Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. oktober 2020
Strafferetskontoret
Nina Lentz
2020-0037-0078
1445248
Anmodning om optagelse af bidrag i betænkningen over lovforslag L
157
1.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, at en lovover-
trædelse har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Dan-
mark, når den pågældende lovovertrædelse helt eller delvis har været moti-
veret af eller havde til formål at udnytte den situation i landet, som covid-
19-epidemien i Danmark har medført.
Det fremgår videre, at det vil bero på en konkret vurdering af den begåede
lovovertrædelse, herunder særligt overtrædelsens karakter, formål og kon-
tekst, om betingelsen er opfyldt. Det må dog i almindelighed antages, at en
overtrædelse af de i den foreslåede § 81 d, stk. 1, nævnte bestemmelser har
baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvis
overtrædelsen vedrører hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger
ved covid-19-epidemien eller værnemidler såsom håndsprit og mundbind
eller andre knappe ressourcer i den aktuelle situation. Ligeledes må det i
almindelighed antages, at overtrædelsen har baggrund i eller sammenhæng
med covid-19-epidemien i Danmark, hvis den tiltalte under påskud af covid-
19-epidemien udgiver sig for at repræsentere sundhedsmyndighederne eller
lignende med henblik på at få adgang til en borgers hjem, CPR-nummer,
NemID eller lignende.
2.
Det ønskes præciseret, at et yderligere eksempel på en lovovertrædelse,
der efter omstændighederne vil kunne anses for at have baggrund i eller
sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, vil være indbrudstyve-
rier mv. i butikker, restauranter, frisørsaloner, uddannelsesinstitutioner,
kontorbygninger eller lignende, som efter myndighedernes påbud eller op-
fordring holder lukket i et forsøg på at forebygge og hindre smittespredning.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk