Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158
Offentligt
2170959_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 29-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPKATB
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1151592
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 99 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smit-
somme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at forebygge
og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V), Ellen Trane
Nørby (V) og Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 99:
”Ministeren
bedes redegøre for spørgsmålet om dommerkendelse fsva. politiets mu-
ligheder for at opløse sammenkomster i private boliger.”
Svar:
Det følger § 6, stk. 2, i epidemiloven, at sundheds- og ældreministeren efter forhand-
ling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at der uden retskendelse er ad-
gang til lokaler og andre lokaliteter med henblik på kontrol af overholdelsen af regler
fastsat i medfør af stk. 1, og om politiets bistand i den forbindelse.
Bemyndigelsen vil ikke blive benyttet til at fastsætte regler om, at der uden retsken-
delse er adgang til private boliger med henblik på kontrol af overholdelsen af regler
fastsat i medfør af stk. 1.
Det betyder, at hvis der måtte blive fastsat regler om forbud mod forsamlinger mv.
efter epidemilovens § 6, stk. 1, som ændre ved dette lovforslag, vil politiet for at få
adgang til private boliger skulle gå frem efter de almindelige straffeprocessuelle reg-
ler om ransagning i retsplejelovens kapitel 73, jf. § 30 i epidemiloven.
Det følger af retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 1, at politiet kan foretage ransagning af
bl.a. boliger og andre husrum. Ransagning må kun foretages, hvis den pågældende
med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig på-
tale, og ransagningen må antages at være af væsentlig betydning for efterforsknin-
gen, jf. § 794, stk. 1. Derudover er det ved ransagning af boliger og andre husrum mv.
et krav, at sagen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsels-
straf, eller at der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller genstande,
der kan beslaglægges, kan findes ved ransagningen, jf. § 794, stk. 2. Det bemærkes i
den forbindelse, at det følger af epidemilovens § 30, at ransagning i sager om over-
trædelser af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retspleje-
lovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Ransagning må efter § 797, stk. 1, ikke foretages, hvis det efter undersøgelsens for-
mål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som undersøgelsen må antages
at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb. Ransagningen skal således være
proportional.
L 158 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om dommerkendelse, hvad angår politiets muligheder for at opløse sammenkomster i private boliger, til sundheds- og ældreministeren
Det følger endvidere af § 796, stk. 2, at afgørelse om ransagning af bl.a. boliger, jf. §
783, stk. 1, nr. 1, træffes ved rettens kendelse. Det er med andre ord udgangspunk-
tet, at ransagning foretages efter indhentelse af retskendelse.
Politiet kan dog træffe beslutning om at foretage ransagningen, såfremt undersøgel-
sens øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, jf. § 796, stk. 3. Som
eksempel kan nævnes, at en mistænkt kan nå at bortskaffe bevismateriale, hvis poli-
tiet skal afvente, at der kan indhentes en forudgående retskendelse. I disse tilfælde
forelægger politiet, hvis den, hvis husrum, lokaliteter eller genstande ransagningen
retter sig mod, fremsætter anmodning herom, snarest muligt og senest inden 24 ti-
mer sagen for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes. Politiet
kan endvidere træffe beslutning om at foretage ransagningen, hvis den mistænkte,
hvis husrum, lokaliteter eller genstande ransagningen retter sig mod, meddeler skrift-
ligt samtykke hertil, jf. § 796, stk. 5.
./.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende lov-
forslaget.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Katrine Bisballe
Side 2