Det eneste punkt på dagsordenen er:

1) 2. behandling af lovforslag nr. L 158:

Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme. (Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.).

Af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 26.03.2020. 1. behandling 26.03.2020. Betænkning 31.03.2020. Ændringsforslag nr. 17 af 31.03.2020 uden for betænkningen af Lars Boje Mathiesen (NB)).

Der er stillet ændringsforslag.

Jeg forstår, at ministeren ønsker at udtale sig. Værsgo, minister.

Tak for det. Jeg vil først kvittere og sige mange, mange tak til udvalget for et meget konstruktivt, meget grundigt og selvfølgelig også meget hurtigt arbejde igennem hele situationen med epidemien i Danmark, men i særlig grad i forhold til det her lovforslag, hvor vi har haft både forhandlinger, tekniske gennemgange, samråd og 187 skriftlige spørgsmål, som der er leveret svar på. Så mange tak for en konstruktiv og grundig tilgang til det her.

Jeg har også for en god ordens skyld behov for at knytte et par kommentarer til et enkelt af ændringsforslagene, nemlig det af Dansk Folkeparti, der handler om arbejdstagere over grænserne. Regeringen anerkender fuldt ud behovet for at se på, hvordan vi hindrer smitte i at komme ind over grænserne via arbejdstagere, som ikke har bopæl her i landet. Regeringen er derfor ligesom forslagsstillerne til det forslag optaget af at nå frem til en løsning.

Men problemstillingen er ikke ukompliceret. Den indeholder mange elementer. Sundhed er ét af dem, beskæftigelsesområdet er f.eks. en anden akse i det spørgsmål. Så derfor fortjener sagen sit eget forløb, og det forstår jeg også at udvalget er enig i. Regeringen vil derfor meget snart i et andet spor end forhandlingerne om det her lovforslag drøfte problemstillingen med partierne.

Tak til ministeren. Hr. Martin Geertsen har også ønsket ordet. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordførerkollegaer og tak til ministeren for nogle hektiske dage på behørig afstand i forbindelse med behandlingen af regeringens forslag til anden hastelov på sundhedsområdet i forbindelse med coronakrisen.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at det for Venstre har været forbundet med overordentlig store betænkeligheder at lægge stemmer til denne anden omgang bemyndigelser til sundhedsministeren, dels fordi vi endnu engang udstyrer ministeren med meget, meget vidtrækkende beføjelser, dels på grund af selve materien i de beføjelser, som ministeren nu altså får overdraget. Men mest af alt tror jeg, at det forekommer mærkeligt for mange mennesker, at regeringen på den ene side – som statsministeren jo gjorde det i går – siger til den danske befolkning, at nu skal vi bare sådan lige over påsken, og så kan vi begynde at slække på restriktionerne igen, mens den så på den anden side sidder på Christiansborg og vedtager yderligere stramninger.

Vi vil dog gerne kvittere for, at regeringen i det arbejde, vi har været igennem i de seneste 3-4 dage, har rykket sig på en række felter. For det første er det nu slået fast med syvtommersøm, at det kræver en dommerkendelse, hvis og når politiet trænger ind i private boliger, også selv om der er mistanke om de såkaldte coronafester.

For det andet vil vi gerne kvittere for, at regeringen rykker sig i forhold til personkredse, der altså ikke vil blive omfattet af en eventuel udnyttelse af yderligere indskrænkninger af forsamlingsfriheden. Vi finder det helt logisk, at bedsteforældre kan være sammen med deres børnebørn, og at bonusbørn og plejebørn også er undtaget fra restriktioner.

For det tredje har regeringen som bekendt også, efter hvad man vel godt kan kalde for et massivt pres fra alle sider af Folketinget, givet sig i forhold til spørgsmålet om, hvornår en eventuel yderligere indskrænkning af forsamlingsfriheden på helt ned til to personer kan aktiveres. Regeringen foreslår nu, at det skal ske med rådgivning fra myndighederne, og det er for os at se bedre end ingenting. Men præcis henset til, at regeringen med statsministeren i spidsen i går forklarede danskerne, at vi nu kan se lys for enden af tunnellen, synes vi, at det er afgørende vigtigt, at der bliver en direkte sammenhæng mellem myndighedernes indstilling og regeringens handlinger.

