Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158
Offentligt
2171124_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1151696
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 118 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smit-
somme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at forebygge
og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V), Ellen Trane
Nørby (V) og Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 118:
”Ministeren
bedes oplyse, hvad forventningerne er til reduktion af antal ny-smittede
(corona), såfremt lovforslaget implementeres fuldt ud.”
Svar:
Som oplyst i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 er det i vid udstrækning vurderin-
gen, at de tiltag, der er iværksat mod smittespredning, allerede har haft en betydelig
effekt på danskernes aktiviteter og adfærd, og at de vil bidrage til at aflaste og afbøde
belastningen af sundhedsvæsenet.
Det er samtidig helt afgørende for regeringen, at myndighederne er rustet til og har de
fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af
Coronavirussygdom 2019.
Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe
de nødvendige handlemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og
tage yderligere initiativer for at begrænse smittespredningen og afbøde konsekven-
serne af spredningen.
Hvorvidt og i hvilken udstrækning de foreslåede foranstaltninger har effekt, må efter
regeringens opfattelse vises med tiden. Men regeringen påtager sig med lovforslaget
det politiske ansvar for at sikre, at de fremadrettede muligheder for hurtigt at kunne
handle og skride ind for at begrænse smittespredningen og afbøde konsekvenserne af
spredningen vil være til stede.
./.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frederik Rechenback Enelund