Retsudvalget 2019-20
L 157
Offentligt
2170611_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. marts 2020
Strafferetskontoret
Niklas V. Johansen
2020-0037-0078
1444936
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 45 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven. (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund
i eller sammenhæng med covid-19). (L 157), som Folketingets Retsudvalg
har stillet til justitsministeren den 27. marts 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm., om håndsæbe skal anses for værnemidler i forslagets forstand, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 45 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven. (Skærpet straf for lovovertrædelser med
baggrund i eller sammenhæng med covid-19). (L 157):
”Kan ministeren oplyse, om håndsæbe kan ligestilles med
håndsprit i forslagets forstand?”
Svar:
Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i
straffeloven, hvorefter straffen for en række nærmere oplistede
overtrædelser af straffeloven kan fordobles, hvis lovovertrædelsen har
baggrund i eller sammenhæng med covid-19 epidemien i Danmark. Det
forudsættes desuden, at overtrædelser af de i den foreslåede § 81 d, stk. 1,
nævnte bestemmelser, der i dag straffes med bøde, fremover i visse tilfælde
som udgangspunkt vil skulle straffes med fængsel.
Det vil f.eks. omfatte berigelsesforbrydelser efter straffelovens §§ 276 og
276 a, der i dag straffes med bøde, hvis forbrydelsen er af mindre
strafværdighed, jf. § 287, f.eks. som følge af det stjålnes begrænsede
økonomiske værdi.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, indebærer
betingelsen om, at overtrædelsen ”har baggrund i eller sammenhæng med
covid-19-epidemien i Danmark”, at den pågældende lovovertrædelse helt
eller delvis skal have været motiveret af eller have til formål at udnytte den
situation i landet, som covid-19-epidemien i Danmark har medført.
Det vil bero på en konkret vurdering af den begåede lovovertrædelse,
herunder særligt overtrædelsens karakter, formål og kontekst, om
betingelsen er opfyldt. Det må dog i almindelighed antages, at betingelsen
er opfyldt, hvis overtrædelsen vedrører værnemidler såsom håndsprit og
mundbind eller andre knappe ressourcer i den aktuelle situation.
Det vil således afhænge af den konkrete situation, om den begåede
lovovertrædelse vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse til
straffelovens § 81 d. Der vil således også kunne tænkes eksempler på, at
tyveri af effekter af begrænset økonomisk værdi, men som ikke udgør en
knap ressource i den aktuelle situation, såsom f.eks. håndsæbe eller
gummihandsker, efter en helt konkret vurdering også vil kunne udløse
fængselsstraf, hvis lovovertrædelsen alligevel er særlig strafværdig som
2
L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm., om håndsæbe skal anses for værnemidler i forslagets forstand, til justitsministeren
følge af den aktuelle covid-19-epidemi og er motiveret af eller har til formål
at udnytte den aktuelle situation som covid-19-epidemien har medført.
Der vil i den forbindelse f.eks. kunne lægges vægt på arten og mængden af
de stjålne effekter, samt på om de pågældende effekter er stjålet fra et sted,
hvor de indgår som værnemidler til beskyttelse af sundhedspersonale og
patienter, og hvor tyveriet, uanset at der ikke er generel mangel på
værnemidlerne i landet, forhindrer sundhedspersonale i at beskytte sig selv
og patienterne mod smitte. Alene det forhold, at der stjæles håndsæbe eller
gummihandsker i den aktuelle situation vil dog ikke indebære, at
overtrædelsen vil være omfattet af den foreslåede strafskærpelse i § 81 d,
stk. 1.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.
3