Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158
Offentligt
2172077_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 30-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1155362
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 169 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at fore-
bygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V), El-
len Trane Nørby (V) og Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 169:
”Kan
ministeren bekræfte, at såfremt lovforslagets bestemmelser skal aktiveres, skal
der være en konkret ændring i f.eks. adfærd og smittetal, ligesom der skal være en
klar grund til at indføre ny strammere lovgivning. På den baggrund bedes ministeren
oplyse, hvor højt smittetallet skal være, før regeringen aktiverer L 158, og hvilke ad-
færdsmæssige ændringer der vil få regeringen til at aktivere de lovgivningsmæssige
stramninger, som en vedtagelse af L 158 åbner for.”
Svar:
Som det fremgår af det ændringsforslag, jeg netop har oversendt til udvalget, lægger
regeringen op til, at bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler om forbud mod, at 10
eller færre personer befinder sig på samme sted, alene kan fastsættes på baggrund af
rådgivning fra sundhedsmyndighederne, og kun, hvis de foreliggende oplysninger tilsi-
ger, at forbuddet er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme alvorlig smittespred-
ning, og at et mindre indgribende forbud ikke er tilstrækkeligt.
Dette kan f.eks. være i tilfælde, hvor sundhedsmyndighederne finder, at der er indika-
tioner på, at der sket en uventet negativ udvikling i antallet af smittede med COVID-19
med heraf følgende forventede kapacitetsudfordringer i sundhedsvæsenet. Det kan
endvidere være i tilfælde, hvor sundhedsmyndighederne bl.a. på baggrund af oplys-
ninger fra politiet konstaterer, at der er sket en uhensigtsmæssig ændring i adfærds-
mønstre i befolkningen generelt eller blandt smittede, der medfører en ikke ubetydelig
risiko for, at antallet af smittede med COVID-19 vil stige. Der kan f.eks. være tale om
oplysninger fra politiet om, at der ses tendenser til, at myndighedernes generelle an-
befalinger om, at så få personer som muligt befinder sig på samme sted, ikke efterleves
i tilstrækkeligt omfang.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frederik Rechenback Enelund
L 158 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm., om ministeren kan bekræfte, at såfremt lovforslagets bestemmelser skal aktiveres, skal der være en konkret ændring i f.eks. adfærd og smittetal, ligesom der skal være en klar grund til at indføre ny, strammere lovgivning, til sundheds- og ældreministeren
Side 2