Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158
Offentligt
2171253_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCBO
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1151873
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 135 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at fore-
bygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 135:
”Vil
sociale tilbud, som f.eks. botilbud og anbringelsessteder, hvor børn, unge og
voksne midlertidigt eller permanent har deres hjem, samt væresteder, natvarmestuer
og lignende sociale tilbud for udsatte mennesker, hvor der ikke foregår en formel visi-
tation, kunne være omfattet af et adgangsforbud udstedt efter § 6a, stk. 1, i lov om
foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme?”
Svar:
Efter den gældende bestemmelse i epidemilovens § 6 a kan sundheds- og ældremini-
steren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en al-
ment farlig sygdom her i landet, fastsætte regler om forbud mod adgang til eller re-
striktioner for adgangen til offentlige institutioner m.v.
Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 133 som
fremsat, side 25, kan bestemmelsen bruges til at fastsætte regler om forbud mod ad-
gang til bl.a. biblioteker, svømmehaller m.v.
Det bemærkes, at epidemilovens § 6 a alene giver hjemmel til at fastsætte regler for
offentlige institutioner og dermed ikke for botilbud, anbringelsessteder, væresteder
mv. og andre sociale tilbud, der f.eks. er etableret af frivillige foreninger.
I medfør af bl.a. epidemilovens § 6 a har sundheds- og ældreministeren udstedt be-
kendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod større forsamlinger og forbud
mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Co-
ronavirussygdom 2019 (COVID-19) med senere ændring. Bekendtgørelsens § 5 inde-
holder regler om, at offentlige kultur-, kirke- og fritidsinstitutioner skal holde deres
lokaler lukket for offentligheden.
Bo- og opholdssteder mv. af den art, der henvises til i spørgsmålet, vurderes ikke i al-
mindelighed at være omfattet af denne bestemmelse. Bekendtgørelsens § 7 indehol-
der regler om, at bl.a. offentlige institutioner, som har rådighed over lokaler, hvortil
offentligheden har adgang, skal opfylde en række krav. Bestemmelsen omfatter såle-
des alene de i spørgsmålet nævnte institutioner, i det omfang der er tale om offent-
lige institutioner, hvortil offentligheden har adgang.
Den foreslåede udvidelse af § 6 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, vurderes ikke at have be-
tydning for de institutioner mv., der er omtalt i spørgsmålet. Med udvidelsen foreslås
L 158 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om adgangsforbud for sociale tilbud, til sundheds- og ældreministeren
det således, at der fremover også vil kunne fastsættes regler om adgang til eller re-
striktioner for brugen af udendørs offentlige institutioner, idrætsanlæg og legeplad-
ser og lignende faciliteter, der frembyder smittefare, når det er nødvendigt for at fo-
rebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet.
I medfør af bestemmelsen vil der bl.a. kunne fastsættes regler om idrætsanlæg og le-
gepladser. Herudover vil der kunne fastsættes regler om lignende faciliteter, som
frembyder smittefare. Det omfatter eksempelvis udendørs fitnessanlæg, hvor bru-
gerne rører ved de samme redskaber. Også faciliteter, der som følge af, at brugerne
ved anvendelse heraf kan komme i tæt kontakt med hinanden med heraf følgende
smittefare, vil kunne være omfattet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Charlotte Beierholm Olsen
Side 2