L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158 Bilag 13
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 158

Folketinget 2019-20

Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 31. marts 2020

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og

andre overførbare sygdomme

(Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)

[af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 16 ændringsforslag til lovforslaget. Sund-

heds- og ældreministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 4,

6-10, 13, 14 og 16. Dansk Folkepartis medlemmer af udval-

get har stillet ændringsforslag nr. 2, 5, 11 og 12. Venstres

medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3. Det

Konservative Folkepartis medlem af udvalget har stillet æn-

dringsforslag nr. 15.

2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i

Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal

gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedta-

ges ved 3. behandling.

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB) ind-

stiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets

forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra

offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer

til 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således

at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2.

behandling.

3. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, RV, SF, EL og Susanne Zimmer

(UFG)) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af mini-

steren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme

imod ændringsforslag nr. 2, 3, 5, 11, 12 og 15.

mindretal

i udvalget (V) indstiller lovforslaget til

ved-

tagelse

med de under nr. 1, 3, 6-10, 13, 14 og 16 stillede æn-

dringsforslag. Mindretallet vil stemme imod ændringsfor-

slag nr. 2, 5, 11, 12 og 15.

andet mindretal

(DF) indstiller lovforslaget til

vedta-

gelse

med de under nr, 1, 2, 5-14 og 16 stillede ændringsfor-

slag. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 3, 4

og 15.

tredje mindretal

(KF) indstiller lovforslaget til vedta-

gelse med de under nr. 1, 6-10 og 13-16 stillede ændrings-

forslag. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 2,

3-5, 11 og 12.

fjerde mindretal

(NB) vil redegøre for sin indstilling

til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme

for ændringsforslag nr. 1, 2, 6-14 og 16. Mindretallet vil re-

degøre for sin indstilling til ændringsforslag nr. 3-5 og 15

ved 2. behandling.

femte mindretal

(LA) indstiller lovforslaget til

vedta-

gelse

med de under nr. 1, 3, 6-10, 13, 14 og 16 stillede æn-

dringsforslag. Mindretallet vil stemme imod ændringsfor-

slag nr. 2, 5, 11, 12 og 15.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-

rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen

ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at

komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be-

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten og Susanne Zimmer (UFG)

Et flertal i udvalget (S, V, RV, SF, EL og Susanne Zim-

mer (UFG)) har noteret sig, at sundheds- og ældreministeren

har tilkendegivet, at den følgegruppe for covid-19, der blev

etableret i forbindelse med vedtagelse af lov nr. 208 af 17.

marts 2020, som bl.a. vil blive inddraget i forbindelse med

tiltag, der er på vej, herunder i form af udmøntning af be-

myndigelser efter loven, også vil blive inddraget i forbindel-

AX024446

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

se med udmøntning af bemyndigelserne i nærværende lov-

forslag. I forbindelse med akutte hastesager med behov for

hurtig handling vil følgegruppen blive inddraget hurtigst

muligt.

Flertallet har desuden, for så vidt angår udmøntningen af

lovforslagets § 1, nr. 2, der åbner mulighed for at fastsætte

regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet

i henhold til bemyndigelse efter epidemilovens § 1, stk. 2,

noteret sig, at sundheds- og ældreministeren har tilkendegi-

vet, at bestemmelsen vil blive udmøntet således, at alle af-

gørelser, der træffes efter bemyndigelse, vil kunne påklages

til en overordnet myndighed.

Med hensyn til udmøntningen af lovforslagets § 1, nr. 3,

der åbner mulighed for at fastsætte regler om forbud mod, at

helt ned til tre personer befinder sig på samme sted, har fler-

tallet noteret sig, at sundheds- og ældreministeren har tilken-

degivet følgende:

– At bestemmelsen kun vil blive udmøntet på baggrund af

rådgivning fra sundhedsmyndighederne, og kun, hvis de

foreliggende oplysninger tilsiger, at forbuddet er nød-

vendigt for at forebygge eller inddæmme alvorlig smitte-

spredning, og at et mindre indgribende forbud ikke er til-

strækkeligt. Rådgivningen fra sundhedsmyndighederne

skal være skriftlig og offentligt tilgængelig. Venstres

medlemmer af udvalget mener, at i tilfælde af, at rege-

ringen gør brug af bemyndigelsen til at indskrænke for-

samlingsfriheden yderligere, bør det ske på en decideret

indstilling fra myndighederne, herunder sundhedsmyn-

dighederne.

– At lederne af Folketingets partier vil blive konsulteret

forud for en eventuel udmøntning af bestemmelsen, her-

under om varigheden af sådanne regler. Venstres med-

lemmer af udvalget har noteret sig, at regeringen vil

konsultere Folketingets partier. Venstre bemærker i den

forbindelse, at vi helt fra start har understreget, at dette

lovforslag helt og aldeles bygger på regeringens vurde-

ring af Corona-situationen, og at anvendelsen af bemyn-

digelserne helt og fuldt er regeringens ansvar, samt at

Venstre igennem udvalgsbehandlingen klart har tilken-

degivet, at vi kun mener, at en yderligere begrænsning af

danskernes forsamlingsmuligheder kræver en myndig-

hedsindstilling.

– At bestemmelsen som udgangspunkt ikke vil kunne bru-

ges til at indføre et forbud, der omfatter private boliger.

– At bestemmelsen kun vil blive brugt til at indføre et for-

bud, der omfatter sammenkomster i private boliger, hvis

der opstår tendenser til omgåelse af lukningen af barer,

diskoteker og natklubber. I givet fald vil kun sammen-

komster, der kan sidestilles med arrangementer m.v. i

barer, diskoteker og natklubber, blive omfattet af for-

buddet. Almindelige private sammenkomster i form af

f.eks. fejringer, middage og fester i private boliger vil ik-

ke blive omfattet af et forbud.

– At politiet ikke i medfør af epidemiloven vil få adgang

til private boliger uden retskendelse, selv om der indfø-

res et forbud mod sammenkomster, der kan sidestilles

med arrangementer m.v. i barer, diskoteker og natklub-

ber. Politiet vil som led i håndhævelsen af et sådant for-

bud kun kunne få adgang til private boliger, i det om-

fang der er mulighed for det i medfør af retsplejelovens

regler om ransagning i forbindelse med efterforskning af

kriminalitet. Når betingelserne for ransagning efter disse

regler er opfyldt, kræver ransagning af en bolig forudgå-

ende retskendelse eller samtykke. Dog kan politiet fore-

tage ransagning uden forudgående retskendelse, hvis

formålet ville blive forspildt, hvis politiet skulle afvente

en retskendelse. I sådanne tilfælde skal politiet efterføl-

gende efter anmodning fra den person, hvis bolig er ble-

vet ransaget indhente retskendelse.

Flertallet har også noteret sig, at bemyndigelsesbestem-

melsen i lovforslagets § 1, nr. 3, ikke giver sundheds- og æl-

dreministeren mulighed for at indføre forbud mod, at tre el-

ler flere personer, som er nærmeste pårørende, befinder sig

samme sted. Nærmeste pårørende er i lovforslaget defineret

som en persons ægtefælle, faste samlevende, faste partnere,

forældre, børn og søskende. Der er dog tale om en ikke ud-

tømmende opremsning, som derfor også vil omfatte bedste-

forældre, bonusbørn, plejebørn m.v. Udvalget har samtidig

noteret sig, at sundheds- og ældreministeren har tilkendegi-

vet, at den præcise afgrænsning af nærmeste pårørende vil

ske i forbindelse med en eventuelt udmøntning af bemyndi-

gelsen, og at den efter omstændighederne også vil kunne

omfatte en meget nær ven, som den pågældende person har

en sådan relation til, at denne relation kan sidestilles med en

relation mellem to nærmeste pårørende. Flertallet noterer

sig, at følgegruppen for covid-19 vil blive inddraget og le-

derne af Folketingets partier konsulteret forud for en eventu-

el udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen.

Endelig har fleertallet noteret sig, at lov om foranstaltnin-

ger mod smitsomme sygdomme, herunder de ændringer, der

fremgår af nærværende lovforslag, ophæves den 1. marts

2021 (solnedgangsklausul), og at sundheds- og ældremini-

steren i november 2020 vil fremsætte udkast til revision af

loven.

Venstre

Venstres og Liberal Alliances medlemmer af udvalget

bemærker, at Danmark fortsat står i en alvorlig og ekstraor-

dinær situation som følge af covid-19.

Alle dele af det danske sundhedsvæsen og ikke mindst

det sundhedsfaglige personale påtager sig et stort ansvar for

at hjælpe patienter og pårørende bedst mulig igennem føl-

gerne af covid-19 udfordringerne. Men ikke alene er det

danske sundhedsvæsen udfordret, også mange virksomheder

er netop nu i en yderst svær situation, fordi deres livsgrund-

lag fra den ene dag til den anden er lukket ned eller ændret

markant dels som en konsekvens af regeringens tiltag og

dels som en konsekvens af situationen på verdensmarkedet.

Der er i en tid som denne brug for, at vi står sammen og

viser tillid. Derfor bakker V og LA op om de tiltag, som ind-

til nu er fremlagt af regeringen. V og LA bemærker

samtidig, at V og LA fortsat forventer, at statsministeren i

denne alvorlige situation kun beder om Folketingets tilslut-

ning til meget vidtgående lovgivning, fordi det er bydende

nødvendigt, og fordi statsministeren er garant for, at de vide

beføjelser, som regeringen hermed får, ikke bliver misbrugt.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Venstre og Liberal Alliance bemærker, at lovforslaget in-

deholder en række yderligere bemyndigelser til sundheds-

og ældreministeren. Disse bemyndigelser skal efter V’s og

La�½s opfattelse ses i sammenhæng med den lange række af

vide beføjelser og bemyndigelser, som sundheds- og ældre-

ministeren fik med vedtagelsen af L 133.

Det blev i forbindelse med vedtagelsen af L 133 skrevet

ind i betænkningen, at »ministeren vil etablere en følgegrup-

pe bestående af samtlige sundhedsordførere, der løbende

kan drøfte aktuelle spørgsmål i forhold til håndteringen af

COVID-19. Følgegruppen vil følge udviklingen i smitte-

spredningen og blive inddraget i forbindelse med tiltag, der

er på vej, herunder i form af udmøntning af bemyndigelser. I

forbindelse med akutte hastesager med behov for hurtig

handling, vil følgegruppen blive inddraget hurtigst muligt«.

Denne passus bør også gælde for L 158.

Venstre og Liberal Alliance noterer i den sammenhæng,

at sundheds- og ældreministeren indtil videre alene har ori-

enteret følgegruppen om sine beslutninger uden forudgående

inddragelse, og dermed er beslutningerne alene truffet på

ministerens og regeringens ansvar.

Venstre og Liberal Alliance har under såvel udvalgsbe-

handling som under samråd forsøgt at komme regeringens

overvejelser nærmere ift. hvilke konkrete situationer, der vil

kunne føre til, at ministeren gør brug af de i lovforslaget

nævnte bemyndigelser. Desværre har det ikke været muligt

at få klare svar fra regeringen.

På samme måde er det uklart for V og LA, hvilken strate-

gi regeringen har for en genåbning af Danmark, herunder

hvordan de nye beføjelser, som regeringen ønsker at få med

dette lovforslag, spiller hensigtsmæssigt sammen med en

genåbning af Danmark. I samme ombæring giver det anled-

ning til undren, at regeringen beder Folketinget om yderlige-

re beføjelser til at indføre nye restriktioner, når statsministe-

ren på pressemøde den 30. marts 2020 kan oplyse, at der er

grund til forsigtig optimisme, fordi tallene viser, at udviklin-

gen i antallet af smittede og indlagte går i den rigtige ret-

ning.

De seneste uger har vist, at danskerne står sammen, når

det gælder. Myndighedernes anvisninger følges i stort om-

fang, og der er grund til at rose, at danskerne tager covid-19

alvorligt og derfor tager de nødvendige forholdsregler, som

betyder, at vi ved at holde afstand passer bedst på hinanden.

Så meget desto mere kan det undre, at regeringen alligevel

ser et behov for at gennemføre yderligere tiltag, som altså

vil give sundheds- og ældreministeren bemyndigelse til at

gennemføre endnu flere restriktioner for danskerne.

Og derfor er det helt afgørende for V og LA, at der ligger

sundhedsfaglige vurderinger til grund, hvis de bemyndigel-

ser, som ligger i lovforslaget, skal bringes i anvendelse.

Nærværende lovforslag giver som nævnt en række yderli-

gere bemyndigelser til sundheds- og ældreministeren. Ved-

tages lovforslaget i sin nuværende form, vil det bl.a. betyde,

at sundheds- og ældreministeren vil kunne fastsætte regler

om forbud mod, at 3 personer eller flere befinder sig på

samme sted. Der er dermed tale om en meget vidtgående

indskrænkning i forsamlingsfriheden. Det er V’s og LA�½s

opfattelse, at det er helt afgørende, at en beslutning om at

indskrænke forsamlingsfriheden yderligere, end hvad tilfæl-

det allerede er i dag, skal ske på et fagligt funderet grundlag

og dermed på indstilling fra de relevante myndigheder, som

f.eks. Sundhedsstyrelsen eller Rigspolitiet.

Venstre og Liberal Alliance bemærker i den sammen-

hæng, at regeringen har lagt op til, at lederne af Folketingets

partier vil blive konsulteret forud for en eventuel udmønt-

ning af bestemmelsen vedrørende hvor mange mennesker,

der må samle sig, herunder om varigheden af sådanne reg-

ler. Det er V’s og LA�½s opfattelse, at en sådan konsulations-

ordning rejser visse statsretlige betænkeligheder. Der er der-

for vigtigt for V og LA at understrege, at en konsultation af

partilederne i Folketinget ikke ændrer ved, at det alene og

utvetydigt er regeringen og i sidste ende statsministeren, der

har ansvaret for de beslutninger, som regeringen træffer,

bl.a. med afsæt i dette lovforslag.

Venstre og Liberal Alliance opfordrer regeringen til at

ændre lovforslaget, så de i lovforslaget indeholdte bemyndi-

gelser kun kan anvendes efter indstilling fra de relevante

myndigheder. V agter at stille ændringsforslag herom, så-

fremt regeringen ikke efterkommer opfordringen og ønsket

fra Venstre, inden forslaget tredjebehandles.

Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti

Radikale Venstres, Enhedslistens og Socialistisk Folke-

partis medlemmer af udvalget noterer sig, at de allerede ved-

tagne tiltag for at inddæmme spredningen af smitte med

SARS-CoV-2 i det danske samfund har haft den ønskede ef-

fekt. Partierne noterer sig dog også, at situationen fortsat er

alvorlig, og at den positive effekt, vi har opnået med hele

samfundets opbakning, hurtigt kan tabes, hvis ikke vi alle

fortsat viser hensyn og følger myndighedernes anbefalinger.

Derfor kan det desværre blive nødvendigt med yderligere

tiltag, hvis udviklingen pludselig går den forkerte vej. Parti-

erne noterer sig særligt, at denne udvikling kan gå meget

hurtigt, hvilket man desværre kan se i flere europæiske lan-

de. Derfor kan en hurtig indsats være helt afgørende, selv

om vi alle naturligvis ønsker, at der ikke kommer flere ind-

skrænkninger i vores frihed. Fordi der er tale om potentielt

ret vidtgående beføjelser, der indskrænker borgernes rettig-

heder, har det for partierne været afgørende, at loven er bun-

det af en solnedgangsklausul, at den allerede nedsatte følge-

gruppe bliver løbende involveret, og at loven revideres til

november 2020. Derudover har det været yderst vigtigt at

fastslå, at adgang til private hjem kræver en retskendelse, og

at alle påbud kan påklages til myndighederne. Endelig har

partierne lagt afgørende vægt på, at beslutningen om eventu-

elt at indskrænke forsamlinger yderligere skal bygge på råd-

givning fra sundhedsmyndighederne, at der skal sikres et

proportionalitetshensyn, og at det ikke indskrænker vores

grundlovssikrede rettigheder om forsamlingsfrihed. Partier-

ne er desuden optaget af at få klarlagt konsekvenserne i for-

hold til de mest udsatte borgere på bosteder, plejehjem, hos-

pice mm, bl.a. i forhold til den mentale sundhed, som Sund-

hedsstyrelsen har påpeget vigtigheden af i sit høringssvar.

Det samme har en række organisationer, der organiserer bo-

stederne på området, også peget på. Organisationerne har

bl.a. haft et ønske om, at man paralleliserer de mindre ”bo-

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

steder” med familier. Disse forhold og ønsker vil partierne

fortsat følge, idet partierne naturligvis fortsat vil sikre imod

mere smitteudbredelse både blandt de udsatte og ansatte,

dels sikre beboerne værdige og trygge forhold – men også

gerne sikre bedre plads til den nære familie – ikke mindst i

forhold til de særlige situationer, der kan opstå i forbindelse

med livskriser, sygdom og terminal pleje.

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af

udvalget støtter intentionerne i ændringsforslag nr. 5, stillet

af DF. Virus skelner ikke mellem turister og arbejdstagere,

og det kan være afgørende vigtigt, at vi har mulighed for at

forhindre indrejse for borgere, som kommer fra områder,

hvor smitte med Covid-19 er udbredt.

Partierne er imidlertid af den opfattelse, at en konkret ud-

møntning af forslaget er et anliggende for Beskæftigelsesmi-

nisteriet. Sundheds- og ældreministeren har i den forbindel-

se tilkendegivet, at der kan indkaldes til forhandling med

henblik på drøftelse af udfordringerne med mange uden-

landske arbejdere, som kommer til landet fra områder med

stor smittespredning. På det grundlag stemmer SF og EL nej

til ændringsforslaget.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter flertal-

lets politiske bemærkninger, idet Dansk Folkeparti dog an-

fører, at der kan være tilfælde, hvor der er politiske beslut-

ninger, som ikke nødvendigvis kommer efter indstilling fra

sundhedsmyndighederne. Det har f.eks. været tilfældet med

indførelse af den helt nødvendige grænsekontrol under coro-

na-krisen.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget understreger,

at det er regeringens ønske at få yderligere bemyndigelser til

at have yderligere foranstaltninger i værktøjskassen for at

begrænse spredningen af coronasmitte. Det er således rege-

ringen, som må tage det fulde ansvar og stå på mål for kon-

sekvenserne ved anvendelsen af yderligere foranstaltninger

og disse bemyndigelser.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er bevidste

om situationens alvor og vil gøre, hvad der er nødvendigt

for at begrænse spredningen af coronasmitte. Situationens

alvor til trods er Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget

fortsat yderst opmærksomme på borgernes retssikkerhed.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har noteret sig, at

lovforslaget, som giver ministeren vidtgående beføjelser, ik-

ke indebærer, at der vil være afgørelser efter loven, som ik-

ke længere vil kunne påklages til anden administrativ myn-

dighed.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har også note-

ret sig, at politiet for at få adgang til private boliger med

henblik på at opløse en privat sammenkomst vil skulle gå

frem efter de almindelige straffeprocessuelle regler om ran-

sagning i retsplejeloven. Det er således udgangspunktet, at

politiet ikke uden en retskendelse kan få adgang til en privat

bolig med henblik på at opløse en privat sammenkomst, som

skønnes at udgøre en særlig fare for coronasmitte.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er herudover

særlig opmærksomme på, at bestemmelserne om besøgsre-

striktioner for anbringelsessteder og botilbud m.v. samt for-

bud mod at flere befinder sig samme sted ikke medfører en

indskrænkning i bedsteforældres mulighed for at passe deres

børnebørn, forældres mulighed for at have samvær med de-

res anbragte børn og plejefamilier samt mindre bosteders

mulighed for at fortsætte dagligdagen på familielignende

vis.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er ligeledes

opmærksomme på konsekvenserne af et forbud mod ophold

på steder, hvortil der er almindelig adgang, særlig i forhold

til adgangen til parker, skove, strande og andre naturområ-

der. Dette set i lyset af, at sundhedsmyndighederne gentagne

gange har udtalt, at det er godt for både den mentale sund-

hed og det fysiske velbefindende at komme ud i den friske

luft.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget forventer end-

videre, at berørte erhvervsdrivende i tilfælde af et forbud

mod adgang til lokaler og udendørsområder, som fysiske el-

ler juridiske personer råder over, bliver kompenseret fuldt

ud. Dette gælder eksempelvis ejeren af en campingplads,

som bliver pålagt at lukke med det formål at begrænse

spredningen af coronasmitte.

Endelig forventer Dansk Folkepartis medlemmer af ud-

valget, at forbud og restriktioner efter loven alene oprethol-

des, så længe det er nødvendigt for at begrænse spredningen

af coronasmitte. Dette er særlig vigtigt i forhold til oprethol-

delsen af besøgsrestriktioner på plejehjemmene, da længere

tids isolation og manglende aktivitet kan have alvorlige kon-

sekvenser for de ældre såvel fysisk som mentalt. Dansk Fol-

kepartis medlemmer af udvalget er derfor også optagede af,

at de ældre får tilbudt tryghedsopkald under coronakrisen.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet tre

ændringsforslag til lovforslaget.

Det første ændringsforslag adresserer den problemstil-

ling, at asylansøgere på deres vej til Danmark gennemrejser

mange lande. Da coronavirussen efterhånden findes overalt,

er det ikke usandsynligt, at asylansøgere på deres rejse mod

Danmark har pådraget sig smitte.

Det danske samfund og mange andre samfund er lukket

ned, og der er indført restriktive regler for, hvor mange bor-

gere der må mødes ad gangen. Politiet patruljer i gader og

udskriver om nødvendigt bøder til borgere, hvis de mødes i

større antal end tilladt. Borgerne opfordres til at blive hjem-

me og undgå kontakt med andre. Bevægelsesfriheden er

stærkt begrænset, mange grænser er lukkede, og Udenrigs-

ministeriet fraråder alle ikkenødvendige rejser til de fleste

lande i verden – alt sammen initiativer, der kan give god

mening i en tid, hvor coronasmitten breder sig og fokus skal

være på at begrænse udbredelsen af smitten.

Det giver derfor ikke mening, at asylansøgere kan bevæ-

ge sig frit omkring og rejse fra land til lande med risiko for

at pådrage sig smitte undervejs og bringe den videre. Asyl-

ansøgere udgør en risiko for at blive omvandrende smittekil-

der. Det er ikke blot farligt for asylansøgerne selv, det udgør

også en risiko for samfundet.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Coronavirussen (covid-19) er en verdensomspændende

livsfarlig virus, der allerede har kostet mange mennesker li-

vet og har globale konsekvenser, herunder for verdensøko-

nomien, og det er derfor på sin plads, at Danmark fraviger

de internationale forpligtelser, som vi har påtaget os, under

henvisning til den nye alvorlige situation, der er indtrådt i

verden.

Ændringsforslaget har til hensigt at afvise asylansøgere

ved grænsen, når det er nødvendigt at forebygge udbredel-

sen af coronavirussen (covid-19).

Det andet ændringsforslag adresserer den problemstil-

ling, at asylansøgere, afviste asylansøgere, udviste kriminel-

le udlændinge, personer på tålt ophold m.m., der er indkvar-

teret på et indkvarteringssted, med deres færden udgør en

mulig risiko for at blive omvandrende smittekilder. Det er

derfor nødvendigt at pålægge de indkvarterede et udgangs-

forbud og et besøgsforbud.

Formålet er at undgå smitte og smittespredning af coro-

navirussen (covid-19), som skyldes at personer fra indkvar-

teringsstedet pådrager sig smitten ude i samfundet og brin-

ger den med tilbage på indkvarteringsstedet, eller at udefra-

kommende bringer smitten til indkvarteringsstedet.

Forbuddet skal være gældende under coronakrisen og er

et af de mange tiltag, som viser sig nødvendige for at be-

grænse udbredelsen af smitten. Regeringen har iværksat

mange tiltag, der er indgribende for helt almindelige borgres

hverdag, bl.a. strikse begrænsninger i bevægelsesfriheden,

herunder en de facto- nedlukning af indsatte i fængslers mu-

ligheder for udgang og besøg, hvorfor det er relevant at ind-

føre et midlertidigt udgangs- og besøgsforbud for asylansø-

gere på indkvarteringssteder.

Det tredje ændringsforslag adresserer den problemstil-

ling, at udenlandske arbejdstagere frit kan rejse ind i landet

og udgøre en smitterisiko, fordi der ikke stilles krav om, at

udenlandske arbejdstagere skal gå i karantæne i 14 dage ef-

ter indrejse. Det er derfor nødvendigt for at forebygge eller

inddæmme smitte, at ministeren får mulighed for at fastsæt-

te regler om forbud mod eller restriktioner for udenlandske

arbejdstageres indrejse her i landet. Formålet er således at

begrænse spredningen af coronasmitte.

Dansk Folkeparti finder det vigtigt, at loven bliver revi-

deret løbende, samt at såfremt ministeren vælger at anvende

bemyndigelserne, skal det stoppes med det samme, når be-

hovet ikke længere er der. Dansk Folkeparti finder det der-

for også nødvendigt med en solnedgangsklausul.

Nye Borgerlige

Nye Borgerliges medlem af udvalget indstiller, at 3. be-

handling af lovforslaget bliver udskudt. De dele af lovforsla-

get, som er af ekspropriativ karakter og derfor først kan

stadfæstes 3 søgnedage efter Folketingets vedtagelse, kan

dog vedtages nu. 3. behandling af den øvrige del af lovfor-

slaget skal udskydes, til der foreligger en konkret sundheds-

faglig vurdering, som er identisk med det, som kræves i æn-

dringsforslag nr. 3, der er fremsat af sundheds- og ældremi-

nisteren. Af ændringsforslag nr. 4 fremgår det, at reglerne

om forbud mod, at ti eller færre personer befinder sig på

samme sted, alene kan fastsættes på baggrund af rådgivning

fra sundhedsmyndighederne og kun, hvis de foreliggende

oplysninger tilsiger, at forbuddet er nødvendigt for at fore-

bygge eller inddæmme alvorlig smittespredning, og at et

mindre indgribende forbud ikke er tilstrækkeligt.

Denne situation befinder vi os ikke i. Hvis vi i Danmark

måtte komme i en situation, hvor sundhedsmyndighederne

anbefaler et forbud mod, at ti eller færre personer befinder

sig på samme sted, vil lovforslaget således hurtigt kunne bli-

ve tredjebehandlet og vedtaget af Folketinget, stadfæstet og

træde i kraft.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

sundheds- og ældreministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Efter »sygdomme« indsættes: »og forskellige andre lo-

ve«.

[Ændring af titlen som følge af tilføjelse af ændringer i flere

love]

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(NB):

Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod

smitsomme og andre overførbare sygdomme og

udlændingeloven

(Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme

smitte med covid-19 m.v.)«.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 10 og

11]

Til § 1

Af et

mindretal

(V), tiltrådt af et

mindretal

(LA):

Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01

§ 6, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

”Regler efter 1. pkt. om forbud mod, at ti eller færre perso-

ner befinder sig på samme sted, kan alene fastsættes efter

indstilling fra relevante myndigheder, herunder Sundheds-

styrelsen. ”«

[Indsættelse af krav om indstilling fra relevante myndighe-

der, herunder Sundhedsstyrelsen, ved indførelse af forbud

mod, at ti eller færre personer befinder sig på samme sted]

sundheds- og ældreministeren,

tiltrådt af et

flertal

(S,

RV, SF, EL og Susanne Zimmer (UFG)):

Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»02.

§ 6, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

»Regler efter 1. pkt. om forbud mod, at ti eller færre per-

soner befinder sig på samme sted, kan alene fastsættes på

baggrund af rådgivning fra sundhedsmyndighederne og kun,

hvis de foreliggende oplysninger tilsiger, at forbuddet er

nødvendigt for at forebygge eller inddæmme alvorlig smitte-

spredning, og at et mindre indgribende forbud ikke er til-

strækkeligt.««

[Indsættelse af yderligere betingelser for udmøntning af den

foreslåede § 6, stk. 1, om forbud mod, at flere personer bef-

inder sig på samme sted]

Af et

mindretal

(DF):

Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:

»03.

Efter § 12 f indsættes som

§ 12 g:

»§ 12 g.

Sundheds- og ældreministeren kan, når det er

nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af

en alment farlig sygdom her i landet, efter forhandling med

udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler om

forbud mod eller restriktioner for udenlandske arbejdstage-

res indrejse i Danmark og om undtagelser hertil. Regler fast-

sat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.««

[Bemyndigelse til at fastsætte forbud eller restriktioner for

udenlandske arbejdstageres indrejse i Danmark]

sundheds- og ældreministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Ny paragraf

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I erhvervslejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 11.

oktober 2018, foretages følgende ændring:

Efter § 49 indsættes:

»§ 49 a.

Erhvervsministeren kan som led i håndteringen

af covid-19 fastsætte regler om, at fristen i § 49, stk. 1, 1.

pkt., forlænges.««

[Bemyndigelse til at forlænge tidsfristen for aflevering af

forbrugsregnskaber til lejerne]

Ny paragraf

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 02

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 4.

september 2019, foretages følgende ændring:

Efter § 43 indsættes:

»§ 43 a.

Boligministeren kan som led i håndteringen af

covid-19 fastsætte regler om, at fristen i § 43, stk. 1, 1. pkt.,

forlænges.««

[Bemyndigelse til at forlænge tidsfristen for aflevering af

forbrugsregnskaber til lejerne]

Ny paragraf

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 03

I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.

928 af 4. september 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 498

af 1. maj 2019, foretages følgende ændring:

Efter § 56 indsættes:

»§ 56 a.

Boligministeren kan som led i håndteringen af

covid-19 fastsætte regler om, at fristen i § 56, stk. 1, 1. pkt.,

forlænges.««

[Bemyndigelse til at forlænge tidsfristen for aflevering af

forbrugsregnskaber til lejerne]

Ny paragraf

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 04

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

119 af 1. februar 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 1322 af

27. november 2018, § 5 i lov nr. 498 af 1. maj 2019 og lov

nr. 1438 af 17. december 2019, foretages følgende ændring:

§ 44

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Boligministeren kan fravige og supplere reglerne

i dette kapitel, når foranstaltninger iværksat i medfør af lov

om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare

sygdomme gør det umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt

for almene boligorganisationer, selvejende institutioner,

kommuner og regioner, som udlejer almene boliger, og be-

boere at følge reglerne.««

[Bemyndigelse til at fravige regler om beboerdemokrati som

følge af foranstaltninger iværksat i medfør af lov om foran-

staltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdom-

me]

Ny paragraf

10)

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 05

I lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf.

lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012, som

ændret ved § 2 i lov nr. 385 af 27. april 2016 og lov nr. 1437

af 17. december 2019, foretages følgende ændring:

Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a.

Transportministeren kan som led i håndteringen af

covid-19 fastsætte regler om, at frister fastsat i medfør af § 3

suspenderes.««

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

[Bemyndigelse til at suspendere synsfrister fastsat i medfør

af § 3]

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(NB):

Ny paragraf

11)

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 06

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2.

oktober 2019, som ændret senest ved lov nr. 1591 af 27.

december 2019, foretages følgende ændringer:

§ 28

indsættes som

stk. 10:

»Stk. 10.

Når det er nødvendigt for at forebygge udbredel-

se af coronavirussygdom 2019 (covid-19), kan udlændinge,

som påberåber sig at være omfattet af § 7, afvises, jf. stk. 1,

nr. 7.«

§ 48, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 1-4 og stk. 7, 3. pkt.«

til: »stk. 1-4, stk. 7, 3. pkt., og stk. 10«.

§ 48 a, stk. 1, 5. pkt.,

indsættes efter »stk. 7, 3. pkt.,«

ordene: »eller stk. 10,«.

§ 52 b, stk. 6,

ændres »stk. 1-4 og stk. 7, 3. pkt.« til »stk.

1-4, stk. 7, 3. pkt., og stk. 10.««

[Afvisning af asylansøgere og konsekvensrettelser]

Ny paragraf

12)

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 07

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022, som

ændret senest ved lov nr. 1591 af 27. december 2019

foretages følgende ændring:

Efter § 42 m indsættes:

»§ 42 n.

Udlændingestyrelsen kan bestemme, at der ind-

føres midlertidigt udgangsforbud for alle udlændinge, der er

indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, når

det anses for nødvendigt af hensyn til at forebygge udbre-

delsen af coronavirussygdom (covid-19).

§ 42 o.

Udlændingestyrelsen kan bestemme, at der indfø-

res midlertidige begrænsninger i adgangen til indkvarte-

ringssteder, jf. § 42 a, stk. 5, for besøgende, herunder et

fuldstændigt forbud mod besøg, når det anses for nødven-

digt af hensyn til at forebygge udbredelsen af coronavirus-

sygdom (covid-19).««

[Udgangsforbud og ophør af besøg]

Til § 2

sundheds- og ældreministeren,

tiltrådt af

udvalget:

13)

Stk. 2

affattes således:

»Stk. 2.

Regler fastsat i medfør af § 12 d, stk. 2, og § 13,

stk. 3, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre

overførbare sygdomme forbliver i kraft, indtil de ophæves

eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 12 d, stk. 3,

eller § 13, stk. 3, jf. denne lovs § 1, nr. 11 og 12.«

[Lovteknisk ændring]

14)

Som

stk. 3

indsættes:

»Stk. 3.

§ 49 a i lov om leje af erhvervslokaler m.v., § 43

a i lov om leje, § 56 a i lov om leje af almene boliger, § 44,

stk. 2, i lov om almene boliger m.v. og § 3 a i lov om god-

kendelse og syn af køretøjer som affattet ved denne lovs §

01, nr. 1, § 02, nr. 1, § 03, nr. 1, § 04, nr. 1, og § 05, nr. 1,

ophæves den 1. marts 2021.

Stk. 4.

Transportministeren kan i forbindelse med ophæ-

velsen af § 3 a i lov om godkendelse og syn af køretøjer som

affattet ved denne lovs § 6, nr. 1, jf. stk. 3, fastsætte over-

gangsregler om håndtering af genindtrædelsen af frister, der

efter regler fastsat i medfør af § 3 a har været suspenderet.«

[Solnedgangsklausul og bemyndigelse til at fastsætte over-

gangsregler i forhold til synsfrister]

Af et

mindretal

(KF):

15)

Som

stk. 3

indsættes:

»Stk. 3.

Sundheds- og ældreministeren kan iværksætte

foranstaltningerne i medfør af lov om foranstaltninger mod

smitsomme og andre overførbare sygdomme § 6, stk. 1 og 3,

med tilslutning af et af Folketinget nedsat udvalg. Sund-

heds- og ældreministeren orienterer forud herfor udvalget

om, hvorvidt og i hvilket omfang iværksættelse af de pågæl-

dende foranstaltninger ønskes på baggrund af anbefaling fra

sundhedsmyndighederne.«

[Indhentelse af tilslutning fra et Folketingsudvalg forud for

iværksættelse af foranstaltninger efter § 6, stk. 1 og 3]

sundheds- og ældreministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 3

16)

Efter »men« indsættes: »§ 1«.

[Konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslagets titel justeres, som følge af at

der med ændringsforslagene foreslås ændringer i lov om leje

af erhvervslokaler m.v., lov om leje, lov om leje af almene

boliger, lov om almene boliger m.v. og lov om godkendelse

og syn af køretøjer.

Til nr. 2

Lovforslagets titel forslås ændret som konsekvens af æn-

dringsforslag nr. 11 og 12.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Til nr. 3

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 3, at epidemilovens §

6, stk. 1, 1. pkt., foreslås ændret således, at sundheds- og æl-

dreministeren – når det er nødvendigt for at forebygge eller

inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i lan-

det – efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte

regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på

samme sted.

Det foreslås, at der i epidemilovens § 6, stk. 1, indsættes

et nyt 3. pkt., hvorefter regler efter 1. pkt. om forbud mod, at

10 eller færre personer befinder sig på samme sted, alene

kan fastsættes efter indstilling fra relevante myndigheder,

herunder Sundhedsstyrelsen.

Ændringsforslaget indebærer, at der alene kan fastsættes

regler om forbud mod, at ti eller færre personer befinder sig

på samme sted, hvis der foreligger en indstilling herom fra

relevante myndigheder, herunder Sundhedsstyrelsen.

Til nr. 4

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 4, at epidemilovens §

6, stk. 1, 1. pkt., foreslås ændret således, at sundheds- og æl-

dreministeren – når det er nødvendigt for at forebygge eller

inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i lan-

det – efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte

regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på

samme sted.

Det foreslås, at der i lovforslaget efter nr. 4 indsættes et

nyt nummer, hvori det foreslås, at der i epidemilovens § 6,

stk. 1, efter 2. pkt. indsættes et nyt punktum, hvorefter regler

efter 1. pkt. om forbud mod, at ti eller færre personer befin-

der sig på samme sted, alene kan fastsættes på baggrund af

rådgivning fra sundhedsmyndighederne og kun, hvis de

foreliggende oplysninger tilsiger, at forbuddet er nødvendigt

for at forebygge eller inddæmme alvorlig smittespredning,

og at et mindre indgribende forbud ikke er tilstrækkeligt.

Ændringsforslaget indebærer bl.a., at der alene kan fast-

sættes regler om forbud mod, at ti eller færre personer befin-

der sig på samme sted, hvis der foreligger oplysninger fra

sundhedsmyndighederne, der tilsiger, at et forbud mod, at

flere end ti personer befinder sig på samme sted, ikke er til-

strækkeligt, og at det således er nødvendigt – og dermed

proportionalt – at iværksætte yderligere initiativer for at fo-

rebygge eller inddæmme alvorlig smittespredning af en al-

ment farlig sygdom, herunder covid-19, her i landet. Det er

således forudsat, at sundheds- og ældreministeren rådfører

sig med sundhedsmyndighederne, inden sådanne regler fast-

sættes.

Dette kan f.eks. være i tilfælde, hvor sundhedsmyndighe-

derne finder, at der er indikationer på, at der sket en uventet

negativ udvikling i antallet af smittede med covid-19 med

heraf følgende forventede kapacitetsudfordringer i sund-

hedsvæsenet. Det kan endvidere være i tilfælde, hvor sund-

hedsmyndighederne bl.a. på baggrund af oplysninger fra po-

litiet konstaterer, at der er sket en uhensigtsmæssig ændring

i adfærdsmønstre i befolkningen generelt eller blandt smitte-

de, der medfører en ikke ubetydelig risiko for, at antallet af

smittede med covid-19 vil stige. Der kan f.eks. være tale om

oplysninger fra politiet om, at der ses tendenser til, at myn-

dighedernes generelle anbefalinger om, at så få personer

som muligt befinder sig på samme sted, ikke efterleves i til-

strækkeligt omfang.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke har

betydning i de tilfælde, hvor der i øvrigt fastsættes nye reg-

ler om forbud mod, at flere end ti personer befinder sig på

samme sted, herunder hvis dette antal justeres i opadgående

retning.

Udmøntningen af bestemmelsen vil skulle afspejle det

konkrete situationsbillede.

Til nr. 5

Dansk Folkepartis formål med ændringsforslaget at få

fastsat regler for udenlandske arbejdstageres indrejse med

henblik på at begrænse spredningen af coronasmitte.

Det fremgår af svaret på L 158, spm. 57, at det på bag-

grund af de senest tilgængelige tal i jobindsats.dk vurderes,

at der før coronakrisens indtræden var 45.000 EU-borgere,

der var ansat hos en dansk arbejdsgiver og havde bopæl i

udlandet. 15.000 personer er bosat i Tyskland og Sverige, og

disse må under normale forhold antages at pendle jævnligt.

Hertil kommer danske statsborgere bosat i udlandet.

Dansk Folkepartis ændringsforslag indebærer, at sund-

heds- og ældreministeren, når det er nødvendigt for at fore-

bygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig syg-

dom her i landet, kan fastsætte regler om forbud mod eller

restriktioner for udenlandske arbejdstageres indrejse i Dan-

mark. Reglerne skal fastlægges efter forhandling med ud-

lændinge- og integrationsministeren.

Den parlamentariske følgegruppe skal inddrages, før mi-

nisteren udmønter bemyndigelsen med konkrete tiltag.

Reglerne kan omfatte undtagelser, bl.a. således at uden-

landske arbejdstagere med livsnødvendige job skal undta-

ges.

Til nr. 6

Det fremgår af 45, stk. 1 og 2, i erhvervslejeloven, at ud-

lejere, der leverer varme og vand m.v. til lejerne, kan kræve

deres udgifter til lejerens forbrug og andel i andre udgifter

refunderet, og at udgifterne skal opgøres i et forbrugsregn-

skab for ejendommen.

Det fremgår af § 49, stk. 1, 1. pkt., i erhvervslejeloven, at

forbrugsregnskabet skal være kommet frem til lejerne senest

4 måneder efter regnskabsårets udløb. Hvis regnskabet ikke

er kommet frem til lejeren ved udløbet af fristen, mister ud-

lejeren sin ret til at kræve tillægsbetaling af lejeren, jf. § 51,

stk. 1, i erhvervslejeloven. Aflæggelsen af forbrugsregnskab

forudsætter, at professionelle aflæsere får fysisk adgang til

lejemålene og foretager fysisk aflæsning af forbrugsmålere i

lejemålene.

Det betyder, at forbrugsregnskaber, hvor regnskabsåret

udløber i andet kvartal 2020, skal fremsendes til lejerne se-

nest 4 måneder efter den varmeregnskabstermin, som gælder

for ejendommen. Det forudsætter, at de professionelle aflæ-

sere får fysisk adgang til lejemålene og foretager fysisk af-

læsning af forbrugsmålere i lejemålene i forbindelse med

regnskabsårets udløb. På grund af den ekstraordinære situa-

tion i marts 2020, hvor regeringen har iværksat en række

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

særlige tiltag for at hindre spredning af covid-19-virussen

blandt befolkningen, vurderes det, at de professionelle aflæ-

seres besøg i de mange lejemål i perioden marts-april 2020

vil indebære en væsentlig risiko for spredning af covid-19-

virussen blandt lejerne. Det vurderes derfor at være nødven-

digt at forlænge fristen for aflæggelse af forbrugsregnskab

midlertidigt på grund af risikoen for spredning af smitte med

covid-19 blandt lejerne.

Det foreslås derfor, at der i § 49 a indsættes en bemyndi-

gelse til, at erhvervsministeren som led i håndteringen af co-

vid-19 kan forlænge fristen i § 49, stk. 1, 1. pkt., for afleve-

ring af forbrugsregnskab til lejerne.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal benyttes til at

forlænge fristen for aflæggelse af forbrugsregnskaber for er-

hvervslejemål midlertidigt i 2020 for at forebygge spredning

af covid-19 blandt lejerne i tillæg til de øvrige særlige foran-

staltninger, der er iværksat af regeringen for at forebygge

spredning af covid-19 blandt befolkningen.

