Jeg underviser i samfundsfag, og når jeg gør det, har jeg altid gjort det med en stolthed over det danske folkestyre. Jeg har lært mine elever, at vi har et unikt sted her i Danmark. Vi værner om borgerrettigheder, vi værner om frihedsrettigheder, og vi har nogle demokratiske spilleregler, som også giver plads til mindretal, og som også giver plads til uenigheder. Den stolthed har jeg ikke i aften.
Vi står i en situation, hvor et parti i det danske Folketing bliver nægtet at få svar på helt centrale spørgsmål i forbindelse med et lovforslag – endda et lovforslag, som ønskes hastebehandlet. I den situation nægter et bredt spekter af Folketinget et parti den ret at kunne få svar på, hvad partiet mener er centrale spørgsmål. Jeg er ny herinde, men jeg vil sige, at det ganske enkelt er uhørt, at det er måden at repræsentere det danske Folketing på, altså at nægte et parti i Folketinget ret til at få svar på deres spørgsmål.
Her står vi så med et lovforslag, som potentielt kan rive livsværk væk under nogle mennesker derude. De spørgsmål, som vi stiller, er helt centrale, for hvad er det for en retsstilling, de mennesker nu står i? Hvad er det for nogle skæbner, som vi står med i vores hænder? Hvad er det for en morgen, de kan vågne op til? Og jeg har stillet spørgsmålene bredt ud til Folketingets partier. Er der nogen herinde, der kan give mig svar på de her spørgsmål, så giv mig dem.
Lige så stille som der er nu her, lige så stille var der, da man skulle svare på de spørgsmål. Det er en skammelig dag i dag for folkeskolen, fordi det, jeg har stået og fortalt mine elever, åbenbart var en løgn. Jeg håber, at det er den helt ekstraordinære situation, som gør, at partierne har set sig nødsaget til at gøre det her. Jeg håber, at det giver grund til refleksion over, hvorledes vi værner om og beskytter vores folkestyre. Uenigheder til trods handler det om det grundlæggende spørgsmål: Kan et parti, kan et folketingsmedlem få svar på sine spørgsmål til den lovgivning, man skal træffe beslutning om?
Så jeg er oprigtig bekymret over, at et Folketing haster de her ting igennem uden at kunne give svar på, hvad det er, man stemmer om. Jeg ville ønske, at man på et lidt højere plan havde respekten for de borgere derude, som står og ikke ved, om de er købt eller solgt i morgen. Og jeg vil opfordre til, at vi sætter os sammen – Folketingets partier – måske ovre hos erhvervsministeren og adresserer den her problemstilling hurtigst muligt. Det fortjener de her mennesker, for de kommer til at blive hængt til tørre med det her, og derfor skal vi tage det ansvar på os. Og det har vi vist at vi har været i stand til. Når regeringen er kommet og har bedt om Folketingets opbakning, har det været et enigt Folketing, som har stået bag. Det er et enigt Folketing, som har taget ansvar. Derfor er det også ærgerligt, at det ikke er et enigt Folketing, der vil tage ansvar for at værne om den demokratiske proces, for det er jo noget helt centralt, vi går ind og piller ved her – lige så centralt som det, vi er inde at pille ved med folks frihedsrettigheder og folks borgerrettigheder.
Så med de ting, som er sket i aften, skal vi i dag alle passe på, hvor store floskler vi bruger, når vi snakker om demokratiet. Tak for ordet.