L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158 Bilag 11
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 158

Folketinget 2019-20

Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den [31. marts 2020]

Udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og

andre overførbare sygdomme

(Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)

[af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 15 ændringsforslag til lovforslaget. Sund‐

heds- og ældreministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 3,

5-9, 12, 13 og 15. Dansk Folkepartis medlemmer af udval‐

get har stillet ændringsforslag nr. 2, 4, 10 og 11. Det Kon‐

servative Folkepartis medlem af udvalget har stillet æn‐

dringsforslag nr. 14.

2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

[Udvalget] indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen

i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal

gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedta‐

ges ved 3. behandling.

[Udvalget] indstiller, at der dispenseres fra betemmelsen

i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal

gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovfor‐

slaget kommer til 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13,

stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2

dage efter 2. behandling.

3. Indstillinger

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku‐

rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen

ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at

komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

[Udvalget]

[Udvalget] har noteret sig, at sundheds- og ældreministe‐

ren har tilkendegivet, at den følgegruppe for covid-19, der

blev etableret i forbindelse med vedtagelse af lov nr. 208 af

17. marts 2020, som bl.a. vil blive inddraget i forbindelse

med tiltag, der er på vej, herunder i form af udmøntning af

bemyndigelser efter loven, også vil blive inddraget i forbin‐

delse med udmøntning af bemyndigelserne i nærværende

lovforslag. I forbindelse med akutte hastesager med behov

for hurtig handling vil følgegruppen blive inddraget hurtigst

muligt.

[Udvalget] har desuden, for så vidt angår udmøntningen

af lovforslagets § 1, nr. 2, der åbner mulighed for at fastsæt‐

te regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er

truffet i henhold til bemyndigelse efter epidemilovens § 1,

stk. 2, noteret sig, at sundheds- og ældreministeren har til‐

kendegivet, at bestemmelsen vil blive udmøntet således, at

alle afgørelser, der træffes efter bemyndigelse, vil kunne på‐

klages til en overordnet myndighed.

Med hensyn til udmøntningen af lovforslagets § 1, nr. 3,

der åbner mulighed for at fastsætte regler om forbud mod, at

helt ned til tre personer befinder sig på samme sted, har [ud‐

valget] noteret sig, at sundheds- og ældreministeren har til‐

kendegivet følgende:

– At bestemmelsen kun vil blive udmøntet på baggrund af

rådgivning fra sundhedsmyndighederne, og kun, hvis de

foreliggende oplysninger tilsiger, at forbuddet er nød‐

vendigt for at forebygge eller inddæmme alvorlig smitte‐

spredning, og at et mindre indgribende forbud ikke er til‐

DokumentId

Journalnummer

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

strækkeligt. Rådgivningen fra sundhedsmyndighederne

skal være skriftlig og offentligt tilgængelig.

– At lederne af Folketingets partier vil blive konsulteret

forud for en eventuel udmøntning af bestemmelsen, her‐

under om varigheden af sådanne regler.

– At bestemmelsen som udgangspunkt ikke vil kunne bru‐

ges til at indføre et forbud, der omfatter private boliger.

– At bestemmelsen kun vil blive brugt til at indføre et for‐

bud, der omfatter sammenkomster i private boliger, hvis

der opstår tendenser til omgåelse af lukningen af barer,

diskoteker og natklubber. I givet fald vil kun sammen‐

komster, der kan sidestilles med arrangementer m.v. i

barer, diskoteker og natklubber, blive omfattet af for‐

buddet. Almindelige private sammenkomster i form af

f.eks. fejringer, middage og fester i private boliger vil ik‐

ke blive omfattet af et forbud.

– At politiet ikke i medfør af epidemiloven vil få adgang

til private boliger uden retskendelse, selv om der indfø‐

res et forbud mod sammenkomster, der kan sidestilles

med arrangementer m.v. i barer, diskoteker og natklub‐

ber. Politiet vil som led i håndhævelsen af et sådant for‐

bud kun kunne få adgang til private boliger, i det om‐

fang der er mulighed for det i medfør af retsplejelovens

regler om ransagning i forbindelse med efterforskning af

kriminalitet. Når betingelserne for ransagning efter disse

regler er opfyldt, kræver ransagning af en bolig forudgå‐

ende retskendelse eller samtykke. Dog kan politiet fore‐

tage ransagning uden forudgående retskendelse, hvis

formålet ville blive forspildt, hvis politiet skulle afvente

en retskendelse. I sådanne tilfælde skal politiet efterføl‐

gende efter anmodning fra den person, hvis bolig er ble‐

vet ransaget indhente retskendelse.

[Udvalget] har også noteret sig, at bemyndigelsesbestem‐

melsen i lovforslagets § 1, nr. 3, ikke giver sundheds- og æl‐

dreministeren mulighed for at indføre forbud mod, at tre el‐

ler flere personer, som er nærmeste pårørende, befinder sig

samme sted. Nærmeste pårørende er i lovforslaget defineret

som en persons ægtefælle, faste samlevende, faste partnere,

forældre, børn og søskende. Der er dog tale om en ikke ud‐

tømmende opremsning, som derfor også vil omfatte bedste‐

forældre, bonusbørn, plejebørn m.v. [Udvalget] har samtidig

noteret sig, at sundheds- og ældreministeren har tilkendegi‐

vet, at den præcise afgrænsning af nærmeste pårørende vil

ske i forbindelse med en eventuelt udmøntning af bemyndi‐

gelsen, og at den efter omstændighederne også vil kunne

omfatte en meget nær ven, som den pågældende person har

en sådan relation til, at denne relation kan sidestilles med en

relation mellem to nærmeste pårørende. Udvalget noterer

sig, at følgegruppen for covid-19 vil blive inddraget og le‐

derne af Folketingets partier konsulteret forud for en eventu‐

el udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen.

Endelig har [udvalget] noteret sig, at lov om foranstalt‐

ninger mod smitsomme sygdomme, herunder de ændringer,

der fremgår af nærværende lovforslag, ophæves den 1. marts

2021 (solnedgangsklausul), og at sundheds- og ældremini‐

steren i november 2020 vil fremsætte udkast til revision af

loven.

Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti

Radikale Venstres, Enhedslistens og Socialistisk Folke‐

partis medlemmer af udvalget noterer sig, at de allerede ved‐

tagne tiltag for at inddæmme spredningen af smitte med

SARS-CoV-2 i det danske samfund har haft den ønskede ef‐

fekt. Partierne noterer sig dog også, at situationen fortsat er

alvorlig, og at den positive effekt, vi har opnået med hele

samfundets opbakning, hurtigt kan tabes, hvis ikke vi alle

fortsat viser hensyn og følger myndighedernes anbefalinger.

Derfor kan det desværre blive nødvendigt med yderligere

tiltag, hvis udviklingen pludselig går den forkerte vej. Parti‐

erne noterer sig særligt, at denne udvikling kan gå meget

hurtigt, hvilket man desværre kan se i flere europæiske lan‐

de. Derfor kan en hurtig indsats være helt afgørende, selv

om vi alle naturligvis ønsker, at der ikke kommer flere ind‐

skrænkninger i vores frihed. Fordi der er tale om potentielt

ret vidtgående beføjelser, der indskrænker borgernes rettig‐

heder, har det for partierne været afgørende, at loven er bun‐

det af en solnedgangsklausul, at den allerede nedsatte følge‐

gruppe bliver løbende involveret, og at loven revideres til

november 2020. Derudover har det været yderst vigtigt at

fastslå, at adgang til private hjem kræver en retskendelse, og

at alle påbud kan påklages til myndighederne. Endelig har

partierne lagt afgørende vægt på, at beslutningen om eventu‐

elt at indskrænke forsamlinger yderligere skal bygge på råd‐

givning fra sundhedsmyndighederne, at der skal sikres et

proportionalitetshensyn, og at det ikke indskrænker vores

grundlovssikrede rettigheder om forsamlingsfrihed. Partier‐

ne er desuden optaget af at få klarlagt konsekvenserne i for‐

hold til de mest udsatte borgere på bosteder, plejehjem, hos‐

pice mm, bl.a. i forhold til den mentale sundhed, som Sund‐

hedsstyrelsen har påpeget vigtigheden af i sit høringssvar.

Det samme har en række organisationer, der organiserer bo‐

stederne på området, også peget på. Organisationerne har

bl.a. haft et ønske om, at man paralleliserer de mindre ”bo‐

steder” med familier. Disse forhold og ønsker vil partierne

fortsat følge, idet partierne naturligvis fortsat vil sikre imod

mere smitteudbredelse både blandt de udsatte og ansatte,

dels sikre beboerne værdige og trygge forhold – men også

gerne sikre bedre plads til den nære familie – ikke mindst i

forhold til de særlige situationer, der kan opstå i forbindelse

med livskriser, sygdom og terminal pleje.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget understreger,

at det er regeringens ønske at få yderligere bemyndigelser til

at have yderligere foranstaltninger i værktøjskassen for at

begrænse spredningen af coronasmitte. Det er således rege‐

ringen, som må tage det fulde ansvar og stå på mål for kon‐

sekvenserne ved anvendelsen af yderligere foranstaltninger

og disse bemyndigelser.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er bevidste

om situationens alvor og vil gøre, hvad der er nødvendigt

for at begrænse spredningen af coronasmitte. Situationens

alvor til trods, så er Dansk Folkepartis medlemmer af udval‐

get fortsat yderst opmærksom på borgernes retssikkerhed.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har noteret sig, at

lovforslaget, som giver ministeren vidtgående beføjelser, ik‐

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

ke indebærer, at der vil være afgørelser efter loven, som ik‐

ke længere vil kunne påklages til anden administrativ myn‐

dighed.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har også note‐

ret sig, at politiet for at få adgang til private boliger med

henblik på at opløse en privat sammenkomst vil skulle gå

frem efter de almindelige straffeprocessuelle regler om ran‐

sagning i retsplejeloven. Det er således udgangspunktet, at

politiet ikke uden en retskendelse kan få adgang til en privat

bolig med henblik på at opløse en privat sammenkomst, som

skønnes at udgøre en særlig fare for coronasmitte.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er herudover

særligt opmærksomme på, at bestemmelserne om besøgsre‐

striktioner for anbringelsessteder og botilbud m.v. samt for‐

bud mod at flere befinder sig samme sted ikke medfører en

indskrænkning i bedsteforældres mulighed for at passe deres

børnebørn, forældres mulighed for at have samvær med de‐

res anbragte børn og plejefamilier samt mindre bosteders

mulighed for at fortsætte dagligdagen på familielignende

vis.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er ligeledes

opmærksomme på konsekvenserne ved et forbud mod op‐

hold på steder, hvortil der er almindelig adgang, særligt i

forhold til adgangen til parker, skove, strande og andre natu‐

rområder. Dette set i lyset af, at sundhedsmyndighederne

gentagne gange har udtalt, at det er godt for både den menta‐

le sundhed og det fysiske velbefindende at komme ud i den

friske luft.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget forventer end‐

videre, at berørte erhvervsdrivende i tilfælde af et forbud

mod adgang til lokaler og udendørsområder, som fysiske el‐

ler juridiske personer råder over, bliver kompenseret fuldt

ud. Dette gælder eksempelvis ejeren af en campingplads,

som bliver pålagt at lukke med det formål at begrænse

spredningen af coronasmitte.

Endelig forventer Dansk Folkepartis medlemmer af ud‐

valget, at forbud og restriktioner efter loven alene oprethol‐

des, så længe det er nødvendigt for begrænse spredningen af

coronasmitte. Dette er særlig vigtigt i forhold til oprethol‐

delsen af besøgsrestriktioner på plejehjemmene, da længere

tids isolation og manglende aktivitet kan have alvorlige kon‐

sekvenser for de ældre, såvel fysisk som mentalt. Dansk

Folkepartis medlemmer af udvalget er derfor også optaget

af, at de ældre får tilbudt tryghedsopkald under coronakr‐

isen.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet tre

ændringsforslag til lovforslaget.

Det første ændringsforslag adresserer den problemstil‐

ling, at asylansøgere på deres vej til Danmark gennemrejser

mange lande. Da Corona-virussen efterhånden findes over‐

alt, er det ikke usandsynligt, at asylansøgere på deres rejse

mod Danmark har pådraget sig smitte.

Det danske samfund og mange andre samfund er lukket

ned, og der er indført restriktive regler for, hvor mange bor‐

gere der må mødes ad gangen. Politiet patruljer i gader og

udskriver om nødvendigt bøder til borgere, hvis de mødes i

større antal end tilladt. Borgerne opfordres til at blive hjem‐

me og undgå kontakt med andre. Bevægelsesfrihed er stærkt

begrænset, mange grænser er lukkede, og Udenrigsministe‐

riet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til de fleste lande i

verden. Alt sammen initiativer, der kan give god mening i

en tid, hvor Corona-smittet breder sig, og fokus skal være på

at begrænse udbredelsen af smitten.

Det giver derfor ikke mening, at asylansøgere kan bevæ‐

ge sig frit omkring og rejse fra land til lande med risiko for

at pådrage sig smitte undervejs og bringe den videre. Asyl‐

ansøgere udgør en risiko for at blive omvandrende smittekil‐

der. Det er ikke blot farligt for asylansøgerne selv, de udgør

også en risiko for samfundet.

Corona-virussen (covid-19) er en verdensomspændende

livsfarlig virus, der allerede har kostet mange mennesker li‐

vet og har globale konsekvenser herunder for verdensøkono‐

mien, og det er derfor på sin plads, at Danmark fraviger de

internationale forpligtelser, som vi har påtaget os, under

henvisning til den nye alvorlige situation, der er indtrådt i

verden.

Ændringsforslaget har til hensigt at afvise asylansøgere

ved grænsen, når det er nødvendigt at forebygge udbredel‐

sen af Corona-virussen (covid-19).

Det andet ændringsforslag adresserer den problemstil‐

ling, at asylansøgere, afviste asylansøgere, udviste kriminel‐

le udlændinge, personer på tålt ophold m.m., der er indkvar‐

teret på et indkvarteringssted, med deres færden udgør en

mulig risiko for at blive omvandrende smittekilder. Det er

derfor nødvendigt at pålægge de indkvarterede et udgangs‐

forbud og et besøgsforbud.

Formålet er at undgå smitte og smittespredning af Coro‐

na-virussen (covid-19), enten ved at personer fra indkvarte‐

ringsstedet pådrager sig smitten ude i samfundet og bringer

den med tilbage på indkvarteringsstedet, eller at udefrakom‐

mende bringer smitten til indkvarteringsstedet.

Forbuddet skal være gældende under Corona-krisen, og

er et af de mange tiltag, som viser sig nødvendig for at be‐

grænse udbredelsen af smitten. Regeringen har iværksat

mange tiltag, der er indgribende for helt almindelige borgers

hverdag, blandt andet strikse begrænsninger i bevægelsesfri‐

heden, herunder en de facto nedlukning af indsatte i fængs‐

lers muligheder for udgang og besøg, hvorfor det er rele‐

vant, at indføre et midlertidigt udgangs- og besøgsforbud for

asylansøgere på indkvarteringssteder.

Det tredje ændringsforslag adresserer den problemstil‐

ling, at udenlandske arbejdstagere frit kan rejse ind i landet

og udgøre en smitterisiko, fordi der ikke stilles krav om, at

udenlandske arbejdstagere skal gå i karantæne i 14 dage ef‐

ter indrejse. Det er derfor nødvendigt for at forebygge eller

inddæmme smitte, at ministeren får mulighed for at fastsæt‐

te regler om forbud mod eller restriktioner for udenlandske

arbejdstageres indrejse her i landet. Formålet er således at

begrænse spredningen af coronasmitte.

Nye Borgerlige

Nye Borgerliges medlem af udvalget indstiller, at 3. be‐

handling af lovforslaget bliver udskudt. De dele af lovforsla‐

get, som er af ekspropriativ karakter, og derfor først kan

stadfæstes 3 søgnedage efter Folketingets vedtagelse, kan

dog vedtages nu. 3. behandling af den øvrige del af lovfor‐

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

slaget skal udskydes til der foreligger en konkret sundheds‐

faglig vurdering, som er identisk med det, som kræves i æn‐

dringsforslag nr. 3, der er fremsat af sundheds- og ældremi‐

nisteren. Af ændringsforslag nr. 3 fremgår det, at reglerne

om forbud mod, at 10 eller færre personer befinder sig på

samme sted, alene kan fastsættes på baggrund af rådgivning

fra sundhedsmyndighederne og kun, hvis de foreliggende

oplysninger tilsiger, at forbuddet er nødvendigt for at fore‐

bygge eller inddæmme alvorlig smittespredning, og at et

mindre indgribende forbud ikke er tilstrækkeligt.

Denne situation befinder vi os ikke i. Hvis vi i Danmark

måtte komme i en situation, hvor sundhedsmyndighederne

anbefaler et forbud mod, 10 eller færre personer befinder sig

på samme sted, vil lovforslaget således hurtigt kunne blive

3. behandlet og vedtaget af Folketinget, stadfæstet og træde

i kraft.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

sundheds- og ældreministeren,

tiltrådt af <>:

Efter »sygdomme« indsættes: »og forskellige andre lo‐

ve«.

[Ændring af titlen som følge af tilføjelse af ændringer i flere

love]

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af <>:

Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod

smitsomme og andre overførbare sygdomme og

udlændingeloven

(Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme

smitte med covid-19 m.v.)«.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 10 og

11]

Til § 1

sundheds- og ældreministeren,

tiltrådt af <>:

[Indsættelse af yderligere betingelser for udmøntning af den

foreslåede § 6, stk. 1, om forbud mod, at flere personer bef‐

inder sig på samme sted]

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af <>:

Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:

»01.

Efter § 12 f indsættes som

§ 12 g:

»§ 12 g.

Sundheds- og ældreministeren kan, når det er

nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af

en alment farlig sygdom her i landet, efter forhandling med

udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler om

forbud mod eller restriktioner for udenlandske arbejdstage‐

res indrejse i Danmark og om undtagelser hertil. Regler fast‐

sat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.««

[Bemyndigelse til at fastsætte forbud eller restriktioner for

udenlandske arbejdstageres indrejse i Danmark]

sundheds- og ældreministeren,

tiltrådt af <>:

Ny paragraf

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I erhvervslejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 11.

oktober 2018, foretages følgende ændring:

Efter § 49 indsættes:

»§ 49 a.

Erhvervsministeren kan som led i håndteringen

af covid-19 fastsætte regler om, at fristen i § 49, stk. 1, 1.

pkt., forlænges.««

[Bemyndigelse til at forlænge tidsfristen for aflevering af

forbrugsregnskaber til lejerne]

Ny paragraf

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 02

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 4.

september 2019, foretages følgende ændring:

Efter § 43 indsættes:

Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 6, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Regler efter 1. pkt. om forbud mod, at ti eller færre per‐

soner befinder sig på samme sted, kan alene fastsættes på

baggrund af rådgivning fra sundhedsmyndighederne og kun,

hvis de foreliggende oplysninger tilsiger, at forbuddet er

nødvendigt for at forebygge eller inddæmme alvorlig smitte‐

spredning, og at et mindre indgribende forbud ikke er til‐

strækkeligt.««

»§ 43 a.

Boligministeren kan som led i håndteringen af

covid-19 fastsætte regler om, at fristen i § 43, stk. 1, 1. pkt.,

forlænges.««

[Bemyndigelse til at forlænge tidsfristen for aflevering af

forbrugsregnskaber til lejerne]

Ny paragraf

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

»§ 03

I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.

928 af 4. september 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 498

af 1. maj 2019, foretages følgende ændring:

Efter § 56 indsættes:

»§ 56 a.

Boligministeren kan som led i håndteringen af

covid-19 fastsætte regler om, at fristen i § 56, stk. 1, 1. pkt.,

forlænges.««

[Bemyndigelse til at forlænge tidsfristen for aflevering af

forbrugsregnskaber til lejerne]

Ny paragraf

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 04

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

119 af 1. februar 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 1322 af

27. november 2018, § 5 i lov nr. 498 af 1. maj 2019 og lov

nr. 1438 af 17. december 2019, foretages følgende ændring:

§ 44

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Boligministeren kan fravige og supplere reglerne

i dette kapitel, når foranstaltninger iværksat i medfør af lov

om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare

sygdomme gør det umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt

for almene boligorganisationer, selvejende institutioner,

kommuner og regioner, som udlejer almene boliger, og be‐

boere at følge reglerne.««

[Bemyndigelse til at fravige regler om beboerdemokrati som

følge af foranstaltninger iværksat i medfør af lov om foran‐

staltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdom‐

me]

Ny paragraf

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 05

I lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf.

lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012, som

ændret ved § 2 i lov nr. 385 af 27. april 2016 og lov nr. 1437

af 17. december 2019, foretages følgende ændring:

Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a.

Transportministeren kan som led i håndteringen af

covid-19 fastsætte regler om, at frister fastsat i medfør af § 3

suspenderes.««

[Bemyndigelse til at suspendere synsfrister fastsat i medfør

af § 3]

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af <>:

Ny paragraf

10)

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 06

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2.

oktober 2019, som ændret senest ved lov nr. 1591 af 27.

december 2019, foretages følgende ændringer:

§ 28

indsættes som

stk. 10:

»Stk. 10.

Når det er nødvendigt for at forebygge udbredel‐

se af coronavirussygdom 2019 (covid-19), kan udlændinge,

som påberåber sig at være omfattet af § 7, afvises, jf. stk. 1,

nr. 7.«

§ 48, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 1-4 og stk. 7, 3. pkt.«

til: »stk. 1-4, stk. 7, 3. pkt., og stk. 10«.

§ 48 a, stk. 1, 5. pkt.,

indsættes efter »stk. 7, 3. pkt.,«

ordene: »eller stk. 10,«.

§ 52 b, stk. 6,

ændres »stk. 1-4 og stk. 7, 3. pkt.« til »stk.

1-4, stk. 7, 3. pkt., og stk. 10.««

[Afvisning af asylansøgere og konsekvensrettelser]

Ny paragraf

11)

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 07

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022, som

ændret senest ved lov nr. 1591 af 27. december 2019

foretages følgende ændring:

Efter § 42 m indsættes:

»§ 42 n.

Udlændingestyrelsen kan bestemme, at der ind‐

føres midlertidigt udgangsforbud for alle udlændinge, der er

indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, når

det anses for nødvendigt af hensyn til at forebygge udbre‐

delsen af coronavirussygdom (covid-19).

§ 42 o.

