Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: SUMMPE
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1151033
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 43 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at fore-
bygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 43:
”Er
ministeren allerede nu vidende om, at ministeren vil benytte sig af bemyndigel-
ser, som ministeren får, når lovforslaget vedtages, og i bekræftende fald hvilke?
”
Svar:
Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konse-
kvenser af spredningen af COVID-19 i samfundet mest muligt. Det er vurderingen, at
de tiltag, der allerede er iværksat for at hindre smitte, allerede har haft en betydelig
effekt. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne har de fornødne redskaber
til at udføre opgaven, og at der udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe disse red-
skaber, hvis der måtte opstå et behov for dem.
Afhængigt af det videre forløb af indsatsen for at forebygge eller inddæmme udbre-
delsen af COVID-19 kan det vise sig nødvendigt at ændre de regler, der i dag er fast-
sat medfør af epidemiloven.
Der kan på nuværende tidspunkt ikke med sikkerhed siges noget om, hvilke regler der
eventuelt kan blive behov for at ændre. Dette afhænger bl.a. af, hvordan smitte-
spredningen udvikler sig, om borgene følger myndighedernes råd m.v. Regeringen
følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er
nødvendige.
Jeg vil gerne understrege, at de foranstaltninger, der evt. iværksættes, er midlertidige
og vil skulle ophøre, så snart det ikke længere er nødvendigt af hensyn til at fore-
bygge eller inddæmme udbredelse af sygdommen. Eventuelle nye regler, der udste-
des i medfør af bemyndigelsesbestemmelser, der foreslås i dette lovforslag (L 158), vil
således blive omfattet af en ophørsklausul, der kan være kortere end den ophørsklau-
sul, lovforslaget (loven) bliver omfattet af. Dette følger således samme linje som de
bekendtgørelser, der allerede er udstedt i medfør af epidemiloven som følge af CO-
VID-19.
Som det fremgår af betænkningen til det lovforslag (L 133), som førte til lov nr. 208 af
17. marts 2020, vil vi i COVID 19-følgegruppen løbende drøfte aktuelle spørgsmål i for-
hold til håndteringen af COVID-19, ligesom følgegruppen vil følge udviklingen i smitte-
spredningen og blive inddraget i forbindelse med tiltag, der er på vej, herunder i form
af udmøntning af bemyndigelser. I forbindelse med akutte hastesager med behov for