L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 156 Bilag 1
Offentligt

Advokatrådet

ADVOKATE

SAMFUNDET

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF- 33 96 97 93

DATO: 29. oktober 2019

SAGSNR.: 2019 - 2656

ID NR.: 625301

lovgivningogoekonomiülskmdk + splfcñskmdk

Høring - over forslag til lov 0m ændring af aktieavancebeskatningsloven og

forskellige andre love (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til

erhvervsdrivende fonde)

Ved e-mail af 3. oktober 2019 har anmodet om Advokatrådets bemærkninger til

ovennævnte forslag.

Advokatrådet har ikke bemærkninger til det f emsendte høringsmateriale.

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Holdingmodellen afskaffes reelt

Arbejdsgruppens om succession til erhvervsdrivende fondes eksterne

medlemmer ser med stor bekymring på, at holdingmodellen i høringsudkastet

reelt foreslås afskaffet. Arbejdsgruppen var afskåret fra at drøfte

holdingmodellen, da den ikke var medtaget i kommissoriet.

Holdingmodellen

praksis

anvendt

ved

overdragelse

erhvervsvirksomheder til fonde med et almenvelgørende eller et almennyttigt

formål. Almennyttige formål er formål, der ud fra en almindelig

samfundsopfattelse anses for nyttige. Disse formål fremmer således velfærden

på en bred vifte af områder som f.eks. køb af kostbart hospitalsudstyr, som det

offentlige kun vanskeligt kan finansiere, forskning i sygdomme og anden

samfundsnyttig forskning, studieboliger til studerende, uddannelse, hjem og

støtte til hjemløse og fremme af kunst og kultur.

I 2017 bevilgede de danske erhvervsdrivende fonde ca. 11,5 mia. kr. i

almennyttige uddelinger.

Hertil kommer almennyttige uddelinger for ikke-

erhvervsdrivende fonde.

Mange – og formentlig flertallet – af de erhvervsvirksomheder, som

virksomhedsejeren ønsker, skal fortsætte i fondseje, ligger i dag i en

holdingstruktur. Ved at afskaffe holdingmodellen vil man derfor modvirke

fremtidige overdragelser til almennyttige og almenvelgørende fonde i en grad,

som på ingen måde kan opvejes af den af arbejdsgruppen foreslåede model.

Arbejdsgruppens model tilgodeser således udelukkende overdragelse af

personligt ejede erhvervsvirksomheder til fonde, mens holdingmodellen gør det

muligt, at selskabsejede virksomheder kan overdrages til almennyttige og

almenvelgørende fonde. Vi bemærker, at holdingmodellen har eksisteret i over

30 år, og har, så vidt vi er orienterede, ikke givet anledning til problemer eller

lignende men derimod understøttet at der i denne periode løbende er overdraget

erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde.

De eksterne medlemmer skal derfor understrege, at arbejdsgruppens model

alene er udarbejdet som et supplement til holdingmodellen, idet

arbejdsgruppens model på ingen måde kan erstatte holdingmodellen.

Lovudkastet, der er sendt i høring, er derfor samlet set udtryk for en væsentlig

forringelse af muligheden for at overdrage erhvervsvirksomheder til fonde,

hvilket er i direkte strid med de politiske ambitioner i blandt andet Vækstplan.dk

om at forbedre vilkårene for at overdrage virksomheder til erhvervsdrivende

fonde. Det er derfor arbejdsgruppens klare vurdering, at såfremt lovforslaget

vedtages i uændret form, vil resultatet være færre – og ikke flere – overdragelser

af erhvervsvirksomheder til fonde.

https://fondenesvidenscenter.dk/wp-content/uploads/2019/06/Fondenes-bevillinger-2017_FINAL.pdf

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Vi skal her fremhæve, at holdingmodellen kun kan anvendes, når fonden

hovedsageligt har et almenvelgørende eller almennyttigt formål. Hvis

hovedaktionæren overdrager sin virksomhed til en erhvervsdrivende fond med

et andet formål, beskattes han/hun efter de gældende regler af maskeret

udbytte.

Holdingmodellen indebærer, at der ikke skal svares nogen skat på tidspunktet

for overdragelsen af aktierne i datterselskabet. Værdien af de af fonden

modtagne aktier tilføjes fondens grundkapital. Ved senere nedsættelser af

grundkapitalen til brug for uddelinger udløses en indkomstskat i fonden med 22

pct.

Høringsudkastet indebærer, at der indføres en lang række restriktioner og

øvrige begrænsninger for holdingmodellens anvendelse, som i praksis

indebærer at den ikke længere vil blive anvendt. Høringsudkastet indfører

endvidere en yderligere skat (såkaldt stifterskat) på den almennyttige fond

bestående af den latente avanceskat på 22 pct. hvilende på de aktier, som den

almennyttige fond har modtaget.

Det er således de eksterne medlemmer af arbejdsgruppens konklusion, at det

eksisterende høringsudkast udgør en alvorlig stramning af de eksisterende

vilkår for, at en hovedaktionær kan forære sit livsværk til en almennyttig eller

almenvelgørende fond og er i modstrid med selve formålet med nedsættelsen

af arbejdsgruppen som udtrykt i Vækstplan DK fra 2013. Vi anbefaler derfor at

forslaget som reelt betyder en afskaffelse af holdingmodellen tages ud i det

endelige lovforslag, således at der skabes de bedst mulige betingelser for at

erhvervsvirksomheder kan overdrages til erhvervsdrivende fonde og derved

drives videre under en stabil og langsigtet ejer til gavn for danske

arbejdspladser, og virksomhedens overskud kan komme almenvellet til gavn.

31. oktober 2019

De eksterne medlemmer af arbejdsgruppen om succession til erhvervsdrivende fonde:

Bestyrelsesformand Flemming Besenbacher, Carlsbergfondet

Professor Steen Thomsen, CBS

Professor Rasmus Kristian Feldthusen, Københavns Universitet

Administrerende direktør Knud T. Martens, DFF-Fonden

Advokat Hanne Søgaard Hansen, Plesner

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Lovgivning og økonomi ([email protected])

Sine Plesner-Hansen ([email protected])

Lisbeth Grænge Hansen ([email protected])

vedr. J.nr 2018 - 4003

29-10-2019 16:09:43

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

att. Plesner-Hansen

Ved.:

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Beskatning ved overdragelse af

erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde)

Dansk Aktionærforening kvitterer for modtagelsen af ovennævnte lovforslag i høring - vi har ingen bemærkninger til forslaget.

Venlig hilsen

Lisbeth Grænge Hansen

Politisk konsulent

Dansk Aktionærforening

Amagertorv 9, 3. sal | DK-1160 København K

Tlf.:

(+45) 45 82 15 91

| Direkte:

(+45)

30161097

shareholders.dk

investordagen.dk

investorskolen.dk

investorsparring.dk

facebook.com/investering

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Sine Plesner-Hansen ([email protected]), Lovgivning og økonomi ([email protected])

Maria Bjørklund ([email protected])

Bo Sandberg ([email protected])

SV: Høring over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Beskatning ved

overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde)

Sendt:

10-10-2019 17:41:24

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Til SKM!

Dansk Byggeri takker for høringsmuligheden, men har ingen kommentarer til denne høring

Venlig hilsen

Bo Sandberg

Cheføkonom

Analyseafdelingen

Tlf. direkte: 72 16 01 42 · Mobil: 28 50 38 19

Vi samler byggeri, anlæg og industri

Nørre Voldgade 106 · 1358 København K

www.danskbyggeri.dk

Abonner på nyheder

-----Oprindelig meddelelse-----

Fra: Sine Plesner-Hansen <[email protected]>

Sendt: 3. oktober 2019 16:49

Til: [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Retssikkerhed <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; infoDB <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Skatteankestyrelsen

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Skatteankestyrelsen <[email protected]>; [email protected]; Jesper Kiholm Andersen <[email protected]>

Emne: Høring over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Beskatning ved overdragelse af

erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde)

Til høringsparterne

Hermed sendes Forslag om lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Beskatning ved overdragelse af

erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde) i høring.

Der er vedhæftet:

Høringsbrev

Høringsliste

Lovforslag

Resumé

Bemærk venligst, at høringsfristen er den 31. oktober 2019.

Med venlig hilsen

Sine Plesner-Hansen

Fuldmægtig

Ejendomme, Boer og Gevinster

Tel.

Mail

+45 72 37 50 49

[email protected]

[cid:[email protected]]<http://www.skm.dk/>

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Mail

Web

[email protected]

www.skm.dk

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Sådan behandler vi persondata<https://www.skm.dk/info/privatlivspolitik/>

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

[email protected]

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Dok.nr. D-2019-060831

Den 31. oktober 2019

Vedr.: Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af

aktieavancebeskatningsloven m.v.

(Beskatning ved overdragelse af

erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde), (j. nr. 2018

–

4003)

Skatteministeriet har den 3. oktober 2019 sendt udkast til forslag til lov om ændring

af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven m.v. (Beskatning ved

overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde), i høring.

Udkastet har været behandlet i bestyrelsen for Danske Advokaters fagudvalg for

selskabsret og i bestyrelsen for Danmarks Skatteadvokater, der fungerer som Danske

Advokaters skattefagudvalg.

Danske Advokater har følgende bemærkninger til lovudkastet:

Generelle bemærkninger

Overordnet ser Danske Advokater det pågældende lovtiltag - med mulighed for

indskud af en nærmere defineret kapitalpost i en erhvervsdrivende fond uden

beskatning af indskyder

–

som et positivt tiltag. Regelsættet er et yderligere værktøj,

der kan bruges ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder.

Med udkastet til lovforslaget foreslås dog afskaffelse af adgangen til skattefrit at

gennemføre en fondsetablering ved, at et holdingselskab afstår aktier i et datterselskab

til fonden (den såkaldte holdning-model). På side 11 i udkastet til lovforslaget anføres

det bl.a., at baggrunden for forslaget er, at den nugældende model bl.a. giver mulighed

for overdragelse til fonde uden for EU/EØS uden iagttagelse af de værnsregler, der er

indbygget i arbejdsgruppens model.

Danske Advokater har forståelse for behovet for at undgå misbrug af ordningen. Det

forekommer imidlertid ikke proportionalt i den sammenhæng at fjerne en i praksis

veludviklet metode til fondsetablering alene på den anførte baggrund.

Danske Advokater skal i den forbindelse påpege, at afskaffelse af adgangen til

anvendelse af holding-modellen ved fondsetablering må forventes at reducere antallet

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

af fondsstiftelser i et omfang, der ikke vil blive modsvaret af fondsstiftelser i henhold

til lovudkastets model

Som lovudkastet foreligger, synes den gode initiation, der er med lovforslaget ift.

ønsket om incitament til flere fondsstiftelser, således at blive væsentligt forringet med

den ændring, der lægges op til.

I forlængelse heraf skal det understreges, at den nuværende holding-model er

velfungerende. Der er efter Danske Advokaters kendskab ikke konstateret nogen form

for misbrug ved anvendelsen af den pågældende model, og ændringen er da heller ikke

anbefalet af arbejdsgruppen bag det øvrige regelsæt. En justering, der målrettes det,

der synes at være det reelle problem, kunne være, at det alene er ved indskud i en fond

udenfor EU/EØS, at modellen ikke kan bruges.

Specielle bemærkninger

Fondens formål

–

udkast til aktiebeskatningslovens § 35 B, stk. 1, nr. 1

Det følger af forslaget til § 35 B, stk. 1, nr. 1, i aktieavancebeskatningsloven, at

"Fondens

formål er at eje og drive den virksomhed, som direkte eller indirekte ejes af det

selskab, hvis aktier overdrages."

Kravet om, at fonden skal

"drive"

den virksomhed, som - direkte eller indirekte - ejes

af det selskab, hvori der overdrages aktier til fonden, fremgår også flere steder i

bemærkningerne, mest udtalt i første afsnit under afsnit 2.2.2 (side 17), hvor det

anføres, at

"Modellen

skal kun kunne anvendes, såfremt fonden faktisk overtager driften af den

erhvervsvirksomhed, der drives af selskabet."

Det anførte krav om, at fonden skal "drive" den af det overtagne selskab ejede

virksomhed harmonerer ikke med adskillelsen af de separate juridiske enheder eller

almindelige corporate governance principper, herunder den beslutningskompetence,

der er tillagt enhedernes selvstændige ledelser, ligesom kravet - taget for pålydende -

kan give anledning til, at fonden kan ifalde ansvar for selskabets forhold.