Udlændingestyrelsen kan bestemme, at der indfø‐

res midlertidige begrænsninger i adgangen til indkvarte‐

ringssteder, jf. § 42 a, stk. 5, for besøgende, herunder et

fuldstændigt forbud mod besøg, når det anses for nødven‐

digt af hensyn til at forebygge udbredelsen af coronavirus‐

sygdom (covid-19).««

[Udgangsforbud og ophør af besøg]

Til § 2

sundheds- og ældreministeren,

tiltrådt af <>:

12)

Stk. 2

affattes således:

»Stk. 2.

Regler fastsat i medfør af § 12 d, stk. 2, og § 13,

stk. 3, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre

overførbare sygdomme forbliver i kraft, indtil de ophæves

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 12 d, stk. 3,

eller § 13, stk. 3, jf. denne lovs § 1, nr. 11 og 12.«

[Lovteknisk ændring]

13)

Som

stk. 3

indsættes:

»Stk. 3.

§ 49 a i lov om leje af erhvervslokaler m.v., § 43

a i lov om leje, § 56 a i lov om leje af almene boliger, § 44,

stk. 2, i lov om almene boliger m.v. og § 3 a i lov om god‐

kendelse og syn af køretøjer som affattet ved denne lovs §

01, nr. 1, § 02, nr. 1, § 03, nr. 1, § 04, nr. 1, og § 05, nr. 1,

ophæves den 1. marts 2021.

Stk. 4.

Transportministeren kan i forbindelse med ophæ‐

velsen af § 3 a i lov om godkendelse og syn af køretøjer som

affattet ved denne lovs § 6, nr. 1, jf. stk. 3, fastsætte over‐

gangsregler om håndtering af genindtrædelsen af frister, der

efter regler fastsat i medfør af § 3 a har været suspenderet.«

[Solnedgangsklausul og bemyndigelse til at fastsætte over‐

gangsregler i forhold til synsfrister]

Af et

mindretal

(KF), tiltrådt af <>:

14)

Som

stk. 3

indsættes:

»Stk. 3.

Sundheds- og ældreministeren kan iværksætte

foranstaltningerne i medfør af lov om foranstaltninger mod

smitsomme og andre overførbare sygdomme § 6, stk. 1 og 3,

med tilslutning af et af Folketinget nedsat udvalg. Sund‐

heds- og ældreministeren orienterer forud herfor udvalget

om, hvorvidt og i hvilket omfang iværksættelse af de pågæl‐

dende foranstaltninger ønskes på baggrund af anbefaling fra

sundhedsmyndighederne.«

[Indhentelse af tilslutning fra et Folketingsudvalg forud for

iværksættelse af foranstaltninger efter § 6, stk. 1 og 3]

sundheds- og ældreministeren,

tiltrådt af <>:

Til § 3

15)

Efter »men« indsættes: »§ 1«.

[Konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslagets titel justeres, som følge af at

der med ændringsforslagene foreslås ændringer i lov om leje

af erhvervslokaler m.v., lov om leje, lov om leje af almene

boliger, lov om almene boliger m.v. og lov om godkendelse

og syn af køretøjer.

Til nr. 2

Lovforslagets titel forslås ændret som konsekvens af æn‐

dringsforslag nr. 10 og 11.

Til nr. 3

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 3, at epidemilovens §

6, stk. 1, 1. pkt., foreslås ændret således, at sundheds- og æl‐

dreministeren – når det er nødvendigt for at forebygge eller

inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i lan‐

det – efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte

regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på

samme sted.

Det foreslås, at der i lovforslaget efter nr. 3 indsættes et

nyt nummer, hvori det foreslås, at der i epidemilovens § 6,

stk. 1, efter 2. pkt. indsættes et nyt punktum, hvorefter regler

efter 1. pkt. om forbud mod, at ti eller færre personer befin‐

der sig på samme sted, alene kan fastsættes på baggrund af

rådgivning fra sundhedsmyndighederne og kun, hvis de

foreliggende oplysninger tilsiger, at forbuddet er nødvendigt

for at forebygge eller inddæmme alvorlig smittespredning,

og at et mindre indgribende forbud ikke er tilstrækkeligt.

Ændringsforslaget indebærer bl.a., at der alene kan fast‐

sættes regler om forbud mod, at ti eller færre personer befin‐

der sig på samme sted, hvis der foreligger oplysninger fra

sundhedsmyndighederne, der tilsiger, at et forbud mod, at

flere end ti personer befinder sig på samme sted, ikke er til‐

strækkeligt, og at det således er nødvendigt – og dermed

proportionalt – at iværksætte yderligere initiativer for at fo‐

rebygge eller inddæmme alvorlig smittespredning af en al‐

ment farlig sygdom, herunder covid-19, her i landet. Det er

således forudsat, at sundheds- og ældreministeren rådfører

sig med sundhedsmyndighederne, inden sådanne regler fast‐

sættes.

Dette kan f.eks. være i tilfælde, hvor sundhedsmyndighe‐

derne finder, at der er indikationer på, at der sket en uventet

negativ udvikling i antallet af smittede med covid-19 med

heraf følgende forventede kapacitetsudfordringer i sund‐

hedsvæsenet. Det kan endvidere være i tilfælde, hvor sund‐

hedsmyndighederne bl.a. på baggrund af oplysninger fra po‐

litiet konstaterer, at der er sket en uhensigtsmæssig ændring

i adfærdsmønstre i befolkningen generelt eller blandt smitte‐

de, der medfører en ikke ubetydelig risiko for, at antallet af

smittede med covid-19 vil stige. Der kan f.eks. være tale om

oplysninger fra politiet om, at der ses tendenser til, at myn‐

dighedernes generelle anbefalinger om, at så få personer

som muligt befinder sig på samme sted, ikke efterleves i til‐

strækkeligt omfang.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke har

betydning i de tilfælde, hvor der i øvrigt fastsættes nye reg‐

ler om forbud mod, at flere end ti personer befinder sig på

samme sted, herunder hvis dette antal justeres i opadgående

retning.

Udmøntningen af bestemmelsen vil skulle afspejle det

konkrete situationsbillede.

Til nr. 4

Dansk Folkepartis formål med ændringsforslaget at få

fastsat regler for udenlandske arbejdstageres indrejse med

henblik på at begrænse spredningen af coronasmitte.

Det fremgår af svaret på L 158, spm. 57, at det på bag‐

grund af de senest tilgængelige tal i jobindsats.dk vurderes,

at der før coronakrisens indtræden var 45.000 EU-borgere,

der var ansat hos en dansk arbejdsgiver og havde bopæl i

udlandet. 15.000 personer er bosat i Tyskland og Sverige, og

disse må under normale forhold antages at pendle jævnligt.

Hertil kommer danske statsborgere bosat i udlandet.

Dansk Folkepartis ændringsforslag indebærer, at sund‐

heds- og ældreministeren, når det er nødvendigt for at fore‐

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

bygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig syg‐

dom her i landet, kan fastsætte regler om forbud mod eller

restriktioner for udenlandske arbejdstageres indrejse i Dan‐

mark. Reglerne skal fastlægges efter forhandling med ud‐

lændinge- og integrationsministeren.

Den parlamentariske følgegruppe skal inddrages, før mi‐

nisteren udmønter bemyndigelsen med konkrete tiltag.

Reglerne kan omfatte undtagelser, bl.a. således at uden‐

landske arbejdstagere med livsnødvendige job skal undta‐

ges.

Til nr. 5

Det fremgår af 45, stk. 1 og 2, i erhvervslejeloven, at ud‐

lejere, der leverer varme og vand m.v. til lejerne, kan kræve

deres udgifter til lejerens forbrug og andel i andre udgifter

refunderet, og at udgifterne skal opgøres i et forbrugsregn‐

skab for ejendommen.

Det fremgår af § 49, stk. 1, 1. pkt., i erhvervslejeloven, at

forbrugsregnskabet skal være kommet frem til lejerne senest

4 måneder efter regnskabsårets udløb. Hvis regnskabet ikke

er kommet frem til lejeren ved udløbet af fristen, mister ud‐

lejeren sin ret til at kræve tillægsbetaling af lejeren, jf. § 51,

stk. 1, i erhvervslejeloven. Aflæggelsen af forbrugsregnskab

forudsætter, at professionelle aflæsere får fysisk adgang til

lejemålene og foretager fysisk aflæsning af forbrugsmålere i

lejemålene.

Det betyder, at forbrugsregnskaber, hvor regnskabsåret

udløber i andet kvartal 2020, skal fremsendes til lejerne se‐

nest 4 måneder efter den varmeregnskabstermin, som gælder

for ejendommen. Det forudsætter, at de professionelle aflæ‐

sere får fysisk adgang til lejemålene og foretager fysisk af‐

læsning af forbrugsmålere i lejemålene i forbindelse med

regnskabsårets udløb. På grund af den ekstraordinære situa‐

tion i marts 2020, hvor regeringen har iværksat en række

særlige tiltag for at hindre spredning af covid-19-virussen

blandt befolkningen, vurderes det, at de professionelle aflæ‐

seres besøg i de mange lejemål i perioden marts-april 2020

vil indebære en væsentlig risiko for spredning af covid-19-

virussen blandt lejerne. Det vurderes derfor at være nødven‐

digt at forlænge fristen for aflæggelse af forbrugsregnskab

midlertidigt på grund af risikoen for spredning af smitte med

covid-19 blandt lejerne.

Det foreslås derfor, at der i § 49 a indsættes en bemyndi‐

gelse til, at erhvervsministeren som led i håndteringen af co‐

vid-19 kan forlænge fristen i § 49, stk. 1, 1. pkt., for afleve‐

ring af forbrugsregnskab til lejerne.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal benyttes til at

forlænge fristen for aflæggelse af forbrugsregnskaber for er‐

hvervslejemål midlertidigt i 2020 for at forebygge spredning

af covid-19 blandt lejerne i tillæg til de øvrige særlige foran‐

staltninger, der er iværksat af regeringen for at forebygge

spredning af covid-19 blandt befolkningen.

Til nr. 6

Det fremgår af 37, stk. 1 og 2, i lejeloven, at udlejere, der

leverer varme og vand m.v. til lejerne, kan kræve deres ud‐

gifter til lejerens forbrug og andel i andre udgifter refunde‐

ret, og af § 37, stk. 1, fremgår, at udgifterne skal opgøres i et

forbrugsregnskab for ejendommen.

Det fremgår af § 43, stk. 1, 1. pkt., i lejeloven, at for‐

brugsregnskabet skal være kommet frem til lejerne senest 4

måneder efter regnskabsårets udløb. Hvis regnskabet ikke er

kommet frem til lejeren ved udløbet af fristen, mister udleje‐

ren sin ret til at kræve tillægsbetaling af lejeren, jf. § 45 b,

stk. 1, i lejeloven. Aflæggelsen af forbrugsregnskab forud‐

sætter, at professionelle aflæsere får fysisk adgang til leje‐

målene og foretager fysisk aflæsning af forbrugsmålere i le‐

jemålene.

Det betyder, at forbrugsregnskaber, hvor regnskabsåret

udløber i andet kvartal 2020, skal fremsendes til lejerne se‐

nest 4 måneder efter den varmeregnskabstermin, som gælder

for ejendommen. Det forudsætter, at de professionelle aflæ‐

sere får fysisk adgang til lejemålene og foretager fysisk af‐

læsning af forbrugsmålere i lejemålene i forbindelse med

regnskabsårets udløb. På grund af den ekstraordinære situa‐

tion i marts 2020, hvor regeringen har iværksat en række

særlige tiltag for at hindre spredning af covid-19-virussen

blandt befolkningen, vurderes det, at de professionelle aflæ‐

seres besøg i de mange lejemål i perioden marts-april 2020

vil indebære en væsentlig risiko for spredning af covid-19-

virussen blandt lejerne. Det vurderes derfor at være nødven‐

digt at forlænge fristen for aflæggelse af forbrugsregnskab

midlertidigt på grund af risikoen for spredning af smitte med

covid-19 blandt lejerne.

Det foreslås derfor, at der i § 43 a indsættes en bemyndi‐

gelse til, at boligministeren som led i håndteringen af co‐

vid-19 kan forlænge fristen i § 43, stk. 1, 1. pkt., for afleve‐

ring af forbrugsregnskab til lejerne.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal benyttes til at

forlænge fristen for aflæggelse af forbrugsregnskaber for

boliglejemål midlertidigt i 2020 for at forebygge spredning

af covid-19 blandt lejerne i tillæg til de øvrige særlige foran‐

staltninger, der er iværksat af regeringen for at forebygge

spredning af covid-19 blandt befolkningen.

Til nr. 7

Det fremgår af 52, stk. 1 og 2, i almenlejeloven, at ud‐

lejere, der leverer varme og vand m.v. til lejerne, kan kræve

deres udgifter til lejerens forbrug og andel i andre udgifter

refunderet, og at udgifterne skal opgøres i et forbrugsregn‐

skab for ejendommen.

Det fremgår af § 56, stk. 1, 1. pkt., i almenlejeloven, at

forbrugsregnskabet skal være kommet frem til lejerne senest

4 måneder efter regnskabsårets udløb. Hvis regnskabet ikke

er kommet frem til lejeren ved udløbet af fristen, mister ud‐

lejeren sin ret til at kræve tillægsbetaling af lejeren, jf. § 58,

stk. 1, i almenlejeloven. Aflæggelsen af forbrugsregnskab

forudsætter, at professionelle aflæsere får fysisk adgang til

lejemålene og foretager fysisk aflæsning af forbrugsmålere i

lejemålene.

Det betyder, at forbrugsregnskaber, hvor regnskabsåret

udløber i andet kvartal 2020, skal fremsendes til lejerne se‐

nest 4 måneder efter den varmeregnskabstermin, som gælder

for ejendommen. Det forudsætter, at de professionelle aflæ‐

sere får fysisk adgang til lejemålene og foretager fysisk af‐

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

læsning af forbrugsmålere i lejemålene i forbindelse med

regnskabsårets udløb. På grund af den ekstraordinære situa‐

tion i marts 2020, hvor regeringen har iværksat en række

særlige tiltag for at hindre spredning af covid-19-virussen

blandt befolkningen, vurderes det, at de professionelle aflæ‐

seres besøg i de mange lejemål i perioden marts-april 2020

vil indebære en væsentlig risiko for spredning af covid-19-

virussen blandt lejerne. Det vurderes derfor at være nødven‐

digt at forlænge fristen for aflæggelse af forbrugsregnskab

midlertidigt på grund af risikoen for spredning af smitte med

covid-19 blandt lejerne.

Det foreslås derfor, at der i § 56 a indsættes en bemyndi‐

gelse til, at boligministeren som led i håndteringen af co‐

vid-19 kan forlænge fristen i § 56, stk. 1, 1. pkt., for afleve‐

ring af forbrugsregnskab til lejerne.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal benyttes til at

forlænge fristen for aflæggelse af forbrugsregnskaber for

boliglejemål midlertidigt i 2020 for at forebygge spredning

af covid-19 blandt lejerne i tillæg til de øvrige særlige foran‐

staltninger, der er iværksat af regeringen for at forebygge

spredning af covid-19 blandt befolkningen.

Til nr. 8

Det fremgår af § 5 b i lov om almene boliger m.v., at al‐

mene boligorganisationer skal give beboerne indflydelse på

egne boforhold. I kapitel 2 i almenboligloven er der fastsat

en række detaljerede regler om beboerdemokrati. Almene

boligorganisationer er private foreninger, som er godkendt

af kommunalbestyrelsen til at drive almen boligvirksomhed,

jf. § 1 i lov om almene boliger m.v. Almene boligorganisati‐

oner er underlagt en tæt regulering og offentligt tilsyn. Reg‐

lerne i lovens kapitel 2 forudsætter, at der afholdes general‐

forsamlinger og repræsentantskabsmøder, hvor lejerne bl.a.

vælger medlemmer til bestyrelsen. På grund af den ekstraor‐

dinære situation i marts 2020, hvor regeringen i medfør af §

6, stk. 1, i epidemiloven, har iværksat forbud mod afholdel‐

se og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begi‐

venheder m.v. er det ikke muligt at afholde de nævnte mø‐

der som forudsat.

Det foreslås, at boligministeren kan fravige og supplere

regler i kapitel 2 om beboerdemokrati, når foranstaltninger

iværksat i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsom‐

me og andre overførbare sygdomme (epidemiloven) gør det

umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for almene bolig‐

organisationer, selvejende institutioner, kommuner og regio‐

ner, som udlejer almene boliger, og beboere at følge regler‐

ne.

Det er hensigten, at bemyndigelsen bl.a. kan benyttes til,

at boligministeren kan fastsætte regler om beboerdemokrati

i den almene boligsektor, som fraviger eller supplerer regler

fastsat i almenboligloven, i det omfang det som følge af for‐

anstaltninger iværksat i medfør af epidemiloven vil være

umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for almene bolig‐

organisationer m.v. og beboere at følge reglerne.

Den foreslåede bestemmelse har således bl.a. til formål at

tage højde for, at almene boligorganisationer, beboere og

andre som følge af de foranstaltninger, der træffes i medfør

af epidemiloven, kan komme i en situation, hvor det ikke er

muligt for dem at afholde de møder, som det er forudsat i

lovgivningen.

Som eksempel kan muligheden for at afholde afdelings‐

møder nævnes. En almen boligorganisation skal være opdelt

i et antal boligafdelinger for hvert byggefortagende, som er

økonomisk uafhængigt af de andre boligafdelinger og af bo‐

ligorganisationen, jf. § 16, stk. 1, i lov om almene boliger

m.v. Boligafdelingens afdelingsmøde, som består af afdelin‐

gens lejere og øvrige myndige husstandsmedlemmer, har

kompetencen til at beslutte driftsbudgettet for det kommen‐

de budgetår, jf. § 36, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

Budgetåret behøver ikke følge kalenderåret. Huslejen for det

kommende år fastsættes sådan, at de samlede lejeindtægter

giver afdelingen mulighed for at afholde de udgifter, der er

forbundet med driften (balancelejeprincippet), jf. § 45, stk.

1, i lov om almene boliger m.v.

Når der i medfør af § 6, stk. 1, i epidemiloven, er fastsat

regler om forbud mod afholdelse og deltagelse i større for‐

samlinger, arrangementer, begivenheder m.v., vil det kunne

forhindre, at der vedtages et driftsbudget på et afdelingsmø‐

de som forudsat i § 36, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. I

medfør af det foreslåede § 44, stk. 2, vil der derfor kunne

fastsættes regler om, at boligorganisationen på visse betin‐

gelser kan fastsætte et driftsbudget for det kommende år

uden godkendelse på et afdelingsmøde. Desuden vil der

kunne fastsættes regler, der giver adgang til aflysning eller

udskydelse af afdelingsmøder i almene boligafdelinger.

Det bemærkes, at ovenstående er et eksempel på, hvad

den foreslåede bemyndigelse kan anvendes til. Regler ud‐

stedt i medfør af bestemmelsen vil således kunne omfatte al‐

le situationer, hvor foranstaltninger iværksat i medfør af epi‐

demiloven gør det umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt

for boligorganisationer m.v. og beboere at følge regler for

beboerdemokratiet i den almene boligsektor. Det gælder for

eksempel også i forhold til generalforsamlinger og repræ‐

sentantskabsmøder, herunder frister for godkendelse af

regnskaber ved udskydelse af sådanne møder.

I det omfang, boligministeren fastsætter sådanne regler i

en bekendtgørelse, vil der samtidig blive fastsat en udløbs‐

klausul for bekendtgørelsen. Efter udløbet af sådanne mid‐

lertidige regler genindtræder de indtil da gældende regler for

almene boligorganisationer m.v. og beboere.

Til nr. 9

Det følger af § 3, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 959 af

24. september 2012 om godkendelse og syn af køretøjer

(synsloven), at et registreret eller godkendt køretøj skal

fremstilles og godkendes ved syn efter indkaldelse. Indkal‐

delser efter bestemmelsen sendes af Færdselsstyrelsen til re‐

gistrerede ejere eller brugere af køretøjer. I forbindelse med

indkaldelsen fastsættes en frist for, hvornår køretøjet senest

skal være synet.

Af § 3, stk. 2, fremgår det, at politiet kan inddrage et kø‐

retøjs nummerplader, hvis køretøjet efter indkaldelsen ikke

fremstilles eller godkendes ved syn eller omsyn.

Endelig følger det af § 3, stk. 3, at hvis et køretøj ikke er

godkendt senest 10 uger efter den frist, der er angivet i ind‐

kaldelsen til syn, kan Trafikstyrelsen (nu Færdselsstyrelsen)

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

udstede påbud om, at køretøjets nummerplader omgående

skal afleveres til SKAT.

Efter synslovens § 13, stk. 1, kan en registreret ejer eller

bruger af en køretøj, som ikke fremstiller sit køretøj til syn

inden for den angivne frist i synsindkaldelsen, jf. synslovens

§ 3, stk. 1, straffes med bøde, ligesom en registreret ejer el‐

ler bruger af et køretøj kan straffes med bøde for ikke at ef‐

terkomme Færdselsstyrelsens påbud efter synslovens § 3,

stk. 3. Efter synslovens § 13 a kan Trafikstyrelsen (nu Færd‐

selsstyrelsen) i et bødeforlæg tilkendegive, at sagen kan af‐

gøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen,

erklærer sig skyldig og rede til inden for en nærmere angi‐

ven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Efter den foreslåede § 3 a kan transportministeren som

led i håndteringen af covid-19 fastsætte regler om, at frister

fastsat i medfør af synslovens § 3 suspenderes.

I en situation med alvorlig smittefare som f.eks. den ver‐

serende smitterisiko i forbindelse med covid-19-virussen er

det afgørende, at personer ikke omgås unødigt med risiko

for at sprede smitten. Med den foreslåede bemyndigelsesbe‐

stemmelse kan transportministeren således fastsætte midler‐

tidige regler, som suspenderer frister efter synslovens § 3 i

en afgrænset periode. Det vil samtidig betyde, at registrere‐

de ejere eller brugere af et indkaldt køretøj ikke vil blive

sanktioneret med bøder, bødeforelæg eller nummerpladeind‐

dragelse for at overskride synsfristen, idet sanktioner efter

synsloven på dette punkt altid udløses ved overskridelser af

frister efter § 3. Med den foreslåede bestemmelse kan der

også fastsættes regler for håndteringen af verserende sager,

f.eks. hvor en registreret ejer eller bruger af et køretøj har

overskredet en synsfrist før en eventuel periode med smitte‐

risiko og har fået en ny synsfrist, som falder inden for en

smitteperiode. I sådanne verserende sager kan det også blive

nødvendigt at suspendere frister, idet hensynet til at undgå

unødigt samkvem i en synshal også vil gælde her.

