Retsudvalget 2019-20
L 157 Bilag 6
Offentligt
Ny hastelovgivning er meget vidtgående men
lovlig
27. marts 2020
Forbud mod små forsamlinger og strafskærpelser har menneskeretlige konsekvenser,
men tiltagene ligger inden for statens handlerum i en krisesituation.
Folketinget forventes på tirsdag at vedtage to nye lovforslag, der hen over weekenden
bliver hastebehandlet. Især forslaget om at give politiet myndighed til at forbyde
forsamlinger helt ned til tre personer er vidtgående. Men menneskeretten giver staten
vide rammer for at handle i en krisesituation som COVID-19-epidemien.
”Menneskeretten er beregnet til at fungere i den virkelige verden, og den giver staterne
et stort handlerum i en krise som den, vi står i nu. De danske myndigheder kan derfor gå
meget længere og indføre langt mere vidtgående begrænsninger i borgernes rettigheder,
end de normalt kan,” siger Louise Holck, konstitueret direktør for Institut for
Menneskerettigheder. Hun tilføjer:
”Det kræver dog, at tiltagene er med til at mindske smitten og dermed beskytte
befolkningens sundhed, og at vi befinder os i en krisesituation. Samtidig skal tiltagene
have et lovligt grundlag, være så klare, at borgerne kan forstå og efterleve reglerne, og
tiltagene må hverken gå længere eller gælde længere end det er nødvendigt for at
håndtere krisen.”
Giv rådgivning før bøder
Epidemiloven ændres, så politiet kan forbyde helt ned til tre personer at samle sig. Helt
konkret ændres formuleringen i loven, så der nu kan laves forbud mod, at ”flere personer
befinder sig på samme sted” i stedet for i dag, hvor
loven giver mulighed for at forbyde
”afholdelse og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v.”.
”At vi ikke længere kan stå sammen med mere end to andre mennesker på et offentligt
sted er selvfølgelig meget, meget vidtgående og ville være helt utænkeligt under normale
omstændigheder. Men hvis forbuddet kan forhindre smitten i at spredes, er det lovligt i
menneskeretlig optik,” siger Louise Holck.
Hun understreger dog, at det kræver, at det er tydeligt for borgerne, hvornår det er
forbudt at stå sammen mere end to.
 L 157 - 2019-20 - Bilag 6: Pressemeddelelser fra Institut for Menneskerettigheder
”Gælder det for eksempel også i en privat gård, og hvor tæt og hvor længe skal man stå
sammen, før det er ulovligt? Det her er nyt for os alle, og det kan være svært at regne ud,
hvad der helt præcist er inden for rammerne. Jeg vil derfor opfordre politiet til ikke at
være for hurtig med bødeblokken, men først og fremmest guide befolkningen til at følge
reglerne,” siger Louise Holck.
Lad tvivlen komme den tiltalte til gode i sager om strafskærpelser
Folketinget forventes samtidig at indføre skærpede straffe for forseelser i direkte
forbindelse med bekæmpelsen af COVID-19-epidemien i Danmark. I enkelte tilfælde
kan domstolene ikende en firedobbelt straf, hvis en person begår kriminalitet, der har en
sammenhæng med COVID-19.
”Hvis
man fordobler eller firedobler en straf, kan mennesker stå med meget voldsomme
straffe for mindre forseelser. Vi opfordrer derfor domstolene til at lade tvivlen komme
den tiltalte til gode, hvis der er nogen som helst tvivl om, hvorvidt lovovertrædelsen har
sammenhæng med pandemien,” siger Louise Holck.
Menneskeretlige hensyn i kampen mod
COVID-19
27. marts 2020
COVID-19-pandemien lægger pres på borgernes rettigheder. Instituttet minder om, at
menneskerettighederne stadig gælder i en krisesituation.
Under COVID-19-pandemien er det regeringens opgave at mindske smitten blandt
borgere i Danmark og sikre landets økonomiske fremtid. Det kræver svære beslutninger
og kompromiser, og borgernes frihed er som resultat blevet kraftigt indskrænket de
senere uger. Institut for Menneskerettigheder anerkender, at situationens alvor kræver, at
regeringen indfører tiltag, der under normale omstændigheder ikke ville være lovlige
ifølge menneskerettighederne.
”Normalt ville vi aldrig tillade, at borgere i Danmark fik begrænset
deres
bevægelsesfrihed i den grad, vi ser i disse dage. Fordi vi er i en folkesundhedskrise, er
det en mulighed, men det betyder ikke, at myndighederne har fuldstændig frie hænder til
at gøre, hvad de vil,” siger Louise Holck, konstitueret direktør
for Institut for
Menneskerettigheder.
 L 157 - 2019-20 - Bilag 6: Pressemeddelelser fra Institut for Menneskerettigheder
Overblik over de mest udfordrede rettigheder
Instituttet peger på, at tiltag, der indskrænker borgernes rettigheder, også under en
pandemi kun må indføres, så længe de bidrager til at mindske smitten. Tiltagene skal
desuden være midlertidige, have klar hjemmel i lovgivningen, og de skal være
proportionale, så der er en balance mellem indgrebene og den effekt, de har på
folkesundheden.
Louise Holck peger på, at især forsamlingsfriheden og retten til fri bevægelighed er
blevet begrænset i Danmark.