Til nr. 7

Det fremgår af 37, stk. 1 og 2, i lejeloven, at udlejere, der

leverer varme og vand m.v. til lejerne, kan kræve deres ud-

gifter til lejerens forbrug og andel i andre udgifter refunde-

ret, og af § 37, stk. 1, fremgår, at udgifterne skal opgøres i et

forbrugsregnskab for ejendommen.

Det fremgår af § 43, stk. 1, 1. pkt., i lejeloven, at for-

brugsregnskabet skal være kommet frem til lejerne senest 4

måneder efter regnskabsårets udløb. Hvis regnskabet ikke er

kommet frem til lejeren ved udløbet af fristen, mister udleje-

ren sin ret til at kræve tillægsbetaling af lejeren, jf. § 45 b,

stk. 1, i lejeloven. Aflæggelsen af forbrugsregnskab forud-

sætter, at professionelle aflæsere får fysisk adgang til leje-

målene og foretager fysisk aflæsning af forbrugsmålere i le-

jemålene.

Det betyder, at forbrugsregnskaber, hvor regnskabsåret

udløber i andet kvartal 2020, skal fremsendes til lejerne se-

nest 4 måneder efter den varmeregnskabstermin, som gælder

for ejendommen. Det forudsætter, at de professionelle aflæ-

sere får fysisk adgang til lejemålene og foretager fysisk af-

læsning af forbrugsmålere i lejemålene i forbindelse med

regnskabsårets udløb. På grund af den ekstraordinære situa-

tion i marts 2020, hvor regeringen har iværksat en række

særlige tiltag for at hindre spredning af covid-19-virussen

blandt befolkningen, vurderes det, at de professionelle aflæ-

seres besøg i de mange lejemål i perioden marts-april 2020

vil indebære en væsentlig risiko for spredning af covid-19-

virussen blandt lejerne. Det vurderes derfor at være nødven-

digt at forlænge fristen for aflæggelse af forbrugsregnskab

midlertidigt på grund af risikoen for spredning af smitte med

covid-19 blandt lejerne.

Det foreslås derfor, at der i § 43 a indsættes en bemyndi-

gelse til, at boligministeren som led i håndteringen af co-

vid-19 kan forlænge fristen i § 43, stk. 1, 1. pkt., for afleve-

ring af forbrugsregnskab til lejerne.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal benyttes til at

forlænge fristen for aflæggelse af forbrugsregnskaber for

boliglejemål midlertidigt i 2020 for at forebygge spredning

af covid-19 blandt lejerne i tillæg til de øvrige særlige foran-

staltninger, der er iværksat af regeringen for at forebygge

spredning af covid-19 blandt befolkningen.

Til nr. 8

Det fremgår af 52, stk. 1 og 2, i almenlejeloven, at ud-

lejere, der leverer varme og vand m.v. til lejerne, kan kræve

deres udgifter til lejerens forbrug og andel i andre udgifter

refunderet, og at udgifterne skal opgøres i et forbrugsregn-

skab for ejendommen.

Det fremgår af § 56, stk. 1, 1. pkt., i almenlejeloven, at

forbrugsregnskabet skal være kommet frem til lejerne senest

4 måneder efter regnskabsårets udløb. Hvis regnskabet ikke

er kommet frem til lejeren ved udløbet af fristen, mister ud-

lejeren sin ret til at kræve tillægsbetaling af lejeren, jf. § 58,

stk. 1, i almenlejeloven. Aflæggelsen af forbrugsregnskab

forudsætter, at professionelle aflæsere får fysisk adgang til

lejemålene og foretager fysisk aflæsning af forbrugsmålere i

lejemålene.

Det betyder, at forbrugsregnskaber, hvor regnskabsåret

udløber i andet kvartal 2020, skal fremsendes til lejerne se-

nest 4 måneder efter den varmeregnskabstermin, som gælder

for ejendommen. Det forudsætter, at de professionelle aflæ-

sere får fysisk adgang til lejemålene og foretager fysisk af-

læsning af forbrugsmålere i lejemålene i forbindelse med

regnskabsårets udløb. På grund af den ekstraordinære situa-

tion i marts 2020, hvor regeringen har iværksat en række

særlige tiltag for at hindre spredning af covid-19-virussen

blandt befolkningen, vurderes det, at de professionelle aflæ-

seres besøg i de mange lejemål i perioden marts-april 2020

vil indebære en væsentlig risiko for spredning af covid-19-

virussen blandt lejerne. Det vurderes derfor at være nødven-

digt at forlænge fristen for aflæggelse af forbrugsregnskab

midlertidigt på grund af risikoen for spredning af smitte med

covid-19 blandt lejerne.

Det foreslås derfor, at der i § 56 a indsættes en bemyndi-

gelse til, at boligministeren som led i håndteringen af co-

vid-19 kan forlænge fristen i § 56, stk. 1, 1. pkt., for afleve-

ring af forbrugsregnskab til lejerne.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal benyttes til at

forlænge fristen for aflæggelse af forbrugsregnskaber for

boliglejemål midlertidigt i 2020 for at forebygge spredning

af covid-19 blandt lejerne i tillæg til de øvrige særlige foran-

staltninger, der er iværksat af regeringen for at forebygge

spredning af covid-19 blandt befolkningen.

Til nr. 9

Det fremgår af § 5 b i lov om almene boliger m.v., at al-

mene boligorganisationer skal give beboerne indflydelse på

egne boforhold. I kapitel 2 i almenboligloven er der fastsat

en række detaljerede regler om beboerdemokrati. Almene

boligorganisationer er private foreninger, som er godkendt

af kommunalbestyrelsen til at drive almen boligvirksomhed,

jf. § 1 i lov om almene boliger m.v. Almene boligorganisati-

oner er underlagt en tæt regulering og offentligt tilsyn. Reg-

lerne i lovens kapitel 2 forudsætter, at der afholdes general-

forsamlinger og repræsentantskabsmøder, hvor lejerne bl.a.

vælger medlemmer til bestyrelsen. På grund af den ekstraor-

dinære situation i marts 2020, hvor regeringen i medfør af §

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

6, stk. 1, i epidemiloven, har iværksat forbud mod afholdel-

se og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begi-

venheder m.v. er det ikke muligt at afholde de nævnte mø-

der som forudsat.

Det foreslås, at boligministeren kan fravige og supplere

regler i kapitel 2 om beboerdemokrati, når foranstaltninger

iværksat i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsom-

me og andre overførbare sygdomme (epidemiloven) gør det

umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for almene bolig-

organisationer, selvejende institutioner, kommuner og regio-

ner, som udlejer almene boliger, og beboere at følge regler-

ne.

Det er hensigten, at bemyndigelsen bl.a. kan benyttes til,

at boligministeren kan fastsætte regler om beboerdemokrati

i den almene boligsektor, som fraviger eller supplerer regler

fastsat i almenboligloven, i det omfang det som følge af for-

anstaltninger iværksat i medfør af epidemiloven vil være

umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for almene bolig-

organisationer m.v. og beboere at følge reglerne.

Den foreslåede bestemmelse har således bl.a. til formål at

tage højde for, at almene boligorganisationer, beboere og

andre som følge af de foranstaltninger, der træffes i medfør

af epidemiloven, kan komme i en situation, hvor det ikke er

muligt for dem at afholde de møder, som det er forudsat i

lovgivningen.

Som eksempel kan muligheden for at afholde afdelings-

møder nævnes. En almen boligorganisation skal være opdelt

i et antal boligafdelinger for hvert byggefortagende, som er

økonomisk uafhængigt af de andre boligafdelinger og af bo-

ligorganisationen, jf. § 16, stk. 1, i lov om almene boliger

m.v. Boligafdelingens afdelingsmøde, som består af afdelin-

gens lejere og øvrige myndige husstandsmedlemmer, har

kompetencen til at beslutte driftsbudgettet for det kommen-

de budgetår, jf. § 36, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

Budgetåret behøver ikke følge kalenderåret. Huslejen for det

kommende år fastsættes sådan, at de samlede lejeindtægter

giver afdelingen mulighed for at afholde de udgifter, der er

forbundet med driften (balancelejeprincippet), jf. § 45, stk.

1, i lov om almene boliger m.v.

Når der i medfør af § 6, stk. 1, i epidemiloven, er fastsat

regler om forbud mod afholdelse og deltagelse i større for-

samlinger, arrangementer, begivenheder m.v., vil det kunne

forhindre, at der vedtages et driftsbudget på et afdelingsmø-

de som forudsat i § 36, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. I

medfør af det foreslåede § 44, stk. 2, vil der derfor kunne

fastsættes regler om, at boligorganisationen på visse betin-

gelser kan fastsætte et driftsbudget for det kommende år

uden godkendelse på et afdelingsmøde. Desuden vil der

kunne fastsættes regler, der giver adgang til aflysning eller

udskydelse af afdelingsmøder i almene boligafdelinger.

Det bemærkes, at ovenstående er et eksempel på, hvad

den foreslåede bemyndigelse kan anvendes til. Regler ud-

stedt i medfør af bestemmelsen vil således kunne omfatte al-

le situationer, hvor foranstaltninger iværksat i medfør af epi-

demiloven gør det umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt

for boligorganisationer m.v. og beboere at følge regler for

beboerdemokratiet i den almene boligsektor. Det gælder for

eksempel også i forhold til generalforsamlinger og repræ-

sentantskabsmøder, herunder frister for godkendelse af

regnskaber ved udskydelse af sådanne møder.

I det omfang, boligministeren fastsætter sådanne regler i

en bekendtgørelse, vil der samtidig blive fastsat en udløbs-

klausul for bekendtgørelsen. Efter udløbet af sådanne mid-

lertidige regler genindtræder de indtil da gældende regler for

almene boligorganisationer m.v. og beboere.

Til nr. 10

Det følger af § 3, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 959 af

24. september 2012 om godkendelse og syn af køretøjer

(synsloven), at et registreret eller godkendt køretøj skal

fremstilles og godkendes ved syn efter indkaldelse. Indkal-

delser efter bestemmelsen sendes af Færdselsstyrelsen til re-

gistrerede ejere eller brugere af køretøjer. I forbindelse med

indkaldelsen fastsættes en frist for, hvornår køretøjet senest

skal være synet.

Af § 3, stk. 2, fremgår det, at politiet kan inddrage et kø-

retøjs nummerplader, hvis køretøjet efter indkaldelsen ikke

fremstilles eller godkendes ved syn eller omsyn.

Endelig følger det af § 3, stk. 3, at hvis et køretøj ikke er

godkendt senest 10 uger efter den frist, der er angivet i ind-

kaldelsen til syn, kan Trafikstyrelsen (nu Færdselsstyrelsen)

udstede påbud om, at køretøjets nummerplader omgående

skal afleveres til SKAT.

Efter synslovens § 13, stk. 1, kan en registreret ejer eller

bruger af en køretøj, som ikke fremstiller sit køretøj til syn

inden for den angivne frist i synsindkaldelsen, jf. synslovens

§ 3, stk. 1, straffes med bøde, ligesom en registreret ejer el-

ler bruger af et køretøj kan straffes med bøde for ikke at ef-

terkomme Færdselsstyrelsens påbud efter synslovens § 3,

stk. 3. Efter synslovens § 13 a kan Trafikstyrelsen (nu Færd-

selsstyrelsen) i et bødeforlæg tilkendegive, at sagen kan af-

gøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen,

erklærer sig skyldig og rede til inden for en nærmere angi-

ven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Efter den foreslåede § 3 a kan transportministeren som

led i håndteringen af covid-19 fastsætte regler om, at frister

fastsat i medfør af synslovens § 3 suspenderes.

I en situation med alvorlig smittefare som f.eks. den ver-

serende smitterisiko i forbindelse med covid-19-virussen er

det afgørende, at personer ikke omgås unødigt med risiko

for at sprede smitten. Med den foreslåede bemyndigelsesbe-

stemmelse kan transportministeren således fastsætte midler-

tidige regler, som suspenderer frister efter synslovens § 3 i

en afgrænset periode. Det vil samtidig betyde, at registrere-

de ejere eller brugere af et indkaldt køretøj ikke vil blive

sanktioneret med bøder, bødeforelæg eller nummerpladeind-

dragelse for at overskride synsfristen, idet sanktioner efter

synsloven på dette punkt altid udløses ved overskridelser af

frister efter § 3. Med den foreslåede bestemmelse kan der

også fastsættes regler for håndteringen af verserende sager,

f.eks. hvor en registreret ejer eller bruger af et køretøj har

overskredet en synsfrist før en eventuel periode med smitte-

risiko og har fået en ny synsfrist, som falder inden for en

smitteperiode. I sådanne verserende sager kan det også blive

nødvendigt at suspendere frister, idet hensynet til at undgå

unødigt samkvem i en synshal også vil gælde her.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Det bemærkes, at Færdselsstyrelsen indkalder over

20.000 køretøjer til syn hver uge, hvorfor det ikke vil være

muligt at behandle overskridelser af synsfrister på grund af

smittefare individuelt. I en sådan situation vil det derfor væ-

re nødvendigt generelt at suspendere synsfristen.

Sammen med de regler om suspension af frister, som

transportministeren fastsætter ved bekendtgørelse, vil der

samtidig blive fastsat en udløbsklausul på bekendtgørelsen,

der er tilpasset det aktuelle risikobillede ved covid-19. Med

den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan transportmi-

nisteren således også – i forbindelse med udløb af udstedte

bekendtgørelser – fastsætte overgangsregler om, hvordan re-

gistrerede ejere eller brugere af køretøjer skal forpligtes til

igen at overholde nye frister efter suspension af de oprinde-

lige, genindkaldes til nyt syn m.v. Med bemyndigelsen kan

ministeren endvidere fastsætte overgangsregler om håndte-

ring af sanktionsforløb, som blev igangsat før covid-19, men

hvor nye frister også er blevet suspenderet. Det kan f.eks.

være den situation, at en registreret ejer af et køretøj har

overskredet en synsfrist, der lå før covid-19, og har fået

meddelt en ny synsfrist, som ligger efter covid-19. Formålet

med bestemmelsen er således hurtigst muligt at få genetab-

leret retstilstanden på synsområdet til en normal situation og

få samlet op i forhold til de køretøjer, som ikke er blevet sy-

net m.v. under perioden med covid-19. Sådanne overgangs-

regler vil kunne komme på tale, hvis tiltag som følge af co-

vid-19 ophæves før den 1. marts 2021, hvor den foreslåede

bemyndigelseshjemmel i synslovens § 3 a automatisk ophæ-

ves.

Til nr. 11

Baggrunden for ændringsforslaget er, at asylansøgere har

rejst gennem mange lande på deres vej til Danmark, og da

Coronavirussen efterhånden findes overalt, er det ikke utæn-

keligt, at asylansøgere har pådraget sig smitte under rejsen

til Danmark.

Derfor bør Danmark indtil videre suspendere asylansøge-

res ret til at søge asyl i Danmark og til at få deres ansøgning

behandlet her, og asylansøgere skal derfor afvises ved græn-

seovergangene til Danmark.

I den almindelige folkeret er det anerkendt, at der gælder

en klausul, hvorefter en folkeretlig aftale kan bringes til op-

hør uanset grundprincippet om aftalers bindende kraft. Det

følger heraf, at enhver aftale anses for indgået med det for-

behold, at omstændighederne ikke forandrer sig væsentligt,

således at aftalens opfyldelse bliver til alvorlig skade for

parten. Hvis der er tale om forandringer, der indebærer, at

uforandret opfyldelsespligt alvorligt ville true statens eksi-

stens eller velfærd, vil aftalen kunne tilsidesættes ud fra al-

mindelige nødretsgrundsætninger. Det er således muligt fol-

keretligt i ekstraordinære situationer at påberåbe sig reglerne

om fundamentalt ændrede omstændigheder.

Ændringsforslaget vil indebære, at asylansøgere på

samme måde som udlændinge, der ikke har opholdstilladel-

se eller ikke har fået udstedt registreringsbevis eller op-

holdskort her i landet, og nordiske statsborgere, som ikke

har fast bopæl her i landet, kan afvises ved de danske græn-

ser i medfør af udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 7, det vil

sige. hvis sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen

ikke bør have ophold her i landet.

Bestemmelsen vil give adgang til at afvise asylansøgere

ved indrejse fra såvel andre Schengenlande som lande, der

ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, jf. udlændingelo-

vens § 28, stk. 1, nr. 7, jf. stk. 3.

Det vil være en forudsætning for, at der kan ske afvisning

af asylansøgere efter ændringsforslaget, at det er nødvendigt

for at forebygge udbredelse af coronavirussygdom 2019 (co-

vid-19).

Efter udlændingelovens § 48, stk. 1, 1. pkt., kan afgørelse

om afvisning ved indrejsen, jf. § 28, stk. 1-4, og stk. 7, 3.

pkt., træffes af vedkommende politidirektør.

Efter ændringsforslaget vil det være politiet, der i de en-

kelte tilfælde træffer afgørelse om afvisning ved grænsen ef-

ter udlændingelovens almindelige regler.

Det foreslås således med ændringsforslaget, at politiet i

udlændingelovens § 48, stk. 1, 1. pkt., tillægges kompetence

til efter den foreslåede regel i udlændingelovens § 28, stk.

10, at træffe afgørelse om afvisning ved grænsen.

Politiets afgørelse om afvisning meddeles udlændingen

skriftligt. Dette kan ske ved anvendelsen af en standardfor-

mular om, at afvisning har fundet sted.

Efter udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., træffer Ud-

lændingestyrelsen, hvis en udlænding påberåber sig at være

omfattet af § 7, snarest muligt afgørelse om afvisning eller

overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b eller om afvis-

ning efter § 28, stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, eller § 28, stk. 2

eller 3, jf. stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, eller udvisning efter § 25,

nr. 2, eller § 25 b og i givet fald udsendelse.

Det foreslås med ændringsforslaget, at § 48 a, stk. 1, ikke

finder anvendelse, hvis politiet efter den foreslåede bestem-

melse i § 28, stk. 10, har truffet afgørelse om afvisning ved

indrejsen.

I tilfælde, hvor politiet i overensstemmelse med æn-

dringsforslaget i udlændingelovens § 28, stk. 10, har afvist

en udlænding ved indrejsen, træffer Udlændingestyrelsen

således efter ændringsforslaget ikke afgørelse om bl.a. afvis-

ning eller udvisning efter udlændingelovens § 48 a, 1. pkt.,

for så vidt angår en udlænding, der påberåber sig at være

omfattet af § 7 (asyl).

Til nr. 12

Dansk Folkeparti foreslår et udgangsforbud for alle ud-

lændinge, der er indkvarteret på indkvarteringssteder efter

udlændingelovens § 42 a, stk. 5. Det omfatter således alle

asylcentre, herunder modtage-, opholds-, hjem- og udrejse-

centre.

Dansk Folkeparti foreslår endvidere, at udlændinge, der

er indkvarteret på indkvarteringssteder, ikke kan modtage

besøg. Det omfatter således alle asylcentre, herunder modta-

ge-, opholds-, hjemrejse- og udrejsecentre.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at som reglerne er i

dag, er de nævnte persongrupper ikke frihedsberøvede,

hvorfor de kan færdes frit og modtage besøgende.

Det skal undgås, at smitte kommer ind på centrene, hvil-

ket bl.a. vil umuliggøre udsendelse til hjemlandet, hvis der

pludselig skulle være mulighed for det.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Ad § 42 n

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §

42 n foreslås det, at Udlændingestyrelsen kan fastsætte et

udgangsforbud for alle udlændinge, der er indkvarteret på

indkvarteringssteder efter udlændingelovens § 42 a, stk. 5.

Det omfatter således alle asylcentre, herunder modtage-, op-

holds-, hjemrejse- og udrejsecentre.

Udgangsforbuddet vil således også omfatte alle udlæn-

dinge, herunder alle asylansøgere, afviste asylansøgere, ud-

lændinge på tålt ophold, kriminelle udviste udlændinge, som

er indkvarteret på indkvarteringssteder efter Udlændingesty-

relsens bestemmelse.

Udgangsforbuddet indebærer, at alle udlændinge, der er

indkvarteret på indkvarteringssteder efter Udlændingestyrel-

sens bestemmelse, vil være omfattet af en generel regel, der

forbyder dem at forlade indkvarteringsstedet.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 42 n er at

undgå smitte og spredning af covid-19 for beboere på et ind-

kvarteringssted, også fordi smitte af en udlænding vil bety-

de, at der i en periode ikke kan ske udsendelse til hjemlan-

det, når muligheden herfor måtte opstå.

Der er tale om et midlertidigt udgangsforbud, idet formå-

let er at begrænse smitte og spredning af covid-19, og for-

buddet vil således kun gælde, indtil coronakrisen er overstå-

et. Det forudsættes således, at udgangsforbuddet kan iværk-

sættes for en periode på som udgangspunkt op til 14 dage ad

gangen.

Med forslaget forudsættes det, at politiet vil skulle yde

bistand som led i håndhævelsen af ovennævnte tiltag. De

konkrete ressourcemæssige konsekvenser for de berørte

myndigheder vil skulle afdækkes nærmere.

Ad § 42 o

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §

42 o foreslås det, at Udlændingestyrelsen kan bestemme, at

udlændinge, der er indkvarteret på indkvarteringssteder, jf. §

42 a, stk. 5, ikke kan modtage besøg. Det omfatter således

alle asylcentre, herunder modtage-, opholds-, hjemrejse- og

udrejsecentre.

Forbuddet mod besøg vil således også omfatte alle ud-

lændinge, herunder alle asylansøgere, afviste asylansøgere,

udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste udlændinge,

som er indkvarteret på indkvarteringssteder efter Udlændin-

gestyrelsens bestemmelse.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 42 o er at

undgå smitte og spredning af covid-19 for beboere på et ind-

kvarteringssted, også fordi smitte af en udlænding vil bety-

de, at der i en periode ikke kan ske udsendelse til hjemlan-

det, når muligheden herfor måtte opstå.

Adgangen til besøg på modtage-, opholds-, hjemrejse- og

udrejsecentre er ikke fastsat ved lov, men er i dag i et vist

omfang reguleret gennem husordener udarbejdet af de re-

spektive indkvarteringsoperatører. Husordenerne kan ek-

sempelvis fastsætte retningslinjer om, at besøg afvikles på

beboerens værelse.

Udlændingemyndighederne har som en del af inddæm-

ningsstrategien allerede indført midlertidige tiltag, der skal

mindske smittespredningen. Et af disse tiltag er et stop for

ordinære besøg på indkvarteringsstederne. Det indebærer

dog, at der f.eks. kan gennemføres besøg, der har karakter af

samvær mellem et barn og en forælder, eller at udlændingen

kan få besøg af sin advokat eller en anden partsrepræsentant.

Der indsættes med den foreslåede bestemmelse i § 42 o

en hjemmel til, at Udlændingestyrelsen kan træffe beslut-

ning om ophør af adgangen til besøg på alle indkvarterings-

steder i asylcentersystemet. Forslaget indebærer, at alle for-

mer for besøg ophører, herunder besøg fra familiemedlem-

mer, venner, advokater og andre partsrepræsentanter. Det vil

også omfatte besøg, der har karakter af samvær mellem et

barn og en forælder. De indkvarterede må i stedet oprethol-

de telefonisk og elektronisk kontakt i den periode, hvor be-

søgsophøret er iværksat.

Der er tale om et midlertidigt ophør i adgangen til besøg,

idet formålet er at begrænse smitte og spredning af co-

vid-19, og ophøret vil således kun gælde, indtil coronakrisen

er overstået. Det forudsættes således, at Udlændingestyrel-

sen for en periode på som udgangspunkt op til 14 dage ad

gangen kan indføre et ophør for alle former for besøg for at

sikre, at de indkvarterede, personalet og myndigheder eller

andre, der måtte have deres daglige gang på stedet, ikke ud-

sættes for smittespredning fra udefrakommende personer.

Med ændringsforslaget forudsættes det, at politiet vil

skulle yde bistand som led i håndhævelsen af ovennævnte

tiltag. De konkrete ressourcemæssige konsekvenser for de

berørte myndigheder vil skulle afdækkes nærmere.

Til nr. 13

Det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes, således at hen-

visningerne til epidemilovens § 1, stk. 2, §§ 6, 6 a og 12

a-12 c og § 29, stk. 2, udgår, da de ikke er nødvendige.

Til nr. 14

Det foreslås, at der i stk. 3 indsættes en solnedgangsklau-

sul for de foreslåede bestemmelser i § 49 a i lov om leje af

erhvervslokaler m.v., § 43 a i lov om leje, § 56 a i lov om

leje af almene boliger, § 44, stk. 2, i lov om almene boliger

m.v. og § 3 a i lov om godkendelse og syn af køretøjer, såle-

des at bestemmelserne ophæves den 1. marts 2021.

Det betyder, at de bestemmelser, der indsættes i de oven-

nævnte love, automatisk ophæves den 1. marts 2021, med-

mindre Folketinget forinden beslutter at forlænge bestem-

melsernes gyldighedsperiode.

Med det foreslåede stk. 4 bemyndiges transportministe-

ren til i forbindelse med ophævelsen af § 3 a i lov om god-

kendelse og syn af køretøjer som affattet ved denne lov, at

fastsætte overgangsregler om håndtering af genindtrædelsen

af frister, der efter regler fastsat i medfør af § 3 a har været

suspenderet.

Med bemyndigelsen kan ministeren med virkning for en

overgangsperiode efter den 1. marts 2021, hvor særreglen i

§ 3 a om suspension af synsfristerne ophæves ved solned-

gangsklausulen, fastsætte regler om, hvordan registrerede

ejere eller brugere af køretøjer skal forpligtes til igen at

overholde nye frister efter suspension af de oprindelige,

genindkaldes til nyt syn m.v. Med bemyndigelsen kan mini-

steren endvidere fastsætte overgangsregler om håndtering af

sanktionsforløb, som blev igangsat før covid-19, men hvor

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

nye frister også er blevet suspenderet. Det kan f.eks. være

den situation, at en registreret ejer af et køretøj har overskre-

det en synsfrist, der lå før covid-19, og har fået meddelt en

ny synsfrist, som ligger efter covid-19. Formålet med be-

stemmelsen er således hurtigst muligt at få genetableret rets-

tilstanden på synsområdet til en normal situation og få sam-

let op i forhold til de køretøjer, som ikke er blevet synet

m.v. under perioden med covid-19.

Til nr. 15

Det Konservative Folkeparti bemærker, at der med lov-

forslaget kan igangsættes omfattende og vidtgående initiati-

ver, herunder at mindske forsamlingsmulighederne for dan-

skerne til at omfatte ikke flere end 3 personer, uden at mini-

steren orienterer Folketingets partier herom, og uden at mi-

nisteren indhenter en skriftlig tilladelse fra Folketingets par-

tier herom.

Lovforslagets § 6, stk. 1, indebærer bl.a., at den gældende

mulighed for at fastsætte regler om forbud mod forsamlinger

m.v. udvides fra i dag at omfatte større forsamlinger, arran-

gementer, begivenheder m.v. til at omfatte muligheden for

at fastsætte regler om forbud mod, at flere personer befinder

sig på samme sted. Dermed vil der som den nedre grænse

kunne fastsættes regler om forbud mod, at tre personer eller

flere befinder sig på samme sted.

Herudover foreslås i lovforslaget (§ 6, stk. 3) indført en

mulighed for, at politiet, hvis det er nødvendigt, i en bestemt

periode kan nedlægge forbud mod at tage ophold på et be-

stemt sted, hvortil der er almindelig adgang. Hjemmel vil

f.eks. kunne bruges, hvis politiet erfarer, at der på bestemte

steder gentagne gange samler sig menneskemængder på en

sådan måde, at der er forhøjet smittefare.

Det Konservative Folkeparti foreslår på baggrund af ka-

rakteren af disse meget indgribende og vidtgående foran-

staltninger, at sundheds- og ældreministeren kun kan iværk-

sætte foranstaltninger i medfør § 6, stk. 1 og 3, med tilslut-

ning af et af Folketinget nedsat udvalg (p.t. Sundheds- og

Ældreudvalget).

Det Konservative Folkeparti ønsker, at regeringen kan

handle for at reducere smitten i Danmark, men er samtidig

betænkelige ved at stemme for så vidtgående indgreb, som

regeringen foreslår. Derfor finder Det Konservative Folke-

parti behov for en demokratisk kontrol med beføjelserne.

Sundheds- og ældreministeren skal herudover forud her-

for orientere udvalget om, hvorvidt og i hvilket omfang

iværksættelse af de pågældende foranstaltninger ønskes på

baggrund af anbefaling fra sundhedsmyndighederne.

Til nr. 16

Det foreslås, at lovforslagets § 3 om den territoriale gyl-

dighed justeres som konsekvens af indsættelsen af de nye

paragraffer, som ikke skal finde anvendelse på Færøerne og

i Grønland og ikke skal kunne sættes i kraft ved kongelig

anordning for Færøerne og Grønland.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. marts 2020 og var til 1.

behandling samme dag. Lovforslaget blev efter 1. behand-

ling henvist til behandling i Sundheds- og Ædreudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget er ikke forinden fremsættelsen

sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehand-

les, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med

fremsættelsen.

Sundheds- og ældreministeren har fremsendt bemærknin-

ger fra Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed,

Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientklager i for-

bindelse med udarbejdelsen af lovforslaget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 12 bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til sundheds- og ældre-

ministeren til mundtlig besvarelse, som ministeren har be-

svaret i et lukket samråd.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 187 spørgsmål

til sundheds- og ældreministeren til skriftlig besvarelse, som

ministeren har besvaret på nær spørgsmål 183-187, som for-

ventes besvaret inden 3. behandling. Svar modtaget før be-

tænkningsafgivelse er optrykt som bilag 1.

Annette Lind (S) Birgitte Vind (S) Tanja Larsson (S) Camilla Fabricius (S)

nfmd.

Daniel Toft Jakobsen (S)

Flemming Møller Mortensen (S) Julie Skovsby (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Rasmus Horn Langhoff (S)

Stinus Lindgreen (RV) Nils Sjøberg (RV) Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF) Peder Hvelplund (EL)

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer (UFG) Jane Heitmann (V)

fmd.

Ellen Trane Nørby (V) Hans Andersen (V)

Martin Geertsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Sophie Løhde (V) Liselott Blixt (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)

Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Per Larsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Bilag 1

Udvalgets spørgsmål til sundheds- og ældreministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og sundheds- og ældreministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål nr. 1:

”Kan ministeren redegøre for, om der er sundhedsfagligt belæg for at indsnævre antallet af personer, der

må mødes på offentlige steder yderligere? ”

Svar:

Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af sprednin-

gen af COVID-19 i det danske samfund mest muligt. Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag,

der er iværksat mod smittespredning, allerede har haft en betydelig effekt på danskernes aktiviteter og

adfærd, og at de vil bidrage til at aflaste og afbøde belastningen af sundhedsvæsenet. Det er samtidig helt

afgørende, at myndighederne er rustet til og har de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at mod-

virke yderligere udbredelse af Coronavirussygdom 2019.

Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand-

lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn-

se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.

Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven-

dige.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Sundhedsstyrelsen i styrelsens bemærkninger af 25. marts 2020 til

lovforslaget, som jeg oversendte til udvalget forud for førstebehandlingen, oplyste, at det er styrelsens op-

fattelse, at de mest effektive tiltag til at hindre smittespredning under en afbødningsstrategi er adfærds-

mæssige tiltag i den brede befolkning såsom opprioritering af hygiejne, selvisolation af personer med

symptomer på luftvejsinfektioner bredt set, samt generelle tiltag til at hindre tætheden af mennesker i det

offentlige rum, f.eks. i offentlig transport, herunder øget brug af hjemmearbejde og aflysning/udskydelse

af arrangementer med større forsamlinger.

Jeg skal desuden bemærke, at Sundhedsstyrelsen i publikationen ”COVID-19

i Danmark – Epidemiens

første bølge. Status og strategi. Version 23. marts 2020”,

anbefaler, at personer holder fysisk afstand og

mindsker sociale aktiviteter – herunder undgår kontakt mellem mange mennesker - for at undgå smitte-

spredning. Det fremgår således af publikationen, at:

”Centralt

i den aktuelle danske strategi er at mindske smittespredning i samfundet gennem forebyggelses-

tiltag, der søger at påvirke og ændre borgernes adfærd og ved at undgå kontakt mellem mange menne-

sker. Det er helt afgørende med målrettet kommunikation med adfærdsanvisende råd til befolkningen om

bl.a. hygiejne, hensyntagen og at holde afstand (social distancering).

”

”Regering

og Folketing har iværksat en række tiltag, der har til formål at mindske smitte-spredning i

samfundet. En smitsom sygdoms spredningspotentiale kan mindskes ved 1) at mindske risikoen for smitte

ved hver kontakt 2) at mindske antallet af kontakter. ”

Herudover kan jeg henvise til Statens Serums Instituttets vurdering af det aktuelle smittetryk i Danmark i

publikationen:

”Vurdering af det aktuelle smittetryk i Danmark i forhold til COVID-19, pr 23. marts

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

2020”,

hvor Statens Serums institut har vurderet smittetrykket ved de allerede igangsatte initiativer (her-

under mindre fysisk kontakt mellem personer og indvirkning på smittetrykket).

Som jeg oplyste under førstebehandlingen af lovforslaget, er regeringen dog bevidst om, at der ikke nød-

vendigvis for hvert enkelt element i lovforslaget foreligger den sædvanlige sundhedsfaglige evidens. Det

gælder også den grænse, der foreslås i den foreslåede ændring af epidemilovens § 6, stk. 1, i lovforslagets

§ 1, nr. 3. Ikke desto mindre påtager regeringen sig med lovforslaget det politiske ansvar for at sikre de

fremadrettede muligheder for hurtigt at kunne handle og skride ind for at begrænse smittespredningen og

afbøde konsekvenserne af spredningen.

Om en eventuel udmøntning af lovforslagets § 1, nr. 3, skal jeg samtidig bemærke, at bestemmelsen kun

vil blive udmøntet, såfremt udviklingen i smittespredningen i det danske samfund eller en uhensigtsmæs-

sig ændring i befolkningens adfærdsmønstre måtte gøre det nødvendigt at iværksætte yderligere initiativer

for at forebygge yderligere smittespredning.

Spørgsmål nr. 2:

”Hvad er baggrunden for ministerens forslag om at kunne begrænse antallet af personer der må mødes på

offentlige steder til mindre end 10 personer? ”

Svar:

./.

Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158.

Spørgsmål nr. 3:

”Kan ministeren oplyse, om ønsket om at kunne begrænse antallet af personer, der må mødes på offentli-

ge steder til mindre end 10 personer, bygger på en anbefaling fra WHO? ”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet holder sig løbende orienteret om udviklingen i andre lande og om anbefa-

lingerne fra WHO.

WHO anbefaler at iværksætte tiltag, som kan bremse smittespredningen, men ministeriet er ikke bekendt

med, at WHO har peget på et maksimalt antal personer, der må mødes på offentlige steder. ¬

./.

Som oplyst i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158 er regeringen bevidst om, at der ikke nødven-

digvis for hvert enkelt element i lovforslaget foreligger den sædvanlige sundhedsfaglige evidens. Det gæl-

der også den foreslåede ændring af epidemilovens § 6, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 3.

Spørgsmål nr. 4:

”Hvad vil udløse brugen af hjemmel til at reducere antallet af personer, der må forsamles i det offentlige

rum, i stedet for alternativt at øge indsatsen for overholdelse af den aktuelle begrænsning på 10? Vil det

kræve eksempelvis en observeret stigning i smittespredning/indlæggelser, eller er det en ren politisk vur-

dering? ”

Svar:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

./.

Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr.1 til L 158.

Spørgsmål nr. 5:

”Kan ministeren bekræfte, at det ikke bliver muligt at fratage personer retten til at klage, men at der ude-

lukkende bliver tale om at delegere klageretten til andre myndigheder? ”

Svar:

Ja. I medfør af den gældende § 1, stk. 2, i epidemiloven kan sundheds- og ældreministeren bemyndige

andre myndigheder til at udøve de beføjelser, der i epidemiloven er tillagt ministeren. Sundheds- og æl-

dreministeren kan både bemyndige underliggende myndigheder og myndigheder under andre ministerier

til at udøve de beføjelser, der følger af loven. Sundheds- og ældreministeren kan endvidere i regler, der

fastsættes i medfør af loven, fastsætte, at andre myndigheder skal udøve beføjelserne ifølge de pågælden-

de regler.

Således har sundheds- og ældreministeren eksempelvis bemyndiget politiet til at udøve de beføjelser, der

følger af bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod større forsamlinger og forbud mod

adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019

(COVID-19), jf. bekendtgørelsens § 10.

Selv om politiets kompetence hviler på ekstern delegation, vil der – i mangel af en udtrykkelig lovhjem-

mel herom – normalt være rekurs til den oprindeligt kompetente myndighed. I medfør af gældende ret er

der derfor adgang for en part til at klage over afgørelser, som en myndighed har truffet efter bemyndigel-

se fra sundheds- og ældreministeren i medfør af epidemilovens § 1, stk. 2. I praksis betyder de gældende

regler, at der f.eks. er adgang til at klage til Sundheds- og Ældreministeriet over politiets afgørelser i med-

før af ovennævnte bekendtgørelse.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2., er det efter Sundheds- og Ældre-

ministeriets opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at afgørelser, der træffes af andre myndigheder efter bemyn-

digelse fra sundheds- og ældreministeren, i alle tilfælde kan påklages til Sundheds- og Ældreministeriet.

Det skyldes, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke i alle tilfælde besidder den sagkundskab, der er nød-

vendig for at kunne behandle klagerne.

Efter den med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede affattelse af § 1, stk. 3, i epidemiloven kan sundheds- og

ældreministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til be-

myndigelse i medfør af § 1, stk. 2.

Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes regler om, at afgørelser skal kunne påklages til

en anden myndighed end Sundheds- og Ældreministeriet. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om,

at politiets afgørelser i medfør af ovennævnte bekendtgørelse kan påklages til Rigspolitiet, der som over-

ordnet myndighed vurderes at være nærmest til at behandle sådanne klager.

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, vil den foreslåede bemyndigelse

derimod

ikke

kunne anvendes til helt eller delvist at afskære klageadgang, således at afgørelser hverken

kan påklages til Sundheds- og Ældreministeriet eller andre myndigheder. Lovforslaget vil med andre ord

ikke indebære, at der vil være afgørelser efter loven, som ikke vil kunne påklages til anden administrativ

myndighed. For så vidt angår adgangen til at klage over politiets afgørelser i medfør af ovennævnte be-

kendtgørelse vil der således alene blive fastsat regler om, at adgangen til at påklage Rigspolitiets afgørel-

ser til Justitsministeriets departement som tredjeinstans afskæres. Dette svarer til, hvad der følger af rets-

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

plejelovens § 109, stk. 2, hvorefter rigspolitichefens afgørelser i klagesager over afgørelser truffet af poli-

tidirektørerne ikke kan påklages til justitsministeren.

Det bemærkes i øvrigt, at afgørelser truffet i henhold til epidemiloven kan indbringes for domstolene i

overensstemmelse med grundlovens § 63 om prøvelse af øvrighedsmyndighedens grænser.

Spørgsmål nr. 6:

”Hvad er de sundhedsfaglige argumenter for at forbyde forsamlinger under 10 personer? ”

Svar:

Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158.

Spørgsmål nr. 7:

”Er muligheden for forbyde forsamlinger under 10 personer et redskab, der er blevet bedt om fra Sund-

hedsstyrelsen eller andre sundhedsfaglige grupper? ”

Svar:

Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158.

Spørgsmål nr. 8:

”Er der erfaringer fra andre lande, der viser forskel på forbud mod forsamlinger på 3, 5 eller 10 personer?

”

Svar:

Som oplyst i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 3 til L 158 holder Sundheds- og Ældreministeriet sig

løbende orienteret om udviklingen i andre lande, herunder andre landes tiltag for at forebygge spredning

og afbødning af smitte. Når det gælder forbud mod forsamlinger er der forskel på, hvilket antal personer

man har lagt sig fast på i forskellige lande.

Jeg er ikke bekendt med, at der skulle foreligge erfaringer, som gør det muligt at sammenligne effekten af

forbud mod forsamlinger på 3, 5 eller 10 personer.

./.

Som ligeledes oplyst i samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158 er regeringen bevidst om, at der ikke

nødvendigvis for hvert enkelt element i lovforslaget foreligger den sædvanlige sundhedsfaglige evidens.

Regeringen påtager sig ikke desto mindre med lovforslaget det politiske ansvar for at sikre de fremadret-

tede muligheder for hurtigt at kunne handle og skride ind for at begrænse smittespredningen og afbøde

konsekvenserne af spredningen.

Spørgsmål nr. 9:

”Spørgeren noterer sig, at Sundhedsstyrelsen lægger op til, at man ikke kan sætte en øvre grænse, men at

man kan opnå en sundhedsfaglig effekt ved at holde afstand, vise hensyn og følge myndighedernes anvis-

ninger. Kan ministeren forestille sig, at man med de eksisterende værktøjer kan opnå samme effekt ved

f.eks. at lade politiet patruljere hyppigere, indskærpe myndighedernes anbefalinger og lignende? ”

Svar:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Sundheds- og Ældreministeriet har forstået spørgsmålet sådan, at der spørges til den af Sundhedsstyrelsen

anførte bemærkning på s. 1 i styrelsens høringssvar af 25. marts 2020 til L nr. 158 om, at:

”Sundhedsstyrelsen

understreger i denne forbindelse, at der ikke ud fra sundhedsfaglig dokumentation

kan fastsættes en øvre grænse for et bestemt antal deltagere i en forsamling, men vil foreslå at man an-

lægger en mere kvalitativ tilgang, hvor myndighederne konkret vejleder om hvordan forsamlinger, arran-

gementer mv. kan gennemføres forsvarligt ud fra sundhedsfaglige råd.

”

Hertil bemærkes, at som det fremgår af mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158, er regeringens

altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af spredningen af CO-

VID-19 i det danske samfund mest muligt. Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag, der er iværk-

sat mod smittespredning, allerede har haft en betydelig effekt. Det er samtidig helt afgørende, at myndig-

hederne er rustet til og har de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbre-

delse af Coronavirussygdom 2019.

Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand-

lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn-

se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.

Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven-

dige.

Spørgsmål nr. 10:

”Frygter ministeren ikke, at en skærpelse som denne (forbud mod forsamlinger) kan fremme en kultur,

hvor borgerne begynder at agere politi overfor hinanden, og at dette kan have negativ effekt i sig selv? ”

Svar:

Det er min opfattelse, at befolkningen generelt udviser stort samfundssind og opfører sig ansvarligt i den-

ne meget alvorlige situation. Det er ligeledes min oplevelse, at den brede befolkning i stor grad efterlever

myndighedernes anbefalinger og de indførte restriktioner og forbud, og at der i øvrigt er stor opbakning til

vores fælles bestræbelser på at værne om befolkningen og samfundet ved at inddæmme smitten mest mu-

ligt.

Jeg deler derfor ikke den frygt, spørgeren giver udtryk for.

