Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158
Offentligt
2171076_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1150866
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 33 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smit-
somme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at forebygge
og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 33:
”Bemyndigelsen
til at kunne fravige lovgivningen af hensyn til patienters og borgeres
behandlings- og plejerettigheder og andre rettigheder vil kunne anvendes i en periode
efter en epidemi, indtil behandlings- og personalekapaciteten er normaliseret. Men
hvor længe er det?”
Svar:
Jeg er ikke bekendt med, hvor længe den nuværende epidemi vil vare og dermed heller
ikke, hvilket scenarium sundhedsvæsenet vil stå i efter en sådan epidemi.
Jeg har dog noteret mig, at Sundhedsstyrelen i sit notat om suspension af udrednings-
og behandlingsretten af 8. marts 2020 til Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at
det er styrelsens anbefaling, at udrednings- og behandlingsretten bør suspenderes,
indtil epidemien er overstået, hvilket vil sige efter ca. 3 måneder. Sundhedsstyrelsen
oplyser desuden, at styrelsen vil kunne meddele Sundheds- og Ældreministeriet, når
det ikke længere er nødvendigt med en suspension.
./.
Udvalget har modtaget dette notat i mit svar på spørgsmål nr. 23 til L 133.
Det kan desuden efter min opfattelse ikke udelukkes, at der efter en epidemi fortsat
vil kunne være behov for begrænsning af visse rettigheder med henblik på at kunne
afvikle de formentligt mange behandlinger, som det under epidemien ikke har været
muligt at udføre.
Sundheds- og Ældreministeriet holder sig desuden løbende orienteret om sundheds-
væsenets behandlings- og personalemæssige kapacitet gennem Danske Regioner og
KL.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frederik Rechenback Enelund