Da den foreslåede stifterskat endvidere hviler på aktierne i det overdragne selskab,

og således ikke er relateret til selskabets aktiviteter (forudsat, at betingelserne for at

anvende modellen i øvrigt er opfyldte), bør kravet om fondens "drift" af

virksomheden efter Danske Advokaters opfattelse udelades.

En sådan udeladelse vil muliggøre en lettere angivelse af (den relevante del af)

fondens formål, idet formålet vil kunne referere til et selskab, der kan identificeres

ved dets CVR-nr. (og af ordensmæssige årsager eventuelt tillige selskabets navn på

tidspunktet for overdragelsen). Udeladelsen vil samtidig medføre, at fondens

formålsbestemmelse kan tilpasses de reelle forhold, nemlig ejerskabet af aktier i det

overdragne selskab. Udeladelsen vil samtidig kunne lette fondsmyndighedernes

efterfølgende administration af fonden i henhold til erhvervsfondslovens

bestemmelser set i forhold til et fokus på de eventuelt mangefacetterede aktiviteter,

som det overdragne selskab - direkte eller indirekte - måtte eje.

2/7

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Den foreslåede udeladelse vil ikke forhindre, at lovudkastets bestemmelser

vedrørende aktieavancebeskatningslovens § 35 B, stk.1, nr. 2 (pengetankreglen), nr. 3

(kravet om en given ejer- og stemmeandel) eller nr. 4 (kravet om bestemmende

indflydelse) kan opretholdes, såfremt dette skønnes påkrævet.

Det bør samtidig tydeliggøres, at fonden kan have andre formål end ejerskab af aktier

i det overdragne selskab. Dette vil blandt andet være relevant, såfremt der skal ske

overdragelse til en eksisterende erhvervsdrivende fond, hvilket lovudkastet i teorien

giver mulighed for.

Bestemmelsen i § 35 B, stk. 1, nr. 1, i aktieavancebeskatningsloven vil i givet fald

kunne formuleres som følger:

"Fondens

formål skal omfatte at eje aktier i det selskab, hvori der overdrages aktier."

Af hensyn til de fondsretlige regler bør det af bemærkningerne fremgå, at

bestemmelserne ikke er begrænset til "aktier", men også omfatter andre

kapitalandele/værdipapirer, jf. § 1, stk. 2, i aktieavancebeskatningsloven.

Pengetankreglen - udkast til aktieavancebeskatningslovens § 34 B, stk. 1,

nr. 2

I forslag til aktieavancebeskatningslovens § 35 B stk. 1, nr. 2, er der opstillet en

betingelse om, at de pågældende kapitalandele er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3

–

dvs. der ikke er tale om

kapitalandele i et selskab, der har passiv kapitalanbringelse som aktivitet. Som

betingelsen er formuleret, skal dette vurderes på tidspunktet for fondens etablering.

Det betyder, at indtægter og aktiver måles som et gennemsnit over 3 år (hvis

selskabet har eksisteret i 3 år), og aktiverne skal måles på transaktionstidspunktet,

efter aktieavancebeskatningslovens § 34 stk. 1, nr. 3, jf. § 34. stk. 6.

I forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 35 E, stk. 1, lægges der op til, at

betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 35 B, stk. 1 nr. 2, skal være opfyldt i 5 år.

Det er Danske Advokaters opfattelse, at 5 år i denne kontekst er lang tid. Da

vurderingen er objektivt, og man derfor ikke skelner til baggrunden for, at en given

ændring sker, skal Danske Advokater opfordre til, at tidsperioden nedsættes til f.eks.

3 år på linje med holdingreglen i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6.

Efter forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 35 E, stk. 1, 2. pkt., skal den

pågældende beregning ske over det antal år, fonden har ejet kapitalandelene, hvis

ejerskabet er mindre end 3 år. Danske Advokater savner en nærmere begrundelse for

behovet for denne særregel, som efter vores opfattelse er uhensigtsmæssig. Følgende

eksempel kan illustrere:

Et selskab har en årlig indtjeningsprocent fra aktive aktiviteter på 60%, 80% og 40%

set over de sidste 3 år. Når en fond skal etableres, vil den gennemsnitlige procentsats

være 60%, og det forbundne selskab være et aktivt selskab. Da fonden kun har ejet

kapitalandelene i 1 år, skal man ifølge forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 35

E, stk. 1, 2. pkt., kun måle dette på et år

–

det første år som fonden har været ejer af

kapitalandelene. Hvis indtjeningsprocenten er fx 49% fra aktive aktiver i dette første

3/7

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

ejerår, vil selskabet være passiv i overvejende grad, når der kun sker måling på et år.

Skulle man derimod måle over de sædvanlige 3 år, jf. aktieavancebeskatningslovens §

34, stk. 6, skulle de 80%+40%+49% lægges sammen, og der skal heraf beregnes et

gennemsnit, der giver 56,33%. Danske Advokater vurderer ikke, at hensigten med

aktieavancebeskatningslovens § 35 E, stk. 1, 2. pkt., er at skabe en sådan uklarhed, og

vi opfordrer derfor til, at dette punktum fjernes.

Fondens indflydelse over erhvervsvirksomheden

aktieavancebeskatningslovens § 35 B, stk. 1, nr. 4

udkast

til

Forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 35 B stk. 1, nr. 4, har til formål at sikre,

“fonden faktisk får bestemmende indflydelse over erhvervsvirksomheden”,

jf.

bemærkningernes side 18, sidste afsnit. Målingen heraf sker ud fra de aktiver, de

underliggende selskaber ejer. Den pågældende bestemmelse er kompleks og vanskelig

at bruge i praksis. Hertil kommer, at en måling af de underliggende selskabers aktiver

i praksis langt fra altid er ensbetydende med, at der foreligger en faktisk bestemmende

indflydelse. Danske Advokater anbefaler derfor, at man genovervejer reglen.

Hvis reglen fastholdes i udkastet, er der efter Danske Advokater opfattelse behov for,

at lovbemærkningerne udbygges, således at der anvises et svar på følgende praktisk

forekommende spørgsmål:

Der bruges et “aktiv” begreb. Skal disse aktiver afgrænses på samme måde

som aktiver afgrænses i årsregnskabsloven?

Bestemmelsen forudsætter, at aktiverne opgøres værdimæssigt. Skal dette ske

på tidspunktet for fondsetableringen?

Har efterfølgende ændringer i aktiverne

–

i årene efter fondsetablering

–

betydning for, om reglen er opfyldt? I forslag til aktiebeskatningslovens § 35

E, stk. 1, anvendes en 5 års regel for betingelsen i forslag til

aktiebeskatningslovens § 35 B, stk. 1, nr. 2. Der er ikke en tilsvarende regel for

nr. 4

Aktiverne skal værdiansættes, selv om formuleringen af bestemmelsen ikke

angiver hvordan. Skal aktiverne værdiansættes til handelsværdi?

Kan TS-cirk 2000-9 og TS-cirk 2000-10 anvendes som værktøj til denne

værdiansættelse af aktiverne?

Kan de værdiansættelsesregler, der i dag bruges ved pengetank-reglen i

aktiebeskatningslovens § 34 stk. 1, nr. 3, anvendes?

Ikke adgang til fortrinsret

–

udkast til aktieavancebeskatningslovens § 35

B, stk. 1, nr. 8

Det fremgår af forslaget til § 35 B, stk. 1, nr. 8, 1. pkt., i aktieavancebeskatningsloven,

"Medlemmer

af en bestemt familie eller visse familier må ikke være tillagt fortrinsret til uddelinger

fra fonden."

Bestemmelsen er affattet med afsæt i § 28 i erhvervsfondsloven.

Det fremgår af forarbejderne til erhvervsfondsloven, jf. side 69, i lovforslag nr. L 154

til lov om erhvervsdrivende fonde fremsat den 12. marts 2014, at

4/7

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

"Afgørende

for om bestemmelsen finder anvendelse, er, om de pågældende begunstigede

familier har en fortrinsret til ydelser af formuen, eller om familiemedlemmerne alene har adgang

til sammen med andre berettigede at modtage ydelser, således at valget mellem dem og andre

berettigede træffes af bestyrelsen på grundlag af de i vedtægten fastsatte regler. Det er således

vigtigt at slå fast, at bestemmelsen ikke hindrer, at der sker uddelinger til familiemedlemmer på

lige fod med andre, der ligeledes er omfattet af vedtægtens bestemmelser om fondens

resultatanvendelse. Det er alene fortrinsretten, der er omfattet af bestemmelsens begrænsning."

Lovudkastet indeholder i næstsidste afsnit på side 33 følgende udsagn:

"Fonden

vil kunne have uddelingsformål, som f.eks. kan være at uddele til almenvelgørende

eller på anden måde almennyttige formål, men den må som anført ikke have til formål at støtte

medlemmer af en bestemt familie. Dette gælder, uanset om fortrinsretten tillægges ifølge

fondens vedtægt eller gennem fondens faktiske virke."

Et tilsvarende udsagn findes i tredje

afsnit på side 16.

Det citerede kan give indtryk af, at den foreslåede bestemmelse i § 35 B, stk. 1, nr. 8, 1.

pkt., er tiltænkt et videregående anvendelsesområde end ved den tilsvarende

sprogbrug i erhvervsfondslovens § 28. Danske Advokater skal derfor opfordre til, at

dette forhold tydeliggøres.

Forslaget til 2. pkt., i § 35 B, stk. 1, nr. 8, i aktieavancebeskatningsloven er sålydende:

"Medlemmer

af en bestemt familie eller visse familier må heller ikke være tillagt fortrinsret til at

indtage en bestemt stilling eller til på anden måde, herunder i form af arbejdsvederlag, at

oppebære økonomiske ydelser fra fonden eller fra en virksomhed, som fonden ejer."

Ordene

"en virksomhed, som fonden ejer"

kan give anledning til tvivl, herunder om

der er krav om et direkte og fuldt ejerskab af virksomheden. Hertil kommer, at det i

lovudkastets bemærkninger i første afsnit på side 34 er anført, at bestemmelsen

vedrører

"økonomiske ydelser fra en virksomhed, hvorover fonden har en

bestemmende indflydelse",

hvilket svarer til formuleringen i § 28, stk. 2, i

erhvervsfondsloven. Sidstnævnte formulering bør efter Danske Advokaters opfattelse

anvendes i selve lovteksten, og under alle omstændigheder bør der ikke være forskel

på anvendelsesområdet i lovteksten og bemærkningerne.

Eventuelt behov for regulering af grundkapitalen

aktieavancebeskatningslovens § 35 B, stk. 3

–

udkast

til

Det følger af forslaget til § 35 B, stk. 1, nr. 7, i aktieavancebeskatningsloven, at

"Aktiernes

værdi med fradrag af stifterskatten tilfalder fondens grundkapital."

I henhold til forslaget til samme lovs § 35 B, stk. 3, skal told- og skatteforvaltningen

kunne ændre de værdiansættelser, som parterne har lagt til grund ved beregningen af

saldoen for stifterskat ved overdragelsen, hvorefter parterne kan træffe en ny

beslutning om, hvorvidt §§ 35 C - 35 F skal anvendes på overdragelsen.

5/7

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Lovudkastet må forstås således, at såfremt parterne vælger at fastholde anvendelsen

af §§ 35 C - 35 F på overdragelsen, skal den ændrede værdiansættelse anvendes - i

hvert fald for så vidt angår størrelsen af stifterskatten.

Udkastet behandler imidlertid ikke, om en sådan ændret værdiansættelse tillige skal

have konsekvenser for størrelsen af fondens grundkapital. Dette er efter Danske

Advokaters opfattelse uhensigtsmæssigt, ikke mindst da en forhøjelse af en fonds

grundkapital ved indskud af realaktiver så som aktier blandt andet kræver en

vurderingsberetning i henhold til erhvervsfondslovens § 32. Hvis grundkapitalen skal

forhøjes, vil dette da eksempelvis kræve en ny vurderingsberetning, eller skal den af

told- og skatteforvaltningen fastsatte værdiansættelse umiddelbart kunne anvendes

som grundlag for en sådan forhøjelse? Såfremt grundkapitalen skal reduceres, vil dette

skulle ske i henhold til reglerne i erhvervsfondslovens § 81, herunder med

fondsmyndighedens samtykke.

De processuelle regler bør i begge tilfælde adresseres, hvis der skal gennemføres

ændringer af grundkapitalen. Tilsvarende gælder de skatteretlige konsekvenser af en

eventuel nedsættelse af grundkapitalen, idet en sådan nedsættelse medfører

skattepligt i henhold til de i dag gældende regler, jf. tredjesidste afsnit i lovudkastets

side 22.

