Retsudvalget 2019-20
L 157
Offentligt
2171062_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. marts 2020
Strafferetskontoret
Camilla Nielsen
2020-0037-0079
1444340
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 25 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund
i eller sammenhæng med covid-19) (L 157), som Folketingets Retsudvalg
har stillet til justitsministeren den 26. marts 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm., om eksempel på, at en virksomhed reklamerer for et produkt, som på et videnskabeligt tvivlsomt grundlag påstår at kunne fjerne corona-virus, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 25 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med
baggrund i eller sammenhæng med covid-19) (L 157):
”Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et æn-
dringsforslag, så man ligeledes skærper straffene for distribution
og reklame af præparater, som påstås at kunne forebygge eller
helbrede Covid-19, uden at dette er dokumenteret, og lade en
overtrædelse udløse fængselsstraf?”
Svar:
1.
Jeg kan oplyse, at reglerne om urigtig eller vildledende reklame for læge-
midler er reguleret i lægemiddelloven, som hører under Sundheds- og Æl-
dreministeriets ressort.
Justitsministeriet har derfor indhentet et bidrag fra Sundheds- og Ældremi-
nisteriet, der oplyser følgende:
”1. Et ændringsforslag, som indebærer, at urigtig, overdreven
eller vildledende reklame for et lægemiddel, jf. lægemiddel-
lovens § 2, omfattes af den foreslåede strafskærpelse, kan for-
muleres på følgende måde:
Ændringsforslag
til
lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovover-
trædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-
19) (L 157)
Af (…):
Til § 1
1)
I den under
nr. 1
foreslåede affattelse af
§ 81 d, stk. 1,
ind-
sættes efter »§ 303«: », eller i § 104, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, stk. 2
og stk. 4, jf. § 7, stk. 1, § 39, stk. 1, § 63, § 64, nr. 1, og § 69, i
lov om lægemidler.«
[Tilføjelse af lov om lægemidlers regler om urigtig eller vildle-
dende reklame for lægemidler]
Bemærkninger til nr. 1
I medfør af den foreslåede bestemmelse vil strafskærpelsen i §
81 d, stk. 1, hvorefter straffen for de i bestemmelsen nævnte lo-
vovertrædelser kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertræ-
2
L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm., om eksempel på, at en virksomhed reklamerer for et produkt, som på et videnskabeligt tvivlsomt grundlag påstår at kunne fjerne corona-virus, til justitsministeren
delsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epide-
mien i Danmark, også finde anvendelse for straf foreskrevet i
lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 16. januar
2018 med senere ændringer (lægemiddelloven).
Med forslaget omfattes distribution af lægemidler, som sker i
strid med lægemiddellovens § 7, stk. 1, om forhandling og mar-
kedsføring af godkendte lægemidler, eller § 39, stk. 1, om frem-
stilling, forhandling og udlevering af lægemidler.
Endvidere omfattes reklame for lægemidler, som sker i strid
med lægemiddellovens § 63 om krav til reklamers indhold, § 64,
nr. 1, om lægemidler, som ikke lovligt kan forhandles eller ud-
leveres her i landet, og § 69 om påbud om at berigtige eller
bringe ulovlig reklame til ophør.
Overtrædelse af de ovennævnte bestemmelser vil ligeledes blive
omfattet af den foreslåede strafskærpelse i § 81 d, stk. 2, hvoraf
det følger, at hvis en af de i stk. 1 nævnte lovovertrædelser har
fundet sted under sådanne omstændigheder, at der uberettiget er
opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende
kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirknin-
ger ved covid-19-epidemien, kan straffen forhøjes, således at
den bliver fire gange så høj.
2.
Sundheds- og Ældreministeriet kan ikke støtte forslaget om
at skærpe straffen for overtrædelser af de pågældende regler i
lægemiddelloven. Det er ministeriets vurdering, at der ikke er
behov for at skærpe straffene for distribution af og reklame for
lægemidler, som påstås at kunne forebygge eller helbrede
Covid-19, uden at dette er dokumenteret.
Det skyldes, at de alvorligste tilfælde vil være omfattet af straf-
felovens § 189, hvorefter den, som stiller til salg eller i øvrigt
søger udbredt ting som lægemidler eller forebyggelsesmidler
mod sygdomme, om hvilke han ved, at de er uegnede til det an-
givne formål, og at deres benyttelse hertil udsætter menneskers
liv eller sundhed for fare. Strafferammen er fængsel op til 6 år.
Denne straf vil kunne skærpes i medfør af det med lovforslaget
foreslåede § 81 d, stk. 4.
Hertil kommer, at overtrædelse af lægemiddellovens § 7, stk. 1,
og § 39, stk. 1, i dag kan straffes med bøde eller fængsel i op til
1 år og 6 måneder, jf. § 104, stk. 2, i lægemiddelloven.
Desuden kan urigtig, overdreven eller vildledende reklame for
lægemidler efter lægemiddellovens § 63 eller § 64, nr. 1, efter
gældende ret straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder,
jf. § 104, stk. 1, nr. 1, i lægemiddelloven.
Endelig kan manglende efterkommelse af påbud efter lægemid-
3
L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm., om eksempel på, at en virksomhed reklamerer for et produkt, som på et videnskabeligt tvivlsomt grundlag påstår at kunne fjerne corona-virus, til justitsministeren
dellovens § 69 om berigtigelse eller om at bringe sådanne ulov-
lige forhold til ophør efter gældende ret straffes med bøde eller
fængsel i op til 4 måneder, jf. § 104, stk. 1, nr. 4, i lægemiddel-
loven.”
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 18 fra
Folketingets Retsudvalg.
2.
Som anført ovenfor i bidraget fra Sundheds- og Ældreministeriet følger
det af straffelovens § 189, at den, som stiller til salg eller i øvrigt søger ud-
bredt som lægemidler eller forebyggelsesmidler mod sygdomme ting, om
hvilke han ved, at de er uegnede til det angivne formål, og at deres benyttelse
hertil udsætter menneskers liv eller sundhed for fare, straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 år. Begås forbrydelsen uagtsomt, følger det af bestemmel-
sens stk. 2, at straffen er bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Ved fastsættelse af straf for overtrædelse af straffelovens § 189 vil det som
følge af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 81 d, stk. 4, fremover
indgå som en skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen har bag-
grund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.
Som anført i min besvarelse af 28. marts 2020 af spørgsmål nr. 6 vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædel-
ser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19) (L 157), vil jeg imid-
lertid fremsætte et ændringsforslag, som indebærer, at straffelovens § 189
om salg eller udbredelse af ting som lægemidler eller forebyggelsesmidler
mod sygdomme, som er uegnede til det angivne formål, i stedet omfattes af
den foreslåede § 81 d, stk. 1, hvorefter straffen som udgangspunkt vil skulle
forhøjes til omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat
af domstolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller
sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.
4