Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPILJ
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1151701
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 121 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at fore-
bygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V), El-
len Trane Nørby (V) og Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 121:
”Ministeren
bedes oplyse, hvilke overvejelser regeringen har i fht. mennesker, der er
psykisk sårbare eller har en psykisk lidelse, såfremt lovforslaget implementeres og
isolation forventeligt vil blive endnu mere udtalt.”
Svar:
Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konse-
kvenser af spredningen af COVID-19 i det danske samfund mest muligt. Det er helt af-
gørende, at samfundet og myndighederne er rustet til og har de nødvendige redska-
ber til at udføre opgaven og modvirke yderligere udbredelse af virussen.
I denne helt ekstraordinære situation har det desværre vist sig nødvendigt at fast-
sætte regler, der kan fravige anden lovgivning og være meget indgribende for den en-
kelte borger.
Jeg er meget opmærksom på, at nogle sårbare grupper er særligt udsatte og føl-
somme over for den situation, vi står i. Det kan fx være psykiske sårbare eller perso-
ner med en psykisk lidelse.
Står man i en konkret situation, hvor det bliver nødvendigt at isolere en psykisk sår-
bar eller sindslidende person, er det selvfølgelig vigtigt, at det sikres, at der tages alle
de hensyn til den pågældende, som kan lade sig gøre. Det er vigtigt at fastholde rela-
tionsarbejdet under hensyn til de ændrede rammer og fx tænke i alternative kontakt-
former.
Jeg har stor forståelse for det savn, som opstår, når vi ikke kan være sammen, som vi
plejer. Men vi står i en situation, hvor det er nødvendigt at forebygge og inddæmme
udbredelsen af COVID-19, og hvor afsavn kan være med til redde menneskeliv.
Det skal understreges, at der er tale om midlertidige foranstaltninger, der skal op-
høre, så snart det ikke længere er nødvendigt af hensyn til at forebygge eller ind-
dæmme udbredelse af sygdommen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Brit Gotthard Jensen