Skattefritaget dødsbo

–

udkast til aktieavancebeskatningslovens § 35 B,

stk. 4

I forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 35 B, stk. 4, er det fastsat, at lovens § 35

B, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse for dødsboer. Visse dødsboer er

skattefritaget, jf. dødsboskattelovens § 6. Hvis et dødsbo er skattefritaget, vil evt.

avancer på dødsboets aktiver ikke blive beskattet ved en realisation. Danske Advokater

skal

opfordre

til,

det

lovudkastet

eksplicit

angives,

aktieavancebeskatningslovens § 35 B, m. fl. ikke finder anvendelse på et skattefritaget

dødsbo

– eksempelvis ved at angive ”skattepligtige dødsboer” i forslaget til

aktieavancebeskatningsloven § 35 B, stk. 4.

Hvis et skattefritaget dødsbo var omfattet af de foreslåede regler, ville der være tale

om indførsel af beskatning af sådanne dødsboer. I dag vil et sådan skattefritaget

dødsbo kunne indskyde sin formue (kapitalandele) i en fond uden skatte- og

afgiftsmæssige konsekvenser (forudsat at de fondsretlige og boafgiftsmæssige regler

er opfyldt).

Provenumæssige overvejelser - udkast til ligningsloven § 16 A, stk. 2, nr.

6, og § 16 A, stk. 3, nr. 4

Med lovforslagets § 5, nr. 1, foreslås en ændring af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 6.

Herefter vil værdien af en gave ved et selskabs hel eller delvise overdragelse af

kapitalandele, når gaven ydes i kapitalejerens ideelle interesse, blive beskattet som

udbytte. Som lovudkastet er formuleret, er det en betingelse for beskatningen, at der

tilgodeses en ideel interesse hos kapitalejeren. Foreligger der ikke en ideel interesse,

vil der ikke ske beskatning. Bemærkningerne til denne bestemmelse angiver ikke,

hvad der er ideelle interesser, og hvad der derfor er udslagsgivende for beskatningen.

Danske Advokater skal opfordre til, at dette uddybes i bemærkningerne, således at

rækkevidden af bestemmelsen fremgår tydeligere, ligesom den nærmere begrundelse

6/7

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

for reglerne bør fremgå, idet dette ikke ses at være tilfældet med den foreliggende

tekst i lovudkastet.

Med venlig hilsen

Jeanie Sølager Bigler

Retschef

[email protected]

7/7

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Att.: Sine Plesner-Hansen

Nikolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

28. oktober 2019

Overdragelse af virksomheder til en erhvervsdrivende fond

Dansk Erhverv har den 3. oktober 2019 modtaget et forslag til lov om ændring af aktieavancebe-

skatningsloven og forskellige andre love (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til

erhvervsdrivende fonde) i høring.

Generelle bemærkninger

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget foreslås indført for at styrke virksom-

hedsejeres muligheder for at gennemføre et smidigt generationsskifte af deres virksomhed såle-

des, at overdragelse til fonde kan være et attraktivt alternativ til andre modeller for generations-

skifte af virksomheder. Derigennem skabes også incitament til flere fondsstiftelser. Det fremgår

ligeledes af lovforslaget, at den foreslåede beskatningsmodel giver mulighed for et smidigt gene-

rationsskifte uden risiko for en udnyttelse af reglerne. Dette skyldes, at anvendelsen af reglerne

forudsætter opfyldelse af en række betingelser, der bl.a. skal sikre, at der ikke efterfølgende sker

begunstigelser af stifterens familie, og at den modtagende fond er underlagt regler, der afskærer

stifteren fra at råde over fondens midler.

Dansk Erhverv er meget positiv overfor muligheden for at kunne overdrage virksomheder til en

fond, som et fuldgyldigt alternativ til andre former for virksomhedsoverdragelser som eksempel-

vis generationsskifte, salg til andre virksomheder og fonde m.m.

Desværre er det Dansk Erhvervs holdning, at det foreliggende lovforslag hverken gør det mere

smidigt eller attraktivt at stifte nye fonde. Tværtimod er det Dansk Erhvervs opfattelse, at lov-

forslaget samlet set kan medføre, at der fremadrettet bliver stiftet færre erhvervsdrivende fonde,

hvilket strider direkte mod formålet med lovforslaget.

Dansk Erhverv mener på den baggrund, at hvis man ønsker at opfylde lovforslagets formål, og

hvad det politiske flertal bag ved ønsker nemlig at gøre det attraktivt at stifte erhvervsdrivende

fonde, så bør man ændre lovforslaget på en lang række områder.

[email protected]

JAR

Side 1/3

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Specielle bemærkninger

Holdingmodellen

I dag er der mulighed for at overdrage virksomheder, der er ejet via et holdingselskab, til en er-

hvervsdrivende fond. Dette kan ske skattefrit for aktionæren. Med lovforslaget foreslås det imid-

lertid, at overdragelse skal betragtes som maskeret udbytte, og at der derfor skal ske beskatning af

aktionæren.

Dansk Erhverv har svært ved at forstå, hvorfor man reelt set ønsker at lukke ned for holdingmo-

dellen og dermed gøre det mindre attraktivt at overdrage virksomheder til fonde.

Holdingmodellen var ikke med i Kommissoriet for den arbejdsgruppe, der skulle se på ny fonds-

beskatningsmodel, og Dansk Erhverv mener derfor ikke at man kan læse arbejdsgruppens rap-

port, som et ønske om at afskaffe holdingmodellen. Når man læser arbejdsgruppens anbefalinger,

så virker det snarere som om, at deres forslag skal ses som et supplement til holdingmodellen.

Værnsregel, der skal sikre mindst 25 pct. ejerskab

Man har med lovforslaget ønsket, at den erhvervsdrivende fond har mindst 25 pct. ejerskab og

dermed bestemmende indflydelse i virksomheden. Fondsarbejdsgruppen foreslog en værnsregel,

som skulle sikre, at ejerskabs-/indflydelsesreglen ikke skulle kunne omgås.

Den af arbejdsgruppen foreslåede værnsregel er imidlertid i lovforslaget blevet skærpet væsentligt

på flere punkter, hvilket vil besværliggøre virksomhedsoverdragelse til fonde væsentligt.

For det første skal ejerskabskravet nu opfyldes for hvert eneste selskab i den gaveoverdragne kon-

cern. Hvis der er selskaber i koncernen, som isoleret set ikke opfylder kravene, så skal de sælges

fra. Dansk Erhverv vil foreslå, at denne værnsregel fjernes, da det vigtige må være ejerskabskravet

i koncernen som helhed. Hvis ejerskabskravet fastholdes for alle selskaber, så vil det formentlig

afholde mange fra at overdrage virksomheder til erhvervsdrivende fonde.

Der er ligeledes indført en femårsregel, der medfører, at selskaber der for fem år siden var ejet af

stifter og familie, men hvor ejerandelen på overdragelsestidspunktet er nedbragt, skal sælges fra.

Det virker uforståeligt, hvorfor det er relevant at se på historiske ejerskaber i forhold til vurderin-

gen af, hvad der kan overdrages. Dette element kan ligeledes medføre, at der er virksomheder, der

vil føle, at det er for besværligt at overdrage til en fond og som derfor vil afholde sig fra det.

Dansk Erhverv mener derfor også, at denne værnsregel bør fjernes.

Side 2/3

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Pengetanksreglen

Man har i det nye fondslovforslag valgt at indsætte en pengetankregel, som man kender det fra

succession af virksomheder. Hvor der kan være en reel begrundelse for at indsætte en værnsregel

som pengetanksreglen i successionsbestemmelserne, så ser den ikke at give nogen mening, når

man taler om overdragelse til en erhvervsdrivende fond.

Ved overdragelse til en erhvervsdrivende fond adskiller man netop den tidligere ejer fra rådighed

over virksomheden, og det er svært at se, hvad formålet er ved at forhindre, at folk frivilligt afgiver

rådighed over deres midler.

Værnsregler er altid komplicerende elementer i skattelovgivningen. De skal derfor ikke bare drys-

ses ud over lovgivningen med løs hånd, men bør målrettes meget specifikke og dokumenterede

problemområder. Da det i den pågældende situation er svært at se, hvad formålet er med den på-

gældende værnsregel, og den samtidig vil medføre besvær, når man ønsker at overdrage virksom-

heden til en erhvervsdrivende fond, så vil Dansk Erhverv anbefale, at man fjerner pengetanksreg-

len i lovforslaget.

Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Jacob Ravn

Skattepolitisk chef

Side 3/3

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendt til: [email protected]

Cc.: [email protected] og [email protected]

18. oktober 2019

J.nr. 2019-11-0291

Dok.nr. 142569

Sagsbehandler

Pernille Ørum Walther

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af

aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Beskatning

ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende

fonde)

Ved brev af 3. oktober 2019 har Skatteministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle be-

mærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Udkastet giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger.

Datatilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

vil blive iagttaget i forbindelse med behandlinger af personoplysninger foranlediget af de på-

tænkte lovændringer.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdelingen til orientering.

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Med venlig hilsen

Pernille Walther

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

31. oktober 2019

JCB

DI-2019-15252

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

[email protected]

Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende

fonde

Den 3. oktober 2019 har Skatteministeriet (j.nr. 2018

–

4003) udbedt sig Dansk Industris

bemærkninger til et lovudkast om beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder

til erhvervsdrivende fonde.

Indledningsvis skal DI kvittere for, at der nu endelig leveres et konkret lovudkast som

kulmination på den proces, som DI selv var med til at starte i 2012 via anbefalingen fra

Erhvervsfondsudvalget om, ”at

der åbnes mulighed for skattemæssig succession ved stif-

telsen af en fond”.

I DI’s øjne

har den relativt udbredte danske praksis med fondsejerskab af virksomheder

været en ubetinget succeshistorie, der har understøttet vækst og velstand i Danmark. Er-

hvervsfondsmodellen har bidraget til, at store erhvervsvirksomheder er forblevet på dan-

ske hænder, og at danske arbejdspladser er blevet skabt og fastholdt med deraf afledte

positive effekter for bl.a. de løbende skatteindtægter og uddelinger til almennyttige sam-

fundsformål. Netop derfor er det afgørende, at få

genetableret ’fødekæden’, så det ikke

længere er kortsigtede skatteregler, der står i vejen for, at flere virksomheder kommer på

fondseje.

DI er overordnet positiv, men har vigtige forbedringsforslag, over for den model, der er

skitseret i rapporten fra ’Arbejdsgruppen

om succession til erhvervsdrivende fonde’,

som et politisk flertal bestående af S, R, V, K og LA i december 2018 blev enige om at

gennemføre.

Det foreliggende udkast til udmøntning af arbejdsgruppens forslag retter desværre ikke

op på de udfordringer, der er i arbejdsgruppens forslag, men tilfører derimod nye proble-

mer.

Konsekvensen er, at den konkrete model, der foreslås med nærværende lovudkast, kun i

meget begrænset omfang (hvis overhovedet) vil føre til, at der fremover overdrages flere

erhvervsvirksomheder til fonde end tilfældet er i dag.

*SAG*

*SAGDI-2019-15252*

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Særligt problematisk vil det være, hvis der samtidig lukkes

for brugen af den såkaldte ”hol-

dingmodel”, der –

under visse betingelser

–

i dag kan anvendes til vederlagsfri overdra-

gelse af aktier i et selskab, der driver aktiv erhvervsvirksomhed, til en almennyttig eller

almenvelgørende fond, når driftsselskabet ejes via et holdingselskab.

DI skal derfor advare mod, at holdingmodellen afskaffes som foreslået. Sker det, vil mu-

lighederne for at overdrage en virksomhed til en fond samlet set blive forringet. Det bør i

den forbindelse understreges, at det er DI’s opfattelse, at anbefalingen fra arbejdsgruppen

var baseret på, at holdingmodellen blev bevaret, og at den anbefalede model

–

som nær-

værende lovudkast er baseret på

–

alene var et supplement til holdingmodellen, ikke en

erstatning for den.

I første del af nærværende høringssvar vil DI således pege på de justeringer af den fore-

slåede model (for overdragelse af bestemmende andele af en erhvervsvirksomhed til en

erhvervsdrivende fond),

som efter DI’s opfattelse

er nødvendige for at opfylde målet om

igen at gøre det attraktivt at overdrage erhvervsvirksomheder til fondseje.

Disse foreslåede justeringer går i det væsentligste ud på at sikre, at værnsreglerne ikke

hindrer overdragelsen af en lang række forskellige typer af erhvervsvirksomheder til en

erhvervsdrivende fond, som der ikke er nogen væsentlig grund til hverken skatteretligt,

fondsretligt eller EU-retligt.

