Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158
Offentligt
2171020_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1150795
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 29 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at fore-
bygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 29:
”Hvad
er begrundelsen for, at kommunalbestyrelsen og regionrådet kan bestemme,
hvorvidt det skal være muligt at aflægge besøg i kritiske situationer eller ej?
Svar:
Det fremgår af den gældende § 12 c i lov om foranstaltninger mod smitsomme og an-
dre overførbare sygdomme, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler
om forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang til offentlige og private ple-
jehjem og sygehuse og om undtagelser hertil.
Disse regler er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 215 af 17. marts 2020 om afspær-
ring og besøgsrestriktioner på plejehjem og sygehuse i forbindelse med håndtering af
Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Det følger heraf, at Styrelsen for Patientsikker-
hed kan påbyde hhv. kommunalbestyrelsen og regionsrådet at udstede midlertidigt
forbud eller restriktioner for besøgende.
At kompetencen i bekendtgørelsen er delt mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og
henholdsvis regionsråd eller kommunalbestyrelse på denne måde skyldes, at Styrel-
sen for Patientsikkerhed har den sundhedsfaglige indsigt til at vurdere, hvornår og
med hvilket generelt sigte et påbud om forbud eller restriktioner skal udstedes. Sam-
tidig har henholdsvis kommunalbestyrelsen og regionen det nødvendige lokale og re-
gionale kendskab til at beslutte, hvordan påbuddet skal udmøntes for de konkrete
plejehjem og sygehuse m.v. i deres område.
Den foreslåede ændring af den gældende § 12 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, hvorved
anbringelsessteder og botilbud omfattes af bestemmelsen, ændrer imidlertid ikke
ved, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte undtagelser til forbud mod eller
restriktioner for besøg. Det fremgår i den forbindelse af bemærkningerne til bestem-
melsen, at det forudsættes, at der fastsættes regler, der undtager besøg i kritiske si-
tuationer fra en borgers nære pårørende fra et forbud eller en restriktion. Ved kriti-
ske situationer forstås ifølge bemærkningerne f.eks. et uopsætteligt besøg hos en kri-
tisk syg eller døende person, eller forældres eller andre nære pårørendes besøg hos
et barn eller en voksen med nedsat psykisk funktionsevne, som kognitivt fungerer
som et barn.
L 158 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om, hvorfor kommunalbestyrelsen og regionrådet kan bestemme, om det skal være muligt at aflægge besøg i kritiske situationer, til sundheds- og ældreministeren
Således forudsættes det, at hverken regionsrådet eller kommunalbestyrelsen vil
kunne beslutte, at besøg i sådanne kritiske situationer ikke vil kunne findes sted.
Der vil som udgangspunkt være tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, hvis en bor-
ger nægtes adgang til eksempelvis et plejehjem eller et sygehus. I det omfang der i
det konkrete tilfælde måtte være tale om en afgørelse, vil denne afgørelse kunne på-
klages til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Rosengaard Villumsen
Side 2