Det bemærkes, at Færdselsstyrelsen indkalder over

20.000 køretøjer til syn hver uge, hvorfor det ikke vil være

muligt at behandle overskridelser af synsfrister på grund af

smittefare individuelt. I en sådan situation vil det derfor væ‐

re nødvendigt generelt at suspendere synsfristen.

Sammen med de regler om suspension af frister, som

transportministeren fastsætter ved bekendtgørelse, vil der

samtidig blive fastsat en udløbsklausul på bekendtgørelsen,

der er tilpasset det aktuelle risikobillede ved covid-19. Med

den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan transportmi‐

nisteren således også – i forbindelse med udløb af udstedte

bekendtgørelser – fastsætte overgangsregler om, hvordan re‐

gistrerede ejere eller brugere af køretøjer skal forpligtes til

igen at overholde nye frister efter suspension af de oprinde‐

lige, genindkaldes til nyt syn m.v. Med bemyndigelsen kan

ministeren endvidere fastsætte overgangsregler om håndte‐

ring af sanktionsforløb, som blev igangsat før covid-19, men

hvor nye frister også er blevet suspenderet. Det kan f.eks.

være den situation, at en registreret ejer af et køretøj har

overskredet en synsfrist, der lå før covid-19, og har fået

meddelt en ny synsfrist, som ligger efter covid-19. Formålet

med bestemmelsen er således hurtigst muligt at få genetab‐

leret retstilstanden på synsområdet til en normal situation og

få samlet op i forhold til de køretøjer, som ikke er blevet sy‐

net m.v. under perioden med covid-19. Sådanne overgangs‐

regler vil kunne komme på tale, hvis tiltag som følge af co‐

vid-19 ophæves før den 1. marts 2021, hvor den foreslåede

bemyndigelseshjemmel i synslovens § 3 a automatisk ophæ‐

ves.

Til nr. 10

Baggrunden for ændringsforslaget er, at asylansøgere har

rejst gennem mange lande på deres vej til Danmark, og da

Coronavirussen efterhånden findes overalt, er det ikke utæn‐

keligt, at asylansøgere har pådraget sig smitte under rejsen

til Danmark.

Derfor bør Danmark indtil videre suspendere asylansøge‐

res ret til at søge asyl i Danmark og til at få deres ansøgning

behandlet her, og asylansøgere skal derfor afvises ved græn‐

seovergangene til Danmark.

I den almindelige folkeret er det anerkendt, at der gælder

en klausul, hvorefter en folkeretlig aftale kan bringes til op‐

hør uanset grundprincippet om aftalers bindende kraft. Det

følger heraf, at enhver aftale anses for indgået med det for‐

behold, at omstændighederne ikke forandrer sig væsentligt,

således at aftalens opfyldelse bliver til alvorlig skade for

parten. Hvis der er tale om forandringer, der indebærer, at

uforandret opfyldelsespligt alvorligt ville true statens eksi‐

stens eller velfærd, vil aftalen kunne tilsidesættes ud fra al‐

mindelige nødretsgrundsætninger. Det er således muligt fol‐

keretligt i ekstraordinære situationer at påberåbe sig reglerne

om fundamentalt ændrede omstændigheder.

Ændringsforslaget vil indebære, at asylansøgere på

samme måde som udlændinge, der ikke har opholdstilladel‐

se eller ikke har fået udstedt registreringsbevis eller op‐

holdskort her i landet, og nordiske statsborgere, som ikke

har fast bopæl her i landet, kan afvises ved de danske græn‐

ser i medfør af udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 7, det vil

sige. hvis sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen

ikke bør have ophold her i landet.

Bestemmelsen vil give adgang til at afvise asylansøgere

ved indrejse fra såvel andre Schengenlande som lande, der

ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, jf. udlændingelo‐

vens § 28, stk. 1, nr. 7, jf. stk. 3.

Det vil være en forudsætning for, at der kan ske afvisning

af asylansøgere efter ændringsforslaget, at det er nødvendigt

for at forebygge udbredelse af coronavirussygdom 2019 (co‐

vid-19).

Efter udlændingelovens § 48, stk. 1, 1. pkt., kan afgørelse

om afvisning ved indrejsen, jf. § 28, stk. 1-4, og stk. 7, 3.

pkt., træffes af vedkommende politidirektør.

Efter ændringsforslaget vil det være politiet, der i de en‐

kelte tilfælde træffer afgørelse om afvisning ved grænsen ef‐

ter udlændingelovens almindelige regler.

Det foreslås således med ændringsforslaget, at politiet i

udlændingelovens § 48, stk. 1, 1. pkt., tillægges kompetence

til efter den foreslåede regel i udlændingelovens § 28, stk.

10, at træffe afgørelse om afvisning ved grænsen.

Politiets afgørelse om afvisning meddeles udlændingen

skriftligt. Dette kan ske ved anvendelsen af en standardfor‐

mular om, at afvisning har fundet sted.

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Efter udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., træffer Ud‐

lændingestyrelsen, hvis en udlænding påberåber sig at være

omfattet af § 7, snarest muligt afgørelse om afvisning eller

overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b eller om afvis‐

ning efter § 28, stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, eller § 28, stk. 2

eller 3, jf. stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, eller udvisning efter § 25,

nr. 2, eller § 25 b og i givet fald udsendelse.

Det foreslås med ændringsforslaget, at § 48 a, stk. 1, ikke

finder anvendelse, hvis politiet efter den foreslåede bestem‐

melse i § 28, stk. 10, har truffet afgørelse om afvisning ved

indrejsen.

I tilfælde, hvor politiet i overensstemmelse med æn‐

dringsforslaget i udlændingelovens § 28, stk. 10, har afvist

en udlænding ved indrejsen, træffer Udlændingestyrelsen

således efter ændringsforslaget ikke afgørelse om bl.a. afvis‐

ning eller udvisning efter udlændingelovens § 48 a, 1. pkt.,

for så vidt angår en udlænding, der påberåber sig at være

omfattet af § 7 (asyl).

Til nr. 11

Dansk Folkeparti foreslår et udgangsforbud for alle ud‐

lændinge, der er indkvarteret på indkvarteringssteder efter

udlændingelovens § 42 a, stk. 5. Det omfatter således alle

asylcentre, herunder modtage-, opholds-, hjem- og udrejse‐

centre.

Dansk Folkeparti foreslår endvidere, at udlændinge, der

er indkvarteret på indkvarteringssteder, ikke kan modtage

besøg. Det omfatter således alle asylcentre, herunder modta‐

ge-, opholds-, hjemrejse- og udrejsecentre.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at som reglerne er i

dag, er de nævnte persongrupper ikke frihedsberøvede,

hvorfor de kan færdes frit og modtage besøgende.

Det skal undgås, at smitte kommer ind på centrene, hvil‐

ket bl.a. vil umuliggøre udsendelse til hjemlandet, hvis der

pludselig skulle være mulighed for det.

Ad § 42 n

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §

42 n foreslås det, at Udlændingestyrelsen kan fastsætte et

udgangsforbud for alle udlændinge, der er indkvarteret på

indkvarteringssteder efter udlændingelovens § 42 a, stk. 5.

Det omfatter således alle asylcentre, herunder modtage-, op‐

holds-, hjemrejse- og udrejsecentre.

Udgangsforbuddet vil således også omfatte alle udlæn‐

dinge, herunder alle asylansøgere, afviste asylansøgere, ud‐

lændinge på tålt ophold, kriminelle udviste udlændinge, som

er indkvarteret på indkvarteringssteder efter Udlændingesty‐

relsens bestemmelse.

Udgangsforbuddet indebærer, at alle udlændinge, der er

indkvarteret på indkvarteringssteder efter Udlændingestyrel‐

sens bestemmelse, vil være omfattet af en generel regel, der

forbyder dem at forlade indkvarteringsstedet.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 42 n er at

undgå smitte og spredning af covid-19 for beboere på et ind‐

kvarteringssted, også fordi smitte af en udlænding vil bety‐

de, at der i en periode ikke kan ske udsendelse til hjemlan‐

det, når muligheden herfor måtte opstå.

Der er tale om et midlertidigt udgangsforbud, idet formå‐

let er at begrænse smitte og spredning af covid-19, og for‐

buddet vil således kun gælde, indtil coronakrisen er overstå‐

et. Det forudsættes således, at udgangsforbuddet kan iværk‐

sættes for en periode på som udgangspunkt op til 14 dage ad

gangen.

Med forslaget forudsættes det, at politiet vil skulle yde

bistand som led i håndhævelsen af ovennævnte tiltag. De

konkrete ressourcemæssige konsekvenser for de berørte

myndigheder vil skulle afdækkes nærmere.

Ad § 42 o

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §

42 o foreslås det, at Udlændingestyrelsen kan bestemme, at

udlændinge, der er indkvarteret på indkvarteringssteder, jf. §

42 a, stk. 5, ikke kan modtage besøg. Det omfatter således

alle asylcentre, herunder modtage-, opholds-, hjemrejse- og

udrejsecentre.

Forbuddet mod besøg vil således også omfatte alle ud‐

lændinge, herunder alle asylansøgere, afviste asylansøgere,

udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste udlændinge,

som er indkvarteret på indkvarteringssteder efter Udlændin‐

gestyrelsens bestemmelse.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 42 o er at

undgå smitte og spredning af covid-19 for beboere på et ind‐

kvarteringssted, også fordi smitte af en udlænding vil bety‐

de, at der i en periode ikke kan ske udsendelse til hjemlan‐

det, når muligheden herfor måtte opstå.

Adgangen til besøg på modtage-, opholds-, hjemrejse- og

udrejsecentre er ikke fastsat ved lov, men er i dag i et vist

omfang reguleret gennem husordener udarbejdet af de re‐

spektive indkvarteringsoperatører. Husordenerne kan ek‐

sempelvis fastsætte retningslinjer om, at besøg afvikles på

beboerens værelse.

Udlændingemyndighederne har som en del af inddæm‐

ningsstrategien allerede indført midlertidige tiltag, der skal

mindske smittespredningen. Et af disse tiltag er et stop for

ordinære besøg på indkvarteringsstederne. Det indebærer

dog, at der f.eks. kan gennemføres besøg, der har karakter af

samvær mellem et barn og en forælder, eller at udlændingen

kan få besøg af sin advokat eller en anden partsrepræsentant.

Der indsættes med den foreslåede bestemmelse i § 42 o

en hjemmel til, at Udlændingestyrelsen kan træffe beslut‐

ning om ophør af adgangen til besøg på alle indkvarterings‐

steder i asylcentersystemet. Forslaget indebærer, at alle for‐

mer for besøg ophører, herunder besøg fra familiemedlem‐

mer, venner, advokater og andre partsrepræsentanter. Det vil

også omfatte besøg, der har karakter af samvær mellem et

barn og en forælder. De indkvarterede må i stedet oprethol‐

de telefonisk og elektronisk kontakt i den periode, hvor be‐

søgsophøret er iværksat.

Der er tale om et midlertidigt ophør i adgangen til besøg,

idet formålet er at begrænse smitte og spredning af co‐

vid-19, og ophøret vil således kun gælde, indtil coronakrisen

er overstået. Det forudsættes således, at Udlændingestyrel‐

sen for en periode på som udgangspunkt op til 14 dage ad

gangen kan indføre et ophør for alle former for besøg for at

sikre, at de indkvarterede, personalet og myndigheder eller

andre, der måtte have deres daglige gang på stedet, ikke ud‐

sættes for smittespredning fra udefrakommende personer.

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Med ændringsforslaget forudsættes det, at politiet vil

skulle yde bistand som led i håndhævelsen af ovennævnte

tiltag. De konkrete ressourcemæssige konsekvenser for de

berørte myndigheder vil skulle afdækkes nærmere.

Til nr. 12

Det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes, således at hen‐

visningerne til epidemilovens § 1, stk. 2, §§ 6, 6 a og 12

a-12 c og § 29, stk. 2, udgår, da de ikke er nødvendige.

Til nr. 13

Det foreslås, at der i stk. 3 indsættes en solnedgangsklau‐

sul for de foreslåede bestemmelser i § 49 a i lov om leje af

erhvervslokaler m.v., § 43 a i lov om leje, § 56 a i lov om

leje af almene boliger, § 44, stk. 2, i lov om almene boliger

m.v. og § 3 a i lov om godkendelse og syn af køretøjer, såle‐

des at bestemmelserne ophæves den 1. marts 2021.

Det betyder, at de bestemmelser, der indsættes i de oven‐

nævnte love, automatisk ophæves den 1. marts 2021, med‐

mindre Folketinget forinden beslutter at forlænge bestem‐

melsernes gyldighedsperiode.

Med det foreslåede stk. 4 bemyndiges transportministe‐

ren til i forbindelse med ophævelsen af § 3 a i lov om god‐

kendelse og syn af køretøjer som affattet ved denne lov, at

fastsætte overgangsregler om håndtering af genindtrædelsen

af frister, der efter regler fastsat i medfør af § 3 a har været

suspenderet.

Med bemyndigelsen kan ministeren med virkning for en

overgangsperiode efter den 1. marts 2021, hvor særreglen i

§ 3 a om suspension af synsfristerne ophæves ved solned‐

gangsklausulen, fastsætte regler om, hvordan registrerede

ejere eller brugere af køretøjer skal forpligtes til igen at

overholde nye frister efter suspension af de oprindelige,

genindkaldes til nyt syn m.v. Med bemyndigelsen kan mini‐

steren endvidere fastsætte overgangsregler om håndtering af

sanktionsforløb, som blev igangsat før covid-19, men hvor

nye frister også er blevet suspenderet. Det kan f.eks. være

den situation, at en registreret ejer af et køretøj har overskre‐

det en synsfrist, der lå før covid-19, og har fået meddelt en

ny synsfrist, som ligger efter covid-19. Formålet med be‐

stemmelsen er således hurtigst muligt at få genetableret rets‐

tilstanden på synsområdet til en normal situation og få sam‐

let op i forhold til de køretøjer, som ikke er blevet synet

m.v. under perioden med covid-19.

Til nr. 14

Det Konservative Folkeparti bemærker, at der med lov‐

forslaget kan igangsættes omfattende og vidtgående initiati‐

ver, herunder at mindske forsamlingsmulighederne for dan‐

skerne til at omfatte ikke flere end 3 personer, uden at mini‐

steren orienterer Folketingets partier herom, og uden at mi‐

nisteren indhenter en skriftlig tilladelse fra Folketingets par‐

tier herom.

Lovforslagets § 6, stk. 1, indebærer bl.a., at den gældende

mulighed for at fastsætte regler om forbud mod forsamlinger

m.v. udvides fra i dag at omfatte større forsamlinger, arran‐

gementer, begivenheder m.v. til at omfatte muligheden for

at fastsætte regler om forbud mod, at flere personer befinder

sig på samme sted. Dermed vil der som den nedre grænse

kunne fastsættes regler om forbud mod, at tre personer eller

flere befinder sig på samme sted.

Herudover foreslås i lovforslaget (§ 6, stk. 3) indført en

mulighed for, at politiet, hvis det er nødvendigt, i en bestemt

periode kan nedlægge forbud mod at tage ophold på et be‐

stemt sted, hvortil der er almindelig adgang. Hjemmel vil

f.eks. kunne bruges, hvis politiet erfarer, at der på bestemte

steder gentagne gange samler sig menneskemængder på en

sådan måde, at der er forhøjet smittefare.

Det Konservative Folkeparti foreslår på baggrund af ka‐

rakteren af disse meget indgribende og vidtgående foran‐

staltninger, at sundheds- og ældreministeren kun kan iværk‐

sætte foranstaltninger i medfør § 6, stk. 1 og 3, med tilslut‐

ning af et af Folketinget nedsat udvalg (p.t. Sundheds- og

Ældreudvalget).

Det Konservative Folkeparti ønsker, at regeringen kan

handle for at reducere smitten i Danmark, men er samtidig

betænkelige ved at stemme for så vidtgående indgreb, som

regeringen foreslår. Derfor finder Det Konservative Folke‐

parti behov for en demokratisk kontrol med beføjelserne.

Sundheds- og ældreministeren skal herudover forud her‐

for orientere udvalget om, hvorvidt og i hvilket omfang

iværksættelse af de pågældende foranstaltninger ønskes på

baggrund af anbefaling fra sundhedsmyndighederne.

Til nr. 15

Det foreslås, at lovforslagets § 3 om den territoriale gyl‐

dighed justeres som konsekvens af indsættelsen af de nye

paragraffer, som ikke skal finde anvendelse på Færøerne og

i Grønland og ikke skal kunne sættes i kraft ved kongelig

anordning for Færøerne og Grønland.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. marts 2020 og var til 1.

behandling samme dag. Lovforslaget blev efter 1. behand‐

ling henvist til behandling i Sundheds- og Ædreudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget er ikke forinden fremsættelsen

sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehand‐

les, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med

fremsættelsen.

Sundheds- og ældreministeren har fremsendt bemærknin‐

ger fra Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed,

Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientklager i for‐

bindelse med udarbejdelsen af lovforslaget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10 bilag på lovfor‐

slaget.

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til sundheds- og ældre‐

ministeren til mundtlig besvarelse, som ministeren har be‐

svaret i et lukket samråd.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 182 spørgsmål

til sundheds- og ældreministeren til skriftlig besvarelse[,

som ministeren har besvaret]. Svarene er optrykt som bilag

Annette Lind (S) Birgitte Vind (S) Tanja Larsson (S) Camilla Fabricius (S)

nfmd.

Daniel Toft Jakobsen (S)

Flemming Møller Mortensen (S) Julie Skovsby (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Rasmus Horn Langhoff (S)

Stinus Lindgreen (RV) Nils Sjøberg (RV) Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF) Peder Hvelplund (EL)

Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer (UFG) Jane Heitmann (V)

fmd.

Ellen Trane Nørby (V) Hans Andersen (V)

Martin Geertsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Sophie Løhde (V) Liselott Blixt (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)

Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Per Larsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Henrik Dahl (LA)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Bilag 1

Udvalgets spørgsmål til sundheds- og ældreministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og sundheds- og ældreministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål nr. 1:

”Kan ministeren redegøre for, om der er sundhedsfagligt belæg for at indsnævre antallet af personer, der

må mødes på offentlige steder yderligere? ”

Svar:

Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af sprednin‐

gen af COVID-19 i det danske samfund mest muligt. Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag,

der er iværksat mod smittespredning, allerede har haft en betydelig effekt på danskernes aktiviteter og

adfærd, og at de vil bidrage til at aflaste og afbøde belastningen af sundhedsvæsenet. Det er samtidig helt

afgørende, at myndighederne er rustet til og har de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at mod‐

virke yderligere udbredelse af Coronavirussygdom 2019.

Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand‐

lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn‐

se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.

Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven‐

dige.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Sundhedsstyrelsen i styrelsens bemærkninger af 25. marts 2020 til

lovforslaget, som jeg oversendte til udvalget forud for førstebehandlingen, oplyste, at det er styrelsens op‐

fattelse, at de mest effektive tiltag til at hindre smittespredning under en afbødningsstrategi er adfærds‐

mæssige tiltag i den brede befolkning såsom opprioritering af hygiejne, selvisolation af personer med

symptomer på luftvejsinfektioner bredt set, samt generelle tiltag til at hindre tætheden af mennesker i det

offentlige rum, f.eks. i offentlig transport, herunder øget brug af hjemmearbejde og aflysning/udskydelse

af arrangementer med større forsamlinger.

Jeg skal desuden bemærke, at Sundhedsstyrelsen i publikationen ”COVID-19

i Danmark – Epidemiens

første bølge. Status og strategi. Version 23. marts 2020”,

anbefaler, at personer holder fysisk afstand og

mindsker sociale aktiviteter – herunder undgår kontakt mellem mange mennesker - for at undgå smitte‐

spredning. Det fremgår således af publikationen, at:

”Centralt

i den aktuelle danske strategi er at mindske smittespredning i samfundet gennem forebyggelses‐

tiltag, der søger at påvirke og ændre borgernes adfærd og ved at undgå kontakt mellem mange menne‐

sker. Det er helt afgørende med målrettet kommunikation med adfærdsanvisende råd til befolkningen om

bl.a. hygiejne, hensyntagen og at holde afstand (social distancering).

”

”Regering

og Folketing har iværksat en række tiltag, der har til formål at mindske smitte-spredning i

samfundet. En smitsom sygdoms spredningspotentiale kan mindskes ved 1) at mindske risikoen for smitte

ved hver kontakt 2) at mindske antallet af kontakter. ”

Herudover kan jeg henvise til Statens Serums Instituttets vurdering af det aktuelle smittetryk i Danmark i

publikationen:

”Vurdering af det aktuelle smittetryk i Danmark i forhold til COVID-19, pr 23. marts

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

2020”,

hvor Statens Serums institut har vurderet smittetrykket ved de allerede igangsatte initiativer (her‐

under mindre fysisk kontakt mellem personer og indvirkning på smittetrykket).

Som jeg oplyste under førstebehandlingen af lovforslaget, er regeringen dog bevidst om, at der ikke nød‐

vendigvis for hvert enkelt element i lovforslaget foreligger den sædvanlige sundhedsfaglige evidens. Det

gælder også den grænse, der foreslås i den foreslåede ændring af epidemilovens § 6, stk. 1, i lovforslagets

§ 1, nr. 3. Ikke desto mindre påtager regeringen sig med lovforslaget det politiske ansvar for at sikre de

fremadrettede muligheder for hurtigt at kunne handle og skride ind for at begrænse smittespredningen og

afbøde konsekvenserne af spredningen.

Om en eventuel udmøntning af lovforslagets § 1, nr. 3, skal jeg samtidig bemærke, at bestemmelsen kun

vil blive udmøntet, såfremt udviklingen i smittespredningen i det danske samfund eller en uhensigtsmæs‐

sig ændring i befolkningens adfærdsmønstre måtte gøre det nødvendigt at iværksætte yderligere initiativer

for at forebygge yderligere smittespredning.

Spørgsmål nr. 2:

”Hvad er baggrunden for ministerens forslag om at kunne begrænse antallet af personer der må mødes på

offentlige steder til mindre end 10 personer? ”

Svar:

./.

Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158.

Spørgsmål nr. 3:

”Kan ministeren oplyse, om ønsket om at kunne begrænse antallet af personer, der må mødes på offentli‐

ge steder til mindre end 10 personer, bygger på en anbefaling fra WHO? ”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet holder sig løbende orienteret om udviklingen i andre lande og om anbefa‐

lingerne fra WHO.

WHO anbefaler at iværksætte tiltag, som kan bremse smittespredningen, men ministeriet er ikke bekendt

med, at WHO har peget på et maksimalt antal personer, der må mødes på offentlige steder. ¬

./.