Spørgsmål nr. 11:

”Formuleringen omkring sammenkomster i private hjem er en anelse vag. Kan man være eksplicit i for-

hold til, hvilken type sammenkomster man henviser til? Er det ungdomsfester? Over et vist antal? ”

Svar:

Det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og af bemærkningerne til § 1, nr. 3, at

det forudsættes, at der som udgangspunkt ikke med hjemmel i epidemilovens § 6, stk. 1, som ændret ved

lovforslaget, vil blive fastsat regler, der gælder for private boliger. Dog fremgår det, at hvis det måtte vise

sig nødvendigt, vil der kunne fastsættes regler for situationer, hvor private boliger benyttes til sammen-

komster med personer uden for husstanden, der er forsamlet på en sådan måde, som skønnes at udgøre en

særlig fare for smitte med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Udgangspunktet efter bemærkningerne er således, at bemyndigelsen i § 6, stk. 1, som ændret med lovfor-

slaget, ikke vil blive anvendt til fastsætte regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme

sted i private boliger.

Bemærkningerne forudsætter dog, at der, hvis det måtte være nødvendigt, kan fastsættes regler, som for-

byder sammenkomster med personer uden for husstanden i private boliger, hvis sammenkomsten sker på

en sådan måde, at det skønnes at udgøre en særlig fare for smitte med Coronavirussygdom 2019 (CO-

VID-19).

Der er således alene tale om, at ministeren gives en mulighed for at regulere sådanne situationer, hvis

dette måtte vise sig nødvendigt for at imødegå sammenkomster med en særlig smittefare. Om en sådan

regulering måtte blive nødvendig, vil afhænge af udviklingen i den kommende tid. Foruden udviklingen i

epidemiens forløb vil også udviklingen i befolkningens adfærd skulle indgå. Det kan i den forbindelse

være relevant, om der f.eks. opstår tendenser til sammenkomster, som har karakter af omgåelse af regler-

ne om, at erhvervsdrivendes indendørs serveringssteder, herunder natklubber, barer og diskoteker, skal

holdes lukket for offentligheden, jf. § 6, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om for-

bud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med

håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

På den baggrund sigtes der med henvisningen til de nævnte sammenkomster således særligt til arrange-

menter mv., som kan sidestilles med arrangementer mv. på natklubber, barer og diskoteker. Afhængig af

de nærmere omstændigheder vil såkaldte ”coronafester”, som der allerede har været eksempler på presse-

omtale af, i private boliger eksempelvis kunne blive omfattet, hvis den nuværende bekendtgørelse ændres,

i det omfang disse skønnes at udgøre en særlig fare for smitte med Coronavirussygdom 2019 (CO-

VID-19).

Afslutningsvis bemærkes det, at det følger af det ovenfor anførte, at almindelige private sammenkomster i

form af f.eks. fejringer, middage eller fester i private boliger ikke vil blive reguleret i medfør af § 6, stk.

1, som ændret ved dette lovforslag.

Spørgsmål nr. 12:

”Definitionen på nære relationer er ret restriktiv og ser ud til f.eks. at udelukke kærester, der ikke bor

sammen, svigerforældre og stedforældre m.v. Kan ministeren sikre en mere bred definition? ”

Svar:

./.

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L 158.

Spørgsmål nr. 13:

”Kan ministeren være mere konkret i forhold til, hvor ofte der skal have været forsamlet mennesker på et

sted, før man vælger at lukke det? ”

Svar:

Efter den med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede affattelse af § 6, stk. 3, i epidemiloven kan sundheds- og

ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig

sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge

forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte for at forhindre fare for smitte med en

alment farlig sygdom det pågældende sted.

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at det forudsættes, at adgangen til at ned-

lægge forbud i almindelighed kun bruges, hvis de regler, der måtte være fastsat i medfør af epidemilovens

§§ 6 a og 12 b, som foreslås udvidet ved lovforslagets § 1, nr. 6 og 9, i det konkrete tilfælde ikke er til-

strækkelige for at forhindre smittefare det pågældende sted. Det fremgår endvidere, at det ligeledes forud-

sættes, at adgangen til at nedlægge forbud ikke vil blive anvendt, hvis regler i medfør af epidemilovens §

6, stk. 1, som også foreslås udvidet ved lovforslagets § 1, nr. 6, i det konkrete tilfælde er tilstrækkelige til

at forhindre faren for smittespredning det pågældende sted.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud

mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med

håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), at hvis flere end 10 personer befinder sig sammen

på et offentligt tilgængeligt sted, uden at forholdet er omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 1 (vedrørende

forbud mod at afholde og deltage i indendørs og udendørs arrangementer mv.), på en sådan måde, som

efter politiets skøn udgør en særlig fare for smitte med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), kan politi-

et påbyde personerne at forlade stedet.

Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvornår det vil være nødvendigt at nedlægge

forbud mod ophold et bestemt sted i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Ved vurderingen af, om der er grundlag for at udnytte adgangen til at nedlægge forbud, vil der bl.a. kunne

tages hensyn til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger vedrørende smittefaren fra den pågældende

sygdom og de konkrete forhold på stedet.

Spørgsmål nr. 14:

”Er ministeren angående forslag om forbud mod ophold på bestemte steder enig i, at det vil være at fore-

trække, hvis man kan løse problemet på en mindre indgribende måde ved eksempelvis at lade politiet op-

løse forsamlinger, men tillade mindre grupper at benytte et givent areal hensynsfuldt? ”

Svar:

Det er jeg enig i. Derfor er det i bemærkningerne til bestemmelsen anført, at det forudsættes, at adgangen

til at nedlægge forbud mod ophold og færden ikke vil blive anvendt, hvis regler fastsat i medfør af epide-

milovens § 6, stk. 1, om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted, i det konkrete tilfælde

er tilstrækkelige til at forhindre faren for smittespredning det pågældende sted.

En udnyttelse af adgangen til at nedlægge forbud vil således – med den nuværende bekendtgørelse ud-

stedt i medfør af epidemilovens § 6, stk. 1 – i almindelighed bl.a. forudsætte, at faren for smittespredning

ikke kan imødegås ved at benytte den eksisterende adgang at påbyde konkrete personer at forlade stedet.

Denne forudsætning vil ifølge lovforslagets bemærkninger være opfyldt, hvis der – f.eks. på baggrund af

politiets erfaringer med det pågældende sted – kort tid efter meddelelsen af sådanne forbud må forventes

på ny at indfinde sig andre personer på stedet.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår påbud efter bekendtgørelsens § 2 ikke længere er tilstræk-

keligt til at imødegå faren for smittespredning.

./.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Jeg kan herudover henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 64 til L 158.

Spørgsmål nr. 15:

”Hvordan ser ministeren på, at man på den ene side gerne vil have borgere til at være udenfor, og

samtidig lægger op til at begrænse adgangen til udendørs arealer? Mange borgere har ikke adgang til ha-

ve, men kan ende med at sidde indenfor i en lejlighed i ugevis. ”

Svar:

Som oplyst i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158 er regeringens altoverskyggende hovedpriori-

tet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af spredningen af COVID-19 i det danske samfund mest

muligt. Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag, der er iværksat mod smittespredning, allerede

har haft en betydelig effekt. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne er rustet til og har de for-

nødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af Coronavirussygdom

2019.

Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand-

lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn-

se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.

Myndighederne har allerede måttet oplyse om, at det er gavnligt, hvis man har mulighed for at erstatte

den sædvanlige gåtursrute på et populært sted, hvor mange mennesker er samlet, til nye ruter, hvor man

kan spadsere med bedst mulig afstand til andre for på den måde at begrænse smitten.

Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven-

dige.

Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke med lovforslaget gives hjemmel til at hindre, at man færdes

udenfor.

Spørgsmål nr. 16:

”Hvor mange tilfælde har der været, hvor politiet har måttet rydde samme område flere gange? Og hvor

mange forskellige områder er der tale om på landsplan? ”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har

oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at der er meddelt i alt 20 påbud efter bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020

om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindel-

se med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

Efter denne bekendtgørelse kan der meddeles påbud efter § 2, stk. 1, i forbindelse med ophold for mere

end 10 personer på steder, hvor politiet skønner, at der er en særlig risiko for smittespredning. Der kan

også meddeles påbud efter § 8 til erhvervsdrivende, der har overtrådt bekendtgørelsens § 7 om plads, in-

formation og hygiejne mv., og hvor der ikke er udsigt til, at den erhvervsdrivende fremover vil overholde

§ 7.

Ud af de 20 meddelte påbud er to af dem meddelt på samme geografiske placering, men til forskellige

personkredse. De to påbud, som er meddelt samme sted, er begge givet ved en udendørs træningsfacilitet

ved SDU i Odense.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Herudover er der ikke geografisk sammenhæng i de meddelte påbud. ”

Spørgsmål nr. 17:

”Hvor mange bøder og for hvilke forseelser under epidemiloven har der været uddelt? ”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har

oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at der fra ikrafttrædelsen af bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud

mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med

håndtering af coronavirussygdom 2019 (COVID-19) den 18. marts 2020 kl. 10 og til og med den 26.

marts 2020 er rejst i alt 117 sigtelser for overtrædelse af bekendtgørelsen.

Ifølge bekendtgørelsens § 11, stk. 1, kan der straffes med bøde i forhold til følgende overtrædelser:

– Den, der afholder eller deltager i et arrangement mv., hvor der er mere end 10 personer til stede, jf.

bekendtgørelsens § 1, stk. 1.

– Erhvervsdrivendes undladelse af at holde lokaler lukket, som foreskrevet i bekendtgørelsens § 6, stk.

– Erhvervsdrivendes undladelse af at opfylde kravene i bekendtgørelsens § 7 (plads, information og hy-

giejne mv.).

– Undladelse af at efterkomme påbud meddelt efter § 2, stk. 1 (ophold for mere end 10 personer på ste-

der, hvor politiet skønner, at der er en særlig risiko for smittespredning).

– Erhvervsdrivendes undladelse af at efterkomme et påbud efter § 8 om at holde et lokale lukket i en

nærmere bestemt periode.

Rigspolitiet kan ikke uden en manuel gennemgang oplyse, hvor mange af sigtelserne, der på nuværende

tidspunkt har ført til udstedelse af et bødeforelæg, eller hvilke bestemmelser i bekendtgørelsen den enkel-

te sigtelse er rejst efter. En sådan manuel gennemgang er ikke mulig inden for den fastsatte tidsfrist. ”

Spørgsmål nr. 18:

”Vil ministeren udarbejde et skema over klagemulighederne i henhold til de foranstaltninger, der er om-

fattet af lovforslaget? ”

Svar:

Jeg har forstået spørgsmålet sådan, at der spørges ind til lovforslagets konsekvenser for muligheden for at

klage over afgørelser, der kan træffes efter epidemiloven, over for borgerne.

I medfør af den gældende § 1, stk. 2, i epidemiloven kan sundheds- og ældreministeren bemyndige andre

myndigheder til at udøve de beføjelser, der i epidemiloven er tillagt ministeren. Sundheds- og ældremini-

steren kan både bemyndige underliggende myndigheder og myndigheder under andre ministerier til at ud-

øve de beføjelser, der følger af loven. Sundheds- og ældreministeren kan endvidere i regler, der fastsættes

i medfør af loven, fastsætte, at andre myndigheder skal udøve beføjelserne ifølge de pågældende regler.

Efter den med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede affattelse af § 1, stk. 3, i epidemiloven kan sundheds- og

ældreministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til be-

myndigelse i medfør af § 1, stk. 2.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes regler om, at afgørelser skal kunne påklages til

en anden myndighed end Sundheds- og Ældreministeriet.

Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at politiets afgørelser kan påklages til Rigspolitiet, der

som overordnet myndighed vurderes at være nærmest til at behandle sådanne klager.

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, vil den foreslåede bemyndigelse

derimod

ikke

kunne anvendes til helt eller delvist at afskære klageadgang, således at afgørelser hverken

kan påklages til Sundheds- og Ældreministeriet eller andre myndigheder.

Lovforslaget vil med andre ord

ikke

indebære, at der vil være afgørelser efter loven, som ikke længere vil

kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Nedenfor er indsat et skema over de typer af afgørelser, som er omfattet af lovforslagets § 1, nr. 2. Der er

tale om afgørelser, som sundheds- og ældreministeren kan bemyndige andre myndigheder til at træffe, og

som sundheds- og ældreministeren har bemyndiget andre myndigheder til at træffe. Det bemærkes i den

forbindelse, at afgørelser, der træffes af Sundheds- og Ældreministeriets departement (sundheds- og æl-

dreministeren) i første instans, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, idet der ikke er tale

om, at en sådan afgørelse træffes efter bemyndigelse (delegation). Den ordning, der foreslås med lovfor-

slagets § 1, nr. 2, medfører ingen ændringer heri.

Det kan til orientering oplyses, at de regler, der kan træffes afgørelse efter, er fastsat i de bekendtgørelser,

der er udstedt i medfør af epidemiloven. Der er i skemaet nedenfor på den baggrund alene henvist til den

relevante bekendtgørelse. Eventuelle ændringer som følge af L 158 er angivet med kursiv.

Skema over mulige afgørelser, der kan træffes over for borgerne efter bemyndigelse efter § 1, stk.

2, epidemiloven i relation til COVID-19, og klagemuligheder over sådanne afgørelser

Gældende ret

L 158

Hvad kan der træffes af- Hvem træffer afgørel- Til hvem kan afgø- Hvor kan afgørelsen

gørelse om?

sen?

relsen påklages? påklages, hvis mulig-

heden for at fastsæt-

te regler om adgan-

gen til at klage over

afgørelser, udnyttes

Påbud om at lade sig

Styrelsen for Patientsik- Sundheds- og Ældre- Ingen ændring

kerhed

ministeriet

Undersøge af sundhedsper-

son

Indlægge på et sygehus el-

ler anden egnet facilitet

Isolere i egnet facilitet

Iværksætte tvangsmæssig

behandling af en person.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Bekendtgørelse nr. 214 af

17. marts 2020 om undersø-

gelse, indlæggelse eller iso-

lation og tvangsmæssig be-

handling i medfør af lov om

foranstaltninger mod smit-

somme og andre overførba-

re sygdomme i forbindelse

med håndtering af Corona-

virussygdom 2019 (CO-

VID-19)

Der vil som udgangs- Styrelsen for Patie-

Afvisning af en borger i

medfør af et forbud eller re- punkt være tale om fak- ntsikkerhed og heref-

striktioner for besøgendes tisk forvaltningsvirk- ter Sundheds- og Æl-

adgang til offentlige og pri- somhed. I det omfang dreministeriet

vate plejehjem

(og plejebo-

der i det konkrete tilfæl-

liger, aflastningspladser,

de måtte være tale om

anbringelsessteder og botil-

en afgørelse, vil denne

bud m.v.)

og sygehuse

(og

blive truffet af det en-

kelte plejehjem, syge-

klinikker)

hus m.v.

Bekendtgørelse nr. 215 af

17. marts 2020 om afspær-

ring og besøgsrestriktioner

på plejehjem og sygehuse i

forbindelse med håndtering

af Coronavirussygdom

2019 (COVID-19)

Oplysninger om sundheds- Epidemikommissioner- Sundheds- og Ældre- Ingen ændring

ministeriet

tilstand og tilladelse til frit ne

samkvem for skibe og luft-

fartøjer, som ankommer fra

udlandet.

Bekendtgørelse nr. 220 af

17. marts 2020 om foran-

staltninger mod smitsomme

og andre overførbare syg-

domme på transportområ-

det.

Fravigelse af privates plig- Finanstilsynet

ter over for det offentlige på

Erhvervsministeriets områ-

de.

Det skal afdækkes,

hvor klageadgangen

fremadrettet skal lig-

ge.

Det antages, at Fi-

nanstilsynets afgørel-

ser efter gældende ret

vil kunne påklages til

Erhvervsankenævnet.

Det fastsættes udtryk-

keligt, at afgørelserne

kan påklages til Er-

hvervsankenævnet.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Bekendtgørelse nr. 223 af

17. marts 2020 om fravigel-

se af privates pligter over

for det offentlige på Er-

hvervsministeriets område i

forbindelse med håndtering

af Coronavirussygdom

2019 (COVID-19)

Påbud til erhvervsdrivende Den stedlige politidirek- Sundheds- og Ældre- Rigspolitiet i stedet

om at holde lokaler

(og an-

tør

ministeriet

for Sundheds- og Æl-

dreministeriet

dre lokaliteter, som fysiske

eller juridiske personer rå-

der over)

lukket for offent-

ligheden i en nærmere be-

stemt periode

Bekendtgørelse nr. 224 af

17. marts 2020 om forbud

mod større forsamlinger og

forbud mod adgang til og

restriktioner for visse loka-

ler i forbindelse med hånd-

tering af Coronavirussyg-

dom 2019 (COVID-19)

Påbud til virksomheder og Lægemiddelstyrelsen

personer om bl.a. at

Indberette oplysning om

lagre af lægemidler m.v.

Nedbringe og sprede lagre

af lægemidler m.v.

Påbud til apoteker om udle-

vering af lægemidler

Påbud om medicinpriser

Bekendtgørelse nr. 252 af

22. marts 2020 om læge-

middelberedskabet i forbin-

delse med håndtering af Co-

ronavirussygdom 2019

(COVID-19)

Sundheds- og Ældre- Ingen ændring

ministeriet

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Påbud om sikring af forsy- Lægemiddelstyrelsen

ningen af medicinsk udstyr

og personlige værnemidler

Bekendtgørelse nr. 253 af

22. marts 2020 om særlige

foranstaltninger vedrørende

forsyning af medicinsk ud-

styr og personlige værne-

midler i forbindelse med

håndtering af Coronavirus-

sygdom 2019 (COVID-19)

Spørgsmål nr. 19:

Sundheds- og Ældre- Ingen ændring

ministeriet

”Hvis en gruppe personer vil demonstrere fredeligt, udendørs og med god afstand imellem hinanden, vil

det da være foreneligt med hensynet til den offentlige sundhed? ”

Svar:

For så vidt angår den foreslåede ordnings forhold til grundloven og Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention (EMRK) henvises til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor bl.a. forholdet til

forsamlingsfriheden efter grundlovens § 79 og EMRK artikel 11 er nærmere omtalt.

Det fremgår bl.a. heraf, at såvel den gældende § 6 i epidemiloven om forbud mod afholdelse og deltagelse

i større forsamlinger som den foreslåede udvidelse af bestemmelsen, hvorefter der vil kunne fastsættes

forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted, ikke giver mulighed for at fastsætte regler eller

i øvrigt foretage indgreb rettet mod meningstilkendegivelser, men at eventuelle indgreb vil blive fastsat af

hensyn til at beskytte et vægtigt hensyn til den offentlige sundhed, herunder hensynet til at mindske eller

forhindre udbredelse af alment farlige sygdomme her i landet. Det fremgår endvidere, at det forudsættes,

at indgreb mod forsamlinger foretaget efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse alene vil

blive fastsat i det omfang og den tidsmæssige udstrækning mv., som efter en konkret vurdering er nød-

vendigt for at beskytte hensynet til den offentlige sundhed.

Det forudsættes således, at indgreb efter de foreslåede bestemmelser ophæves eller indskrænkes, så snart

de sundhedsmæssige hensyn, indgrebene forfølger, ikke længere tilsiger, at indgrebene opretholdes, og at

der ved fastsættelsen af regler og påbud i videst muligt omfang vil skulle tages hensyn til borgernes mu-

lighed for at komme med meningstilkendegivelser, i det omfang sådanne hensyn lader sig forene med

hensynet til den offentlige sundhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 og 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes endelig, at det i § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod

større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndte-

ring af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) er fastsat, at bekendtgørelsens §§ 1 og 2 om forbud mod

større forsamlinger mv. ikke gælder for forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende øje-

med.

Spørgsmål nr. 20:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

”Vil forbuddet mod, at tre personer eller flere befinder sig på samme sted, have betydning i forhold til

plejefamilier eller mindre bosteder, hvor beboerne lever og bor sammen nærmest som en familie? ”

Svar:

Det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og af bemærkningerne til § 1, nr. 3, at

det forudsættes, at der som udgangspunkt ikke med hjemmel i epidemilovens § 6, stk. 1, som ændret ved

lovforslaget, vil blive fastsat regler, der gælder for private boliger.

Udgangspunktet efter bemærkningerne er således, at bemyndigelsen i § 6, stk. 1, som ændret med lovfor-

slaget, ikke vil blive anvendt til fastsætte regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme

sted i private boliger.

Om mindre bosteder fremgår det, at det forudsættes, at der ikke vil blive fastsat regler om forbud mod, at

personer, som ikke tilhører samme husstand, men hvis boligforhold tilsiger, at de i praksis ikke kan undgå

et vist mål af omgang med hinanden, befinder sig på samme sted. Det gælder f.eks. studerende i kollegie-

boliger med fælles køkken- og/eller badefaciliteter og lignende boligfællesskaber.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt et specifikt mindre bosted, vil kunne sidestilles med de

nævnte boligtyper eller bofællesskaber.

./.

Jeg kan herudover henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 11 til L 185.

Spørgsmål nr. 21:

”Hvordan defineres almindelig færden kontra ophold, når forbuddet mod ophold på steder, hvortil der er

almindelig adgang, ikke gælder almindelig færden igennem f.eks. en park? ”

Svar:

Efter den foreslåede affattelse af § 6, stk. 3, i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, kan sundheds- og

ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig

sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge

forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det

efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte med en alment farlig sygdom det pågæl-

dende sted.

Politiet vil i medfør af regler fastsat efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kunne forbyde op-

hold det pågældende sted. Et forbud vil derimod ikke omfatte almindelig færden det pågældende sted.

Udtrykket ”almindelig færden” forudsættes eksempelvis at omfatte situationer, hvor man går henover en

plads eller igennem en park, som er omfattet af forbuddet.

Som det fremgår af pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det Sundheds- og Ældre-

ministeriets vurdering, at en sådan adgang til at fastsætte regler om forbud mod ophold bestemte steder

bør indføres i epidemiloven idet – afhængigt af det videre forløb af indsatsen for at forebygge eller ind-

dæmme udbredelsen af COVID-19 – kan vise sig, at øvrige foranstaltninger ikke findes tilstrækkelige til

at forhindre smittespredning på steder i det offentlige rum, hvor flere personer typisk befinder sig tæt på

hinanden, herunder på strande, pladser og veje og i parker. Det gælder ikke mindst, hvis det er nødvendigt

at fortsætte indsatsen i foråret og sommeren, hvor sådanne steder i stigende omfang må forventes at blive

benyttet af offentligheden.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, vil politiets forbud efter regler fastsat i medfør af

bestemmelsen bl.a. kunne omfatte offentlige parker, strande, pladser, veje, forlystelsesparker, banegårde

og lufthavne og forretninger og indkøbscentre i åbningstiden.

Spørgsmål nr. 22:

”Kan forbuddet mod ophold på steder, hvortil der er almindelig adgang, gælde private skove over 5 ha? ”

Svar:

Efter den foreslåede affattelse af § 6, stk. 3, i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, kan sundheds- og

ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig

sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge

forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det

efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte for at forhindre fare for smitte med en

alment farlig sygdom det pågældende sted.

Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, vil politiets forbud efter regler fastsat i medfør af

bestemmelsen bl.a. kunne omfatte offentlige parker, strande, pladser, veje, forlystelsesparker, banegårde

og lufthavne og forretninger og indkøbscentre i åbningstiden. Der er ikke i bemærkningerne taget stilling

til, om et forbud vil kunne omfatte private skove.

Hvorvidt politiet efter omstændighederne vil kunne nedlægge et sådant forbud vil i øvrigt bl.a. afhænge

af, om der er almindelig adgang til den pågældende private skov, og om de øvrige betingelser for at ned-

lægge et forbud er opfyldt. For så vidt angår spørgsmålet om almindelig adgang vil reglerne i naturbe-

skyttelsesloven om ret til at færdes i privatejede skove skulle indgå i vurderingen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Spørgsmål nr. 23:

”Er der grænser for tidsrummets længde og antallet af forlængelser ved nedlæggelse af forbud mod op-

hold på steder, hvortil der er almindelig adgang? ”

Svar:

Efter den foreslåede affattelse af § 6, stk. 3, i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, kan sundheds- og

ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig

sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge

forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det

efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte med en alment farlig sygdom det pågæl-

dende sted.

Om rammerne for nedlæggelse af et forbud, hvis det måtte blive nødvendigt at fastsætte regler, der giver

politiet mulighed for at nedlægge sådanne forbud, fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, at et

forbud vil skulle nedlægges for et bestemt tidsrum, men at tidsrummet vil kunne forlænges, hvis betingel-

serne for nedlæggelse af forbud fortsat er opfyldt.

Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvornår det vil være nødvendigt at nedlægge

forbud mod ophold et bestemt sted i medfør af den foreslåede bestemmelse.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Ved vurderingen af, om der er grundlag for at udnytte adgangen til at nedlægge forbud, vil der bl.a. kunne

tages hensyn til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger vedrørende smittefaren fra den pågældende

sygdom og de konkrete forhold på stedet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Spørgsmål nr. 24:

”Gælder forbuddet mod eller restriktioner for adgang til udendørs offentlige idrætsanlæg, legepladser

m.v. kun offentlige idrætsanlæg, legepladser m.v. og ikke private? ”

Svar:

Efter den gældende bestemmelse i epidemilovens § 6 a kan sundheds- og ældreministeren, når det er nød-

vendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte

regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til offentlige institutioner m.v.

Efter den foreslåede udvidelse af § 6 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at der fremover også vil

kunne fastsættes regler om adgang til eller restriktioner for brugen af udendørs offentlige institutioner,

idrætsanlæg og legepladser og lignende faciliteter, der frembyder smittefare, når det er nødvendigt for at

forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet.

I medfør af bestemmelsen vil der bl.a. kunne fastsættes regler om idrætsanlæg og legepladser. Herudover

vil der kunne fastsættes regler om lignende faciliteter, som frembyder smittefare. Det omfatter eksempel-

vis udendørs fitnessanlæg, hvor brugerne rører ved de samme redskaber. Også faciliteter, der som følge

af, at brugerne ved anvendelse heraf kan komme i tæt kontakt med hinanden med heraf følgende smittefa-

re, vil kunne være omfattet.

Bestemmelsen finder alene anvendelse på idrætsanlæg, legepladser mv., som en offentlig myndighed rå-

der over.

Det bemærkes dog, at der i medfør af epidemilovens § 12 b, der ligeledes foreslås udvidet, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 9, fremover vil kunne fastsættes regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for ad-

gangen til eller brugen af alle lokaler og andre lokaliteter, som fysiske og juridiske personer råder over,

og hvortil offentligheden har adgang. Der vil med den foreslåede bestemmelse eksempelvis kunne fast-

sættes regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for brug af udendørsarealer, herunder forlystel-

sesparkers udendørsarealer, campingpladser og golfbaner.

Bestemmelsen vil således også principielt kunne benyttes over for legepladser, der ejes af private, f.eks.

legepladser i tilknytning til private daginstitutioner, hoteller m.v.

Spørgsmål nr. 25:

”Vil der være klageadgang i tilfælde af ekspropriation på baggrund af forbuddet mod eller restriktioner

for adgang til lokaler og udendørsområder, som fysiske eller juridiske personer råder over? ”

Svar:

Efter epidemilovens § 27 kan sundheds- og ældreministeren til brug for gennemførelse af foranstaltninger

efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf iværksætte ekspropriation af privat ejendom.

Sådanne foranstaltninger, herunder hvis de måtte udgøre ekspropriative indgreb, vil kunne påklages efter

de regler, der gælder for klage over den konkrete foranstaltning truffet i medfør af loven. Der henvises i

den forbindelse til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 5. I det omfang sådanne indgreb ikke har

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

karakter af afgørelser, vil man kunne rette henvendelse til vedkommende myndighed og gøre sit krav gæl-

dende.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af de specielle bemærkninger til den gældende epidemilovs § 27, at

det vil afhænge af en samlet vurdering ud fra en række momenter, om anvendelsen af den pågældende

bestemmelse, f.eks. regler fastsat i medfør af epidemilovens § 12 b med de med lovforslaget foreslåede

ændringer, i det konkrete tilfælde vil være udtryk for et ekspropriativt indgreb. Det fremgår endvidere, at

det må antages, at sådanne foranstaltninger ofte ikke vil skulle anses for ekspropriative indgreb i grundlo-

vens forstand, men at det imidlertid næppe på forhånd kan udelukkes, at et indgreb efter omstændigheder-

ne vil kunne anses for ekspropriativt.

I tilfælde, hvor det vurderes, at der ved gennemførelse af en foranstaltning med hjemmel i epidemiloven

vil være tale om et ekspropriativt indgreb i grundlovens forstand, følger det af epidemilovens § 27, stk. 2,

at der skal ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte personer. Kan der ikke opnås enighed, må

spørgsmålet i givet fald indbringes for domstolene. Der henvises til Folketingstidende 2019-20, A, L 133

som fremsat, side 35 ff.

Spørgsmål nr. 26:

”Vil det være muligt for folkekirken at holde åbent i påsken f.eks. på denne vis: Langfredag kl. 10-11:

Organisten spiller "Hil dig frelser og forsoner", mens 7 personer af gangen går ind - med to meter imel-

lem sig - beder fadervor og får en velsignelse - og går ud igen. 5-10 minutter i alt. Så kommer næste hold

ind. Kirketjeneren tæller. Det samme Påske Søndag. ”

Svar:

Det følger af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod større forsamlinger og

forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussyg-

dom 2019 (COVID-19), at bl.a. offentlige kirkeinstitutioner skal holde deres lokaler lukket for offentlig-

heden. Bestemmelsens stk. 2 indeholder en undtagelse for folkekirkens kirkelige handlinger, herunder be-

gravelser og bisættelser, dåb og vielser. Undtagelsen omfatter derimod ikke gudstjenester og andagter mv.

En gudstjeneste eller andagt som den, der spørges til, uanset den beskrevne fremgangsmåde og liturgi, vil

således ikke kunne gennemføres, som § 5 i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 er formuleret på

nuværende tidspunkt.

Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at § 5 i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 er udstedt

med hjemmel i den gældende § 6 a i epidemiloven. Den ændring af epidemilovens § 6 a, der foreslås med

lovforslaget, vil ikke i sig selv ændre ved ovenstående resultat, idet bestemmelsen fortsat vil indeholde

hjemmel til at regulere adgang til folkekirkens lokaler.

Spørgsmål nr. 27:

”Er det korrekt, at såfremt der er indført besøgsrestriktioner, er den eneste undtagelse hertil besøg ved

kritisk sygdom eller besøg af forældre til indlagte børn? ”

Svar:

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 12 c, jf. lovforslagets § 1 nr. 10, vil

der kunne fastsættes regler om undtagelser til forbud eller restriktioner for besøgendes adgang til nærmere

bestemte opholds- og bosteder.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

I den forbindelse forudsættes det, at der fastsættes regler, der undtager besøg i kritiske situationer fra en

borgers nære pårørende fra et forbud eller en restriktion. Ved kritiske situationer forstås ifølge lovbe-

mærkningerne f.eks. et uopsætteligt besøg hos en kritisk syg eller døende person, eller forældres eller an-

dre nære pårørendes besøg hos et barn eller en voksen med nedsat psykisk funktionsevne, som kognitivt

fungerer som et barn.

Spørgsmål nr. 28:

”Er det korrekt, at det er henholdsvis kommunalbestyrelsen og regionrådets beslutning, hvorvidt det und-

tagelsesvist skal være muligt at aflægge besøg i kritiske situationer? Og i bekræftende fald er det da mu-

ligt for berørte personer at klage, såfremt kommunalbestyrelsen eller regionsrådet ikke vælger at lade

undtagelsen gælde? ”

Svar:

./.

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 29 til L 185.

Spørgsmål nr. 29:

”Hvad er begrundelsen for, at kommunalbestyrelsen og regionrådet kan bestemme, hvorvidt det skal være

muligt at aflægge besøg i kritiske situationer eller ej? ”

Svar:

Det fremgår af den gældende § 12 c i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare syg-

domme, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner for besø-

gendes adgang til offentlige og private plejehjem og sygehuse og om undtagelser hertil.

Disse regler er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 215 af 17. marts 2020 om afspærring og besøgsrestrik-

tioner på plejehjem og sygehuse i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

Det følger heraf, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde hhv. kommunalbestyrelsen og regionsrådet

at udstede midlertidigt forbud eller restriktioner for besøgende.

At kompetencen i bekendtgørelsen er delt mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og henholdsvis regions-

råd eller kommunalbestyrelse på denne måde skyldes, at Styrelsen for Patientsikkerhed har den sundheds-

faglige indsigt til at vurdere, hvornår og med hvilket generelt sigte et påbud om forbud eller restriktioner

skal udstedes. Samtidig har henholdsvis kommunalbestyrelsen og regionen det nødvendige lokale og regi-

onale kendskab til at beslutte, hvordan påbuddet skal udmøntes for de konkrete plejehjem og sygehuse

m.v. i deres område.

Den foreslåede ændring af den gældende § 12 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, hvorved anbringelsessteder

og botilbud omfattes af bestemmelsen, ændrer imidlertid ikke ved, at sundheds- og ældreministeren kan

fastsætte undtagelser til forbud mod eller restriktioner for besøg. Det fremgår i den forbindelse af be-

mærkningerne til bestemmelsen, at det forudsættes, at der fastsættes regler, der undtager besøg i kritiske

situationer fra en borgers nære pårørende fra et forbud eller en restriktion. Ved kritiske situationer forstås

ifølge bemærkningerne f.eks. et uopsætteligt besøg hos en kritisk syg eller døende person, eller forældres

eller andre nære pårørendes besøg hos et barn eller en voksen med nedsat psykisk funktionsevne, som

kognitivt fungerer som et barn.

Således forudsættes det, at hverken regionsrådet eller kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte, at besøg i

sådanne kritiske situationer ikke vil kunne findes sted.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Der vil som udgangspunkt være tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, hvis en borger nægtes adgang til

eksempelvis et plejehjem eller et sygehus. I det omfang der i det konkrete tilfælde måtte være tale om en

afgørelse, vil denne afgørelse kunne påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Spørgsmål nr. 30:

”Hvordan defineres private anbringelsessteder? ”

Svar:

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 12 c, jf. lovforslagets § 1 nr. 10, at der vil

kunne fastsættes regler om undtagelser til forbud eller restriktioner for besøgendes adgang til offentlige

og private anbringelsessteder og botilbud m.v. på det sociale område.

Forslaget skyldes et behov for at beskytte de særligt sårbare personer, som kan opholde sig på disse ste-

der, mod smittet med COVID-19.

Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at private anbringelsessteder til børn og unge efter § 66, stk. 1,

i lov om social service kan være:

• Almene, forstærkede og specialiserede plejefamilier og netværksplejefamilier

• Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder

• Opholdssteder

• Selvejende døgninstitutioner

• Pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling

Det er imidlertid ikke hensigten med ændringen af § 12 c, at gøre det muligt at fastsætte regler om forbud

mod eller restriktioner for besøgende til børn og unge i plejefamilier, men alene på institutionslignende

anbringelsessteder som opholdssteder og døgninstitutioner.

Spørgsmål nr. 31:

”Kan der også indføres besøgsrestriktioner i forhold til en plejefamilie? ”

Svar:

./.

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 30 til L 158.

Spørgsmål nr. 32:

”Er der en grænse for, hvor længe besøgsrestriktioner kan gælde, og er der mulighed for at forlænge be-

søgsrestriktioner? ”

Svar:

Det fremgår af epidemilovens § 12 c, som ændret ved lovforslaget, at sundheds- og ældreministeren kan

fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang til offentlige og private pleje-

hjem, plejeboliger, aflastningspladser, anbringelsessteder og botilbud m.v. og sygehuse og klinikker.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Der er fastsat nærmere regler om forbud mod og besøgsrestriktioner i bekendtgørelse nr. 215 af 17. marts

2020 om afspærring og besøgsrestriktioner på plejehjem og sygehuse i forbindelse med håndtering af Co-

ronavirussygdom 2019 (COVID-19).

Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde kommunalbe-

styrelsen midlertidigt at udstede forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang til plejehjem, når

det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af en alment farlig sygdom. Styrelsen for

Patientsikkerhed kan give et tilsvarende påbud, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme

COVID-19.

Det følger heraf, at et forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang vil være en midlertidig foran-

staltning og alene vil kunne opretholdes, så længe det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme ud-

bredelsen af en alment farlig sygdom eller COVID-19. Varigheden vil derfor bero på en konkret vurde-

ring.

Spørgsmål nr. 33:

”Bemyndigelsen til at kunne fravige lovgivningen af hensyn til patienters og borgeres behandlings- og

plejerettigheder og andre rettigheder vil kunne anvendes i en periode efter en epidemi, indtil behandlings-

og personalekapaciteten er normaliseret. Men hvor længe er det? ”

Svar:

Jeg er ikke bekendt med, hvor længe den nuværende epidemi vil vare og dermed heller ikke, hvilket sce-

narium sundhedsvæsenet vil stå i efter en sådan epidemi.

Jeg har dog noteret mig, at Sundhedsstyrelen i sit notat om suspension af udrednings- og behandlingsret-

ten af 8. marts 2020 til Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at det er styrelsens anbefaling, at udred-

nings- og behandlingsretten bør suspenderes, indtil epidemien er overstået, hvilket vil sige efter ca. 3 må-

neder. Sundhedsstyrelsen oplyser desuden, at styrelsen vil kunne meddele Sundheds- og Ældreministeriet,

når det ikke længere er nødvendigt med en suspension.

./.

Udvalget har modtaget dette notat i mit svar på spørgsmål nr. 23 til L 133.

Det kan desuden efter min opfattelse ikke udelukkes, at der efter en epidemi fortsat vil kunne være behov

for begrænsning af visse rettigheder med henblik på at kunne afvikle de formentligt mange behandlinger,

som det under epidemien ikke har været muligt at udføre.

Sundheds- og Ældreministeriet holder sig desuden løbende orienteret om sundhedsvæsenets behandlings-

og personalemæssige kapacitet gennem Danske Regioner og KL.

Spørgsmål nr. 34:

”Hvem vurderer, hvornår behandlings- og personalekapaciteten i sundhedsvæsenet atter er normaliseret,

og bemyndigelsen til at kunne fravige lovgivningen ikke længere skal gælde? ”

Svar:

./.

Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 33 til L 158.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Spørgsmål nr. 35:

”Har ministeren i tankerne at lukke større virksomheder, hvor der arbejder mange mennesker? ”

Svar:

Jeg kan henvise til afsnit 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf følgende fremgår:

”Endelig bemærkes det, at det fortsat er hensigten, at reglerne om forbud ikke vil omfatte almindelig til-

stedeværelse på en arbejdsplads, men at reglerne dog vil kunne omfatte forsamlinger på en arbejdsplads,

f.eks. fællesmøder. ”

Spørgsmål nr. 36:

”Kan ministeren bemyndige en anden minister, f.eks. udlændinge- og integrationsministeren, til at lukke

grænsen for asylansøgere? ”

Svar:

Sundheds- og ældreministeren har ikke mulighed for at bemyndige en anden minister til at lukke grænsen

for asylansøgere.

Spørgsmål nr. 37:

”Hvordan defineres nære pårørende i forhold til besøgsrestriktioner? ”

Svar:

Nærmeste pårørende vil være ægtefælle/samlever og slægtninge i lige linje. Fjernere slægtninge, søsken-

de eller plejebørn kan efter omstændighederne også anses som nærmeste pårørende, navnlig i de tilfælde,

hvor der ikke er en ægtefælle, samlever eller børn. Familieforholdet er ikke altid det afgørende. Også en

person, som patienten eller borgeren er nært knyttet til, vil i det konkrete forhold kunne anses for nærme-

ste pårørende. Patientens opfattelse af, hvem der er nærmeste pårørende, er af afgørende betydning. Hvem

der er nærmeste pårørende må afgøres i den konkrete situation.

Spørgsmål nr. 38:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan det er muligt at udstede forbud mod eller restriktioner for besøgen-

des adgang til plejeboliger, der er at betragte som beboerens egen private bolig? ”

Svar:

Vi står i en helt ekstraordinær situation, hvor det desværre har vist sig nødvendigt at fastsætte regler, der

kan fravige anden lovgivning for at sikre, at myndighederne har de rette redskaber med henblik på at fore-

bygge og inddæmme smitte i situationer som den nuværende med udbruddet af COVID-19.

Nogle sårbare grupper er særligt udsatte for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med COVID-19.

Det gælder bl.a. ældre personer, især ældre over 80 år.

Besøgsforbud eller besøgsrestriktioner er et vigtigt redskab til at mindske risikoen for, at der startes nye

smittekæder med potentielt fatale følger for bl.a. beboere i plejeboliger, men også for de øvrige personer,

der kan komme i kontakt med vedkommende eller er afhængige af hjælp fra det samme personale. Dertil

kommer behovet for sikre, at vi ikke sætter sygehusvæsnet under unødigt pres.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Jeg har stor forståelse for det savn, som opstår, når vi ikke kan være sammen, som vi plejer, og jeg er klar

over, at et besøgsforbud eller besøgsrestriktioner er en meget indgribende foranstaltning, som kan være

svær at forstå.

Jeg bemærker imidlertid, at det forudsættes, at der fastsættes regler, der undtager besøg i kritiske situatio-

ner fra beboerens nære pårørende.

./.

Om forståelsen af begrebet nære pårørende henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 37 til L

185.

Spørgsmål nr. 39:

”Kan indførelse af besøgsrestriktioner på anbringelsessteder have den konsekvens, at forældre og børn

kan blive forhindret i at mødes, og i bekræftende fald, hvilke initiativer vil ministeren tage for at bevare

relationen mellem forældre og børn? ”

Svar:

Efter epidemilovens § 12 c kan sundheds- og ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller

inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte regler om forbud mod eller re-

striktioner for besøgendes adgang til offentlige og private plejehjem og sygehuse og om undtagelser her-

til.

Ved den foreslåede ændring af § 12 c, jf. lovforslagets § 1 nr. 10, vil der også ved bekendtgørelse kunne

fastsættes regler om forbud mod besøgendes adgang til anbringelsessteder og botilbud m.v. eller restrikti-

oner for besøg hertil.

Formålet med ændringen er at beskytte de sårbare grupper, som kan opholde sig på disse steder, mod

smittet med COVID-19.

Det foregår dog af lovforslaget, at der vil kunne fastsættes regler om undtagelser til forbud eller restriktio-

ner, og at det i den forbindelse forudsættes, at der fastsættes regler, der undtager besøg i kritiske situatio-

ner fra en borgers nære pårørende.

Ved kritiske situationer forstås f.eks. et uopsætteligt besøg hos en kritisk syg eller døende person, eller

forældres eller andre nære pårørendes besøg hos et barn eller en voksen med nedsat psykisk funktionsev-

ne, som kognitivt fungerer som et barn.