Derfor foreslår vi her ved andenbehandlingen, at regeringens ændringsforslag strammes, så en yderligere indskrænkning af danskernes forsamlingsfrihed udelukkende kan ske på en decideret indstillingen fra myndighederne, herunder sundhedsmyndighederne. Det har vi, i hvert fald hvis jeg kan læse det politiske landkort sådan nogenlunde rigtigt, en forventning om bliver stemt ned, og når det så er blevet det, vil vi støtte regeringens ændringsforslag og også det samlede lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Kæmpe kæmpestor succes, at kurven er fladet ud. Ordene faldt på gårsdagens pressemøde i Statsministeriet, hvor statsministeren endnu en gang informerede befolkningen om covid-19-situationen sammen med bl.a. sundhedsministeren, politiet og sundhedsmyndighederne. Og hvor er det glædeligt, at krisen, som jo både er sundhedsmæssig og økonomisk, ikke ser ud til at blive det skrækscenarie, som vi ser i mange andre lande, hvor tusindvis dør dagligt, og hvor ligvognene er skiftet ud med militærets lastvogne, som i lange korteger fragter de døde til begravelsespladserne. For det var det, vi så ind i, da vi for snart 3 uger siden vedtog regeringens L 133 med de voldsomme opstramninger og vidtrækkende konsekvenser, som det indebar. Det drejer sig om beføjelser til ved tvang at vaccinere og behandle borgere, hvis de modsætter sig dette. Vi gav regeringen beføjelser til at indskrænke forsamlingsfriheden, hvilket også skete. Skolerne og daginstitutionerne er lukket, og plejehjemmene er lukket for besøgende, ligesom boformer og institutioner for psykisk syge, demente og handicappede er lukket for besøgende. Virksomhederne har sendt medarbejderne hjem, Folketinget er i nødberedskab, og sådan kan man blive ved. De restriktioner, som blev igangsat var og er nødvendige, og nu viser det sig, at tiltagene har haft den ønskede effekt.

Da vi behandlede og vedtog stramningerne via L 133, var frygten, at vi skulle nå helt op på 450 nyindlagte coronapatienter hver dag. Tallet er i øjeblikket under 100. Vi frygtede, at der ville blive behov for op til 1.500 intensivsenge, men vi bruger aktuelt under 200. Ja, der var nærmest panikangst i befolkningen og blandt politikerne, for det var jo de skrækscenarier, som sundhedsmyndighederne lagde frem for os. Da gårsdagens pressemøde, hvor vi fik indblik i, hvor godt det er gået med at begrænse covid-19 i Danmark, og hvor vi fik indblik i de sundhedsmæssige og økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser, det måtte have haft, hvis det var gået værre, var forbi, tænkte jeg: Nu trækker ministeren måske nogle af de nye stramninger eller fjerner i det mindste de mest vidtgående restriktioner i det lovudkast, vi behandler i dag, eller ministeren levner måske lidt plads til demokratiet, til Folketinget, hvis vigtigste opgave jo er at føre demokratisk kontrol med regeringen. Måske ville ministeren følge ønsket fra os i Det Konservative Folkeparti om at lade et flertal i Folketinget på et oplyst grundlag beslutte, hvilke redskaber der skal tages i anvendelse, og hvordan de skal anvendes. Med lovforslaget forlanger ministeren jo en carte blanche, altså en blankocheck, til at indføre vidtrækkende, yderligere stramninger i borgernes forsamlingsfrihed og adfærd helt frem til starten af marts måned 2021.

Vi vil selvfølgelig ikke i Det Konservative Folkeparti forhindre regeringen i at foretage de ting, der skal til for at bekæmpe covid-19, men det er altså meget vidtgående beføjelser, vi allerede har givet ministeren. Nu vil vi godt have lov til at sætte foden ned og bede om, at vi venter med flere stramninger, til der er en klar begrundelse, og så sammen med regeringen finde nogle gode løsninger.

Det, der foreslås fra regeringens side, er jo langt, langt ud over det, jeg havde forestillet mig vi nogen sinde skulle indføre i Danmark, og derfor har vi også søgt om Folketingets tilslutning til ændringsforslag, som holder kompetencen til at indføre flere stramninger i Sundheds- og Ældreudvalget. Vi ville jo, hvis der var opbakning til det, virtuelt og med ganske kort varsel sammen med ministeren hurtigt kunne foretage de indgreb, der var nødvendige.