De nødvendige justeringer kan i overskriftsform opsummeres:

•

Sænk kravet til den nødvendige ejer- og stemmeandel i selskabet, men så der fortsat

kræves bestemmende indflydelse

•

Præciser at kravet om bestemmende indflydelse gælder det selskab, hvori fonden får

overdraget kapitalandele

–

og at det er tilstrækkeligt for modellens anvendelse, at fon-

dens formål vedrører dette selskabs erhvervsvirksomhed.

•

Fjern eller lemp pengetanksreglen, så den er tilpasset behovet ift. erhvervsfonde, men

hvor der stadig er en test af, at det overdragne selskab er en reel erhvervsvirksomhed

•

Fjern det overflødige, uklare og indviklede krav om, at fonden skal have en bestem-

mende indflydelse over mindst 50 pct. af de overdragne erhvervsaktiver, med tilhø-

rende undtagelser - og undtagelser til undtagelser

Derudover peger DI på behovet for øget retssikkerhed og forudsigelighed omkring bereg-

ningsgrundlaget for ’stifterskatten’, samt mindre justeringer i forhold til hvilke dispositi-

oner, der udløser afdrag på denne stifterskat.

I sidste del af høringssvaret vil DI argumentere for behovet for en supplerende model, der

kan anvendes ved overdragelsen af mindre (ikke-bestemmende) ejerandele i erhvervs-

virksomheder med succession til fonde. En sådan model kan

efter DI’s opfattelse

bidrage

til at få udbredt fondsejerskabet til danske virksomheder i overensstemmelse med den

politiske målsætning. Heller ikke i forhold til dette forslag, er der overbevisende skatte-

retlige, fondsretlige eller EU-retlige argumenter, der taler imod.

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Forslag til justeringer af den præsenterede model for overdragelse af

bestemmende andel af en virksomhed til en erhvervsdrivende fond

DI anbefaler Folketingets partier at justere på den præsenterede model, således at den

bliver anvendelig i flere tilfælde og mere attraktivt. Konkret foreslås følgende justeringer:

Sænk kravet til nødvendige ejer- og stemmeandel i selskabet (og giv mulighed for

individuel godkendelse)

Ifølge forslaget til § 35 B, stk. 1, nr. 3, i aktieavancebeskatningsloven kan modellen alene

finde anvendelse, såfremt fonden umiddelbart efter overdragelsen råder over mindst 25

pct. af kapitalen i det overdragne selskab og mindst 50 pct. af stemmerne (og modtager

udbytte i mindst samme forhold som ejerandelen). Dette krav hænger blandt andet sam-

men med det politiske ønske om at reservere modellen til de tilfælde, hvor overdragelsen

sker til fonde beliggende i et EU- eller EØS-land. Dette fordrer, at fonden efter overdra-

gelsen har en ”bestemmende indflydelse” i

det overdragede selskab.

DI mener, at det foreslåede krav til kapital- og stemmeandel i selskabet er unødvendigt

rigidt og ikke i tilstrækkelig grad afspejler den mere fleksible definition

af ”bestemmende

indflydelse”, som

findes i lov om erhvervsdrivende fonde.

Sikringen af, at fonden har den tilstrækkelige bestemmende indflydelse over selskabet,

bør følge den eksisterende fondsretlige praksis efter erhvervsfondsloven, hvor der tages

konkret hensyn til kapital- og stemmeandele, vedtægtsbindinger i fond og virksomhed,

aktionæroverenskomster m.v. I tvivlstilfælde kunne en udtalelse fra fondsmyndigheden

derfor indhentes, før der træffes afgørelse.

F.eks. kan fonden have en bestemmende indflydelse i selskabet ved at have ret til at ud-

pege og afsætte flertallet af medlemmerne i selskabets øverste ledelsesorgan. En sådan ret

kan fonden opnå og bevare ved en kombination af vedtægtsbestemmelser, aktionærover-

enskomster og en kapital- eller stemmeandel på kun 33,4 pct. (og i princippet mindre via

vedtægtsbestemmelser i selskabet, som kun kan ændres med særlig majoritet).

DI skal derfor opfordre til, at de formelle krav justeres, således at det bliver

muligt at anvende modellen ved overdragelser af mindre ejerandele, så

længe det kan godtgøres, at fonden på anden måde er sikret bestemmende

indflydelse i selskabet. Om nødvendigt foreslår DI, at det sidste kan ske efter

vurdering af fondsmyndigheden.

2. Præcisér at kravet om bestemmende indflydelse gælder det selskab, hvori fonden

får overdraget kapitalandele

–

og at det er tilstrækkeligt for modellens anvendelse,

at fondens formål vedrører dette selskabs erhvervsvirksomhed

Det følger af forslaget til § 35 B, stk. 1, nr. 1, i aktieavancebeskatningsloven, at en af betin-

gelserne for modellens anvendelse er, at

”Fondens

formål er at eje og drive den virksom-

hed, som direkte eller indirekte ejes af det selskab, hvis aktier overdrages”. Bestemmelsen

og de tilhørende lovbemærkninger er i bedste fald uklare, og i værste fald unødvendigt

restriktive, på flere punkter.

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

For det første

–

og vigtigst - er det uklart, hvilken virksomhed, det er, der skal være fon-

dens formål at eje og drive. Hvor langt ned i koncernen skal formålsbindingen række?

Det er vigtigt, at få præciseret

–

i det mindst i lovbemærkningerne

–

at det er tilstrækkeligt

for modellens anvendelse, at fonden har til formål at eje og drive det selskab, hvori der

overdrages ejerandele, og at det alene er dette selskab, som eventuelt skal bestå en test

for, om der er tale om en reel erhvervsvirksomhed. Som nærmere beskrevet under pkt. 3

nedenfor kan denne test bestå af en tillempet pengetanksregel.

Hvis en overdrageren ønsker, at fondens formål også skal omfatte en bestemt navngivet

dattervirksomhed til det selskab, hvori fonden modtager bestemmende kapitalandele

(f.eks. et specifikt driftsselskab længere nede i koncernen), bør dette naturligvis være mu-

ligt. Det kunne nogle potentielle fondsstiftere formentlig ønske sig, men der ses ingen sag-

lig grund til at gøre det til en forudsætning for modellens anvendelse, så længe det over-

dragne selskab i sig selv består en eventuel test for at være en reel erhvervsvirksomhed

–

og dermed indgår blandt de virksomheder, det kunne være ønskeligt at få flere af i fond-

seje.

Det bør overvejes, om der ikke kan findes en mere hensigtsmæssig formulering end

”drive” i lovteksten.

Alternativt bør det i lovbemærkningerne præciseres, hvordan formu-

leringen om, at fonden skal

”drive”

virksomheden eller selskabet, skal forstås. En bogsta-

velig forståelse ville ikke være i overensstemmelse med, at der er tale om separate juridi-

ske enheder, herunder den beslutningskompetence, der er tillagt enhedernes selvstændige

besluttende organer, ligesom en bogstavelig forståelse ultimativt vil kunne føre til, at fon-

dens ledelse ifalder ansvar for selskabets forhold. Det vigtige må være en formålsbinding

om, at fonden til stadighed skal bevare den bestemmende indflydelse i selskabet og ar-

bejde for den bedst mulige drift af den til enhver tid værende erhvervsvirksomhed i sel-

skabet.

Endelig bør

”aktier”

ændres

til ”kapitalandele”, således at det pågældende selskab ikke

nødvendigvis behøver være et aktieselskab men også kan være et anpartsselskab.

DI foreslår på denne baggrund, at det præciseres i § 35 B, stk. 1, nr. 1, eller i

lovbemærkningerne hertil, at det er tilstrækkeligt for modellens anven-

delse, at fondens formål vedrører det selskab, hvori fonden får overdraget

kapitalandele.

Dette vil samtidig muliggøre en let angivelse af fondens erhvervsmæssige formål, som vil

kunne identificere selskabet ved dets navn og CVR-nr. og tilpasses de reelle forhold, nem-

lig ejerskabet af kapitalandele i det overdragne selskab. Det vil også gøre fondsmyndighe-

dernes efterfølgende administration lettere

–

modsat hvis fondsmyndighederne skal for-

holde sig til evt. mange forskellige aktivitetsområder, som det overdragne selskab direkte

eller indirekte måtte eje.

3. Fjern eller lemp pengetanksregel, så den er tilpasset behovet ift. erhvervsfonde,

men hvor der stadig er en (proportional) test af, at det overdragne selskab er en

reel erhvervsvirksomhed

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DI finder ikke, at det i tilstrækkelig grad er redegjort for, hvad det er for et værnshensyn,

der søges adresseret med kravet om, at den succederede erhvervsvirksomhed skal opfylde

kravene i den såkaldte pengetankregel. Ved almindeligt generationsskifte i familien tjener

pengetankreglen til at sikre, at egentlige likvider ikke maskeres som erhvervsvirksomhed

og på den måde generationsskiftes med de fordele (skattemæssig succession), som lovgi-

ver alene har tiltænkt egentlig erhvervsvirksomhed.

Den tilsvarende risiko for misbrug kan DI ikke genfinde ved virksomhedsoverdragelse til

en fond, der

–

ud over varetagelsen af ejerskabet af virksomheden

–

alene kan have al-

menvelgørende formål. Vælger en virksomhedsejer at overdrage en virksomhed, der er

mere velkonsolideret end

’nødvendigt’

(hvordan så end dette måtte defineres), så vil

denne ekstra kapital tilfalde fondens grundkapital og blive beskattet, såfremt de overføres

til fondens frie midler. Overdrageren (og dennes familie) vil under alle omstændigheder

have givet uigenkaldeligt afkald på midlerne.

Det har i den offentlige debat været fremhævet, at én af udfordringerne ved fondsejede

virksomheder netop er vanskeligheden ved at kunne tiltrække risikovillig kapital grundet

de lovgivningsmæssige og vedtægtsmæssige bindinger i forhold til den udvanding af ejer-

skabet og kontrollen, der medfølger. Det synes i lyset heraf direkte kontraintuitivt, at op-

stille værnsregler, der forhindrer overdragelsen af velkonsoliderede virksomheder til

fondseje.

På denne baggrund anbefaler DI, at kravet om, at virksomheden skal leve

op til pengetankreglen, bortfalder.

Alternativt anbefaler DI, at kravet i langt højere grad tilpasses det reelle

behov i relation til erhvervsfonde, ved at hæve grænsen fra 50 pct. til 90 pct.

samt ved at pengetankreglen alene skal overholdes ved selve overdragelsen,

således at der hverken ses på gennemsnittet over de seneste tre år forud for

overdragelsen, eller på om pengetankreglen overholdes de første fem år ef-

ter overdragelsen.

Ifølge lovbemærkningerne er der et ønske om, at selskabet, hvori fonden får den bestem-

mende indflydelse, skal have en

reel

erhvervsvirksomhed. Som beskrevet ovenfor er der

ikke en oplagt skatteretlig begrundelse herfor, når overdragelsen af selskabet sker til en

fond, hvor pengene ikke kan gå tilbage til stifteren eller dennes nærmeste.

Tilsvarende er det svært at forestille sig, hvorfor en ejer af et selskab, der alene driver

passiv investering, overhovedet skulle have interesse i at overdrage ’virksomheden’ til en

fond.

DI er klar over, at det næppe er denne type ’virksomhed’, politikerne har (haft) for

øje med forslaget, men DI har på den anden side svært ved at se, hvad der vil være uønsket,

såfremt det skete. Hvis der et udbredt politisk ønske om, at sådanne virksomheder hellere

skal være personligt ejede, er DI ikke bekendt med det.

Såfremt der politisk ønskes en test for

’reel erhvervsvirksomhed’

bør denne derfor ikke

sættes højt, idet det kan have store konsekvenser for adgangen til modellen, og potentielt

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

kan begrænse sunde virksomheder og virksomheder med vækstpotentiale i at vælge mo-

dellen, uden at det er begrundet i en egentlig misbrugsrisiko.

Den foreslåede pengetanksregel sætter en alt for høj barre. Adgang til modellen elimineres

således for virksomheder, som har bestemte indtægter eller handelsværdier, der stammer

fra aktiviteter, der skatteretligt anses for at være pengetanke, hvis disse overstiger 50 pct.

Til sammenligning er de eksisterende betingelser i erhvervsfondsloven, for hvornår en

fond betragtes som en erhvervsdrivende fond, at de erhvervsmæssige aktiver i fonden (sel-

skabet) blot skal udgøre over 10 pct. af fondens samlede aktiver.

