Retsudvalget 2019-20
L 157
Offentligt
2171641_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. marts 2020
Strafferetskontoret
Nina Lentz
2020-0037-0078
1445283
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 82 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund
i eller sammenhæng med covid-19) (L 157), som Folketingets Retsudvalg
har stillet til justitsministeren den 28. marts 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (RV).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om dette hastelovforslag er begrundet i, at Danmark er i en nødretssituation i forhold til kriminaliteten, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 82 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med
baggrund i eller sammenhæng med covid-19) (L 157):
”Vil ministeren redegøre for, om dette hastelovforslag er be-
grundet i, at Danmark er i en nødretssituation i forhold til krimi-
naliteten, og vil ministeren i bekræftende fald dokumentere
dette og i benægtende fald begrunde nødvendigheden af at frem-
sætte dette hastelovforslag?
Svar:
Som det fremgår af pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, befin-
der Danmark sig lige nu midt i en pandemi. Udbruddet af covid-19 har med-
ført kriminalitet, der baserer sig på den frygt og usikkerhed, som fremkom-
sten af covid-19 har bragt med sig.
Det er derfor regeringens opfattelse, at der på grund af den alvorlige og ek-
straordinære situation, som Danmark befinder sig i, er behov for, at der hur-
tigt sikres en markant skærpelse af straffen for kriminalitet, der har bag-
grund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Jeg har der-
for fremsat dette lovforslag, der fastsætter de nærmere rammer herfor.
Regeringen vil med strafskærpelsen tydeligt markere samfundets afstandta-
gen til kriminelle, der udnytter denne alvorlige situation i Danmark for egen
vindings skyld.
Det er efter min opfattelse endvidere ikke nødvendigt, at der skal foreligge
et helt ekstraordinært kriminalitetsbillede, for at der kan være grundlag for
at forhøje straffen for bestemte forbrydelser. Det afgørende for mig er, at vi
alle sammen står i en ekstraordinær situation, hvor der er behov for, at alle
udviser samfundssind og værner om fællesskabet. Derfor skal der slås hårdt
ned på kriminalitet, der udnytter denne situation.
2