Sluttelig vil jeg gerne sige, at vi selvfølgelig støtter regeringens lovforslag, også selv om vi ikke får vores ændringsforslag vedtaget, men jeg vil gerne sende en klar appel til regeringen og Folketingets partier om, at vi netop ved så vidtgående beføjelser har stærkt brug for demokratisk kontrol. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for talen og også for forslaget, som jo er indarbejdet i et andet ændringsforslag bare i en anden version. Men jeg får bare lyst til at spørge ordføreren om noget. Jeg tror egentlig ikke, det var det, ordføreren ville, men det lød næsten, som om ordføreren var ved at aflyse krisen, og det var vel ret beset ikke det, som statsministeren og sundhedsmyndighederne sagde i går. Så jeg vil bare høre, om ordføreren er enig med mig i, at det, som sundhedsmyndighederne siger, er, at vi stadig væk skal være på vagt. Vi ved faktisk ikke, hvordan kurven udvikler sig. Det ser positivt ud, men vi har faktisk ikke endnu sådan hundrede procents sikkerhed for, at det ikke går galt. Så der er grund til at være rigtig varsom et stykke tid endnu.

Ordføreren.

Jeg er helt enig med ordføreren i, at der ikke er nogen grund til at slippe tøjlerne. Vi skal stadig væk være forsigtige. Vi skal stadig væk lade være med at forsamles. Vi skal stadig væk sørge for at vaske vores hænder og passe på hinanden. Men vi så jo også et pressemøde, hvor man trods alt kunne fremlægge dokumentation for, at kurven havde en helt anden hældning end det skrækscenarie, som vi jo faktisk blev stillet i udsigt som worst case-scenariet for godt tre uger siden. Så der er jo grund til glæde og en vis form for optimisme. Derfor synes jeg heller ikke, at der er behov for at udstyre regeringen med flere værktøjer til at stramme op, fordi der simpelt hen ikke, sådan som jeg ser det, er nogen grund til det. Og så igen det allervigtigste: Jeg synes jo simpelt hen, at det er en uskik bare at stikke så vidtrækkende beføjelser ud til regeringen. Jeg synes, at der må være en form for demokratisk kontrol, og derfor har vi stillet forslaget om, at det skulle forankres i Sundheds- og Ældreudvalget, så vi kunne have kontrol med det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg skal lige have sænket bordet her lidt. Dansk Folkeparti vil gerne understrege, at det er regeringens ønske at få yderligere bemyndigelser til at have yderligere foranstaltninger i værktøjskassen for at begrænse spredningen af coronasmitte. Det er således regeringen, som også må tage det fulde ansvar og stå på mål for konsekvenserne ved anvendelse af yderligere foranstaltninger ved brug af disse bemyndigelser. Det her lovforslag er ret vidtgående, og vi har i udvalget arbejdet benhårdt for at kunne imødekomme sundhedsministeren, i forhold til at vi kunne stemme det igennem her i dag.

Men vi har også fortsat nogle bekymringer i Dansk Folkeparti. Vi føler ikke rigtig, at vi har fået et ordentligt svar på det med campingpladserne. Vi har heller ikke rigtig fået ordentlige svar på noget andet. Nu, hvor man efterspørger de her bemyndigelser, hvad er det så for nogle, man har tænkt sig at bruge nu og her? Men ministeren siger så, at man ikke ligesom vil bruge nogen nu og her, det må tiden vise. Og så giver det jo også noget signalforvirring, for i går på statsministerens pressemøde snakkede man ligesom om at åbne op, og samtidig skal vi så haste det her lovforslag igennem.

I Dansk Folkeparti finder vi det vigtigt, at vi selvfølgelig har en udvalgsbehandling, og såfremt der er ønsker om at fortsætte den, bakker vi fuldstændig op om det, for det er vigtigt, at vi får de svar, vi efterspørger. Jeg vil også godt sige, at jeg gerne vil kvittere over for ministeren i forhold til det med udenlandske arbejdstagere. For det er jo sådan, at Dansk Folkeparti har stillet tre ændringsforslag, bl.a. om at lukke grænserne for asylansøgere, men også i forhold til udenlandske arbejdstagere. Der fornemmer jeg en imødekommenhed fra ministeren, som gerne vil drøfte det videre. Vores ændringsforslag kommer til afstemning, så jeg synes jo bare, at ministeren skal stemme for det, og at regeringen skal stemme for det.

