Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPILJ
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1151684
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 83 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at fore-
bygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen
(NB).
Spørgsmål nr. 83:
”Vurderer
ministeren, at der i forhold til regeringens udspil sker en forringelse af bor-
ger es ulighed for at klage i forhold til de uvære de lovgiv i g?”
Svar:
I medfør af den gældende § 1, stk. 2, i epidemiloven kan sundheds- og ældreministe-
ren bemyndige andre myndigheder til at udøve de beføjelser, der i epidemiloven er
tillagt ministeren. Sundheds- og ældreministeren kan både bemyndige underliggende
myndigheder og myndigheder under andre ministerier til at udøve de beføjelser, der
følger af loven. Sundheds- og ældreministeren kan endvidere i regler, der fastsættes i
medfør af loven, fastsætte, at andre myndigheder skal udøve beføjelserne ifølge de
pågældende regler.
Således har sundheds- og ældreministeren eksempelvis bemyndiget politiet til at ud-
øve de beføjelser, der følger af bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud
mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i
forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), jf. bekendtgø-
relsens § 10.
Selv om politiets kompetence hviler på ekstern delegation, vil der
–
i mangel af en ud-
trykkelig lovhjemmel herom
–
normalt være rekurs til den oprindeligt kompetente
myndighed. I medfør af gældende ret er der derfor adgang for en part til at klage over
afgørelser, som en myndighed har truffet efter bemyndigelse fra sundheds- og ældre-
ministeren i medfør af epidemilovens § 1, stk. 2. I praksis betyder de gældende reg-
ler, at der f.eks. er adgang til at klage til Sundheds- og Ældreministeriet over politiets
afgørelser i medfør af ovennævnte bekendtgørelse.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2., er det efter
Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at afgørelser, der
træffes af andre myndigheder efter bemyndigelse fra sundheds- og ældreministeren,
i alle tilfælde kan påklages til Sundheds- og Ældreministeriet. Det skyldes, at Sund-
heds- og Ældreministeriet ikke i alle tilfælde besidder den sagkundskab, der er nød-
vendig for at kunne behandle klagerne.