Retsudvalget 2019-20
L 157 Bilag 12
Offentligt
2173471_0001.png
Til lovforslag nr.
L 157
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 1. april 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af straffeloven
(Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19)
[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 15 ændringsforslag til lovforslaget. Justits-
ministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 2, 6, 11, 13 og
14, Dansk Folkepartis og Nye Borgerliges medlemmer af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3, 12 og 15, Sociali-
stisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn-
dringsforslag nr. 4 og 5, Enhedslistens medlemmer af udval-
get har stillet ændringsforslag nr. 7, og Dansk Folkepartis
medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 8-10.
2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal
gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovfor-
slaget kommer til 2. behandling, fra bestemmelsen i § 13,
stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2
dage efter 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1,
om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til
det kan vedtages ved 3. behandling.
Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udval-
get og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Udtalelse fra justitsministeren
Justitsministeren har over for udvalget oplyst følgende:
»Jeg skal hermed tilkendegive over for udvalget, at det i
tilknytning til bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr. 1,
ønskes anført, at et yderligere eksempel på en lovovertræ-
delse, der efter omstændighederne vil kunne anses for at ha-
ve baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i
Danmark, idet gerningsmanden ved lovovertrædelsen udnyt-
ter den situation, som epidemien har medført, vil være ind-
brudstyverier m.v. i butikker, restauranter, frisørsaloner, ud-
dannelsesinstitutioner, kontorbygninger eller lignende, som
efter myndighedernes påbud eller opfordring holder lukket i
et forsøg på at forebygge og hindre smittespredning. Det vil
dog fortsat bero på en konkret vurdering af den begåede lov-
overtrædelse, herunder særligt overtrædelsens karakter, for-
mål og kontekst, om betingelsen er opfyldt.«
Et
flertal
i udvalget (S, V, DF, SF, KF, NB, IA, SIU og
JF) kan tilslutte sig justitsministerens udtalelse.
4. Indstillinger
Et
mindretal
i udvalget (V, DF, KF og NB) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse
med de af justitsministeren og de
under nr. 3-5, 8-10, 12 og 15 stillede ændringsforslag. Min-
dretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 7.
Et
andet mindretal
i udvalget (S, SIU og JF) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de af justitsministeren og de
under nr. 3-5, 12 og 15 stillede ændringsforslag. Mindretal-
let vil stemme imod ændringsforslag nr. 7-10.
Et
tredje mindretal
i udvalget (RV, EL og Sikandar Sid-
dique (UFG)) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. be-
handling. Mindretallet vil stemme for de af justitsministeren
under nr. 1, 2, 11, 13 og 14 og de under nr. 4, 5 og 7 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod ændringsfor-
slag nr. 3, 6, 8-10, 12 og 15.
Et
fjerde mindretal
i udvalget (SF og IA) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse
med de af justitsministeren og de
under nr. 4 og 5 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil
stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 7 og vil
stemme imod ændringsforslag nr. 3, 8-10, 12 og 15.
5. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget konstaterer, at Danmark
lige nu står midt i en alvorlig og ekstraordinær krise. Co-
vid-19-pandemien har ramt Danmark, og derfor arbejder alle
AX024460
L 157 - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet 1/4-20
2173471_0002.png
2
de dygtige ansatte i sundhedssektoren hårdt for at passe på
danskerne. Samtidig har covid-19 også ramt dansk økonomi
med den konsekvens, at mange arbejdspladser nu forsvin-
der. Derfor har et samlet Folketing indgået aftaler om hjæl-
pepakker til erhvervslivet, så der nu er afsat historisk store
beløb til at holde hånden under danske arbejdspladser.
V konstaterer samtidig, at det desværre ikke er alle, der
udviser samfundssind ved at stå sammen om at bekæmpe
covid-19. De seneste uger har vist, at der også er personer,
som ser covid-19 som en mulighed for at snyde og bedrage.
Konkret er der både meldinger om tyveri af værnemidler fra
sygehusene, ligesom der er personer, der – under påskud af
at være fra f.eks. Sundhedsstyrelsen – har narret sig ind hos
ældre mennesker for at stjæle.
Det er naturligvis fuldstændig uacceptabelt, at der er no-
gen, der udnytter covid-19-situationen til at begå kriminali-
tet. Derfor er V meget tilfreds med, at justitsministeren har
lyttet til V’s forslag om at straffe kriminalitet relateret til co-
vid-19 hårdere ved at fremlægge nærværende lovforslag.
V noterer med tilfredshed, at strafskærpelserne betyder,
at der slås hårdt ned på dem, der bl.a. stjæler livsvigtige
værnemidler fra sygehusene, begår it-kriminalitet, snyder
med de økonomiske hjælpepakker eller begår indbrudstyveri
m.v.
V kan derfor bakke op om de strafskærpelser, der lægges
op til i lovforslaget. Det er V’s opfattelse, at normalstraffen
bør være ubetinget fængselsstraf i førstegangstilfælde på en
række områder, når nogen begår kriminalitet relateret til co-
vid-19, f.eks. hvis man stjæler værnemidler fra sygehuse el-
ler apoteker.
V bemærker endvidere med tilfredshed, at justitsministe-
ren har lyttet til V’s ønske under førstebehandlingen af lov-
forslaget om at stille et ændringsforslag, som også sikrer, at
straffen skærpes, hvis covid-19 fører til optøjer i gaderne.
Endelig bemærker V, at det naturligvis er helt utilstede-
ligt, hvis det er udlændinge, som misbruger danskernes tillid
og udnytter covid-19-pandemien til at begå kriminalitet. V
kan derfor bakke op om ændringsforslaget fra DF og Nye
Borgerlige, som sikrer, at udlændinge – uanset hvor længe
de har været i landet – kan udvises, hvis de idømmes fri-
hedsstraf for at have begået kriminalitet relateret til co-
vid-19.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
DF sammen med Venstre har foreslået dobbeltstraf for kri-
minalitet relateret til covid-19, og DF synes, det er fornuftigt
at indføre de af regeringen foreslåede strafskærpelser i for-
hold til kriminalitet, som har baggrund eller sammenhæng
med covid-19. Den meget alvorlige trussel, Danmark lider
under lige nu, skal vi så vidt muligt inddæmme og bekæm-
pe. Desværre er der lyssky personer, som udnytter den nu-
værende situation til at berige sig selv, men hvor konsekven-
sen er andre menneskers helbred og liv. Det skal vi stoppe
med alle til rådighed værende midler. Derfor stemmer DF
for lovforslaget.
DF mener dog, at der er behov for at tilføre yderligere
forslag til det eksisterende lovforslag, og derfor ønsker par-
tiet at stille en række yderligere forslag til strafskærpelse.
Da der for visse af disse forslags vedkommende er tale om
ændringer i lovbemærkninger, har det af lovtekniske årsager
ikke været muligt at stille forslagene som ændringsforslag,
og derfor har DF fået medtaget disse forslag som bidrag til
betænkningen med følgende forhold:
- Begår man tyveri, som har baggrund i eller sammen-
hæng med covid-19, skal man, også selv om det er et første-
gangstilfælde, idømmes fængsel. Der henvises til svar på
spørgsmål nr. 22.
- Normalstraffen, som har baggrund i eller sammenhæng
med covid-19, skal være fængselsstraf. Der henvises til svar
på spørgsmål nr. 75.
Derudover har DF sammen med Nye Borgerlige stillet et
ændringsforslag om, at udenlandske kriminelle foruden den
normale straf skal idømmes udvisning af Danmark for kri-
minalitet, som har baggrund i eller sammenhæng med co-
vid-19. Der henvises til svar på spørgsmål nr. 23 og æn-
dringsforslag nr. 12.
