Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato: 29-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1151586
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 96 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smit-
somme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at forebygge
og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V), Ellen Trane
Nørby (V) og Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 96:
”Ministeren
bedes kommentere høringssvaret fra Sundhedsstyrelsen, herunder især
følge de be ærk i g: ”Su dhedsstyrelse u derstreger i
denne forbindelse, at der
ikke ud fra sundhedsfaglig dokumentation kan fastsættes en øvre grænse for et be-
stemt antal deltagere i en forsamling, men vil foreslå at man anlægger en mere kvali-
tativ tilgang, hvor myndighederne konkret vejleder om hvordan forsamlinger, arrange-
e ter v. ka ge e føres forsvarligt ud fra su dhedsfaglige råd”.”
Svar:
Som oplyst i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158 er regeringen bevidst om,
at der ikke nødvendigvis for hvert enkelt element i lovforslaget foreligger den sædvan-
lige sundhedsfaglige evidens. Det gælder også den grænse, der foreslås i den foreslå-
ede ændring af epidemilovens § 6, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 3.
Ikke desto mindre er det efter regeringens opfattelse helt afgørende, at myndighe-
derne er rustet til og har de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke
yderligere udbredelse af Coronavirussygdom 2019. Der bør derfor efter regeringens
opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige handlemuligheder,
hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at
begrænse smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.
Regeringen påtager sig således med lovforslaget det politiske ansvar for at sikre de
fremadrettede muligheder for hurtigt at kunne handle og skride ind for at begrænse
smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frederik Rechenback Enelund