Retsudvalget 2019-20
L 157
Offentligt
2170653_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. marts 2020
Strafferetskontoret
Louise Degn Brammer
2020-0037-0078
1444896
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 64 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund
i eller sammenhæng med covid-19) (L 157), som Folketingets Retsudvalg
har stillet til justitsministeren den 26. marts 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om ministeren mener, der i øjeblikket er en kriminalitetskrise i Danmark, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 64 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med
baggrund i eller sammenhæng med covid-19) (L 157):
”Mener ministeren, der i øjeblikket er en kriminalitetskrise i
Danmark”
Svar:
Som det fremgår af pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, befin-
der Danmark sig lige nu midt i en pandemi. Udbruddet af covid-19 har med-
ført nye former for kriminalitet, der baserer sig på den frygt og usikkerhed,
som fremkomsten af covid-19 har bragt med sig.
De seneste uger har bragt flere eksempler på, at kriminelle udnytter den al-
vorlige og ekstraordinære situation, vi som land befinder os i, for deres egen
vindings skyld. Der er bl.a. set eksempler på kriminalitet, som udnytter bor-
gernes tillid til myndighederne.
Der er således set eksempler på falske e-mails og SMS’er, som angiver at
have Sundhedsstyrelsen som afsender, og hvor formålet med meddelelserne
er at lokke modtageren til at oplyse sit CPR-nummer eller NemID. Hvis
vedkommende indtaster sine personlige oplysninger, kan disse herefter mis-
bruges af afsenderen.
Der er ligeledes set eksempler på tricktyveri især rettet mod ældre borgere,
hvor borgeren opsøges på sin adresse af en person, som udgiver sig for at
være fra sundhedsmyndighederne, hospitalet eller hjemmeplejen under på-
skud af, at de vil orientere vedkommende om, hvordan man kan forebygge
smitte med covid-19. På den måde får personen adgang til boligen og til at
stjæle kontanter, bankkort eller lignende fra borgeren.
På landets sygehuse oplever man endvidere, at der bliver stjålet værnemid-
ler, såsom håndsprit og mundbind. Genstande, der måske nok er af begræn-
set økonomisk værdi, men som i den aktuelle situation er en knap ressource,
der er afgørende for, at sundhedsmyndighederne kan varetage deres helt es-
sentielle opgaver.
Regeringen har desuden med opbakning fra Folketinget præsenteret flere
økonomiske hjælpepakker, der har til formål at holde hånden under dansk
økonomi i denne ekstraordinære situation og herved hjælpe danske lønmod-
2
L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om ministeren mener, der i øjeblikket er en kriminalitetskrise i Danmark, til justitsministeren
tagere, arbejdspladser og virksomheder ud på den anden side af krisen. Det
er afgørende, at disse hjælpepakker ikke udnyttes svigagtigt.
Det er efter min opfattelse helt centralt, at vi hurtigst muligt kommer disse
former for kriminalitet til livs, da borgernes tillid er afgørende i en krisetid
som den foreliggende.
3