Men vi har noget opfølgende, og det, vi efterlyser fra ministeren, er: Hvorfor skal vi sådan haste det her igennem, når ministeren ikke tænker, at der er brug for de her bemyndigelser lige nu? Og så er der det med campingpladserne. Vi kan simpelt hen ikke finde ud af de svar, ministeren har givet, i forhold til om pladserne får kompensation. Er de dækket ind, hvis man vælger at anvende de bemyndigelser, man også får? Derfor giver vi fuld opbakning til det, hvis ministeren vil levere et klokkeklart svar på, hvordan og hvorledes – hører ministeren efter? – de er dækket ind, hvis man anvender det. Altså, hvordan er virksomhederne dækket ind? Er de fuldt dækket ind, campingpladserne? Og så kunne det være fint, hvis ministeren fra talerstolen sagde, hvad det er for nogle bemyndigelser, man tænker man har brug for at sætte i værk nu.

Vi vil i Dansk Folkeparti også gerne passe på danskerne, og vi vil også gerne hjælpe regeringen i forhold til at støtte det, regeringen har behov for, netop i forhold til at inddæmme smitten, men vi har selvfølgelig også brug for, at det foregår på en ordentlig måde. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Sundheds- og Ældreudvalget har været under et enormt pres. Jeg vil også lige sige fra talerstolen, at vi ikke har de samme værktøjer i værktøjskassen, som ministeren har, altså vi har ikke et helt embedsværk eller vores udvalgssekretær eller andet til bare at printe vores ændringsforslag ud, for mange er jo sendt hjem. Så det er bare for at sige, at vi altså arbejder under nogle andre vilkår. Det håber jeg også ministeren har fuld forståelse for.

Så vi er klar til at drøfte det her videre, og vi vil selvfølgelig gerne have, hvis ministeren kunne komme med et tydeligere svar på det, som vi har efterspurgt, hvad angår campingpladserne. Tak for ordet.

Tak for det. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Først vil jeg sige, at jeg ved, vi alle arbejder hårdt, og vi vil alle Danmark det bedste – alle os, der står her. Og det er en exceptionel situation, som vi står i, og vi arbejder alle sammen under pres. Men netop fordi vi arbejder under pres, er det yderst vigtigt, at vi husker på, hvem det er, vi repræsenterer, og det er borgerne derude. Vi har ansvar for, at vi ved, hvad den lovgivning, vi stemmer igennem, betyder for borgerne. Det er en forpligtelse, som vi hver især har herinde.

Når jeg gerne vil bede om at få det udvalgsbehandlet igen, er det, fordi jeg ikke er der, hvor jeg bagefter kan gå ud og sige til borgerne: Det her betyder det for dig, det her er din retsstilling. De svar kan vi ikke give. Jeg har stillet seks spørgsmål til ministeren, og jeg forstår udmærket godt, og jeg respekterer, at ministeriet arbejder under stort pres, men derfor skal vi alligevel kunne få tilfredsstillende svar på de spørgsmål, som vi stiller, således at vi er betrygget ved, at den lovgivning, vi stemmer igennem, også dækker, som den burde. Derfor har vi rejst nogle spørgsmål vedrørende campingpladser, for vi mener, der er et hul på det område i den her lovgivning. Vi har spurgt ind til det for at få det afklaret og for at være sikre på, at der ikke er huller på det her område, altså så campingpladsejere derude kan være betrygget af, at der også bliver tænkt på dem. Det er det svar, som vi søger i Nye Borgerlige.

Derudover er vi glade for, at regeringen på en række områder vedrørende dommerkendelse og sikring af klagerettigheder, som vi har fået rammet ind, har været imødekommende, og jeg er absolut glad for, at regeringen har bekræftet det. Jeg er også glad for, at man har fået den passus ind om, at sundhedsmyndighederne bliver taget med på råd i forbindelse med indstillinger og anbefalinger. Så der er en lang række elementer, som vi også er glade for der er blevet hørt på.