Besøgsrestriktioner på anbringelsessteder vil derfor ikke forhindre, at forældre kan besøge deres barn.

Spørgsmål nr. 40:

”Har ministeren til hensigt at sætte hurtig udredning for brystkræft ud af kraft med bemyndigelsen om at

kunne fravige lovgivningen af hensyn til patienters og borgeres behandlings- og plejerettigheder og andre

rettigheder? ”

Svar:

L 158 vedrører ikke sundhedslovens § 88, som giver patienter med kræftsygdomme og visse tilstande af

hjertesygdomme ret til behandlingsforløb inden for en bestemt tidsperiode – også kaldet maksimale ven-

tetider.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Spørgsmål nr. 41:

”Hvordan defineres almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads i forhold til forbuddet mod, at flere per-

soner befinder sig på samme sted? ”

Svar:

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås der en ændring af § 6, stk. 1, i den gældende epidemilov. Ved æn-

dringen lægges der op til at ændre bestemmelsens ordlyd, så der bliver mulighed for at fastsætte regler om

forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted.

Det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det fortsat er hensigten, at reglerne

om forbud ikke vil omfatte almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads, men at reglerne dog vil kunne

omfatte forsamlinger på en arbejdsplads, f.eks. fællesmøder.

Det vil bero på en konkret vurdering, om der er tale om almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads,

eller om der er tale om en forsamling.

Almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads omfatter navnlig ophold og færden på arbejdspladsen, som

er et naturligt eller nødvendigt led i udførelsen af det pågældende arbejde.

Jeg vil i øvrigt generelt opfordre til, at alle arbejdspladser – for at forebygge smitte blandt medarbejdere –

følger de generelle retningslinjer fra sundhedsmyndighederne for god hygiejne og iværksætter tiltag for at

forebygge smitte.

Spørgsmål nr. 42:

”Kan ministeren komme med flere eksempler på, hvornår der kan fastsættes regler, der gælder for private

boliger, om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted? ”

Svar:

./.

Der henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 11 til L 158.

Spørgsmål nr. 43:

”Er ministeren allerede nu vidende om, at ministeren vil benytte sig af bemyndigelser, som ministeren får,

når lovforslaget vedtages, og i bekræftende fald hvilke? ”

Svar:

Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af sprednin-

gen af COVID-19 i samfundet mest muligt. Det er vurderingen, at de tiltag, der allerede er iværksat for at

hindre smitte, allerede har haft en betydelig effekt. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne har

de fornødne redskaber til at udføre opgaven, og at der udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe disse

redskaber, hvis der måtte opstå et behov for dem.

Afhængigt af det videre forløb af indsatsen for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af COVID-19

kan det vise sig nødvendigt at ændre de regler, der i dag er fastsat medfør af epidemiloven.

Der kan på nuværende tidspunkt ikke med sikkerhed siges noget om, hvilke regler der eventuelt kan blive

behov for at ændre. Dette afhænger bl.a. af, hvordan smittespredningen udvikler sig, om borgene følger

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

myndighedernes råd m.v. Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere,

hvilke tiltag der er nødvendige.

Jeg vil gerne understrege, at de foranstaltninger, der evt. iværksættes, er midlertidige og vil skulle ophøre,

så snart det ikke længere er nødvendigt af hensyn til at forebygge eller inddæmme udbredelse af sygdom-

men. Eventuelle nye regler, der udstedes i medfør af bemyndigelsesbestemmelser, der foreslås i dette lov-

forslag (L 158), vil således blive omfattet af en ophørsklausul, der kan være kortere end den ophørsklau-

sul, lovforslaget (loven) bliver omfattet af. Dette følger således samme linje som de bekendtgørelser, der

allerede er udstedt i medfør af epidemiloven som følge af COVID-19.

Som det fremgår af betænkningen til det lovforslag (L 133), som førte til lov nr. 208 af 17. marts 2020,

vil vi i COVID 19-følgegruppen løbende drøfte aktuelle spørgsmål i forhold til håndteringen af CO-

VID-19, ligesom følgegruppen vil følge udviklingen i smittespredningen og blive inddraget i forbindelse

med tiltag, der er på vej, herunder i form af udmøntning af bemyndigelser. I forbindelse med akutte haste-

sager med behov for hurtig handling, vil følgegruppen blive inddraget hurtigst muligt. Følgegruppen vil

naturligvis blive inddraget på samme måde i forbindelse med eventuel udmøntning af de foreslåede be-

myndigelser i nærværende lovforslag (L 158).

Spørgsmål nr. 44:

”Hvordan sikres det, at lovgivningen ikke bliver udnyttet? ”

Svar:

Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af sprednin-

gen af COVID-19 i det danske samfund mest muligt. Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag,

der er iværksat mod smittespredning, allerede har haft en betydelig effekt. Det er samtidig helt afgørende,

at myndighederne er rustet til og har de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderli-

gere udbredelse af Coronavirussygdom 2019.

Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand-

lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn-

se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.

Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven-

dige.

Jeg vil gerne understrege, at de foranstaltninger, der evt. iværksættes, er midlertidige og vil skulle ophøre,

så snart det ikke længere er nødvendigt af hensyn til at forebygge eller inddæmme udbredelse af sygdom-

men. Eventuelle nye regler, der udstedes i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslaget, vil så-

ledes blive omfattet af en ophørsklausul, der kan være kortere end den ophørsklausul, lovforslaget (loven)

bliver omfattet af. Dette følger således samme linje som de bekendtgørelser, der allerede er udstedt i med-

før af epidemiloven som følge af COVID-19.

./.

Som oplyst i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 43, vil COVID-19-følgegruppen – der som tilken-

degivet i betænkningen til lovforslag L 133, der førte til lov nr. 208 af 17. marts 2020, løbende bliver

inddraget i forbindelse med tiltag, der er på vej – naturligvis også blive inddraget i forbindelse med even-

tuel udmøntning af de foreslåede bemyndigelser i dette lovforslag (L 158).

Spørgsmål nr. 45:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

”Er det planen med lovforslaget at lukke campingpladserne, og i bekræftende fald vil ministeren da hur-

tigt og tydeligt melde ud til de berørte? ”

Svar:

Efter den foreslåede ændring af § 12 b, 1. pkt., i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil der fremover

kunne fastsættes regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til eller brugen af uden-

dørsarealer, som en fysisk eller juridisk person råder over.

Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, vil der herefter kunne fastsættes regler om forbud

mod adgang til eller restriktioner for brug af bl.a. campingpladser.

Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af sprednin-

gen af COVID-19 i samfundet mest muligt. Det er vurderingen, at de tiltag, der allerede er iværksat for at

hindre smitte, allerede har haft en betydelig effekt. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne har

de fornødne redskaber til at udføre opgaven, og at der udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe disse

redskaber, hvis der måtte opstå et behov for dem.

Med lovforslaget foreslås derfor en række nye handlemuligheder, så det sikres, at der er handlerum, hvis

det måtte vise sig nødvendigt. Dermed er det imidlertid ikke sagt, at der nødvendigvis vil blive gjort brug

heraf.

Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven-

dige.

Spørgsmål nr. 46:

”Hvis ministeren vælger at lukke campingpladserne, er der da taget højde for kompensation/erstatning til

de berørte? ”

Svar:

./.

Der henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 45 og 78 til L 158.

Spørgsmål nr. 47:

”Vil ministeren kommentere og forholde sig til artiklen ”Frustrerede håndværkere: ¬Vi går 600 på samme

byggeplads” på nordjyske.dk den 19. marts 2020? ”

Svar:

./.

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 41 til L 158.

Spørgsmål nr. 48:

”Vil ministeren kommentere og forholde sig til artiklen ”Corona: Ansatte i oprør på supersygehus-bygge-

ri” på fagbladet3f.dk den 26. marts 2020”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Beskæf-

tigelsesministeriet, som har oplyst følgende:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

”Arbejdsmiljølovgivningen

stiller krav om, at arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdet planlægges og tilrette-

lægges, så det kan udføres forsvarligt. Dette gælder også i forhold til Corona-smitte. Arbejdstilsynet op-

fordrer – på baggrund af Sundhedsstyrelsens generelle råd om forebyggelse af smitte med Coronavirus –

til, at arbejdsgiverne sørger for:

– At arbejdet tilrettelægges, så de ansatte kan arbejde med en god afstand imellem sig. At der er hånd-

vask eller håndsprit til rådighed for de ansatte.

– At mindske kontakt med andre. Det kan fx ske ved at forskyde mødetid, pauser og fyraften.

– Regelmæssig rengøring og afspritning af spiserum, toiletter mv.

Det skal bemærkes, at Arbejdstilsynet i den nuværende situation kun fører tilsyn i forhold til alvorlige

ulykker og klager, hvor tilsynet vil blive gennemført efter en konkret vurdering af klagen. Arbejdstilsynet

tager handling, hvis der er grund til at tro at arbejdsforholdene ikke er i orden. Det gælder også i forhold

til retningslinjerne vedrørende Coronavirus. Arbejdstilsynet har allerede kontaktet sygehusbyggepladsen i

Gødstrup og flere andre steder, hvor der er frygt for at retningslinjerne i forhold til smitte af Corona ikke

overholdes. ”

Det kan desuden oplyses, at regionerne som bygherrer af de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier har

igangsat en række konkrete tiltag for generelt at reducere risikoen for smitte på byggepladserne. Tiltagene

omfatter alle arbejdstagere på byggepladserne og omfatter bl.a. karantæne efter indrejse i Danmark, ind-

skærpelser over for entreprenørerne om at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger og restriktioner på

antallet af arbejdere i hvert rum på byggepladsen.

Spørgsmål nr. 49:

”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der gør det muligt at afvise asylansøgere ved

grænseovergangene til Danmark?

Begrundelse: Asylansøgere har rejst gennem mange lande på deres vej til Danmark, og da Corona-virus-

sen efterhånden findes overalt, er det ikke utænkeligt, at asylansøgere har pådraget sig smitte under rejsen

til Danmark. Derfor bør Danmark indtil videre suspendere asylansøgeres ret til at søge asyl i Danmark og

til at få deres ansøgning behandlet her, og asylansøgere afvises derfor ved grænseovergangene til Dan-

mark. ”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:

”1. Udlændinge- og Integrationsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes teknisk bistand

til et ændringsforslag til udlændingeloven, som betyder, at der kan ske afvisning af asylansøgere ved de

danske grænseovergange, når det er nødvendigt for at forebygge udbredelse af Coronavirussygdom 2019

(COVID-19).

Det ønskede ændringsforslag kan herefter udarbejdes på følgende måde:

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme

(Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.) (L158)

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Af (…)

Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme og

udlændingeloven

(Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)«.

[Konsekvensrettelse]

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, som senest ændret ved lov nr. 1591

af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

§ 28

indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk.

10.

Når det er nødvendigt for at forebygge udbredelse af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19),

kan udlændinge, som påberåber sig at være omfattet af § 7, afvises, jf. stk. 1, nr. 7.«.

[Afvisning af asylansøgere]

§ 48, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 1-4 og stk. 7, 3. pkt.« til: »stk. 1-4, stk. 7, 3. pkt., og stk. 10«.

[Konsekvensrettelse]

§ 48 a, stk. 1, 5. pkt.,

indsættes efter »stk. 7, 3. pkt.,« ordene: »eller stk. 10,«.

[Konsekvensrettelse]

§ 52 b, stk. 6,

ændres »stk. 1-4 og stk. 7, 3. pkt.« til »stk. 1-4, stk. 7, 3. pkt., og stk. 10.«.

[Konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til § 01

Til nr. 1

Ændringsforslaget vil indebære, at asylansøgere på samme måde som udlændinge, der ikke har opholds-

tilladelse eller ikke har fået udstedt registreringsbevis eller opholdskort her i landet, og nordiske statsbor-

gere, som ikke har fast bopæl her i landet, kan afvises ved de danske grænser i medfør af udlændingelo-

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

vens § 28, stk. 1, nr. 7, dvs. hvis sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold

her i landet.

Bestemmelsen vil give adgang til at afvise asylansøgere ved indrejsen fra såvel andre Schengenlande som

lande, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, jf. udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 7, jf. stk. 3.

Det vil være en forudsætning for, at der kan ske afvisning af asylansøgere efter ændringsforslaget, at det

er nødvendigt for at forebygge udbredelse af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

Til nr. 2

Efter udlændingelovens § 48, stk. 1, 1. pkt., kan afgørelse om afvisning ved indrejsen, jf. § 28, stk. 1-4,

og stk. 7, 3. pkt., træffes af vedkommende politidirektør.

Efter ændringsforslaget vil det være politiet, der i de enkelte tilfælde træffer afgørelse om afvisning ved

grænsen efter udlændingelovens almindelige regler.

Det foreslås således med ændringsforslaget, at politiet i udlændingelovens § 48, stk. 1, 1. pkt., tillægges

kompetence til efter den foreslåede regel i udlændingelovens § 28, stk. 10, at træffe afgørelse om afvis-

ning ved grænsen.

Politiets afgørelse om afvisning meddeles udlændingen skriftligt. Dette kan ske ved anvendelsen af en

standardformular om, at afvisning har fundet sted.

Til nr. 3

Efter udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., træffer Udlændingestyrelsen, hvis en udlænding påberåber

sig at være omfattet af § 7, snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5

a eller 5 b eller om afvisning efter § 28, stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, eller § 28, stk. 2 eller 3, jf. stk. 1, nr. 1, 2,

6 eller 7, eller udvisning efter § 25, nr. 2, eller § 25 b og i givet fald udsendelse.

Det foreslås med ændringsforslaget, at § 48 a, stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis politiet efter den fore-

slåede bestemmelse i § 28, stk. 10, har truffet afgørelse om afvisning ved indrejsen.

I tilfælde, hvor politiet i overensstemmelse med ændringsforslaget i udlændingelovens § 28, stk. 10, har

afvist en udlænding ved indrejsen, træffer Udlændingestyrelsen således efter ændringsforslaget ikke afgø-

relse om bl.a. afvisning eller udvisning efter udlændingelovens § 48 a, 1. pkt., for så vidt angår en udlæn-

ding, der påberåber sig at være omfattet af § 7 (asyl).

Jeg kan ikke støtte et sådant ændringsforslag.

For så vidt angår muligheden for at afvise asylansøgere ved grænsen, hvis de lider af COVID-19, eller

hvis de formodes at kunne være smittet med COVID-19, kan jeg således tilføje, at det ikke vil være mu-

ligt inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser at indføre en ordning, der har den konse-

kvens, at udlændinge, der søger asyl i Danmark, kan udsendes til et land, hvor de er forfulgt eller risikerer

at blive udsat for behandling i strid med f.eks. Flygtningekonventionen eller Den Europæiske Menneske-

rettighedskonventions art. 3 om forbud mod tortur og anden nedværdigende behandling.

Det er ligeledes vurderingen, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at afvise

udlændinge, der ønsker at søge asyl i Danmark.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Det skyldes, at Danmark efter Dublinforordningen skal give asylansøgere adgang til landet, mens udlæn-

dingemyndighederne vurderer, hvilket land der efter Dublinforordningen er ansvarligt for at behandle

asylansøgningen.

I den almindelige folkeret er det anerkendt, at der gælder en klausul, hvorefter en folkeretlig aftale kan

bringes til ophør uanset grundprincippet om aftalers bindende kraft. Det følger heraf, at enhver aftale an-

ses for indgået med det forbehold, at omstændighederne ikke forandrer sig væsentligt, således at aftalens

opfyldelse bliver til alvorlig skade for parten. Hvis der er tale om forandringer, der indebærer, at uforand-

ret opfyldelsespligt alvorligt ville true statens eksistens eller velfærd, vil aftalen kunne tilsidesættes ud fra

almindelige nødretsgrundsætninger. Det er således muligt folkeretligt i ekstraordinære situationer at påbe-

råbe sig reglerne om fundamentalt ændrede omstændigheder.

Spørgsmålet om, hvorvidt den omstændighed, at der kan indrejse asylansøgere, der er eller potentielt kan

være smittet med COVID-19, i Danmark, kan føre til, at Danmark efter en folkeretlig vurdering ikke læn-

gere er forpligtet til at følge procedurerne i Dublinforordningen, skal efter min opfattelse ses i lyset af

antallet af indrejsende asylansøgere, og hvilken effekt det vil have på det danske samfund, at asylansøge-

re, som er eller potentielt kan være smittet med COVID-19, tager ophold her i landet.

For så vidt angår antallet af asylansøgere registreres i øjeblikket et meget lavt antal nye ansøgninger.

Under henvisning til, at lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme tillige

finder anvendelse på asylansøgere og det lave antal asylansøgninger, er det vurderingen, at der ikke aktu-

elt foreligger en situation, som indebærer, at Danmark efter en folkeretlig vurdering ikke længere er for-

pligtet til at følge procedurerne i Dublinforordningen. ”

Spørgsmål nr. 50:

”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der betyder, at beboere på asyl- og udrejsecen-

tre: asylansøgere, afviste asylansøgere, udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste udlændinge med-

deles udgangsforbud og ikke kan modtage besøg, indtil Corona-krisen er overstået?

Begrundelse: Som reglerne er i dag, så er de nævnte persongrupper ikke frihedsberøvede, hvorfor de kan

færdes frit og modtage besøgende. Det skal undgås at smitte kommer ind på centret, hvilket blandt andet

vil umuliggøre udsendelse til hjemlandet, hvis der pludselig skulle være mulighed for det. ”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:

”1. Udlændinge- og Integrationsministeren har forstået spørgsmålet således, at der ønskes teknisk bistand

til et ændringsforslag af udlændingeloven, som betyder, at der kan træffes bestemmelse om udgangsfor-

bud og ophør af besøg på landets asylcentre, når det er nødvendigt for at forebygge udbredelse af Corona-

virussygdom 2019 (COVID-19).

Et sådant ændringsforslag kan formuleres på følgende måde:

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om ændring af lov om

foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

(Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.) (L 158)

Af (…)

Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme og

udlændingeloven

(Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)«.

[Konsekvensrettelse]

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022, som senest ændret ved lov nr. 1591 af 27. december

2019, og ved § 14 i lov nr. 1559 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:

Efter § 42 m indsættes:

»§

42 n.

Udlændingestyrelsen kan bestemme, at der indføres midlertidigt udgangsforbud for alle udlæn-

dinge, der er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, når det anses for nødvendigt af hen-

syn til at forebygge udbredelsen af coronavirussygdom (COVID-19).

§ 42 o.

Udlændingestyrelsen kan bestemme, at der indføres midlertidige begrænsninger i adgangen til

indkvarteringssteder, jf. § 42 a, stk. 5, for besøgende, herunder et fuldstændigt forbud mod besøg, når det

anses for nødvendigt, af hensyn til at forebygge udbredelsen af coronavirussygdom (COVID-19).«.

[Udgangsforbud og ophør af besøg]

Bemærkninger

Til § 01

Til nr. 1

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 n foreslås det, at Udlændingestyrelsen kan

fastsætte et udgangsforbud for alle udlændinge, der er indkvarteret på indkvarteringssteder efter udlæn-

dingelovens § 42 a, stk. 5. Det omfatter således alle asylcentre, herunder modtage-, opholds-, hjem- og

udrejsecentre.

Udgangsforbuddet vil således også omfatte alle udlændinge, herunder alle asylansøgere, afviste asylansø-

gere, udlændinge på tålt ophold, kriminelle udviste udlændinge, som er indkvarteret på indkvarteringsste-

der efter Udlændingestyrelsens bestemmelse.

Udgangsforbuddet indebærer, at alle udlændinge, der er indkvarteret på indkvarteringssteder efter Udlæn-

dingestyrelsens bestemmelse, vil være omfattet af en generel regel, der forbyder dem at forlade indkvarte-

ringsstedet.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 42 n er at undgå smitte og spredning af covid-19 for beboe-

re på et indkvarteringssted, også fordi smitte af en udlænding vil betyde, at der i en periode ikke kan ske

udsendelse til hjemlandet, når muligheden herfor måtte opstå.

Der er tale om et midlertidigt udgangsforbud, idet formålet er at begrænse smitte og spredning af co-

vid-19, og forbuddet vil således kun gælde, indtil Corona-krisen er overstået. Det forudsættes således, at

udgangsforbuddet kan iværksættes for en periode på som udgangspunkt op til 14 dage ad gangen.

Med forslaget forudsættes det, at politiet vil skulle yde bistand som led i håndhævelsen af ovennævnte

tiltag. De konkrete ressourcemæssige konsekvenser for de berørte myndigheder vil skulle afdækkes nær-

mere.

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 o foreslås det, at Udlændingestyrelsen kan be-

stemme, at udlændinge, der er indkvarteret på indkvarteringssteder, jf. § 42 a, stk. 5, ikke kan modtage

besøg. Det omfatter således alle asylcentre, herunder modtage-, opholds-, hjem- og udrejsecentre.

Forbuddet mod besøg vil således også omfatte alle udlændinge, herunder alle asylansøgere, afviste asyl-

ansøgere, udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste udlændinge, som er indkvarteret på indkvarte-

ringssteder efter Udlændingestyrelsens bestemmelse.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 42 o er at undgå smitte og spredning af covid-19 for beboe-

re på et indkvarteringssted, også fordi smitte af en udlænding vil betyde, at der i en periode ikke kan ske

udsendelse til hjemlandet, når muligheden herfor måtte opstå.

Adgangen til besøg på modtage-, opholds-, hjem- og udrejsecentre er ikke fastsat ved lov, men er i dag i

et vist omfang reguleret gennem husordener udarbejdet af de respektive indkvarteringsoperatører. Hus-

ordenerne kan eksempelvis fastsætte retningslinjer om, at besøg afvikles på beboerens værelse.

Udlændingemyndighederne har som en del af inddæmningsstrategien allerede indført midlertidige tiltag,

der skal mindske smittespredningen. Et af disse tiltag er et stop for ordinære besøg på indkvarteringsste-

derne. Det indebærer dog, at der f.eks. kan gennemføres besøg, der har karakter af samvær mellem et barn

og en forælder, eller at udlændingen kan få besøg af sin advokat eller en anden partsrepræsentant.

Der indsættes med den foreslåede bestemmelse i § 42 o en hjemmel til, at Udlændingestyrelsen kan træffe

beslutning om ophør af adgangen til besøg på alle indkvarteringssteder i asylcentersystemet. Forslaget in-

debærer, at alle former for besøg ophører, herunder besøg fra familiemedlemmer, venner, advokater og

andre partsrepræsentanter. Det vil også omfatte besøg, der har karakter af samvær mellem et barn og en

forælder. De indkvarterede må i stedet opretholde telefonisk og elektronisk kontakt i den periode, hvor

besøgsophøret er iværksat.

Der er tale om et midlertidigt ophør i adgangen til besøg, idet formålet er at begrænse smitte og spredning

af covid-19, og ophøret vil således kun gælde indtil Corona-krisen er overstået. Det forudsættes således,

at Udlændingestyrelsen for en periode på som udgangspunkt op til 14 dage ad gangen kan indføre et op-

hør for alle former for besøg for at sikre, at de indkvarterede, personalet og myndigheder eller andre, der

måtte have deres daglige gang på stedet, ikke udsættes for smittespredning fra udefrakommende personer.

Med forslaget forudsættes det, at politiet vil skulle yde bistand som led i håndhævelsen af ovennævnte

tiltag. De konkrete ressourcemæssige konsekvenser for de berørte myndigheder vi skulle afdækkes nær-

mere.

Jeg kan ikke støtte et sådant ændringsforslag.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

For så vidt angår muligheden for at indføre et udgangsforbud for alle indkvarterede i asylcentersystemet,

kan jeg tilføje, at det ikke vurderes muligt inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser at

indføre en sådan ordning.

Et udgangsforbud, der generelt og døgnet rundt afskærer udlændinge indkvarteret på landets asylcentre

fra at forlade indkvarteringsstedet, vil således have karakter af forskelsbehandling omfattet af artikel 14

sammenholdt med artikel 5 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om den personli-

ge frihed. EMRK artikel 14 stiller krav om, at forskelsbehandling skal kunne begrundes sagligt, hvilket

indebærer, at forskelsbehandlingen skal forfølge et anerkendelsesværdigt formål, og at der skal være pro-

portionalitet mellem det anvendte middel og det formål, der søges realiseret. Det er vurderingen, at et ud-

gangsforbud som det beskrevne, som alene skal gælde for udlændinge indkvarteret på landets asylcentre,

men ikke for andre grupper, f.eks. personer indkvarteret på sociale botilbud o. lign., vil indebære forskels-

behandling, der ikke vil blive anset for et egnet og proportionalt middel til at opnå formålet om at fore-

bygge og inddæmme smitte med COVID-19.

Det bemærkes i øvrigt, at formålet – at forebygge og inddæmme smitte med COVID-19 – vurderes at

kunne opnås ved andre allerede iværksatte, mindre indgribende foranstaltninger. Der henvises i den for-

bindelse til svar på spørgsmål nr. 233 og 252 til UUI (alm. del).

For så vidt angår forslaget om at indføre et fuldt ophør af alle former for besøg på indkvarteringsstederne

kan jeg tilføje, at Udlændingestyrelsen allerede har indført stop for alle ordinære besøg, og der foretages

således en helt konkret vurdering af, om besøget er nødvendigt, f.eks. for at gennemføre et samvær mel-

lem et barn og en forælder. Besøg fra venner og bekendte er der således indtil videre sat en stopper for.

Endelig bemærkes, at lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (epide-

miloven) og forskrifter udstedt i medfør af loven tillige finder anvendelse på alle indkvarterede udlændin-

ge i asylcentersystemet. ”

Spørgsmål nr. 51:

”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der har den virkning, at indsatte i fængsler, luk-

kede såvel som åbne afdelinger, og i arresthuse, ikke har ret til udgang og besøg under Corona-krisen?

Begrundelse: Hvis en indsat bliver smittet i forbindelse med udgang eller besøg, er der en alvorlig risiko

for, at vedkommende bringer smitten videre til at de andre indsatte. Myndighedernes strategi med at be-

grænse borgernes samvær må også omfatte indsatte i fængsler og arresthuse. Retten til besøg og udgang

skal derfor suspenderes i tiden under Corona-krisen. Udgang skal forstås bredt og ikke kun gælde traditio-

nel udgang, men også udgang til undervisning og ikke akutte læge- og sundhedsbesøg, f.eks. tandlæge. ”

Svar:

Det fremgår af spørgsmålet, at der ønskes teknisk bistand til et ændringsforslag, der har den virkning, at

indsatte i fængsler, lukkede såvel som åbne afdelinger, og i arresthuse, ikke har ret til udgang og besøg

under Corona-krisen. Det angives i den forbindelse, at udgang skal forstås bredt og ikke kun gælde tradi-

tionel udgang, men også udgang til undervisning og ikke-akutte læge- og sundhedsbesøg, f.eks. tandlæge.

Justitsministeriet har i den forbindelse oplyst, at det med hjemmel i gældende lovgivning siden den 18.

marts 2020 har været fastsat for kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, at alle former for udgang som

udgangspunkt er afskåret indtil videre. En ansøgning om udgang kan kun imødekommes helt undtagelses-

vist, hvis ganske særlige omstændigheder taler derfor. Sådanne ganske særlige omstændigheder foreligger

typisk kun, hvis en indsat har behov for akut sundhedsbehandling, skal besøge en nærtstående person, der

er alvorligt syg, eller deltage i en nærtstående persons begravelse.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Retten til besøg er ligeledes blevet afskåret. Indsatte kan kun få besøg af advokater og præster eller lig-

nende repræsentanter fra et trossamfund, og for udenlandske indsattes vedkommende tillige diplomatiske

eller konsulære repræsentanter. Besøg af disse skal så vidt mulig søges erstattet af telefonsamtaler. Det

tilstræbes generelt, at indsatte i videre omfang får mulighed for telefonsamtaler, navnlig med de nærmeste

pårørende.

Den ønskede afskæring af retten til udgang og besøg er således allerede opfyldt inden for rammerne af

den gældende lovgivning.

Spørgsmål nr. 52:

”Er lovforslaget omfattet af ”solnedgangsklauslen” som blev vedtaget i forbindelse med lov nr. 208 af 17.

marts 2020? ”

Svar:

Ja.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, vil den udløbsklausul, der er indsat i § 2, stk. 2,

i lov nr. 208 af 17. marts 2020 om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overfør-

bare sygdomme, også gælde de ændringer, der følger af dette lovforslag (L 158).

Spørgsmål nr. 53:

”Vil ministeren sikre, at de forøgede besøgsrestriktioner for anbringelsessteder, botilbud og plejehjem

m.v. indfases i takt med, at der indføres flere test i forhold til smittede og især til borgere på bosteder,

som har mistænkelige symptomer, således at man undgår unødigt at isolere udsatte borgere og især psy-

kisk syge borgere med ofte svære kognitive handicap, der gør, at de kan have svært ved at forstå de ind-

greb, der foretages som følge af coronasmitte? ”

Svar:

./.

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 29 til L 158, hvoraf det bl.a. fremgår, at det vil

være henholdsvis kommunalbestyrelsen og regionen, der har det nødvendige lokale og regionale kend-

skab, der beslutter, hvordan et konkret påbud om forbud mod eller restriktioner for besøgende adgang

skal udmøntes for de konkrete plejehjem, sygehuse m.v. i deres område. Det skal netop gøre det muligt at

tilpasse forbud og restriktionerne til de konkrete forhold på stedet.

Jeg skal desuden gøre opmærksom på, at hensigten med at udstede forbud mod eller restriktioner for be-

søg først og fremmest er at sikre, at smitte ikke bringes

ind

til patienter og beboere.

Desuden ændrer den foreslåede ændring af den gældende § 12 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, ikke ved, at

sundheds- og ældreministeren kan fastsætte undtagelser til forbud mod eller restriktioner for besøg. Det

fremgår i den forbindelse af bemærkningerne til bestemmelsen, at det forudsættes, at der fastsættes regler,

der undtager besøg i kritiske situationer fra en borgers nære pårørende fra et forbud eller en restriktion.

Ved kritiske situationer forstås ifølge bemærkningerne f.eks. et uopsætteligt besøg hos en kritisk syg eller

døende person, eller forældres eller andre nære pårørendes besøg hos et barn eller en voksen med nedsat

psykisk funktionsevne, som kognitivt fungerer som et barn.

Spørgsmål nr. 54:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

”Vil ministeren sikre, at de forøgede besøgsrestriktioner for hospice og også for en del plejehjemsbeboere

så vidt muligt indfases, således at de pårørende - selvfølgelig under iagttagelse af de gældende sikker-

hedsforanstaltninger mht. hygiejne, afspritning og afstand af hensyn til især personalet - stadig har mulig-

hed for at være til stede i forhold til terminale beboere? ”

Svar:

./.

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 29 til L 158, hvoraf det bl.a. fremgår, at den

foreslåede ændring af den gældende § 12 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, ikke ændrer ved, at sundheds- og

ældreministeren kan fastsætte undtagelser til forbud mod eller restriktioner for besøg.

Det fremgår i den forbindelse af bemærkningerne til bestemmelsen, at det forudsættes, at der fastsættes

regler, der undtager besøg i kritiske situationer fra en borgers nære pårørende fra et forbud eller en re-

striktion. Ved kritiske situationer forstås ifølge bemærkningerne f.eks. et uopsætteligt besøg hos en kritisk

syg eller døende person.

Spørgsmål nr. 55:

”Vil ministeren overveje en undtagelse fra et muligt kommende krav, om kun at være to i det offentlige

rum, så borgere og ansatte på mindre bosteder og plejefamilier anses som ”familie” for det første, fordi de

typisk lever og bor sammen - næsten som en familie - og for det andet, fordi det ellers vil svække mulig-

hederne for, at beboerne på bosteder får mulighed for at komme ud i det fri med den nødvendige støtte fra

de ansatte? ”

Svar:

./.

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L 158, hvoraf det bl.a. fremgår, at den

foreslåede ændring af § 6, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, navnlig indebærer, at der også vil kunne fast-

sættes regler om forbud mod mindre forsamlinger mv. Dermed vil der som den nedre grænse kunne fast-

sættes regler om forbud mod, at tre personer eller flere befinder sig på samme sted.

Det fremgår endvidere af svaret, at det forudsættes, at der ikke fastsættes regler om forbud mod, at tre

personer eller flere, som er nærmeste pårørende, befinder sig på samme sted, og at den nævnte person-

kreds er udtryk for det minimum af personer, der vil skulle undtages fra et eventuelt forbud mod, at tre

eller flere personer befinder sig samme sted, hvis det måtte vise sig nødvendigt at indføre et sådant for-

bud.

Herudover fremgår det af svaret, at det vil være muligt at fastsætte, at flere personer skal undtages, hvis et

sådant forbud måtte blive fastsat ved bekendtgørelse, men at det samtidig vil skulle indgå i overvejelser-

ne, at en udvidelse af den undtagne personkreds vil kunne vanskeliggøre håndhævelsen af forbuddet, lige-

som et større antal undtagelser vil kunne begrænse effekten af en udvidelse af forbuddet i relation til at

mindske smittespredningen.

Spørgsmål nr. 56:

”Vil ministeren kommentere artiklen på www.dr.nyheder.dk 26/3-20 ”Udenlandsk arbejdskraft kan rejse

til Danmark uden at komme i corona-karantæne”? Hvilke over-vejelser og initiativer giver artiklen mini-

steren anledning til?

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

https://www.dr.dk/nyheder/indland/udenlandsk-arbejdskraft-kan-rejse-til-danmarkuden-komme-i-corona-

karantaene”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Beskæf-

tigelsesministeriet, som har oplyst følgende:

”Den danske tilgang er baseret på en balance mellem hensynet til at undgå smittespredning og hensynet

til i videst muligt omfang at sikre fortsat aktivitet på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeren taler med arbejdsmarkedets parter om bl.a. denne problemstilling i morgen, den

30. marts.

På baggrund af dialogen med parterne og en vurdering fra de relevante ministerier af den rejste problem-

stilling, vil regeringen tage stilling til, om der er behov for en justering af den danske indsats og vejled-

ning. ”

Spørgsmål nr. 57:

”Hvor mange udlændinge, skønner ministeren, er indrejst i Danmark under corona-krisen for at arbejde? ”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Beskæf-

tigelsesministeriet, som har oplyst følgende:

”På baggrund af de senest tilgængelige tal i jobindsats.dk vurderes det, at der før Corona-krisens indtræ-

den var 45.000 EU-borgere, der var ansat hos en dansk arbejdsgiver og med bopæl i udlandet. 15.000

personer er bosat i Tyskland og Sverige, og disse må under normale forhold antages at pendle jævnligt.

Hertil kommer danske statsborgere bosat i udlandet.

Det er ikke muligt at oplyse, hvor mange af disse, der arbejder hjemme, eller er afskediget efter corona-

krisens udbrud. Det er heller ikke muligt at oplyse, hvor mange af de resterende 30.000 personer, der en-

ten er blevet i hjemlandet, eller er blevet i Danmark.

Med hensyn til udstationerede er der i marts 2020 registreret knap 6.700 personer i Registret for Uden-

landske Tjenesteydere (RUT). Det vides ikke, hvor mange af disse, der er indrejst i perioden, eller om de

aktuelt er i Danmark eller fx hjemlandet. I perioden fra 15. marts til 28. marts er der anmeldt 1.036 tjene-

steydelser. Det kan dog ikke af registersøgningen udledes, hvor mange virksomheder, der pt. aktivt udfø-

rer disse tjenesteydelser. ”

Spørgsmål nr. 58:

”Beskæftigelsesministeren afviser ikke at stramme op, jf. artiklen på www.dr.nyheder.dk 26/3-20:

”Udenlandsk arbejdskraft kan rejse til Danmark uden at komme i corona-karantæne”.

Beskæftigelsesministeren siger, at han hurtigst muligt vil tage en snak med arbejdsmarkedets parter og de

øvrige ministre for at finde den bedste balance, så alle kan være trygge på deres arbejdsplads, og samtidig

konstant gør, hvad vi kan, for at bremse smittespredning. Vil ministenen med et bidrag fra beskæftigelses-

ministeren oplyse, hvad status er for det nævnte initiativ, og hvornår der kan forventes initiativer fra rege-

ringen på dette område og hvilke? ”

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Svar:

./.

Sundheds- og Ældreministerier har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Beskæf-

tigelsesministeriet, som har henvist til sit bidrag til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 56 til L

158.

Spørgsmål nr. 59:

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 27/3-20 fra Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet, jf. L

158 - bilag 5””

Svar:

Henvendelsen af 27. marts 2020 fra professor Lisbet Christoffersen angår navnlig forholdet mellem lov-

forslaget og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 9.

Det kan i den forbindelse oplyses, at det følger af EMRK artikel 9, stk. 1, at enhver har ret til at tænke frit

og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed

til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem guds-

tjeneste, andagt og overholdelse af religiøse skikke. Denne ret til at udøve sin religion eller tro kan efter

konventionens artikel 9, stk. 2, underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nød-

vendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige or-

den, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Det kan endvidere oplyses, at der i pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er foretaget en vur-

dering i forhold til EMRK, herunder EMRK artikel 11 om forsamlingsfriheden, jf. også vurderingen

under pkt. 4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 133 af 12. marts 2020. Det fremgår heraf

bl.a., at forslaget efter Sundheds- og Ældreministeriets vurdering kan gennemføres inden for rammerne af

EMRK artikel 11 om forsamlingsfriheden. Der lægges i den forbindelse vægt på, at regler, påbud og for-

bud vil blive udstedt med henblik på at forfølge vægtige hensyn til at beskytte den offentlige sundhed,

herunder hensynet til at forebygge eller inddæmme smitte med alment farlige sygdomme her i landet, og

at forbud mod forsamlinger og adgang til offentlige institutioner mv. alene vil blive fastsat, når det er

nødvendigt for at mindske eller forhindre udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet. Endvidere

forudsættes det, at indgreb efter de foreslåede bestemmelser ophæves eller indskrænkes, så snart de sund-

hedsmæssige hensyn, indgrebene forfølger, ikke længere tilsiger, at indgrebene opretholdes, og at der ved

fastsættelsen af regler og påbud i videst muligt omfang vil skulle tages hensyn til borgernes mulighed for

at komme med meningstilkendegivelser, i det omfang sådanne hensyn lader sig forene med hensynet til

den offentlige sundhed.

Det er vurderingen, at tilsvarende betragtninger gør sig gældende for så vidt angår EMRK artikel 9 om

bl.a. religionsfriheden. Det bemærkes i den forbindelse, at undtagelsen i bestemmelsens stk. 2 i det væ-

sentlige er sammenfaldende med undtagelsen i EMRK artikel 11, stk. 2.

Det er således Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at lovforslaget kan gennemføres inden for ram-

merne af EMRK artikel 9.

Det bemærkes i øvrigt, at der i pkt. 3.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er foretaget en

vurdering i forhold til grundlovens § 67 om religionsfriheden.

For så vidt angår bemærkningerne i henvendelsen af 27. marts 2020 fra professor Lisbet Christoffersen

om regler for gudstjenester mv. og adgang til religiøse bygninger bemærkes det, at formålet med lovfor-

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

slaget er at give myndighederne de fornødne redskaber til fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af

spredningen af COVID-19 i det danske samfund mest muligt. Der tages ikke med lovforslaget stilling til,

om og i givet fald i hvilket omfang de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser skal udnyttes. Regeringen

følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødvendige.

Spørgsmål nr. 60:

”Hvilken myndighed har påbudskompetencen i forhold til regler om besøgsrestriktioner på sociale institu-

tioner? ”

Svar:

Det fremgår af de nuværende regler i epidemilovens § 12 c, at sundheds- og ældreministeren kan, når det

er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fast-

sætte regler om forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang til offentlige og private plejehjem

og sygehuse og om undtagelser hertil.

Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 215 af 17. marts 2020 om afspærring og besøgsrestriktioner på

plejehjem og sygehuse i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

For så vidt angår påbudskompetencen i forhold til den foreslået udvidelse af § 12 c, vil der blive behov

for udmønte regler herom i bekendtgørelsen.

Jeg kan dog oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerhed, efter den nuværende bekendtgørelsens §§ 2 og 4,

kan påbyde hhv. kommunalbestyrelse og regionsråd at udstede forbud mod eller restriktioner for besøgen-

des adgang til hhv. plejehjem og sygehuse.

Spørgsmål nr. 61:

”Ministeren bedes redegøre for viden om, at de nuværende restriktioner på danskernes ikke er tilstrække-

lige, der begrunder, at der er behov for at skærpe restriktionerne for borgerne yderligere? ”

Svar:

./.

Om baggrunden for de foreslåede ændringer kan jeg blandt andet henvise til mit samtidige svar på spørgs-

mål nr. 1 til L 158.

Spørgsmål nr. 62:

”Hvordan vil ministeren sikre, at alternative familieformer ikke kommer til at opleve, at der oprettes re-

striktioner, der rammer deres muligheder for at kunne færdes i det offentlige rum hårdere end mere tradi-

tionelle familieformer? ”

Svar:

./.

Der henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L 158.

Spørgsmål nr. 63:

” Vil ministeren beskrive, hvordan man har afgrænset forsamlingsforbuddet i forhold til familier/

husstand/nære relationer i de lande, der har indført begrænsninger på under 5 personer? ”

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Svar:

Mit ministerium har gennem Udenrigsministeriet modtaget oplysninger fra danske ambassader om, hvilke

tiltag der er lavet i forskellige lande. Disse oplysninger varierer i detaljeringsniveau, herunder i forhold til

udformningen af forsamlingsforbud. På dette grundlag kan jeg oplyse følgende:

I Litauen har man et forsamlingsforbud på maks. 2 personer, hvor familier er undtaget, men ved indkøb

må kun ét familiemedlem handle ad gangen. Estland har også et forsamlingsforbud på maks. 2 personer,

hvor hjemmet er undtaget. I både Tyskland og Polen har man ligeledes indført et forsamlingsforbud på

maks. 2 personer, hvor familie og hustand/samlevende er undtaget. I Belgien har man indført et udgangs-

forbud, men der er dog stadig visse undtagelser for fysiske udfoldelser, hvor personer, som bor under

samme tag, kan samles udenfor. I Tjekkiet har man også et forsamlingsforbud på maks. 2 personer, men

her er medlemmer fra samme husholdning, forsamlinger i arbejdsøjemed og forsamlinger til begravelser

undtaget.

Herudover har Schweiz, Kroatien, Irland, Storbritannien, Østrig, Ungarn, Italien og Spanien indført for-

samlingsforbud på 5 mennesker eller derunder, men der er fra disse landes ambassader ikke information

om, hvorledes disse forsamlingsforbud er afgrænset ift. familie/hustand/nære relationer.