Som oplyst i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158 er regeringen bevidst om, at der ikke nødven‐

digvis for hvert enkelt element i lovforslaget foreligger den sædvanlige sundhedsfaglige evidens. Det gæl‐

der også den foreslåede ændring af epidemilovens § 6, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 3.

Spørgsmål nr. 4:

”Hvad vil udløse brugen af hjemmel til at reducere antallet af personer, der må forsamles i det offentlige

rum, i stedet for alternativt at øge indsatsen for overholdelse af den aktuelle begrænsning på 10? Vil det

kræve eksempelvis en observeret stigning i smittespredning/indlæggelser, eller er det en ren politisk vur‐

dering? ”

Svar:

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

./.

Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr.1 til L 158.

Spørgsmål nr. 5:

”Kan ministeren bekræfte, at det ikke bliver muligt at fratage personer retten til at klage, men at der ude‐

lukkende bliver tale om at delegere klageretten til andre myndigheder? ”

Svar:

Ja. I medfør af den gældende § 1, stk. 2, i epidemiloven kan sundheds- og ældreministeren bemyndige

andre myndigheder til at udøve de beføjelser, der i epidemiloven er tillagt ministeren. Sundheds- og æl‐

dreministeren kan både bemyndige underliggende myndigheder og myndigheder under andre ministerier

til at udøve de beføjelser, der følger af loven. Sundheds- og ældreministeren kan endvidere i regler, der

fastsættes i medfør af loven, fastsætte, at andre myndigheder skal udøve beføjelserne ifølge de pågælden‐

de regler.

Således har sundheds- og ældreministeren eksempelvis bemyndiget politiet til at udøve de beføjelser, der

følger af bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod større forsamlinger og forbud mod

adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019

(COVID-19), jf. bekendtgørelsens § 10.

Selv om politiets kompetence hviler på ekstern delegation, vil der – i mangel af en udtrykkelig lovhjem‐

mel herom – normalt være rekurs til den oprindeligt kompetente myndighed. I medfør af gældende ret er

der derfor adgang for en part til at klage over afgørelser, som en myndighed har truffet efter bemyndigel‐

se fra sundheds- og ældreministeren i medfør af epidemilovens § 1, stk. 2. I praksis betyder de gældende

regler, at der f.eks. er adgang til at klage til Sundheds- og Ældreministeriet over politiets afgørelser i med‐

før af ovennævnte bekendtgørelse.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2., er det efter Sundheds- og Ældre‐

ministeriets opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at afgørelser, der træffes af andre myndigheder efter bemyn‐

digelse fra sundheds- og ældreministeren, i alle tilfælde kan påklages til Sundheds- og Ældreministeriet.

Det skyldes, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke i alle tilfælde besidder den sagkundskab, der er nød‐

vendig for at kunne behandle klagerne.

Efter den med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede affattelse af § 1, stk. 3, i epidemiloven kan sundheds- og

ældreministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til be‐

myndigelse i medfør af § 1, stk. 2.

Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes regler om, at afgørelser skal kunne påklages til

en anden myndighed end Sundheds- og Ældreministeriet. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om,

at politiets afgørelser i medfør af ovennævnte bekendtgørelse kan påklages til Rigspolitiet, der som over‐

ordnet myndighed vurderes at være nærmest til at behandle sådanne klager.

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, vil den foreslåede bemyndigelse

derimod

ikke

kunne anvendes til helt eller delvist at afskære klageadgang, således at afgørelser hverken

kan påklages til Sundheds- og Ældreministeriet eller andre myndigheder. Lovforslaget vil med andre ord

ikke indebære, at der vil være afgørelser efter loven, som ikke vil kunne påklages til anden administrativ

myndighed. For så vidt angår adgangen til at klage over politiets afgørelser i medfør af ovennævnte be‐

kendtgørelse vil der således alene blive fastsat regler om, at adgangen til at påklage Rigspolitiets afgørel‐

ser til Justitsministeriets departement som tredjeinstans afskæres. Dette svarer til, hvad der følger af rets‐

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

plejelovens § 109, stk. 2, hvorefter rigspolitichefens afgørelser i klagesager over afgørelser truffet af poli‐

tidirektørerne ikke kan påklages til justitsministeren.

Det bemærkes i øvrigt, at afgørelser truffet i henhold til epidemiloven kan indbringes for domstolene i

overensstemmelse med grundlovens § 63 om prøvelse af øvrighedsmyndighedens grænser.

Spørgsmål nr. 6:

”Hvad er de sundhedsfaglige argumenter for at forbyde forsamlinger under 10 personer? ”

Svar:

Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158.

Spørgsmål nr. 7:

”Er muligheden for forbyde forsamlinger under 10 personer et redskab, der er blevet bedt om fra Sund‐

hedsstyrelsen eller andre sundhedsfaglige grupper? ”

Svar:

Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158.

Spørgsmål nr. 8:

”Er der erfaringer fra andre lande, der viser forskel på forbud mod forsamlinger på 3, 5 eller 10 personer?

”

Svar:

Som oplyst i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 3 til L 158 holder Sundheds- og Ældreministeriet sig

løbende orienteret om udviklingen i andre lande, herunder andre landes tiltag for at forebygge spredning

og afbødning af smitte. Når det gælder forbud mod forsamlinger er der forskel på, hvilket antal personer

man har lagt sig fast på i forskellige lande.

Jeg er ikke bekendt med, at der skulle foreligge erfaringer, som gør det muligt at sammenligne effekten af

forbud mod forsamlinger på 3, 5 eller 10 personer.

./.

Som ligeledes oplyst i samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158 er regeringen bevidst om, at der ikke

nødvendigvis for hvert enkelt element i lovforslaget foreligger den sædvanlige sundhedsfaglige evidens.

Regeringen påtager sig ikke desto mindre med lovforslaget det politiske ansvar for at sikre de fremadret‐

tede muligheder for hurtigt at kunne handle og skride ind for at begrænse smittespredningen og afbøde

konsekvenserne af spredningen.

Spørgsmål nr. 9:

”Spørgeren noterer sig, at Sundhedsstyrelsen lægger op til, at man ikke kan sætte en øvre grænse, men at

man kan opnå en sundhedsfaglig effekt ved at holde afstand, vise hensyn og følge myndighedernes anvis‐

ninger. Kan ministeren forestille sig, at man med de eksisterende værktøjer kan opnå samme effekt ved

f.eks. at lade politiet patruljere hyppigere, indskærpe myndighedernes anbefalinger og lignende? ”

Svar:

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Sundheds- og Ældreministeriet har forstået spørgsmålet sådan, at der spørges til den af Sundhedsstyrelsen

anførte bemærkning på s. 1 i styrelsens høringssvar af 25. marts 2020 til L nr. 158 om, at:

”Sundhedsstyrelsen

understreger i denne forbindelse, at der ikke ud fra sundhedsfaglig dokumentation

kan fastsættes en øvre grænse for et bestemt antal deltagere i en forsamling, men vil foreslå at man an‐

lægger en mere kvalitativ tilgang, hvor myndighederne konkret vejleder om hvordan forsamlinger, arran‐

gementer mv. kan gennemføres forsvarligt ud fra sundhedsfaglige råd.

”

Hertil bemærkes, at som det fremgår af mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158, er regeringens

altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af spredningen af CO‐

VID-19 i det danske samfund mest muligt. Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag, der er iværk‐

sat mod smittespredning, allerede har haft en betydelig effekt. Det er samtidig helt afgørende, at myndig‐

hederne er rustet til og har de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbre‐

delse af Coronavirussygdom 2019.

Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand‐

lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn‐

se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.

Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven‐

dige.

Spørgsmål nr. 10:

”Frygter ministeren ikke, at en skærpelse som denne (forbud mod forsamlinger) kan fremme en kultur,

hvor borgerne begynder at agere politi overfor hinanden, og at dette kan have negativ effekt i sig selv? ”

Svar:

Det er min opfattelse, at befolkningen generelt udviser stort samfundssind og opfører sig ansvarligt i den‐

ne meget alvorlige situation. Det er ligeledes min oplevelse, at den brede befolkning i stor grad efterlever

myndighedernes anbefalinger og de indførte restriktioner og forbud, og at der i øvrigt er stor opbakning til

vores fælles bestræbelser på at værne om befolkningen og samfundet ved at inddæmme smitten mest mu‐

ligt.

Jeg deler derfor ikke den frygt, spørgeren giver udtryk for.

Spørgsmål nr. 11:

”Formuleringen omkring sammenkomster i private hjem er en anelse vag. Kan man være eksplicit i for‐

hold til, hvilken type sammenkomster man henviser til? Er det ungdomsfester? Over et vist antal? ”

Svar:

Det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og af bemærkningerne til § 1, nr. 3, at

det forudsættes, at der som udgangspunkt ikke med hjemmel i epidemilovens § 6, stk. 1, som ændret ved

lovforslaget, vil blive fastsat regler, der gælder for private boliger. Dog fremgår det, at hvis det måtte vise

sig nødvendigt, vil der kunne fastsættes regler for situationer, hvor private boliger benyttes til sammen‐

komster med personer uden for husstanden, der er forsamlet på en sådan måde, som skønnes at udgøre en

særlig fare for smitte med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Udgangspunktet efter bemærkningerne er således, at bemyndigelsen i § 6, stk. 1, som ændret med lovfor‐

slaget, ikke vil blive anvendt til fastsætte regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme

sted i private boliger.

Bemærkningerne forudsætter dog, at der, hvis det måtte være nødvendigt, kan fastsættes regler, som for‐

byder sammenkomster med personer uden for husstanden i private boliger, hvis sammenkomsten sker på

en sådan måde, at det skønnes at udgøre en særlig fare for smitte med Coronavirussygdom 2019 (CO‐

VID-19).

Der er således alene tale om, at ministeren gives en mulighed for at regulere sådanne situationer, hvis

dette måtte vise sig nødvendigt for at imødegå sammenkomster med en særlig smittefare. Om en sådan

regulering måtte blive nødvendig, vil afhænge af udviklingen i den kommende tid. Foruden udviklingen i

epidemiens forløb vil også udviklingen i befolkningens adfærd skulle indgå. Det kan i den forbindelse

være relevant, om der f.eks. opstår tendenser til sammenkomster, som har karakter af omgåelse af regler‐

ne om, at erhvervsdrivendes indendørs serveringssteder, herunder natklubber, barer og diskoteker, skal

holdes lukket for offentligheden, jf. § 6, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om for‐

bud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med

håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

På den baggrund sigtes der med henvisningen til de nævnte sammenkomster således særligt til arrange‐

menter mv., som kan sidestilles med arrangementer mv. på natklubber, barer og diskoteker. Afhængig af

de nærmere omstændigheder vil såkaldte ”coronafester”, som der allerede har været eksempler på presse‐

omtale af, i private boliger eksempelvis kunne blive omfattet, hvis den nuværende bekendtgørelse ændres,

i det omfang disse skønnes at udgøre en særlig fare for smitte med Coronavirussygdom 2019 (CO‐

VID-19).

Afslutningsvis bemærkes det, at det følger af det ovenfor anførte, at almindelige private sammenkomster i

form af f.eks. fejringer, middage eller fester i private boliger ikke vil blive reguleret i medfør af § 6, stk.

1, som ændret ved dette lovforslag.

Spørgsmål nr. 12:

”Definitionen på nære relationer er ret restriktiv og ser ud til f.eks. at udelukke kærester, der ikke bor

sammen, svigerforældre og stedforældre m.v. Kan ministeren sikre en mere bred definition? ”

Svar:

./.

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L 158.

Spørgsmål nr. 13:

”Kan ministeren være mere konkret i forhold til, hvor ofte der skal have været forsamlet mennesker på et

sted, før man vælger at lukke det? ”

Svar:

Efter den med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede affattelse af § 6, stk. 3, i epidemiloven kan sundheds- og

ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig

sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge

forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte for at forhindre fare for smitte med en

alment farlig sygdom det pågældende sted.

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at det forudsættes, at adgangen til at ned‐

lægge forbud i almindelighed kun bruges, hvis de regler, der måtte være fastsat i medfør af epidemilovens

§§ 6 a og 12 b, som foreslås udvidet ved lovforslagets § 1, nr. 6 og 9, i det konkrete tilfælde ikke er til‐

strækkelige for at forhindre smittefare det pågældende sted. Det fremgår endvidere, at det ligeledes forud‐

sættes, at adgangen til at nedlægge forbud ikke vil blive anvendt, hvis regler i medfør af epidemilovens §

6, stk. 1, som også foreslås udvidet ved lovforslagets § 1, nr. 6, i det konkrete tilfælde er tilstrækkelige til

at forhindre faren for smittespredning det pågældende sted.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud

mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med

håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), at hvis flere end 10 personer befinder sig sammen

på et offentligt tilgængeligt sted, uden at forholdet er omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 1 (vedrørende

forbud mod at afholde og deltage i indendørs og udendørs arrangementer mv.), på en sådan måde, som

efter politiets skøn udgør en særlig fare for smitte med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), kan politi‐

et påbyde personerne at forlade stedet.

Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvornår det vil være nødvendigt at nedlægge

forbud mod ophold et bestemt sted i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Ved vurderingen af, om der er grundlag for at udnytte adgangen til at nedlægge forbud, vil der bl.a. kunne

tages hensyn til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger vedrørende smittefaren fra den pågældende

sygdom og de konkrete forhold på stedet.

Spørgsmål nr. 14:

”Er ministeren angående forslag om forbud mod ophold på bestemte steder enig i, at det vil være at fore‐

trække, hvis man kan løse problemet på en mindre indgribende måde ved eksempelvis at lade politiet op‐

løse forsamlinger, men tillade mindre grupper at benytte et givent areal hensynsfuldt? ”

Svar:

Det er jeg enig i. Derfor er det i bemærkningerne til bestemmelsen anført, at det forudsættes, at adgangen

til at nedlægge forbud mod ophold og færden ikke vil blive anvendt, hvis regler fastsat i medfør af epide‐

milovens § 6, stk. 1, om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted, i det konkrete tilfælde

er tilstrækkelige til at forhindre faren for smittespredning det pågældende sted.

En udnyttelse af adgangen til at nedlægge forbud vil således – med den nuværende bekendtgørelse ud‐

stedt i medfør af epidemilovens § 6, stk. 1 – i almindelighed bl.a. forudsætte, at faren for smittespredning

ikke kan imødegås ved at benytte den eksisterende adgang at påbyde konkrete personer at forlade stedet.

Denne forudsætning vil ifølge lovforslagets bemærkninger være opfyldt, hvis der – f.eks. på baggrund af

politiets erfaringer med det pågældende sted – kort tid efter meddelelsen af sådanne forbud må forventes

på ny at indfinde sig andre personer på stedet.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår påbud efter bekendtgørelsens § 2 ikke længere er tilstræk‐

keligt til at imødegå faren for smittespredning.

./.

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Jeg kan herudover henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 64 til L 158.

Spørgsmål nr. 15:

”Hvordan ser ministeren på, at man på den ene side gerne vil have borgere til at være udenfor, og

samtidig lægger op til at begrænse adgangen til udendørs arealer? Mange borgere har ikke adgang til ha‐

ve, men kan ende med at sidde indenfor i en lejlighed i ugevis. ”

Svar:

Som oplyst i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158 er regeringens altoverskyggende hovedpriori‐

tet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af spredningen af COVID-19 i det danske samfund mest

muligt. Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag, der er iværksat mod smittespredning, allerede

har haft en betydelig effekt. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne er rustet til og har de for‐

nødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere udbredelse af Coronavirussygdom

2019.

Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand‐

lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn‐

se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.

Myndighederne har allerede måttet oplyse om, at det er gavnligt, hvis man har mulighed for at erstatte

den sædvanlige gåtursrute på et populært sted, hvor mange mennesker er samlet, til nye ruter, hvor man

kan spadsere med bedst mulig afstand til andre for på den måde at begrænse smitten.

Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven‐

dige.

Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke med lovforslaget gives hjemmel til at hindre, at man færdes

udenfor.

Spørgsmål nr. 16:

”Hvor mange tilfælde har der været, hvor politiet har måttet rydde samme område flere gange? Og hvor

mange forskellige områder er der tale om på landsplan? ”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har

oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at der er meddelt i alt 20 påbud efter bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020

om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindel‐

se med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

Efter denne bekendtgørelse kan der meddeles påbud efter § 2, stk. 1, i forbindelse med ophold for mere

end 10 personer på steder, hvor politiet skønner, at der er en særlig risiko for smittespredning. Der kan

også meddeles påbud efter § 8 til erhvervsdrivende, der har overtrådt bekendtgørelsens § 7 om plads, in‐

formation og hygiejne mv., og hvor der ikke er udsigt til, at den erhvervsdrivende fremover vil overholde

§ 7.

Ud af de 20 meddelte påbud er to af dem meddelt på samme geografiske placering, men til forskellige

personkredse. De to påbud, som er meddelt samme sted, er begge givet ved en udendørs træningsfacilitet

ved SDU i Odense.

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Herudover er der ikke geografisk sammenhæng i de meddelte påbud. ”

Spørgsmål nr. 17:

”Hvor mange bøder og for hvilke forseelser under epidemiloven har der været uddelt? ”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har

oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at der fra ikrafttrædelsen af bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud

mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med

håndtering af coronavirussygdom 2019 (COVID-19) den 18. marts 2020 kl. 10 og til og med den 26.

marts 2020 er rejst i alt 117 sigtelser for overtrædelse af bekendtgørelsen.

Ifølge bekendtgørelsens § 11, stk. 1, kan der straffes med bøde i forhold til følgende overtrædelser:

– Den, der afholder eller deltager i et arrangement mv., hvor der er mere end 10 personer til stede, jf.

bekendtgørelsens § 1, stk. 1.

– Erhvervsdrivendes undladelse af at holde lokaler lukket, som foreskrevet i bekendtgørelsens § 6, stk.

– Erhvervsdrivendes undladelse af at opfylde kravene i bekendtgørelsens § 7 (plads, information og hy‐

giejne mv.).

– Undladelse af at efterkomme påbud meddelt efter § 2, stk. 1 (ophold for mere end 10 personer på ste‐

der, hvor politiet skønner, at der er en særlig risiko for smittespredning).

– Erhvervsdrivendes undladelse af at efterkomme et påbud efter § 8 om at holde et lokale lukket i en

nærmere bestemt periode.

Rigspolitiet kan ikke uden en manuel gennemgang oplyse, hvor mange af sigtelserne, der på nuværende

tidspunkt har ført til udstedelse af et bødeforelæg, eller hvilke bestemmelser i bekendtgørelsen den enkel‐

te sigtelse er rejst efter. En sådan manuel gennemgang er ikke mulig inden for den fastsatte tidsfrist. ”

Spørgsmål nr. 18:

”Vil ministeren udarbejde et skema over klagemulighederne i henhold til de foranstaltninger, der er om‐

fattet af lovforslaget? ”

Svar:

Jeg har forstået spørgsmålet sådan, at der spørges ind til lovforslagets konsekvenser for muligheden for at

klage over afgørelser, der kan træffes efter epidemiloven, over for borgerne.

I medfør af den gældende § 1, stk. 2, i epidemiloven kan sundheds- og ældreministeren bemyndige andre

myndigheder til at udøve de beføjelser, der i epidemiloven er tillagt ministeren. Sundheds- og ældremini‐

steren kan både bemyndige underliggende myndigheder og myndigheder under andre ministerier til at ud‐

øve de beføjelser, der følger af loven. Sundheds- og ældreministeren kan endvidere i regler, der fastsættes

i medfør af loven, fastsætte, at andre myndigheder skal udøve beføjelserne ifølge de pågældende regler.

Efter den med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede affattelse af § 1, stk. 3, i epidemiloven kan sundheds- og

ældreministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til be‐

myndigelse i medfør af § 1, stk. 2.

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes regler om, at afgørelser skal kunne påklages til

en anden myndighed end Sundheds- og Ældreministeriet.

Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at politiets afgørelser kan påklages til Rigspolitiet, der

som overordnet myndighed vurderes at være nærmest til at behandle sådanne klager.

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, vil den foreslåede bemyndigelse

derimod

ikke

kunne anvendes til helt eller delvist at afskære klageadgang, således at afgørelser hverken

kan påklages til Sundheds- og Ældreministeriet eller andre myndigheder.

Lovforslaget vil med andre ord

ikke

indebære, at der vil være afgørelser efter loven, som ikke længere vil

kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Nedenfor er indsat et skema over de typer af afgørelser, som er omfattet af lovforslagets § 1, nr. 2. Der er

tale om afgørelser, som sundheds- og ældreministeren kan bemyndige andre myndigheder til at træffe, og

som sundheds- og ældreministeren har bemyndiget andre myndigheder til at træffe. Det bemærkes i den

forbindelse, at afgørelser, der træffes af Sundheds- og Ældreministeriets departement (sundheds- og æl‐

dreministeren) i første instans, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, idet der ikke er tale

om, at en sådan afgørelse træffes efter bemyndigelse (delegation). Den ordning, der foreslås med lovfor‐

slagets § 1, nr. 2, medfører ingen ændringer heri.

Det kan til orientering oplyses, at de regler, der kan træffes afgørelse efter, er fastsat i de bekendtgørelser,

der er udstedt i medfør af epidemiloven. Der er i skemaet nedenfor på den baggrund alene henvist til den

relevante bekendtgørelse. Eventuelle ændringer som følge af L 158 er angivet med kursiv.

Skema over mulige afgørelser, der kan træffes over for borgerne efter bemyndigelse efter § 1, stk.

2, epidemiloven i relation til COVID-19, og klagemuligheder over sådanne afgørelser

Gældende ret

L 158

Hvad kan der træffes af‐ Hvem træffer afgørel‐ Til hvem kan afgø‐ Hvor kan afgørelsen

gørelse om?

sen?

relsen påklages? påklages, hvis mulig‐

heden for at fastsæt‐

te regler om adgan‐

gen til at klage over

afgørelser, udnyttes

Påbud om at lade sig

Styrelsen for Patientsik‐ Sundheds- og Ældre‐ Ingen ændring

kerhed

ministeriet

Undersøge af sundhedsper‐

son

Indlægge på et sygehus el‐

ler anden egnet facilitet

Isolere i egnet facilitet

Iværksætte tvangsmæssig

behandling af en person.

