Retsudvalget 2019-20
L 157
Offentligt
2171726_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. marts 2020
Strafferetskontoret
Nina Lentz
2020-0037-0078
1445293
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 89 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund
i eller sammenhæng med covid-19) (L 157), som Folketingets Retsudvalg
har stillet til justitsministeren den 28. marts 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om ministeren mener, det er retvisende at skrive i lovforslaget: Rigspolitiet har oplyst, at der er sket en mindre stigning i antallet af anmeldelser om bedrageri. I perioden 1. marts til 23. marts 2020 er der således registreret 45 anmeldelser med tilknytning til covid-19, når marts 2020, jf. svar på spørgsmål 39, er den måned, der har det laveste antal anmeldelser af bedrageri og smitten af covid-19 først er påbegyndt i Danmark marts måned 2020, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 89 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med
baggrund i eller sammenhæng med covid-19) (L 157):
”Mener ministeren, det er retvisende at skrive i lovforslaget:
”Rigspolitiet har oplyst, at der er sket en mindre stigning i an-
tallet af anmeldelser om bedrageri. I perioden 1. marts til 23.
marts 2020 er der således registreret 45 anmeldelser med til-
knytning til covid-19”, når marts 2020, jf. svar på spørgsmål 39,
er den måned, der har det laveste antal anmeldelser af bedrageri
og smitten af covid-19 først er påbegyndt i Danmark marts må-
ned 2020?”
Svar:
Som anført i min besvarelse af spørgsmål af spørgsmål nr. 39 og nr. 70 af
28. marts 2020 til lovforslaget fra Folketingets Retsudvalg, sigtes der med
det i lovforslaget anførte om, at Rigspolitiet har oplyst, at der er sket en
mindre stigning i antallet af anmeldelser om bedrageri, til bedrageri begået
i relation til covid-19-epidemien. Rigspolitiet har således oplyst, at der er
registreret anmeldelser af bedrageri med relation til covid-19, og at Covid-
19 som modus (fremgangsmåde) bruges i øget omfang. Der er ikke en ge-
nerel stigning i antallet af anmeldelser for bedrageri.
Den omtalte beskrivelse indgår som en del af en række oplysninger, hvor
der redegøres for kriminalitet begået med baggrund i eller sammenhæng
med covid-19-epidemien.
Jeg skal herudover bemærke, at det selvfølgelig er klart, at kriminalitet be-
gået med baggrund i eller sammenhæng med covid-19 er et nyt fænomen,
men det er efter min opfattelse stadig væsentligt, at der ikke er tale om en-
kelte anmeldelser, men at antallet af anmeldelser er stigende. Det mener jeg,
at der bør reageres på.
2