Vi er dog også utrygge ved, at der, når vi går ind med så markante foranstaltninger, som vi gør her, er en solnedgangsklausul på et helt år. Jeg har under behandlingen hørt, at der under de forskellige områder sandsynligvis kan komme en kortere periode. Men vi har alligevel et ændringsforslag, som vi gerne vil fremlægge her under andenbehandlingen, som netop adresserer det omkring solnedgangsklausulen, og derfor ønsker vi, at der efter stk. 2 som nyt stykke indsættes stk. 3, der lyder: Solnedgangsklausulen i loven ophæves automatisk, 60 dage efter den er trådt i kraft. På den måde sikrer vi, at staten, når vi giver magt til staten og staten så beholder magten lidt for lang tid, fordi den nogle gange gerne vil holde fast i den, kun har magten i kortere tid, for jo kortere tid, vi afgiver magt til staten, jo mindre sandsynlighed er der også for, at den bliver vant til at have den.

Når de 60 dage er gået, indgår vi selvfølgelig i konstruktive forhandlinger om, hvorvidt det er nødvendigt at gøre yderligere tiltag, eller om det er nødvendigt at beholde de tiltag, som vi har gjort, men at give de her beføjelser til en regering et helt år frem i tiden i en situation, hvor statsministeren selv har indikeret, at hvis vi alle sammen holder os i selen, er der lys for enden af tunnelen, synes vi er forkert. Det er ikke af ond vilje, og det er ikke, fordi vi ønsker at obstruere noget som helst, at vi ønsker svar på de her spørgsmål, men jeg tror godt, at Folketingets medlemmer kan holde til at arbejde et par timer ekstra. Der er bekymrede borgere derude, hvis livsværk nu kan smuldre mellem hænderne på dem, og de fortjener også, at vi virkelig lægger os i selen for at få besvaret alle spørgsmål, inden vi vedtager et lovforslag.

Der er en kort bemærkning til fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Både Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen og for den sags skyld også WHO varsler jo, at den her epidemi godt kan gå hen og blive rigtig langvarig, og det er meget sandsynligt, at der kommer en bølge to, altså noget, der rækker langt ud over de 60 dage, hvor man så ville skulle gentage det her. Så jeg vil egentlig bare for en god ordens skyld høre, om ordføreren også har hørt de signaler fra eksperterne om, at den her epidemi skal vi nok regne med varer et stykke tid endnu.

Ordføreren.

Vi lytter til de forskellige myndigheder, når de siger noget, og de siger også, at vi måske topper ud af den nu.

Jeg synes, Folketinget har vist, at når regeringen går til Folketinget og beder om opbakning til tiltag, som de mener er nødvendige at sætte i værk nu, fordi det er den situation, vi står i, har Folketinget på tværs af alle partier taget ansvar for at levere de redskaber, som regeringen siger de har brug for. Og det håber og tror jeg også, at Folketinget vil være klar til at gøre, hvis vi til efteråret – hvad vi alle sammen håber vi ikke gør – står i en situation, hvor vi bliver nødt til at agere igen. Så er jeg overbevist om, at et bredt Folketing vil tage ansvar en gang mere.

Så siger vi tak til ordføreren. Den sidste, der har bedt om ordet, er Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg tænkte, at jeg lige ville gå herop også.

Jeg synes, det har været en fin proces, noget bedre end sidst, hvor vi også har haft tid til at komme i dybden. Jeg har stillet en række spørgsmål – ikke nogen om campingpladser, men det er heldigvis dækket ind af andre partier, kan jeg forstå – og jeg har også fået svar på alle mine spørgsmål. Vi har diskuteret det her i, jeg har opgivet at tælle hvor mange timer efterhånden, men det er også relevant, fordi det her er vidtgående. Det er nogle vidtgående beføjelser, vi måske senere giver til sundheds- og ældreministeren. Derfor har det også været vigtigt for os, at der er proportionalitet i de tiltag, vi tager. Vi hørte alle sammen i går statsministeren fortælle om, at det går godt i Danmark. Det er bare vigtigt at huske, at det går godt, fordi vi gør det, myndighederne har sagt: Vi viser hensyn, vi vasker hænder, og vi holder afstand. Alt det gælder stadig væk i dag, for det bliver kun ved med at gå godt, hvis vi bliver ved med det her, og det kræver ikke særlig meget.