Spørgsmål nr. 64:

”Hvordan vil forbuddet mod ophold på bestemte steder i praksis virke begrænsende ud over det allerede

eksisterende forbud mod større forsamlinger? Det må vel forudsættes, at forsamlinger blot kan flytte sig,

og der vil derfor stadig være afhængig af en politimæssig indsats at opløse/flytte forsamlingen? ”

Svar:

Den gældende bestemmelse i epidemilovens § 6, stk. 1, om forbud mod afholdelse og deltagelse i større

forsamlinger giver ikke hjemmel til at fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge forbud mod ophold på

bestemte steder, hvortil der er almindelig adgang.

Efter den foreslåede affattelse af § 6, stk. 3, i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, kan sundheds- og

ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig

sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge

forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det

efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte for at forhindre fare for smitte med en

alment farlig sygdom det pågældende sted.

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at det forudsættes, at adgangen til at ned-

lægge forbud i almindelighed kun bruges, hvis de regler, der måtte være fastsat i medfør af epidemilovens

§§ 6 a og 12 b, som foreslås udvidet ved lovforslagets § 1, nr. 6 og 9, i det konkrete tilfælde ikke er til-

strækkelige for at forhindre smittefare det pågældende sted. Det fremgår endvidere, at det ligeledes forud-

sættes, at adgangen til at nedlægge forbud ikke vil blive anvendt, hvis regler i medfør af epidemilovens §

6, stk. 1, i det konkrete tilfælde er tilstrækkelige til at forhindre faren for smittespredning det pågældende

sted.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud

mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med

håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), at hvis flere end 10 personer befinder sig sammen

på et offentligt tilgængeligt sted, uden at forholdet er omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 1 (vedrørende

forbud mod at afholde og deltage i indendørs og udendørs arrangementer mv.), på en sådan måde, som

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

efter politiets skøn udgør en særlig fare for smitte med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), kan politi-

et påbyde personerne at forlade stedet.

En udnyttelse af adgangen til at nedlægge forbud vil således – med den nuværende bekendtgørelse ud-

stedt i medfør af epidemilovens § 6, stk. 1 – i almindelighed bl.a. forudsætte, at faren for smittespredning

ikke kan imødegås ved at benytte adgangen til i medfør af bekendtgørelsens § 2 at påbyde konkrete perso-

ner at forlade stedet. Denne forudsætning vil være opfyldt, hvis der – f.eks. på baggrund af politiets erfa-

ringer med det pågældende sted – kort tid efter meddelelsen af sådanne forbud må forventes på ny at ind-

finde sig andre personer på stedet.

Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvornår det vil være nødvendigt at nedlægge

forbud mod ophold et bestemt sted i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Ved vurderingen af, om der er grundlag for at udnytte adgangen til at nedlægge forbud, vil der bl.a. kunne

tages hensyn til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger vedrørende smittefaren fra den pågældende

sygdom og de konkrete forhold på stedet.

Spørgsmål nr. 65:

”Vil ministeren bekræfte, at L 158 vil være underlagt solnedgangsklausul, revision af loven i november

2020 og den samme politiske følgegruppe som L 133? ”

Svar:

Jeg kan bekræfte, at L 158 vil være underlagt solnedgangsklausul, revision af loven i november 2020 og

den samme politiske følgegruppe som L 133.

Spørgsmål nr. 66:

”Hvilken konkret udvikling i smittetal, indlæggelse, intensiv indlæggelser, respiratorpatienter, siden man

indførte de seneste restriktioner, gør, at regeringen nu finder det nødvendigt at indskrænke endnu mere? ”

Svar:

Lovforslagets elementer om eksempelvis forbud mod ophold på et bestemt sted baserer sig ikke på kon-

krete tal på ovennævnte områder.

./.

Som oplyst i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158 er regeringen bevidst om, at der ikke nødven-

digvis for hvert enkelt element i lovforslaget foreligger den sædvanlige sundhedsfaglige evidens. Ikke de-

sto mindre påtager regeringen sig med lovforslaget det politiske ansvar for at sikre de fremadrettede mu-

ligheder for hurtigt at kunne handle og skride ind for at begrænse smittespredningen og afbøde konse-

kvenserne af spredningen.

Spørgsmål nr. 67:

”Hvilke konkrete tal på smitte, indlæggelser, intensiv indlæggelser, respiratorpatienter, mener ministeren

der skal være tilstede, før man åbner Danmark op igen? ”

Svar:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Hvis vi bliver ved med at holde afstand og vaske hænder og undgår for megen aktivitet, så vil vi stille og

roligt kunne se det i tallene: Antallet af indlæggelser vil stige mindre stejlt end ellers. Kurven vil forhå-

bentlig flade ud.

I dét scenarie – så kan vi hurtigere begynde så småt at åbne Danmark igen.

Spørgsmål nr. 68:

”Hvis lovforslaget bliver første behandlet og udvalgsbehandlet nu, ændringsforslag behandletved 2. be-

handlingen, og bekendtgørelser udarbejdet, hvor hurtigt ville loven så kunne træde i kraft efter 3. behand-

ling? ”

Svar:

Det følger af grundlovens § 73, stk. 2, at når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedta-

get, kan en tredjedel af folketingets medlemmer inden for en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige

vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet

sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing.

Det fremgår desuden af pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at lovforslaget indebæ-

rer en udvidelse af hjemlen til at foretage indgreb, som efter lovens § 27 vil kunne gennemføres ved

iværksættelse af ekspropriation.

Det følger samlet set heraf, at hvis lovforslaget vedtages, vil det først kunne stadfæstes efter udløbet af

fristen på tre søgnedage i grundlovens § 73, stk. 2. Fristen begynder først at løbe på dagen for lovforsla-

gets endelige vedtagelse ved tredjebehandling, og en udskydelse af tredjebehandlingen vil derfor også ud-

skyde tidspunktet for, hvornår den nævnte frist kan begynde at løbe.

./.

Som det bl.a. fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 158, bør der efter regeringens

opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige handlemuligheder, hvis der måtte op-

stå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begrænse smittespredningen og afbøde

konsekvenserne af spredningen.

Regeringen kan på den baggrund ikke støtte en udskydelse af lovforslagets tredjebehandling og endelige

vedtagelse.

Spørgsmål nr. 69:

”Sundhedsstyrelsen vurderer selv i worst case scenarie nu ikke at max kapaciteten på respiratorer bliver

udfordret. Hvad er regeringens og ministerens begrundelse for ikke at lukke Danmark op, når sundheds-

myndighederne nu mener, de har kapacitet? ”

Svar:

Hvis vi bliver ved med at holde afstand og vaske hænder og undgår for megen aktivitet, så vil vi stille og

roligt kunne se det i tallene: Antallet af indlæggelser vil stige mindre stejlt end ellers. Kurven vil forhå-

bentlig flade ud.

I dét scenarie - så kan vi hurtigere begynde så småt at åbne Danmark igen.

Spørgsmål nr. 70:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

”Hvornår forventer man, at man har kapacitet og begynder at akutteste 10.000 personer om dagen? ”

Svar:

Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der vedrører testkapaci-

tet m.v. i forhold til COVID-19.

Jeg svarer dog gerne på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.

Supplerende svar:

Jeg fremsender hermed et uddybende svar til SUU alm. del spm. 70, som blev oversendt til udvalget den

29. marts 2020:

Det er det klare strategiske mål, at der skal testes langt flere i Danmark, i tråd med WHO’s anbefalinger.

Derfor er det positivt, at regionerne den 27. marts har meldt ud, at de øger testkapaciteten til mere end

5.000 daglige test. Samtidig arbejder regionerne og statslige aktører på flere initiativer sammen med virk-

somheder og universiteter, som kan være med til at øge kapaciteten yderligere.

Spørgsmål nr. 71:

”Hvad er årsagen til, at Serum Instituttet så sent som mandag den 23. marts 2020 ikke havde overblik

over max kapaciteten for testning i Danmark? Burde dette ifølge ministeren ikke være gjort tidligere? ”

Svar:

Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der omhandler testka-

paciteten i Danmark.

Jeg svarer dog gerne på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.

Supplerende svar:

Jeg fremsender hermed et uddybende svar til SUU alm. del spm. 71, som blev oversendt til udvalget d.

29. marts 2020.

Testkapaciteten i Danmark er løbende blevet drøftet med regionerne. Jeg kan hertil oplyse, at der i uge 12

blev etableret en Task Force for testkapacitet – bestående af repræsentanter fra Lægemiddelstyrelsen, Sta-

tens Serum Institut og regionerne – som blandt andet har til formål at koordinere indsatsen og afdække

den samlede, landsdækkende testkapacitet.

Testkapaciteten udvikler sig løbende, da der arbejdes på højtryk for at udvide den. Regionerne og statslige

aktører samarbejder på flere initiativer med virksomheder og universiteter, som kan være med til at øge

kapaciteten yderligere.

Spørgsmål nr. 72:

”Hvorledes mener ministeren, at det konkret skal håndhæves, at der ikke må stå 3 personer sammen på et

sted, hvis de ikke er i nærmeste relation til hinanden? Kan politiet afkræve dem et svar på deres relation,

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

hvis de ikke ønsker at flytte sig fra hinanden? Kan politiet anholde disse 3 personer, hvis de ikke ønsker

at oplyse deres relation eller flytte sig? ”

Svar:

./.

Der henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 127 til L 158.

Spørgsmål nr. 73:

”Er det korrekt at i forhold til regeringens udspil, så vil politiet potentielt have ret til at afkræve 3 eller

flere borgere svar på deres relation, hvis de befinder sig sammen, og ikke vil opløse denne forsamling? ”

Svar:

./.

Der henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 127 til L 158.

Spørgsmål nr. 74:

”Er det korrekt at i forhold til regeringens udspil, så vil politiet potentielt have ret til at gå ind på privat

ejendom og med tvang opløse en forsamling, hvis den er på 3 eller derover, og disse ikke er en del af

husstanden eller nære familierelationer? ”

Svar:

Der henvises til mine samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 11 og 99 til L 158.

Spørgsmål nr. 75:

”Er det korrekt, at regerings udspil, som beskrevet, potentielt ville kunne umuliggøre at ikke samlevende

kærester, hvor den ene har hjemmeboende børn, lovligt ville kunne opholde sig i samme private ejendom,

da de ikke er omfattet af regeringens definition på nærmeste pårørende? ”

Svar:

./.

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L 158.

Spørgsmål nr. 76:

”Er det korrekt, at regeringens udspil, som beskrevet, potentielt ville kunne umuliggøre, at naboer lovligt

ville kunne passe hinandens børn, hvis deres egne børn også er tilstede, og man derfor vil være 3 eller

derovre som ikke er nærmeste relation?? ”

Svar:

./.

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L 158.

Spørgsmål nr. 77:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

”Er det korrekt, at regeringens udspil, som beskrevet, potentielt ville kunne umuliggøre at bedsteforældre

passer deres børnebørn, hvis forældrene ikke er tilstede, og der er 3 eller flere tilstede i den private ejen-

dom?

Svar:

Regeringen og myndighederne har som led i indsatsen mod spredning af COVID-19 i Danmark taget en

række generelle tiltag med henblik på at nedbringe antallet af sociale kontakter og sikre behørig afstand

mellem borgerne. Regeringen har i den forbindelse understreget, at en effektiv indsats mod spredning af

COVID-19 i Danmark kræver, at den enkelte tager ansvar for at nedbringe antallet af sociale kontakter og

sikre behørig afstand til sine medborgere. Det gælder også inden for familien og venne-kredsen.

I lyset heraf er der på nuværende tidspunkt fastsat regler om, at der som udgangspunkt gælder et forbud

mod at afholde og deltage i indendørs og udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignen-

de, hvor der er flere end 10 personer til stede, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud

mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med

håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Der er fastsat visse undtagelser hertil, herunder i

bestemmelsens stk. 2, hvorefter forbuddet ikke gælder i private boliger. Der er derimod ikke i dag fastsat

en undtagelse for arrangementer mv. med nærmeste pårørende.

Det nævnte forbud mod forsamlinger mv., hvor der er flere end 10 personer til stede, er udstedt med

hjemmel i den gældende epidemilovs § 6, stk. 1. Med lovforslaget foreslås bemyndigelsen i lovens § 6,

stk. 1, ændret, således at muligheden for at fastsætte regler om forbud udvides fra i dag at omfatte større

forsamlinger, arrangementer, begivenheder mv. til at omfatte muligheden for at fastsætte regler om for-

bud mod, at flere personer befinder sig på samme sted, jf. den foreslåede § 1, nr. 3.

Den foreslåede ændring indebærer navnlig, at der også vil kunne fastsættes regler om forbud mod mindre

forsamlinger mv. Dermed vil der som den nedre grænse kunne fastsættes regler om forbud mod, at tre

personer eller flere befinder sig på samme sted.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og

af bemærkningerne til § 1, nr. 3, at det forudsættes, at der som udgangspunkt ikke med hjemmel i epide-

milovens § 6, stk. 1, som ændret ved lovforslaget, vil blive fastsat regler, der gælder for private boliger.

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende lovforslaget.

Det fremgår samtidig af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3, at det forudsættes, at der

ikke fastsættes regler om forbud mod, at tre personer eller flere, som er nærmeste pårørende, befinder sig

på samme sted. Ved nærmeste pårørende forstås personens ægtefælle, faste samlevende, faste partner, for-

ældre, børn og søskende. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke i bemærkningerne til forslaget til

den gældende epidemilovs § 6, stk. 1, er forudsat en lignende begrænsning, jf. lovforslag nr. L 133 af 12.

marts 2020 om ændring af lov om foranstaltninger mod smit-somme og andre overførbare sygdomme.

Det bemærkes, at den nævnte personkreds er udtryk for det minimum af personer, der vil skulle undtages

fra et eventuelt forbud mod, at tre eller flere personer befinder sig samme sted, hvis det måtte vise sig

nødvendigt at indføre et sådant forbud. Det vil således være muligt at fastsætte, at flere personer skal und-

tages, hvis et sådant forbud måtte blive fastsat ved bekendtgørelse. Jeg har i den forbindelse noteret mig,

at der fra en række ordføreres side er givet udtryk for et ønske om en sådan yderligere undtagelse, der

f.eks. kan omfatte bedsteforældre, stedbørn, der ikke er en del af husstanden mv.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Det vil dog samtidig skulle indgå i overvejelserne, at en udvidelse af den undtagne personkreds vil kunne

vanskeliggøre håndhævelsen af forbuddet, ligesom et større antal undtagelser vil kunne begrænse effekten

af en udvidelse af forbuddet i relation til at mindske smittespredningen. Der erindres i den forbindelse

om, at det aktuelle forbud mod, at flere end 10 personer befinder sig i en forsamling mv., ikke indeholder

en undtagelse for nærmeste pårørende. En udvidelse af undtagelsen for nærmeste pårørende vil således

kunne føre til, at det i en række tilfælde vil være muligt at forsamles flere end 10 personer i situationer,

hvor dette ikke i dag er lovligt.

Det skal i den forbindelse understreges, at hvis Danmark måtte befinde sig i en situation, hvor det bliver

nødvendigt at overveje at indføre et forbud mod, at helt ned til tre personer befinder sig samme sted, vil

der være tale om en yderst alvorlig situation. Erfaringerne fra de lande, der er ramt af de mest omfattende

sygdomsudbrud, viser, hvilke ødelæggende konsekvenser en ukontrollabel smittespredning kan få. I en

sådan situation vil hensynet til at begrænse smittespredningen om muligt veje endnu tungere end i dag.

I lyset heraf vil det ikke være hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at tage stilling til den nærmere

udformning af et eventuelt forbud mod, at helt ned til tre personer befinder sig på samme sted. Den nær-

mere udformning heraf, herunder omfanget af den undtagne personkreds, bør derfor i givet fald foretages

på baggrund af det konkrete situationsbillede på tidspunktet.

Spørgsmål nr. 78:

”Regeringen ønsker muligheden at lukke områder med forretninger og f.eks. campingpladser. Mener mi-

nisteren at disse virksomheder burde have fuld kompensation for deres tab, eller må de blot acceptere po-

tentielt at gå konkurs grundet regeringens beslutning? ”

Svar:

Jeg kan oplyse, at regeringen har indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, So-

cialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Al-

ternativet om COVID-19-initiativer.

Der er heri blandt andet aftalt en kompensationsmodel for virksomhedernes faste omkostninger. Det er

aftalt, at erhvervsdrivende, som ved bekendtgørelse er påbudt fuldt lukket, i denne periode vil blive kom-

penseret svarende til 100 pct. af de faste omkostninger.

Der er endvidere aftalt en kompensationsordning for selvstændige og freelancere og etableret en aftale om

midlertidig lønkompensation, der også vil kunne ansøges, såfremt virksomhederne opfylder kriterierne for

støtte.

Spørgsmål nr. 79:

”Hvor hurtigt vil en uddannet sygeplejerske kunne oplæres til at håndtere og betjene patienter, som ligger

i respirator? ”

Svar:

Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der vedrører uddannel-

se eller oplæring af sundhedspersonale.

Jeg svarer dog gerne på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.

Spørgsmål nr. 80:

”Hvor mange ekstra sygeplejersker oplærer man til at kunne håndtere og betjene respiratorer? ”

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Svar:

Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der vedrører uddannel-

se og oplæring af sundhedspersonale.

Jeg svarer dog gerne på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.

Spørgsmål nr. 81:

”Hvad er dødeligheden blandt patienter med COVID-19 (opdelt på alder og køn,) uden andre komplikati-

oner end COVID-19? ”

Svar:

Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der omhandler dødelig-

heden blandt patienter, som er smittet med COVID-19.

Jeg svarer dog stadig gerne i muligt omfang på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på

anden vis.

Spørgsmål nr. 82:

”Hvilke andre komplikationer havde de afdøde patienter, som har fået konstateret COVID-19? Ønsket op-

lyst med (sygdom og alder)? ”

Svar:

Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der vedrører komplika-

tioner hos afdøde patienter, som var smittet med COVID-19.

Jeg svarer dog gerne i muligt omfang på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.

Supplerende svar:

Jeg fremsender hermed et uddybende svar til SUU alm. del spm. 82, som blev oversendt til udvalget d.

29. marts 2020:

Statens Serum Institut udvider løbende de statistiske opgørelser i forhold til Covid-19, bl.a. i forhold til

dødeligheden opgjort i forhold til underliggende sygdom og alderssammensætning. Det forventes, at disse

opgørelser vil være offentligt tilgængelige inden for den nærmeste fremtid.

Spørgsmål nr. 83:

”Vurderer ministeren, at der i forhold til regeringens udspil sker en forringelse af borgernes mulighed for

at klage i forhold til den nuværende lovgivning? ”

Svar:

I medfør af den gældende § 1, stk. 2, i epidemiloven kan sundheds- og ældreministeren bemyndige andre

myndigheder til at udøve de beføjelser, der i epidemiloven er tillagt ministeren. Sundheds- og ældremini-

steren kan både bemyndige underliggende myndigheder og myndigheder under andre ministerier til at ud-

øve de beføjelser, der følger af loven. Sundheds- og ældreministeren kan endvidere i regler, der fastsættes

i medfør af loven, fastsætte, at andre myndigheder skal udøve beføjelserne ifølge de pågældende regler.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Således har sundheds- og ældreministeren eksempelvis bemyndiget politiet til at udøve de beføjelser, der

følger af bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod større forsamlinger og forbud mod

adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019

(COVID-19), jf. bekendtgørelsens § 10.

Selv om politiets kompetence hviler på ekstern delegation, vil der – i mangel af en udtrykkelig lovhjem-

mel herom – normalt være rekurs til den oprindeligt kompetente myndighed. I medfør af gældende ret er

der derfor adgang for en part til at klage over afgørelser, som en myndighed har truffet efter bemyndigel-

se fra sundheds- og ældreministeren i medfør af epidemilovens § 1, stk. 2. I praksis betyder de gældende

regler, at der f.eks. er adgang til at klage til Sundheds- og Ældreministeriet over politiets afgørelser i med-

før af ovennævnte bekendtgørelse.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2., er det efter Sundheds- og Ældre-

ministeriets opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at afgørelser, der træffes af andre myndigheder efter bemyn-

digelse fra sundheds- og ældreministeren, i alle tilfælde kan påklages til Sundheds- og Ældreministeriet.

Det skyldes, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke i alle tilfælde besidder den sagkundskab, der er nød-

vendig for at kunne behandle klagerne.

Efter den med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede affattelse af § 1, stk. 3, i epidemiloven kan sundheds- og

ældreministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til be-

myndigelse i medfør af § 1, stk. 2.

Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes regler om, at afgørelser skal kunne påklages til

en anden myndighed end Sundheds- og Ældreministeriet. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om,

at politiets afgørelser i medfør af ovennævnte bekendtgørelse kan påklages til Rigspolitiet, der som over-

ordnet myndighed vurderes at være nærmest til at behandle sådanne klager.

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, vil den foreslåede bemyndigelse

derimod

ikke

kunne anvendes til helt eller delvist at afskære klageadgang, således at afgørelser hverken

kan påklages til Sundheds- og Ældreministeriet eller andre myndigheder.

Lovforslaget vil med andre ord

ikke

indebære, at der vil være afgørelser efter loven, som ikke vil kunne

påklages til anden administrativ myndighed. For så vidt angår adgangen til at klage over politiets afgørel-

ser i medfør af ovennævnte bekendtgørelse vil der således alene blive fastsat regler om, at adgangen til at

påklage Rigspolitiets afgørelser til Justitsministeriets departement som tredjeinstans afskæres. Dette sva-

rer til, hvad der følger af retsplejelovens § 109, stk. 2, hvorefter rigspolitichefens afgørelser i klagesager

over afgørelser truffet af politidirektørerne ikke kan påklages til justitsministeren.

Det bemærkes i øvrigt, at afgørelser truffet i henhold til epidemiloven kan indbringes for domstolene i

overensstemmelse med grundlovens § 63 om prøvelse af øvrighedsmyndighedens grænser.

Spørgsmål nr. 84:

”Hvorfor mener regeringen, at det er nødvendigt at fjerne folks mulighed for at klage i bekæmpelsen af

corona-virussen? ”

Svar:

./.

Der henvises til den samtidige besvarelse på spørgsmål nr. 83 vedrørende lovforslaget.

Spørgsmål nr. 85:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

”Hvis man bevarer de nuværende foranstaltninger, og ikke indfører nye, vurderer Sundhedsstyrelsen så på

nuværende tidspunkt, at max kapaciteten på respiratorer vil blive brudt? ”

Svar:

Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet følgende bidrag fra Sundhedsstyrelsen:

”Sundhedsstyrelsens fremlagde den 23. marts 2020 en prognose for behovet for respiratorpladser samt en

oversigt over kapaciteten af intensive sengepladser på sygehusene.

Prognosen viser, at der under epidemiens toppunkt forventes et behov for respiratorpladser til COVID-19

patienter på cirka 820 – 990 pladser, afhængig af om der tages afsæt i beregninger baseret på tal fra hhv.

Italien eller Kina. Der er en række forudsætninger i beregningerne, der gør, at begge prognoser er behæf-

tet med usikkerhed, og der er i prognoserne ikke taget højde for effekten af de mange tiltag, der er iværk-

sat i Danmark de seneste uger, for at hindre yderligere smittespredning i det danske samfund. Det er vur-

deringen fra Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut, at prognosen baseret på tal fra Italien er mest

sammenlignelig med danske forhold.

Oversigten over kapaciteten af intensive sengepladser med respirator, som kan anvendes til behandling af

patienter med COVID-19 er 940 under epidemiens toppunkt. Der vil således, i henhold til prognosen, væ-

re tilstrækkelig kapacitet af respiratorpladser til at dække behovet.

Sundhedsstyrelsen følger udviklingen i Danmark, og der vil løbende blive udgivet nye prognoser fra Sta-

tens Serum Institut, som er udarbejdet på baggrund af data for udviklingen af den første COVID-19-epi-

demibølge i Danmark. ”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger, idet jeg samtidig gør opmærksom på, at der

udover de 940 pladser, som regionerne kan frigøre til COVID-19 patienter under epidemiens højdepunkt,

også ses på muligheder for at rekvirere respiratorer uden for det offentlige sundhedsvæsen.

Samlet set fremgår det af ovennævnte rapport, at der kan rekvireres respiratorer uden for det offentlige

sundhedsvæsen inden for kort tid fra privathospitaler organiseret i Sundhed Danmark og fra Forsvaret og

Beredskabsstyrelsen. Den samlede kapacitet baseret på indmeldinger fra regioner, Beredskabsstyrelsen,

Forsvaret, private hospitaler og -klinikker er således, at der kan frigøres ca. 1.060 respiratorer til CO-

VID-19.

Det antal respiratorer, som angives ovenfor, er et øjebliksbillede. Sundhedsstyrelsen er fortsat i gang med

at få sikret yderligere kapacitet, og er i fortsat dialog med universiteter og i veterinærtjeneste om at ind-

drage flere respiratorer. Derudover er både regioner og stat i gang med at købe ekstra respiratorer.

Herudover har regionerne et antal intensivpladser med respiratorer til andre svært syge patienter.

Jeg vil endelig gerne understrege, at det er vigtigt, at der sikres tilstrækkeligt med personale til at pleje det

forventede antal patienter, som vil have behov for respiratorbehandling under COVID-19 epidemiens høj-

depunkt.

Spørgsmål nr. 86:

”Hvilke af lovforslagets konkrete tiltag vil regeringen igangsætte efter vedtagelsen, og hvilke vil man af-

vente? ”

Svar:

./.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Jeg kan henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 43 til L 158.

Spørgsmål nr. 87:

”Hvad er fejlraten på de forskellige tests, der anvendes til at teste for COVID-19? ”

Svar:

Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der vedrører fejlraten

for tests for COVID-19.

Jeg svarer dog gerne i muligt omfang på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.

Supplerende svar:

Jeg fremsender hermed et uddybende svar til SUU alm. del spm. 87, som blev oversendt til udvalget d.

29. marts 2020.

Det har ikke været muligt, at indhente et detaljeret bidrag fra Statens Serum Institut inden for fristen. Sta-

tens Serum Institut har dog oplyst, at fejlraten for de PCR test, der anvendes i forbindelse med CO-

VID-19, afhænger af prøvetagningen, herunder hvorfra prøven tages og symptomerne hos patienten. Hvis

prøvematerialet er taget optimalt og indeholder virus, vurderes testen meget sikker. Jeg kan henholde mig

til svaret fra Statens Serum Institut.

Spørgsmål nr. 88:

”Hvilke helt konkrete beregninger ligger til grund for lovforslaget? ”

Svar:

./.

Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158.

Spørgsmål nr. 89:

”Kan ministeren fremlægge de konkrete sundhedsfaglige beregninger, der ligger til grund for lovforsla-

get? ”

Svar:

./.

Jeg kan henvise til mine samtidige svar på spørgsmålene nr. 1 til L 158.

Spørgsmål nr. 90:

”Sundhedsstyrelsen har brugt en sådan SIR (susceptible, infected, recovered) model til at forudsige udvik-

lingen af Corona i Danmark. Kan ministeren fremlægge denne model, modellens inputtal samt de antagel-

ser der er gjort i model? ”

Svar:

Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, som omtaler modeller,

der anvendes for at forudsige udviklingen i COVID-19-smitte.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Jeg svarer dog gerne i muligt omfang på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.

Supplerende svar:

Jeg fremsender hermed et uddybende svar til SUU alm. del spm. 90, som blev oversendt til udvalget d.

29. marts 2020.

Sundhedsstyrelsen udgav d. 30. marts 2020 rapporten ”Status ved indgang til 5. epidemiuge” Af denne

fremgår følgende vedr. styrelsens SIR-model:

”Forskere fra forskellige danske forskningsmiljøer har i samarbejde med Statens Serum Institut udarbej-

det en såkaldt SIR model for et forventet epidemiforløb i Danmark. En SIR model er en matematisk mo-

del, der grupperer befolkningen i tre grupper: De modtagelige (Susceptibles), de smittede (Infected) og de

helbredte (Recovered). Modellen antager, at hele befolkningen som udgangspunkt er modtagelig for coro-

navirus, og at de helbredte er immune.

Modellen er udviklet på baggrund af data fra Norditalien (provinserne Lombardiet, Veneto og Emilia Ro-

magna). ”

./.

Jeg kan endvidere henvise til Statens Serum Instituts vedlagte notat

”status og prognose for epidemiens

fremtidige udvikling”.

Spørgsmål nr. 91:

”Hvordan ser den nuværende udvikling ud i forhold til, hvad der var planlagt/forventet fra sundhedsmyn-

dighedernes side? ”

Svar:

Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, som omtaler modeller,

der anvendes for at forudsige udviklingen i COVID-19-smitte.

Jeg svarer dog gerne i muligt omfang på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.

Spørgsmål nr. 92:

”Nye undersøgelser fra universiteter i England og USA viser, at der muligvis allerede har været en bred

smitte af Corona i befolkningen, der nu er blevet immune. Hvad vil ministeren gøre for at klarlægge dette

tal i Danmark? ”

Svar:

Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der omhandler befolk-

ningens mulige immunitet over for COVID-19.

Jeg svarer dog gerne i muligt omfang på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.

Supplerende svar:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Jeg fremsender hermed et uddybende svar til SUU alm. del spm. 92, som blev oversendt til udvalget den

29. marts 2020.

Ved siden af den nuværende testindsats i sygehusvæsenet arbejder sundhedsmyndighederne sammen med

private aktører intensivt på, at få en væsentlig udvidelse af testkapaciteten, herunder opbygning af en be-

tydelig kapacitet til immuntests for om man har været smittet (serologiske antistof-test). Dermed vil vi

bl.a. have bedre forudsætninger for at vurdere udbredelsen af immunitet i befolkningen.

Spørgsmål nr. 93:

”Ministeren bedes redegøre, om der er i danskernes ageren i denne krisetid findes begrundelser for at fo-

reslå muligheden af at indskrænke danskernes forsamlingsfrihed yderligere? ”

Svar:

./.

Som oplyst i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 er regeringens altoverskyggende hovedprioritet

fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af spredningen af COVID-19 i det danske samfund mest mu-

ligt.

Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag, der er iværksat mod smittespredning, allerede har haft

en betydelig effekt på danskernes aktiviteter og adfærd. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne

er rustet til og har de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af

Coronavirussygdom 2019.

Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand-

lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn-

se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.

Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven-

dige.

Spørgsmål nr. 94:

”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren vil modtage deciderede indstillinger fra Rigspolitiet og

sundhedsmyndighederne inden, at denne lovgivning omsættes til bekendtgørelser og omsættes til virkning

i samfundet, herunder specifikt ift. restriktioner ift. forsamlingsfriheden. ”

Svar:

Det kan oplyses, at der hverken efter den gældende epidemilov eller lovforslaget er fastsat bestemmelser

om, at Rigspolitiet skal afgive indstillinger til brug for udarbejdelsen af bekendtgørelser, der udstedes i

medfør af epidemiloven. Det bemærkes endvidere, at der ikke i almindelighed er fastsat regler om, at der

til brug for udarbejdelsen af sådanne bekendtgørelser, herunder bekendtgørelser udstedt i medfør af lo-

vens § 6, stk. 1, om forbud mod større forsamlinger, skal indhentes indstilling fra sundhedsmyndigheder-

ne. Det bemærkes dog, at der er fastsat bestemmelser om indstilling fra Sundhedsstyrelsen i epidemilo-

vens § 2, stk. 2, (om bl.a. ændringer i lovens liste A og B), § 8 (om tvangsvaccination) og § 23 (om regler

om bl.a. indførsel og udførsel af smitstof fra en smitsom eller anden overførbar sygdom), der ikke foreslås

ændret med lovforslaget.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Det bemærkes endvidere for fuldstændighedens skyld, at det følger af epidemilovens § 10, at sundheds-

og ældreministeren efter rådgivning fra Sundhedsstyrelsen kan bestemme, at de foranstaltninger, der ale-

ne kan iværksættes mod alment farlige sygdomme, jf. §§ 5-9 og 12 a-12 f, også kan iværksættes over for

øvrige smitsomme og andre overførbare sygdomme, når disse optræder på en ondartet måde eller med

stor udbredelse, eller når andre forhold indebærer en særlig stor risiko for smittespredning.

Regeringen følger løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødvendige. I den

forbindelse indgår også erfaringer og anbefalinger fra de relevante myndigheder, herunder Rigspolitiet og

sundhedsmyndighederne.

Herudover skal jeg for så vidt angår udmøntning af bestemmelsen i epidemilovens § 6, stk. 1, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 3, om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted, bemærke, at jeg har til

hensigt at fremsætte et ændringsforslag.

Ændringsforslaget skal sikre, at der alene kan fastsættes regler om forbud mod, at 10 eller færre personer

befinder sig på samme sted, hvis der foreligger oplysninger fra sundhedsmyndighederne, der tilsiger, at et

forbud mod, at flere end 10 personer befinder sig på samme sted, ikke er tilstrækkeligt, og at det således

er nødvendigt – og dermed proportionalt – at iværksætte yderligere initiativer for at forebygge eller ind-

dæmme alvorlig smittespredning af en alment farlig sygdom, herunder COVID-19, her i landet. Det er

således forudsat, at sundheds- og ældreministeren rådfører sig med sundhedsmyndighederne, inden sådan-

ne regler fastsættes.

Endelig bemærkes for så vidt angår den foreslåede nye bestemmelse i epidemilovens § 6, stk. 3, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 4, at sundheds- og ældreministeren efter den foreslåede bestemmelse, når det er nødven-

digt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, efter forhand-

ling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge forbud mod ophold på et be-

stemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det efter politiets skøn er nødven-

digt for at forhindre fare for smitte med en alment farlig sygdom det pågældende sted. Det vil således

være politiet, der efter regler fastsat i medfør af bestemmelsen konkret skal tage stilling til, om der skal

nedlægges opholdsforbud for et bestemt sted.

Spørgsmål nr. 95:

”Ministeren bedes argumentere for nødvendingen af lovforslaget henset til følgende beregninger fra fø-

rende sundhedsøkonomer, jf. artikel på Altinget 27/3-20: ”Sundhedseksperter om overset prognose: Intet

tyder på store kapacitetsproblemer under epidemien” https://www.altinget.dk/artikel/sundhedseksperter-

om-overset-prognose-intet-tyder-paastore-kapacitetsproblemer-under-epidemien”

Svar:

Indledningsvist skal jeg oplyse, at lovforslag L 158 ikke indeholder bestemmelser om begrænsning eller

suspension af patientrettigheder. Bestemmelser herom blev fastsat ved § 1, nr. 16 (epidemilovens § 12 d,

stk. 1), i lov nr. 208 af 17. marts 2020.

./.

Som jeg oplyste i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158, så er regeringens altoverskyggende

hovedprioritet at afbøde de alvorlige konsekvenser af spredningen af COVID-19 i det danske samfund

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

mest muligt. Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag, der er iværksat mod smittespredning, alle-

rede har haft en betydelig effekt. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne er rustet til og har de

fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af Coronavirussygdom

2019.

Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand-

lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn-

se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.

I forhold til spørgsmålet om sundhedsvæsenets kapacitet kan jeg oplyse, at Sundhedsstyrelsen har oplyst,

at styrelsen som følge af COVID-19 forventer et øget pres på sundhedsvæsenet på grund af en stigning i

antallet af patienter med behov for intensiv terapi.

Sundhedsstyrelsen har blandt andet oplyst følgende i sit notat af 8. marts 2020 om suspension af udred-

nings- og behandlingsretten:

”Ved en COVID-19 epidemi i Danmark vil der være behov for at frigøre kapacitet på landets sygehuse

som følge af et stort patientvolumen med COVID-19 med behov for sygehusbehandling, heraf en stor del

med behov for intensiv terapi. Samtidig vil kapaciteten bliver udfordret af behov for udredning af et stor

antal patienter med mistanke om COVID-19 og der vil i perioden også være øget omfang af sygemeldt

personale.

Samlet set vil det derfor være fornuftigt at prioritere således, at patienter med sygdomme, hvor der ikke

er behov for akut behandling, og hvor det er fagligt forsvarligt at udskyde behandlingen, ikke behandles i

perioden. Således kan man prioritere behandlingen af kritisk syge patienter herunder kritisk syge patien-

ter med COVID-19. ”

Denne anbefaling er blandt andet udmøntet ved bekendtgørelse nr. 301 af 28. marts 2020 om begrænsning

af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019

(COVID-19).

Efter § 2, stk. 1, i denne bekendtgørelse kan regionsrådet på baggrund af en samlet vurdering af regionens

samlede behandlings- og personalekapacitet prioritere denne kapacitet til udredning og behandling af pa-

tienter med akutte og livstruende sygdomme, herunder patienter med Coronavirussygdom 2019 (CO-

VID-19), der har behov for sygehusbehandling, herunder intensiv behandling, eller til iværksættelse og

bemanding af andre foranstaltninger i direkte relation til udredning og behandlingen af patienter med Co-

ronavirussygdom 2019 (COVID-19), herunder indsatser vedrørende logistik, særlige hygiejneforanstalt-

ninger m.v.

Efter § 2, stk. 2, kan regionsrådet på baggrund af vurderingen efter stk. 1 beslutte at udskyde planlagte og

fremtidige undersøgelser, behandlinger, indkaldelser m.v., herunder se bort fra tidsfrister og kadencer ef-

ter sundhedslovens § 82 b om retten til hurtig udredning og § 87, stk. 1-3, om udvidet frit sygehusvalg.

Spørgsmål nr. 96:

”Ministeren bedes kommentere høringssvaret fra Sundhedsstyrelsen, herunder især følgende bemærkning:

”Sundhedsstyrelsen understreger i denne forbindelse, at der ikke ud fra sundhedsfaglig dokumentation

kan fastsættes en øvre grænse for et bestemt antal deltagere i en forsamling, men vil foreslå at man anlæg-

ger en mere kvalitativ tilgang, hvor myndighederne konkret vejleder om hvordan forsamlinger, arrange-

menter mv. kan gennemføres forsvarligt ud fra sundhedsfaglige råd”. ”

Svar:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Som oplyst i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158 er regeringen bevidst om, at der ikke nødven-

digvis for hvert enkelt element i lovforslaget foreligger den sædvanlige sundhedsfaglige evidens. Det gæl-

der også den grænse, der foreslås i den foreslåede ændring af epidemilovens § 6, stk. 1, i lovforslagets §

1, nr. 3.

Ikke desto mindre er det efter regeringens opfattelse helt afgørende, at myndighederne er rustet til og har

de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af Coronavirussyg-

dom 2019. Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nød-

vendige handlemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer

for at begrænse smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.

Regeringen påtager sig således med lovforslaget det politiske ansvar for at sikre de fremadrettede mulig-

heder for hurtigt at kunne handle og skride ind for at begrænse smittespredningen og afbøde konsekven-

serne af spredningen.

Spørgsmål nr. 97:

”Ministeren bedes redegøre for sine overvejelser i forhold til at udsætte en 3. behandling af lovforslaget,

herunder især hvad angår spørgsmålet om restriktionerne ift. forsamlinger. ”

Svar:

Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 68 til L 158.

Spørgsmål nr. 98:

”Ministeren bedes redegøre for tidsmæssige scenarier fsva. lovens ikrafttræden og konkrete udmøntning i

bekendtgørelser, herunder især redegøre for påskehelligdagenes indvirkning herpå. ”

Svar:

Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af sprednin-

gen af COVID-19 i samfundet mest muligt. Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag, der er

iværksat mod smittespredning, allerede har haft en betydelig effekt. Det er samtidig helt afgørende, at

myndighederne er rustet til og har de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderlige-

re udbredelse af Coronavirussygdom 2019, og at der udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe disse red-

skaber, hvis der måtte opstå et behov for dem.

Afhængigt af det videre forløb af indsatsen for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af COVID-19

kan det vise sig nødvendigt at ændre de regler, der i dag er fastsat medfør af epidemiloven. Regeringen

følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der eventuelt er nødvendi-

ge. Dette gælder også i påskehelligdagene.

De lovændringer, som er foreslået med L 158, vil ifølge lovforslagets § 2, stk. 1, træde i kraft ved be-

kendtgørelse i Lovtidende.

./.

Der kan endvidere henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 68 vedrørende lovforslaget.

Spørgsmål nr. 99:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

”Ministeren bedes redegøre for spørgsmålet om dommerkendelse fsva. politiets muligheder for at opløse

sammenkomster i private boliger. ”

Svar:

Det følger § 6, stk. 2, i epidemiloven, at sundheds- og ældreministeren efter forhandling med justitsmini-

steren kan fastsætte regler om, at der uden retskendelse er adgang til lokaler og andre lokaliteter med hen-

blik på kontrol af overholdelsen af regler fastsat i medfør af stk. 1, og om politiets bistand i den forbindel-

se.

Bemyndigelsen vil ikke blive benyttet til at fastsætte regler om, at der uden retskendelse er adgang til pri-

vate boliger med henblik på kontrol af overholdelsen af regler fastsat i medfør af stk. 1.

Det betyder, at hvis der måtte blive fastsat regler om forbud mod forsamlinger mv. efter epidemilovens §

6, stk. 1, som ændre ved dette lovforslag, vil politiet for at få adgang til private boliger skulle gå frem

efter de almindelige straffeprocessuelle regler om ransagning i retsplejelovens kapitel 73, jf. § 30 i epide-

miloven.

Det følger af retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 1, at politiet kan foretage ransagning af bl.a. boliger og

andre husrum. Ransagning må kun foretages, hvis den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en

lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og ransagningen må antages at være af væsentlig be-

tydning for efterforskningen, jf. § 794, stk. 1. Derudover er det ved ransagning af boliger og andre hus-

rum mv. et krav, at sagen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængselsstraf, eller at der

er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller genstande, der kan beslaglægges, kan findes ved

ransagningen, jf. § 794, stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af epidemilovens § 30, at

ransagning i sager om overtrædelser af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med rets-

plejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Ransagning må efter § 797, stk. 1, ikke foretages, hvis det efter undersøgelsens formål, sagens betydning

og den krænkelse og ulempe, som undersøgelsen må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt

indgreb. Ransagningen skal således være proportional.

Det følger endvidere af § 796, stk. 2, at afgørelse om ransagning af bl.a. boliger, jf. § 783, stk. 1, nr. 1,

træffes ved rettens kendelse. Det er med andre ord udgangspunktet, at ransagning foretages efter indhen-

telse af retskendelse.

Politiet kan dog træffe beslutning om at foretage ransagningen, såfremt undersøgelsens øjemed ville for-

spildes, hvis retskendelse skulle afventes, jf. § 796, stk. 3. Som eksempel kan nævnes, at en mistænkt kan

nå at bortskaffe bevismateriale, hvis politiet skal afvente, at der kan indhentes en forudgående retskendel-

se. I disse tilfælde forelægger politiet, hvis den, hvis husrum, lokaliteter eller genstande ransagningen ret-

ter sig mod, fremsætter anmodning herom, snarest muligt og senest inden 24 timer sagen for retten, der

ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes. Politiet kan endvidere træffe beslutning om at foretage

ransagningen, hvis den mistænkte, hvis husrum, lokaliteter eller genstande ransagningen retter sig mod,

meddeler skriftligt samtykke hertil, jf. § 796, stk. 5.

