Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158
Offentligt
2172132_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 31-03-2020
Enhed: MINSEKR
Sagsbeh.: DEPILJ
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1153927
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 137 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smit-
somme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at forebygge
og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 137:
”Ministeren
bedes, jf. svar på spm. 19, redegøre for, hvordan andet meningsbefor-
drende øjemed skal defineres?
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 19 til L 158, er det i bekendtgørelse
nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang
til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom
2019 (COVID-19) fastsat, at bekendtgørelsens §§ 1 og 2 om forbud mod større forsam-
linger mv. ikke gælder for forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende
øjemed.
Undtagelsen for forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed
skal navnlig ses i lyset af forsamlingsfriheden efter grundlovens § 79 og EMRK artikel
11. Der er redegjort nærmere for forholdet mellem de nævnte bestemmelser og lov-
forslag nr. L 158 i besvarelsen af spørgsmål nr. 19 til L 158 og i pkt. 3 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget. Der kan endvidere henvises til pkt. 4.1.3 i de almindelige
bemærkninger til lovforslag nr. L 133 af 12. marts 2020, jf. Folketingstidende 2019-20,
A, L 133 som fremsat, side 13 f., hvoraf følgende bl.a. fremgår:
”Det er al i deligt a taget i de forfat i gsretlige litteratur,
at grundlo-
vens § 79, 3. pkt., ikke udtømmende gør op med de indgrebsmuligheder,
der er over for forsamlinger. Det er således bl.a. antaget, at der
i det
omfang der er hjemmel hertil i anden lovgivning
uafhængigt af grund-
lovens § 79, 3. pkt., kan foretages indgreb af hensyn til andre væsentlige
offentlige eller private interesser, forudsat at der ikke dermed er tilsigtet
et indgreb i forsamlingens ytringstilkendegivelse som sådan, jf. bl.a. Poul
Andersen, Dansk Statsforfatningsret (1954), side 700 ff. og 706 ff., Als
Ross, Dansk Statsforfatningsret (3. udgave v. Ole Espersen, 1980), side
773 ff., og Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 3 (3. udg., 2003), side 131
f. Som eksempel nævner Poul Andersen, a.st., side 706 f., at sygdomme
ifølge den daværende epidemilovs § 22 kan begrunde et forbud mod af-
holdelse af offentlige møder.
Højesteret tog ved dom af 16. august 1999 (optrykt i Ugeskrift for Rets-
væsen 1999, s. 1798) stilling til bestemmelsen i § 1 i lov nr. 907 af 15.
./.
L 158 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om, hvordan "andet meningsbefordrende øjemed" skal defineres, jf. svar på spm. 19, til sundheds- og ældreministeren
oktober 1996 om forbud mod ophold i bestemte ejendomme (rockerlo-
ven), der indeholder hjemmel for politiet til at forbyde en person at op-
holde sig i en bestemt ejendom under nærmere angivne betingelser.
Højesteret anfører i dommens præmisser bl.a., at grundlovens § 79 om
forsamlingsfrihed af hensyn til muligheden for gennem forsamlinger at
befordre meningstilkendegivelser sikrer, at forsamlinger kan afholdes
uden forudgående tilladelse fra en offentlig myndighed og ikke vilkårligt
kan forbydes. Bestemmelsen hindrer imidlertid ikke, at der ved lov fast-
sættes regler, som
uden at være rettet mod en forsamlings menings-
tilkendegivelser
begrænser forsamlingsfriheden, når dette sker til be-
skyttelse af andre væsentlige interesser, herunder andres liv og velfærd,
idet sådanne begrænsninger dog ikke må gå videre end, hvad der er nød-
ve digt for e såda beskyttelse, jf. herved også EMRK artikel .”
Som det fremgår, er det antaget, at forsamlingers ytringstilkendegivelser nyder en sær-
lig beskyttelse i grundlovens § 79, der betegnes som en politisk frihedsrettighed. Noget
tilsvarende gør sig gældende for EMRK artikel 11. Bestemmelsen om forsamlinger med
et ”politisk eller a det e i gsbefordre de øje ed” i § , stk. , i beke dtgørelse r.
224 af 17. marts 2020 er således udtryk for, at ikke alene ytringstilkendegivelser, der
kan betegnes som politiske, men også andre meningstilkendegivelser, f.eks. om sam-
fundsmæssige forhold i øvrigt, undtages fra forbuddene i bekendtgørelsens §§ 1 og 2.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Ida Lyngbeck Jensen
Side 2