DF har endvidere stillet yderligere ændringsforslag om
strafskærpelser med følgende indhold:
- Begår man kriminalitet, som har baggrund i eller sam-
menhæng med covid-19, skal det være en skærpende om-
stændighed og dermed en forhøjelse af den normale straf, at
man gør det i relation til organiseret kriminalitet. Der henvi-
ses til svar på spørgsmål nr. 21 og ændringsforslag nr. 10.
- Den, der fremstiller, bruger eller bevidst videreformid-
ler reklame og udokumenterede produkter for at fremme et
specifikt salg med fortjeneste for øje, som påstår at kunne
forebygge eller helbrede covid-19, skal straffes med fæng-
sel. Der henvises til svar på spørgsmål nr. 25 og ændrings-
forslag nr. 8.
- De butikker, som udnytter at videresælge værnemidler
og produkter, som bruges i forbindelse med covid-19, og
som er anskaffet gennem kriminel aktivitet, skal straffes
med en klækkelig bøde samt fængselsstraf til butiksejeren.
Der henvises til svar på spørgsmål nr. 24 og ændringsforslag
nr. 9.
Radikale Venstre og Sikandar Siddique (UFG)
Radikale Venstres medlemmer af udvalget og Sikandar
Siddique (UFG) finder den sene udsendelse af udkast til lov-
forslaget kritisabel, idet den blev udsendt kl. 08:33 samme
dag, som forslaget blev fremsat kl. 10. RV og Sikandar Sid-
dique (UFG) kunne bl.a. af den årsag ikke støtte hastebe-
handlingen. RV og Sikandar Siddique (UFG) har stor forstå-
else for, at man i særlige situationer har behov for hastelov-
givning. Imidlertid er den særlige situation for covid-19, at
der er tale om en sundhedskrise. Der er ikke i det danske
samfund tale om en aktuel kriminalitetskrise. I ministerens
svar på RV�½s spørgsmål i udvalgsbehandlingen om lovfor-
slaget er det kommet frem, at marts måned 2020 har været
den måned med det laveste kriminalitetsniveau for flere af
de i forslaget omfattede forbrydelser. RV og Sikandar Siddi-
que (UFG) bemærker eksempelvis, at der i marts måned har
været 4.112 anmeldelser for tyveri, hvoraf 12 af dem har
været covid-19-relateret på hospitaler eller i lægepraksisser.
L 157 - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet 1/4-20
2173471_0003.png
3
Ligesom øvrige partier finder RV og Sikandar Siddique
(UFG) det dybt forkasteligt, at nogen anvender covid-19-
krisen som middel i kriminalitet, og glæder sig over den kol-
lektive fordømmelse heraf. Det er mangel på samfundssind
at begå forbrydelser relateret til covid-19. Uenigheden i lov-
processen har således ikke angået forskellige grader af af-
standtagen hertil. I den forbindelse noterer RV og Sikandar
Siddique (UFG) sig, at bl.a. Den Danske Dommerforening
har fremhævet, at der allerede før dette lovforslag har været
mulighed for at tillægge kriminalitet relateret til covid-19
skærpende omstændigheder. Derfor har RV og Sikandar
Siddique (UFG) fuld tillid til, at landets domstole gør dette
gældende inden for eksisterende rammer. Dette er også illu-
streret ved artiklen »Mand hostede mod politiet og kastede
snotklud ved anholdelse«, der blev bragt på www.dr.dk den
31. marts 2020, hvoraf følgende fremgår: »Men på grund af
coronasituationen har både by- og landsret altså vurderet, at
forbrydelsen var så strafværdig, at den dom i sidste ende vil
lande på mindst 60 dages fængsel. En vurdering, som altså
har været essentiel for afgørelsen.«.
RV og Sikandar Siddique (UFG) kan dog godt støtte den
foreslåede strafskærpelse for bl.a. snyd med hjælpepakker-
ne, da disse i høj grad baserer sig på tro og love-erklæringer,
som er en udstrakt hånd af tillid fra samfundet med minimalt
bureaukrati i den aktuelle situation, og politiets muligheder
for at blokere hjemmesider med kriminalitet relateret til co-
vid-19. For så vidt angår principperne om dobbeltstraf, me-
ner RV og Sikandar Siddique (UFG) ikke, at argumentet er
løftet for, at dette vil have en effekt, og RV og Sikandar Sid-
dique (UFG) hæfter sig derfor ved, at der helt overordnet
gælder et retsprincip om, at lige forhold bedømmes ens.
Ydermere undrer RV og Sikandar Siddique (UFG) sig over,
at det i udvalgsbehandlingen har været umuligt at få svar på
konkrete spørgsmål, herunder særlig hvilke domme eller
retspraksisser de konkrete eksempler på straf i notitsen om
lovforslaget fra justitsministeren hviler på, da eksemplerne
er løftestangen for kritik af strafniveauet, hvilket er grund-
pillen for, at straffen skal hæves, jf. bilag 1 til lovforslaget.
Justitsministeren har således – trods adskillige spørgsmål –
ikke fremsendt en eneste dom, der understøtter et eneste af
disse i notitsen fremhævede eksempler, hvilket efter RV�½s
og Sikandar Siddiques (UFG) opfattelse mindsker trovær-
digheden af disse. Endvidere finder RV og Sikandar Siddi-
que (UFG), at det stadig står uklart, hvad der efter ordlyden
i lovforslaget betragtes som en såkaldt »knap ressource«, og
hvornår det ikke længere er at betragte som en knap ressour-
ce i lovens forstand, hvis eksempelvis danske virksomheder
øger produktionen af værnemidler og der således ikke læn-
gere er mangel herpå, da det kan have betydning for anven-
delsen af strafskærpelse.
RV og Sikandar Siddique (UFG) glæder sig over det af
Justitsministeriet udarbejdede betænkningsbidrag til spørgs-
mål nr. 4, idet der heri er formuleret en bagatelgrænse for
ubetinget fængselsstraf ved tyveri af værnemidler i besked-
ne mængder med et eksempel om sundhedspersonale. For at
forstå, om denne bagatelgrænse kun gælder en personkreds
af sundhedspersonale eller også øvrige fysiske personer, har
RV fremsendt en række skriftlige spørgsmål, men justitsmi-
nisterens svar har ikke præciseret personkredsen for det i
spørgsmål nr. 4 angivne eksempel yderligere.
Til slut er RV og Sikandar Siddique (UFG) helt uforstå-
ende over for, at der med ændringsforslaget i spørgsmål nr.
23 nu tillige blandes udlændingepolitik ind i dette hastelov-
forslag, idet ingen eksperter eller fagpersoner har anbefalet
dette, ligesom det af regeringen beskrives som have yderst
lav praktisk anvendelse. Der henvises til svar på spørgsmål
nr. 23.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkeparti bemærker, at partiet støtter lovfor-
slaget, idet SF mener, det er rigtigt, at der sættes hårdere ind
over for kriminelle elementer, der forsøger at udnytte situa-
tionen med covid-19 til at begå kriminalitet.
Det er dog vigtigt at skelne mellem den grove, kyniske
og kalkulerede kriminalitet for egen vindings skyld og så det
meget simple brugstyveri, hvor en borger f.eks. negler en
håndsprit eller et mundbind i en mangelsituation til eget
brug. Sidstnævnte tilfælde bør efter SF’s opfattelse sanktio-
neres med en bøde og ikke udløse fængselsstraf, og derfor
har SF ønsket dette ændret ved at medtage et bidrag til be-
tænkningen, og dette bidrag kan justitsministeren og de øv-
rige partier i udvalget heldigvis tilslutte sig, jf. svar på
spørgsmål nr. 4.