./.

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende lovforslaget.

Spørgsmål nr. 100:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

”Ministeren bedes redegøre for konkrete situationer og sammenkomster i private boliger, som kan skøn-

nes at udgøre en særlig fare for smitte med COVID-19. ”

Svar:

./.

Jeg kan henvise til min samtidig besvarelse af spørgsmål nr. 11 (L158).

Spørgsmål nr. 101:

”Ministeren bedes specificere, om myndighederne har konstateret konkrete eksempler, der begrunder et

behov for at lovgive om at give sundhed- og ældreministeren muligheden for at lukke legepladser”.

Svar:

Efter den gældende bestemmelse i epidemilovens § 6 a kan sundheds- og ældreministeren, når det er nød-

vendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte

regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til offentlige institutioner m.v.

Med den foreslåede udvidelse af § 6 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, vil der fremover også kunne fastsættes

regler om adgang til eller restriktioner for brugen af udendørs offentlige institutioner, idrætsanlæg og le-

gepladser og lignende faciliteter, der frembyder smittefare, når det er nødvendigt for at forebygge eller

inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet.

Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af sprednin-

gen af COVID-19 i det danske samfund mest muligt. Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag,

der er iværksat mod smittespredning, allerede har haft en betydelig effekt på danskernes aktiviteter og

adfærd. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne er rustet til og har de fornødne redskaber til at

udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af COVID-19.

Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand-

lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn-

se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.

Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven-

dige.

./.

Der kan i øvrigt henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 16 til L 158.

Som det bl.a. fremgår af besvarelsen, har Rigspolitiet oplyst, at der er meddelt i alt 20 påbud efter be-

kendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og

restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Ud

af de 20 meddelte påbud er to af dem meddelt på samme geografiske placering, men til forskellige per-

sonkredse. De to påbud, som er meddelt samme sted, er begge givet ved en udendørs træningsfacilitet ved

SDU i Odense. Herudover er der ikke geografisk sammenhæng i de meddelte påbud.

./.

Jeg henviser desuden til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 158, hvor af det bl.a. fremgår,

at Sundhedsstyrelsen i styrelsens bemærkninger af 25. marts 2020 til lovforslaget, som jeg oversendte til

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

udvalget forud for førstebehandlingen, oplyste, at det er styrelsens opfattelse, at de mest effektive tiltag til

at hindre smittespredning under en afbødningsstrategi er adfærdsmæssige tiltag i den brede befolkning

såsom opprioritering af hygiejne, selvisolation af personer med symptomer på luftvejsinfektioner bredt

set, samt generelle tiltag til at hindre tætheden af mennesker i det offentlige rum, f.eks. i offentlig trans-

port, herunder øget brug af hjemmearbejde og aflysning/udskydelse af arrangementer med større forsam-

linger.

Spørgsmål nr. 102:

”Ministeren bedes kommentere, om der vil være sundhedsfaglige eller andre argumenter for ikke også at

undtage familierelationer generelt fsva. de foreslåede forsamlingsrestriktioner. ”

Svar:

./.

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L 158.

Spørgsmål nr. 103:

”Under henvisning til artikel 2 i tillægsprotokol 4 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention be-

des ministeren redegøre konkret for, hvilke sundhedsfaglige hensyn der kan begrunde en indskrænkning

af bevægelsesfriheden, så det f.eks. ikke længere er muligt at bevæge sig mellem landsdelene i Danmark.

”

Svar:

I pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er der foretaget en vurdering i forhold til Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 og artikel 2 i 4. tillægsprotokol til konventio-

nen, jf. også vurderingen under pkt. 4.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 133 af 12.

marts 2020. Det fremgår heraf bl.a., at Sundheds- og Ældreministeriets vurdering kan gennemføres inden

for rammerne af de nævnte bestemmelser. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at indgreb efter epidemi-

loven i de nævnte rettigheder vil være foreskrevet ved lov og forfølge vægtige hensyn til den offentlige

sundhed, herunder hensynet til at forebygge eller inddæmme smitte med alment farlige sygdomme her i

landet. Det er endvidere forudsat, at indgrebene alene vil blive fastsat i det nødvendige omfang.

./.

Der kan endvidere henvises til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158.

Spørgsmål nr. 104:

”Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og

restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), at

forbuddet mod at afholde og deltage i indendørs og udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter el-

ler lignende, hvor der er flere end 10 personer til stede, ikke gælder i private boliger. Ministeren bedes

redegøre for, om det vil være muligt sundsfagligt at begrunde et forbud mod at bevæge sig mellem lands-

delene i Danmark, hvis man samtidig opretholder undtagelsen for private boliger i § 1 i bekendtgørelse

om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindel-

se med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). I bekræftende fald bedes ministeren konkret

redegøre for den sundhedsfaglige begrundelse herfor. ”

Svar:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

./.

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 158.

Spørgsmål nr. 105:

”Hvad er den sundhedsfaglige dokumentation for at forbyde, at antallet af borgere, som færdes sammen

maksimalt må være 2 personer, og hvad er begrundelsen for, at det er 2 personer, som er valgt som maksi-

mum? ”

Svar:

./.

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 158.

Spørgsmål nr. 106:

”Ministeren bedes redegøre for, om det vil have en sundhedsfaglig betydning, såfremt man ift. forsam-

lingsrestriktioner satte den øvre grænse ved eksempelvis 5 personer. ”

Svar:

./.

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 158.

Spørgsmål nr. 107:

”Hvad vil regeringen gøre for at oplyse befolkningen om, hvordan yderligere restriktioner fsva. forsam-

lingsfriheden skal forstås? ”

Svar:

Efter den foreslåede affattelse af § 6, stk. 3, i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, kan sundheds- og

ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig

sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge

forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det

efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte for at forhindre fare for smitte med en

alment farlig sygdom det pågældende sted.

Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, vil det i regler, som udstedes i medfør af den fore-

slåede bestemmelse, også skulle fastsættes, hvordan politiets beslutning om at nedlægge forbud mod op-

hold et bestemt sted skal offentliggøres.

Det forudsættes i den forbindelse, at forbuddet offentliggøres på en tydelig måde det pågældende sted ved

skiltning eller lignende, og at der på politiets officielle hjemmeside gives oplysninger om nedlagte forbud.

Endvidere yder myndighederne løbende vejledning om de gældende regler og de seneste nyheder og an-

visninger om COVID-19, bl.a. på politiets officielle hjemmeside om corona-smitte.

Det er i øvrigt mit indtryk, at dansk politi hver eneste dag gør en stor indsats med at vejlede befolkningen

om forståelsen af de gældende regler.

Spørgsmål nr. 108:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

”Hvordan harmonerer det, at regeringen netop har åbnet for flere anlægsinvesteringer i kommuner og re-

gioner – og dermed igangsætter flere byggeprojekter med flere håndværkere på byggepladser til følge –

med muligheden for en eventuel begrænsning af antallet som må færdes sammen i det offentlige rum? ”

Svar:

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås der en ændring af § 6, stk. 1, i den gældende epidemilov. Ved æn-

dringen lægges der op til at ændre bestemmelsens ordlyd, så der bliver mulighed for at fastsætte regler om

forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted.

Det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det fortsat er hensigten, at reglerne

om forbud ikke vil omfatte almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads, men at reglerne dog vil kunne

omfatte forsamlinger på en arbejdsplads, f.eks. fællesmøder.

./.

Som oplyst i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 41 til L 158 vil det bero på en konkret vurdering,

om der er tale om almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads, eller om der er tale om en forsamling.

Almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads omfatter navnlig ophold og færden på arbejdspladsen, som

er et naturligt eller nødvendigt led i udførelsen af det pågældende arbejde.

Jeg vil i øvrigt generelt opfordre til, at alle arbejdspladser – for at forebygge smitte blandt medarbejdere –

følger de generelle retningslinjer fra sundhedsmyndighederne for god hygiejne og iværksætter tiltag for at

forebygge smitte.

For så vidt angår spørgsmålet om en eventuel begrænsning af antallet af personer, som må færdes sam-

men i det offentlige rum, kan jeg henvise til, at regeringens altoverskyggende hovedprioritet fortsat er at

afbøde de alvorlige konsekvenser af spredningen af COVID-19 i det danske samfund mest muligt.

Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag, der er iværksat mod smittespredning, allerede har haft

en betydelig effekt på danskernes aktiviteter og adfærd. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne

er rustet til og har de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af

Coronavirussygdom 2019.

Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand-

lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn-

se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.

Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven-

dige.

Spørgsmål nr. 109:

”Ministeren bedes redegøre for, om regeringen agter at følge forslaget om at udvide muligheden for at

regulere lokaler, som erhvervsdrivende råder over, til også at omfatte udendørs arealer, op med et decide-

ret påbud om at lukke til eksempelvis campingpladser, forlystelsesparker m.v.”

Svar:

Der henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 45 til L 158.

Spørgsmål nr. 110:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

”Ministeren bedes redegøre for, om muligheden for at regulere udendørs arealer også komme til at omfat-

te golfbaner. ”

Svar:

Efter den foreslåede ændring af § 12 b, 1. pkt., i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil der fremover

kunne fastsættes regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til eller brugen af uden-

dørsarealer, som en fysisk eller juridisk person råder over.

Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, vil der herefter kunne fastsættes regler om forbud

mod adgang til eller restriktioner for brug af bl.a. golfbaner.

./.

Som oplyst i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 158 er regeringens altoverskyggende ho-

vedprioritet fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af spredningen af COVID-19 i det danske sam-

fund mest muligt.

Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag, der er iværksat mod smittespredning, allerede har haft

en betydelig effekt på danskernes aktiviteter og adfærd. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne

er rustet til og har de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af

Coronavirussygdom 2019.

Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand-

lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn-

se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.

Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven-

dige.

Spørgsmål nr. 111:

”Ministeren bedes redegøre for, om Danmark følger WHO’s anbefalinger fsva. tests? Hvis ikke – på hvil-

ke områder er der afvigelser, og hvad er begrundelsen herfor? ”

Svar:

Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der vedrører gennemfø-

relsen af tests for COVID-19.

Jeg svarer dog gerne på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.

Spørgsmål nr. 112:

”Ministeren bedes redegøre for, i hvor mange tilfælde politiet har måttet opløse forsamlinger, som følge

af forsamlingsforbuddet på 10 personer. ”

Svar:

./.

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 17 til L 158.

Spørgsmål nr. 113:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke overvejelser regeringen aktuelt har for danskernes afvikling af på-

skeferien fsva. mulighederne for at rejse mellem landsdele og mulighederne for at deltage i private sociale

sammenkomster. ”

Svar:

./.

Som oplyst i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 er regeringens altoverskyggende hovedprioritet

fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af spredningen af COVID-19 i det danske samfund mest mu-

ligt.

Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag, der er iværksat mod smittespredning, allerede har haft

en betydelig effekt på danskernes aktivitet og adfærd. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne

er rustet til og har de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af

Coronavirussygdom 2019.

Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand-

lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn-

se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.

Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven-

dige.

Spørgsmål nr. 114:

”Er der på nuværende tidspunkt tegn på, at det vil blive nødvendigt, at lukke f.eks. Storebæltsbroen og

Københavns Lufthavn for alt unødvendig trafik? ”

Svar:

./.

Som oplyst i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 er regeringens altoverskyggende hovedprioritet

fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af spredningen af COVID-19 i det danske samfund mest mu-

ligt.

Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag, der er iværksat mod smittespredning, allerede har haft

en betydelig effekt på danskernes aktivitet og adfærd. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne

er rustet til og har de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af

Coronavirussygdom 2019.

Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand-

lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn-

se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.

Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven-

dige.

Spørgsmål nr. 115:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke nye beføjelser politiet tildeles med lovforslaget. ”

Svar:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Sundheds- og ældreministeren kan efter den gældende epidemilov bemyndige andre myndigheder til at

udøve de beføjelser, der ved loven er tillagt ministeren, jf. § 1, stk. 2. Ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås

det, at bestemmelsen i epidemilovens § 1, stk. 2, udvides, så ministeren også kan bemyndige andre myn-

digheder til at iagttage de pligter, der ifølge loven påhviler ministeren.

I medfør af den gældende epidemilovs § 1, stk. 2, har sundheds- og ældreministeren f.eks. bemyndiget

politiet til at varetage ministerens beføjelser efter bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud

mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med

håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), jf. bekendtgørelsens § 10.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 3 i epidemilovens § 6. Efter den

foreslåede § 6, stk. 3, kan sundheds- og ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller ind-

dæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren fast-

sætte regler om, at politiet kan nedlægge forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig

adgang, i en bestemt periode, hvis det efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte

med en alment farlig sygdom det pågældende sted.

Politiet tildeles ikke umiddelbart nogen nye beføjelser med lovforslagets § 1, nr. 4, men politiet vil med

hjemmel i bestemmelsen kunne gives hjemmel til at nedlægge forbud som de nævnte, hvis der viser sig

behov herfor.

Det nærmere omfang af politiets beføjelser afhænger således af, hvordan og i hvilket omfang bemyndigel-

sen i lovforslagets § 1, nr. 4, og lovens øvrige bemyndigelser måtte blive udmøntet.

Hertil bemærkes, at regeringens altoverskyggende hovedprioritet fortsat er at afbøde de alvorlige konse-

kvenser af spredningen af COVID-19 i det danske samfund mest muligt. Det er i vid udstrækning vurde-

ringen, at de tiltag, der er iværksat mod smittespredning, allerede har haft en betydelig effekt på dansker-

nes aktivitet og adfærd. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne er rustet til og har de fornødne

redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af COVID-19.

Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand-

lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn-

se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.

Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven-

dige.

Spørgsmål nr. 116:

”Ministeren bedes kommentere samtlige indkomne høringssvar. ”

Svar:

Som det fremgår af afsnit 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har udkastet til lovforslaget ikke

forinden fremsættelsen været sendt i høring. Det skyldes den ekstraordinære situation, hvor de alvorlige

konsekvenser af spredningen af COVID-19 i det danske samfund skal afbødes hurtigst muligt.

Sundheds- og Ældreministeriet har imidlertid i forbindelse med udarbejdelse af udkastet til lovforslaget

sendt udkastet til en række styrelser under ministeriet med henblik på styrelsernes bemærkninger. Det

gælder Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Statens Serum Institut og Styrelsen for Patie-

ntklager.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

./.

Jeg har noteret mig Sundhedsstyrelsens og Styrelsens for Patientsikkerheds bemærkninger. I forhold til

Sundhedsstyrelsens bemærkninger skal jeg dog understrege – som jeg også har oplyst i mit samtidige svar

på spørgsmål nr. 1 til L 158 – at regeringen er bevidst om, at der ikke nødvendigvis for hvert enkelt ele-

ment i lovforslaget foreligger den sædvanlige sundhedsfaglige evidens, men at regeringen ikke desto min-

dre med lovforslaget påtager sig det politiske ansvar for at sikre de fremadrettede muligheder for hurtigt

at kunne handle og skride ind for at begrænse smittespredningen og afbøde konsekvenserne af sprednin-

gen.

Hverken Statens Serum Institut eller Styrelsen for Patientklager har haft bemærkninger til udkastet.

Som det fremgår af mit samtidige svar på spørgsmål nr. 117 til L 158, har Justitsministeriet modtaget e-

mails af 23. og 25. marts 2020, hvor Rigspolitiet fremkommer med bemærkninger til visse dele af et fore-

løbigt udkast til lovforslag. Herudover har der i forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget løbende væ-

ret dialog med Rigspolitiet om den nærmere tekniske udformning af visse dele af lovforslaget, herunder

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12, vedrørende indsamling af oplysninger om flypassagerer.

Ved den nævnte e-mail af 23. marts 2020 kommer Rigspolitiet med bemærkninger til et foreløbigt udkast

til lovforslagets § 1, nr. 2, der vedrører muligheden for at fastsætte regler om adgangen til at klage over

afgørelser truffet efter bemyndigelse fra sundheds- og ældreministeren.

For så vidt angår Rigspolitiets bemærkning vedrørende påbud udstedt efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse

nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner

for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) bemærkes det, at

det bl.a. fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at sådanne påbud er udtryk for faktisk

forvaltningsvirksomhed. Der er således ikke tale om afgørelser i forhold til de pågældende personer.

For så vidt angår Rigspolitiets bemærkning vedrørende udnyttelse af rammebestemmelsen til, at det er

Rigspolitiet, der er klageinstans, bemærkes det, at det bl.a. fremgår af bemærkningerne til lovforslagets §

1, nr. 2, at det i medfør af den foreslåede bestemmelse eksempelvis vil kunne fastsættes, at politiets afgø-

relser i medfør af bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restrik-

tioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) kan påkla-

ges til Rigspolitiet i stedet for til Sundheds- og Ældreministeriet.

Ved den nævnte e-mail af 25. marts 2020 kommer Rigspolitiet med bemærkninger til et foreløbigt udkast

til lovforslagets § 1, nr. 4, der vedrører muligheden for at fastsætte regler om forbud mod ophold på ste-

der, hvortil der er almindelig adgang.

For så vidt angår mailens pkt. 1 om det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb bemærkes det, at der ikke ved

lovforslaget er taget stilling til, om politiets forbud efter regler fastsat i medfør af lovforslagets § 1, nr. 4,

vil være en forvaltningsretlig afgørelse.

Vedrørende mailens pkt. 2, 3 og 4 om præcisering af bemærkningerne til lovforslaget kan det oplyses, at

det bl.a. fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, at det vil bero på en konkret vurdering,

hvornår påbud efter § 2 i bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og

restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) ikke

længere er tilstrækkeligt til at imødegå faren for smittespredning.

Desuden fremgår det af bemærkningerne til § 1, nr. 4, at der ved vurderingen af, om der er grundlag for at

udnytte adgangen til at nedlægge forbud, bl.a. vil kunne tages hensyn til Sundhedsstyrelsens generelle an-

befalinger vedrørende smittefaren fra den pågældende sygdom og de konkrete forhold på stedet.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Herudover foreslås det bl.a. med lovforslagets § 1, nr. 4, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte

regler om, at den, der har rådighed over et sted, som er omfattet af et forbud, efter anmodning fra politiet

skal bistå med opsætning af skilte eller lignende. Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede be-

stemmelse, at regler fastsat i medfør heraf eksempelvis vil kunne indebære, at kommunalbestyrelsen skal

bistå politiet med at opsætte skilte ved kommunens parker eller pladser, som er omfattet af et forbud. Hvis

forbuddet omfatter et sted, som f.eks. en erhvervsdrivende har rådighed over, vil reglerne også kunne in-

debære, at den erhvervsdrivende efter anmodning skal bistå politiet med opsætning af skilte.

For så vidt angår mailens pkt. 5 om økonomiske konsekvenser bemærkes det, at det bl.a. fremgår af pkt. 4

i lovforslagets almindelige bemærkninger, at etableringen og udvidelsen af de foreslåede hjemler ikke i

sig selv medfører merudgifter. Der kan dog være økonomiske og administrative konsekvenser forbundet

med at benytte hjemlerne. Omfanget af disse konsekvenser vil afhænge af udviklingen af den konkrete

situation. Det fremgår desuden, at lovforslaget kan medføre økonomiske konsekvenser på Justitsministeri-

ets område, herunder for politiet og domstolene. Det er dog ikke muligt at kvantificere eventuelle merud-

gifter på nuværende tidspunkt.

Spørgsmål nr. 117:

”Ministeren bedes oversende politiets høringssvar. ”

Svar:

./.

Der henvises til vedlagte e-mails af 23. og 25. marts 2020, hvor Rigspolitiet fremkommer med bemærk-

ninger til visse dele af et foreløbigt udkast til lovforslag. Herudover har der i forbindelse med udarbejdel-

se af lovforslaget løbende været dialog med Rigspolitiet om den nærmere tekniske udformning af visse

dele af lovforslaget, herunder bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12, vedrørende indsamling af op-

lysninger om flypassagerer.

Spørgsmål nr. 118:

”Ministeren bedes oplyse, hvad forventningerne er til reduktion af antal ny-smittede (corona), såfremt

lovforslaget implementeres fuldt ud. ”

Svar:

./.

Som oplyst i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 er det i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag, der

er iværksat mod smittespredning, allerede har haft en betydelig effekt på danskernes aktiviteter og ad-

færd, og at de vil bidrage til at aflaste og afbøde belastningen af sundhedsvæsenet.

Det er samtidig helt afgørende for regeringen, at myndighederne er rustet til og har de fornødne redskaber

til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af Coronavirussygdom 2019.

Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand-

lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn-

se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.

Hvorvidt og i hvilken udstrækning de foreslåede foranstaltninger har effekt, må efter regeringens opfattel-

se vises med tiden. Men regeringen påtager sig med lovforslaget det politiske ansvar for at sikre, at de

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

fremadrettede muligheder for hurtigt at kunne handle og skride ind for at begrænse smittespredningen og

afbøde konsekvenserne af spredningen vil være til stede.

Spørgsmål nr. 119:

”Hvornår forventer ministeren, at smittekurven knækker? ”

Svar:

Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser om prognoser for udviklingen i antallet af

COVID-19-smittede.

Jeg svarer dog gerne i muligt omfang på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.

Spørgsmål nr. 120:

”Ministeren bedes oplyse, om regeringen har særlige overvejelser ifht. ældre demente om deres mulighe-

der for samvær, såfremt lovforslaget implementeres. ”

Svar:

Jeg er meget opmærksom på de særlige udfordringer og problemstillinger, der er forbundet med, at nogle

grupper rammes hårdere end andre af restriktionerne. Det gælder bl.a. borgere med kognitive funktions-

nedsættelser, fx som følge af en demenssygdom, som kan have svært ved at forstå og overholde påbudde-

ne. Vi ved, at borgere, som er ramt af en demenssygdom, ofte er særligt udsatte for ændringer i rammer

og rutiner, samt at restriktioner i forhold til fysisk kontakt med og omsorg fra tætte nærtstående kan virke

særligt indgribende og påvirke disse gruppers livskvalitet og mentale sundhed negativt.

Vi står som bekendt i en helt ekstraordinær situation, hvor det desværre har vist sig nødvendigt at fastsæt-

te regler, der kan fravige anden lovgivning for at sikre, at myndighederne har de rette redskaber med hen-

blik på at forebygge og inddæmme smitte i situationer som den nuværende med udbruddet af COVID-19.

Det gælder eksempelvis i forhold til muligheden for at indføre besøgsforbud eller besøgsrestriktioner på

eksempelvis plejehjem i det omfang, at det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af

en alment farlig sygdom her i landet.

Nogle sårbare grupper er særligt udsatte for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med COVID-19.

Det gælder ældre borgere, især ældre over 80 år, og borgere med hjertekarsygdom, diabetes, lungesyg-

dom, immundefekter og kræft. Derfor har vi også som samfund et særligt ansvar for at sikre, at disse

grupper ikke udsættes for unødig smitterisiko.

Besøgsforbud eller besøgsrestriktioner er et vigtigt redskab til at mindske risikoen for, at der startes nye

smittekæder med potentielt fatale følger for beboere i plejeboliger eller på plejehjem, men også for de

øvrige personer, der kan komme i kontakt med vedkommende eller er afhængige af hjælp fra det samme

personale. Dertil kommer behovet for sikre, at vi ikke sætter sygehusvæsnet under unødigt pres.

Jeg ved, at plejepersonalet rundt omkring i landet er særligt opmærksomme på at skabe så trygge rammer

som muligt omkring bl.a. plejehjemsbeboere med en demenssygdom under de nuværende omstændighe-

der.

Det skal understreges, at der er tale om midlertidige foranstaltninger, der skal ophøre, så snart det ikke

længere er nødvendigt af hensyn til at forebygge eller inddæmme udbredelse af sygdommen. Derfor føl-

ger vi løbende situationen.

Spørgsmål nr. 121:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

”Ministeren bedes oplyse, hvilke overvejelser regeringen har i fht. mennesker, der er psykisk sårbare eller

har en psykisk lidelse, såfremt lovforslaget implementeres og isolation forventeligt vil blive endnu mere

udtalt. ”

Svar:

Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af sprednin-

gen af COVID-19 i det danske samfund mest muligt. Det er helt afgørende, at samfundet og myndighe-

derne er rustet til og har de nødvendige redskaber til at udføre opgaven og modvirke yderligere udbredel-

se af virussen.

I denne helt ekstraordinære situation har det desværre vist sig nødvendigt at fastsætte regler, der kan fra-

vige anden lovgivning og være meget indgribende for den enkelte borger.

Jeg er meget opmærksom på, at nogle sårbare grupper er særligt udsatte og følsomme over for den situa-

tion, vi står i. Det kan fx være psykiske sårbare eller personer med en psykisk lidelse.

Står man i en konkret situation, hvor det bliver nødvendigt at isolere en psykisk sårbar eller sindslidende

person, er det selvfølgelig vigtigt, at det sikres, at der tages alle de hensyn til den pågældende, som kan

lade sig gøre. Det er vigtigt at fastholde relationsarbejdet under hensyn til de ændrede rammer og fx tæn-

ke i alternative kontaktformer.

Jeg har stor forståelse for det savn, som opstår, når vi ikke kan være sammen, som vi plejer. Men vi står i

en situation, hvor det er nødvendigt at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19, og hvor af-

savn kan være med til redde menneskeliv.

Det skal understreges, at der er tale om midlertidige foranstaltninger, der skal ophøre, så snart det ikke

længere er nødvendigt af hensyn til at forebygge eller inddæmme udbredelse af sygdommen.

Spørgsmål nr. 122:

”Ministeren bedes oplyse, om regeringen har overvejelser om foranstaltninger i relation til ensomme og/

eller selvmordstruede, henset til at lovforslagets konsekvens ifht. mulighederne for socialt samvær. I givet

fald, hvilke? ”

Svar:

I denne helt ekstraordinære situation, vi står i, er det endnu mere vigtigt, at alle omkring ensomme borge-

re eller personer med psykiske lidelser er opmærksomme på at fastholde relationsarbejdet med de mest

sårbare i vores samfund, som ikke kan klare hverdagen uden kontakt og støtte.

Jeg kan oplyse, at Sundhedsstyrelsen den 25. marts 2020 har offentliggjort informationsmateriale om go-

de råd om mental sundhed i form af en pjece samt et opslag med titlen: Mental sundhed, gode råd til hvor-

dan du og dine nærmeste kommer godt igennem epidemien med ny coronavirus. Materialet henvender sig

bl.a. til de mere psykisk sårbare borgere med for eksempel angst eller depression, deres pårørende samt

den almene befolkning bredt.

I tillæg til ovenstående materiale forventer Sundhedsstyrelsen tillige at udarbejde informationsmateriale

henvendt til ensomme ældre, ligesom der forventes at blive udarbejdet særskilt materiale til personer med

psykisk sårbarhed. Dette arbejde forventes offentliggjort snarest.

Jeg har stor forståelse for det savn, som opstår, når vi ikke kan være sammen, som vi plejer, og jeg er klar

over, at der med lovforslaget lægges op til yderligere indgribende foranstaltninger, som kan være svære at

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

forstå. Men vi står i en situation, hvor det kan være nødvendigt for at forebygge og inddæmme udbredel-

sen af COVID-19, og hvor dette afsavn kan være med til redde menneskeliv.

Det skal dog understreges, at der er tale om midlertidige foranstaltninger, der skal ophøre, så snart det

ikke længere er nødvendigt af hensyn til at forebygge eller inddæmme udbredelse af sygdommen.

Spørgsmål nr. 123:

”Ministeren bedes redegøre for, om SSI’s adgang til og brug af teledata også skal anvendes til at legitime-

re regeringens overvejelser om at lukke Storebælt, Lillebælt og øvrige broer og færgeforbindelser. ”

Svar:

Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der vedrører Statens

Serum Instituts adgang til og brug af teledata.

Jeg svarer dog gerne på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille spørgsmålet på anden vis.

Spørgsmål nr. 124:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der er brug for at begrænse borgernes ret til at mødes yderligere

henset til, at SSI ift. til de allerede udmeldte restriktioner har vurderet en smittereduktion på 30-50 pct.,

samt at Danmark også i fald, forværringen bliver lige så kraftig som i Italien, vil kunne klares inden for

den tilgængelige hospitalskapacitet i Danmark. ”

Svar:

Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af sprednin-

gen af COVID-19 i det danske samfund mest muligt. Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag,

der er iværksat mod smittespredning, allerede har haft en betydelig effekt.

Ikke desto mindre er det efter regeringens opfattelse helt afgørende, at myndighederne er rustet til og har

de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af Coronavirussyg-

dom 2019. Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nød-

vendige handlemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer

for at begrænse smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.

Regeringen påtager sig således med lovforslaget det politiske ansvar for at sikre de fremadrettede mulig-

heder for hurtigt at kunne handle og skride ind for at begrænse smittespredningen og afbøde konsekven-

serne af spredningen.

./.

Som oplyst i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 95 til L 158, så har Sundhedsstyrelsen oplyst, at styrel-

sen som følge af COVID-19 forventer et øget pres på sundhedsvæsenet på grund af en stigning i antallet

af patienter med behov for intensiv terapi, og at det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at det derfor vil væ-

re fornuftigt at prioritere således, at patienter med sygdomme, hvor der ikke er behov for akut behandling,

og hvor det er fagligt forsvarligt at udskyde behandlingen, ikke behandles i perioden.

Spørgsmål nr. 125:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

”Ministeren bedes redegøre for det sundhedsfaglige argument ved, at regeringen har opfordret danskerne

til ikke at tage i deres sommerhus henset til, at der er større afstand mellem bebyggelserne der end i f.eks.

byområderne, hvor smitteintensiteten i forvejen er størst. ”

Svar:

Jeg vil gerne understrege, at regeringen ikke vil forbyde danskerne at tage i sommerhus.

Selvom jeg har fuld forståelse for danskernes lyst til at rejse i sommerhus og opleve naturen – ikke mindst

jo bedre vejret bliver – vil regeringen ikke desto mindre fortsat opfordre danskerne til at dæmpe rejseakti-

viteten og udskyde påskefrokoster og sammenkomster med familie og venner for at modvirke, at virussen

spreder sig.

Spørgsmål nr. 126:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen mener, at straksbøder og mulighed for fængselsstraf

f.eks. ved fleres ophold på en bænk i solen er proportional med de få problemer og overtrædelser af mak-

simalt 10 personers forsamling, der er konstateret de forgangne uger? ”

Svar:

Det er min opfattelse, at befolkningen generelt udviser stort samfundssind og opfører sig ansvarligt i den-

ne meget alvorlige situation. Det er ligeledes min oplevelse, at den brede befolkning i stor grad efterlever

myndighedernes anbefalinger og de indførte restriktioner og forbud.

Det er samtidig min opfattelse, at dem, der overtræder regler udstedt i medfør af § 6, stk. 1, i epidemilo-

ven skal kunne straffes, herunder for overtrædelse af forbuddet mod større forsamlinger. I den forbindelse

bemærkes det, at det fremgår af § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod

større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndte-

ring af coronavirussygdom 2019 (COVID-19), at den, der overtræder et forbud mod større forsamlinger

mv. efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen, straffes med bøde. En overtrædelse medfører efter Rigsadvokatens

aktuelle vejledende bødetakster som udgangspunkt en bøde på 1.500 kr. i førstegangstilfælde.

Det følger af pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og af bemærkningerne til § 1, nr. 14, at

det forudsættes med lovforslaget, at bødeniveauet for overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 6, stk. 1,

som ændret ved dette lovforslag, som udgangspunkt hæves fra det gældende niveau på 1.500 kr. til 2.500

kr. i førstegangstilfælde, og at der i gentagelsestilfælde vil være grundlag for højere bødestraffe.

Det er min opfattelse, at denne bødestraf er en passende og proportional sanktion over for overtrædelser

af regler udstedt i medfør af epidemilovens § 6, stk. 1, som ændret ved dette lovforslag, herunder regler

om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted.

Der er ikke med lovforslaget lagt op til at fastsætte regler om fængselsstraf for sådanne overtrædelser.

Det er ligeledes min overbevisning, at det er en forudsætning for fortsat opbakning til tiltagene og regler-

ne hos den brede befolkning, der til stadighed overholder myndighedernes retningslinjer, at man ikke

samtidig ser stadig flere, der bryder reglerne, uden at der skrides ind og uden, der er en passende sanktion.

Dette vil potentielt underminere det store flertals motivation til at fortsætte med at holde afstand, aflyse

besøg mm.

Spørgsmål nr. 127:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan borgerne skal bevise deres nære familiære relation. Er det via

pas, særskilte tilladelsesdokumenter eller andet? ”

Svar:

Det er et almindeligt princip i straffesager, at det er politiet og anklagemyndigheden, der har bevisbyrden

for, at der er sket en overtrædelse af en straffebestemmelse.

Det gælder også for overtrædelser af regler udstedt i medfør af epidemilovens § 6, stk. 1, som ændret ved

lovforslaget.

Derudover følger det af retsplejelovens § 750, 1. pkt., at politiet kan foretage afhøringer, men at politiet

ikke kan pålægge nogen at afgive forklaring, og at ingen tvang må anvendes for at få nogen til at udtale

sig. I overensstemmelse hermed følger det af § 752, stk. 1, 1. pkt., at en sigtet inden politiets afhøring skal

gøres udtrykkeligt bekendt med sigtelsen og med, at den sigtede ikke er forpligtet til at udtale sig.

Det følger dog også af retsplejelovens § 750, 2. pkt., at enhver har pligt til på forlangende at oplyse sit

navn, adresse og fødselsdato til politiet. Undladelse heraf straffes med bøde, jf. retsplejelovens § 750, 3.

pkt.

Politiet kan i medfør af retsplejelovens § 755, stk. 1, efter omstændighederne anholde en person som led i

efterforskningen af en strafbar lovovertrædelse, herunder for mulige overtrædelser af retsplejelovens §

750, 2. pkt., hvilket f.eks. kan omfatte, når politiet har mistanke om, at personen har oplyst falske genera-

lier. Anholdelse må dog ikke foretages, hvis mindre indgribende midler er tilstrækkelige, jf. retsplejelo-

vens § 755, stk. 4.

Derudover følger det af epidemilovens § 6, stk. 3, at sundheds- og ældreministeren efter forhandling med

justitsministeren kan fastsætte regler om, at politiet kan anvende den fornødne magt for at sikre, at regler

fastsat i medfør af § 6, stk. 1, overholdes. Denne bestemmelse er udmøntet i § 4, stk. 2, i bekendtgørelse

nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner

for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) med senere æn-

dringer, hvor det fremgår, at politiet kan anvende den fornødne magt i overensstemmelse med lov om po-

litiets virksomhed for at sikre, at forbuddet i bekendtgørelsens § 1 overholdes, og at påbud efter § 2 efter-

kommes.

Som det bl.a. også fremgår af bemærkningerne til § 6, stk. 3, i epidemiloven, jf. Folketingstidende

2019-20, A, L 133 som fremsat, side 24 og 25, findes de generelle betingelser for politiets magtanvendel-

se i politilovens § 16, stk. 1, hvorefter politiets magtanvendelse skal være nødvendig og forsvarlig, og

magtanvendelsen alene må ske med midler og i en udstrækning, der står i rimeligt forhold til den interes-

se, der søges beskyttet. Desuden skal magt anvendes så skånsomt, som omstændighederne tillader, og så-

ledes at eventuelle skader begrænses til et minimum, jf. politilovens § 16, stk. 2.

Jeg har i øvrigt fuld tillid til, at politiet kan varetage opgaven hensigtsmæssigt under udøvelse af det skøn,

som politiet dagligt udøver i forbindelse med udførelsen af politiets opgaver.

Spørgsmål nr. 128:

”Ministeren bedes definere en familiær relation i sit fulde omfang. ”

Svar:

./.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 77 til L 158.

Spørgsmål nr. 129:

”Ministeren bedes oplyse det forventede normal straffeniveau, hvis regeringen vælger at anvende bemyn-

digelsen til at reducere borgernes forsamlingsfrihed til maksimalt to, og politiet f.eks. stopper tre kusiner,

der går en tur sammen. ”

Svar:

Det følger af pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og af bemærkningerne til § 1, nr. 14, at

det forudsættes med lovforslaget, at bødeniveauet for overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 6, stk. 1,

som ændret ved dette lovforslag, som udgangspunkt hæves fra det gældende niveau på 1.500 kr. til 2.500

kr. i førstegangstilfælde, og at der i gentagelsestilfælde vil være grundlag for højere bødestraffe.

./.

For så vidt angår spørgsmålet om nærmeste pårørende henvises til min samtidige besvarelse af spørgemål

nr. 77 til L 158.

Spørgsmål nr. 130:

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan plejeforældre skal beskyttes mod smitte med covid-19, når de

biologiske forældre fortsat har krav på at må tage barnet op og kramme/kysse, hvorefter barnet skal med

plejeforældrene hjem. ”

Svar:

Det er min opfattelse, at befolkningen generelt udviser stort samfundssind og opfører sig ansvarligt i den-

ne meget alvorlige situation, så smittespredningen mindskes mest muligt. Det er ligeledes min oplevelse,

at den brede befolkning i stor grad efterlever myndighedernes anbefalinger om bl.a. god hygiejne og ren-

gøring.

Jeg har stor forståelse for, at et barn og dets biologiske forældre har behov for f.eks. at kunne kramme, og

at plejeforældre derved vil kunne opleve at blive udsat for smitte.

Spørgsmål nr. 131:

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan plejeforældre er stillet, hvis der indføres et forsamlingsforbud

med maksimalt to personer, når der skal afholdes samvær mellem barnet og dets biologiske forældre

under overværelse af kommunal medarbejder samt plejeforældre. ”

Svar:

./.

Jeg kan henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L 158.

Spørgsmål nr. 132:

”Ministeren bedes redegøre for, om der er eksempler på situationer eller sammenkomster i private hjem,

som begrunder, at politiet skal have mulighed for at opløse sammenkomster i private hjem. ”

Svar:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

./.

Der henvises til mine samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 11 og 99 til L 158.

Spørgsmål nr. 133:

”Hvordan vil ministeren sikre, at svenskere, der stadig pendler til Danmark for at varetage et arbejde,

f.eks. i sundhedssektoren, eller danskere, der har arbejde i Sverige, ikke bringer smitte med ind i Dan-

mark? ”

Svar:

Danske statsborgere kan som bekendt altid indrejse i Danmark (https://politi.dk/coronavirus-i-danmark).

Det er i øvrigt min opfattelse, at befolkningen generelt udviser stort samfundssind og opfører sig ansvar-

ligt i denne meget alvorlige situation, så smittespredningen mindskes mest muligt. Det er således min op-

levelse, at den brede befolkning i stor grad efterlever myndighedernes anbefalinger om at tage hensyn til

andre ved at blive hjemme, hvis de er syge, og at holde god hygiejne m.v.

Sundheds- og Ældreministeriet har endvidere indhentet et bidrag fra Udlændinge- og Integrationsministe-

riet, der har oplyst følgende:

”Det fremgår af retningslinjerne for indrejse i Danmark, at udlændinge, der udviser tydelige sygdoms-

tegn, fx hoste, feber o.l, ikke vil få lov at rejse ind i Danmark uanset formål (https://politi.dk/coronavirus-

i-danmark). ”

Spørgsmål nr. 134:

”Vil sociale tilbud, som f.eks. botilbud og anbringelsessteder, hvor børn, unge og voksne midlertidigt el-

ler permanent har deres hjem, samt væresteder, natvarmestuer og lignende sociale tilbud for udsatte men-

nesker, hvor der ikke foregår en formel visitation, være omfattet af et forsamlingsforbud udstedt efter § 6,

stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme? Eller vil disse tilbud

være undtaget fra forsamlingsforbuddet på samme måde som kollegieboliger med fælles køkken- og/eller

badefaciliteter og lignende boligfællesskaber, jf. bemærkningerne til lovforslaget? ”

Svar:

./.

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L 158, hvoraf det bl.a. fremgår, at den

foreslåede ændring af § 6, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, navnlig indebærer, at der også vil kunne fast-

sættes regler om forbud mod mindre forsamlinger mv. Dermed vil der som den nedre grænse kunne fast-

sættes regler om forbud mod, at tre personer eller flere befinder sig på samme sted.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes, at der ikke vil blive fastsat regler om forbud mod, at

tre medlemmer eller flere af samme husstand befinder sig på samme sted.

Det forudsættes endvidere, at der ikke vil blive fastsat regler om forbud mod, at personer, som ikke tilhø-

rer samme husstand, men hvis boligforhold tilsiger, at de i praksis ikke kan undgå et vist mål af omgang

med hinanden, befinder sig på samme sted. Det gælder f.eks. studerende i kollegieboliger med fælles køk-

ken- og/eller badefaciliteter og lignende boligfællesskaber. De botilbud og anbringelsessteder, væresteder

mv. og sociale tilbud, der spørges til, vil efter omstændighederne kunne være omfattet af denne forudsæt-

ning. Det vil bero på en konkret vurdering af det enkelte tilbud mv.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Det vil være muligt at fastsætte, at flere personer skal undtages, hvis et sådant forbud måtte blive fastsat

ved bekendtgørelse, men det vil samtidig skulle indgå i overvejelserne, at en udvidelse af den undtagne

personkreds vil kunne vanskeliggøre håndhævelsen af forbuddet, ligesom et større antal undtagelser vil

kunne begrænse effekten af en udvidelse af forbuddet i relation til at mindske smittespredningen.

Spørgsmål nr. 135:

”Vil sociale tilbud, som f.eks. botilbud og anbringelsessteder, hvor børn, unge og voksne midlertidigt el-

ler permanent har deres hjem, samt væresteder, natvarmestuer og lignende sociale tilbud for udsatte men-

nesker, hvor der ikke foregår en formel visitation, kunne være omfattet af et adgangsforbud udstedt efter

§ 6a, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme? ”

Svar:

Efter den gældende bestemmelse i epidemilovens § 6 a kan sundheds- og ældreministeren, når det er nød-

vendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte

regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til offentlige institutioner m.v.

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 133 som fremsat, side 25,

kan bestemmelsen bruges til at fastsætte regler om forbud mod adgang til bl.a. biblioteker, svømmehaller

m.v.

Det bemærkes, at epidemilovens § 6 a alene giver hjemmel til at fastsætte regler for offentlige institutio-

ner og dermed ikke for botilbud, anbringelsessteder, væresteder mv. og andre sociale tilbud, der f.eks. er

etableret af frivillige foreninger.

I medfør af bl.a. epidemilovens § 6 a har sundheds- og ældreministeren udstedt bekendtgørelse nr. 224 af

17. marts 2020 om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse

lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) med senere ændring. Be-

kendtgørelsens § 5 indeholder regler om, at offentlige kultur-, kirke- og fritidsinstitutioner skal holde de-

res lokaler lukket for offentligheden.

