L 157 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
L 157 Bilag 7
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. marts 2020

Strafferetskontoret

Iren Mirmojtahedi

2020-0090-1964

1443304

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om ændring af straffeloven

(Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng

med covid-19) (L 157)

Ændringsforslag

justitsministeren,

tiltrådt af:

…

Til titlen

Efter

»straffeloven«

indsættes:

»og retsplejeloven«.

[Udvidelse af lovens område]

undertitlen

indsættes efter »covid-19«: »og blokering af hjemmesider,

hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammen-

hæng med covid-19«

[Ændret undertitel som følge af forslaget om blokering af hjemmesider]

Ny paragraf

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 10. september 2019, fore-

tages følgende ændringer:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 157 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra justitsministeren

§ 791 d, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Blokering kan endvidere ske, hvis der er grund til at antage, at der fra hjem-

mesiden begås en overtrædelse af straffelovens § 161, § 163, § 171, § 189,

§ 263 a, § 276, §§ 278-283, §§ 289-290 a, § 300 a, § 301 eller § 303, som

har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.«

[Udvidet mulighed for blokering af hjemmesider]

§ 791 d

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Såfremt indgrebets øjemed i medfør af stk. 1, 2. pkt., ville forspildes,

hvis retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning om bloke-

ring. I så fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra ind-

grebets iværksættelse forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse,

om indgrebet kan godkendes, og om det kan opretholdes. Burde indgrebet

efter rettens opfattelse ikke have været foretaget, skal retten give meddelelse

herom til Justitsministeriet.«

[Mulighed for at foretage blokering på øjemedet]

Til § 2

stk. 3

indsættes efter »§ 1, nr. 1,«: » retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2.

pkt., som affattet ved denne lovs § 01, nr. 1, og retsplejelovens § 791 d, stk.

6, som affattet ved denne lovs § 01, nr. 2,«.

[Udvidelse af solnedgangsklausulen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringen er en følge af ændringsforslag nr. 3, hvorefter lovens område

udvides til også at omfatte ændringer i retsplejeloven.

Til nr. 2

Ændringen er en følge af ændringsforslag nr. 3, der indebærer, at der indfø-

res mulighed for blokering af hjemmesider, hvorfra der begås lovovertræ-

delser, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i

Danmark.

L 157 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra justitsministeren

Til nr. 3

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i

straffelovens § 81 d, hvorefter den straf, der er foreskrevet i en række be-

stemmelser i straffeloven kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertræ-

delsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Dan-

mark. Straffen kan endvidere forhøjes således, at den bliver fire gange så

høj, hvis lovovertrædelsen har fundet sted under sådanne omstændigheder,

at der uberettiget er opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller

lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger

ved covid-19-epidemien.

Formålet med lovforslaget er at sætte ind over for lovovertrædelser, der har

baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Det

gælder bl.a. kriminalitetsformer, hvor borgerens tillid til offentlige myndig-

heder i en krisesituation som den foreliggende udnyttes.

For at sætte yderligere ind og sikre en effektiv bekæmpelse af covid-19-

relateret it-kriminalitet foreslås det med dette ændringsforslag at udvide an-

vendelsesområdet for retsplejelovens § 791 d.

Center for Cybersikkerhed (CFCS) har konstateret et antal hjemmesider, der

via phishing forsøger at udnytte covid-19-situationen. CFCS har således

konstateret, at der er oprettet en række domænenavne, hvor navnet ligger

tæt op ad forskellige myndigheders officielle domænenavne, herunder på

sundhedsområdet. Det er konstateret, at visse af disse domænenavne, der

udgiver sig for at være Sundhedsstyrelsen, anvendes til at franarre borgere

personlige oplysninger i form af NemID-nøglekort.