Især er SF tilfreds med signalet om, at misbrug af de sto-
re hjælpepakker, samfundet stiller til rådighed, straffes
hårdt. Det er afgørende, at midlerne bruges til det, de var til-
tænkt.
Endelig kan SF konstatere, at hverken bestikkelse eller
hacking var omfattet af det fremsatte forslag, hvorfor SF har
stillet ændringsforslag herom, jf. ændringsforslag nr. 4 og 5.
Forslaget om bestikkelse omfavner det ønske, Transparency
International Danmark har fremført under udvalgsbehand-
lingen, mens forslaget om hacking skal imødegå den situa-
tion, jf. bilag 4, hvor onde kræfter eksempelvis lægger vitale
hjemmesider ned eller bryder ind i dem. Det har været et
ønske for SF, at private hjemmesider, som åbenlyst spreder
misinformation om covid-19, kunne fjernes – først ved en
telefonisk henstilling til de pågældende, og hvis henstillin-
gen ikke blev efterkommet, skulle der kunne udstedes bøde.
SF anerkender dog, at det rejser spørgsmål om ytringsfrihed,
som svært lader sig behandle i en hastelov. Til gengæld er
det positivt, at der skabes en adgang til – og med retskendel-
se – at blokere hjemmesider, der f.eks. sælger forfalskninger
af værnemidler. SF er enig i, at det bør kunne ske hurtigt og
effektivt.
SF kan imidlertid ikke støtte ændringsforslaget om udvis-
ning af udlændinge, som Dansk Folkeparti og Nye Borgerli-
ge har stillet, idet ministerens svar på spørgsmål nr. 23 viser,
at forslaget ikke vil have en praktisk betydning. Forslaget er
således udtryk for symbolpolitik, hvorfor SF henholder sig
til de almindelige regler i udlændingeloven for udvisning,
som imidlertid efter partiets opfattelse i forvejen er ganske
stramme og egnede til formålet. Det må understreges, at de
øgede strafferammer allerede vil indgå i domstolenes afvej-
ning af en udvisning, og at udlædingen følgelig skal udvises
L 157 - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet 1/4-20
2173471_0004.png
4
for kriminalitet i de sager, hvor det er muligt. Det er SF eni-
ge i.
For SF har det været vigtigt at få indsat en revisionsklau-
sul i lovforslaget, således at loven revideres tidligere end
dens udløb i marts 2021. Dette har ministeren bekræftet, så-
ledes at den revideres i november 2020, jf. ændringsforslag
nr. 13. Det er SF tilfredse med, ligesom SF er tilfredse med,
at ministeren jævnligt vil oversende redegørelser om lovens
anvendelse, og at den første redegørelse oversendes primo
juni 2020.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget noterer, at der med
lovforslaget er tale om signal- og symbolpolitik, idet de af
lovforslaget omfattede lovovertrædelser begået under de i
bemærkningerne beskrevne omstændigheder under en epi-
demi allerede efter gældende lovgivning og domspraksis vil
være omfattet af begrebet skærpende omstændigheder.
EL er ikke normalt tilhænger af signal- og symbolpoliti-
ske tiltag, men accepterer, at det i den foreliggende situation
kan være vigtigt at sende netop det signal til de mennesker,
der kunne føle sig fristet til at udnytte situationen til at begå
kriminalitet, at det i særlig grad er fordømmelsesværdigt.
Med svaret på spørgsmål nr. 23, hvor regeringen tilslutter
sig ændringsforslaget om skærpede udvisningsregler, har re-
geringen brudt med de forudsætninger, der var gældende i
det oprindelige lovforslag og under dets førstebehandling.
EL er imod dette yderligere brud på den trappetrinsmodel,
der traditionelt har været grundstammen i de danske udvis-
ningsregler, og tager afstand fra regeringens og højrefløjens
populistiske brug af coronakrisen til at føre hård udlændin-
gepolitik.
EL noterer sig, at lovforslaget er forsynet med en udløbs-
dato, en såkaldt »solnedgangsklausul«, den 1. marts 2021,
og at ministeren har bekræftet, at han i november 2020 vil
fremsætte forslag til revision af loven, jf. svar på spørgsmål
nr. 19.
EL noterer sig, at der efter lovforslaget fortsat bør straf-
fes med bøde – og ikke fængsel – når en person i første-
gangstilfælde stjæler håndsprit fra et supermarked, jf. svar
på spørgsmål nr. 32. EL noterer sig, at regeringen ikke me-
ner, det bør straffes med fængsel, hvis sundhedspersonale i
en stresset situation tager en mindre mængde håndsprit med
hjem efter arbejde på et hospital eller i en lægepraksis, jf.
svar på spørgsmål nr. 4.
EL hilser med tilfredshed, at lovforslaget rummer mærk-
bare sanktioner rettet mod private virksomheder, der måtte
forsøge at misbruge de hjælpepakker, der er stillet til rådig-
hed for at hjælpe det danske samfund gennem krisen.
6. Bidrag til betænkningen
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker at
medtage følgende bidrag i betænkningen:
»Det anføres i pkt. 2.1.3 i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget samt i bemærkningerne til den foreslåede §
1, nr. 1, at straffen for butikstyveri af værnemidler i første-
gangstilfælde som udgangspunkt vil skulle fastsættes til
fængsel.«
Et
mindretal
i udvalget (V, KF og NB) kan tilslutte sig
bidraget.
»Det anføres i pkt. 2.1.3 i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget samt i bemærkningerne til den foreslåede §
1, nr. 1, at normalstraffen for overtrædelse af de i den fore-
slåede § 81 d, stk. 1, nævnte bestemmelser som udgangs-
punkt vil være fængsel. Det forudsættes således også, at
overtrædelser, der i dag straffes med bøde, fremover som
udgangspunkt vil skulle straffes med fængsel.«
Et
mindretal
i udvalget (V, KF og NB) kan tilslutte sig
bidraget.
»Det anføres i bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr.
1, at der som udgangspunkt skal idømmes fængselsstraf i til-
fælde af erhvervsdrivendes hæleri af genstande, som nor-
malt har en begrænset økonomisk værdi, hvis den pågælden-
de genstand på grund af covid-19-epidemien i Danmark er
en knap ressource, f.eks. værnemidler, testudstyr, medicin
eller lignende, eller hvis den erhvervsdrivende ved, at gen-
standene stammer fra kriminalitet begået med baggrund i el-
ler sammenhæng med covid-19-epidemien.«
Et
mindretal
i udvalget (V, KF og NB) kan tilslutte sig
bidraget.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget ønsker at
medtage følgende bidrag i betænkningen: »Det anføres i pkt.