En tillempet pengetanksregel, der tager højde for den specifikke situation, der er genstand

for dette lovforslag, og som samtidig sætter en vis barre for, om der er tale om

’reel’

er-

hvervsvirksomhed, og som sammentænkes med de eksisterende fondsretlige regler, ville

derfor være at øge indtægts- og handelsværdigrænserne i aktieavancebeskatningslovens §

34, stk. 6, for, hvornår pengetanksreglen finder anvendelse fra mindst 50 pct. til mindst

90 pct. Dette vil betyde, at hvis mindst 10 pct. (af indtægt/værdi) stammer fra anden er-

hvervsvirksomhed, udgør pengetanksreglen ikke længere en begrænsning for adgang til

modellen.

Uanset, om grænserne i pengetanksreglen justeres, bør det være uden betydning, hvorvidt

virksomheden forud for overdragelsen har opfyldt pengetanksreglen eller ej. Selv hvis

virksomheden først umiddelbart før overdragelsen bliver omstruktureret, så den del, der

efterfølgende overdrages til en fond, opfylder pengetankreglen, bør dette ikke diskvalifi-

cere virksomheden fra at kunne overdrages med succession efter de i lovudkastet be-

skrevne regler.

DI kan i hvert fald på ingen måde se, hvad det er for et muligt ’misbrug’ dette krav skal

adressere. I langt de fleste tilfælde vil det sandsynligvis være uproblematisk at sikre over-

holdelsen af dette krav

–

især hvis overdragelsen sker i levende live. Men det er ikke utæn-

keligt, at kravet i enkelte tilfælde kan vise sig at stå i vejen for en succesfuld overdragelse,

f.eks. som følge af virksomhedsejerens pludselige død. Her bør det være muligt

–

såfremt

pengetankreglen ikke helt fjernes

–

at der fra ejers side er givet testamentariske instruk-

tioner til, hvordan virksomheden omstruktureres, således at den del, der overdrages, op-

fylder kravene i pengetankreglen. Et krav om at reglen tillige skal være opfyldt som et

gennemsnit over de seneste tre år, vil umuliggøre dette.

Tilsvarende finder DI ingen begrundelse for at kræve, at virksomheden de efterfølgende

fem år efter overdragelsen fortsætter med at overholde pengetankreglen. Overdrageren

har på dette tidspunkt givet uigenkaldeligt afkald på virksomheden, og varetagelsen af

fondens ejerskab er herefter underlagt de almindelige fondsregler. Et krav om at skulle

overholde pengetankreglen de første fem år efter fonden har overtaget virksomheden kan

i nogle tilfælde forhindre fonden i at varetage virksomhedens interesse. Igen er sandsyn-

ligheden herfor lille

–

de fleste fonde vil sikkert ikke have vanskelligt ved at overholde

pengetankreglen de første fem år. Men det er ikke utænkeligt, at fonden i nogle tilfælde

vil finde, at den optimale disposition indebærer, at pengetankreglen brydes, f.eks. ved et

frasalg af et datterselskab, hvorefter midlerne herfra bevares i virksomheden til fremtidige

strategiske opkøb. Lovudkastets krav vil imidlertid stå i vejen herfor.

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Endelig anbefaler DI, at reglen under alle omstændigheder justeres, såle-

des, at en virksomhed, der i overvejende grad består af udlejning af fast

ejendom, kan overdrages til en fond med succession.

DI finder ingen begrundelse for, at det ikke skulle være muligt at benytte modellen til at

overdrage en virksomhed beskæftiget med udlejning af fast ejendom til en fond. DI mener

heller ikke, at der på noget tidspunkt har været udtalt politisk modvilje mod, at fonde med

et (supplerende) almenvelgørende formål får en større rolle på det danske boligmarkedet.

4. Fjern det overflødige, uklare og indviklede krav om, at fonden skal have en bestem-

mende indflydelse over mindst 50 pct. af de overdragne erhvervsaktiver, med til-

hørende undtagelser og undtagelser til undtagelser

I lovudkastet indgår en yderligere værnsregel, der efter det beskrevne skal sikre, at fonden

”faktisk får

bestemmende indflydelse

over erhvervsvirksomheden”. Værnsreglen

skal

samtidig tage hensyn til ”at det ikke kan udelukkes, at der kan være situationer, hvor be-

tingelserne om bestemmende indflydelse ikke kan opfyldes, men hvor der alligevel sker

overdragelse til fonden af en samlet

reel, aktiv erhvervsvirksomhed”.

Resultatet er en

værnsregel, der både er uklar og meget indviklet med indbyggede undtagelser - og undta-

gelser til undtagelser.

Helt grundlæggende savnes dog en begrundelse for denne yderligere værnsregel.

Som beskrevet i pkt. 2 ovenfor bør det være tilstrækkeligt for modellens anvendelse, at

fondens formål og kravet om

bestemmende indflydelse

er rettet mod det selskab, som fon-

den får overdraget kapitalandele i. Dette er herefter reguleret af værnsreglen i § 35 B, stk.

1, nr. 1 og 3, i aktieavancebeskatningsloven.

Dernæst som nærmere beskrevet i pkt. 3 er der i denne situation ingen grund til at sætte

barren for højt, når det gælder testen af

’reel’ erhvervsvirksomhed

i selskabet. Dette vil

herefter være reguleret af (den forhåbentlig som foreslået tillempede) værnsregel i § 35,

stk. 1, nr. 2.

En yderligere værnsregel, der har samme formål som de andre værnsregler tilsammen,

savner mening.

Som tidligere anført er kravet til fondens ejer- og stemmeandel politisk blevet begrundet

med hensynet til EU-retten, hvor det er en betingelse for at kræve, at fonden er beliggende

i et EU-/EØS-land,

at fonden opnår ’bestemmende indflydelse’ over det overdragne sel-

skab. Som anført i lovbemærkningerne vil denne betingelse være opfyldt, også selv om

den primære erhvervsvirksomhed foregår i et eller flere datterselskaber (under det over-

dragne selskab), som selskabet

–

og dermed fonden

–

ikke har den bestemmende indfly-

delse over. Der er således ikke noget EU-retligt krav, der begrunder, at det skal være en

forudsætning for modellens anvendelse, at selskabet også har bestemmende indflydelse i

datterselskaber.

Der er som tidligere nævnt heller ingen væsentlig misbrugsrisici, der kan begrunde dette.

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Som nærmere beskrevet under pkt. 2 ovenfor bør fondsstifteren selv kunne vælge, om et

datterselskab evt. også skal nævnes i formålet. I givet fald vil datterselskabet være direkte

omfattet af formålsbindingen og dermed som udgangspunkt også et fondsretligt krav om

bevarelse af den bestemmende indflydelse i dette selskab. Man kunne dog også forestille

sig at formålet omfatter et underliggende selskab, som fonden ikke har bestemmende

–

men dog en væsentlig

–

indflydelse over.

Uanset om formålet alene omtaler selskabet, som fonden får overdraget kapitalandele i,

eller også inkluderer et underliggende selskab, og uanset om fondens andel af eventuelt

underliggende selskaber udgør en bestemmende indflydelse eller ej, vil fonden fondsret-

ligt være forpligtet til at forvalte ejerskabet af de underliggende aktiver bedst muligt ud

fra den (eller de) i vedtægterne identificerede selskabers (virksomheders) bedste for øje.

Det samme gælder eventuelle øvrige aktiver, som måtte være overdraget direkte til fonden

eller et eventuelt mellemliggende holdingselskab sammen med kapitalandelene i selska-

bet. Dette gælder uanset, om overdrageren eller dennes familie stadig måtte være medejer

af de pågældende virksomheder

–

inklusive i de tilfælde, hvor overdrageren eller denne

familie har den bestemmende indflydelse i disse virksomheder.

Et krav om bestemmende indflydelse over øvrige aktiver vil således gå længere, end hvad

der i kraft af de fondsretlige regler er nødvendigt for at sikre fondens fortsatte bestem-

mende indflydelse over den i formålet identificerede erhvervsvirksomhed

–

og gå længere

end hvad der er nødvendigt for at sikre mod misbrug af fondens interesse.

Som anført i lovbemærkningerne

”følger det af erhvervsfondslovens § 61, at fondsbesty-

relsen kun med fondsmyndighedens samtykke må foretage eller medvirke til ekstraordi-

nære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes, eller at

fonden ikke fortsat vil kunne eksistere.” Dette udgør sammen med de restriktive regler for

ændring af fondes formål og andre fondsretlige regler et særdeles stærkt værn mod efter-

følgende utilsigtet udnyttelse af reglerne.

Folketingets partier opfordres til at vurdere, om det vil give mening, hvis resultatet af mo-

dellens udformning bliver, at overdragelse af kapitalandelene i et selskab, der ejer 51 % af

stemmerne i en mindre virksomhed, der driver en museumscafé, får adgang til modellen,

mens overdragelse af kapitalandelene i et selskab, der ejer 50 % af stemmerne i en Novo

Nordisk-lignende virksomhed, ikke findes egnet til få adgang til modellen. Potentialet i

forhold til at sikre vækst og fastholdelse af danske arbejdspladser siger vist sig selv.

DI ser derfor ingen begrundelse for at kræve, at fonden direkte eller indirekte skal have

bestemmende indflydelse over yderligere selskaber, som overdrages, herunder eventuelle

selskaber som delvis ejes af den virksomhed, som det er fondens formål at eje og drive.

På denne baggrund anbefaler DI, at det uklare og indviklede krav om, at

fonden skal have en bestemmende indflydelse over mindst 50 pct. af de over-

dragne erhvervsaktiver bortfalder (§ 35 B, stk. 1, nr. 4).

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det er DI’s forståelse, at

ovenstående anbefalinger også vil imødekomme den mindretals-

udtalelse om dette emne, som fremgår af rapporten fra Arbejdsgruppen om succession til

erhvervsdrivende fonde.

5. Indfør retskrav på skematisk værdifastsættelse af virksomheder, der overdrages

med skattemæssig succession til fonde (eller næste generation)

Det er værd at bemærke, at den aftalte model (modsat, hvad der er almindeligt ved suc-

cession) indebærer, at værdien af virksomheden skal opgøres i forbindelse med overdra-

gelsen til fonden. Dette skal ske for,

at ’stifterskatten’ kan beregnes.

Nye (kommende) er-

hvervsdrivende fonde kommer dermed til at stå med fuldstændig den samme udfordring,

som familieejede virksomheder i forbindelse med et generationsskifte; nemlig at værdien

af virksomheden skal opgøres uafhængigt af et salg. Skatteministeriet har bekræftet, at

værdifastsættelsen vil foregå på samme måde, nemlig med udgangspunkt i de såkaldte

2000-cirkulærer. Disse er dog alene vejledende og kan således tilsidesættes, såfremt skat-

temyndighederne vurderer, at værdien af virksomheden er højere.

Selv om stifterskattens størrelse kan siges at være mindre afgørende end arveafgiften ved

et traditionelt generationsskifte (grundet de bedre betingelser for betalingen af først-

nævnte), vil fonden ikke desto mindre have en klar interesse i en så lav stifterskat som

mulig. Hertil kommer, at værdien af virksomheden også under de nuværende regler har

betydning, idet værdien tilfalder fondens grundkapital. Der er derfor øget risiko for lang-

strakte skattesager, hvor fond og skattemyndigheder ikke kan enes om værdien af den

virksomhed, der overdrages (og skattemyndighederne må afsætte betydelige ressourcer

til dette og den oprindelige værdifastsættelse).

På denne baggrund foreslår DI, at der indføres et retskrav på en skematisk

værdiopgørelse af virksomheder, der overdrages med skattemæssig succes-

sion, f.eks. udformet som et retskrav til at blive værdifastsat efter 2000-cir-

kulærerne.

Retskravet skal gælde, hvad enten der er tale om virksomhedsoverdragelse til en fond, et

traditionelt generationsskifte eller en kombination heraf. Værdifastsættelsen anvendes

herefter til beregningen af den skyldige stifterskat (ved succession til en fond) og/eller bo-

/gaveafgift (ved succession til næste generation).

6. Udbytte anvendt til fondens drift bør ikke udløse afdrag på stifterskat

Det bør bemærkes, at modellen i udgangspunktet indebærer, at der skal betales afdrag på

stifterskatten af den del af udbyttet fra virksomheden, der af fonden anvendes til fondens

almindelige drift (ikke udloddes til almennyttige formål). Dette har, så vidt DI er oriente-

ret, ikke været hensigten.

DI skal derfor anbefale, at modelen justeres, således at et evt. udbytte, der

hentes op i fonden og anvendes til fondens almindelige drift, ikke udløser

tvungent afdrag på stifterskatten.