Bo- og opholdssteder mv. af den art, der henvises til i spørgsmålet, vurderes ikke i almindelighed at være

omfattet af denne bestemmelse. Bekendtgørelsens § 7 indeholder regler om, at bl.a. offentlige institutio-

ner, som har rådighed over lokaler, hvortil offentligheden har adgang, skal opfylde en række krav. Be-

stemmelsen omfatter således alene de i spørgsmålet nævnte institutioner, i det omfang der er tale om of-

fentlige institutioner, hvortil offentligheden har adgang.

Den foreslåede udvidelse af § 6 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, vurderes ikke at have betydning for de insti-

tutioner mv., der er omtalt i spørgsmålet. Med udvidelsen foreslås det således, at der fremover også vil

kunne fastsættes regler om adgang til eller restriktioner for brugen af udendørs offentlige institutioner,

idrætsanlæg og legepladser og lignende faciliteter, der frembyder smittefare, når det er nødvendigt for at

forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet.

I medfør af bestemmelsen vil der bl.a. kunne fastsættes regler om idrætsanlæg og legepladser. Herudover

vil der kunne fastsættes regler om lignende faciliteter, som frembyder smittefare. Det omfatter eksempel-

vis udendørs fitnessanlæg, hvor brugerne rører ved de samme redskaber. Også faciliteter, der som følge

af, at brugerne ved anvendelse heraf kan komme i tæt kontakt med hinanden med heraf følgende smittefa-

re, vil kunne være omfattet.

Spørgsmål nr. 136:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

”Vil et forbud mod at forsamles mere end to personer på samme sted også omfatte situationer, hvor to

personer opholder sig samme sted, og en eller begge er ledsaget, f.eks. af en pædagog eller en anden støt-

teperson, hvis denne ledsagelse er en forudsætning for, at den eller de pågældende har mulighed for at

bevæge sig ud i det offentlige rum? Og vil et forbud mod at forsamles mere end to personer på samme

sted også omfatte situationer, hvor f.eks. en medarbejder fra et botilbud eller et anbringelsessted opholder

sig på et offentligt sted sammen med 2 eller flere personer fra f.eks. botilbuddet eller anbringelsesstedet,

fordi dette er nødvendigt af ressourcemæssige årsager? ”

Svar:

./.

Jeg kan henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 41 til L 158, hvor det bl.a. anføres, at det

fremgår af pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det fortsat er hensigten, at reglerne

om forbud udstedt i medfør af epidemilovens § 6, stk. 1, ikke vil omfatte almindelig tilstedeværelse på en

arbejdsplads. Det vil bero på en konkret vurdering, om der er tale om almindelig tilstedeværelse på en

arbejdsplads, eller om der er tale om en forsamling. Almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads omfat-

ter navnlig ophold og færden på arbejdspladsen, som er et naturligt eller nødvendigt led i udførelsen af

det pågældende arbejde.

./.

Jeg kan endvidere henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 134 til L 158, hvori det bl.a. an-

føres, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at der ikke vil blive fastsat regler om

forbud mod, at personer, som ikke tilhører samme husstand, men hvis boligforhold tilsiger, at de i praksis

ikke kan undgå et vist mål af omgang med hinanden, befinder sig på samme sted. Det gælder f.eks. stude-

rende i kollegieboliger med fælles køkken- og/eller badefaciliteter og lignende boligfællesskaber. Som

anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 134 til L 158 vil botilbud og anbringelsessteder efter omstændighe-

derne kunne være omfattet af denne forudsætning. Det vil bero på en konkret vurdering af det enkelte

botilbud eller anbringelsessted.

./.

Jeg kan i øvrigt henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L 158.

Spørgsmål nr. 137:

”Ministeren bedes, jf. svar på spm. 19, redegøre for, hvordan andet meningsbefordrende øjemed skal defi-

neres? ”

Svar:

./.

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 19 til L 158, er det i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts

2020 om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i for-

bindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) fastsat, at bekendtgørelsens §§ 1 og 2

om forbud mod større forsamlinger mv. ikke gælder for forsamlinger med et politisk eller andet menings-

befordrende øjemed.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Undtagelsen for forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed skal navnlig ses i

lyset af forsamlingsfriheden efter grundlovens § 79 og EMRK artikel 11. Der er redegjort nærmere for

forholdet mellem de nævnte bestemmelser og lovforslag nr. L 158 i besvarelsen af spørgsmål nr. 19 til L

158 og i pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Der kan endvidere henvises til pkt. 4.1.3 i

de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 133 af 12. marts 2020, jf. Folketingstidende 2019-20, A,

L 133 som fremsat, side 13 f., hvoraf følgende bl.a. fremgår:

”Det er almindeligt antaget i den forfatningsretlige litteratur, at grundlovens § 79, 3. pkt., ikke udtømmen-

de gør op med de indgrebsmuligheder, der er over for forsamlinger. Det er således bl.a. antaget, at der – i

det omfang der er hjemmel hertil i anden lovgivning – uafhængigt af grundlovens § 79, 3. pkt., kan fore-

tages indgreb af hensyn til andre væsentlige offentlige eller private interesser, forudsat at der ikke dermed

er tilsigtet et indgreb i forsamlingens ytringstilkendegivelse som sådan, jf. bl.a. Poul Andersen, Dansk

Statsforfatningsret (1954), side 700 ff. og 706 ff., Als Ross, Dansk Statsforfatningsret (3. udgave v. Ole

Espersen, 1980), side 773 ff., og Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 3 (3. udg., 2003), side 131 f. Som

eksempel nævner Poul Andersen, a.st., side 706 f., at sygdomme ifølge den daværende epidemilovs § 22

kan begrunde et forbud mod afholdelse af offentlige møder.

Højesteret tog ved dom af 16. august 1999 (optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1999, s. 1798) stilling til

bestemmelsen i § 1 i lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om forbud mod ophold i bestemte ejendomme (rock-

erloven), der indeholder hjemmel for politiet til at forbyde en person at opholde sig i en bestemt ejendom

under nærmere angivne betingelser.

Højesteret anfører i dommens præmisser bl.a., at grundlovens § 79 om forsamlingsfrihed af hensyn til

muligheden for gennem forsamlinger at befordre meningstilkendegivelser sikrer, at forsamlinger kan af-

holdes uden forudgående tilladelse fra en offentlig myndighed og ikke vilkårligt kan forbydes. Bestem-

melsen hindrer imidlertid ikke, at der ved lov fastsættes regler, som – uden at være rettet mod en forsam-

lings meningstilkendegivelser – begrænser forsamlingsfriheden, når dette sker til beskyttelse af andre væ-

sentlige interesser, herunder andres liv og velfærd, idet sådanne begrænsninger dog ikke må gå videre

end, hvad der er nødvendigt for en sådan beskyttelse, jf. herved også EMRK artikel 11. ”

Som det fremgår, er det antaget, at forsamlingers ytringstilkendegivelser nyder en særlig beskyttelse i

grundlovens § 79, der betegnes som en politisk frihedsrettighed. Noget tilsvarende gør sig gældende for

EMRK artikel 11. Bestemmelsen om forsamlinger med et ”politisk eller andet meningsbefordrende øje-

med” i § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 er således udtryk for, at ikke alene ytringstil-

kendegivelser, der kan betegnes som politiske, men også andre meningstilkendegivelser, f.eks. om sam-

fundsmæssige forhold i øvrigt, undtages fra forbuddene i bekendtgørelsens §§ 1 og 2.

Spørgsmål nr. 138:

”Kan styrelsen kræve at få udleveret dankorttransaktioner, jf. Berlingske 29/3-20: ”Mistænkt for at være

smittet? Styrelse kan kræve at få udleveret dine dankorttransaktioner””?

Svar:

Jeg kan oplyse, at det bl.a. følger af § 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 216 af 17. marts 2019 om oplys-

ningsforpligtelser samt behandling af personoplysninger med henblik på at hindre udbredelse og smitte i

forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), at juridiske personer er forpligtet

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

til efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed eller politiet at afgive relevante oplysninger som

f.eks. oplysninger om navn og adresse på betalingskortindehaver samt tid og sted for betalingstransaktio-

ner Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 1, 3. pkt., at Styrelsen for Patientsikkerhed og politiet kun

kan anmode om oplysninger omfattet af 1. pkt., når det er nødvendigt med henblik på at hindre udbredel-

se og smitte af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

Denne bekendtgørelse er udstedt i forbindelse med udmøntning af lov nr. 208 af 17. marts 2020 om æn-

dring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foran-

staltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.).

Styrelsen vil således – hvis betingelserne i bestemmelsen i øvrigt er opfyldt – efter omstændighederne

kunne afkræve nærmere angivne oplysninger om betalingstransaktioner (navn og adresse på betalingskor-

tindehaver, tid og sted for betalingstransaktioner) fra juridiske personer, dvs. virksomheder.

Men jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at denne bekendtgørelse bliver ændret, således at bl.a. adgangen

til at indhente oplysninger om navn og adresse på betalingskortindehaver samt tid og sted for betalings-

transaktioner udgår af bekendtgørelsen. Ændringen vil træde i kraft snarest muligt.

Baggrunden herfor er bl.a., at Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at styrelsen ikke har anvendt be-

stemmelsen, siden bestemmelsen trådte i kraft den 18. marts 2020. Styrelsen har desuden oplyst, at styrel-

sen heller ikke aktuelt har behov for sådanne oplysninger.

Spørgsmål nr. 139:

”Ministeren bedes, jf. svar på spm. 51, redegøre for, hvilke særlige tilfælde der har været givet tilladelse

til vedrørende udgang og besøg under Corona-krisen fra 18/3-20 i landets fængsler og arresthuse. ”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen bedt Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminal-

forsorgen, der har oplyst følgende:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen indhentet oplysninger fra de fire kriminal-

forsorgsområdet. Det bemærkes, at oplysningerne er baseret på manuelle gennemgange og derfor kan væ-

re behæftet med en vis usikkerhed.

Direktoratet for Kriminalforsorgen kan herefter oplyse, at der i forhold til besøg ikke har været nogen

tilfælde, hvor der siden 18. marts 2020 er dispenseret i forhold til reglerne om afskæring af besøg til pårø-

rende, venner og bekendte.

Med hensyn til udgang har der siden den 18. marts 2020 været givet tilladelse hertil med henblik på at

møde i retten, at deltage i en nærtstående persons begravelse, at besøge en nærtstående person, der er al-

vorligt syg, samt med henblik på sundhedsbesøg. Kriminalforsorgsområdernes oplysninger omfatter ikke

personalets transport af varetægtsarrestanter til f.eks. afhøringer og aflæggelse af dna-prøve. ”

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Spørgsmål nr. 140:

”Ministeren bedes begrunde, hvorfor man ikke har undtaget bosteder og plejefamilier på linje med kolle-

gieboliger, jf. svaret på spm. 20? ”

Svar:

Jeg kan oplyse, at der i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, vedrørende den foreslåede ændring af

epidemilovens § 6, stk. 1, ikke er foretaget en udtømmende oplistning af boligfællesskaber, som vil kunne

undtages fra forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted. Der er alene tale om eksempler.

Lignende boligformer vil derfor efter en konkret vurdering ligeledes kunne undtages.

Hertil kommer, at der som udgangspunkt ikke vil være hjemmel i epidemilovens § 6, stk. 1, som ændret

ved lovforslaget, til at fastsætte regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted i pri-

vate boliger.

Spørgsmål nr. 141:

”Skal svaret på spm. 39 forstås sådan, at forældre, værge m.v. fortsat skal kunne se sit barn, hvis det er

anbragt, og børnene har ret til at se sine forældre? ”

Svar:

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 39, vil besøgsrestriktioner på anbringelsessteder ikke

forhindre, at forældre kan besøge deres barn.

Det fremgår således af lovforslaget, at der vil kunne fastsættes regler om undtagelser til forbud eller re-

striktioner, og at det i den forbindelse forudsættes, at der fastsættes regler, der undtager besøg i kritiske

situationer fra en borgers nære pårørende.

Det fremgår endvidere, at der ved kritiske situationer forstås f.eks. forældres eller andre nære pårørendes

besøg hos et barn.

Om begrebet nære pårørende kan jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 37 til L 158. Heraf frem-

går det bl.a., at familieforholdet ikke altid vil være afgørende for at anse en person for nærmeste pårøren-

de.

Spørgsmål nr. 142:

”Må de, som bor i plejeboliger, tage på besøg, til begravelse eller andet, når de ikke må få besøg, jf. svar

på spm. 38? ”

Svar:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 10, vedrører adgang til bl.a. at fastsætte regler for forbud og restrik-

tioner for besøgendes adgang til plejeboliger, aflastningspladser, anbringelsessteder og botilbud m.v., det

vil sige regler for, hvornår beboere på disse steder og tilbud kan eller ikke kan modtage besøg.

Formålet med at kunne fastsætte regler for forbud og besøgendes adgang til sådanne steder er at beskytte

de sårbare grupper, som kan opholde sig på disse steder, mod at blive smittet med COVID-19.

Adgangen for beboerne på disse steder og tilbud til selv at tage ud og aflægge besøg hos andre eller på

andre steder er derimod omfattet af de samme anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, der gælder for den øv-

rige befolkning, om, hvordan vi skal omgå hinanden, bl.a. at vi skal minimere aktiviteter, hvor vi har kon-

takt til andre, herunder begrænser antallet af besøg, aflyser besøg, hvis man får symptomer på luftvejsin-

fektion, og sikrer nem adgang til håndhygiejne.

Beboere i plejeboliger, aflastningspladser, anbringelsessteder og botilbud m.v. vil således kunne aflægge

besøg hos andre eller på steder uden for deres bolig i samme omfang som øvrige borgere – forudsat, at de

er i stand hertil, og at det kan lade sig gøre inden for de driftsmæssige rammer, der er for den pågældende

plejebolig, aflastningsplads, anbringelsessted og botilbud m.v.

Spørgsmål nr. 143:

”Der ønskes et tydeligt svar på spm. 22 vedrørende privatskov: Ja eller nej? ”

Svar:

./.

Som oplyst i min besvarelse af 29. marts 2020 af spørgsmål nr. 22 til L 158 lægges der med den foreslåe-

de affattelse af § 6, stk. 3, i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, op til, at sundheds- og ældreministe-

ren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i

landet, efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge forbud

mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det efter poli-

tiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte med en alment farlig sygdom det pågældende sted.

Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, vil der alene kunne nedlægges forbud for et min-

dre, afgrænset område.

Som det ligeledes fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, vil politiets forbud efter regler fastsat i

medfør af bestemmelsen bl.a. kunne omfatte offentlige parker, strande, pladser, veje, forlystelsesparker,

banegårde og lufthavne og forretninger og indkøbscentre i åbningstiden. Der er ikke i bemærkningerne

taget stilling til, om et forbud vil kunne omfatte private skove.

Politiet vil efter omstændighederne kunne nedlægge et sådant forbud, hvis de øvrige betingelser for at

nedlægge et forbud er opfyldt, i det omfang, der er almindelig adgang til den pågældende private skov.

For så vidt angår spørgsmålet om almindelig adgang vil reglerne i naturbeskyttelsesloven om ret til at

færdes i privatejede skove skulle indgå i vurderingen.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Det følger af naturbeskyttelsesloven, at skove er åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold,

hvis der er lovlig adgang dertil, jf. § 23, stk. 1, 1. pkt. Det gælder dog ikke for skovarealer, der er afmær-

ket som militære anlæg, jf. § 23, stk. 1, 2. pkt. Endvidere følger det af § 23, stk. 2, at offentlighedens

adgang ikke må forhindres eller vanskeliggøres. Der må ikke opsættes usædvanlige hegn omkring skove.

For så vidt angår offentlighedens færdsel i privatejede skove følger det af § 23, stk. 5, at færdsel til fods

og på cykel kun må ske ad stier og veje. Der er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang, og ophold må ikke

finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger. Ejeren af privatejede skove på

mindre

end 5

ha kan ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 fastsætte indskrænkninger i of-

fentlighedens adgang, jf. § 23, stk. 6. Endelig følger det af § 23, stk. 7, at de ovenanførte regler i § 23, stk.

5 og 6, ikke gælder for skove, der ejes af offentlige stiftelser.

På den baggrund er det vurderingen, at der i medfør af lovforslagets § 1, nr. 4, efter omstændighederne vil

være hjemmel til, at politiet vil kunne nedlægge forbud mod ophold i et mindre, afgrænset område i en

privatskov over 5 ha. Det bemærkes i den forbindelse, at det vil være en forudsætning for at nedlægge et

sådant forbud, at de øvrige betingelser for at nedlægge et forbud er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Spørgsmål nr. 144:

”Kan ministeren, jf. svar på spm. 99, bekræfte, at en husundersøgelse kan blive iværksat uden en dom-

merkendelse? Eller hvordan skal bemærkningerne om bevismaterialet i forhold til svaret forstås? Kan

man f.eks. lave en mindehøjtidelighed? ”

Svar:

./.

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 11 til L 158, er udgangspunktet efter bemærkninger-

ne til lovforslaget, at bemyndigelsen i § 6, stk. 1, som ændret med lovforslaget, ikke vil blive anvendt til

fastsætte regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted i private boliger.

Bemærkningerne forudsætter dog også, at der, hvis det måtte være nødvendigt, kan fastsættes regler, som

forbyder sammenkomster med personer uden for husstanden i private boliger, hvis sammenkomsten sker

på en sådan måde, at det skønnes at udgøre en særlig fare for smitte med Coronavirussygdom 2019 (CO-

VID-19). Som det videre fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 11, sigtes der med henvisningen til

de nævnte sammenkomster særligt til arrangementer mv., som kan sidestilles med arrangementer mv. på

natklubber, barer og diskoteker.

Der sigtes således ikke til, at de nævnte sammenkomster vil omfatte mindehøjtideligheder i private hjem,

og der vil derfor ikke blive fastsat regler om forbud mod sådanne sammenkomster.

Derudover fremgår det af min besvarelse af spørgsmål nr. 99, at bemyndigelsen i epidemilovens § 6, stk.

2, ikke vil blive benyttet til at fastsætte regler om, at der uden retskendelse er adgang til private boliger

med henblik på kontrol af overholdelsen af regler fastsat i medfør af § 6, stk. 1.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Som det videre fremgår af besvarelsen, vil politiet for at få adgang til private boliger skulle gå frem efter

de almindelige straffeprocessuelle regler om ransagning i retsplejeloven.

Efter retsplejelovens § 796, stk. 2, skal en afgørelse om ransagning af bl.a. boliger, jf. § 783, stk. 1, nr. 1,

træffes ved rettens kendelse. Det er med andre ord udgangspunktet, at en ransagning foretages efter ind-

hentelse af forudgående retskendelse. Bestemmelsen er udtryk for det generelle princip i straffeprocessen,

at straffeprocessuelle tvangsindgreb alene kan foretages af politiet på baggrund af en retskendelse, hvor-

ved det er konstateret, at lovens betingelser for tvangsindgrebet er opfyldt i det konkrete tilfælde.

Politiet kan dog træffe beslutning om at foretage ransagning, såfremt undersøgelsens øjemed ville forspil-

des, hvis retskendelse skulle afventes, jf. § 796, stk. 3. I disse tilfælde forelægger politiet, hvis den, hvis

husrum, lokaliteter eller genstande ransagningen retter sig mod, fremsætter anmodning herom, snarest

muligt og senest inden 24 timer sagen for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes.

Eksemplet om bortskaffelse af bevismateriale i min besvarelse af spørgsmål nr. 99 skal alene ses som et

typeeksempel på, at betingelsen om ransagning ”på øjemedet” vil kunne være opfyldt, da bevismaterialet

i eksemplet ville være bortskaffet – og dermed ville også selve formålet med ransagningen falde bort –

hvis politiet skulle afvente en retskendelse.

Det bemærkes i øvrigt, at ovennævnte undtagelse om, at tvangsindgrebet kan foretages uden forudgående

retskendelse, hvis ”indgrebets øjemed ville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes” (også kaldet

”på øjemedet”), ikke alene gælder for ransagning men også for en lang række af de øvrige bestemmelser i

retsplejeloven, herunder i forhold til indgreb i meddelelseshemmeligheden, agentvirksomhed, forstyrrelse

eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation, legemsbesigtigelse og beslaglæggelse.

Som det fremgår ovenfor, vil der således i forhold til straffeprocessuelle indgreb uden samtykke altid væ-

re krav om enten forudgående eller efterfølgende retskendelse. Det er dog kun et krav, at der indhentes

efterfølgende retskendelse, hvis den, hvis husrum, lokaliteter eller genstande ransagningen retter sig mod,

fremsætter anmodning herom.

Spørgsmål nr. 145:

”Ministeren bedes redegøre for, om Danmark følger WHO’s anbefalinger fsva. tests? Hvis ikke – på hvil-

ke områder er der afvigelser, og hvad er begrundelsen herfor? Spørgerne mener, at spørgsmålet er helt

relevant for behandlingen af L 158 og hele spørgsmålet om, hvad der skal til i forhold til at anvende de

yderligere beføjelser, der ligger i L 158. ”

Svar:

WHO anbefaler omfattende brug af test men har ikke konkrete målsætninger om antallet af test. Samtidig

anerkender WHO, at kapacitet også er en væsentlig faktor.

Det er det klare strategiske mål, at der skal testes langt flere i Danmark, i tråd med WHO’s anbefalinger.

Sundhedsstyrelsen har 25. marts 2020 udsendt opdaterede retningslinjer for håndteringen af COVID-19 i

sundhedsvæsenet. I takt med at epidemien udvikler sig, skal vi kunne teste langt flere.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Desværre er der global mangel på testudstyr, og det mærkes også ude i regionerne. Derfor arbejdes der

også intensivt og kreativt på at øge testkapaciteten i samarbejde med både private og offentlige aktører. I

takt med at testkapaciteten udbygges, vil der blive plads til, at langt flere kan testes.

Danske Regioner har 27. marts 2020 meldt ud, at regionernes testkapacitet bliver forøget til mere end

5.000 daglige test, og at de med den nuværende lagerbeholdning kan sikre denne kapacitet i 14 dage.

Spørgsmål 146:

”Hvornår forventer ministeren, at smittekurven knækker. ”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Statens Serum Institut, der

kan oplyse følgende:

”Epidemikurve

Med udgangspunkt i data fra COVID-19-epidemien i Italien er der opstillet en prognose for, hvordan epi-

demien kan udvikle sig i Danmark, hvis den forløb på samme vis som i de tre hårdest ramte regioner i

Norditalien (Lombardiet, Veneto og Emilia Romagna), et såkaldt worst-case-scenario. I dette scenarie

opereres med et 13 uger langt epidemiforløb. Når vi plotter antallet af indlagte tilfælde i DK på kurven er

der noget der tyder på, at vi er lidt længere inde i epidemien end hidtil antaget, således at vi nu har over-

stået fjerde epidemiuge. Ifølge denne prognose vil udbruddet toppe allerede primo april uden tiltag.

Figur 1. Antal nyindlagte COVID-19 tilfælde per epidemiuge i Danmark op til d. 26. marts i for-

hold til en model baseret på det Norditalienske (Lombardiet, Veneto og Emilia Romagna) scenarie

Det ser imidlertid ud til, at smittespredningen er bremset lidt op, hvilket tyder på en begyndende effekt af

regeringens tiltag. Med de igangværende tiltag forventes det, at kurven topper senere og bliver mere affla-

det. Såfremt den nuværende indsats fastholdes gennem lang tid, er det sandsynligt, at epidemien vil fort-

sætte i en relativ afdæmpet form, samtidig med, at risiko for overbelastning af sundhedsvæsenet er redu-

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

ceret set i forhold til et norditaliensk scenarie. Såfremt man derimod beslutter at ophæve alle tiltag efter

den 13. april 2020, vil smittepresset stige betydeligt. Forløbet af epidemien vil derfor afhænge af, hvornår

og hvordan man vil løfte diverse tiltag. Der er nedsat en ad-hoc ekspertgruppe sammen med Statens Se-

rum Institut, der netop arbejder med forskellige typer af epidemimodeller, der kan bruges til bedre at for-

udse forløbet af epidemien, når man tager højde for effekten af forskellige tiltag hver for sig og kombine-

ret. ”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Spørgsmål nr. 147:

”Ministeren bedes redegøre for, om SSIs adgang til og brug af teledata også skal anvendes til at legitime-

re regeringens overvejelser om at lukke Storebælt, Lillebælt og øvrige broer og færgeforbindelser.

Spørgerne mener, at spørgsmålet er helt relevant for behandlingen af L 158 og hele spørgsmålet om, hvad

der skal til i forhold til at anvende de yderligere beføjelser, der ligger i L 158. ”

Svar:

./.

Som oplyst i svar på spørgsmål nr. 123 til L 158, indeholder lovforslaget ikke bestemmelser eller be-

mærkninger, der vedrører Statens Serum Instituts adgang til brug af teledata.

Jeg kan dog oplyse, at Statens Serum Institut på bestilling fra Sundheds- og Ældreministeriet har nedsat

en forskningsgruppe med deltagelse af forskere fra Statens Serum Institut og flere danske universiteter.

Forskningsgruppen skal ved hjælp af matematisk modellering analysere og give bidrag til løbende juste-

ring af COVID-19-indsatsen.

De matematiske modeller skal hjælpe med at analysere effekt af allerede indførte tiltag, effekt af mulige

tiltag, samt estimerede effekter, når indførte tiltag reduceres eller fjernes.

Et af de centrale spørgsmål, der ønskes analyseret via matematisk modellering, er, hvordan regeringens

restriktioner påvirker danskeres kontaktmønstre. For at kunne gennemføre sådanne analyser er der behov

for, at forskningsgruppen kan anvende oplysninger fra forskellige datakilder, der kan belyse udviklingen i

mængder – fx hvor meget og hvordan bevæger befolkningen sig rundt, og hvordan påvirker det udviklin-

gen i smittespredning.

Det er en forudsætning for, at datasæt med f.eks. anonymiserede teleoplysninger kan etableres, at de rele-

vante myndigheder vurderer, at datasæt kan stilles til rådighed for forskningsgruppen inden for de lovgiv-

ningsmæssige rammer.

Det er således på nuværende tidspunkt for tidligt at sige, på hvilken måde Statens Serums Instituts eventu-

elle analyser af data vil kunne anvendes i forbindelse med regeringens beslutninger om iværksættelse af

foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med COVID-19 m.v.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Spørgsmål nr. 148:

”Vil ministeren i forlængelse af svar på spm. 53 oplyse, om ministeren i alle tilfælde mener, at kommu-

nerne i dag er i stand til at håndtere og vurdere behovet for restriktioner i forhold til besøgendes adgang til

botilbud og plejehjem for særligt udsatte grupper, så man får taget de nødvendige afvejninger af, hvordan

vi håndterer ¬coronasmitte og den mentale sundhed, som Sundhedsstyrelsen også påpeger i sit hørings-

svar i forhold til særligt udsatte borgere – og hvor kan kommunerne i givet fald søge støtte og vejledning

på både social- og sundhedsområdet, når de skal træffe disse svære beslutninger om isolation og besøgs-

restriktioner? ”

Svar:

Jeg har tillid til, at kommunalbestyrelserne kan vurdere, hvordan et konkret påbud udstedt af Styrelsen for

Patientsikkerhed om forbud mod eller restriktioner for besøgende adgang skal håndteres lokalt. Kommu-

nalbestyrelsen vil blandt andet kunne søge vejledning hos de centrale sundhedsmyndigheder, herunder i

de offentliggjorte anbefalinger om forebyggelse af smitte med COVID-19.

Spørgsmål nr. 149:

”Kan ministeren i forlængelse af svar på spm. 53 oplyse, hvordan status er på mulighederne for at teste

udsatte borgere og de ansatte på bosteder og plejehjem med ¬corona-symptomer? ”

Svar:

Det fremgår af Sundhedsstyrelsen retningslinjer, som er opdateret den 25. marts 2020, at der sker telefo-

nisk visitation af voksne til test i en regional COVID-19-vurderingsenhed efter en række kriterier. Et af

kriterierne er, at der skal ske visitation, efter et konkret klinisk skøn, af voksne, som anses for at være

særligt sårbare individer, herunder bl.a. patienter med svær psykisk sygdom, nedsat kognitiv funktion el-

ler andre underlæggende sygdomme, samt øvrige særligt udsatte grupper, når de har lette til moderate

symptomer forenelig med COVID-19.

Det er i Sundhedsstyrelsens retningslinjer beskrevet, at ansatte, der varetager en kritisk funktion i sund-

hedsvæsnet, ældreplejen, indsatser for særligt sårbare grupper på socialområdet, eller andre helt særlige

nøglefunktioner i samfundet, vil kunne henvises af deres nærmeste personaleleder til vurdering og test i

en regional COVID-19-vurderingsenhed med henblik på hurtig raskmelding.

Endelig fremgår det af retningslinjerne, at der ved mistanke om smittespredning på plejecentre, ældreboli-

ger, kommunale bosteder, kriminalforsorgens institutioner og andre steder, kan borgerne henvises til vur-

dering og evt. test for COVID-19 via egen læge eller en fast tilknyttet læge fx plejehjemslæge m.v.

Retningslinjerne, som jeg henholder mig til, kan findes på https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/

Retningslinjer-for-haandtering-af-COVID-19.

./.

Jeg kan afslutningsvist oplyse, at der arbejdes intensivt på en væsentlig udvidelse af testkapaciteten. Jeg

henviser samtidig til min besvarelse af spørgsmål nr. 145 til L 158 vedrørende tests og testkapacitet.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Spørgsmål nr. 150:

”I forlængelse af svar på spm. 54 vil spørgeren gerne vide, hvordan ministeren definerer ”kritiske situatio-

ner” på et hospice, hvor de fleste beboere vel for det første kan defineres som værende i en terminal til-

stand, og for det andet kan faren for at smitte en beboer fra en udefrakommende ikke siges at have helt de

samme fatale konsekvenser, som på et plejehjem eller bosted? ”

Svar:

./.

Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål nr. 54 til L 158 af 29. marts 2020, hvoraf det fremgår, at der

ved kritiske situationer bl.a. forstås et uopsætteligt besøg hos en kritisk syg eller døende person.

Spørgsmål nr. 151:

”I forlængelse af svar på spm. 55 vil spørgeren gerne vide helt konkret, hvordan det skulle vanskeliggøre

håndhævelsen af forbuddet, hvis man er mere end to eller tre personer i en ”familielignende” situation fra

et mindre bosted? ”

Svar:

Som det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 3, forudsættes det, at der ikke fastsættes regler efter epide-

milovens § 6, stk. 1, som ændret ved lovforslaget, om forbud mod, at tre personer eller flere, som er

nærmeste pårørende,

befinder sig samme sted.

./.

Af min besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L 158 fremgår, at den kreds af nærmeste pårørende, der er op-

regnet i lovforslagets bemærkninger, er udtryk for det minimum af personer, der vil skulle undtages fra et

eventuelt forbud.

Det vil således være muligt at fastsætte, at flere personer skal undtages, hvis et sådant forbud måtte blive

fastsat ved bekendtgørelse. Håndhævelseshensynet vil være ét af de hensyn, der vil skulle indgå i af-

grænsningen af nærmeste pårørende: Jo bredere en afgrænsning, desto sværere vil det være at dokumente-

re den nødvendige tilknytning.

Spørgsmål nr. 152:

”Afvisning af en borger i medfør af et forbud eller restriktioner for besøgendes adgang til offentlige og

private plejehjem (...) og sygehuse (...) vil som udgangspunkt være faktisk forvaltningsvirksomhed. Men i

hvilke tilfælde vil der skulle træffes en afgørelse med klageadgang? Der henvises til svar på spørgsmål 18

og 29. ”

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Svar:

En borger, der nægtes adgang til eksempelvis et plejehjem eller et sygehus, vil have mulighed for at rette

henvendelse herom til Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen for Patientsikkerhed vil i forbindelse med

behandlingen af en sådan henvendelse skulle vurdere, om der er tale om en afgørelse i forvaltningslovens

forstand, som styrelsen som klageinstans kan behandle.

I den juridiske litteratur er en afgørelse traditionelt defineret som en udtalelse fra en forvaltningsmyndig-

hed, som udstedes på offentligretligt grundlag, som rettes til en eller flere personer m.v. og går ud på ensi-

digt at bestemme, hvad der er eller skal være gældende ret i et foreliggende tilfælde.

Det vil således bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om det er tale om en afgørelse i for-

valtningslovens forstand.

Spørgsmål nr. 153:

”Hvem foretager den konkrete vurdering af, hvorvidt et bosted vil kunne sidestilles med f.eks. kollegiebo-

liger og lignende bofællesskaber i forhold til forbuddet mod, at tre personer eller flere befinder sig på

samme sted? Der henvises til svar på spørgsmål 20. ”

Svar:

./.

Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål nr. 134 vedrørende lovforslaget (L 158), hvoraf det bl.a.

fremgår, at botilbud og anbringelsessteder, væresteder m.v. og sociale tilbud efter omstændighederne vil

kunne være omfattet af forudsætningen om, at der ikke vil blive fastsat regler om forbud mod, at perso-

ner, som ikke tilhører samme husstand, men hvis boligforhold tilsiger, at de i praksis ikke kan undgå et

vist mål af omgang med hinanden, befinder sig på samme sted. Det vil bero på en konkret vurdering af

det enkelte tilbud m.v.

I forbindelse med en eventuel udmøntning af regler om forbud mod, at 10 eller færre personer befinder

sig på samme sted, vil der kunne tages stilling til den nærmere afgrænsning af, i hvilket omfang botilbud,

anbringelsessteder, væresteder m.v. og sociale tilbud der vil skulle være omfattet af sådanne regler.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af den foreslåede § 6, stk. 1, 1. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 3),

at regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted, fastsættes af sundheds- og ældre-

ministeren efter forhandling med justitsministeren.

Spørgsmål nr. 154:

”Skal almindelig færden igennem f.eks. en park forstås på den måde, at det vil være tilladt at løbetræne

samt lufte børn eller hunde i en park trods forbud mod ophold på steder, hvortil der er almindelig adgang?

Der henvises til svar på spørgsmål 21. ”

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Svar:

./.

Som oplyst i min besvarelse af 29. marts 2020 af spørgsmål nr. 21 til lovforslaget lægges der med den

foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, op til, at sundheds- og

ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig

sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at politiet kan ned-

lægge forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis

det efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte med en alment farlig sygdom det

pågældende sted.

Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, vil politiet efter regler fastsat i medfør heraf kunne

forbyde ophold det pågældende sted. Et forbud vil derimod ikke omfatte almindelig færden. Udtrykket

”almindelig færden” forudsættes eksempelvis at omfatte situationer, hvor man går henover en plads eller

igennem en park, som er omfattet af forbuddet.

Det vil bero på en konkret vurdering af den pågældende situation, om der er tale om ophold i strid med et

forbud eller almindelig færden. Det vil dog som udgangspunkt ikke være i strid med et forbud mod op-

hold i eksempelvis en park, at en person i forbindelse med løbetræning, hundeluftning eller en gåtur med

sine børn løber eller går igennem parken. Slår den pågældende sig derimod ned i parken for f.eks. at spise

medbragt mad eller nyde solen, vil der som udgangspunkt være tale om ophold i strid med forbuddet.

Spørgsmål nr. 155:

”Skal svaret på spørgsmål 23 forstås sådan, at der ikke er fastsat grænser for tidsrummets længde og an-

tallet af forlængelser ved nedlæggelse af forbud mod ophold på steder, hvortil der er almindelig adgang? ”

Svar:

Med den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, lægges der op til,

at sundheds- og ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en

alment farlig sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at poli-

tiet kan nedlægge forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt

periode, hvis det efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte med en alment farlig

sygdom det pågældende sted.

./.

Som oplyst i min besvarelse af 29. marts 2020 af spørgsmål nr. 23 til lovforslaget fremgår det af bemærk-

ningerne til bestemmelsen, at et forbud vil skulle nedlægges for et bestemt tidsrum, men at tidsrummet vil

kunne forlænges, hvis betingelserne for nedlæggelse af forbud fortsat er opfyldt.

Der er således ikke med lovforslaget lagt op til, at der skal gælde en fast grænse for, hvor længe et forbud

kan være gældende, eller at der kun skal kunne foretages et bestemt antal forlængelser.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

Det vil bero på politiets konkrete vurdering i det enkelte tilfælde, om betingelserne for at forlænge et for-

bud er opfyldt. I denne vurdering vil bl.a. politiets erfaringer med det pågældende sted og Sundhedsstyrel-

sens generelle anbefalinger om smittefaren fra sygdommen kunne indgå.

Det bemærkes, at det i bemærkningerne til det foreslåede § 6, stk. 3, er forudsat, at regler fastsat i medfør

af bestemmelsen skal være midlertidige, og at de ikke vil kunne udstrækkes i længere tid, end hvad der

skønnes nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af den pågældende sygdom. Når en

eventuel bekendtgørelse udstedt i henhold til bestemmelsen ophæves, vil alle forbud mod ophold bestem-

te steder, der måtte være udstedt i henhold til en sådan bekendtgørelse, også bortfalde.

Spørgsmål nr. 156:

”Hvis ministeren vælger at forbyde adgang til f.eks. golfbaner eller forlystelsesparkers udendørsarealer, er

der da taget højde for kompensation/erstatning til de berørte? Der henvises til svar på spørgsmål 24”

Svar:

For så vidt angår spørgsmålet om eventuel erstatning bemærkes, at det fremgår af de specielle bemærk-

ninger til den gældende epidemilovs § 27, at det vil afhænge af en samlet vurdering ud fra en række mo-

menter, om anvendelsen af den pågældende bestemmelse, f.eks. regler fastsat i medfør af epidemilovens §

12 b med de med lovforslaget foreslåede ændringer, i det konkrete tilfælde vil være udtryk for et ekspro-

priativt indgreb. Det fremgår endvidere, at det må antages, at sådanne foranstaltninger ofte ikke vil skulle

anses for ekspropriative indgreb i grundlovens forstand, men at det imidlertid næppe på forhånd kan ude-

lukkes, at et indgreb efter omstændighederne vil kunne anses for ekspropriativt.

I tilfælde, hvor det vurderes, at der ved gennemførelse af en foranstaltning med hjemmel i epidemiloven

vil være tale om et ekspropriativt indgreb i grundlovens forstand, følger det af epidemilovens § 27, stk. 2,

at der skal ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte personer. Kan der ikke opnås enighed, må

spørgsmålet i givet fald indbringes for domstolene. Der henvises til Folketingstidende 2019-20, A, L 133

som fremsat, side 35 ff.

./.

For så vidt angår spørgsmålet om kompensation kan det oplyses, at lovforslaget ikke indeholder regler

herom. Der henvises i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål nr. 78 til L 158.

Spørgsmål nr. 157:

”Vil ministeren udarbejde et skema over klagemulighederne, når der er tale om ekspropriative indgreb

ved gennemførelse af foranstaltninger efter epidemiloven? ”

Svar:

Det fremgår af den gældende epidemilovs § 1, stk. 2, at sundheds- og ældreministeren kan bemyndige

andre myndigheder til at udøve de beføjelser, der i epidemiloven er tillagt ministeren. Hvis ministeren i

medfør heraf bemyndiger en anden myndighed til at træffe afgørelser, vil sådanne afgørelser som ud-

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

100

gangspunkt kunne påklages til ministeren. Med hjemmel i det foreslåede § 1, stk. 3, jf. lovforslagets § 1,

nr. 2, vil det dog kunne fastsættes, at en anden myndighed skal være klageinstans. Det vil således f.eks.

kunne fastsættes, at klager over politiets afgørelser skal indgives til Rigspolitiet.

Hvis en fysisk eller juridisk person mener, at en afgørelse truffet efter epidemiloven eller regler udstedt i

medfør heraf udgør ekspropriation, vil den pågældende kunne klage til den myndighed, der er klagein-

stans for så vidt angår den pågældende afgørelse. Der henvises i den forbindelse til det skema, der frem-

går af min besvarelse af spørgsmål nr. 18 til L 158. Skemaet indeholder en oversigt over afgørelser, som

sundheds- og ældreministeren har bemyndiget andre myndigheder til at træffe, og det fremgår i den for-

bindelse både, hvilken myndighed der i dag er klageadgang til, og hvilken myndighed der forventes at

kunne klages til efter en eventuel vedtagelse af lovforslaget.

Sundheds- og ældreministerens afgørelser i sager, hvor ministeren ikke har bemyndiget en anden myndig-

hed til at træffe afgørelse, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Epidemiloven indeholder herudover en række bemyndigelsesbestemmelser, der skal udmøntes ved be-

kendtgørelser. En fysisk eller juridisk person, der mener, at en generel regel i en sådan bekendtgørelse –

og altså ikke en konkret afgørelse i forhold til den pågældende – udgør ekspropriation, vil skulle rette

henvendelse til den myndighed, der har udstedt den pågældende bekendtgørelse, dvs. som udgangspunkt

sundheds- og ældreministeren. Den fysiske eller juridiske person vil over for denne myndighed kunne gø-

re sit krav gældende. I tilfælde af uenighed må spørgsmålet indbringes for domstolene.

Spørgsmål nr. 158:

”Ministeren svarer ikke på spørgsmål 26. Vil ministeren besvare spørgsmålet? ”

Svar:

./.

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 26 vedrørende lovforslaget, vil det ikke være muligt –

som § 5 i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 er formuleret på nuværende tidspunkt – at afholde en

gudstjeneste eller andagt, som den der spørges til i spørgsmål nr. 26.

Som statsministeren oplyste på pressemødet den 30. marts 2020, vil det, såfremt den nuværende udvik-

ling og tallene holder, være muligt med en kontrolleret og gradvis genåbning af Danmark. Det kræver, at

vi alle fortsætter med at holde afstand og følge myndighedernes anvisninger.

Regeringen vil løbende følge situationen. Det gælder naturligvis også ift. folkekirken.

Regeringen vil drøfte med Folketingets partier, hvordan den gradvise åbning kan foretages.

Spørgsmål nr. 159:

”Skal svaret på spørgsmål 32 forstås sådan, at der ikke er fastsat grænser for varigheden af besøgsrestrik-

tioner samt muligheden for forlængelse heraf? ”

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

101

Svar:

Forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang til eksempelvis et plejehjem vil være

midlertidige

foranstaltninger, der kun kan opretholdes så længe, det er

nødvendigt

for at forebygge eller inddæmme

udbredelsen af en alment farlig sygdom eller COVID-19.

Varigheden af forbud mod eller restriktioner for besøg vil derfor bero på en konkret vurdering af, hvor

længe disse vurderes at være nødvendige for at sikre ovenstående. Når forbud eller restriktioner ikke læn-

gere er nødvendige, skal de således ophæves.