2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt i
bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr. 1, at der skal gæl-
de en bagatelgrænse, således at lovovertrædelser vedrørende
værnemidler af begrænset økonomisk værdi – f.eks. tyveri
af 10-20 liter håndsprit – som udgangspunkt ikke straffes
med ubetinget fængselsstraf.«
Et
mindretal
i udvalget (EL og Sikandar Siddique (UFG)
kan tilslutte sig bidraget.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker at
få følgende bidrag medtaget i betænkningen: »Det anføres i
pkt. 2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget
samt i bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr. 1, at der
vil kunne idømmes en bødestraf i enkeltstående tilfælde af
tyveri af genstande, som normalt har en begrænset økono-
misk værdi, selv om den pågældende genstand pga. co-
vid-19-epidemien i Danmark er en knap ressource, f.eks. ty-
veri af værnemidler, testudstyr, medicin eller lignende fra
hospitaler, lægeklinikker mv. Som eksempel kan fremhæves
den situation, at sundhedsfagligt personale i f.eks. en læge-
praksis eller på et hospital i en stresset situation tager en
mindre mængde håndsprit med hjem efter arbejde. Et sådant
tilfælde vil udgøre tyveri efter straffelovens § 276 og vil
som udgangspunkt skulle sanktioneres med en bøde på 500
kr., som er mindstebøden efter straffelovens § 287. Med lov-
forslaget forudsættes det, at der fremover for en sådan over-
trædelse som udgangspunkt vil skulle fastsættes en bøde på
1.000 kr.«
L 157 - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet 1/4-20
2173471_0005.png
5
Justitsministeren
og et
flertal
(det øvrige udvalg) kan til-
slutte sig bidraget.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget ønsker at få føl-
gende bidrag medtaget i betænkningen: »Det anføres i pkt.
2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt i
bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr. 1, at der skal gæl-
de en bagatelgrænse, således at tyveri af værdier til en mak-
simal økonomisk værdi af 1.000 kr. ikke omfattes af straf-
skærpelsen.«
Et
mindretal
i udvalget (RV og Sikandar Siddique
(UFG)) kan tilslutte sig bidraget.
7. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af
justitsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
1)
Efter »straffeloven« indsættes: »og retsplejeloven«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]
2)
I undertitlen indsættes efter »covid-19«: »og blokering
af hjemmesider, hvorfra der begås visse lovovertrædelser,
som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]
Af et
mindretal
(DF og NB) tiltrådt af et
flertal
(S, V, KF,
SIU og JF):
3)
Efter »straffeloven« indsættes: »og udlændingeloven«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 12]
Til § 1
Af et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
flertal
(det øvrige udvalg):
4)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 81 d, stk. 1,
indsættes ef-
ter »§119,«: »§ 122, § 144,«, og efter »293,« indsættes »§
299, stk. 2, og §§«.
[Tilføjelse af straffelovens bestemmelser om bestikkelse i
offentlig tjeneste og bestikkelse i den private sektor]
5)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 81 d, stk. 1,
indsættes ef-
ter »§ 171, stk. 1,«: »§ 263, stk. 1 og stk. 3, jf. stk. 1,«.
[Tilføjelse af straffelovens bestemmelse om hacking]
Af
justitsministeren
tiltrådt af et
flertal
(S, V, DF, SF, KF,
NB, IA, SIU og JF):
6)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 81 d, stk. 1,
ændres »§
119,« til: »§§ 119-121, 133-134 b, 135,«, »§ 171, stk. 1,«
ændres til: »§ 171, stk. 1, § 189,«, »§ 263 a,« ændres til: »§
247, stk. 2, § 263 a,«, og »§ 286, stk. 1,« ændres til: »§
286,«.
[Tilføjelse til straffelovens bestemmelser om forbrydelser
mod den offentlige myndighed m.v. og den offentlige orden
og fred]
Af et
mindretal
(EL) tiltrådt af et
mindretal
(RV og Sikan-
dar Siddique (UFG):
7)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 81 d, stk. 1,
udgår efter
»§ 287, stk. 1, jf. §§«: »276,«.
[Forslag om, at simpelt tyveri undtages fra den foreslåede
bestemmelse]
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af et
mindretal
(V, KF og NB):
8)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 81 d, stk. 1,
indsættes ef-
ter »§ 303«: », eller i § 104, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, stk. 2 og
stk. 4, jf. § 7, stk. 1, § 39, stk. 1, § 63, § 64, nr. 1, og § 69 i
lov om lægemidler.«
[Tilføjelse af lov om lægemidlers regler om urigtig eller
vildledende reklame for lægemidler]
9)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 81 d, stk. 3,
indsættes ef-
ter »omfattet af«: »§ 290, jf. § 81 d, stk. 1, og § 303, jf. § 81
d, stk. 1, hvis der er tale om videresalg som led i erhvervs-
udøvelse, eller«.
[Skærpet straf for ulovligt videresalg som led i erhvervsud-
øvelse]
10)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 81 d, stk. 4,
indsættes
som
2. pkt.:
»Det skal indgå som en yderligere skærpende omstændig-
hed, hvis en af de i stk. 1 eller 2 nævnte lovovertrædelser er
begået som led i organiseret kriminalitet.«
[Tilføjelse af organiseret kriminalitet som en yderligere
skærpende omstændighed]
Af
justitsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Ny paragraf
11)
Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 10.
september 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 791 d, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Blokering kan endvidere ske, hvis der er grund til at an-
tage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straf-
felovens §§ 161, 163, 171 eller 189, § 263, stk. 1, eller §§
263 a, 276, 278-283, 289-290 a, 300 a, 301 eller 303, som
har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien
i Danmark.«
2.
I
§ 791 d
indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Såfremt indgrebets øjemed i medfør af stk. 1, 2.
pkt., ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, kan
politiet træffe beslutning om blokering. I så fald skal politiet
L 157 - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet 1/4-20
2173471_0006.png
6
snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværk-
sættelse forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendel-
se, om indgrebet kan godkendes, og om det kan opretholdes.
Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke have været
foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsmini-
steriet.««
[Udvidet mulighed for blokering af hjemmesider]
Af et
mindretal
(DF og NB) tiltrådt af et
flertal
(S, V, KF,
SIU og JF):
Ny paragraf
12)
Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 02
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2.
oktober 2019, som ændret senest ved lov nr. 1591 af 27.
december 2019, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 22
indsættes som
nr. 9:
»9) udlændingen idømmes en ubetinget frihedsstraf, der er
fastsat efter straffelovens § 81 d.««
[Udvisning af udlændinge]
Til § 2
Af
justitsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
13)
Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3.
Justitsministeren fremsætter senest den 30. no-
vember 2020 forslag om revision af de ved denne lov affat-
tede bestemmelser.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
[Indførelse af revisionsklausul]
14 )
I
stk. 3,
der bliver stk. 4, indsættes efter »§ 1, nr. 1,«:
»retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved
denne lovs § 01, nr. 1, og retsplejelovens § 791 d, stk. 6,
som affattet ved denne lovs § 01, nr. 2,«.
[Udvidelse af solnedgangsklausulen]
Af et
mindretal
(DF og NB) tiltrådt af et
flertal
(S, V, KF,
SIU og JF):
15)
I
stk. 3
indsættes efter »§ 1, nr. 1,«: »og udlændin-
gelovens § 22, nr. 9, som affattet ved denne lovs § 02, nr.
1,«.
[Udvidelse af solnedgangsklausulen]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringen er en følge af ændringsforslag nr. 11, hvoref-
ter lovens område udvides til også at omfatte ændringer i
retsplejeloven.
Til nr. 2
Ændringen er en følge af ændringsforslag nr. 11, der in-
debærer, at der indføres mulighed for blokering af hjemme-
sider, hvorfra der begås lovovertrædelser, som har baggrund
i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.
Til nr. 3
Ændringen er en konsekvensrettelse, hvorved lovens om-
råde udvides til også at omfatte en ændring af udlændingelo-
ven.
Til nr. 4
I medfør af den foreslåede bestemmelse vil strafskærpel-
sen i § 81 d, stk. 1, hvorefter straffen for de i bestemmelsen
nævnte lovovertrædelser kan forhøjes indtil det dobbelte,
også finde anvendelse for ydelse eller modtagelse af bestik-
kelse i den offentlige eller den private sektor, hvis lovover-
trædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-
epidemien i Danmark. Tilsvarende vil gælde for strafskær-
pelsen i § 81 d, stk. 2, hvoraf det følger, at har en af de i stk.
1 nævnte lovovertrædelser fundet sted under sådanne om-
stændigheder, at der uberettiget er opnået eller søgt opnået
lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra
hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved co-
vid-19-epidemien, kan straffen forhøjes, således at den bli-
ver fire gange så høj.
Til nr. 5
I medfør af den foreslåede bestemmelse vil strafskærpel-
sen i § 81 d, stk. 1, hvorefter straffen for de i bestemmelsen
nævnte lovovertrædelser kan forhøjes indtil det dobbelte,
også finde anvendelse for hacking efter straffelovens § 263,
stk. 1 eller stk. 3, jf. stk. 1, hvis lovovertrædelsen har bag-
grund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Dan-
mark. Tilsvarende vil gælde for strafskærpelsen i § 81 d, stk.
2, hvoraf det følger, at har en af de i stk. 1 nævnte lovover-
trædelser fundet sted under sådanne omstændigheder, at der
uberettiget er opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, til-
skud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imø-
degåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien, kan
straffen forhøjes, således at den bliver fire gange så høj.
Til nr. 6
De lovovertrædelser, der er omfattet af den foreslåede be-
stemmelse i straffelovens § 81 d, stk. 1, vedrører primært
formueforbrydelser, idet straffelovens § 119 om vold og tru-
sler mod personer i offentlig tjeneste dog også er omfattet.
Med ændringsforslaget foreslås det for det første, at de
bestemmelser, der er nævnt i § 81 d, stk. 1, udvides med en
række lovovertrædelser, der vedrører forbrydelser mod hen-
holdsvis den offentlige myndighed m.v. og den offentlige
orden og fred. Det drejer sig om følgende straffelovsover-
trædelser: § 119 a (chikane af personer i offentlig tjeneste),
§ 120 (vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste ved
hjælp af opløb), § 121 (fornærmelig tiltale mod personer i
offentlig tjeneste), §§ 133 og 134 (henholdsvis farlige og
ufarlige opløb), § 134 a (grov forstyrrelse af ro og orden på
offentligt sted), § 134 b (maskeringsforbud), § 135 (ugrun-
det udrykning af politi, ambulance m.v.) og § 247, stk. 2
L 157 - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet 1/4-20
2173471_0007.png
7
(vold mod personer, der efter karakteren af deres arbejde er
særlig udsatte for vold).
Ændringsforslaget skal ses i lyset af, at der vurderes at
være en vis sandsynlighed for, at politiet, sundhedspersonale
ansat i offentlige institutioner el.lign. udsættes for vold, tru-
sler, skældsord eller chikane som led i deres arbejde med at
håndhæve myndighedernes lovgivningsmæssige tiltag mod
covid-19. Endvidere vurderes der at være en vis risiko for, at
myndighederne under covid-19-epidemien i Danmark vil
kunne se optøjer m.v. i gaderne, hvor der vil være behov for
at sikre den offentlige orden og fred.
Med ændringsforslaget foreslås det for det andet, at hen-
visningen til straffelovens § 286, stk. 1, i den foreslåede §
81 d, stk. 1, ændres til § 286. Dette indebærer, at strafskær-
pelsen tillige vil omfatte underslæb, bedrageri, mandatsvig
og skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelo-
vens § 286, stk. 2, hvorefter straffen kan stige til fængsel
indtil 8 år. Der henvises nærmere til pkt. 2.1.1.5-2.1.1.7 og
pkt. 2.1.1.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås for det tredje, at det foreslåede § 81 d, stk. 1,
udvides til også at omfatte overtrædelser af straffelovens §
189. Efter bestemmelsen straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 år den, som stiller til salg eller i øvrigt søger udbredt
som lægemidler eller forebyggelsesmidler mod sygdomme
ting, om hvilke han ved, at de er uegnede til det angivne for-
mål, og at deres benyttelse hertil udsætter menneskers liv el-
ler sundhed for fare. Begås forbrydelsen uagtsomt, følger
det af bestemmelsens stk. 2, at straffen er bøde eller fængsel
indtil 4 måneder.
Ændringsforslaget skal ses i lyset af, at der vurderes at
være en vis sandsynlighed for, at covid-19-epidemien kan
afføde kriminalitet, som er omfattet af straffelovens § 189.
Ændringsforslaget indebærer, at straffen for de i forslaget
nævnte bestemmelser kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis
lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med co-
vid-19-epidemien i Danmark.
Som eksempel på en situation, hvor lovovertrædelsen i
almindelighed vil have baggrund i eller sammenhæng med
covid-19-epidemien i Danmark kan nævnes, hvis politiet,
sundhedspersonale ansat i offentlige institutioner el.lign. ud-
sættes for vold, trusler, skældsord eller chikane som led i de-
res arbejde med at håndhæve myndighedernes lovgivnings-
mæssige tiltag mod covid-19.
Det forudsættes samtidig med ændringsforslaget, at straf-
niveauet for overtrædelse af de i ændringsforslaget nævnte
bestemmelser forhøjes til omkring det dobbelte i forhold til
den straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende
overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng
med covid-19-epidemien i Danmark.
Som eksempel kan nævnes den situation – som dog vil
være omfattet af straffelovens § 119 om vold og trusler mod
personer i offentlig tjeneste – hvor politiet udsteder et påbud
til en række personer i en offentligt tilgængelig park, hvor
der befinder sig flere end ti personer på en sådan måde, at
det efter politiets skøn udgør en særlig fare for smitte med
covid-19, og hvor en polititjenestemand i forbindelse her-
med bliver truet med vold af en person, der netop har fået et
påbud. Et sådant tilfælde vil efter rigsadvokatmeddelelsen,
afsnittet om chikane, vold og trusler mod offentligt ansatte
m.v. (§ 119, § 119 a og § 212), som udgangspunkt skulle
sanktioneres med ubetinget fængsel i mindst 30 dage, hvis
tiltalte er ustraffet. Med lovforslaget forudsættes det, at
strafniveauet for en sådan lovovertrædelse som udgangs-
punkt vil skulle være 60 dages ubetinget fængsel afhængigt
af de nærmere omstændigheder.
Et andet eksempel er den situation, hvor en person, der
en gang tidligere er straffet for overtrædelse af straffelovens
§ 135 om ugrundet udrykning af politi, ambulance m.v., ret-
ter henvendelse til alarmcentralen og anmelder ugrundet, at
en person med svære symptomer på covid-19 har alvorlige
vejrtrækningsproblemer, hvilket medfører udrykning af am-
bulance. Et sådan tilfælde vurderes efter retspraksis i dag
som udgangspunkt i gentagelsestilfælde at skulle sanktione-
res med 10-20 dages fængsel. Med lovforslaget forudsættes
det, at strafniveauet for en sådan lovovertrædelse som ud-
gangspunkt vil skulle være omkring 20-40 dages fængsel af-
hængigt af de nærmere omstændigheder.
Det forudsættes desuden, at overtrædelser af de i æn-
dringsforslaget omfattede bestemmelser, der i dag straffes
med bøde, fremover i visse tilfælde som udgangspunkt vil
skulle straffes med fængsel. Det vil f.eks. omfatte overtræ-
delser af straffelovens § 121 ved fornærmende tiltale mod
personer i offentlig tjeneste, der efter rigsadvokatmeddelel-
sen, afsnittet om chikane, vold og trusler mod offentligt an-
satte m.v. (§ 119, § 119 a og § 212) i dag som udgangspunkt
vil skulle straffes med en bøde på mindst 5.000 kr.
Hvis et forhold allerede i dag straffes med en længere
fængselsstraf, kan det imidlertid undtagelsesvis forekomme,
at en forhøjelse af strafniveauet med indtil det dobbelte ikke
vurderes at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet
sammenholdt med tilsvarende overtrædelser, der ikke har
baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i
Danmark. I disse tilfælde forudsættes straffen efter den fore-
slåede § 81 d, stk. 1, at skulle skærpes med en tredjedel.
Det bemærkes, at de ovenfor skitserede eksempler er op-
stillede forenklede eksempler. Eksemplerne er desuden ikke
udtømmende. Fastsættelsen af straffen i konkrete straffesa-
ger skal således fortsat ske i overensstemmelse med de al-
mindelige strafudmålingsprincipper. Efter straffelovens § 80
skal der således ved straffens fastsættelse lægges vægt på
lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gernings-
manden. Herudover skal der ved straffens fastsættelse bl.a.
lægges vægt på de skærpende og formildende omstændighe-
der af betydning for sagen, som er angivet i straffelovens §§
81-82, herunder at gerningsmanden tidligere er straffet, at
gerningen er udført af flere i forening, at der er er udvist
særlig hensynsløshed, eller at gerningsmanden ikke var fyldt
18 år, da gerningen blev udført.
Det er en forudsætning for at ifalde straf for overtrædelse
af de af ændringsforslaget omfattede bestemmelser, at der er
det fornødne forsæt, jf. den almindelige regel herom i straf-
felovens § 19. Den dømte skal have forsæt i relation til
samtlige objektive momenter.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 1.
L 157 - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet 1/4-20
2173471_0008.png
8
Til nr. 7
Med bestemmelsen udgår overtrædelse af § 287, stk. 1,
jf. § 276, af bestemmelsen, som derved ikke omfatter sim-
pelt tyveri.
Til nr. 8
I medfør af den foreslåede bestemmelse vil strafskærpel-
sen i § 81 d, stk. 1, hvorefter straffen for de i bestemmelsen
nævnte lovovertrædelser kan forhøjes indtil det dobbelte,
hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng
med covid-19-epidemien i Danmark, også finde anvendelse
for straf foreskrevet i lov om lægemidler, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 99 af 16. januar 2018 med senere ændringer (læge-
middelloven).
Med forslaget omfattes distribution af lægemidler, som
sker i strid med lægemiddellovens § 7, stk. 1, om forhand-
ling og markedsføring af godkendte lægemidler eller § 39,
stk. 1, om fremstilling, forhandling og udlevering af læge-
midler. Endvidere omfattes reklame for lægemidler, som
sker i strid med lægemiddellovens § 63 om krav til rekla-
mers indhold, § 64, nr. 1, om lægemidler, som ikke lovligt
kan forhandles eller udleveres her i landet, og § 69 om på-
bud om at berigtige eller bringe ulovlig reklame til ophør.
Overtrædelse af de ovennævnte bestemmelser vil ligeledes
blive omfattet af den foreslåede strafskærpelse i § 81 d, stk.
2, hvoraf det følger, at hvis en af de i stk. 1 nævnte lovover-
trædelser har fundet sted under sådanne omstændigheder, at
der uberettiget er opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte,
tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til
imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien,
kan straffen forhøjes, således at den bliver fire gange så høj.
Til nr. 9
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en person, der
som led i erhvervsudøvelse gør sig skyldig i videresalg af
hælervarer i medfør af § 290, jf. den foreslåede § 81 d, stk.
1, eller § 303, jf. den foreslåede § 81 d, stk. 1, idømmes en
tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, når lovovertræ-
delsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epi-
demien i Danmark.
Bestemmelsen finder alene anvendelse i de tilfælde, hvor
der ved lovovertrædelsen er opnået eller tilsigtet en økono-
misk vinding. Den finder endvidere kun anvendelse, når der
er tale om videresalg.
Tillægsbøden skal beregnes med udgangspunkt i den op-
nåede eller tilsigtede vinding og fastsættes i overensstem-
melse med strafskærpelsen i stk. 1. Det betyder, at der som
udgangspunkt skal udmåles en tillægsbøde, som er dobbelt
så stor som den vinding, gerningsmanden har opnået eller
tilsigtet ved overtrædelsen.
Det forudsættes med bestemmelsen, at en tillægsbøde i
almindelighed skal idømmes som tillægsstraf i alle tilfælde,
hvor en erhvervsdrivende idømmes en betinget eller ubetin-
get fængselsstraf for videresalg af hælervarer i medfør af §
290, jf. den foreslåede § 81 d, stk. 1, eller § 303, jf. den
foreslåede § 81 d, stk. 1.
Har flere erhvervsdrivende i fællesskab foretaget de straf-
bare forhold, udmåles en tillægsbøde til hver af disse er-
hvervsdrivende. Det gælder også i det tilfælde, hvor en med-
arbejder har foretaget de strafbare forhold på vegne af et sel-
skab.
Forhøjelse af bøden skal ikke modsvares af en mindre
fængselsstraf, og idømmelse af en tillægsbøde skal i almin-
delighed ikke afhænge af den tiltalte persons betalingsevne.
Til nr. 10
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at det skal indgå
som en yderligere strafskærpende omstændighed, hvis en af
de i den foreslåede § 81 d, stk. 1 eller 2, nævnte lovovertræ-
delser er begået som led i organiseret kriminalitet.
Til nr. 11
For at sætte yderligere ind og sikre en effektiv bekæm-
pelse af covid-19-relateret it-kriminalitet foreslås det med
dette ændringsforslag at udvide anvendelsesområdet for
retsplejelovens § 791 d.
Center for Cybersikkerhed (CFCS) har konstateret et an-
tal hjemmesider, der via phishing forsøger at udnytte co-
vid-19-situationen. CFCS har således konstateret, at der er
oprettet en række domænenavne, hvor navnet ligger tæt op
ad forskellige myndigheders officielle domænenavne, her-
under på sundhedsområdet. Det er konstateret, at visse af
disse domænenavne, der udgiver sig for at være Sundheds-
styrelsen, anvendes til at franarre borgere personlige oplys-
ninger i form af NemID-nøglekort.
Rigspolitiet har i tilknytning hertil konstateret en tendens
til oprettelse af domænenavne indeholdende ord som »coro-
navirus«, »coronasmitte«, »covid-19« og lignende synony-
mer. Der er pr. 23. marts 2020 afdækket 255 domæner, der
vurderes at have tilknytning til covid-19. Rigspolitiet vurde-
rer, at mange nye websites enten er opsat med henblik på
indtjening via reklamemidler eller med kriminelle hensigter.
Rigspolitiet har pr. 23. marts 2020 fundet 20 domæner, der
vurderes at være mistænkelige. Det vurderes, at der enten er
tale om falske webshops eller falske myndighedshjemmesi-
der.
For så vidt angår de falske webshops, har Rigspolitiet op-
lyst, at der er tale om forretninger, som foregiver at sælge
håndsprit, mundbind og engangshandsker m.v.
