L 158 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om der med regeringens udspil sker en forringelse af borgernes mulighed for at klage i forhold til den nuværende lovgivning, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 29-03-2020

Enhed: SUNDJUR

Sagsbeh.: DEPILJ

Sagsnr.: 2003768

Dok. nr.: 1151684

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 83 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod

smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at fore-

bygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren,

som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen

(NB).

Spørgsmål nr. 83:

”Vurderer

ministeren, at der i forhold til regeringens udspil sker en forringelse af bor-

ger es ulighed for at klage i forhold til de uvære de lovgiv i g?”

Svar:

I medfør af den gældende § 1, stk. 2, i epidemiloven kan sundheds- og ældreministe-

ren bemyndige andre myndigheder til at udøve de beføjelser, der i epidemiloven er

tillagt ministeren. Sundheds- og ældreministeren kan både bemyndige underliggende

myndigheder og myndigheder under andre ministerier til at udøve de beføjelser, der

følger af loven. Sundheds- og ældreministeren kan endvidere i regler, der fastsættes i

medfør af loven, fastsætte, at andre myndigheder skal udøve beføjelserne ifølge de

pågældende regler.

Således har sundheds- og ældreministeren eksempelvis bemyndiget politiet til at ud-

øve de beføjelser, der følger af bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud

mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i

forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), jf. bekendtgø-

relsens § 10.

Selv om politiets kompetence hviler på ekstern delegation, vil der

–

i mangel af en ud-

trykkelig lovhjemmel herom

–

normalt være rekurs til den oprindeligt kompetente

myndighed. I medfør af gældende ret er der derfor adgang for en part til at klage over

afgørelser, som en myndighed har truffet efter bemyndigelse fra sundheds- og ældre-

ministeren i medfør af epidemilovens § 1, stk. 2. I praksis betyder de gældende reg-

ler, at der f.eks. er adgang til at klage til Sundheds- og Ældreministeriet over politiets

afgørelser i medfør af ovennævnte bekendtgørelse.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2., er det efter

Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at afgørelser, der

træffes af andre myndigheder efter bemyndigelse fra sundheds- og ældreministeren,

i alle tilfælde kan påklages til Sundheds- og Ældreministeriet. Det skyldes, at Sund-

heds- og Ældreministeriet ikke i alle tilfælde besidder den sagkundskab, der er nød-

vendig for at kunne behandle klagerne.

L 158 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om der med regeringens udspil sker en forringelse af borgernes mulighed for at klage i forhold til den nuværende lovgivning, til sundheds- og ældreministeren

Efter den med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede affattelse af § 1, stk. 3, i epidemilo-

ven kan sundheds- og ældreministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse i medfør af § 1, stk. 2.

Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes regler om, at afgørelser

skal kunne påklages til en anden myndighed end Sundheds- og Ældreministeriet. Der

vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at politiets afgørelser i medfør af oven-

nævnte bekendtgørelse kan påklages til Rigspolitiet, der som overordnet myndighed

vurderes at være nærmest til at behandle sådanne klager.

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, vil den foreslå-

ede bemyndigelse derimod

ikke

kunne anvendes til helt eller delvist at afskære klage-

adgang, således at afgørelser hverken kan påklages til Sundheds- og Ældreministeriet

eller andre myndigheder.

Lovforslaget vil med andre ord

ikke

indebære, at der vil være afgørelser efter loven,

som ikke vil kunne påklages til anden administrativ myndighed. For så vidt angår ad-

gangen til at klage over politiets afgørelser i medfør af ovennævnte bekendtgørelse

vil der således alene blive fastsat regler om, at adgangen til at påklage Rigspolitiets

afgørelser til Justitsministeriets departement som tredjeinstans afskæres. Dette sva-

rer til, hvad der følger af retsplejelovens § 109, stk. 2, hvorefter rigspolitichefens af-

gørelser i klagesager over afgørelser truffet af politidirektørerne ikke kan påklages til

justitsministeren.

Det bemærkes i øvrigt, at afgørelser truffet i henhold til epidemiloven kan indbringes

for domstolene i overensstemmelse med grundlovens § 63 om prøvelse af øvrigheds-

myndighedens grænser.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Brit Gotthard Jensen

Side 2