Rigspolitiet har i tilknytning hertil konstateret en tendens til oprettelse af

domænenavne indeholdende ord som ”coronavirus”, ”coronasmitte”,

”covid-19” samt lignende synonymer. Der er pr. 23. marts 2020 afdækket

255 domæner, der vurderes at have tilknytning til covid-19. Rigspolitiet vur-

derer, at mange nye websites enten er opsat med henblik på indtjening via

reklamemidler eller med kriminelle hensigter. Rigspolitiet har pr. 23. marts

2020 fundet 20 domæner, der vurderes at være mistænkelige. Det vurderes,

at der enten er tale om falske webshops eller falske myndighedshjemmesi-

der.

L 157 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra justitsministeren

For så vidt angår de falske webshops har Rigspolitiet oplyst, at der er tale

om forretninger som foregiver at sælge håndsprit, mundbind og engangs-

handsker mv.

Herudover har Rigspolitiet oplyst, at de falske myndighedshjemmesider an-

vendes til nye såkaldte phishing-kampagner, der bl.a. har til formål at fra-

narre privatpersoner deres kreditkortoplysninger, som derefter misbruges. I

nogle tilfælde er det gerningsmændene selv, der benytter oplysningerne, i

andre tilfælde sælges oplysningerne videre til andre kriminelle. Phishing

kan – afhængig af den konkrete fremgangsmåde og brugen af oplysningerne

– være strafbart efter reglerne om bedrageri eller databedrageri, jf. straffe-

lovens §§ 279 og 279 a.

Det følger af den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 791 d, stk. 1, at

der kan ske blokering af en hjemmeside, hvis der er grund til at antage, at

der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 i,

119 eller 119 a.

Ved blokering forstås en ordning, der er rettet mod danske internetudbydere

med henblik på direkte DNS-blokering fra udbyderens side af hjemmesiden

med ulovligt materiale. DNS-blokering medfører, at forsøg på at opnå ad-

gang til siden automatisk afvises af internetudbyderen. Bestemmelsen for-

udsætter, at afvisningen vil være ledsaget af en tekst, hvoraf det fremgår, at

politiet har opnået rettens kendelse til at blokere den pågældende hjem-

meside, og at eventuelle indsigelser kan rettes til politiet.

Kravet om, at der skal være »grund til at antage« skal forstås i overensstem-

melse med det tilsvarende udtryk i retsplejelovens §§ 803 og 804 om be-

slaglæggelse over for ikke-mistænkte og edition.

Kravet om, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straffelovens

§§ 114-114 i, 119 eller 119 a, indebærer, at siden skal indeholde tekst, video

eller lyd mv., der udgør en sådan overtrædelse.

Det foreslås at indsætte et

stk. 1, 2. pkt.,

hvorefter blokering kan ske, hvis

der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af

straffelovens § 161, § 163, § 171, § 189, § 263 a, § 276, §§ 278-283, §§ 289-

290 a, § 300 a, § 301 eller § 303, som har baggrund i eller sammenhæng

med covid-19-epidemien i Danmark.

L 157 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra justitsministeren

Forslaget indebærer, at der på samme måde som for hjemmesider, hvorfra

der begås overtrædelser af straffelovens §§ 114-114 i, 119 eller 119 a, frem-

over vil kunne ske blokering, når der er tale om en overtrædelse af straffe-

lovens § 161, § 163, § 171, § 189, § 263 a, § 276, §§ 278-283, §§ 289-290

a, § 300 a, § 301 eller § 303, som har baggrund i eller sammenhæng med

covid-19-epidemien i Danmark.

Vurderingen af, om der er »grund til at antage«, at der fra hjemmesiden be-

gås en af de pågældende lovovertrædelser, skal foretages ud fra sagens sam-

lede omstændigheder, herunder fremtoningen af domænenavnet og hjem-

mesiden. Det kan i den forbindelse bl.a. indgå, om domænenavnet eller

hjemmesidens titel har stor lighed med en hjemmeside for en myndighed,

organisation, koncessioneret virksomhed eller lignende, og om besøgende

på hjemmesiden opfordres til at indtaste NEM-id oplysninger, cpr-nummer

og/eller kreditkortoplysninger. Andre oplysninger på hjemmesiden kan li-

geledes indgå i vurderingen, herunder forkert/falsk cvr-nummer og kontak-

toplysninger, der henviser til uregistrerede taletidskort, forkerte/falske

adresser mv. Det kan ligeledes indgå, om besøgende opfordres til at rette

henvendelse via f.eks. e-mail eller telefon til kontaktoplysninger, der er fal-

ske eller har stor lighed med en dansk myndigheds kontaktoplysninger.