Herudover har Rigspolitiet oplyst, at de falske myndig-
hedshjemmesider anvendes til nye såkaldte phishingkam-
pagner, der bl.a. har til formål at franarre privatpersoner de-
res kreditkortoplysninger, som derefter misbruges. I nogle
tilfælde er det gerningsmændene selv, der benytter oplysnin-
gerne, i andre tilfælde sælges oplysningerne videre til andre
kriminelle. Phishing kan – afhængigt af den konkrete frem-
gangsmåde og brugen af oplysningerne – være strafbart efter
reglerne om bedrageri eller databedrageri, jf. straffelovens
§§ 279 og 279 a.
Det følger af den gældende bestemmelse i retsplejelovens
§ 791 d, stk. 1, at der kan ske blokering af en hjemmeside,
hvis der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås
en overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 i, 119 eller 119
a.
Ved blokering forstås en ordning, der er rettet mod dan-
ske internetudbydere med henblik på direkte DNS-blokering
L 157 - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet 1/4-20
2173471_0009.png
9
fra udbyderens side af hjemmesiden med ulovligt materiale.
DNS-blokering medfører, at forsøg på at opnå adgang til
siden automatisk afvises af internetudbyderen. Bestemmel-
sen forudsætter, at afvisningen vil være ledsaget af en tekst,
hvoraf det fremgår, at politiet har opnået rettens kendelse til
at blokere den pågældende hjemmeside, og at eventuelle
indsigelser kan rettes til politiet.
Kravet om, at der skal være »grund til at antage«, skal
forstås i overensstemmelse med det tilsvarende udtryk i rets-
plejelovens §§ 803 og 804 om beslaglæggelse over for ikke-
mistænkte og edition.
Kravet om, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse
af straffelovens §§ 114-114 i, 119 eller 119 a, indebærer, at
siden skal indeholde tekst, video eller lyd m.v., der udgør en
sådan overtrædelse.
Det foreslås at indsætte et stk. 1, 2. pkt., hvorefter bloke-
ring kan ske, hvis der er grund til at antage, at der fra hjem-
mesiden begås en overtrædelse af straffelovens §§ 161, 163,
171 eller 189, § 263, stk. 1, eller §§ 263 a, 276, 278-283,
289-290 a, 300 a, 301 eller 303, som har baggrund i eller
sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.
Forslaget indebærer, at der på samme måde som for
hjemmesider, hvorfra der begås overtrædelser af straffelo-
vens §§ 114-114 i, 119 eller 119 a, fremover vil kunne ske
blokering, når der er tale om en overtrædelse af straffelo-
vens §§ 161, 163, 171, 189, 263, stk. 1, 263 a, 276, 278-283,
289-290a, 300 a, 301 eller § 303, som har baggrund i eller
sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.
Vurderingen af, om der er »grund til at antage«, at der fra
hjemmesiden begås en af de pågældende lovovertrædelser,
skal foretages ud fra sagens samlede omstændigheder, her-
under fremtoningen af domænenavnet og hjemmesiden. Det
kan i den forbindelse bl.a. indgå, om domænenavnet eller
hjemmesidens titel har stor lighed med en hjemmeside for
en myndighed, organisation, koncessioneret virksomhed
el.lign., og om besøgende på hjemmesiden opfordres til at
indtaste NemID-oplysninger, cpr-nummer og/eller kredit-
kortoplysninger. Andre oplysninger på hjemmesiden kan li-
geledes indgå i vurderingen, herunder forkert/falsk cvr-num-
mer og kontaktoplysninger, der henviser til uregistrerede ta-
letidskort, forkerte/falske adresser m.v. Det kan ligeledes
indgå, om besøgende opfordres til at rette henvendelse via
f.eks. e-mail eller telefon til kontaktoplysninger, der er fal-
ske eller har stor lighed med en dansk myndigheds kontakt-
oplysninger.
Registreringen af et domænenavn vil ikke i sig selv give
grund til at antage, at der begås en af de pågældende lov-
overtrædelser med baggrund i eller sammenhæng med co-
vid-19-epidemien i Danmark, idet registreringen ikke nød-
vendigvis vil være strafbar. Det forudsættes, at hjemmesiden
har et indhold i form af lyd, tekst, video, links, tekniske ind-
retninger el.lign., der udgør en overtrædelse af de pågælden-
de bestemmelser. Domænenavnet vil dog, som nævnt oven-
for indgå som et moment i den samlede vurdering.
Kravet om, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse
af de pågældende bestemmelser, indebærer, at hjemmesiden
på blokeringstidspunktet skal have et indhold, der udgør en
overtrædelse. Blokering vil dermed ikke kunne ske med
henvisning til, at tidligere indhold på hjemmesiden, som nu
er fjernet, udgjorde en overtrædelse af straffelovens §§ 161,
163, 171 eller 189, § 263, stk. 1, eller §§ 263 a, 276,
278-283, 289-290 a, 300 a, 301 eller 303.
For så vidt angår betingelsen om, at den pågældende lov-
overtrædelse har »baggrund i eller sammenhæng med co-
vid-19-epidemien i Danmark«, henvises til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 1.
Det er også muligt for politiet at beslaglægge hjemmesi-
der efter reglerne i retsplejelovens kapitel 74. Beslaglæggel-
se af hjemmesider anvendes hovedsagelig af politiet i de til-
fælde, hvor hjemmesiden administreres i Danmark. Det vil i
praksis være hjemmesider, der ender på ». dk«, som er ad-
ministreret af organisationen DK Hostmaster.
Når en hjemmeside er beslaglagt, kan den ikke længere
tilgås af besøgende på internettet, der i stedet typisk i en pe-
riode vil blive mødt med en besked om, at rettighederne til
hjemmesiden er overført til politiet eller anklagemyndighe-
den.
I det omfang der er tale om en hjemmeside, som admini-
streres i udlandet, kan det i praksis være vanskeligt at gen-
nemføre en beslaglæggelse, idet beslaglæggelsen forudsæt-
ter bistand fra det land, hvor hjemmesiden administreres.
Det er muligt at anmode andre lande om retshjælp til gen-
nemførelsen af en beslaglæggelse af en udenlandsk hjemme-
side, men det er ofte meget tidskrævende, ligesom der er
lande, der ikke yder denne form for retshjælp, jf. tillige be-
mærkningerne til forslag til lov om ændring af retsplejelo-
ven og forskellige andre love (Blokering af hjemmesider og
stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere), jf. Folketings-
tidende 2016-17, tillæg A, L 192 som fremsat, side 12.
Rigspolitiet har oplyst, at de anmeldelser, som politiet
har modtaget vedrørende covid-19-relaterede phishingkam-
pagner, primært ses at vedrøre udenlandske domæner, her-
under ». net«, ». com« og ». eu«. På disse hjemmesider bli-
ver den besøgende eksempelvis bedt om at indtaste NemID-
oplysninger og kan efterfølgende konstatere, at der er foreta-
get uberettigede hævninger på den pågældendes bankkonti,
optagelse af lån i den pågældendes navn m.v. De falske
webshops, som Rigspolitiet har kendskab til, er derimod pri-
mært oprettet med det danske domænenavn ». dk«.
Tilsvarende har CFCS oplyst, at de domænenavne, der er
oprettet med enslydende navne til forskellige danske myn-
digheder, primært administreres i udlandet, hvorfor det kan
være vanskeligt at anvende beslaglæggelsesreglerne.
Ligesom for den gældende § 791 d forudsættes retspleje-
lovens regler om beslaglæggelse dog fortsat anvendt, når
denne fremgangsmåde vurderes praktisk anvendelig.