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Bekendtgørelse nr. 214 af

17. marts 2020 om undersø‐

gelse, indlæggelse eller iso‐

lation og tvangsmæssig be‐

handling i medfør af lov om

foranstaltninger mod smit‐

somme og andre overførba‐

re sygdomme i forbindelse

med håndtering af Corona‐

virussygdom 2019 (CO‐

VID-19)

Der vil som udgangs‐ Styrelsen for Patie‐

Afvisning af en borger i

medfør af et forbud eller re‐ punkt være tale om fak‐ ntsikkerhed og heref‐

striktioner for besøgendes tisk forvaltningsvirk‐ ter Sundheds- og Æl‐

adgang til offentlige og pri‐ somhed. I det omfang dreministeriet

vate plejehjem

(og plejebo‐

der i det konkrete tilfæl‐

liger, aflastningspladser,

de måtte være tale om

anbringelsessteder og botil‐

en afgørelse, vil denne

bud m.v.)

og sygehuse

(og

blive truffet af det en‐

kelte plejehjem, syge‐

klinikker)

hus m.v.

Bekendtgørelse nr. 215 af

17. marts 2020 om afspær‐

ring og besøgsrestriktioner

på plejehjem og sygehuse i

forbindelse med håndtering

af Coronavirussygdom

2019 (COVID-19)

Oplysninger om sundheds‐ Epidemikommissioner‐ Sundheds- og Ældre‐ Ingen ændring

ministeriet

tilstand og tilladelse til frit ne

samkvem for skibe og luft‐

fartøjer, som ankommer fra

udlandet.

Bekendtgørelse nr. 220 af

17. marts 2020 om foran‐

staltninger mod smitsomme

og andre overførbare syg‐

domme på transportområ‐

det.

Fravigelse af privates plig‐ Finanstilsynet

ter over for det offentlige på

Erhvervsministeriets områ‐

de.

Det skal afdækkes,

hvor klageadgangen

fremadrettet skal lig‐

ge.

Det antages, at Fi‐

nanstilsynets afgørel‐

ser efter gældende ret

vil kunne påklages til

Erhvervsankenævnet.

Det fastsættes udtryk‐

keligt, at afgørelserne

kan påklages til Er‐

hvervsankenævnet.

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Bekendtgørelse nr. 223 af

17. marts 2020 om fravigel‐

se af privates pligter over

for det offentlige på Er‐

hvervsministeriets område i

forbindelse med håndtering

af Coronavirussygdom

2019 (COVID-19)

Påbud til erhvervsdrivende Den stedlige politidirek‐ Sundheds- og Ældre‐ Rigspolitiet i stedet

om at holde lokaler

(og an‐

tør

ministeriet

for Sundheds- og Æl‐

dreministeriet

dre lokaliteter, som fysiske

eller juridiske personer rå‐

der over)

lukket for offent‐

ligheden i en nærmere be‐

stemt periode

Bekendtgørelse nr. 224 af

17. marts 2020 om forbud

mod større forsamlinger og

forbud mod adgang til og

restriktioner for visse loka‐

ler i forbindelse med hånd‐

tering af Coronavirussyg‐

dom 2019 (COVID-19)

Påbud til virksomheder og Lægemiddelstyrelsen

personer om bl.a. at

Indberette oplysning om

lagre af lægemidler m.v.

Nedbringe og sprede lagre

af lægemidler m.v.

Påbud til apoteker om udle‐

vering af lægemidler

Påbud om medicinpriser

Bekendtgørelse nr. 252 af

22. marts 2020 om læge‐

middelberedskabet i forbin‐

delse med håndtering af Co‐

ronavirussygdom 2019

(COVID-19)

Sundheds- og Ældre‐ Ingen ændring

ministeriet

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Påbud om sikring af forsy‐ Lægemiddelstyrelsen

ningen af medicinsk udstyr

og personlige værnemidler

Bekendtgørelse nr. 253 af

22. marts 2020 om særlige

foranstaltninger vedrørende

forsyning af medicinsk ud‐

styr og personlige værne‐

midler i forbindelse med

håndtering af Coronavirus‐

sygdom 2019 (COVID-19)

Spørgsmål nr. 19:

Sundheds- og Ældre‐ Ingen ændring

ministeriet

”Hvis en gruppe personer vil demonstrere fredeligt, udendørs og med god afstand imellem hinanden, vil

det da være foreneligt med hensynet til den offentlige sundhed? ”

Svar:

For så vidt angår den foreslåede ordnings forhold til grundloven og Den Europæiske Menneskerettigheds‐

konvention (EMRK) henvises til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor bl.a. forholdet til

forsamlingsfriheden efter grundlovens § 79 og EMRK artikel 11 er nærmere omtalt.

Det fremgår bl.a. heraf, at såvel den gældende § 6 i epidemiloven om forbud mod afholdelse og deltagelse

i større forsamlinger som den foreslåede udvidelse af bestemmelsen, hvorefter der vil kunne fastsættes

forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted, ikke giver mulighed for at fastsætte regler eller

i øvrigt foretage indgreb rettet mod meningstilkendegivelser, men at eventuelle indgreb vil blive fastsat af

hensyn til at beskytte et vægtigt hensyn til den offentlige sundhed, herunder hensynet til at mindske eller

forhindre udbredelse af alment farlige sygdomme her i landet. Det fremgår endvidere, at det forudsættes,

at indgreb mod forsamlinger foretaget efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse alene vil

blive fastsat i det omfang og den tidsmæssige udstrækning mv., som efter en konkret vurdering er nød‐

vendigt for at beskytte hensynet til den offentlige sundhed.

Det forudsættes således, at indgreb efter de foreslåede bestemmelser ophæves eller indskrænkes, så snart

de sundhedsmæssige hensyn, indgrebene forfølger, ikke længere tilsiger, at indgrebene opretholdes, og at

der ved fastsættelsen af regler og påbud i videst muligt omfang vil skulle tages hensyn til borgernes mu‐

lighed for at komme med meningstilkendegivelser, i det omfang sådanne hensyn lader sig forene med

hensynet til den offentlige sundhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 og 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes endelig, at det i § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod

større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndte‐

ring af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) er fastsat, at bekendtgørelsens §§ 1 og 2 om forbud mod

større forsamlinger mv. ikke gælder for forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende øje‐

med.

Spørgsmål nr. 20:

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

”Vil forbuddet mod, at tre personer eller flere befinder sig på samme sted, have betydning i forhold til

plejefamilier eller mindre bosteder, hvor beboerne lever og bor sammen nærmest som en familie? ”

Svar:

Det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og af bemærkningerne til § 1, nr. 3, at

det forudsættes, at der som udgangspunkt ikke med hjemmel i epidemilovens § 6, stk. 1, som ændret ved

lovforslaget, vil blive fastsat regler, der gælder for private boliger.

Udgangspunktet efter bemærkningerne er således, at bemyndigelsen i § 6, stk. 1, som ændret med lovfor‐

slaget, ikke vil blive anvendt til fastsætte regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme

sted i private boliger.

Om mindre bosteder fremgår det, at det forudsættes, at der ikke vil blive fastsat regler om forbud mod, at

personer, som ikke tilhører samme husstand, men hvis boligforhold tilsiger, at de i praksis ikke kan undgå

et vist mål af omgang med hinanden, befinder sig på samme sted. Det gælder f.eks. studerende i kollegie‐

boliger med fælles køkken- og/eller badefaciliteter og lignende boligfællesskaber.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt et specifikt mindre bosted, vil kunne sidestilles med de

nævnte boligtyper eller bofællesskaber.

./.

Jeg kan herudover henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 11 til L 185.

Spørgsmål nr. 21:

”Hvordan defineres almindelig færden kontra ophold, når forbuddet mod ophold på steder, hvortil der er

almindelig adgang, ikke gælder almindelig færden igennem f.eks. en park? ”

Svar:

Efter den foreslåede affattelse af § 6, stk. 3, i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, kan sundheds- og

ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig

sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge

forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det

efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte med en alment farlig sygdom det pågæl‐

dende sted.

Politiet vil i medfør af regler fastsat efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kunne forbyde op‐

hold det pågældende sted. Et forbud vil derimod ikke omfatte almindelig færden det pågældende sted.

Udtrykket ”almindelig færden” forudsættes eksempelvis at omfatte situationer, hvor man går henover en

plads eller igennem en park, som er omfattet af forbuddet.

Som det fremgår af pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det Sundheds- og Ældre‐

ministeriets vurdering, at en sådan adgang til at fastsætte regler om forbud mod ophold bestemte steder

bør indføres i epidemiloven idet – afhængigt af det videre forløb af indsatsen for at forebygge eller ind‐

dæmme udbredelsen af COVID-19 – kan vise sig, at øvrige foranstaltninger ikke findes tilstrækkelige til

at forhindre smittespredning på steder i det offentlige rum, hvor flere personer typisk befinder sig tæt på

hinanden, herunder på strande, pladser og veje og i parker. Det gælder ikke mindst, hvis det er nødvendigt

at fortsætte indsatsen i foråret og sommeren, hvor sådanne steder i stigende omfang må forventes at blive

benyttet af offentligheden.

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, vil politiets forbud efter regler fastsat i medfør af

bestemmelsen bl.a. kunne omfatte offentlige parker, strande, pladser, veje, forlystelsesparker, banegårde

og lufthavne og forretninger og indkøbscentre i åbningstiden.

Spørgsmål nr. 22:

”Kan forbuddet mod ophold på steder, hvortil der er almindelig adgang, gælde private skove over 5 ha? ”

Svar:

Efter den foreslåede affattelse af § 6, stk. 3, i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, kan sundheds- og

ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig

sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge

forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det

efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte for at forhindre fare for smitte med en

alment farlig sygdom det pågældende sted.

Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, vil politiets forbud efter regler fastsat i medfør af

bestemmelsen bl.a. kunne omfatte offentlige parker, strande, pladser, veje, forlystelsesparker, banegårde

og lufthavne og forretninger og indkøbscentre i åbningstiden. Der er ikke i bemærkningerne taget stilling

til, om et forbud vil kunne omfatte private skove.

Hvorvidt politiet efter omstændighederne vil kunne nedlægge et sådant forbud vil i øvrigt bl.a. afhænge

af, om der er almindelig adgang til den pågældende private skov, og om de øvrige betingelser for at ned‐

lægge et forbud er opfyldt. For så vidt angår spørgsmålet om almindelig adgang vil reglerne i naturbe‐

skyttelsesloven om ret til at færdes i privatejede skove skulle indgå i vurderingen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Spørgsmål nr. 23:

”Er der grænser for tidsrummets længde og antallet af forlængelser ved nedlæggelse af forbud mod op‐

hold på steder, hvortil der er almindelig adgang? ”

Svar:

Efter den foreslåede affattelse af § 6, stk. 3, i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, kan sundheds- og

ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig

sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge

forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det

efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte med en alment farlig sygdom det pågæl‐

dende sted.

Om rammerne for nedlæggelse af et forbud, hvis det måtte blive nødvendigt at fastsætte regler, der giver

politiet mulighed for at nedlægge sådanne forbud, fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, at et

forbud vil skulle nedlægges for et bestemt tidsrum, men at tidsrummet vil kunne forlænges, hvis betingel‐

serne for nedlæggelse af forbud fortsat er opfyldt.

Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvornår det vil være nødvendigt at nedlægge

forbud mod ophold et bestemt sted i medfør af den foreslåede bestemmelse.

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Ved vurderingen af, om der er grundlag for at udnytte adgangen til at nedlægge forbud, vil der bl.a. kunne

tages hensyn til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger vedrørende smittefaren fra den pågældende

sygdom og de konkrete forhold på stedet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Spørgsmål nr. 24:

”Gælder forbuddet mod eller restriktioner for adgang til udendørs offentlige idrætsanlæg, legepladser

m.v. kun offentlige idrætsanlæg, legepladser m.v. og ikke private? ”

Svar:

Efter den gældende bestemmelse i epidemilovens § 6 a kan sundheds- og ældreministeren, når det er nød‐

vendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte

regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til offentlige institutioner m.v.

Efter den foreslåede udvidelse af § 6 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at der fremover også vil

kunne fastsættes regler om adgang til eller restriktioner for brugen af udendørs offentlige institutioner,

idrætsanlæg og legepladser og lignende faciliteter, der frembyder smittefare, når det er nødvendigt for at

forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet.

I medfør af bestemmelsen vil der bl.a. kunne fastsættes regler om idrætsanlæg og legepladser. Herudover

vil der kunne fastsættes regler om lignende faciliteter, som frembyder smittefare. Det omfatter eksempel‐

vis udendørs fitnessanlæg, hvor brugerne rører ved de samme redskaber. Også faciliteter, der som følge

af, at brugerne ved anvendelse heraf kan komme i tæt kontakt med hinanden med heraf følgende smittefa‐

re, vil kunne være omfattet.

Bestemmelsen finder alene anvendelse på idrætsanlæg, legepladser mv., som en offentlig myndighed rå‐

der over.

Det bemærkes dog, at der i medfør af epidemilovens § 12 b, der ligeledes foreslås udvidet, jf. lovforsla‐

gets § 1, nr. 9, fremover vil kunne fastsættes regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for ad‐

gangen til eller brugen af alle lokaler og andre lokaliteter, som fysiske og juridiske personer råder over,

og hvortil offentligheden har adgang. Der vil med den foreslåede bestemmelse eksempelvis kunne fast‐

sættes regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for brug af udendørsarealer, herunder forlystel‐

sesparkers udendørsarealer, campingpladser og golfbaner.

Bestemmelsen vil således også principielt kunne benyttes over for legepladser, der ejes af private, f.eks.

legepladser i tilknytning til private daginstitutioner, hoteller m.v.

Spørgsmål nr. 25:

”Vil der være klageadgang i tilfælde af ekspropriation på baggrund af forbuddet mod eller restriktioner

for adgang til lokaler og udendørsområder, som fysiske eller juridiske personer råder over? ”

Svar:

Efter epidemilovens § 27 kan sundheds- og ældreministeren til brug for gennemførelse af foranstaltninger

efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf iværksætte ekspropriation af privat ejendom.

Sådanne foranstaltninger, herunder hvis de måtte udgøre ekspropriative indgreb, vil kunne påklages efter

de regler, der gælder for klage over den konkrete foranstaltning truffet i medfør af loven. Der henvises i

den forbindelse til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 5. I det omfang sådanne indgreb ikke har

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

karakter af afgørelser, vil man kunne rette henvendelse til vedkommende myndighed og gøre sit krav gæl‐

dende.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af de specielle bemærkninger til den gældende epidemilovs § 27, at

det vil afhænge af en samlet vurdering ud fra en række momenter, om anvendelsen af den pågældende

bestemmelse, f.eks. regler fastsat i medfør af epidemilovens § 12 b med de med lovforslaget foreslåede

ændringer, i det konkrete tilfælde vil være udtryk for et ekspropriativt indgreb. Det fremgår endvidere, at

det må antages, at sådanne foranstaltninger ofte ikke vil skulle anses for ekspropriative indgreb i grundlo‐

vens forstand, men at det imidlertid næppe på forhånd kan udelukkes, at et indgreb efter omstændigheder‐

ne vil kunne anses for ekspropriativt.

I tilfælde, hvor det vurderes, at der ved gennemførelse af en foranstaltning med hjemmel i epidemiloven

vil være tale om et ekspropriativt indgreb i grundlovens forstand, følger det af epidemilovens § 27, stk. 2,

at der skal ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte personer. Kan der ikke opnås enighed, må

spørgsmålet i givet fald indbringes for domstolene. Der henvises til Folketingstidende 2019-20, A, L 133

som fremsat, side 35 ff.

Spørgsmål nr. 26:

”Vil det være muligt for folkekirken at holde åbent i påsken f.eks. på denne vis: Langfredag kl. 10-11:

Organisten spiller "Hil dig frelser og forsoner", mens 7 personer af gangen går ind - med to meter imel‐

lem sig - beder fadervor og får en velsignelse - og går ud igen. 5-10 minutter i alt. Så kommer næste hold

ind. Kirketjeneren tæller. Det samme Påske Søndag. ”

Svar:

Det følger af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud mod større forsamlinger og

forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussyg‐

dom 2019 (COVID-19), at bl.a. offentlige kirkeinstitutioner skal holde deres lokaler lukket for offentlig‐

heden. Bestemmelsens stk. 2 indeholder en undtagelse for folkekirkens kirkelige handlinger, herunder be‐

gravelser og bisættelser, dåb og vielser. Undtagelsen omfatter derimod ikke gudstjenester og andagter mv.

En gudstjeneste eller andagt som den, der spørges til, uanset den beskrevne fremgangsmåde og liturgi, vil

således ikke kunne gennemføres, som § 5 i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 er formuleret på

nuværende tidspunkt.

Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at § 5 i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 er udstedt

med hjemmel i den gældende § 6 a i epidemiloven. Den ændring af epidemilovens § 6 a, der foreslås med

lovforslaget, vil ikke i sig selv ændre ved ovenstående resultat, idet bestemmelsen fortsat vil indeholde

hjemmel til at regulere adgang til folkekirkens lokaler.

Spørgsmål nr. 27:

”Er det korrekt, at såfremt der er indført besøgsrestriktioner, er den eneste undtagelse hertil besøg ved

kritisk sygdom eller besøg af forældre til indlagte børn? ”

Svar:

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 12 c, jf. lovforslagets § 1 nr. 10, vil

der kunne fastsættes regler om undtagelser til forbud eller restriktioner for besøgendes adgang til nærmere

bestemte opholds- og bosteder.

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

I den forbindelse forudsættes det, at der fastsættes regler, der undtager besøg i kritiske situationer fra en

borgers nære pårørende fra et forbud eller en restriktion. Ved kritiske situationer forstås ifølge lovbe‐

mærkningerne f.eks. et uopsætteligt besøg hos en kritisk syg eller døende person, eller forældres eller an‐

dre nære pårørendes besøg hos et barn eller en voksen med nedsat psykisk funktionsevne, som kognitivt

fungerer som et barn.

Spørgsmål nr. 28:

”Er det korrekt, at det er henholdsvis kommunalbestyrelsen og regionrådets beslutning, hvorvidt det und‐

tagelsesvist skal være muligt at aflægge besøg i kritiske situationer? Og i bekræftende fald er det da mu‐

ligt for berørte personer at klage, såfremt kommunalbestyrelsen eller regionsrådet ikke vælger at lade

undtagelsen gælde? ”

Svar:

./.

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 29 til L 185.

Spørgsmål nr. 29:

”Hvad er begrundelsen for, at kommunalbestyrelsen og regionrådet kan bestemme, hvorvidt det skal være

muligt at aflægge besøg i kritiske situationer eller ej? ”

Svar:

Det fremgår af den gældende § 12 c i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare syg‐

domme, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner for besø‐

gendes adgang til offentlige og private plejehjem og sygehuse og om undtagelser hertil.

Disse regler er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 215 af 17. marts 2020 om afspærring og besøgsrestrik‐

tioner på plejehjem og sygehuse i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

Det følger heraf, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde hhv. kommunalbestyrelsen og regionsrådet

at udstede midlertidigt forbud eller restriktioner for besøgende.

At kompetencen i bekendtgørelsen er delt mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og henholdsvis regions‐

råd eller kommunalbestyrelse på denne måde skyldes, at Styrelsen for Patientsikkerhed har den sundheds‐

faglige indsigt til at vurdere, hvornår og med hvilket generelt sigte et påbud om forbud eller restriktioner

skal udstedes. Samtidig har henholdsvis kommunalbestyrelsen og regionen det nødvendige lokale og regi‐

onale kendskab til at beslutte, hvordan påbuddet skal udmøntes for de konkrete plejehjem og sygehuse

m.v. i deres område.

Den foreslåede ændring af den gældende § 12 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, hvorved anbringelsessteder

og botilbud omfattes af bestemmelsen, ændrer imidlertid ikke ved, at sundheds- og ældreministeren kan

fastsætte undtagelser til forbud mod eller restriktioner for besøg. Det fremgår i den forbindelse af be‐

mærkningerne til bestemmelsen, at det forudsættes, at der fastsættes regler, der undtager besøg i kritiske

situationer fra en borgers nære pårørende fra et forbud eller en restriktion. Ved kritiske situationer forstås

ifølge bemærkningerne f.eks. et uopsætteligt besøg hos en kritisk syg eller døende person, eller forældres

eller andre nære pårørendes besøg hos et barn eller en voksen med nedsat psykisk funktionsevne, som

kognitivt fungerer som et barn.

Således forudsættes det, at hverken regionsrådet eller kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte, at besøg i

sådanne kritiske situationer ikke vil kunne findes sted.

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Der vil som udgangspunkt være tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, hvis en borger nægtes adgang til

eksempelvis et plejehjem eller et sygehus. I det omfang der i det konkrete tilfælde måtte være tale om en

afgørelse, vil denne afgørelse kunne påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Spørgsmål nr. 30:

”Hvordan defineres private anbringelsessteder? ”

Svar:

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 12 c, jf. lovforslagets § 1 nr. 10, at der vil

kunne fastsættes regler om undtagelser til forbud eller restriktioner for besøgendes adgang til offentlige

og private anbringelsessteder og botilbud m.v. på det sociale område.

Forslaget skyldes et behov for at beskytte de særligt sårbare personer, som kan opholde sig på disse ste‐

der, mod smittet med COVID-19.

Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at private anbringelsessteder til børn og unge efter § 66, stk. 1,

i lov om social service kan være:

• Almene, forstærkede og specialiserede plejefamilier og netværksplejefamilier

• Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder

• Opholdssteder

• Selvejende døgninstitutioner

• Pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling

Det er imidlertid ikke hensigten med ændringen af § 12 c, at gøre det muligt at fastsætte regler om forbud

mod eller restriktioner for besøgende til børn og unge i plejefamilier, men alene på institutionslignende

anbringelsessteder som opholdssteder og døgninstitutioner.

Spørgsmål nr. 31:

”Kan der også indføres besøgsrestriktioner i forhold til en plejefamilie? ”

Svar:

./.

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 30 til L 158.

Spørgsmål nr. 32:

”Er der en grænse for, hvor længe besøgsrestriktioner kan gælde, og er der mulighed for at forlænge be‐

søgsrestriktioner? ”

Svar:

Det fremgår af epidemilovens § 12 c, som ændret ved lovforslaget, at sundheds- og ældreministeren kan

fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang til offentlige og private pleje‐

hjem, plejeboliger, aflastningspladser, anbringelsessteder og botilbud m.v. og sygehuse og klinikker.

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Der er fastsat nærmere regler om forbud mod og besøgsrestriktioner i bekendtgørelse nr. 215 af 17. marts

2020 om afspærring og besøgsrestriktioner på plejehjem og sygehuse i forbindelse med håndtering af Co‐

ronavirussygdom 2019 (COVID-19).

Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde kommunalbe‐

styrelsen midlertidigt at udstede forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang til plejehjem, når

det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af en alment farlig sygdom. Styrelsen for

Patientsikkerhed kan give et tilsvarende påbud, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme

COVID-19.

