Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158
Offentligt
2172133_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPKATB
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1150665
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 19 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at fore-
bygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 19:
”Hvis en gruppe personer vil demonstrere fredeligt, udendørs og med god afstand
imellem hinanden, vil det da være foreneligt med hensynet til den offentlige sund-
hed? ”
Svar:
For så vidt angår den foreslåede ordnings forhold til grundloven og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) henvises til pkt. 3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, hvor bl.a. forholdet til forsamlingsfriheden efter grundlovens § 79 og
EMRK artikel 11 er nærmere omtalt.
Det fremgår bl.a. heraf, at såvel den gældende § 6 i epidemiloven om forbud mod af-
holdelse og deltagelse i større forsamlinger som den foreslåede udvidelse af bestem-
melsen, hvorefter der vil kunne fastsættes forbud mod, at flere personer befinder sig
på samme sted, ikke giver mulighed for at fastsætte regler eller i øvrigt foretage ind-
greb rettet mod meningstilkendegivelser, men at eventuelle indgreb vil blive fastsat
af hensyn til at beskytte et vægtigt hensyn til den offentlige sundhed, herunder hen-
synet til at mindske eller forhindre udbredelse af alment farlige sygdomme her i lan-
det. Det fremgår endvidere, at det forudsættes, at indgreb mod forsamlinger foreta-
get efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse alene vil blive fastsat
i det omfang og den tidsmæssige udstrækning mv., som efter en konkret vurdering er
nødvendigt for at beskytte hensynet til den offentlige sundhed.
Det forudsættes således, at indgreb efter de foreslåede bestemmelser ophæves eller
indskrænkes, så snart de sundhedsmæssige hensyn, indgrebene forfølger, ikke læn-
gere tilsiger, at indgrebene opretholdes, og at der ved fastsættelsen af regler og på-
bud i videst muligt omfang vil skulle tages hensyn til borgernes mulighed for at
komme med meningstilkendegivelser, i det omfang sådanne hensyn lader sig forene
med hensynet til den offentlige sundhed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 og 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det bemærkes endelig, at det i § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020
om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for
1
L 158 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om, hvordan "andet meningsbefordrende øjemed" skal defineres, jf. svar på spm. 19, til sundheds- og ældreministeren
visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) er
fastsat, at bekendtgørelsens §§ 1 og 2 om forbud mod større forsamlinger mv. ikke
gælder for forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Katrine Bisballe
Side 2
2