Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158
Offentligt
2172448_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 31-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCBO
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1155071
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 151 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at fore-
bygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Ander-
sen (SF).
Spørgsmål nr. 151:
”I
forlængelse af svar på spm. 55 vil spørgeren gerne vide helt konkret, hvordan det
skulle vanskeliggøre håndhævelsen af forbuddet, hvis man er mere end to eller tre
personer i en
”familielignende”
situation fra et mindre bosted?
Svar:
Som det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 3, forudsættes det, at der ikke fast-
sættes regler efter epidemilovens § 6, stk. 1, som ændret ved lovforslaget, om forbud
mod, at tre personer eller flere, som er
nærmeste pårørende,
befinder sig samme
sted.
./.
Af min besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L 158 fremgår, at den kreds af nærmeste på-
rørende, der er opregnet i lovforslagets bemærkninger, er udtryk for det minimum af
personer, der vil skulle undtages fra et eventuelt forbud.
Det vil således være muligt at fastsætte, at flere personer skal undtages, hvis et så-
dant forbud måtte blive fastsat ved bekendtgørelse. Håndhævelseshensynet vil være
ét af de hensyn, der vil skulle indgå i afgrænsningen af nærmeste pårørende: Jo bre-
dere en afgrænsning, desto sværere vil det være at dokumentere den nødvendige til-
knytning.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Charlotte Beierholm Olsen