Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPKATB
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1151085
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 51 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at fore-
bygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 51:
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der har den virkning, at ind-
satte i fængsler, lukkede såvel som åbne afdelinger, og i arresthuse, ikke har ret til
udgang og besøg under Corona-krisen?
Begrundelse: Hvis en indsat bliver smittet i forbindelse med udgang eller besøg, er
der en alvorlig risiko for, at vedkommende bringer smitten videre til at de andre ind-
satte. Myndighedernes strategi med at begrænse borgernes samvær må også om-
fatte indsatte i fængsler og arresthuse. Retten til besøg og udgang skal derfor suspen-
deres i tiden under Corona-krisen. Udgang skal forstås bredt og ikke kun gælde tradi-
tionel udgang, men også udgang til undervisning og ikke akutte læge- og
sundhedsbesøg, f.eks. tandlæge.
”
Svar:
Det fremgår af spørgsmålet, at der ønskes teknisk bistand til et ændringsforslag, der
har den virkning, at indsatte i fængsler, lukkede såvel som åbne afdelinger, og i ar-
resthuse, ikke har ret til udgang og besøg under Corona-krisen. Det angives i den for-
bindelse, at udgang skal forstås bredt og ikke kun gælde traditionel udgang, men også
udgang til undervisning og ikke-akutte læge- og sundhedsbesøg, f.eks. tandlæge.
Justitsministeriet har i den forbindelse oplyst, at det med hjemmel i gældende lovgiv-
ning siden den 18. marts 2020 har været fastsat for kriminalforsorgens fængsler og
arresthuse, at alle former for udgang som udgangspunkt er afskåret indtil videre. En
ansøgning om udgang kan kun imødekommes helt undtagelsesvist, hvis ganske sær-
lige omstændigheder taler derfor. Sådanne ganske særlige omstændigheder forelig-
ger typisk kun, hvis en indsat har behov for akut sundhedsbehandling, skal besøge en
nærtstående person, der er alvorligt syg, eller deltage i en nærtstående persons be-
gravelse.
Retten til besøg er ligeledes blevet afskåret. Indsatte kan kun få besøg af advokater
og præster eller lignende repræsentanter fra et trossamfund, og for udenlandske ind-
sattes vedkommende tillige diplomatiske eller konsulære repræsentanter. Besøg af
disse skal så vidt mulig søges erstattet af telefonsamtaler. Det tilstræbes generelt, at
indsatte i videre omfang får mulighed for telefonsamtaler, navnlig med de nærmeste
pårørende.