Kig ud i Europa, se til andre lande og se, hvor hurtigt det kan gå rigtig, rigtig galt, hvis ikke man passer på. Den udvikling skal vi bare ikke have i Danmark, og derfor er vi pinedød bevidste om, at de beføjelser, vi diskuterer nu her, er der jo ingen der håber kommer i spil. Der er ingen, der håber på, at ministeren vil bruge de beføjelser, han får senere i dag, hvis vi stemmer det igennem. Men hvis udviklingen vender, kan det være nødvendigt at tage yderligere tiltag, og der skal det gå hurtigt. Det kræver en lille smule matematisk forståelse; det kræver, at man kigger på nogle funktioner og ser, at vi ikke kan vente 1, 2 eller 3 dage med det her. Hvis det går galt, går det rigtig galt rigtig hurtigt, og der betyder tid alt.

Derfor er vi villige til at give nogle beføjelser til ministeren, fordi vi har sikret, at de kun kommer i spil, hvis sundhedsmyndighederne siger, at det er aktuelt – hvis der er en tendens i samfundet og vi kan se på tallene, at der er noget, der går galt her, og det er nødvendigt at gribe ind. Derfor går vi med. Vi går med, fordi vi har sikret retskendelse ved adgang til private hjem, og ikke mindst, fordi vi har sikret, at den her lov ligesom den foregående lov er bundet af en solnedgangsklausul, at vi er en følgegruppe, der bliver involveret hele vejen igennem, at vi bliver informeret, og at vi skal revidere den igen til efteråret. Selvfølgelig skal der være en solnedgangsklausul, men jeg er fuldstændig enig i, som min kollega fra SF lige nævnte, at den her epidemi, vi har nu, er den første epidemi. Den her virus forsvinder ikke; den kommer igen. Så vi kommer til at stå med et problem, der kommer til at minde om det her, og der er det nødvendigt at kunne handle hurtigt.

Så det her er ikke nogen nem beslutning. Det er nogle vidtgående beføjelser, og det er nogle drastiske tiltag, vi eventuelt kan tage, men det er vigtigt at huske, at selv hvis det bliver stemt igennem, betyder det ikke, at vi vedtager, at vi indskrænker yderligere. Vi giver muligheden for at gøre det, hvis tallene viser, at det bliver nødvendigt; hvis tallene går den forkerte vej. Jeg har fulgt tallene i Europa, ligesom rigtig mange andre har, og vi skal ikke ende, som visse af vores nabolande desværre er endt. Det må ikke ske i Danmark. Vi er nødt til at kunne handle hurtigt, og jeg har fuld tillid til, som vi har diskuteret i timer, at det her kun bliver taget i brug, hvis der er rigtig gode argumenter for at gøre det. Derfor bakker vi i Radikale Venstre op om det her lovforslag. Tak.

Tak for det.

Og da der ikke er flere, der har ønsket at udtale sig, går vi til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Der skal stemmes – vi skal lige have nogle betjente til at åbne døren. Men vi kan jo starte med at stemme herinde i salen. Der stemmes om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (V), som er tiltrådt af et mindretal (LA). Og der kan stemmes, værsgo.

Afstemningen slutter.

(Afstemningen foregik på den i forretningsordenens § 35, stk. 2, 1. pkt., foreskrevne måde, men efter formandens beslutning således, at medlemmerne kom ind i Folketingssalen i små grupper ad gangen for at afgive deres stemme).

For stemte 26 (V, NB og LA), imod stemte 69 (S, DF, RV, SF, EL, KF, Uffe Elbæk (UFG), Rasmus Nordqvist (UFG) og Sikandar Siddique (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er dermed forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 4, tiltrådt af et flertal (S, R, V, SF, EL og Susanne Zimmer (UFG))?

Det er vedtaget.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 5 af et mindretal (DF) som forkastet.

Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 6-10, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 11 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (NB), som forkastet.

Det er forkastet.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 12 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (NB), som forkastet.

Det er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 2, stillet og tiltrådt af det samme mindretal, bortfaldet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 13, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 17, stillet uden for betænkningen af hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige, som forkastet.

Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslaget nr. 14, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 15, tiltrådt af et mindretal (KF). Der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

(Afstemningen foregik på den i forretningsordenens § 35, stk. 2, 1. pkt., foreskrevne måde, men efter formandens beslutning således, at medlemmerne kom ind i Folketingssalen i små grupper ad gangen

for at afgive deres stemme).

For stemte 8 (KF og 1 (V) (ved en fejl)), imod stemte 89 (S, V, DF, RV, SF, EL, NB, LA, Uffe Elbæk (UFG), Rasmus Nordqvist (UFG) og Sikandar Siddique (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er dermed forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 16, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.