Retsudvalget 2019-20
L 157
Offentligt
2170604_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. marts 2020
Strafferetskontoret
Niklas V. Johansen
2020-0037-0078
1444976
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 50 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven. (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund
i eller sammenhæng med covid-19) (L 157), som Folketingets Retsudvalg
har stillet til justitsministeren den 27. marts 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kristian Hegaard (RV)
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm., om det er mindre slemt at udøve tricktyveri forklædt som hjemmepleje end at udgive sig for at være fra sundhedsmyndighederne, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 50 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven. (Skærpet straf for lovovertrædelser med
baggrund i eller sammenhæng med covid-19). (L 157):
”Mener ministeren, det er mindre slemt at udøve tricktyveri
forklædt som hjemmepleje end at udgive sig for at være fra
sundhedsmyndighederne?”
Svar:
Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i
straffeloven, hvorefter straffen for en række nærmere oplistede
overtrædelser af straffeloven kan fordobles, hvis lovovertrædelsen har
baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, indebærer
betingelsen om, at overtrædelsen ”har baggrund i eller sammenhæng med
covid-19-epidemien i Danmark”, at den pågældende lovovertrædelse helt
eller delvis skal have været motiveret af eller have til formål at udnytte den
situation i landet, som covid-19-epidemien i Danmark har medført.
Det vil bero på en konkret vurdering af den begåede lovovertrædelse,
herunder særligt overtrædelsens karakter, formål og kontekst, om
betingelsen er opfyldt. Det må dog i almindelighed antages, at overtrædelsen
har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien, hvis den tiltalte
under påskud af covid-19-epidemien udgiver sig for at repræsentere
sundhedsmyndighederne eller lignende med henblik på at få adgang til en
borgers hjem, CPR-nummer, NemID eller lignende.
Forslaget til bestemmelsen omfatter således også den situation, hvor en
person begår tricktyveri ved at udgive sig for at repræsentere hjemmeplejen,
såfremt overtrædelsen er motiveret af eller har haft til formål at udnytte
situationen i landet som covid-19-epidemien har medført. Det kunne f.eks.
være ved under påskud af covid-19-epidemien at udgive sig for at
repræsentere hjemmeplejen for uberettiget at få adgang til et privat hjem,
hvorved der stjæles værdier herfra.
Det bemærkes i den forbindelse, at de i bemærkningerne til lovforslaget
skitserede eksempler ikke er udtømmende.
2