”Vi har igennem epidemien set, at regeringen har strammet reglerne for forsamlinger
mere og mere. Det er vigtigt, at myndighederne stopper op og tænker efter, om det
samme formål kan opfyldes med andre og mindre indgribende tiltag. Det gælder ikke
mindst, når vi taler om så vidtgående indgreb i fundamentale menneskerettigheder som
forsamlingsfriheden og retten til fri bevægelighed,” siger Louise Holck.
Instituttet har lavet et overblik
over de menneskerettigheder, der er særligt stort pres på
under COVID-19-pandemien
. I policy briefet advarer instituttet blandt andet mod
hastelovgivning, hvor love vedtages uden at være blevet gransket og debatteret grundigt.
Menneskeretten giver klar ramme for rimelige tiltag
”Menneskerettighederne udgør en klar ramme, som kan hjælpe politikerne til at afgøre,
hvilke tiltag der er rimelige at iværksætte i den nuværende situation. Menneskeretten kan
være en støtte, når politikerne skal navigere i den delikate balance mellem på den ene
side at beskytte borgernes liv og sundhed og på den anden side varetage borgernes frihed
og individuelle behov i krisen,” siger Louise Holck.
Hun pointerer, at selvom de danske myndigheder og politikere har vide rammer til at
håndtere pandemien, skal vi som samfund holde fast i, at vi er et retssamfund, som
lægger stor værdi i befolkningens frihed og selvbestemmelse.
”Vi må ikke bevæge os så langt væk fra
vores grundlæggende værdier, at vi får ændret
vores samfund for altid. Derfor er det altafgørende, at alle de love, der nu indføres, har
en automatisk udløbsdato. Når tiden er til det, skal borgere i Danmark igen have den
frihed, de er vant til, og vores politiske system skal have den åbenhed og tid og plads til
inddragelse og debat, som normalt tegner dansk politik,” siger Louise Holck.
 L 157 - 2019-20 - Bilag 6: Pressemeddelelser fra Institut for Menneskerettigheder
Pandemien rammer forskelligt, men alle har ret til beskyttelse
COVID-19 diskriminerer ikke, men virussen påvirker forskellige grupper forskelligt.
Myndighederne må derfor prioritere og først og fremmest beskytte de mest udsatte som
ældre, syge og personalet i sundhedsvæsenet.
”De politiske tiltag har store konsekvenser for os alle, men de rammer nogle grupper
særligt hårdt.
Det er grupper, som regeringen ikke må glemme i denne tid,” siger Louise
Holck.
Følgende grupper har særligt brug for beskyttelse af rettigheder under COVID-19-
pandemien:
Indsatte i fængsler er afskåret fra at få besøg af deres familie og venner, og de kan kun
under ganske særlige omstændigheder komme på udgang. Indsatte bør have adgang til
digitale løsninger, så de kan tale holde kontakten med deres pårørende under pandemien.
Kvinder i voldelige forhold er i risiko for vold og overgreb, når de er tvunget til at holde
sig indendørs med deres voldelige partnere. Det er derfor positivt, at regeringen har
meldt ud, at de forsøger at øge kapaciteten på landets krisecentre.
Frihedsberøvede afviste asylansøgere kan ikke længere sendes ud af Danmark på grund
af lukkede grænser. Afviste udlændinge må ifølge menneskeretten først frihedsberøves,
når der er en reel mulighed for at gennemføre en udsendelse, og det er der ikke, så længe
grænserne er lukket. Flere europæiske lande har allerede løsladt frihedsberøvede afviste
udlændinge.
Hjemløse kan ikke følge myndighedernes råd om at holde sig hjemme og vaske hænder
ofte, og de er derfor særligt udsatte for at blive smittet og give virussen videre. Samtidig
gør lukkede væresteder og sociale og færre sengepladser på herberger det endnu sværere
for hjemløse at finde overnatningssteder væk fra gaden.
Uregistrerede migranter kan også være særligt udsatte for at blive smittet, fordi de enten
lever på gaden eller bor sammen med mange andre på meget få kvadratmeter.
Uregistrerede migranter bør tilbydes den samme behandling som andre smitteudsatte og
smittede.
Mennesker med handicap har ret til et selvstændigt liv med støtte og ret til at blive
inkluderet i samfundslivet. Det er vigtigt, at COVID-19-relaterede tiltag tilrettelægges på
en måde, så det sikres, at personer, som har brug for støtte og hjælp i hverdagen, får
denne støtte og ikke bliver unødigt isoleret fra omverdenen.
Ansøgere om statsborgerskab må vente endnu længere tid på deres danske
statsborgerskab, efter at kommunerne har udskudt de planlagte grundlovsceremonier.
For dem, der har børn, der snart fylder 18 år, kan forsinkelsen betyde, at børnene ikke får
dansk statsborgerskab med deres forældre. Folketinget bør ophæve kravet om, at
 L 157 - 2019-20 - Bilag 6: Pressemeddelelser fra Institut for Menneskerettigheder
ansøgere om statsborgerskab skal give hånd til en myndighedsrepræsentant, ind til
pandemien er overstået, og grundlovsceremonierne igen kan gennemføres.
Institut for Menneskerettigheder står som altid klar til at rådgive regeringen og
Folketinget i de menneskeretlige hensyn, der bør tages i håndteringen af COVID-19-
pandemien.