Registreringen af et domænenavn vil ikke i sig selv give grund til at antage,

at der begås en af de pågældende lovovertrædelser med baggrund i eller

sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, idet registreringen ikke

nødvendigvis vil være strafbar. Det forudsættes, at hjemmesiden har et ind-

hold i form af lyd, tekst, video, links, tekniske indretninger eller lignende,

der udgør en overtrædelse af de pågældende bestemmelser. Domænenavnet

vil dog, som nævnt ovenfor, indgå som et moment i den samlede vurdering.

Kravet om, at der fra hjemmesiden »begås« en overtrædelse af de pågæl-

dende bestemmelser indebærer, at hjemmesiden på blokeringstidspunktet

skal have et indhold, der udgør en overtrædelse. Blokering vil dermed ikke

kunne ske med henvisning til, at tidligere indhold på hjemmesiden, som nu

er fjernet, udgjorde en overtrædelse af straffelovens § 161, § 163, § 171, §

189, § 263 a, § 276, §§ 278-283, §§ 289-290 a, § 300 a, § 301 eller § 303.

For så vidt angår betingelsen om, at den pågældende lovovertrædelse har

»baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark« hen-

vises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

L 157 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra justitsministeren

Det er også muligt for politiet at beslaglægge hjemmesider efter reglerne i

retsplejelovens kapitel 74. Beslaglæggelse af hjemmesider anvendes hoved-

sageligt af politiet i de tilfælde, hvor hjemmesiden administreres i Danmark.

Det vil i praksis være hjemmesider, der ender på ”.dk”, som er administreret

af organisationen DK Hostmaster.

Når en hjemmeside er beslaglagt, kan den ikke længere tilgås af besøgende

på internettet, der i stedet typisk i en periode vil blive mødt med en besked

om, at rettighederne til hjemmesiden er overført til politiet eller anklage-

myndigheden.

I det omfang, der er tale om en hjemmeside, som administreres i udlandet,

kan det i praksis være vanskeligt at gennemføre en beslaglæggelse, idet be-

slaglæggelsen forudsætter bistand fra det land, hvor hjemmesiden admini-

streres. Det er muligt at anmode andre lande om retshjælp til gennemførel-

sen af en beslaglæggelse af en udenlandsk hjemmeside, men det er ofte me-

get tidskrævende, ligesom der er lande, der ikke yder denne form for rets-

hjælp, jf. tillige bemærkningerne til forslag til lov om ændring af retspleje-

loven og forskellige andre love (Blokering af hjemmesider og stop af offent-

lige ydelser til fremmedkrigere), jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 192,

som fremsat, side 12.

Rigspolitiet har oplyst, at de anmeldelser, som politiet har modtaget vedrø-

rende covid-19-relaterede phishing-kampagner, primært ses at vedrøre

udenlandske domæner, herunder ”.net”, ”.com” og ”.eu”. På disse hjem-

mesider bliver den besøgende eksempelvis bedt om at indtaste NEM-id op-

lysninger og kan efterfølgende konstatere, at der er foretaget uberettigede

hævninger på den pågældendes bankkonti, optagelse af lån i den pågælden-

des navn mv. De falske webshops, som Rigspolitiet har kendskab til, er der-

imod primært oprettet med det danske domænenavn ”.dk”.

Tilsvarende har CFCS oplyst, at de domænenavne, der er oprettet med ens-

lydende navne til forskellige danske myndigheder primært administreres i

udlandet, hvorfor det kan være vanskeligt at anvende beslaglæggelsesreg-

lerne.