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Justering af bestemmelserne om pligtmæssigt tilbud i lov om kapitalmarkeder

Det fremgår af § 45 i lov om kapitalmarkeder, at erhvervelse af kontrol med et selskab

udløser pligt til at give et tilsvarende tilbud til alle øvrige aktionærer i selskabet. I § 46,

stk. 1, nr. 2, er det dog præciseret, at dette ikke gælder, hvis de pågældende aktier erhver-

ves ved arv. Umiddelbart vil der således foreligge en sådan tilbudspligt, såfremt der er tale

om aktier overdraget til en erhvervsdrivende fond ved gave (dog kan Finanstilsynet

–

jf. §

46, stk. 2

–

fritage fra forpligtelsen i § 45, hvis særlige forhold gør sig gældende).

DI anbefaler, at § 46 i lov om kapitalmarkeder justeres, således at overdra-

gelser til en erhvervsdrivende fond undtages fra tilbudspligten på linje med

overdragelse ved arv.

II.

Behov for alternativ model for overdragelse af mindre (ikke-bestem-

mende) ejerandele af en virksomhed til en fond

Som anført flere gange kræver overdragelse af erhvervsaktiver til en fond efter de i lovud-

kastet foreslåede regler, at fonden har eller derved opnår den bestemmende indflydelse

over det selskab, som fonden modtager kapitalandele i. DI oplever imidlertid en udtalt

efterspørgsel efter en mulighed for at kunne overdrage mindre ejerandele af en virksom-

hed til en fond med det formål, at fonden a) skal få en dominerende

–

om end ikke be-

stemmende

–

indflydelse i virksomheden; samt b) med tiden muligvis kan opnå den be-

stemmende indflydelse i virksomheden.

Oprettelsen af en sådan fond

–

med en betydelig, men ikke bestemmende indflydelse

–

kan således oplagt være et led i påbegyndelsen af et almindeligt generationsskifte, hvor

ejeren endnu ikke har besluttet, om familien (arvingerne) eller en fond skal ende med at

have den bestemmende indflydelse; men hvor ejeren under alle omstændigheder har et

ønske om, at fonden skal spille en betydningsfuld rolle i virksomheden. Fonden kan såle-

des af stifteren gives en rolle i forhold til at fremme særlige formål, som stifteren ikke kan

vide, om arvingerne (og deres arvinger) i samme grad vil prioritere.

En sådan fond kan samtidig stå parat til at overtage et større ejerskab af virksomheden,

såfremt stifteren

–

eller dennes arvinger

–

ønsker det. Det kan ske ved efterfølgende over-

dragelse fra stifteren eller arvinger, eller det kan ske ved, at fonden med tiden køber sig til

en større andel af virksomheden (f.eks. for at forhindre salg til tredjepart). Med tiden kan

en sådan fond

–

via overdragelse og opkøb

–

ligefrem opnå den bestemmende indflydelse

i virksomheden.

I visse politiske kredse drøftes det for tiden, om der skal gives mulighed for oprettelsen af

såkaldte

’medarbejderfonde’, der via ejerskab i virksomheden skal fremme medarbejder-

nes interesser. Det er

DI’s vurdering, at

nogle virksomhedsejere vil finde det interessant

at oprette en sådan

’medarbejderfond’

i forbindelse med et generationsskifte og tildele den

en del af virksomheden. Dette vil dog næppe være tilfældet, hvis adgang til succession

kræver, at medarbejderfonden får den bestemmende indflydelse over virksomheden.

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Som flere gange anført er det

DI’s forståelse, at lovudkastets krav til størrelsen på den

ejerandel, der skal overdrages for, at modellen finder anvendelse, hænger sammen med

det politiske ønske om at reservere modellen til fonde placeret i et EU- eller EØS-land.

Det er imidlertid

samtidig DI’s forståelse, at en egentlig ’successionsmodel’

ikke har den

samme udfordring. Egentlig succession vil indebære, at der ikke opgøres en stifterskat i

forbindelse med overdragelsen, men at fonden i stedet indtræder i den oprindelige ejers

skatteposition. Dette kan f.eks. ske ved at fonden bliver skattepligtig af udbyttet fra virk-

somheden i det omfang udbyttet overstiger (fondens andel af) overskuddet i virksomhe-

den. Med en sådan model vil det således være muligt at reservere modellen til succession

til fonde placeret i Danmark.

På denne baggrund anbefaler DI, at lovforslaget suppleres med en egentlig

successionsmodel, der kan anvendes ved overdragelsen af mindre, ikke-be-

stemmende ejerandele i en virksomhed til en fond placeret i Danmark, og

som indebærer, at fonden bliver skattepligtig af udbytter fra virksomheden

i det omfang de overstiger (fondens andel af) overskuddet i den pågældende

virksomhed.

For at kunne håndtere tilfælde, hvor der under denne alternative model over tid overdra-

ges andele, således at fonden på et tidspunkt opnår kontrol med virksomheden, bør der

udformes regler, der håndterer overgangen til reglerne i nærværende lovudkast.

DI ser intet til hinder for, at man under en sådan

’alternativ’

successionsmodel kan tillade

overdragelser på helt ned til nogle få procent af virksomheden. Ønskes der politisk en

nedre grænse, foreslår DI, at denne følger den nødvendige ejerandel, der kræves for at

modsætte sig en tvangsindløsning af aktierne, dvs. at fonden

–

enten i forvejen eller som

følge af overdragelsen

–

opnår en ejerandel svarende til

enten

mindst 10 pct. af kapitalen

eller

mindst 10 pct. af stemmerne. En sådan ejerandel vil automatisk gøre virksomheden

mindre attraktiv for potentielle købere, der har ønsker for virksomheden, som strider mod

fondens formål.

Opnår fonden ikke en ejerandel på 10 pct. af kapitalen, vil fonden naturligvis være skatte-

pligtig af alt udbytte, den modtager fra virksomheden (porteføljeaktier), og ikke blot af

den del af udbyttet, der overstiger fondens andel af virksomhedens overskud.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, står DI selvfølgelig til rådighed

Med venlig hilsen

Jacob Bræstrup

Skattepolitisk chef

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

30. oktober 2019

For sla g t il lov om æ n dr in g a f

a k t ie a v a n ce be sk a t n in gslove n og for sk e llige a n dr e

love

Skatteministeriet har den 3. oktober 2019 fremsendt ovennævnte udkast til FSR

– danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

FSR – danske revisorer har gennemgået udkastet og har følgende kommentarer.

Indledningsvist vil vi gerne fremhæve, at formålet med de nye regler er at styrke

virksomhedsejeres muligheder for at gennemføre et smidigt generationsskifte af

deres virksomhed, således at overdragelse til fonde kan være et attraktivt

alternativ. Det skal formodentlig ses i sammenhæng med, at en række af

Danmarks største og mest succesfulde virksomheder ejes af erhvervsdrivende

fonde, hvor stifterne af virksomhederne bl.a. har ønsket at sikre

virksomhedernes langsigtede eksistens og udvikling gennem overdragelse af

ejerskabet til en erhvervsdrivende fond, frem for at sælge/børsnotere eller

videregive ejerskabet til arvingerne.

Stifteren af en erhvervsdrivende fond modtager intet vederlag for overdragelse

af virksomheden og afgiver for evigt kontrollen. Den fremtidige indtjening vil

blive anvendt til at sikre virksomhedens fortsatte eksistens samt til almennyttige

og velgørende uddelinger.

De fondsejede virksomheder har derfor vist sig at have stor betydning for det

danske samfunds udvikling, hvor fondsejerskabet sikrer virksomhedens

langsigtede succes med bevarelse og skabelse af arbejdspladser og ofte meget

store eksportindtægter.

Hertil kommer, at de danske erhvervsdrivende fonde har stor betydning for det

danske forskningsmiljø, dansk kulturliv, og samfundet i øvrigt gennem de meget

betydelige almenvelgørende donationer, som fondene uddeler i stadigt stigende

omfang. Uddelingerne udgjorde i 2016 knap 17 mia. kr.

FSR – danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Reglerne for beskatning ved stiftelse af fonde har derfor stor betydning for

muligheden for fortsat at se fondsstiftelser i Danmark.

Side 2

Ge ne r e lle be m æ r k nin ge r

I lovforslagets indledende bemærkninger er som motivation for fremsættelsen

anført følgende:

” De foreslåede regler indebærer, at der ved arv eller gave kan overdrages akt ier

i selskaber, der driver erhvervsvirksom hed, t il en erhvervsdrivende fond uden

bet aling af skat t er eller afgift er på overdragelsest idspunkt et .

Den foreslåede beskat ningsm odel skal således st yrke virksom hedsej eres

m uligheder for at gennem føre et sm idigt generat ionsskift e af deres virksom hed,

således at overdragelse t il fonde kan være et at t rakt ivt alt ernat iv t il andre

m odeller for generat ionsskift e af virksom heder. Derigennem skabes også

incit am ent t il flere fondsst ift elser. ”

Det er efter FSR - danske revisorers opfattelse tvivlsomt, om lovforslaget

medvirker til en styrkelse af mulighederne for at gennemføre en smidig

overdragelse af virksomheder til fonde og et incitament til flere fondsstiftelser.

Dette skal ses i forhold til de muligheder, der er gældende i dag og som med

lovforslaget bliver ophævet.

Der er efter FSR – danske revisorers opfattelse derfor betydelig risiko for, at

lovforslaget vil føre til færre virksomheder overdrages til fonde.

Som reglerne er i dag, kan en fond skattefrit modtage aktier i et selskab, hvis

aktierne modtages som en gave, der ikke er bestemt til uddeling, og hvis fonden

ikke har som formål at støtte medlemmer af bestemte familier. Hvis aktierne

overdrages fra et selskab, vil overdragelsen typisk være skattefri for det

overdragende selskab, ligesom det ikke udløser skattemæssige konsekvenser for

aktionærerne i det overdragende selskab. Fonden kan herefter alene anvende

afkastet fra de modtagne aktier til konsolidering med henblik på støtte af det

pågældende selskab, der er modtaget aktier i eller til uddeling til almennyttige

eller -velgørende formål.

Med de foreslåede regler vil overdragelse af aktier i et selskab medføre en

stifterskat, som fonden skal betale i takt med, at der sker afståelse af eller

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

modtages af udbytte af de pågældende aktier, indtil skatten af den avance, der

tidligere var skattefri, er betalt.

Som reglerne er i dag, kan en fond endvidere skattefrit modtage aktierne i et

selskab, uanset hvilken type af aktiver, som selskabet direkte eller indirekte har

investeret i.

Efter de foreslåede regler er der krav til aktivernes sammensætning i de

selskaber, som fonden direkte eller indirekte overtager, idet reglerne for det

første ikke kan finde anvendelse, hvis det overtagne selskab er et såkaldt

pengetanksselskab og for det andet, at mindst 50 pct. af de aktiver, som fonden

indirekte bliver ejer af, skal ejes af selskaber, som fonden direkte eller indirekte

har bestemmende indflydelse over.

Det er umiddelbart FSR – danske revisorers opfattelse, at de skattemæssige

regler for fonde allerede i dag indeholder bestemmelser, der begrænser

incitamentet til at lade fonde overtage selskaber, der har karakter af såkaldte

pengetankselskaber, når undtages selskaber, der besidder ejendomsporteføljer,

jf. nærmere nedenfor.

Værnet mod generationsskifte af rene pengetanksselskaber ved overdragelse til

fonde forekommer derfor ikke at kunne sidestilles med værnet mod

generationsskifte af pengetanksselskaber ved overdragelse til den yngre

generation, da der som følge af de regler, der gælder ved stiftelse af

familiefonde, ikke er noget incitament til at etablere en fond som alternativ til

overdragelse til den yngre generation, hvis det ønskes, at den ønske generation

skal have adgang til de midler, der er opsparet i selskabet. Generationsskifte ved

fondsstiftelse vil derfor typisk ske, hvor hensigten er at sikre midler til støtte for

den virksomhed, som generationsskifte og endvidere at tilgodese formål af

almennyttig og -velgørende karakter.

Derfor synes de begrænsninger, der gælder ifølge lovforslaget i forhold til

pengetanksreglen og den indirekte besiddelse af aktiver, kun at medvirke til at

øge kompleksiteten for, hvornår erhvervsaktive selskaber, hvor fondsstiftelse er

et forretningsmæssigt alternativ til generationsskifte af erhvervsvirksomheden,

kan anvende de foreslåede regler.

