Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPBGJ
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1151169
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 57 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at fore-
bygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget
(MFU) Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 57:
”Hvor
mange udlændinge, skønner ministeren, er indrejst i Danmark under corona-
krisen for at arbejde?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
et bidrag fra Beskæftigelsesministeriet, som har oplyst følgende:
”På
baggrund af de senest tilgængelige tal i jobindsats.dk vurderes det, at der før
Corona-krisens indtræden var 45.000 EU-borgere, der var ansat hos en dansk ar-
bejdsgiver og med bopæl i udlandet. 15.000 personer er bosat i Tyskland og Sve-
rige, og disse må under normale forhold antages at pendle jævnligt. Hertil kom-
mer danske statsborgere bosat i udlandet.
Det er ikke muligt at oplyse, hvor mange af disse, der arbejder hjemme, eller er
afskediget efter coronakrisens udbrud. Det er heller ikke muligt at oplyse, hvor
mange af de resterende 30.000 personer, der enten er blevet i hjemlandet, eller
er blevet i Danmark.
Med hensyn til udstationerede er der i marts 2020 registreret knap 6.700 perso-
ner i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Det vides ikke, hvor mange
af disse, der er indrejst i perioden, eller om de aktuelt er i Danmark eller fx hjem-
landet. I perioden fra 15. marts til 28. marts er der anmeldt 1.036 tjenesteydelser.
Det kan dog ikke af registersøgningen udledes, hvor mange virksomheder, der pt.
aktivt udfører disse tjenesteydelser.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Brit Gotthard Jensen