Ligesom for den gældende § 791 d, forudsættes retsplejelovens regler om

beslaglæggelse dog fortsat anvendt, når denne fremgangsmåde vurderes

praktisk anvendelig.

L 157 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra justitsministeren

Den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 791 d indeholder ikke en pe-

riculum in mora-regel. En sådan regel indebærer, at politiet kan udføre et

tvangsindgreb på øjemedet og efterfølgende indbringe spørgsmålet for ret-

ten. Retten vil herefter prøve, om betingelserne for tvangsindgrebet er op-

fyldt, og om der var tale om en situation, hvor indgrebets øjemed ville være

forspildt, hvis rettens kendelse skulle afventes.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 6,

der giver politiet hjemmel til at træffe

beslutning om blokering i de tilfælde, hvor indgrebets øjemed i medfør af

stk. 1, 2. pkt., ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes. Det foreslås

endvidere, at politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets

iværksættelse skal forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse,

om indgrebet kan godkendes, og om det kan opretholdes. Burde indgrebet

efter rettens opfattelse ikke have været foretaget, skal retten give meddelelse

herom til Justitsministeriet.

Forslaget indebærer, at politiet vil kunne iværksætte indgrebet ud fra en øje-

medsbetragtning, når blokeringen sker efter den foreslåede § 791 d, stk. 1,

2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at phishing-angreb i helt sær-

lig grad er tidskritiske. Der kan således på få minutter og med få omkost-

ninger udsendes store mængder af e-mails eller sms-beskeder som led i en

phishing-kampagne. Hvis det skal sikres, at det domænenavn, som phishing-

kampagnen linker til, bliver blokeret, inden et stort antal personer har rea-

geret på kampagnen, vil det i nogle tilfælde være nødvendigt, at politiet kan

iværksætte blokeringen hurtigt og derefter indbringe spørgsmålet for retten

inden 24 timer.

Det er endvidere vurderingen, at hensynet til at kunne gribe hurtig ind over

for bl.a. misinformation og misbrug under den aktuelle covid-19-epidemi

gør sig gældende i en sådan helt særlig grad, at der er er behov for at indføre

en ordning med mulighed for blokering på øjemedet.

Til nr. 4

Under hensyntagen til lovforslagets formål og kontekst bør en udvidelse af

anvendelsesområdet for blokering af hjemmesider ligeledes begrænses tids-

mæssigt. Det foreslås derfor, at ændringsforslag nr. 3 om udvidelse af an-

vendelsesområdet for blokering af hjemmesider bliver omfattet af lovforsla-

gets såkaldte ”solnedgangsklausul”, hvorefter loven automatisk ophæves

L 157 - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra justitsministeren

den 1. marts 2021, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge

lovens gyldighedsperiode.

Hvis solnedgangsklausulen træder i kraft, uden at Folketinget forinden be-

slutter at forlænge lovens gyldighedsperioden, vil retsgrundlaget for de

eventuelt iværksatte blokeringer ikke længere være til stede. Det forudsættes

derfor, at blokeringer iværksat efter lovens § 01, nr. 1, og nr. 2, fjernes senest

samtidig med ophævelse i medfør af den foreslåede § 2, stk. 3.

Det forudsættes således, at politiet efter en eventuel ophævelse af bestem-

melserne retter henvendelse til udbyderne med henblik på at få blokeringen

fjernet.

Som det fremgår af bemærkninger til ændringsforslag nr. 3 og bemærknin-

gerne til forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre

love (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmed-

krigere), jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 192, som fremsat, side 12, for-

udsættes retsplejelovens regler om beslaglæggelse anvendt, når denne frem-

gangsmåde vurderes praktisk anvendelig.

Ophævelse af den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 791 d, stk. 1,

2. pkt., har ikke indflydelse på de gældende regler om beslaglæggelse. Be-

slaglæggelsen af hjemmesider vil således – også efter en ophævelse af § 791

d, stk. 1, 2. pkt. – kunne opretholdes efter de gældende regler.