Det følger heraf, at et forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang vil være en midlertidig foran‐

staltning og alene vil kunne opretholdes, så længe det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme ud‐

bredelsen af en alment farlig sygdom eller COVID-19. Varigheden vil derfor bero på en konkret vurde‐

ring.

Spørgsmål nr. 33:

”Bemyndigelsen til at kunne fravige lovgivningen af hensyn til patienters og borgeres behandlings- og

plejerettigheder og andre rettigheder vil kunne anvendes i en periode efter en epidemi, indtil behandlings-

og personalekapaciteten er normaliseret. Men hvor længe er det? ”

Svar:

Jeg er ikke bekendt med, hvor længe den nuværende epidemi vil vare og dermed heller ikke, hvilket sce‐

narium sundhedsvæsenet vil stå i efter en sådan epidemi.

Jeg har dog noteret mig, at Sundhedsstyrelen i sit notat om suspension af udrednings- og behandlingsret‐

ten af 8. marts 2020 til Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at det er styrelsens anbefaling, at udred‐

nings- og behandlingsretten bør suspenderes, indtil epidemien er overstået, hvilket vil sige efter ca. 3 må‐

neder. Sundhedsstyrelsen oplyser desuden, at styrelsen vil kunne meddele Sundheds- og Ældreministeriet,

når det ikke længere er nødvendigt med en suspension.

./.

Udvalget har modtaget dette notat i mit svar på spørgsmål nr. 23 til L 133.

Det kan desuden efter min opfattelse ikke udelukkes, at der efter en epidemi fortsat vil kunne være behov

for begrænsning af visse rettigheder med henblik på at kunne afvikle de formentligt mange behandlinger,

som det under epidemien ikke har været muligt at udføre.

Sundheds- og Ældreministeriet holder sig desuden løbende orienteret om sundhedsvæsenets behandlings-

og personalemæssige kapacitet gennem Danske Regioner og KL.

Spørgsmål nr. 34:

”Hvem vurderer, hvornår behandlings- og personalekapaciteten i sundhedsvæsenet atter er normaliseret,

og bemyndigelsen til at kunne fravige lovgivningen ikke længere skal gælde? ”

Svar:

./.

Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 33 til L 158.

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Spørgsmål nr. 35:

”Har ministeren i tankerne at lukke større virksomheder, hvor der arbejder mange mennesker? ”

Svar:

Jeg kan henvise til afsnit 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf følgende fremgår:

”Endelig bemærkes det, at det fortsat er hensigten, at reglerne om forbud ikke vil omfatte almindelig til‐

stedeværelse på en arbejdsplads, men at reglerne dog vil kunne omfatte forsamlinger på en arbejdsplads,

f.eks. fællesmøder. ”

Spørgsmål nr. 36:

”Kan ministeren bemyndige en anden minister, f.eks. udlændinge- og integrationsministeren, til at lukke

grænsen for asylansøgere? ”

Svar:

Sundheds- og ældreministeren har ikke mulighed for at bemyndige en anden minister til at lukke grænsen

for asylansøgere.

Spørgsmål nr. 37:

”Hvordan defineres nære pårørende i forhold til besøgsrestriktioner? ”

Svar:

Nærmeste pårørende vil være ægtefælle/samlever og slægtninge i lige linje. Fjernere slægtninge, søsken‐

de eller plejebørn kan efter omstændighederne også anses som nærmeste pårørende, navnlig i de tilfælde,

hvor der ikke er en ægtefælle, samlever eller børn. Familieforholdet er ikke altid det afgørende. Også en

person, som patienten eller borgeren er nært knyttet til, vil i det konkrete forhold kunne anses for nærme‐

ste pårørende. Patientens opfattelse af, hvem der er nærmeste pårørende, er af afgørende betydning. Hvem

der er nærmeste pårørende må afgøres i den konkrete situation.

Spørgsmål nr. 38:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan det er muligt at udstede forbud mod eller restriktioner for besøgen‐

des adgang til plejeboliger, der er at betragte som beboerens egen private bolig? ”

Svar:

Vi står i en helt ekstraordinær situation, hvor det desværre har vist sig nødvendigt at fastsætte regler, der

kan fravige anden lovgivning for at sikre, at myndighederne har de rette redskaber med henblik på at fore‐

bygge og inddæmme smitte i situationer som den nuværende med udbruddet af COVID-19.

Nogle sårbare grupper er særligt udsatte for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med COVID-19.

Det gælder bl.a. ældre personer, især ældre over 80 år.

Besøgsforbud eller besøgsrestriktioner er et vigtigt redskab til at mindske risikoen for, at der startes nye

smittekæder med potentielt fatale følger for bl.a. beboere i plejeboliger, men også for de øvrige personer,

der kan komme i kontakt med vedkommende eller er afhængige af hjælp fra det samme personale. Dertil

kommer behovet for sikre, at vi ikke sætter sygehusvæsnet under unødigt pres.

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Jeg har stor forståelse for det savn, som opstår, når vi ikke kan være sammen, som vi plejer, og jeg er klar

over, at et besøgsforbud eller besøgsrestriktioner er en meget indgribende foranstaltning, som kan være

svær at forstå.

Jeg bemærker imidlertid, at det forudsættes, at der fastsættes regler, der undtager besøg i kritiske situatio‐

ner fra beboerens nære pårørende.

./.

Om forståelsen af begrebet nære pårørende henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 37 til L

185.

Spørgsmål nr. 39:

”Kan indførelse af besøgsrestriktioner på anbringelsessteder have den konsekvens, at forældre og børn

kan blive forhindret i at mødes, og i bekræftende fald, hvilke initiativer vil ministeren tage for at bevare

relationen mellem forældre og børn? ”

Svar:

Efter epidemilovens § 12 c kan sundheds- og ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller

inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte regler om forbud mod eller re‐

striktioner for besøgendes adgang til offentlige og private plejehjem og sygehuse og om undtagelser her‐

til.

Ved den foreslåede ændring af § 12 c, jf. lovforslagets § 1 nr. 10, vil der også ved bekendtgørelse kunne

fastsættes regler om forbud mod besøgendes adgang til anbringelsessteder og botilbud m.v. eller restrikti‐

oner for besøg hertil.

Formålet med ændringen er at beskytte de sårbare grupper, som kan opholde sig på disse steder, mod

smittet med COVID-19.

Det foregår dog af lovforslaget, at der vil kunne fastsættes regler om undtagelser til forbud eller restriktio‐

ner, og at det i den forbindelse forudsættes, at der fastsættes regler, der undtager besøg i kritiske situatio‐

ner fra en borgers nære pårørende.

Ved kritiske situationer forstås f.eks. et uopsætteligt besøg hos en kritisk syg eller døende person, eller

forældres eller andre nære pårørendes besøg hos et barn eller en voksen med nedsat psykisk funktionsev‐

ne, som kognitivt fungerer som et barn.

Besøgsrestriktioner på anbringelsessteder vil derfor ikke forhindre, at forældre kan besøge deres barn.

Spørgsmål nr. 40:

”Har ministeren til hensigt at sætte hurtig udredning for brystkræft ud af kraft med bemyndigelsen om at

kunne fravige lovgivningen af hensyn til patienters og borgeres behandlings- og plejerettigheder og andre

rettigheder? ”

Svar:

L 158 vedrører ikke sundhedslovens § 88, som giver patienter med kræftsygdomme og visse tilstande af

hjertesygdomme ret til behandlingsforløb inden for en bestemt tidsperiode – også kaldet maksimale ven‐

tetider.

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Spørgsmål nr. 41:

”Hvordan defineres almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads i forhold til forbuddet mod, at flere per‐

soner befinder sig på samme sted? ”

Svar:

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås der en ændring af § 6, stk. 1, i den gældende epidemilov. Ved æn‐

dringen lægges der op til at ændre bestemmelsens ordlyd, så der bliver mulighed for at fastsætte regler om

forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted.

Det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det fortsat er hensigten, at reglerne

om forbud ikke vil omfatte almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads, men at reglerne dog vil kunne

omfatte forsamlinger på en arbejdsplads, f.eks. fællesmøder.

Det vil bero på en konkret vurdering, om der er tale om almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads,

eller om der er tale om en forsamling.

Almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads omfatter navnlig ophold og færden på arbejdspladsen, som

er et naturligt eller nødvendigt led i udførelsen af det pågældende arbejde.

Jeg vil i øvrigt generelt opfordre til, at alle arbejdspladser – for at forebygge smitte blandt medarbejdere –

følger de generelle retningslinjer fra sundhedsmyndighederne for god hygiejne og iværksætter tiltag for at

forebygge smitte.

Spørgsmål nr. 42:

”Kan ministeren komme med flere eksempler på, hvornår der kan fastsættes regler, der gælder for private

boliger, om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted? ”

Svar:

./.

Der henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 11 til L 158.

Spørgsmål nr. 43:

”Er ministeren allerede nu vidende om, at ministeren vil benytte sig af bemyndigelser, som ministeren får,

når lovforslaget vedtages, og i bekræftende fald hvilke? ”

Svar:

Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af sprednin‐

gen af COVID-19 i samfundet mest muligt. Det er vurderingen, at de tiltag, der allerede er iværksat for at

hindre smitte, allerede har haft en betydelig effekt. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne har

de fornødne redskaber til at udføre opgaven, og at der udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe disse

redskaber, hvis der måtte opstå et behov for dem.

Afhængigt af det videre forløb af indsatsen for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af COVID-19

kan det vise sig nødvendigt at ændre de regler, der i dag er fastsat medfør af epidemiloven.

Der kan på nuværende tidspunkt ikke med sikkerhed siges noget om, hvilke regler der eventuelt kan blive

behov for at ændre. Dette afhænger bl.a. af, hvordan smittespredningen udvikler sig, om borgene følger

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

myndighedernes råd m.v. Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere,

hvilke tiltag der er nødvendige.

Jeg vil gerne understrege, at de foranstaltninger, der evt. iværksættes, er midlertidige og vil skulle ophøre,

så snart det ikke længere er nødvendigt af hensyn til at forebygge eller inddæmme udbredelse af sygdom‐

men. Eventuelle nye regler, der udstedes i medfør af bemyndigelsesbestemmelser, der foreslås i dette lov‐

forslag (L 158), vil således blive omfattet af en ophørsklausul, der kan være kortere end den ophørsklau‐

sul, lovforslaget (loven) bliver omfattet af. Dette følger således samme linje som de bekendtgørelser, der

allerede er udstedt i medfør af epidemiloven som følge af COVID-19.

Som det fremgår af betænkningen til det lovforslag (L 133), som førte til lov nr. 208 af 17. marts 2020,

vil vi i COVID 19-følgegruppen løbende drøfte aktuelle spørgsmål i forhold til håndteringen af CO‐

VID-19, ligesom følgegruppen vil følge udviklingen i smittespredningen og blive inddraget i forbindelse

med tiltag, der er på vej, herunder i form af udmøntning af bemyndigelser. I forbindelse med akutte haste‐

sager med behov for hurtig handling, vil følgegruppen blive inddraget hurtigst muligt. Følgegruppen vil

naturligvis blive inddraget på samme måde i forbindelse med eventuel udmøntning af de foreslåede be‐

myndigelser i nærværende lovforslag (L 158).

Spørgsmål nr. 44:

”Hvordan sikres det, at lovgivningen ikke bliver udnyttet? ”

Svar:

Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af sprednin‐

gen af COVID-19 i det danske samfund mest muligt. Det er i vid udstrækning vurderingen, at de tiltag,

der er iværksat mod smittespredning, allerede har haft en betydelig effekt. Det er samtidig helt afgørende,

at myndighederne er rustet til og har de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderli‐

gere udbredelse af Coronavirussygdom 2019.

Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige hand‐

lemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begræn‐

se smittespredningen og afbøde konsekvenserne af spredningen.

Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven‐

dige.

Jeg vil gerne understrege, at de foranstaltninger, der evt. iværksættes, er midlertidige og vil skulle ophøre,

så snart det ikke længere er nødvendigt af hensyn til at forebygge eller inddæmme udbredelse af sygdom‐

men. Eventuelle nye regler, der udstedes i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslaget, vil så‐

ledes blive omfattet af en ophørsklausul, der kan være kortere end den ophørsklausul, lovforslaget (loven)

bliver omfattet af. Dette følger således samme linje som de bekendtgørelser, der allerede er udstedt i med‐

før af epidemiloven som følge af COVID-19.

./.

Som oplyst i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 43, vil COVID-19-følgegruppen – der som tilken‐

degivet i betænkningen til lovforslag L 133, der førte til lov nr. 208 af 17. marts 2020, løbende bliver

inddraget i forbindelse med tiltag, der er på vej – naturligvis også blive inddraget i forbindelse med even‐

tuel udmøntning af de foreslåede bemyndigelser i dette lovforslag (L 158).

Spørgsmål nr. 45:

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

”Er det planen med lovforslaget at lukke campingpladserne, og i bekræftende fald vil ministeren da hur‐

tigt og tydeligt melde ud til de berørte? ”

Svar:

Efter den foreslåede ændring af § 12 b, 1. pkt., i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil der fremover

kunne fastsættes regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til eller brugen af uden‐

dørsarealer, som en fysisk eller juridisk person råder over.

Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, vil der herefter kunne fastsættes regler om forbud

mod adgang til eller restriktioner for brug af bl.a. campingpladser.

Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af sprednin‐

gen af COVID-19 i samfundet mest muligt. Det er vurderingen, at de tiltag, der allerede er iværksat for at

hindre smitte, allerede har haft en betydelig effekt. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne har

de fornødne redskaber til at udføre opgaven, og at der udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe disse

redskaber, hvis der måtte opstå et behov for dem.

Med lovforslaget foreslås derfor en række nye handlemuligheder, så det sikres, at der er handlerum, hvis

det måtte vise sig nødvendigt. Dermed er det imidlertid ikke sagt, at der nødvendigvis vil blive gjort brug

heraf.

Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødven‐

dige.

Spørgsmål nr. 46:

”Hvis ministeren vælger at lukke campingpladserne, er der da taget højde for kompensation/erstatning til

de berørte? ”

Svar:

./.

Der henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 45 og 78 til L 158.

Spørgsmål nr. 47:

”Vil ministeren kommentere og forholde sig til artiklen ”Frustrerede håndværkere: ¬Vi går 600 på samme

byggeplads” på nordjyske.dk den 19. marts 2020? ”

Svar:

./.

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 41 til L 158.

Spørgsmål nr. 48:

”Vil ministeren kommentere og forholde sig til artiklen ”Corona: Ansatte i oprør på supersygehus-bygge‐

ri” på fagbladet3f.dk den 26. marts 2020”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Beskæf‐

tigelsesministeriet, som har oplyst følgende:

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

”Arbejdsmiljølovgivningen

stiller krav om, at arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdet planlægges og tilrette‐

lægges, så det kan udføres forsvarligt. Dette gælder også i forhold til Corona-smitte. Arbejdstilsynet op‐

fordrer – på baggrund af Sundhedsstyrelsens generelle råd om forebyggelse af smitte med Coronavirus –

til, at arbejdsgiverne sørger for:

– At arbejdet tilrettelægges, så de ansatte kan arbejde med en god afstand imellem sig. At der er hånd‐

vask eller håndsprit til rådighed for de ansatte.

– At mindske kontakt med andre. Det kan fx ske ved at forskyde mødetid, pauser og fyraften.

– Regelmæssig rengøring og afspritning af spiserum, toiletter mv.

Det skal bemærkes, at Arbejdstilsynet i den nuværende situation kun fører tilsyn i forhold til alvorlige

ulykker og klager, hvor tilsynet vil blive gennemført efter en konkret vurdering af klagen. Arbejdstilsynet

tager handling, hvis der er grund til at tro at arbejdsforholdene ikke er i orden. Det gælder også i forhold

til retningslinjerne vedrørende Coronavirus. Arbejdstilsynet har allerede kontaktet sygehusbyggepladsen i

Gødstrup og flere andre steder, hvor der er frygt for at retningslinjerne i forhold til smitte af Corona ikke

overholdes. ”

Det kan desuden oplyses, at regionerne som bygherrer af de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier har

igangsat en række konkrete tiltag for generelt at reducere risikoen for smitte på byggepladserne. Tiltagene

omfatter alle arbejdstagere på byggepladserne og omfatter bl.a. karantæne efter indrejse i Danmark, ind‐

skærpelser over for entreprenørerne om at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger og restriktioner på

antallet af arbejdere i hvert rum på byggepladsen.

Spørgsmål nr. 49:

”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der gør det muligt at afvise asylansøgere ved

grænseovergangene til Danmark?

Begrundelse: Asylansøgere har rejst gennem mange lande på deres vej til Danmark, og da Corona-virus‐

sen efterhånden findes overalt, er det ikke utænkeligt, at asylansøgere har pådraget sig smitte under rejsen

til Danmark. Derfor bør Danmark indtil videre suspendere asylansøgeres ret til at søge asyl i Danmark og

til at få deres ansøgning behandlet her, og asylansøgere afvises derfor ved grænseovergangene til Dan‐

mark. ”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Udlæn‐

dinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:

”1. Udlændinge- og Integrationsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes teknisk bistand

til et ændringsforslag til udlændingeloven, som betyder, at der kan ske afvisning af asylansøgere ved de

danske grænseovergange, når det er nødvendigt for at forebygge udbredelse af Coronavirussygdom 2019

(COVID-19).

Det ønskede ændringsforslag kan herefter udarbejdes på følgende måde:

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme

(Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.) (L158)

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Af (…)

Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme og

udlændingeloven

(Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)«.

[Konsekvensrettelse]

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, som senest ændret ved lov nr. 1591

af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

§ 28

indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk.

10.

Når det er nødvendigt for at forebygge udbredelse af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19),

kan udlændinge, som påberåber sig at være omfattet af § 7, afvises, jf. stk. 1, nr. 7.«.

[Afvisning af asylansøgere]

§ 48, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 1-4 og stk. 7, 3. pkt.« til: »stk. 1-4, stk. 7, 3. pkt., og stk. 10«.

[Konsekvensrettelse]

§ 48 a, stk. 1, 5. pkt.,

indsættes efter »stk. 7, 3. pkt.,« ordene: »eller stk. 10,«.

[Konsekvensrettelse]

§ 52 b, stk. 6,

ændres »stk. 1-4 og stk. 7, 3. pkt.« til »stk. 1-4, stk. 7, 3. pkt., og stk. 10.«.

[Konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til § 01

Til nr. 1

Ændringsforslaget vil indebære, at asylansøgere på samme måde som udlændinge, der ikke har opholds‐

tilladelse eller ikke har fået udstedt registreringsbevis eller opholdskort her i landet, og nordiske statsbor‐

gere, som ikke har fast bopæl her i landet, kan afvises ved de danske grænser i medfør af udlændingelo‐

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

vens § 28, stk. 1, nr. 7, dvs. hvis sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold

her i landet.

Bestemmelsen vil give adgang til at afvise asylansøgere ved indrejsen fra såvel andre Schengenlande som

lande, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, jf. udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 7, jf. stk. 3.

Det vil være en forudsætning for, at der kan ske afvisning af asylansøgere efter ændringsforslaget, at det

er nødvendigt for at forebygge udbredelse af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

Til nr. 2

Efter udlændingelovens § 48, stk. 1, 1. pkt., kan afgørelse om afvisning ved indrejsen, jf. § 28, stk. 1-4,

og stk. 7, 3. pkt., træffes af vedkommende politidirektør.

Efter ændringsforslaget vil det være politiet, der i de enkelte tilfælde træffer afgørelse om afvisning ved

grænsen efter udlændingelovens almindelige regler.

Det foreslås således med ændringsforslaget, at politiet i udlændingelovens § 48, stk. 1, 1. pkt., tillægges

kompetence til efter den foreslåede regel i udlændingelovens § 28, stk. 10, at træffe afgørelse om afvis‐

ning ved grænsen.

Politiets afgørelse om afvisning meddeles udlændingen skriftligt. Dette kan ske ved anvendelsen af en

standardformular om, at afvisning har fundet sted.

Til nr. 3

Efter udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., træffer Udlændingestyrelsen, hvis en udlænding påberåber

sig at være omfattet af § 7, snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5

a eller 5 b eller om afvisning efter § 28, stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, eller § 28, stk. 2 eller 3, jf. stk. 1, nr. 1, 2,

6 eller 7, eller udvisning efter § 25, nr. 2, eller § 25 b og i givet fald udsendelse.

Det foreslås med ændringsforslaget, at § 48 a, stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis politiet efter den fore‐

slåede bestemmelse i § 28, stk. 10, har truffet afgørelse om afvisning ved indrejsen.

I tilfælde, hvor politiet i overensstemmelse med ændringsforslaget i udlændingelovens § 28, stk. 10, har

afvist en udlænding ved indrejsen, træffer Udlændingestyrelsen således efter ændringsforslaget ikke afgø‐

relse om bl.a. afvisning eller udvisning efter udlændingelovens § 48 a, 1. pkt., for så vidt angår en udlæn‐

ding, der påberåber sig at være omfattet af § 7 (asyl).

Jeg kan ikke støtte et sådant ændringsforslag.

For så vidt angår muligheden for at afvise asylansøgere ved grænsen, hvis de lider af COVID-19, eller

hvis de formodes at kunne være smittet med COVID-19, kan jeg således tilføje, at det ikke vil være mu‐

ligt inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser at indføre en ordning, der har den konse‐

kvens, at udlændinge, der søger asyl i Danmark, kan udsendes til et land, hvor de er forfulgt eller risikerer

at blive udsat for behandling i strid med f.eks. Flygtningekonventionen eller Den Europæiske Menneske‐

rettighedskonventions art. 3 om forbud mod tortur og anden nedværdigende behandling.

Det er ligeledes vurderingen, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at afvise

udlændinge, der ønsker at søge asyl i Danmark.

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Det skyldes, at Danmark efter Dublinforordningen skal give asylansøgere adgang til landet, mens udlæn‐

dingemyndighederne vurderer, hvilket land der efter Dublinforordningen er ansvarligt for at behandle

asylansøgningen.

I den almindelige folkeret er det anerkendt, at der gælder en klausul, hvorefter en folkeretlig aftale kan

bringes til ophør uanset grundprincippet om aftalers bindende kraft. Det følger heraf, at enhver aftale an‐

ses for indgået med det forbehold, at omstændighederne ikke forandrer sig væsentligt, således at aftalens

opfyldelse bliver til alvorlig skade for parten. Hvis der er tale om forandringer, der indebærer, at uforand‐

ret opfyldelsespligt alvorligt ville true statens eksistens eller velfærd, vil aftalen kunne tilsidesættes ud fra

almindelige nødretsgrundsætninger. Det er således muligt folkeretligt i ekstraordinære situationer at påbe‐

råbe sig reglerne om fundamentalt ændrede omstændigheder.