Den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 791 d in-
deholder ikke en periculum in mora-regel. En sådan regel
indebærer, at politiet kan udføre et tvangsindgreb på øjeme-
det og efterfølgende indbringe spørgsmålet for retten. Retten
vil herefter prøve, om betingelserne for tvangsindgrebet er
opfyldt, og om der var tale om en situation, hvor indgrebets
øjemed ville være forspildt, hvis rettens kendelse skulle af-
ventes.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 6, der giver politiet
hjemmel til at træffe beslutning om blokering i de tilfælde,
L 157 - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet 1/4-20
2173471_0010.png
10
hvor indgrebets øjemed i medfør af stk. 1, 2. pkt., ville for-
spildes, hvis retskendelse skulle afventes. Det foreslås end-
videre, at politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra
indgrebets iværksættelse skal forelægge sagen for retten.
Retten afgør ved kendelse, om indgrebet kan godkendes, og
om det kan opretholdes. Burde indgrebet efter rettens opfat-
telse ikke have været foretaget, skal retten give meddelelse
herom til Justitsministeriet.
Forslaget indebærer, at politiet vil kunne iværksætte ind-
grebet ud fra en øjemedsbetragtning, når blokeringen sker
efter den foreslåede § 791 d, stk. 1, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at phi-
shingangreb i helt særlig grad er tidskritiske. Der kan såle-
des på få minutter og med få omkostninger udsendes store
mængder af e-mails eller sms-beskeder som led i en phi-
shingkampagne. Hvis det skal sikres, at det domænenavn,
som phishingkampagnen linker til, bliver blokeret, inden et
stort antal personer har reageret på kampagnen, vil det i
nogle tilfælde være nødvendigt, at politiet kan iværksætte
blokeringen hurtigt og derefter indbringe spørgsmålet for
retten inden 24 timer.
Det er endvidere vurderingen, at hensynet til at kunne
gribe hurtig ind over for bl.a. misinformation og misbrug
under den aktuelle covid-19-epidemi gør sig gældende i en
sådan helt særlig grad, at der er er behov for at indføre en
ordning med mulighed for blokering på øjemedet.
Til nr. 12
Efter udlændingeloven kan en udlænding udvises, hvis
den pågældende idømmes ubetinget frihedsstraf for nærmere
bestemte overtrædelser af navnlig straffeloven. Det gælder
uanset frihedsstraffens længde og varigheden af udlændin-
gens ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 22, nr. 4-8,
§ 23, nr. 1, og § 24, nr. 1.
Det foreslås med § 02, nr. 1, at der indsættes en ny be-
stemmelse i udlændingeloven som § 22, nr. 9, således at be-
stemmelsen også omfatter straffelovsovertrædelser, der er
omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 81
d om skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i el-
ler sammenhæng med covid-19.
Ændringen indebærer, at der indføres hjemmel til, at en
udlænding – uanset varigheden af udlændingens ophold her
i landet og uanset den pågældendes opholdsgrundlag – efter
en konkret vurdering vil kunne udvises, hvis den pågælden-
de idømmes ubetinget frihedsstraf, der er fastsat efter den
foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 81 d. Efter ud-
lændingelovens § 26, stk. 2, vil en udlænding således skulle
udvises efter §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
For udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kan ud-
visning dog kun ske i overensstemmelse med de principper,
der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri
bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.
Det forudsættes med lovforslaget, at den foreslåede § 22,
nr. 9, er subsidiær i forhold til udlændingelovens § 22, nr.
1-8.
Til nr. 13
Med ændringsforslaget foreslås det at indføre en revisi-
onsklausul, hvorefter justitsministeren senest den 30. no-
vember 2020 fremsætter forslag om revision af de ved den-
ne lov affattede bestemmelser.
Til nr. 14
Under hensyntagen til lovforslagets formål og kontekst
bør en udvidelse af anvendelsesområdet for blokering af
hjemmesider ligeledes begrænses tidsmæssigt.
Det foreslås derfor, at ændringsforslag nr. 11 om udvidel-
se af anvendelsesområdet for blokering af hjemmesider bli-
ver omfattet af lovforslagets såkaldte solnedgangsklausul,
hvorefter loven automatisk ophæves den 1. marts 2021,
medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge lovens
gyldighedsperiode.
Hvis solnedgangsklausulen træder i kraft, uden at Folke-
tinget forinden beslutter at forlænge lovens gyldighedsperio-
den, vil retsgrundlaget for de eventuelt iværksatte blokerin-
ger ikke længere være til stede. Det forudsættes derfor, at
blokeringer iværksat efter lovens § 01, nr. 1 og 2, fjernes se-
nest samtidig med ophævelse i medfør af den foreslåede § 2,
stk. 3.
Det forudsættes således, at politiet efter en eventuel op-
hævelse af bestemmelserne retter henvendelse til udbyderne
med henblik på at få blokeringen fjernet.
Som det fremgår af bemærkninger til ændringsforslag nr.
11 og bemærkningerne til forslag til lov om ændring af rets-
plejeloven og forskellige andre love (Blokering af hjemme-
sider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere), jf.
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 192 som fremsat, si-
de 12, forudsættes retsplejelovens regler om beslaglæggelse
anvendt, når denne fremgangsmåde vurderes praktisk an-
vendelig.
Ophævelse af den foreslåede bestemmelse i retsplejelo-
vens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., har ikke indflydelse på de gæl-
dende regler om beslaglæggelse. Beslaglæggelsen af hjem-
mesider vil således – også efter en ophævelse af § 791 d,
stk. 1, 2. pkt. – kunne opretholdes efter de gældende regler.
Til nr. 15
Under hensyntagen til lovforslagets formål og kontekst
bør en udvidelse af anvendelsesområdet for udvisning af ud-
lændinge, der idømmes en ubetinget frihedsstraf, der er fast-
sat efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 81 d,
ligeledes begrænses tidsmæssigt. Det foreslås derfor, at æn-
dringsforslaget bliver omfattet af lovforslagets såkaldte sol-
nedgangsklausul, hvorefter loven automatisk ophæves den
1. marts 2021, medmindre Folketinget forinden beslutter at
forlænge lovens gyldighedsperiode.
Det forudsættes i den forbindelse, at reglerne i ændrings-
forslaget vil finde anvendelse på udvisningsspørgsmål i sag-
er om lovovertrædelser omfattet af den foreslåede § 81 d,
der er begået efter lovens ikrafttræden og forud for dens op-
hævelse, uanset om sagen pådømmes efter den 1. marts
2021.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til §
2, stk. 3.
L 157 - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet 1/4-20
2173471_0011.png
11
8. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. marts 2020 og var til 1.
behandling den 26. marts 2020. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget er ikke forinden fremsættelsen
sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehand-
les, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med
fremsættelsen.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10 bilag på lovfor-
slaget.
Teknisk gennemgang
Justitsministeren og medarbejdere fra Justitsministeriet
har den 26. marts 2020 foretaget en teknisk gennemgang af
lovforslaget over for udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige
henvendelser fra Dommerforeningen, Institut for Menneske-
rettigheder og Transparency International Danmark om lov-
forslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 101 spørgsmål
til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Flemming Møller Mortensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S)
Lars Aslan Rasmussen (S) Kristian Hegaard (RV)
nfmd.
Nils Sjøberg (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V)
fmd.
Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V)
Inger Støjberg (V) Morten Dahlin (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Peter Skaarup (DF)
Pernille Bendixen (DF) Karina Adsbøl (DF) Naser Khader (KF) Mai Mercado (KF) Pernille Vermund (NB)
Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
48
42
16
16
14
13
13
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
5