Side 3

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det bør i den forbindelse særligt overvejes, om begrænsningerne skal gælde,

hvor der er tale om selskaber, der som følge af besiddelse af ejendomme er

omfattet af definitionen af pengetanksreglen.

Der er allerede i dag mange danske ejendomme, der ejes af fonde, som har de

nødvendige midler til vedligeholdelse og opretholdelse af de pågældende

ejendomme. Fondes besiddelse af ejendomme synes derfor også ud fra et

samfundsmæssigt synspunkt i mange tilfælde at være fornuftigt og

hensigtsmæssigt. Derfor kan det også forekomme betænkeligt, at der med

lovforslaget indføres regler, der praktisk talt gør det umuligt at overdrage

selskaber med ejendomme til fonde, uden at et udløser betydelige

skattemæssige konsekvenser for aktionærerne.

På ovenstående baggrund er der således FSR – danske revisorers opfattelse

risiko for, at det fremsendte lovforslag ikke vil tilgodese det formål, der ifølge de

indledende lovbemærkninger ligger bag fremsættelsen.

Side 4

Kom m e n t ar e r og spør gsm å l t il e n k e lt e be st e m m e lse r i

lovfor sla ge t og be m æ r k n in ge r he r t il

For sla ge t § 1 n r . 1 ( § 3 5 B st k . 1 n r . 4 )

I følge den foreslåede aktieavancebeskatningslovs § 35 B stk. 1 nr. 4, skal

mindst 50 pct. af de aktiver, bortset fra aktier, som fonde indirekte bliver ejer

eller medejer af som følge af overdragelsen af aktier, ejes af selskaber, som

fonden direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over.

Ifølge lovbemærkningerne s. 29 ff. redegøres nærmere for forståelsen af

bestemmelsen herunder belyst af et eksempel, som stammer fra Arbejdsgruppen

om succession til erhvervsdrivende fondes rapport.

Imidlertid nævnes det i lovbemærkninger på side 31 øverst, at ”En

overdragelse

af H t il fonden ved anvendelse af de beskrevne regler vil således som

udgangspunkt forudsæt t e, at DD2 og DD3 udskilles fra koncernen forud for

overdragelsen.”

Ligeledes længere nede på side 31 anføres: ”I

eksem plet vil ( g) kunne opgøres t il

12 m io. kr. i st edet for 28 m io. kr. I så fald vil det kun være nødvendigt at

udskille DD2 forud for en overdragelse af H t il fonden eft er de foreslåede regler.”

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Denne forudsætning om bestemmende indflydelse fremgår ikke af

Arbejdsgruppen om succession til erhvervsdrivende fondes rapport, og FSR –

danske revisorer antager, at denne forudsætning, ikke er nødvendig for at

overholde betingelsen om mindst 50 pct. ejerskab, idet fonden i det beskrevne

eksempel også opfylder betingelsen, selvom DD2 og DD3 fortsat er omfattet af

koncernen.

Såfremt FSR – danske revisorers forståelse er korrekt, vil vi henstille til, at de

citerede bemærkninger udgå.

FSR – danske revisorer skal samtidig anmode om, at der til belysning af

bestemmelsen medtages et eksempel i lovbemærkningerne, der illustrerer et

tilfælde, hvor bestemmelsen forhindrer overdragelse til en fond efter de

foreslåede regler, eller hvor en tilpasning af koncernen er nødvendig for at

overholde betingelsen.

Side 5

For sla ge t § 1 n r . 1 ( § 3 5 D , st k . 5 )

Ifølge § 35 D, stk. 5, 2. pkt., nedskrives saldoen for stifterskat endvidere med

den del af det forfaldne beløb, der modsvares af et beløb beregnet af

uddelingerne eller hensættelserne med skattesatsen i fondsbeskatningslovens §

11, stk. 1.

Ifølge § 35 D, stk. 5, 3. pkt., finder 2. pkt. alene anvendelse, når uddelingerne

eller hensættelserne ikke er fradragsberettigede ved opgørelsen af fondens

skattepligtige indkomst.

Det er vanskeligt ud fra formuleringen af lovteksten og lovbemærkningerne jf.

herom side 39 nederst, præcist at udlede, hvorledes bestemmelsen skal

fortolkes.

I Arbejdsgruppen om succession til erhvervsdrivende fondes rapport er der i

afsnit 6.3.5 vist et eksempel på fortolkning af bestemmelsen.

FSR – danske revisorer skal anmode om, at det bekræftes, at det i

Arbejdsgruppen om succession til erhvervsdrivende fondes rapport anførte

eksempel er i overensstemmelse med fortolkningen af lovforslagets § 35 D, stk.

5, 2. og 3. pkt.

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

FSR – danske revisorer skal samtidig også bede Skatteministeriet bekræfte, at

såfremt, der i eksemplet i Arbejdsgruppen om succession til erhvervsdrivende

fondes rapport ikke var skattepligtige indtægter på 25, men kun uddelinger på

50, ville der være en skattepligtig indkomst på 0, og dermed ingen skat til

betaling, og samtidig en nedskrivning af stifterskatten på 5,5 uden betaling.

Hvis det kan bekræftes, at eksemplet i Arbejdsgruppen om succession til

erhvervsdrivende fondes rapport er i overensstemmelse med fortolkningen af

lovforslagets § 35 D, stk. 5, 2. og 3. pkt., skal FSR – danske revisorer henstille

til, at eksemplet sammen med en mere udførlig forklaring af bestemmelsen

medtages i lovbemærkningerne.

Det skal dog bemærkes, at den beregnede skat i eksemplet skal udgøre 3,3 og

ikke 1,1.

Side 6

For sla ge t s § 1 n r . 1 ( § 3 5 E, st k . 1 )

I lovbemærkningerne til § 35 E, stk. 1, nævnes på side 40 midt for, at

” Best em m elsen skal ses i sam m enhæng m ed, at det er en bet ingelse for

anvendelsen af de foreslåede regler, at fonden ikke m å være en penget ank på

overdragelsest idspunkt er, og at fondens vedt ægt sm æssige form ål skal være at

ej e og drive virksom heden videre. Disse forudsæt ninger anses at brist e, hvis

selskabet udvikler sig t il en penget ank allerede inden for en kort ere periode fra

overdragelsen, der foreslås fast sat t il 5 år. ”

vores understregning.

FSR – danske revisorer antager, at ”fonden” skal erstattes med ”selskabet”.

FSR – danske revisorer står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for skatteudvalget

Louise Egede Olesen

Skattekonsulent

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

¡firÊ{

Philip Heymans Allé

DK-2900

Hellerup

Tel

+45 3334 4000

www.horten.dk

Chr¡st¡an

Gregersen

Sendt

pr.

e-mail:

[email protected]

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade

1402 København

Kopi

sendt

til

[email protected]

Dir

+45

+4533344312

Mob

+45

+4552344312

Thomas

Fog

Christensen

[email protected]

Dir

+45

+4533344374

Mob

+45

+4552344374

31.

oktober

2019

J.NR.

2018-4003

HøRINGSSVAR T¡L

FORSTAG

TIL

LOV

ÆNDRING AF

AKTIEAVAN-

CEBESKATNTNGSTOVEN

FORSKETLTGE

ANDRE

LOVE

(BESKATNTNG

VED

OVERDRA-

GELSE

ERHVERVSVIRKSOMHEDER

TIL

ERHVERVSDRIVENDE

FONDE}

BAGGRUND

Skatteministeríet har sendt ovennævnte lovforslag

høring med høringsfrist den

31. ok-

tober

2019. Med lovforslaget

udmØntes

den politiske aftale af

28.

december 2018, hvor

flertal

partier

enedes om

gennemføre anbefalinger indeholdt

rapporten udarbej-

det

arbejdsgruppen om

succession

til

erhvervsdrivende fonde.

yder

det

daglige rådgivning

til

række

erhvervsdrivende

og almene

fonde

samt vel-

havende

personer med

ønske

om at varetage governance

filantropi

gennem

f.eks.

fondsstiftelse.

har med

interesse

gennemgået lovforslaget,

dette

giver

anledning

til

følgende bemærkninger:

anser

det

for

positivt,

der

indføres en

ordning,

som

skal

give

incitamenter

til

stiftelse

af nye

fonde

i Danmark.

Som også

fremhævet

rapporten fra arbejdsgruppen

succes-

sion

til

erhvervsdrivende

fonde,

spiller erhvervsdrivende

fonde

stor rolle

dansk er-

hvervsliv

det

danske

samfund mere generelt, herunder med deres betydelige

udde-

linger

til

almennyttige

formå|. Dertil

kommer, at fondsejerskabet medvirker

til

opret-

holde

virksomheder med

hovedsæde

Danmark.

Lovforslagets

erklærede

formål

er at

være

en styrkelse af

virksomhedsejeres muligheder

for

gennemføre

smidigt genererationsskifte

deres

virksomhed,

forslaget

skal

derfor

være egnet

til

udgøre

incitament

til

flere fondsstiftelser.

Det

er vores opfat-

telse,

forslaget

på

visse

punkter

ikke

indeholder de relevante incitamenter hertil.

Dette

uddybes

det følgende:

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

lfitE{

DEN

FoREs¡-Ãeos

MoDEL

2.r

Stifterskot

muligheder

for

nedbringelse

denne

Med arbejdsgruppens

rapport

introduceres en ny model

til

stiftelse af erhvervsdrivende

fonde,

hvorved

der

beregnes

såkaldt

stifterskat.

Denne

stifterskat

reelt

saldo,

som

fonden

efterfølgende år

skal

afdrage

på.

Som

læser

udkastet

til

lovforslaget, indebærer

den forslåede

justering af prioriterings-

reglen, at

stifterskatten

sin helhed

kan udlignes

via almennyttige uddelinger.

Det

så-

ledes

muligt

udligne

stifterskatten

uden

betale den som

skat, men gennem

foretage almennyttige uddelinger

overensstemmelse

med

fondens

formå1,

dette

i en

vis skala. Formuleringen

lovforslaget

imidlertid

ganske

komplekst på

dette

vigtige

punkt.

Dette

tror

er en vigtig pointe

for

potentielle

fondsstiftere,

stiftere

vil være

tiltalt

tanken om,

fondsstiftelsen

på

denne måde

kan

ske

uden

direkte at

udløse skat,

der

således

flere

penge

til

almennyttige uddelinger.

Hvis

vores

forståelse er korrekt, vil vi

opfordre

til,

dette tydeliggøres

lovforslaget,

ek-

sempelvis

ved

præciserende

afsnit i lovbemærkningerne.

2.2

Modellens

onvendelsesområde

lfølge udkastet

til

lovforslag

vil

den

foreslåede model

ikke

finde

anvendelse

på

selskaber,

der

efter

reglerne

aktieavancebeskatningsloven

anses

for

være

såkaldt

"penge-

k".

Det

forekommer

besynderligt, hvorfor den

nye

model

for

overdragelse

til

erhvervsdri-

vende

fond

skal

sammenkædes

med pengetanks-reglen.

Hvis

ejendomsselskab

eller et

investeringsselskab

med finansielle

aktiver

ønskes

overdraget

til

fond

med

almen-

nyttigt

uddelingsformå1,

vil

dette

alt

andet

lige

være

til

gavn

for det

danske

samfund,

som

får en betydende fond

fremtidige almennyttige

uddelinger.

vil derfor

opfordre

til,

man

overvejer

lade lovforslaget

have

bredere

anvendel-

sesområde,

så

længe

der

tale om

fond

med et

almennyttigt

uddelingsformå|.

2.3

Særligt

for

børsnoterede selskober

Efter reglerne i kapitalmarkedslovens

44-49 gælder

en pligt

til

fremsættelse

overta-

gelsestilbud,

når en

erhverver besidder mindst

tredjedel

stemmerettighederne

børsnoteret

selskab.

Overtagelsestilbuddet indebærer, at

fond, der får overdraget

tredjedel eller

mere af

stemmerettighederne

forbindelse

med

fondsstiftelsen,

forplig-

tet

til

tilbyde

øvrige

aktionærer

overtage

deres

aktieandel.

Reglerne

indeholder

en undtagelse

for

overdragelse

ved arv,

men

ikke

ved gave.

Der

er endvidere

mulighed

for, at

Finanstilsynet

kan give

dispensation, men

praksis

på

området er restriktiv.

til

fremsættelse af overtagelsestilbud kan

praksis være

til

hinder

for

be-

nytte

den foreslåede model ved overdragelser

til

en erhvervsdrivende

fond af

mere

end

Denne

pligt

Side

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

IfiTE{

1,ß

stemmerettighederne

iet

børsnoteret

selskab.