Spørgsmålet om, hvorvidt den omstændighed, at der kan indrejse asylansøgere, der er eller potentielt kan

være smittet med COVID-19, i Danmark, kan føre til, at Danmark efter en folkeretlig vurdering ikke læn‐

gere er forpligtet til at følge procedurerne i Dublinforordningen, skal efter min opfattelse ses i lyset af

antallet af indrejsende asylansøgere, og hvilken effekt det vil have på det danske samfund, at asylansøge‐

re, som er eller potentielt kan være smittet med COVID-19, tager ophold her i landet.

For så vidt angår antallet af asylansøgere registreres i øjeblikket et meget lavt antal nye ansøgninger.

Under henvisning til, at lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme tillige

finder anvendelse på asylansøgere og det lave antal asylansøgninger, er det vurderingen, at der ikke aktu‐

elt foreligger en situation, som indebærer, at Danmark efter en folkeretlig vurdering ikke længere er for‐

pligtet til at følge procedurerne i Dublinforordningen. ”

Spørgsmål nr. 50:

”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der betyder, at beboere på asyl- og udrejsecen‐

tre: asylansøgere, afviste asylansøgere, udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste udlændinge med‐

deles udgangsforbud og ikke kan modtage besøg, indtil Corona-krisen er overstået?

Begrundelse: Som reglerne er i dag, så er de nævnte persongrupper ikke frihedsberøvede, hvorfor de kan

færdes frit og modtage besøgende. Det skal undgås at smitte kommer ind på centret, hvilket blandt andet

vil umuliggøre udsendelse til hjemlandet, hvis der pludselig skulle være mulighed for det. ”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Udlæn‐

dinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:

”1. Udlændinge- og Integrationsministeren har forstået spørgsmålet således, at der ønskes teknisk bistand

til et ændringsforslag af udlændingeloven, som betyder, at der kan træffes bestemmelse om udgangsfor‐

bud og ophør af besøg på landets asylcentre, når det er nødvendigt for at forebygge udbredelse af Corona‐

virussygdom 2019 (COVID-19).

Et sådant ændringsforslag kan formuleres på følgende måde:

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om ændring af lov om

foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

(Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.) (L 158)

Af (…)

Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme og

udlændingeloven

(Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)«.

[Konsekvensrettelse]

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022, som senest ændret ved lov nr. 1591 af 27. december

2019, og ved § 14 i lov nr. 1559 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:

Efter § 42 m indsættes:

»§

42 n.

Udlændingestyrelsen kan bestemme, at der indføres midlertidigt udgangsforbud for alle udlæn‐

dinge, der er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, når det anses for nødvendigt af hen‐

syn til at forebygge udbredelsen af coronavirussygdom (COVID-19).

§ 42 o.

Udlændingestyrelsen kan bestemme, at der indføres midlertidige begrænsninger i adgangen til

indkvarteringssteder, jf. § 42 a, stk. 5, for besøgende, herunder et fuldstændigt forbud mod besøg, når det

anses for nødvendigt, af hensyn til at forebygge udbredelsen af coronavirussygdom (COVID-19).«.

[Udgangsforbud og ophør af besøg]

Bemærkninger

Til § 01

Til nr. 1

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 n foreslås det, at Udlændingestyrelsen kan

fastsætte et udgangsforbud for alle udlændinge, der er indkvarteret på indkvarteringssteder efter udlæn‐

dingelovens § 42 a, stk. 5. Det omfatter således alle asylcentre, herunder modtage-, opholds-, hjem- og

udrejsecentre.

Udgangsforbuddet vil således også omfatte alle udlændinge, herunder alle asylansøgere, afviste asylansø‐

gere, udlændinge på tålt ophold, kriminelle udviste udlændinge, som er indkvarteret på indkvarteringsste‐

der efter Udlændingestyrelsens bestemmelse.

Udgangsforbuddet indebærer, at alle udlændinge, der er indkvarteret på indkvarteringssteder efter Udlæn‐

dingestyrelsens bestemmelse, vil være omfattet af en generel regel, der forbyder dem at forlade indkvarte‐

ringsstedet.

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 42 n er at undgå smitte og spredning af covid-19 for beboe‐

re på et indkvarteringssted, også fordi smitte af en udlænding vil betyde, at der i en periode ikke kan ske

udsendelse til hjemlandet, når muligheden herfor måtte opstå.

Der er tale om et midlertidigt udgangsforbud, idet formålet er at begrænse smitte og spredning af co‐

vid-19, og forbuddet vil således kun gælde, indtil Corona-krisen er overstået. Det forudsættes således, at

udgangsforbuddet kan iværksættes for en periode på som udgangspunkt op til 14 dage ad gangen.

Med forslaget forudsættes det, at politiet vil skulle yde bistand som led i håndhævelsen af ovennævnte

tiltag. De konkrete ressourcemæssige konsekvenser for de berørte myndigheder vil skulle afdækkes nær‐

mere.

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 o foreslås det, at Udlændingestyrelsen kan be‐

stemme, at udlændinge, der er indkvarteret på indkvarteringssteder, jf. § 42 a, stk. 5, ikke kan modtage

besøg. Det omfatter således alle asylcentre, herunder modtage-, opholds-, hjem- og udrejsecentre.

Forbuddet mod besøg vil således også omfatte alle udlændinge, herunder alle asylansøgere, afviste asyl‐

ansøgere, udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste udlændinge, som er indkvarteret på indkvarte‐

ringssteder efter Udlændingestyrelsens bestemmelse.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 42 o er at undgå smitte og spredning af covid-19 for beboe‐

re på et indkvarteringssted, også fordi smitte af en udlænding vil betyde, at der i en periode ikke kan ske

udsendelse til hjemlandet, når muligheden herfor måtte opstå.

Adgangen til besøg på modtage-, opholds-, hjem- og udrejsecentre er ikke fastsat ved lov, men er i dag i

et vist omfang reguleret gennem husordener udarbejdet af de respektive indkvarteringsoperatører. Hus‐

ordenerne kan eksempelvis fastsætte retningslinjer om, at besøg afvikles på beboerens værelse.

Udlændingemyndighederne har som en del af inddæmningsstrategien allerede indført midlertidige tiltag,

der skal mindske smittespredningen. Et af disse tiltag er et stop for ordinære besøg på indkvarteringsste‐

derne. Det indebærer dog, at der f.eks. kan gennemføres besøg, der har karakter af samvær mellem et barn

og en forælder, eller at udlændingen kan få besøg af sin advokat eller en anden partsrepræsentant.

Der indsættes med den foreslåede bestemmelse i § 42 o en hjemmel til, at Udlændingestyrelsen kan træffe

beslutning om ophør af adgangen til besøg på alle indkvarteringssteder i asylcentersystemet. Forslaget in‐

debærer, at alle former for besøg ophører, herunder besøg fra familiemedlemmer, venner, advokater og

andre partsrepræsentanter. Det vil også omfatte besøg, der har karakter af samvær mellem et barn og en

forælder. De indkvarterede må i stedet opretholde telefonisk og elektronisk kontakt i den periode, hvor

besøgsophøret er iværksat.

Der er tale om et midlertidigt ophør i adgangen til besøg, idet formålet er at begrænse smitte og spredning

af covid-19, og ophøret vil således kun gælde indtil Corona-krisen er overstået. Det forudsættes således,

at Udlændingestyrelsen for en periode på som udgangspunkt op til 14 dage ad gangen kan indføre et op‐

hør for alle former for besøg for at sikre, at de indkvarterede, personalet og myndigheder eller andre, der

måtte have deres daglige gang på stedet, ikke udsættes for smittespredning fra udefrakommende personer.

Med forslaget forudsættes det, at politiet vil skulle yde bistand som led i håndhævelsen af ovennævnte

tiltag. De konkrete ressourcemæssige konsekvenser for de berørte myndigheder vi skulle afdækkes nær‐

mere.

Jeg kan ikke støtte et sådant ændringsforslag.

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

For så vidt angår muligheden for at indføre et udgangsforbud for alle indkvarterede i asylcentersystemet,

kan jeg tilføje, at det ikke vurderes muligt inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser at

indføre en sådan ordning.

Et udgangsforbud, der generelt og døgnet rundt afskærer udlændinge indkvarteret på landets asylcentre

fra at forlade indkvarteringsstedet, vil således have karakter af forskelsbehandling omfattet af artikel 14

sammenholdt med artikel 5 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om den personli‐

ge frihed. EMRK artikel 14 stiller krav om, at forskelsbehandling skal kunne begrundes sagligt, hvilket

indebærer, at forskelsbehandlingen skal forfølge et anerkendelsesværdigt formål, og at der skal være pro‐

portionalitet mellem det anvendte middel og det formål, der søges realiseret. Det er vurderingen, at et ud‐

gangsforbud som det beskrevne, som alene skal gælde for udlændinge indkvarteret på landets asylcentre,

men ikke for andre grupper, f.eks. personer indkvarteret på sociale botilbud o. lign., vil indebære forskels‐

behandling, der ikke vil blive anset for et egnet og proportionalt middel til at opnå formålet om at fore‐

bygge og inddæmme smitte med COVID-19.

Det bemærkes i øvrigt, at formålet – at forebygge og inddæmme smitte med COVID-19 – vurderes at

kunne opnås ved andre allerede iværksatte, mindre indgribende foranstaltninger. Der henvises i den for‐

bindelse til svar på spørgsmål nr. 233 og 252 til UUI (alm. del).

For så vidt angår forslaget om at indføre et fuldt ophør af alle former for besøg på indkvarteringsstederne

kan jeg tilføje, at Udlændingestyrelsen allerede har indført stop for alle ordinære besøg, og der foretages

således en helt konkret vurdering af, om besøget er nødvendigt, f.eks. for at gennemføre et samvær mel‐

lem et barn og en forælder. Besøg fra venner og bekendte er der således indtil videre sat en stopper for.

Endelig bemærkes, at lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (epide‐

miloven) og forskrifter udstedt i medfør af loven tillige finder anvendelse på alle indkvarterede udlændin‐

ge i asylcentersystemet. ”

Spørgsmål nr. 51:

”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der har den virkning, at indsatte i fængsler, luk‐

kede såvel som åbne afdelinger, og i arresthuse, ikke har ret til udgang og besøg under Corona-krisen?

Begrundelse: Hvis en indsat bliver smittet i forbindelse med udgang eller besøg, er der en alvorlig risiko

for, at vedkommende bringer smitten videre til at de andre indsatte. Myndighedernes strategi med at be‐

grænse borgernes samvær må også omfatte indsatte i fængsler og arresthuse. Retten til besøg og udgang

skal derfor suspenderes i tiden under Corona-krisen. Udgang skal forstås bredt og ikke kun gælde traditio‐

nel udgang, men også udgang til undervisning og ikke akutte læge- og sundhedsbesøg, f.eks. tandlæge. ”

Svar:

Det fremgår af spørgsmålet, at der ønskes teknisk bistand til et ændringsforslag, der har den virkning, at

indsatte i fængsler, lukkede såvel som åbne afdelinger, og i arresthuse, ikke har ret til udgang og besøg

under Corona-krisen. Det angives i den forbindelse, at udgang skal forstås bredt og ikke kun gælde tradi‐

tionel udgang, men også udgang til undervisning og ikke-akutte læge- og sundhedsbesøg, f.eks. tandlæge.

Justitsministeriet har i den forbindelse oplyst, at det med hjemmel i gældende lovgivning siden den 18.

marts 2020 har været fastsat for kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, at alle former for udgang som

udgangspunkt er afskåret indtil videre. En ansøgning om udgang kan kun imødekommes helt undtagelses‐

vist, hvis ganske særlige omstændigheder taler derfor. Sådanne ganske særlige omstændigheder foreligger

typisk kun, hvis en indsat har behov for akut sundhedsbehandling, skal besøge en nærtstående person, der

er alvorligt syg, eller deltage i en nærtstående persons begravelse.

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Retten til besøg er ligeledes blevet afskåret. Indsatte kan kun få besøg af advokater og præster eller lig‐

nende repræsentanter fra et trossamfund, og for udenlandske indsattes vedkommende tillige diplomatiske

eller konsulære repræsentanter. Besøg af disse skal så vidt mulig søges erstattet af telefonsamtaler. Det

tilstræbes generelt, at indsatte i videre omfang får mulighed for telefonsamtaler, navnlig med de nærmeste

pårørende.

Den ønskede afskæring af retten til udgang og besøg er således allerede opfyldt inden for rammerne af

den gældende lovgivning.

Spørgsmål nr. 52:

”Er lovforslaget omfattet af ”solnedgangsklauslen” som blev vedtaget i forbindelse med lov nr. 208 af 17.

marts 2020? ”

Svar:

Ja.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, vil den udløbsklausul, der er indsat i § 2, stk. 2,

i lov nr. 208 af 17. marts 2020 om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overfør‐

bare sygdomme, også gælde de ændringer, der følger af dette lovforslag (L 158).

Spørgsmål nr. 53:

”Vil ministeren sikre, at de forøgede besøgsrestriktioner for anbringelsessteder, botilbud og plejehjem

m.v. indfases i takt med, at der indføres flere test i forhold til smittede og især til borgere på bosteder,

som har mistænkelige symptomer, således at man undgår unødigt at isolere udsatte borgere og især psy‐

kisk syge borgere med ofte svære kognitive handicap, der gør, at de kan have svært ved at forstå de ind‐

greb, der foretages som følge af coronasmitte? ”

Svar:

./.

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 29 til L 158, hvoraf det bl.a. fremgår, at det vil

være henholdsvis kommunalbestyrelsen og regionen, der har det nødvendige lokale og regionale kend‐

skab, der beslutter, hvordan et konkret påbud om forbud mod eller restriktioner for besøgende adgang

skal udmøntes for de konkrete plejehjem, sygehuse m.v. i deres område. Det skal netop gøre det muligt at

tilpasse forbud og restriktionerne til de konkrete forhold på stedet.

Jeg skal desuden gøre opmærksom på, at hensigten med at udstede forbud mod eller restriktioner for be‐

søg først og fremmest er at sikre, at smitte ikke bringes

ind

til patienter og beboere.

Desuden ændrer den foreslåede ændring af den gældende § 12 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, ikke ved, at

sundheds- og ældreministeren kan fastsætte undtagelser til forbud mod eller restriktioner for besøg. Det

fremgår i den forbindelse af bemærkningerne til bestemmelsen, at det forudsættes, at der fastsættes regler,

der undtager besøg i kritiske situationer fra en borgers nære pårørende fra et forbud eller en restriktion.

Ved kritiske situationer forstås ifølge bemærkningerne f.eks. et uopsætteligt besøg hos en kritisk syg eller

døende person, eller forældres eller andre nære pårørendes besøg hos et barn eller en voksen med nedsat

psykisk funktionsevne, som kognitivt fungerer som et barn.

Spørgsmål nr. 54:

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

”Vil ministeren sikre, at de forøgede besøgsrestriktioner for hospice og også for en del plejehjemsbeboere

så vidt muligt indfases, således at de pårørende - selvfølgelig under iagttagelse af de gældende sikker‐

hedsforanstaltninger mht. hygiejne, afspritning og afstand af hensyn til især personalet - stadig har mulig‐

hed for at være til stede i forhold til terminale beboere? ”

Svar:

./.

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 29 til L 158, hvoraf det bl.a. fremgår, at den

foreslåede ændring af den gældende § 12 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, ikke ændrer ved, at sundheds- og

ældreministeren kan fastsætte undtagelser til forbud mod eller restriktioner for besøg.

Det fremgår i den forbindelse af bemærkningerne til bestemmelsen, at det forudsættes, at der fastsættes

regler, der undtager besøg i kritiske situationer fra en borgers nære pårørende fra et forbud eller en re‐

striktion. Ved kritiske situationer forstås ifølge bemærkningerne f.eks. et uopsætteligt besøg hos en kritisk

syg eller døende person.

Spørgsmål nr. 55:

”Vil ministeren overveje en undtagelse fra et muligt kommende krav, om kun at være to i det offentlige

rum, så borgere og ansatte på mindre bosteder og plejefamilier anses som ”familie” for det første, fordi de

typisk lever og bor sammen - næsten som en familie - og for det andet, fordi det ellers vil svække mulig‐

hederne for, at beboerne på bosteder får mulighed for at komme ud i det fri med den nødvendige støtte fra

de ansatte? ”

Svar:

./.

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L 158, hvoraf det bl.a. fremgår, at den

foreslåede ændring af § 6, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, navnlig indebærer, at der også vil kunne fast‐

sættes regler om forbud mod mindre forsamlinger mv. Dermed vil der som den nedre grænse kunne fast‐

sættes regler om forbud mod, at tre personer eller flere befinder sig på samme sted.

Det fremgår endvidere af svaret, at det forudsættes, at der ikke fastsættes regler om forbud mod, at tre

personer eller flere, som er nærmeste pårørende, befinder sig på samme sted, og at den nævnte person‐

kreds er udtryk for det minimum af personer, der vil skulle undtages fra et eventuelt forbud mod, at tre

eller flere personer befinder sig samme sted, hvis det måtte vise sig nødvendigt at indføre et sådant for‐

bud.

Herudover fremgår det af svaret, at det vil være muligt at fastsætte, at flere personer skal undtages, hvis et

sådant forbud måtte blive fastsat ved bekendtgørelse, men at det samtidig vil skulle indgå i overvejelser‐

ne, at en udvidelse af den undtagne personkreds vil kunne vanskeliggøre håndhævelsen af forbuddet, lige‐

som et større antal undtagelser vil kunne begrænse effekten af en udvidelse af forbuddet i relation til at

mindske smittespredningen.

Spørgsmål nr. 56:

”Vil ministeren kommentere artiklen på www.dr.nyheder.dk 26/3-20 ”Udenlandsk arbejdskraft kan rejse

til Danmark uden at komme i corona-karantæne”? Hvilke over-vejelser og initiativer giver artiklen mini‐

steren anledning til?

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

https://www.dr.dk/nyheder/indland/udenlandsk-arbejdskraft-kan-rejse-til-danmarkuden-komme-i-corona-

karantaene”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Beskæf‐

tigelsesministeriet, som har oplyst følgende:

”Den danske tilgang er baseret på en balance mellem hensynet til at undgå smittespredning og hensynet

til i videst muligt omfang at sikre fortsat aktivitet på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeren taler med arbejdsmarkedets parter om bl.a. denne problemstilling i morgen, den

30. marts.

På baggrund af dialogen med parterne og en vurdering fra de relevante ministerier af den rejste problem‐

stilling, vil regeringen tage stilling til, om der er behov for en justering af den danske indsats og vejled‐

ning. ”

Spørgsmål nr. 57:

”Hvor mange udlændinge, skønner ministeren, er indrejst i Danmark under corona-krisen for at arbejde? ”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Beskæf‐

tigelsesministeriet, som har oplyst følgende:

”På baggrund af de senest tilgængelige tal i jobindsats.dk vurderes det, at der før Corona-krisens indtræ‐

den var 45.000 EU-borgere, der var ansat hos en dansk arbejdsgiver og med bopæl i udlandet. 15.000

personer er bosat i Tyskland og Sverige, og disse må under normale forhold antages at pendle jævnligt.

Hertil kommer danske statsborgere bosat i udlandet.

Det er ikke muligt at oplyse, hvor mange af disse, der arbejder hjemme, eller er afskediget efter corona‐

krisens udbrud. Det er heller ikke muligt at oplyse, hvor mange af de resterende 30.000 personer, der en‐

ten er blevet i hjemlandet, eller er blevet i Danmark.

Med hensyn til udstationerede er der i marts 2020 registreret knap 6.700 personer i Registret for Uden‐

landske Tjenesteydere (RUT). Det vides ikke, hvor mange af disse, der er indrejst i perioden, eller om de

aktuelt er i Danmark eller fx hjemlandet. I perioden fra 15. marts til 28. marts er der anmeldt 1.036 tjene‐

steydelser. Det kan dog ikke af registersøgningen udledes, hvor mange virksomheder, der pt. aktivt udfø‐

rer disse tjenesteydelser. ”

Spørgsmål nr. 58:

”Beskæftigelsesministeren afviser ikke at stramme op, jf. artiklen på www.dr.nyheder.dk 26/3-20:

”Udenlandsk arbejdskraft kan rejse til Danmark uden at komme i corona-karantæne”.

Beskæftigelsesministeren siger, at han hurtigst muligt vil tage en snak med arbejdsmarkedets parter og de

øvrige ministre for at finde den bedste balance, så alle kan være trygge på deres arbejdsplads, og samtidig

konstant gør, hvad vi kan, for at bremse smittespredning. Vil ministenen med et bidrag fra beskæftigelses‐

ministeren oplyse, hvad status er for det nævnte initiativ, og hvornår der kan forventes initiativer fra rege‐

ringen på dette område og hvilke? ”

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Svar:

./.

Sundheds- og Ældreministerier har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Beskæf‐

tigelsesministeriet, som har henvist til sit bidrag til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 56 til L

158.

Spørgsmål nr. 59:

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 27/3-20 fra Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet, jf. L

158 - bilag 5””

Svar:

Henvendelsen af 27. marts 2020 fra professor Lisbet Christoffersen angår navnlig forholdet mellem lov‐

forslaget og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 9.

Det kan i den forbindelse oplyses, at det følger af EMRK artikel 9, stk. 1, at enhver har ret til at tænke frit

og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed

til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem guds‐

tjeneste, andagt og overholdelse af religiøse skikke. Denne ret til at udøve sin religion eller tro kan efter

konventionens artikel 9, stk. 2, underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nød‐

vendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige or‐

den, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Det kan endvidere oplyses, at der i pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er foretaget en vur‐

dering i forhold til EMRK, herunder EMRK artikel 11 om forsamlingsfriheden, jf. også vurderingen

under pkt. 4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 133 af 12. marts 2020. Det fremgår heraf

bl.a., at forslaget efter Sundheds- og Ældreministeriets vurdering kan gennemføres inden for rammerne af

EMRK artikel 11 om forsamlingsfriheden. Der lægges i den forbindelse vægt på, at regler, påbud og for‐

bud vil blive udstedt med henblik på at forfølge vægtige hensyn til at beskytte den offentlige sundhed,

herunder hensynet til at forebygge eller inddæmme smitte med alment farlige sygdomme her i landet, og

at forbud mod forsamlinger og adgang til offentlige institutioner mv. alene vil blive fastsat, når det er

nødvendigt for at mindske eller forhindre udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet. Endvidere

forudsættes det, at indgreb efter de foreslåede bestemmelser ophæves eller indskrænkes, så snart de sund‐

hedsmæssige hensyn, indgrebene forfølger, ikke længere tilsiger, at indgrebene opretholdes, og at der ved

fastsættelsen af regler og påbud i videst muligt omfang vil skulle tages hensyn til borgernes mulighed for

at komme med meningstilkendegivelser, i det omfang sådanne hensyn lader sig forene med hensynet til

den offentlige sundhed.