Spørgsmål nr. 160:

”Vil ministeren løbende tage følgegruppen med på råd i forhold til vurderingen af, hvor længe det er nød-

vendigt med en suspendering af udrednings- og behandlingsretten samt evt. andre rettigheder? Der henvi-

ses til svar på spørgsmål 33. ”

Svar:

Det er min opfattelse, at det hovedsageligt er en sundhedsfaglig vurdering, hvor længe der er behov for at

opretholde en suspendering af udrednings- og behandlingsretten samt eventuelle andre rettigheder. Som

lovet i forbindelse med udvalgsbehandlingen vil jeg dog løbende holde udvalget orienteret om udviklin-

gen. Det vil ske på baggrund af oplysninger fra Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og KL om sund-

hedsvæsenets behandlings- og personalemæssige kapacitet.

Jeg vil også sørge for, at den følgegruppe for COVID-19, der blev etableret i forbindelse med vedtagelse

af lov nr. 208 af 17. marts 2020, fortsat bliver inddraget i forbindelse med tiltag, der er på vej, herunder i

form af udmøntning af bemyndigelser efter loven. I forbindelse med akutte hastesager med behov for hur-

tig handling, vil følgegruppen blive inddraget hurtigst muligt.

Spørgsmål nr. 161:

”L 158 vedrører ikke sundhedslovens § 88, men er det korrekt, at den gældende § 12 d i epidemiloven

vedrører sundhedslovens § 88? Der henvises til svaret på spørgsmål 40. ”

Svar:

Som det fremgår af bemærkningerne til den gældende § 12 d, stk. 1, i epidemiloven (lov nr. 208 af 17.

marts 2020), kan sundheds- og ældreministeren fastsætte regler om begrænsning af rettigheder på sund-

heds- og ældreområdet. Begrænsningen skal sikre, at regionsrådet og kommunalbestyrelsen får mulighed

for at prioritere den behandlings- og personalemæssige kapacitet til patienter med akutte og livstruende

behandlingsbehov, herunder COVID-19.

Bestemmelsen kan ifølge bemærkningerne anvendes til bl.a. at fastsætte regler, der. fraviger sundhedslo-

vens regler om forebyggende helbredsundersøgelser til børn under den undervisningspligtige alder efter §

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

102

63, udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med diagnostiske undersøgelser til brug for praktiserende læger

og speciallæger efter § 82 a, hurtig udredning efter 82 b, brystundersøgelser for personer mellem 50 og 69

år med kvindeligt brystvæv efter § 85, udvidet frit sygehusvalg efter § 87, maksimale ventetider for be-

handling af livstruende sygdomme efter § 88, oplysningspligt ved henvisning til sygehus efter § 90 og

alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter §§ 141 og 142.

Bestemmelsen i epidemilovens § 12 d, stk. 1, er nærmere udmøntet i bekendtgørelse nr. 301 af 28. marts

2020 om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndering af Coro-

navirussygdom 2019 (COVID-19).

Det er vigtigt at understrege, at de regler, som nu foreslås ændret, sammen med de gældende regler netop

skal sikre, at der fortsat er ressourcer til både at behandle patienter med COVID-19 og andre patienter

med akutte og livstruende sygdomme. Patienter med kræft eller andre livstruende sygdomme skal også

fremadrettet modtage behandling. Så hvis en borger får mistanke om kræft, f.eks. finder en knude i bry-

stet, så er det fortsat vigtigt, at borgeren med det samme kontakter sin læge.

Spørgsmål nr. 162:

”Har ministeren på baggrund af de foreliggende anbefalinger fra sundhedsmyndighederne planer om at

lukke campingpladserne, eller er det noget regeringen påtænker, såfremt der kommer nye oplysninger?

Og hvilke oplysninger skal ligge til grund? ”

Svar:

Efter den foreslåede ændring af § 12 b, 1. pkt., i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil der fremover

kunne fastsættes regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til eller brugen af uden-

dørsarealer, som en fysisk eller juridisk person råder over.

Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, vil der herefter kunne fastsættes regler om forbud

mod adgang til eller restriktioner for brug af bl.a. campingpladser.

Som oplyst i min besvarelse af 29. marts 2020 af spørgsmål nr. 1 til L 158 er regeringens altoverskyggen-

de hovedprioritet fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af spredningen af COVID-19 i samfundet

mest muligt. Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag, der er iværksat mod smittespredning, alle-

rede har haft en betydelig effekt på danskernes aktiviteter og adfærd.

Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand-

lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn-

se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.

Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven-

dige.

Spørgsmål nr. 163:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

103

”Vil campingpladserne på nuværende tidspunkt kunne opnå en delvis kompensation set i forhold til, at

mange af deres campister f.eks. er fra Tyskland, og grænsen er lukket? ”

Svar:

./.

Der henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 156 til L 158.

Spørgsmål nr. 164:

”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at bemyndigelsen til indskrænk-

ningen i forsamlingsfriheden er på ministerens ansvar, men hvor det fremgår af loven, at ministeren kun

kan iværksætte den konkrete passus efter indstilling fra relevante myndigheder, herunder Sundhedsstyrel-

sen? ”

Svar:

Det ønskede ændringsforslag kan udarbejdes på følgende måde:

”Ændringsforslag

AF (…)

Til § 1

01)

Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

”0X) I

§ 6, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

”Regler efter 1. pkt. om forbud mod, at 10 eller færre personer befinder sig på samme sted, kan alene

fastsættes efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, der forud for afgivelsen af en indstilling skal inddrage

andre relevante myndigheder. ”

[Indsættelse af krav om indstilling fra Sundhedsstyrelsen ved indførelse af forbud mod, at 10 eller færre

personer befinder sig på samme sted]

Bemærkninger

Til nr. 01

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 3, at epidemilovens § 6, stk. 1, 1. pkt., foreslås ændret således, at sund-

heds- og ældreministeren – når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en al-

ment farlig sygdom her i landet – efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om forbud

mod, at flere personer befinder sig på samme sted.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

104

Det foreslås, at der i epidemilovens

§ 6, stk. 1,

indsættes et nyt 3. pkt., hvorefter regler efter 1. pkt. om

forbud mod, at 10 eller færre personer befinder sig på samme sted, alene kan fastsættes efter indstilling

fra Sundhedsstyrelsen, der forud for afgivelsen af en indstilling skal inddrage andre relevante myndighe-

der.

Ændringsforslaget indebærer, at der alene kan fastsættes regler om forbud mod, at 10 eller færre personer

befinder sig på samme sted, hvis der foreligger en indstilling herom fra Sundhedsstyrelsen.

Endvidere indebærer ændringsforslaget, at Sundhedsstyrelsen i forbindelse med forberedelsen af en ind-

stilling skal inddrage andre relevante myndigheder. Det omfatter bl.a. andre relevante sundhedsmyndig-

heder og Rigspolitiet. ”

Det fremgår af spørgsmålet, at der ønskes teknisk bistand til en bestemmelse om, at regler om forbud

mod, at 10 eller færre personer befinder sig på samme sted, alene kan fastsættes efter indstilling fra rele-

vante myndigheder, herunder Sundhedsstyrelsen. I den forbindelse bemærkes det, at reglen om indstilling

i ændringsforslaget er udarbejdet sådan, at Sundhedsstyrelsen afgiver indstillingen, men forud herfor skal

inddrage andre relevante myndigheder. Det skyldes, at en sådan regel vurderes bedre at kunne håndteres i

praksis. Hvis sundheds- og ældreministeren således skulle indhente indstillinger fra flere myndigheder,

ville der opstå spørgsmål om, hvilke af eventuelle modstridende indstillinger der kunne danne grundlag

for fastsættelse af regler om forbud mod, at 10 eller færre personer befinder sig samme sted. Det er vurde-

ringen, at formålet med den regel, der ønskes teknisk bistand til, bedst kan opnås med den løsning, der

fremgår af ændringsforslaget.

Jeg kan ikke støtte et sådant ændringsforslag. Regeringen har hidtil taget en række tiltag, der har til

formål at mindske smittespredning i samfundet. Det er i vid udstrækning vurderingen, at tiltagene allerede

har haft en betydelig effekt på danskernes aktiviteter og adfærd, og at de vil bidrage til at aflaste og afbø-

de belastningen af sundhedsvæsenet. Det er med andre ord vurderingen, at regeringens hidtidige tilgang

har virket, og lovforslaget ligger i forlængelse af denne tilgang.

Som jeg oplyste under førstebehandlingen af lovforslaget, er regeringen bevidst om, at der ikke nødven-

digvis for hvert enkelt element i lovforslaget foreligger den sædvanlige sundhedsfaglige evident. Det gæl-

der også den grænse, der foreslås i den foreslåede ændring af epidemilovens § 6, stk. 1. Ikke desto mindre

påtager regeringen sig med lovforslaget det

politiske

ansvar for at sikre de fremadrettede muligheder for

hurtigt at kunne handle og skride ind for at begrænse smittespredningen og afbøde konsekvenserne af

spredningen.

Det er naturligvis ikke ensbetydende med, at regeringen ikke løbende inddrager sundhedsmyndighedernes

rådgivning ved vurderingen af, hvilke tiltag der er nødvendige. Jeg kan i den forbindelse henvise til de

publikationer m.v. fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, der er omtalt i min besvarelse af

spørgsmål nr. 1 til L 158.

Jeg mener derfor, at det ændringsforslag, jeg har oversendt til udvalget, er udtryk for den rette balance

mellem sundhedsmyndighedernes rådgivning og det politiske ansvar. Med ændringsforslaget lægger jeg

op til, at forbud mod, at 10 eller færre personer befinder sig på samme sted, alene kan fastsættes på bag-

grund af rådgivning fra sundhedsmyndighederne, og kun, hvis de foreliggende oplysninger tilsiger, at for-

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

105

buddet er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme alvorlig smittespredning, og at et mindre indgri-

bende forbud ikke er tilstrækkeligt.

Dette kan f.eks. være i tilfælde, hvor sundhedsmyndighederne finder, at der er indikationer på, at der er

sket en uventet negativ udvikling i antallet af smittede med COVID-19 med heraf følgende forventede

kapacitetsudfordringer i sundhedsvæsenet. Det kan endvidere være i tilfælde, hvor sundhedsmyndighe-

derne bl.a. på baggrund af oplysninger fra politiet konstaterer, at der er sket en uhensigtsmæssig ændring i

adfærdsmønstre i befolkningen generelt eller blandt smittede, der medfører en ikke ubetydelig risiko for,

at antallet af smittede med COVID-19 vil stige. Der kan f.eks. være tale om oplysninger fra politiet om, at

der ses tendenser til, at myndighedernes generelle anbefalinger om, at så få personer som muligt befinder

sig på samme sted, ikke efterleves i tilstrækkeligt omfang.

Spørgsmål nr. 165:

”Ministeren bedes faktuelt redegøre for smittekilder, og hvem der blive smittet i Danmark, samt hvilke

forudsigelser dette kan give anledning til? ”

Svar:

Af Sundhedsstyrelsens vejledning

Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet,

der se-

nest er opdateret den 25. marts 2020, fremgår følgende:

”SARS-CoV-2 er et coronavirus, der tilhører en familie af vira, der kan være årsag til alt fra milde forkø-

lelser til alvorlige nedre luftvejsinfektioner med mulig dødelig udgang. SARS-CoV-2 smitter ved dråbes-

mitte og kontaktsmitte (håndtryk, via genstande m.v.) ligesom andre humane coronavirus.

Inkubationstiden for COVID-19 er mellem 2 og 12 dage med en median tid omkring 5-7 dage.

Overlevelsestiden for SARS-CoV-2 på overflader er endnu ukendt, men for praktiske formål regnes med

en overlevelsestid på 48 timer, som dog kan være længere afhængig af forureningsgrad. Virus er følsomt

over for desinfektion med ethanol.

Der er også mulighed for, at coronavirus kan smitte via fæko-oral smitte, men det antages ikke at have

stor betydning for smittespredning. Det antages, at meget symptomatiske personer smitter mere, end per-

soner med få eller ingen symptomer, på grund af større virusmængde samt mere slimproduktion, hoste og

nys. Meget tyder på, at personer med COVID-19 smitter i meget tidlige sygdomsstadier i modsætning til

fx SARS, hvor patienter først blev smittefarlige sent i sygdomsforløbet.

Der er ikke påvist smitte fra mor til foster under graviditet. Fordelingen mellem symptomfri, milde og

sværere tilfælde er aldersafhængig. Børn udvikler sjældent alvorlig sygdom på baggrund af COVID-19. ”

Sundhedsstyrelsen oplyser, at den ny coronavirus er en type af coronavirus, som vi ikke har set før. Det

betyder dels, at der er mange ting, som vi ikke ved om den, men også at alle er modtagelige for smitte,

fordi vores immunsystem aldrig har ”mødt” virussen før. Det betyder, at mange kan blive smittet og syge

og derfor håndterer vi ny coronavirus anderledes end fx almindelige sæson-inﬂuenzaepidemier. ”

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

106

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.

Sundhedsmyndighederne følger situationen meget tæt og får hele tiden nyheder og opdateringer fra andre

lande, og myndighederne justerer hele tiden risikovurderinger og indsatser til den aktuelle situation.

Spørgsmål nr. 166:

”Kan ministeren oplyse, om anbragte børn og unge har mulighed for at fravælge samvær med forældre

m.fl. med baggrund i risiko for corona-smitte? ”

Svar:

For regeringen er det afgørende, at vi passer lige så godt på anbragte børn, som vi passer på alle andre

danske børn.

Det er et vitalt hensyn at skærme anbringelserne i størst muligt omfang, så børn og unge kan blive i deres

hjem, hvor de er anbragt hos plejefamilier eller i døgntilbud.

For nuværende vurderes der ikke at være sundhedsfagligt grundlag for generelt at suspendere anbragte

børns samvær med biologiske forældre, netværk m.fl. Imidlertid kan hensynet til at skærme anbringelsen

betyde, at der i lyset af den aktuelle situation vil kunne være behov for, at kommunerne foretager en kon-

kret vurdering af, om et samvær mellem et anbragt barn og dets biologiske forælder bør justeres eller gen-

nemføres.

Særlige sundhedsmæssige hensyn kan indgå i vurderingen af, om et samvær skal afbrydes eller suspende-

res. Dette gælder f.eks., hvis et anbragt barn eller dets forældre er i en særlig risikogruppe som defineret

af Sundhedsstyrelsen, eller der er sygdomstegn hos barn eller forældre. Det samme kan gøre sig gælden-

de, hvis det vurderes, at forældrene vil udsætte barnet for fare, f.eks. ved at undlade at følge Sundhedssty-

relsens anbefalinger, eller hvis det bringer anbringelsen i fare grundet hensyn til plejefamilien eller perso-

nale i døgntilbud.

I sådanne tilfælde vil et anbragt barns samvær med biologiske forældre, netværk m.fl. således kunne sus-

penderes eller indskrænkes efter en konkret kommunal vurdering.

Jeg kan afslutningsvist oplyse, at reglerne om anbragte børn og unge hører under social- og indenrigsmi-

nisterens ressortområde.

Spørgsmål nr. 167:

”Eftersom en række borgere er blevet smittet på plejehjem og sygehuse og måske også i hjemmeplejen af

personale, vil spørgeren gerne vide om ministeren har kendskab til hvilke smittekilder, der typisk er tale

om f.eks. kollektiv trafik, indkøbscentre, butikker mm, i takt med, at borgerne nu har været i meget lidt

kontakt igennem de seneste 14 dage? ”

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

107

Svar:

Til brug for besvarelse har jeg modtaget følgende oplysninger fra Sundhedsstyrelsen, som jeg henholder

mig til:

”Sundhedsstyrelsen har ikke kendskab til, hvor personer, der får påvist COVID-19, er blevet smittet. Der

udføres aktuelt ikke smitteopsporing fra myndighedernes side, og der foretages ingen central registrering

af mulige smittekilder fraset, at Statens Serum Institut indhenter oplysninger om, hvilket land personen

antages at være blevet smittet i. ”

Spørgsmål nr. 168:

”Kan ministeren oplyse, om der er borgere, som er smittet på bosteder eller sociale institutioner via perso-

nalet, og hvad der evt. i givet fald er smittekilden her i takt med, at borgerne nu har været i meget lidt

kontakt igennem de seneste 14 dage? ”

Svar:

Overvågningen af borgere, der er smittet med COVID-19, indeholder data om bl.a. antal smittede fordelt

på alder, køn, kommune og smitteland. Der findes ikke data om, hvor smitten her i landet stammer fra, og

jeg kan dermed ikke oplyse, om der er borgere smittet på bosteder eller kommunale institutioner via per-

sonalet.

Jeg er meget opmærksom på, at nogle sårbare grupper er særligt udsatte og følsomme over for den situa-

tion, vi står i, og vi skal derfor værne særligt om dem.

For at beskytte særligt sårbare borgere mod smitte, er der for medarbejdere i sundheds- og socialsektoren

en skærpet forpligtelse til at udvise særlig opmærksomhed i forhold til, om man udvikler symptomer og

blive hjemme ved symptomer på COVID-19.

Sundhedsstyrelsen har udsendt vejledninger ud til personer, som arbejder i sundhedssektoren for at hindre

smittespredning. Derudover er det vigtigt, at det pædagogiske personale på bosteder eller sociale instituti-

oner så vidt muligt begrænser den fysiske kontakt med borgerne og erstatter den fysiske kontakt med an-

dre stimuli for at hindre smittespredning.

Spørgsmål nr. 169:

”Kan ministeren bekræfte, at såfremt lovforslagets bestemmelser skal aktiveres, skal der være en konkret

ændring i f.eks. adfærd og smittetal, ligesom der skal være en klar grund til at indføre ny strammere lov-

givning. På den baggrund bedes ministeren oplyse, hvor højt smittetallet skal være, før regeringen aktive-

rer L 158, og hvilke adfærdsmæssige ændringer der vil få regeringen til at aktivere de lovgivningsmæssi-

ge stramninger, som en vedtagelse af L 158 åbner for. ”

Svar:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

108

Som det fremgår af det ændringsforslag, jeg netop har oversendt til udvalget, lægger regeringen op til, at

bemyndigelsen til at kunne fastsætte regler om forbud mod, at 10 eller færre personer befinder sig på

samme sted, alene kan fastsættes på baggrund af rådgivning fra sundhedsmyndighederne, og kun, hvis de

foreliggende oplysninger tilsiger, at forbuddet er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme alvorlig

smittespredning, og at et mindre indgribende forbud ikke er tilstrækkeligt.

Dette kan f.eks. være i tilfælde, hvor sundhedsmyndighederne finder, at der er indikationer på, at der sket

en uventet negativ udvikling i antallet af smittede med COVID-19 med heraf følgende forventede kapaci-

tetsudfordringer i sundhedsvæsenet. Det kan endvidere være i tilfælde, hvor sundhedsmyndighederne bl.a.

på baggrund af oplysninger fra politiet konstaterer, at der er sket en uhensigtsmæssig ændring i adfærds-

mønstre i befolkningen generelt eller blandt smittede, der medfører en ikke ubetydelig risiko for, at antal-

let af smittede med COVID-19 vil stige. Der kan f.eks. være tale om oplysninger fra politiet om, at der ses

tendenser til, at myndighedernes generelle anbefalinger om, at så få personer som muligt befinder sig på

samme sted, ikke efterleves i tilstrækkeligt omfang.

Spørgsmål nr. 170:

”Ministeren bedes oplyse, hvilken lovgivning der ligger til grund for SSI’s indsamling af danskernes be-

vægelsesmønstre fsva. teledata og data indsamlet via Dankortterminaler, og hvordan ministeren påtænker,

at anvende disse data. ”

Svar:

Jeg kan henvise til mit svar på spørgsmål nr. 147.

Spørgsmål nr. 171:

”Hvilke politiske overvejelser ligger der til grund for SSI’s indsamling af danskernes bevægelsesmønstre

via teledata og dataindsamlet via Dankortterminaler. ”

Svar:

Jeg kan henvise til mit svar på spørgsmål nr. 147.

Spørgsmål nr. 172:

”Hvilke sundhedsfaglige overvejelser ligger der til grund for SSI’s indsamling af danskernes bevægelses-

mønstre via teledata og dataindsamlet via Dankortterminaler. ”

Svar:

Jeg kan henvise til mit svar på spørgsmål nr. 147.

Spørgsmål nr. 173:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

109

”Hvor hurtigt vil en uddannet sygeplejerske kunne oplæres til at håndtere og betjene patienter, som ligger

i respirator? Spørgeren mener, at spørgsmålet er helt relevant for behandlingen af L 158 og spørgsmålet

om, hvad der skal til i forhold til at anvende de yderligere beføjelser, der ligger i L 158. ”

Svar:

Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der vedrører uddannel-

se og oplæring af sundhedspersonale. På ministeriets anmodning, har Sundhedsstyrelsen dog oplyst føl-

gende:

”Pleje af patienter på intensiv afdeling, herunder patienter i respirator, varetages normalt af sygeplejersker

med specialuddannelse i intensiv sygepleje. Specialuddannelsen er en 1,5 årig efteruddannelse, som tilby-

des sygeplejersker med mindst 2 års erhvervserfaring som sygeplejerske, og som har gennemført 6 måne-

ders introduktionsansættelse på en intensivafdeling. Specialuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelse om

specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx? id=188729

Efter gennemført uddannelse kan sygeplejersken selvstændigt planlægge, udføre og evaluere intensiv sy-

gepleje til kritisk syge patienter i alle aldre med vekslende plejebehov. Sygeplejersken har omfattende vi-

den om sygdomslære, farmakologi og tekniske færdigheder på det medicinsk faglige område. Desuden

kan sygeplejersken formidle sin viden og færdigheder om intensiv sygepleje samt kvalitetsudvikle og

samarbejde internt og eksternt.

Intensivsygeplejersker er således uddannet til at samarbejde og formidle viden om pleje af kritisk syge

patienter herunder patienter i respirator. Under normale omstændigheder er de intensive afdelinger nor-

meret med 1-2 intensivsygeplejersker pr. seng døgnet rundt. I forbindelse med etablering af ekstra intensi-

ve sengepladser til behandling af patienter med COVID-19 vil det i en periode, når vi væsentligt oversti-

ger den vanlige kapacitet på omkring 420 pladser, være nødvendigt at fravige den normale normering og

organisere den intensive sygepleje på en anden måde. De intensive afdelinger planlægger at etablere syge-

plejeteams omkring patienterne med deltagelse af intensivsygeplejesker, men hvor intensivsygeplejer-

skerne får en superviserende og koordinerende rolle i et team af andre sygeplejersker, som har modtaget

oplæring i pleje af intensivpatienter.

Regionerne har planlagt i første omgang at oplære sygeplejersker, som vurderes at have de bedste forud-

sætninger for at pleje intensivpatienter. Det drejer sig om anæstesisygeplejersker inklusiv sygeplejersker

under uddannelse til anæstesisygeplejersker. Dertil kommer lægestuderende, som er uddannet som venti-

latører og dermed har kompetencer til at passe respirator-patienter, og sygeplejersker på opvågningsafde-

linger, som har kompetencer til at passe bedøvede patienter. Det forventes at blive nødvendigt at rekrutte-

re yderligere sygeplejersker, og sygehusene vil her anvende sygeplejersker, som har intensiv- eller anæ-

stesiuddannelsen, men som varetager andre opgaver til daglig samt operationssygeplejersker og erfarne

sygeplejersker fra kirurgiske afdelinger. Det planlægges også at anvende personale fra privathospitaler.

Uddannelse og opkvalificering indeholder i alle regioner en kombination af teoretisk undervisning, e-lear-

ning, simulationstræning og sidemandsoplæring i form af fx følgevagter med en intensivsygeplejerske.

Der undervises i hygiejne og brug af værnemidler, observation og pleje af patienter i respirator, væskete-

rapi, kontrol af blodgasser, betjening af respiratorer, medicin-administration mv.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

110

Uddannelsesprogrammet tilrettelægges på baggrund af kursisternes forudsætninger og forventede rolle i

plejeteamet. Anæstesisygeplejersker og sygeplejersker under uddannelse til intensivsygeplejersker tiltæn-

kes mere avancerede opgaver end eksempelvis operationssygeplejersker eller ventilatører. Undervisnin-

gen er tilrettelagt forskelligt i de enkelte regioner, men varigheden er typisk teoretisk undervisning i 1-2

dage samt følgevagt med en intensivsygeplejerske med sidemandsoplæring i 2-3 dage. ”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger, idet jeg understreger, at det er vigtigt, at der

sikres tilstrækkeligt med personale til at pleje det forventede a tal patienter, som vil have behov for respi-

ratorbehandling under COVID-19 epidemiens højdepunkt.

Spørgsmål nr. 174:

”Hvor mange ekstra sygeplejersker oplærer man til at kunne håndtere og betjene respiratorer? Spørgeren

mener, at spørgsmålet er helt relevant for behandlingen af L 158 og spørgsmålet om, hvad der skal til i

forhold til at anvende de yderligere beføjelser, der ligger i L 158. ”

Svar:

Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der vedrører uddannel-

se og oplæring af sundhedspersonale. På ministeriets anmodning, har Sundhedsstyrelsen dog oplyst føl-

gende:

”Sygehusene planlægger med at etablere og bemande de intensive sengepladser successivt, sådan at der

vil være det nødvendige antal, når epidemiens toppunkt indtræder i epidemiuge 6-8. Tilstrækkelig perso-

nale sikres dels ved, at intensivsygeplejersker, der er på deltid, går på fuldtid, dels ved at aflyse ikke kriti-

ske indsatser i sundhedsvæsenet, og dermed frigøre plejepersonale fra dette, dels ved at rekruttere yderli-

gere. Samtidig opkvalificeres relevant personale til at varetage intensiv pleje.

Regionerne har iværksat intensive uddannelsesprogrammer af personale, herunder blandt andet anæstesi-

og opvågningssygeplejersker. Derudover uddannes der via Foreningen Af Danske Lægestuderende

(FADL) ekstra ventilatører. Der vil være behov for et betydeligt antal sygeplejesker, ventilatører mv til at

sikre bemandingen, eksempelvis forventer Region Syd at have uddannet 700 sygeplejersker til at passe

intensivpatienter inden uge 17, og FADL i Region Hovedstaden er i gang med at oplære 240 ekstra venti-

latører. ”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger, idet jeg understreger, at det er vigtigt, at der

sikres tilstrækkeligt med personale til at pleje det forventede antal patienter, som vil have behov for respi-

ratorbehandling under COVID-19 epidemiens højdepunkt.

Spørgsmål nr. 175:

Hvorfor går ministeren ud og siger, at det går fint, og de tiltag, vi har lavet, fungerer, når man så samtidig

vil bede os om at stramme lovgivningen?

Svar:

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

111

For regeringen er det afgørende, at myndighederne er rustet til og har de fornødne redskaber til at udføre

opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af Coronavirussygdom 2019.

Det er derfor efter regeringens opfattelse udtryk for rettidig omhu, når regeringen med dette lovforslag

søger at tilvejebringe handlemuligheder, som kan vise sig at blive nødvendige – også selvom de ikke ak-

tuelt er nødvendige på baggrund af den viden, vi har nu.

Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven-

dige.

Spørgsmål nr. 176:

”Når inkubationstiden er 8-10 dage, hvad er så grunden til, at man vil starte med at lukke op lige efter

påske, når det er påsken, man er bange for, at folk samles og vil sprede smitten? ”

Svar:

Danskerne har indtil nu vist et enormt samfundssind, og generelt har vi oplevet, at størstedelen af befolk-

ningen har fulgt myndighedernes anbefalinger og retningslinjer.

Jeg har indtryk af, at langt de fleste har forstået alvoren i situationen og forventer, at danskerne i den

kommende tid, herunder også i påsken, vil fortsætte med at efterleve myndighedernes anbefalinger og ret-

ningslinjer.

Danskernes indsats i påsken er afgørende for, at vi gradvist kan åbne samfundet igen, hvilket også var et

af de budskaber, som danskerne kunne tage med fra pressemødet den 30. marts 2020.

Spørgsmål nr. 177:

”Hvilke dele af lovforslaget skal udgå, for at lovforslaget ikke er omfattet af fristen om 3 søgnedage før

stadfæstelsen? ”

Svar:

Grundlovens § 73, stk. 2, foreskriver, at når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedta-

get, kan en tredjedel af folketingets medlemmer inden for en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige

vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet

sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing.

Det følger af epidemilovens § 27, at sundheds- og ældreministeren til brug for gennemførelse af foran-

staltninger efter loven kan iværksætte ekspropriation af privat ejendom. Bestemmelsen indebærer, at der

er hjemmel til i forbindelse med foranstaltninger efter loven at iværksætte ekspropriation af både fysiske

og juridiske personers ejendom.

Som det fremgår af pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, indebærer lovforslaget, at

der sker en udvidelse af hjemlen til at foretage indgreb, som efter lovens § 27 vil kunne gennemføres ved

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

112

iværksættelse af ekspropriation. Dette gør sig gældende for de foreslåede udvidelser af epidemilovens § 6

a og § 12 b, og det vil endvidere principielt kunne gøre sig gældende for den foreslåede udvidelse af § 6,

stk. 1.

Det vurderes således, at hvis lovforslaget ikke skal være omfattet af mindretalsbeskyttelsen i grundlovens

§ 73, stk. 2, vil lovforslagets § 1, nr. 3, 6 og 9 skulle udgå af lovforslaget.

Spørgsmål nr. 178:

”Hvem har besluttet, at SSI skal indsamle danskernes bevægelsesmønstre fsva. teledata og data indsamlet

via Dankortterminaler? ”

Svar:

Jeg kan henvise til mit svar på spørgsmål nr. 147.

Spørgsmål nr. 179:

”Findes der overhovedet ikke regler i landets store lovkatalog, som giver politiet bemyndigelse til at gå

ind og stoppe en fest, hvis man vurderer, at folk udøver aktivitet, som udgør en sundhedstrussel enten

mod andre eller hele samfundet? ”

Svar:

Det bemærkes indledningsvist, at det følger af § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om

forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse

med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) med senere ændringer, at forbuddet mod at af-

holde og deltage i arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 10 perso-

ner til stede, ikke gælder i private boliger.

Efter politilovens § 5, stk. 1, har politiet til opgave at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden

samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.

Med henblik på at afværge sådan fare kan politiet ifølge § 5, stk. 2, foretage indgreb, herunder udstede

påbud, over for den eller de personer, der giver anledning til faren. Politiet kan i medfør af bestemmelsen

efter omstændighederne gribe ind, hvis der er tale om fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt

fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.

Det fremgår af bemærkningerne til § 5, stk. 1, at ”forstyrrelse af den offentlige orden” f.eks. omfatter ga-

deuorden, værtshusuorden, uanstændig adfærd, støjende adfærd og krænkelse af fællesgoder som monu-

menter og lign. Politiet kan således eksempelvis gribe ind over for høj musik mv. på en ejendom, hvis

musikken mv. forstyrrer de omkringboende.

Derudover fremgår det af bemærkningerne til § 5, stk. 1, at fare for ”enkeltpersoners eller den offentlige

sikkerhed” omfatter fare for borgernes liv, helbred eller ejendom i forbindelse med ulykker, sygdom mv.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

113

Det er uden betydning, om faren er opstået som følge af andre personers adfærd eller skyldes naturskabte

begivenheder, som f.eks. kraftig blæst, der medfører risiko for, at en mur vælter ud over en befærdet gade,

eller risiko for kemikalieudslip fra en virksomhed eller for jordskred. I sådanne tilfælde vil politiet således

også kunne gribe ind for at afværge fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Efter § 5, stk. 4, kan politiet skaffe sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted uden retskendelse, når det er

nødvendigt for at afværge fare for den offentlige orden eller fare for sikkerheden.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at politiet alene kan skaffe sig adgang til et ikke frit

tilgængeligt sted, hvis det er nødvendigt for at afværge en konkret og nærliggende fare den offentlige or-

den, samt fare for enkelpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at politiet også vil kunne skaffe sig adgang til private hjem,

hvis der foreligger fare for orden og sikkerhed. Det kan f.eks. være nødvendigt i forbindelse med gasud-

slip, der indebærer fare for omkringboende, eller brud på en vandhane i en lejlighed, der indebærer fare

for større materielle skader i ejendommen. Er beboeren ikke til stede, kan politiet eventuelt gå frem efter

regler om uanmodet forretningsførelse. Politiet vil også kunne skaffe sig adgang til et privat hjem i for-

bindelse med husspektakler, hvis det kan befrygtes, at nogen ellers lider personlig overlast.

Det er på den baggrund vurderingen, at bestemmelsen ikke vil kunne anvendes af politiet til at skaffe sig

adgang til private hjem med udgangspunkt i en generel vurdering af, at fester som følge af udbredelsen af

COVID-19 i samfundet udgør en sundhedstrussel mod andre eller hele samfundet.

./.

Der henvises i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål nr. 99 vedrørende lovforslaget.

Spørgsmål nr. 180:

”Vil ministeren sende udvalget et notat fra Rigspolitiet om, i hvor mange tilfælde politiet har måtte opløse

forsamlinger, jf. epidemiloven, samt hvornår og hvor henne? ”

Svar:

./.

Der henvises til besvarelse af 29. marts 2020 af spørgsmål nr. 16 og 17 til lovforslaget.

Det kan supplerende oplyses, at Rigspolitiet har oplyst, at der fra den 18. marts 2020 kl. 10 til og med den

29. marts 2020 er meddelt i alt 21 påbud efter bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod

større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndte-

ring af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

Desuden har Rigspolitiet oplyst, at der fra ikrafttrædelsen af bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om

forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

114

med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) den 18. marts 2020 kl. 10 og til og med den 29.

marts 2020 er rejst i alt 134 sigtelser for overtrædelse af bekendtgørelsen.

Det bemærkes – som det bl.a. fremgår af besvarelsen af 29. marts 2020 af spørgsmål nr. 17 – at Rigspoli-

tiet har oplyst, at Rigspolitiet ikke uden en manuel gennemgang kan oplyse, efter hvilke bestemmelser i

bekendtgørelsen der er rejst sigtelse i enkelte tilfælde. Rigspolitiet har endvidere oplyst, at en sådan ma-

nuel gennemgang ikke er mulig inden for den fastsatte tidsfrist.

Spørgsmål nr. 181:

”Vil det gå ind under ekspropriation, påbud eller den generelle hjælpepakke, hvis ministeren vælger at

begrænse mulighed for at drive campingplads? ”

Svar:

./.

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 45 til L 158, vil der med den foreslåede ændring af §

12 b, 1. pkt., i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, fremover kunne fastsættes regler om forbud mod

adgang til eller restriktioner for adgangen til eller brugen af udendørsarealer, herunder campingpladser,

som en fysisk eller juridisk person råder over.

Epidemilovens § 27 giver sundheds- og ældreministeren hjemmel til at iværksætte ekspropriation af pri-

vat ejendom til brug for gennemførelse af foranstaltninger efter epidemiloven. Det betyder, at § 27 giver

hjemmel til at gennemføre et indgreb efter en af de øvrige bestemmelser i loven, selv om indgrebet måtte

udgøre ekspropriation. Et forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til eller brugen af cam-

pingpladser vil således kunne gennemføres ved ekspropriation.

Om et indgreb i et konkret tilfælde udgør ekspropriation vil, som det fremgår af de specielle bemærknin-

ger til den gældende epidemilovs § 27, jf. Folketingstidende 2019-20 A, L 133 som fremsat, side 35 ff.,

afhænge af en samlet vurdering ud fra en række momenter. Det fremgår endvidere, at det må antages, at

sådanne foranstaltninger ofte ikke vil skulle anses for ekspropriative indgreb i grundlovens forstand, men

at det imidlertid næppe på forhånd kan udelukkes, at et indgreb efter omstændighederne vil kunne anses

for ekspropriativt.

I tilfælde, hvor det vurderes, at der ved gennemførelse af en foranstaltning med hjemmel i epidemiloven

vil være tale om et ekspropriativt indgreb i grundlovens forstand, følger det af epidemilovens § 27, stk. 2,

at der skal ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte personer. Kan der ikke opnås enighed, må

spørgsmålet i givet fald indbringes for domstolene.

Det bemærkes i den forbindelse, at der med lovforslaget foreslås en række nye handlemuligheder, så det

sikres, at der er handlerum, hvis det måtte vise sig nødvendigt. Dermed er det imidlertid ikke sagt, at der

nødvendigvis vil blive gjort brug heraf. Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på

at vurdere, hvilke tiltag der er nødvendige.

./.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

115

For så vidt angår mulighederne for at opnå kompensation i andre tilfælde henvises der til min besvarelse

af spørgsmål nr. 78 til L 158. Som det fremgår heraf, er der i regeringens aftale med Venstre, Dansk Fol-

keparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Bor-

gerlige, Liberal Alliance og Alternativet om COVID-19-initiativer bl.a. aftalt en kompensationsmodel for

virksomhedernes faste omkostninger. Det er aftalt, at erhvervsdrivende, som ved bekendtgørelse er på-

budt fuldt lukket, i denne periode vil blive kompenseret svarende til 100 pct. af de faste omkostninger.

Der er endvidere aftalt en kompensationsordning for selvstændige og freelancere og etableret en aftale om

midlertidig lønkompensation, der også vil kunne ansøges, såfremt virksomhederne opfylder kriterierne for

støtte.

Spørgsmål nr. 182:

”Vil ministeren kommentere nyheder fra Institut for Menneskerettigheder, jf. L 158 – bilag 10:

– Ny hastelovgivning er meget vidtgående men lovlig

– Menneskeretlige hensyn i kampen mod COVID-19”

Svar:

Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at det er vigtigt for regeringen, at menneskerettighederne også over-

holdes i den krisesituation, vi befinder os i. Jeg noterer mig i den forbindelse også med tilfredshed, at

Institut for Menneskerettigheder tilkendegiver, at regeringens nye tiltag ligger inden for statens handle-

rum i en krisesituation.

For så vidt angår L 158 fremgår det bl.a. af Institut for Menneskerettigheders skrivelse af 27. marts 2020:

Forbud mod små forsamlinger og strafskærpelser har menneskeretlige konsekvenser, men tiltagene ligger

inden for statens handlerum i en krisesituation,

bilagets s. 1, at særligt lovforslagets forslag om at give

politiet bemyndigelse til at forbyde forsamlinger helt ned til tre personer er vidtgående.

I nyhedsartiklen er konstitueret direktør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, endvidere ci-

teret som følgende:

”Menneskeretten er beregnet til at fungere i den virkelige verden, og den giver staterne et stort handle-

rum i en krise som den, vi står i nu. De danske myndigheder kan derfor gå meget længere og indføre

langt mere vidtgående begrænsninger i borgernes rettigheder, end de normalt kan. […] Det kræver dog,

at tiltagene er med til at mindske smitten og dermed beskytte borgernes sundhed, og at vi befinder os i en

krisesituation. Samtidig skal tiltagene have et lovligt grundlag, være så klare, at borgerne kan forstå og

efterleve reglerne, og tiltagene må hverken gå længere eller gælde længere end det er nødvendigt for at

håndtere krisen. ”

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at ministeriet grundlæggende er enigt i de ovenanførte be-

tragtninger. Der henvises i den forbindelse til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvor

forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser er nærmere behandlet.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

116

Det bemærkes i den forbindelse, at der med lovforslaget foreslås en række nye handlemuligheder, så det

sikres, at der er handlerum, hvis det måtte vise sig nødvendigt. Dermed er det imidlertid ikke sagt, at der

nødvendigvis vil blive gjort brug heraf. Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på

at vurdere, hvilke tiltag der er nødvendige.

For så vidt angår det i artiklen anførte om, at der opfordres til, at politiet først og fremmest opfordres til at

guide befolkningen til at følge reglerne bemærkes, at myndighederne yder løbende vejledning om de gæl-

dende regler og de seneste nyheder og anvisninger om COVID-19, bl.a. på politiets officielle hjemmeside

om corona-smitte.

Det er i øvrigt mit indtryk, at dansk politi hver eneste dag gør en stor indsats med at vejlede befolkningen

om forståelsen af de gældende regler.

For så vidt angår Institut for Menneskerettigheders skrivelse af 27. marts 2020:

COVID-19-pandemien

lægger pres på borgernes rettigheder. Instituttet minder om, at menneskerettighederne stadig gælder i en

krisesituation,

bilagets s. 4-7, fremgår det bl.a. heraf, at Institut for Menneskerettigheder særligt peger på,

at især forsamlingsfriheden og retten til fri bevægelighed er blevet begrænset i Danmark som følge af Co-

vid-19 foranstaltninger. Instituttet understreger bl.a. vigtigheden af, at myndighederne overvejer, om det

samme formål kan opfyldes med andre og mindre indgribende tiltag.

Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede ordnings forhold til grundloven og Danmarks internati-

onale forpligtelser, herunder i forhold til forsamlingsfriheden og retten til fri bevægelighed, er nærmere

behandlet i pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvortil der henvises.

Det fremgår bl.a. heraf, at såvel den gældende § 6 i epidemiloven om forbud mod afholdelse og deltagelse

i større forsamlinger som den foreslåede udvidelse af bestemmelsen, hvorefter der vil kunne fastsættes

forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted, ikke giver mulighed for at fastsætte regler eller

i øvrigt foretage indgreb rettet mod meningstilkendegivelser, men at eventuelle indgreb vil blive fastsat af

hensyn til at beskytte et vægtigt hensyn til den offentlige sundhed, herunder hensynet til at mindske eller

forhindre udbredelse af alment farlige sygdomme her i landet. Det fremgår endvidere, at det forudsættes,

at indgreb mod forsamlinger foretaget efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse alene vil

blive fastsat i det omfang og den tidsmæssige udstrækning m.v., som efter en konkret vurdering er nød-

vendigt for at beskytte hensynet til den offentlige sundhed.

Det forudsættes således, at indgreb efter de foreslåede bestemmelser ophæves eller indskrænkes, så snart

de sundhedsmæssige hensyn, indgrebene forfølger, ikke længere tilsiger, at indgrebene opretholdes, og at

der ved fastsættelsen af regler og påbud i videst muligt omfang vil skulle tages hensyn til borgernes mu-

lighed for at komme med meningstilkendegivelser, i det omfang sådanne hensyn lader sig forene med

hensynet til den offentlige sundhed.

Det bemærkes endvidere, at det i § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod

større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndte-

ring af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) er fastsat, at bekendtgørelsens §§ 1 og 2 om forbud mod

større forsamlinger mv. ikke gælder for forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende øje-

med.

L 158 - 2019-20 - Bilag 13: Betænkning afgivet 31/3-20

117

Som anført ovenfor foreslås der med lovforslaget en række nye handlemuligheder, så det sikres, at der er

handlerum, hvis det måtte vise sig nødvendigt. Dermed er det imidlertid ikke sagt, at der nødvendigvis vil

blive gjort brug heraf. Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvil-

ke tiltag der er nødvendige.