Vifinder,

at det er ærgerligt, at

ak-

tionærerne i børsnoterede

selskaber

reelt

afskæres

fra at benytte denne

model.

opfordrer

derfor

til,

det

overvejes

samtidig

justere

reglerne i

kapitalmarkedsloven

eller i

den

tilknyttede

bekendtgørelse,

således

at der

åbnes

mulighed

for

fondsstiftelser

ved gaveoverdragelser, uden at der

samtidig

skal

fremsættes overtagelsestilbud

til

øv-

rige

aktionærer.

AFSKAFFELSE

HOTDI

NGMODELLEN

Der

gælder

dag

en enkel og

letforståelig

model

for

stiftelse af erhvervsdrivende fonde

fra

hold¡ngselskab,

uden

at dette

udløser skat

eller afgift, forudsat at fonden

har et

almennyttigt

formå1.

Det er

den

praksis,

der

sommetider

omtales som

"holdingmodellen".

Udkastet

til

lovforslag

lægger op

til,

denne model

afskaffes.

Dette er

element,

som ikke

indgået

arbejdsgruppens

rapport eller i

den politiske

afta

le.

Som nævnt

ovenfor er det

vores

opfattelse, at stiftelse

fonde er meget positivt

for

det

danske

samfund.

Det er

derfor

vores

opfattelse,

regeringen

bør

tilskynde

til

stiftelse af

nye

fonde snarere end

det

modsatte.

Den

foreslåede model med

stifterskat

udgør reelt

stramning

iforhold til

holdingmodellen,

hvis

holdingmodellen

samtidig afskaffes.

Skat-

teministeren opfordres

til

genoverveje denne del

lovforslaget.

Med

venlig

hilsen

Christian Gregersen & Thomas

Fog

Christensen

Side

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

. oktober

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade

– København K

J.nr.

–

Høring vedr. lovforslag om beskatning ved overdragelse af

erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde

Skatteministeriet har sendt forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og

forskellige andre love beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende

fonde i høring.

Lovforslaget er e del af e politisk aftale elle S, RV, V, K og LA i dgået de 8. de e er

o at følge

Ar ejdsgruppe o su essio til erhvervsdrive de fo des

a efali g o e y odel

for eskat i g ved overdragelse af erhvervsvirkso heder til erhvervsdrive de fo de.

Intentionen med lovforslaget er at skabe en attraktiv model for etablering af erhvervsdrivende

fonde, som skal føre til flere fondsstiftelser. Vi bakker op om denne intention og ønsker at

understøtte, at der etableres nye erhvervsdrivende fonde i Danmark.

De erhvervsdrivende fonde er et aktiv for Danmark. Gennem ejerskabet af en række store

virksomheder skaber de økonomisk vækst, sikrer tusindvis af danske arbejdspladser og deler

samtidig betydelige beløb ud til almennyttige formål. Det er ganske unikt, at fondene benytter

hele eller en del af det udbytte, de modtager fra virksomheden, til at uddele til almennyttige

formål. Det er en ejerskabsmodel, der skaber opmærksomhed i udlandet. Desværre er der inden

for de seneste årtier kun blevet etableret et fåtal nye større erhvervsdrivende fonde i Danmark.

Nye skatteregler kan måske ændre på det.

Det aktuelle lovforslag rummer dog i sin nuværende form flere uhensigtsmæssige elementer. Vi

har derfor flere bemærkninger til lovforslaget.

Med lovforslaget lægges der op til at afskaffe den nuværende skattefri stiftelse, også kaldet

holding-modellen, som allerede fungerer udmærket i dag. Afskaffelsen af holding-modellen vil

gøre det mindre attraktivt at etablere nye erhvervsdrivende fonde, hvilket er stik imod den

politiske intention med lovforslaget. Det fremgår også af lovforslaget, at

Ar ejdsgruppe o

su essio til erhvervsdrive de fo de

ikke har a efalet,

at holding-modellen skulle afskaffes.

Dette bør derfor ikke være en del af lovforslaget.

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Endvidere bør flere af de betingelser, som er indeholdt i lovforslaget, revurderes, således at der

ikke skabes unødige begrænsninger for, hvilken type virksomhed der kan overdrages til en

erhvervsdrivende fond.

Lovforslaget lægger eksempelvis op til, at det er en betingelse, at fonden skal eje mindst pct.

af kapitalen i et selskab og råde over mere end pct. af stemmerettighederne, hvis

overdragelsen af en virksomhed til en erhvervsdrivende fond skal være skattefri på

overdragelsestidspunktet. Vi finder, at lovforslaget er for restriktivt på dette område, hvis dette

også kommer til at omfatte selskabets eller fondens øvrige investeringer og ejerskaber, da

virksomheder og fonde med fordel kan være mindretalsejere af andre selskaber end

"hovedselskabet".

Det er også for restriktivt, når en anden betingelse i lovforslaget lægger op til, at det overdragne

selskab ikke må være en ”pengetank”. Dette medfører eksempelvis, at et ejendomsselskab og

andre selskaber med en væsentlig investeringsportefølje ikke opfylder betingelserne for at

anvende de nye regler. Vi kan ikke se, at der er et samfundsmæssigt rationale i at lægge

begrænsninger for, at pengetanke kan blive fondsejede, da det også vil være en fordel for det

danske samfund, at disse bliver fondsejede med den konsekvens, at afkastet vil kunne benyttes til

uddelinger til det omgivende samfund.

Herudover har vi en bemærkning til afbetalingen af fondsskatten.

Lovforslaget er blevet udlagt som om, at modellen giver mulighed for at gennemføre en skattefri

overdragelse af en erhvervsvirksomhed til en fond. Dette er ikke tilfældet. Der skal svares % i

fondsskat, blot ikke på overdragelsestidspunktet. Hvis aktiverne sælges eller der udbetales

udbytte til fonden, så skal fondsskatten enten betales fuldt og helt eller der skal afdrages på den.

Herudover giver lovforslaget mulighed for, at saldoen for fondsskatten kan nedbringes med

almennyttige uddelinger foretaget i samme år, som udbyttet eller salget er gennemført, såfremt

der ikke er opnået fradrag for uddelingerne. Dette ændrer imidlertid ikke på, at betaling af

fondsskatten vil kræve likviditet til brug for den faktiske betaling heraf, hvilket vil reducere

uddelingskapaciteten.

Det er vigtigt, at der bevares en tilskyndelse til, at fonde uddeler af deres midler . Vi er enige i, at

den i lovforslaget foreslåede model indeholder et incitament til dette, men det er vores

opfattelse, at incitamentet ikke er tilstrækkeligt. En uddeling i forholdet en-til-en på baggrund af

udbetalt udbytte giver ikke fonden nogen fleksibilitet i forhold til hverken at kunne konsolidere

sig eller til at afholde driftsomkostninger i fonden, uden at der skal svares fondsskat. Det vil derfor

være hensigtsmæssigt, hvis lovforslaget giver en større grad af tidsmæssig fleksibilitet for de

nyetablerede fonde i forhold til nedbringelse af fondsskatten via uddelinger, så det bliver muligt

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

for fondene bedre at langtidsplanlægge deres uddelinger og investeringer. Der bør endvidere

gives mulighed for at fradrage et beløb svarende til fondens driftsomkostninger.

Det er en stor og irreversibel beslutning at overdrage en virksomhed til en erhvervsdrivende fond.

Derfor er der behov for regler, som gør det nemt, smidigt og attraktivt. Ellers vil det ikke ske. Det

er afgørende, at lovforslaget er tro mod intentionen om at gøre det mere attraktivt at etablere

nye erhvervsdrivende fonde, og at man fjerner de ovenfor nævnte elementer, som gør det mindre

attraktivt.

Med venlig hilsen

Direktør Henrik Lehmann Andersen, Nordea-fonden

Formand Flemming Besenbacher, Carlsbergfondet

Adm. direktør John Goodwin, LEGO Fonden

Direktør Lars Hansen, Villum Fonden

Adm. direktør Per Have og formand Peter M. Clausen, Bitten og Mads Clausens Fond

Direktør Ane Hendriksen, Velux Fonden

Direktør Henrik Amand Holtegaard, KV Fonden

Direktør Hanne Jervild, Helsefonden

Formand Morten Kyndrup, Ny Carlsbergfondet

Direktør Søren Kaare-Andersen, Bikubenfonden

Adm. direktør Peter Lindegaard, Elsass Fonden

Direktør Jesper Mailind, LEO Fondet

Finansdirektør Niels Mazanti, C.L. Davids Fond og Samling

Direktør Kristian May, BRFfonden

Direktør Michael Bjørn Nellemann, Det Obelske Familiefond

Direktør Steffen Nørgaard, Spar Nord Fonden

Næstformand Marianne Philip, Novo Nordisk Fonden

Adm. direktør Bo Rygaard, Dreyers Fond

Formand Sten Scheibye, Knud Højgaards Fond

Fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted, Poul Due Jensens Fond

Adm. direktør Lene Skole, Lundbeckfonden

CEO Tommy Thomsen, Lauritzen Fonden

Direktør Henrik Tvarnø, A.P. Møller Fonden

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatterevisorforeningen

Skatteudvalget

Formand:

Jesper Kiholm

Skattestyrelsen

Sorsigvej 35

6760 Ribe

Telefon: 72 38 94 68

E-mail: [email protected]

Tønder, den 28. oktober 2019

Til Skatteministeriet

Høringssvar til forslag om lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og for-

skellige andre love (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til er-

hvervsdrivende fonde)

Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale, og vi har følgende bemærknin-

ger:

Skatterevisorforeningen bemærker, at der er positivt henvist til værdiansættelsesreglerne

for dødsboer i boafgiftslovens § 12 og til den her indbyggede 3 mdr. korrektionsfrist og

værdiansættelsesnorm som handelsværdi. Vi finder, at det kunne være relevant at påpege

et lignende regelsæt for andre overdragelser i levende live.

I § 35 B, stk. 2 og 3 er beskrevet de processuelle regler for indlevering af beholdningsover-

sigt mm skattemyndighedernes prøvelsesadgang.

Det kunne være ønskeligt, hvis denne prøvelsesadgang var bedre beskrevet, fx at værdi-

ansættelsen skal ske til handelsværdien, jf. eksempelvis boafgiftslovens § 27 eller arms-

længdeprincippet i ligningslovens § 2, samt hvilke fristregler der gælder for skattemyndig-

hederne prøvelse. Er det fx fristerne i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 om kontrollerede

transaktioner eller den korte ligningsfrist eller 6 mdr. efter boafgiftslovens § 27, for at

nævne nogle yderpunkter.

Med venlig hilsen

Jesper Kiholm

Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sine Plesner-Hansen ([email protected])

Nicolaj Sylvester Brarup ([email protected])

VS: TER høringssvar - Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Beskatning ved overdragelse

af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde)

Sendt:

04-11-2019 11:13:37

Med venlig hilsen

Nicolaj Sylvester Brarup

Fuldmægtig

ERHVERVSSTYRELSEN

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291696

E-mail: [email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag for

databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.

Fra:

Nicolaj Sylvester Brarup <[email protected]>

Sendt:

9. oktober 2019 15:02

Til:

1 - ERST Høring <[email protected]>

Cc:

Jakob Solmunde <[email protected]>; Aslak Alexander Schou Nalepa <[email protected]>; Nicolaj Sylvester Brarup <[email protected]>;

Caroline Møller Nielsen <[email protected]>; Betinna Østermark <[email protected]>; Julius Vinther Sørensen <[email protected]>; Ivana

Rajovic <[email protected]>; Jens Grønkjær Kaustrup Pedersen <[email protected]>

Emne:

TER høringssvar - Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Beskatning ved overdragelse af

erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde)

Kære Team Jura

Hermed TER's høringssvar vedr. nedenstående høring. I er meget velkomne til at kontakte TER, hvis I har spørgsmål.

Med venlig hilsen

Nicolaj Sylvester Brarup

Høringssvar vedrørende Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Beskatning ved

overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde)

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har modtaget lovforslaget i høring.

TER har følgende vurdering af forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet samt bemærkninger til Skatteministeriets

vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering.

Administrative konsekvenser

TER har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser for erhvervslivet.

TER vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under

4 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Principper for agil erhvervsrettet regulering

TER har følgende bemærkninger om Skatteministeriets vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering.

TER har i forbindelse med præhøringen af lovforslaget afgivet bemærkninger til Skatteministeriets vurdering af efterlevelsen af

principperne for agil erhvervsrettet regulering. TER har ingen yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Nicolaj Sylvester Brarup

L 156 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Fuldmægtig

Tlf. direkte: 35 29 16 96

E-post:

[email protected]