Det er vurderingen, at tilsvarende betragtninger gør sig gældende for så vidt angår EMRK artikel 9 om

bl.a. religionsfriheden. Det bemærkes i den forbindelse, at undtagelsen i bestemmelsens stk. 2 i det væ‐

sentlige er sammenfaldende med undtagelsen i EMRK artikel 11, stk. 2.

Det er således Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at lovforslaget kan gennemføres inden for ram‐

merne af EMRK artikel 9.

Det bemærkes i øvrigt, at der i pkt. 3.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er foretaget en

vurdering i forhold til grundlovens § 67 om religionsfriheden.

For så vidt angår bemærkningerne i henvendelsen af 27. marts 2020 fra professor Lisbet Christoffersen

om regler for gudstjenester mv. og adgang til religiøse bygninger bemærkes det, at formålet med lovfor‐

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

slaget er at give myndighederne de fornødne redskaber til fortsat at afbøde de alvorlige konsekvenser af

spredningen af COVID-19 i det danske samfund mest muligt. Der tages ikke med lovforslaget stilling til,

om og i givet fald i hvilket omfang de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser skal udnyttes. Regeringen

følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der er nødvendige.

Spørgsmål nr. 60:

”Hvilken myndighed har påbudskompetencen i forhold til regler om besøgsrestriktioner på sociale institu‐

tioner? ”

Svar:

Det fremgår af de nuværende regler i epidemilovens § 12 c, at sundheds- og ældreministeren kan, når det

er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fast‐

sætte regler om forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang til offentlige og private plejehjem

og sygehuse og om undtagelser hertil.

Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 215 af 17. marts 2020 om afspærring og besøgsrestriktioner på

plejehjem og sygehuse i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

For så vidt angår påbudskompetencen i forhold til den foreslået udvidelse af § 12 c, vil der blive behov

for udmønte regler herom i bekendtgørelsen.

Jeg kan dog oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerhed, efter den nuværende bekendtgørelsens §§ 2 og 4,

kan påbyde hhv. kommunalbestyrelse og regionsråd at udstede forbud mod eller restriktioner for besøgen‐

des adgang til hhv. plejehjem og sygehuse.

Spørgsmål nr. 61:

”Ministeren bedes redegøre for viden om, at de nuværende restriktioner på danskernes ikke er tilstrække‐

lige, der begrunder, at der er behov for at skærpe restriktionerne for borgerne yderligere? ”

Svar:

./.

Om baggrunden for de foreslåede ændringer kan jeg blandt andet henvise til mit samtidige svar på spørgs‐

mål nr. 1 til L 158.

Spørgsmål nr. 62:

”Hvordan vil ministeren sikre, at alternative familieformer ikke kommer til at opleve, at der oprettes re‐

striktioner, der rammer deres muligheder for at kunne færdes i det offentlige rum hårdere end mere tradi‐

tionelle familieformer? ”

Svar:

./.

Der henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L 158.

Spørgsmål nr. 63:

” Vil ministeren beskrive, hvordan man har afgrænset forsamlingsforbuddet i forhold til familier/

husstand/nære relationer i de lande, der har indført begrænsninger på under 5 personer? ”

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Svar:

Mit ministerium har gennem Udenrigsministeriet modtaget oplysninger fra danske ambassader om, hvilke

tiltag der er lavet i forskellige lande. Disse oplysninger varierer i detaljeringsniveau, herunder i forhold til

udformningen af forsamlingsforbud. På dette grundlag kan jeg oplyse følgende:

I Litauen har man et forsamlingsforbud på maks. 2 personer, hvor familier er undtaget, men ved indkøb

må kun ét familiemedlem handle ad gangen. Estland har også et forsamlingsforbud på maks. 2 personer,

hvor hjemmet er undtaget. I både Tyskland og Polen har man ligeledes indført et forsamlingsforbud på

maks. 2 personer, hvor familie og hustand/samlevende er undtaget. I Belgien har man indført et udgangs‐

forbud, men der er dog stadig visse undtagelser for fysiske udfoldelser, hvor personer, som bor under

samme tag, kan samles udenfor. I Tjekkiet har man også et forsamlingsforbud på maks. 2 personer, men

her er medlemmer fra samme husholdning, forsamlinger i arbejdsøjemed og forsamlinger til begravelser

undtaget.

Herudover har Schweiz, Kroatien, Irland, Storbritannien, Østrig, Ungarn, Italien og Spanien indført for‐

samlingsforbud på 5 mennesker eller derunder, men der er fra disse landes ambassader ikke information

om, hvorledes disse forsamlingsforbud er afgrænset ift. familie/hustand/nære relationer.

Spørgsmål nr. 64:

”Hvordan vil forbuddet mod ophold på bestemte steder i praksis virke begrænsende ud over det allerede

eksisterende forbud mod større forsamlinger? Det må vel forudsættes, at forsamlinger blot kan flytte sig,

og der vil derfor stadig være afhængig af en politimæssig indsats at opløse/flytte forsamlingen? ”

Svar:

Den gældende bestemmelse i epidemilovens § 6, stk. 1, om forbud mod afholdelse og deltagelse i større

forsamlinger giver ikke hjemmel til at fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge forbud mod ophold på

bestemte steder, hvortil der er almindelig adgang.

Efter den foreslåede affattelse af § 6, stk. 3, i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, kan sundheds- og

ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig

sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge

forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det

efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte for at forhindre fare for smitte med en

alment farlig sygdom det pågældende sted.

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at det forudsættes, at adgangen til at ned‐

lægge forbud i almindelighed kun bruges, hvis de regler, der måtte være fastsat i medfør af epidemilovens

§§ 6 a og 12 b, som foreslås udvidet ved lovforslagets § 1, nr. 6 og 9, i det konkrete tilfælde ikke er til‐

strækkelige for at forhindre smittefare det pågældende sted. Det fremgår endvidere, at det ligeledes forud‐

sættes, at adgangen til at nedlægge forbud ikke vil blive anvendt, hvis regler i medfør af epidemilovens §

6, stk. 1, i det konkrete tilfælde er tilstrækkelige til at forhindre faren for smittespredning det pågældende

sted.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud

mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med

håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), at hvis flere end 10 personer befinder sig sammen

på et offentligt tilgængeligt sted, uden at forholdet er omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 1 (vedrørende

forbud mod at afholde og deltage i indendørs og udendørs arrangementer mv.), på en sådan måde, som

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

efter politiets skøn udgør en særlig fare for smitte med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), kan politi‐

et påbyde personerne at forlade stedet.

En udnyttelse af adgangen til at nedlægge forbud vil således – med den nuværende bekendtgørelse ud‐

stedt i medfør af epidemilovens § 6, stk. 1 – i almindelighed bl.a. forudsætte, at faren for smittespredning

ikke kan imødegås ved at benytte adgangen til i medfør af bekendtgørelsens § 2 at påbyde konkrete perso‐

ner at forlade stedet. Denne forudsætning vil være opfyldt, hvis der – f.eks. på baggrund af politiets erfa‐

ringer med det pågældende sted – kort tid efter meddelelsen af sådanne forbud må forventes på ny at ind‐

finde sig andre personer på stedet.

Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvornår det vil være nødvendigt at nedlægge

forbud mod ophold et bestemt sted i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Ved vurderingen af, om der er grundlag for at udnytte adgangen til at nedlægge forbud, vil der bl.a. kunne

tages hensyn til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger vedrørende smittefaren fra den pågældende

sygdom og de konkrete forhold på stedet.

Spørgsmål nr. 65:

”Vil ministeren bekræfte, at L 158 vil være underlagt solnedgangsklausul, revision af loven i november

2020 og den samme politiske følgegruppe som L 133? ”

Svar:

Jeg kan bekræfte, at L 158 vil være underlagt solnedgangsklausul, revision af loven i november 2020 og

den samme politiske følgegruppe som L 133.

Spørgsmål nr. 66:

”Hvilken konkret udvikling i smittetal, indlæggelse, intensiv indlæggelser, respiratorpatienter, siden man

indførte de seneste restriktioner, gør, at regeringen nu finder det nødvendigt at indskrænke endnu mere? ”

Svar:

Lovforslagets elementer om eksempelvis forbud mod ophold på et bestemt sted baserer sig ikke på kon‐

krete tal på ovennævnte områder.

./.

Som oplyst i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1 til L 158 er regeringen bevidst om, at der ikke nødven‐

digvis for hvert enkelt element i lovforslaget foreligger den sædvanlige sundhedsfaglige evidens. Ikke de‐

sto mindre påtager regeringen sig med lovforslaget det politiske ansvar for at sikre de fremadrettede mu‐

ligheder for hurtigt at kunne handle og skride ind for at begrænse smittespredningen og afbøde konse‐

kvenserne af spredningen.

Spørgsmål nr. 67:

”Hvilke konkrete tal på smitte, indlæggelser, intensiv indlæggelser, respiratorpatienter, mener ministeren

der skal være tilstede, før man åbner Danmark op igen? ”

Svar:

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Hvis vi bliver ved med at holde afstand og vaske hænder og undgår for megen aktivitet, så vil vi stille og

roligt kunne se det i tallene: Antallet af indlæggelser vil stige mindre stejlt end ellers. Kurven vil forhå‐

bentlig flade ud.

I dét scenarie – så kan vi hurtigere begynde så småt at åbne Danmark igen.

Spørgsmål nr. 68:

”Hvis lovforslaget bliver første behandlet og udvalgsbehandlet nu, ændringsforslag behandletved 2. be‐

handlingen, og bekendtgørelser udarbejdet, hvor hurtigt ville loven så kunne træde i kraft efter 3. behand‐

ling? ”

Svar:

Det følger af grundlovens § 73, stk. 2, at når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedta‐

get, kan en tredjedel af folketingets medlemmer inden for en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige

vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet

sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing.

Det fremgår desuden af pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at lovforslaget indebæ‐

rer en udvidelse af hjemlen til at foretage indgreb, som efter lovens § 27 vil kunne gennemføres ved

iværksættelse af ekspropriation.

Det følger samlet set heraf, at hvis lovforslaget vedtages, vil det først kunne stadfæstes efter udløbet af

fristen på tre søgnedage i grundlovens § 73, stk. 2. Fristen begynder først at løbe på dagen for lovforsla‐

gets endelige vedtagelse ved tredjebehandling, og en udskydelse af tredjebehandlingen vil derfor også ud‐

skyde tidspunktet for, hvornår den nævnte frist kan begynde at løbe.

./.

Som det bl.a. fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 158, bør der efter regeringens

opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe de nødvendige handlemuligheder, hvis der måtte op‐

stå behov for at handle hurtigt og tage yderligere initiativer for at begrænse smittespredningen og afbøde

konsekvenserne af spredningen.

Regeringen kan på den baggrund ikke støtte en udskydelse af lovforslagets tredjebehandling og endelige

vedtagelse.

Spørgsmål nr. 69:

”Sundhedsstyrelsen vurderer selv i worst case scenarie nu ikke at max kapaciteten på respiratorer bliver

udfordret. Hvad er regeringens og ministerens begrundelse for ikke at lukke Danmark op, når sundheds‐

myndighederne nu mener, de har kapacitet? ”

Svar:

Hvis vi bliver ved med at holde afstand og vaske hænder og undgår for megen aktivitet, så vil vi stille og

roligt kunne se det i tallene: Antallet af indlæggelser vil stige mindre stejlt end ellers. Kurven vil forhå‐

bentlig flade ud.

I dét scenarie - så kan vi hurtigere begynde så småt at åbne Danmark igen.

Spørgsmål nr. 70:

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

”Hvornår forventer man, at man har kapacitet og begynder at akutteste 10.000 personer om dagen? ”

Svar:

Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der vedrører testkapaci‐

tet m.v. i forhold til COVID-19.

Jeg svarer dog gerne på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.

Supplerende svar:

Jeg fremsender hermed et uddybende svar til SUU alm. del spm. 70, som blev oversendt til udvalget den

29. marts 2020:

Det er det klare strategiske mål, at der skal testes langt flere i Danmark, i tråd med WHO’s anbefalinger.

Derfor er det positivt, at regionerne den 27. marts har meldt ud, at de øger testkapaciteten til mere end

5.000 daglige test. Samtidig arbejder regionerne og statslige aktører på flere initiativer sammen med virk‐

somheder og universiteter, som kan være med til at øge kapaciteten yderligere.

Spørgsmål nr. 71:

”Hvad er årsagen til, at Serum Instituttet så sent som mandag den 23. marts 2020 ikke havde overblik

over max kapaciteten for testning i Danmark? Burde dette ifølge ministeren ikke være gjort tidligere? ”

Svar:

Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der omhandler testka‐

paciteten i Danmark.

Jeg svarer dog gerne på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.

Spørgsmål nr. 72:

”Hvorledes mener ministeren, at det konkret skal håndhæves, at der ikke må stå 3 personer sammen på et

sted, hvis de ikke er i nærmeste relation til hinanden? Kan politiet afkræve dem et svar på deres relation,

hvis de ikke ønsker at flytte sig fra hinanden? Kan politiet anholde disse 3 personer, hvis de ikke ønsker

at oplyse deres relation eller flytte sig? ”

Svar:

./.

Der henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 127 til L 158.

Spørgsmål nr. 73:

”Er det korrekt at i forhold til regeringens udspil, så vil politiet potentielt have ret til at afkræve 3 eller

flere borgere svar på deres relation, hvis de befinder sig sammen, og ikke vil opløse denne forsamling? ”

Svar:

./.

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Der henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 127 til L 158.

Spørgsmål nr. 74:

”Er det korrekt at i forhold til regeringens udspil, så vil politiet potentielt have ret til at gå ind på privat

ejendom og med tvang opløse en forsamling, hvis den er på 3 eller derover, og disse ikke er en del af

husstanden eller nære familierelationer? ”

Svar:

Der henvises til mine samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 11 og 99 til L 158.

Spørgsmål nr. 75:

”Er det korrekt, at regerings udspil, som beskrevet, potentielt ville kunne umuliggøre at ikke samlevende

kærester, hvor den ene har hjemmeboende børn, lovligt ville kunne opholde sig i samme private ejendom,

da de ikke er omfattet af regeringens definition på nærmeste pårørende? ”

Svar:

./.

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L 158.

Spørgsmål nr. 76:

”Er det korrekt, at regeringens udspil, som beskrevet, potentielt ville kunne umuliggøre, at naboer lovligt

ville kunne passe hinandens børn, hvis deres egne børn også er tilstede, og man derfor vil være 3 eller

derovre som ikke er nærmeste relation?? ”

Svar:

./.

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L 158.

Spørgsmål nr. 77:

”Er det korrekt, at regeringens udspil, som beskrevet, potentielt ville kunne umuliggøre at bedsteforældre

passer deres børnebørn, hvis forældrene ikke er tilstede, og der er 3 eller flere tilstede i den private ejen‐

dom?

Svar:

Regeringen og myndighederne har som led i indsatsen mod spredning af COVID-19 i Danmark taget en

række generelle tiltag med henblik på at nedbringe antallet af sociale kontakter og sikre behørig afstand

mellem borgerne. Regeringen har i den forbindelse understreget, at en effektiv indsats mod spredning af

COVID-19 i Danmark kræver, at den enkelte tager ansvar for at nedbringe antallet af sociale kontakter og

sikre behørig afstand til sine medborgere. Det gælder også inden for familien og venne-kredsen.

I lyset heraf er der på nuværende tidspunkt fastsat regler om, at der som udgangspunkt gælder et forbud

mod at afholde og deltage i indendørs og udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignen‐

de, hvor der er flere end 10 personer til stede, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020 om forbud

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med

håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Der er fastsat visse undtagelser hertil, herunder i

bestemmelsens stk. 2, hvorefter forbuddet ikke gælder i private boliger. Der er derimod ikke i dag fastsat

en undtagelse for arrangementer mv. med nærmeste pårørende.

Det nævnte forbud mod forsamlinger mv., hvor der er flere end 10 personer til stede, er udstedt med

hjemmel i den gældende epidemilovs § 6, stk. 1. Med lovforslaget foreslås bemyndigelsen i lovens § 6,

stk. 1, ændret, således at muligheden for at fastsætte regler om forbud udvides fra i dag at omfatte større

forsamlinger, arrangementer, begivenheder mv. til at omfatte muligheden for at fastsætte regler om for‐

bud mod, at flere personer befinder sig på samme sted, jf. den foreslåede § 1, nr. 3.

Den foreslåede ændring indebærer navnlig, at der også vil kunne fastsættes regler om forbud mod mindre

forsamlinger mv. Dermed vil der som den nedre grænse kunne fastsættes regler om forbud mod, at tre

personer eller flere befinder sig på samme sted.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og

af bemærkningerne til § 1, nr. 3, at det forudsættes, at der som udgangspunkt ikke med hjemmel i epide‐

milovens § 6, stk. 1, som ændret ved lovforslaget, vil blive fastsat regler, der gælder for private boliger.

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende lovforslaget.

Det fremgår samtidig af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3, at det forudsættes, at der

ikke fastsættes regler om forbud mod, at tre personer eller flere, som er nærmeste pårørende, befinder sig

på samme sted. Ved nærmeste pårørende forstås personens ægtefælle, faste samlevende, faste partner, for‐

ældre, børn og søskende. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke i bemærkningerne til forslaget til

den gældende epidemilovs § 6, stk. 1, er forudsat en lignende begrænsning, jf. lovforslag nr. L 133 af 12.

marts 2020 om ændring af lov om foranstaltninger mod smit-somme og andre overførbare sygdomme.

Det bemærkes, at den nævnte personkreds er udtryk for det minimum af personer, der vil skulle undtages

fra et eventuelt forbud mod, at tre eller flere personer befinder sig samme sted, hvis det måtte vise sig

nødvendigt at indføre et sådant forbud. Det vil således være muligt at fastsætte, at flere personer skal und‐

tages, hvis et sådant forbud måtte blive fastsat ved bekendtgørelse. Jeg har i den forbindelse noteret mig,

at der fra en række ordføreres side er givet udtryk for et ønske om en sådan yderligere undtagelse, der

f.eks. kan omfatte bedsteforældre, stedbørn, der ikke er en del af husstanden mv.

Det vil dog samtidig skulle indgå i overvejelserne, at en udvidelse af den undtagne personkreds vil kunne

vanskeliggøre håndhævelsen af forbuddet, ligesom et større antal undtagelser vil kunne begrænse effekten

af en udvidelse af forbuddet i relation til at mindske smittespredningen. Der erindres i den forbindelse

om, at det aktuelle forbud mod, at flere end 10 personer befinder sig i en forsamling mv., ikke indeholder

en undtagelse for nærmeste pårørende. En udvidelse af undtagelsen for nærmeste pårørende vil således

kunne føre til, at det i en række tilfælde vil være muligt at forsamles flere end 10 personer i situationer,

hvor dette ikke i dag er lovligt.

Det skal i den forbindelse understreges, at hvis Danmark måtte befinde sig i en situation, hvor det bliver

nødvendigt at overveje at indføre et forbud mod, at helt ned til tre personer befinder sig samme sted, vil

der være tale om en yderst alvorlig situation. Erfaringerne fra de lande, der er ramt af de mest omfattende

sygdomsudbrud, viser, hvilke ødelæggende konsekvenser en ukontrollabel smittespredning kan få. I en

sådan situation vil hensynet til at begrænse smittespredningen om muligt veje endnu tungere end i dag.

I lyset heraf vil det ikke være hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at tage stilling til den nærmere

udformning af et eventuelt forbud mod, at helt ned til tre personer befinder sig på samme sted. Den nær‐

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

mere udformning heraf, herunder omfanget af den undtagne personkreds, bør derfor i givet fald foretages

på baggrund af det konkrete situationsbillede på tidspunktet.

Spørgsmål nr. 78:

”Regeringen ønsker muligheden at lukke områder med forretninger og f.eks. campingpladser. Mener mi‐

nisteren at disse virksomheder burde have fuld kompensation for deres tab, eller må de blot acceptere po‐

tentielt at gå konkurs grundet regeringens beslutning? ”

Svar:

Jeg kan oplyse, at regeringen har indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, So‐

cialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Al‐

ternativet om COVID-19-initiativer.

Der er heri blandt andet aftalt en kompensationsmodel for virksomhedernes faste omkostninger. Det er

aftalt, at erhvervsdrivende, som ved bekendtgørelse er påbudt fuldt lukket, i denne periode vil blive kom‐

penseret svarende til 100 pct. af de faste omkostninger.

Der er endvidere aftalt en kompensationsordning for selvstændige og freelancere og etableret en aftale om

midlertidig lønkompensation, der også vil kunne ansøges, såfremt virksomhederne opfylder kriterierne for

støtte.

Spørgsmål nr. 79:

”Hvor hurtigt vil en uddannet sygeplejerske kunne oplæres til at håndtere og betjene patienter, som ligger

i respirator? ”

Svar:

Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der vedrører uddannel‐

se eller oplæring af sundhedspersonale.

Jeg svarer dog gerne på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.

Spørgsmål nr. 80:

”Hvor mange ekstra sygeplejersker oplærer man til at kunne håndtere og betjene respiratorer? ”

Svar:

Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der vedrører uddannel‐

se og oplæring af sundhedspersonale.

Jeg svarer dog gerne på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.

Spørgsmål nr. 81:

”Hvad er dødeligheden blandt patienter med COVID-19 (opdelt på alder og køn,) uden andre komplikati‐

oner end COVID-19? ”

Svar:

Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der omhandler dødelig‐

heden blandt patienter, som er smittet med COVID-19.

L 158 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Jeg svarer dog stadig gerne i muligt omfang på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på

anden vis.

Spørgsmål nr. 82:

”Hvilke andre komplikationer havde de afdøde patienter, som har fået konstateret COVID-19? Ønsket op‐

lyst med (sygdom og alder)? ”

Svar:

Jeg kan oplyse, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser eller bemærkninger, der vedrører komplika‐

tioner hos afdøde patienter, som var smittet med COVID-19.

Jeg svarer dog gerne i muligt omfang på spørgsmålet, hvis udvalget måtte ønske at stille det på anden vis.

Spørgsmål nr. 83:

”Vurderer ministeren, at der i forhold til regeringens udspil sker en forringelse af borgernes mulighed for

at klage i forhold til den nuværende lovgivning? ”