Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158
Offentligt
2172115_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 31-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPILJ
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1155340
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 154 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smit-
somme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at forebygge
og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 154:
”Skal
almindelig færden igennem f.eks. en park forstås på den måde, at det vil
være tilladt at løbetræne samt lufte børn eller hunde i en park trods forbud mod
ophold på steder, hvortil der er almindelig adgang? Der henvises til svar på
spørgsmål 21.”
Svar:
Som oplyst i min besvarelse af 29. marts 2020 af spørgsmål nr. 21 til lovforslaget lægges
der med den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1,
nr. 4, op til, at sundheds- og ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge
eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, efter forhandling
med justitsministeren kan fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge forbud mod
ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis
det efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte med en alment
farlig sygdom det pågældende sted.
Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, vil politiet efter regler fastsat
i medfør heraf kunne forbyde ophold det pågældende sted. Et forbud vil derimod ikke
omfatte almindelig færden.
Udtrykket ”al i delig færde ” forudsættes ekse pelvis
at omfatte situationer, hvor man går henover en plads eller igennem en park, som er
omfattet af forbuddet.
Det vil bero på en konkret vurdering af den pågældende situation, om der er tale om
ophold i strid med et forbud eller almindelig færden. Det vil dog som udgangspunkt
ikke være i strid med et forbud mod ophold i eksempelvis en park, at en person i for-
bindelse med løbetræning, hundeluftning eller en gåtur med sine børn løber eller går
igennem parken. Slår den pågældende sig derimod ned i parken for f.eks. at spise med-
bragt mad eller nyde solen, vil der som udgangspunkt være tale om ophold i strid med
forbuddet.
Med venlig hilsen
./.
Magnus Heunicke
/
Ida Lyngbeck Jensen