Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 31-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPBGJ
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1155336
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 153 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smit-
somme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at forebygge
og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 153:
”Hvem
foretager den konkrete vurdering af, hvorvidt et bosted vil kunne sidestilles
med f.eks. kollegieboliger og lignende bofællesskaber i forhold til forbuddet mod,
at tre personer eller flere befinder sig på samme sted? Der henvises til svar på
spørgsmål 20.”
Svar:
Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål nr. 134 vedrørende lovforslaget (L 158),
hvoraf det bl.a. fremgår, at botilbud og anbringelsessteder, væresteder m.v. og soci-
ale tilbud efter omstændighederne vil kunne være omfattet af forudsætningen om, at
der ikke vil blive fastsat regler om forbud mod, at personer, som ikke tilhører samme
husstand, men hvis boligforhold tilsiger, at de i praksis ikke kan undgå et vist mål af
omgang med hinanden, befinder sig på samme sted. Det vil bero på en konkret vur-
dering af det enkelte tilbud m.v.
I forbindelse med en eventuel udmøntning af regler om forbud mod, at 10 eller færre
personer befinder sig på samme sted, vil der kunne tages stilling til den nærmere af-
grænsning af, i hvilket omfang botilbud, anbringelsessteder, væresteder m.v. og soci-
ale tilbud der vil skulle være omfattet af sådanne regler.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af den foreslåede § 6, stk. 1, 1. pkt.
(lovforslagets § 1, nr. 3), at regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på
samme sted, fastsættes af sundheds- og ældreministeren efter forhandling med
justitsministeren.
Med venlig hilsen
./.
Magnus Heunicke
/
Brit Gotthard Jensen