Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 155:

Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven og forskellige andre love. (Ligestilling af kakaodrikke med kakaomælk m.v.).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 26.03.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Skattereglerne er ofte komplicerede, og selvom skattereglerne generelt er til for at holde hånden under vores velfærdssamfund, kan man til tider også støde på skatteregler, som ikke giver god mening. I Socialdemokratiet lægger vi stor vægt på, at vores skattelovgivning er hensigtsmæssig og sikrer lige konkurrencevilkår, men også at lovgivningen følger med udviklingen i samfundet, når der f.eks. kommer nye produkter på markedet. Det er netop sådan en problematik, som lovforslaget i dag har til formål at adressere.

Konkret skelnes der i den nuværende chokoladeafgiftslov mellem, om kakaodrikke indeholder mælk eller ej. F.eks. skal man i dag betale cirka 25,97 kr. i afgift for 1 l plantebaseret kakaodrik, men blot 0,22 kr. i afgift for 1 l kakaomælk. Og det er forvridende for konkurrencen. Derfor foreslås det at udvide den lempelige beskatning i chokoladeafgiftsloven af henholdsvis kakao og chokolademælk til også at omfatte alle færdigfremstillede kakaodrikke. Udvidelsen omfatter også andre kakaoholdige mælkeprodukter, således at lignende kakaoprodukter også ligestilles, uanset om de pågældende produkter indeholder mælk eller ej.

Socialdemokratiet støtter naturligvis lovforslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Vi har jo tidligere behandlet forslag fra Dansk Folkepartis side i Folketingssalen om at gøre op med de her gakkede afgifter, og det her var faktisk et af de forslag, vi nævnte som et eksempel. Der kunne Socialdemokratiet så ikke støtte, fordi man sagde, at der manglede finansiering til det. Nu vil jeg så bare høre: Skal vi andre så stemme nej til det her forslag, for der er jo ingen finansiering i det her forslag, er der? Eller kan ordføreren måske nævne, hvad finansieringen af det her forslag er?

Ordføreren.

Jeg vil gerne medgive, at Dansk Folkeparti, med ordføreren, jo har været helt i front i forhold til at argumentere for afvikling af gakkede afgifter – ordføreren brugte selv ordet gakkede afgifter. Men i forhold til det spørgsmål, der bliver stillet: Nej, lovforslaget her skønnes ikke at indebære nævneværdige økonomiske konsekvenser.

Hr. Dennis Flydtkjær.

[lydudfald] ... fordi der manglede finansiering. Og så er det samme forslag med igen, hvor det koster ingenting. Altså, det bliver jo lidt spøjst, når man afviser andre partiers forslag, fordi det mangler finansiering, men man kan godt selv foreslå det samme, når man finder ud af, at det ikke koster noget, ikke? Så har Socialdemokratierne fortrudt, at man ikke stemte for Dansk Folkepartis forslag?

Ordføreren.

Nej, det har vi ikke, og jeg mindes også fra selv samme debat, at jeg argumenterede med, at regeringen selv var ved at se på, om der var nogen afgifter, der kunne tilrettes, og det er altså bl.a. derfor, at vi er kommet med det her forslag i dag.

Jeg ser ikke, at der er flere korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til ordføreren. Og så går vi videre til hr. Morten Dahlin, Venstre.

Tak for det, formand. Den 11. december sidste år var jeg på besøg hos Nakskov Mill Foods på Lolland. Det er en fabrik, der har en lang historie. De har over hundrede ansatte, og de har et stort vækstpotentiale. Og så er det også der, hvor OTA Solgryn tidligere blev – og igen lige om lidt bliver – produceret. Og den her fabrik havde et problem, for en stor del af fabrikkens fremtid ligger i plantebaserede fødevarer. Men for en kort stund så det desværre ud til, at den her fremtid ville blive så dyr, at fabrikken kunne vinke farvel til den del af deres vækstpotentiale. Og hvorfor så det? kunne man spørge. Nu gik det jo lige så godt.

Jo, fremtiden så pludselig lidt mere dyster ud, fordi skattemyndighederne mente, at plantebaserede fødevarer med kakao, som f.eks. kakaodrik, skulle beskattes langt, langt hårdere end tidligere og også langt hårdere end mælkebaserede fødevarer med kakao, som f.eks. kakaomælk. Og det på trods af at de grundlæggende dækker nogenlunde det samme behov, og også selv om plantebaserede fødevarer bliver set som klimavenlige og kan bidrage til den grønne omstilling.

Heldigvis for Nakskov Mill Foods og heldigvis for mange andre danske virksomheder og heldigvis for danske forbrugere er der nu et stort flertal på Christiansborg, der er vågnet op til dåd. Flere partier har lagt pres på regeringen, og det betyder, at vi i dag kan førstebehandle et lovforslag, der sikrer, at den absurd høje afgift på plantebaseret kakaodrik, der nærmest kom ud af det blå, nu bliver ligestillet med den langt lavere afgift på kakaomælk. Altså en grøn skattelettelse. Det har Venstre kæmpet for, lige siden vi blev opmærksom på problemet, så vi er selvfølgelig positivt stemt over for det her lovforslag

Det er vi ikke bare, fordi forslaget sikrer, at det fortsat skal være billigt at købe kakaodrik. Nej, vi er faktisk også glade, fordi det her forslag så smukt illustrerer, hvad der ofte mangler i debatten om den grønne omstilling her i Danmark. Nemlig at løsningen ikke kun er højere afgifter.

Selv om det her forslag jo er et lille forslag, så viser det faktisk i al sin tydelighed, at produktion, økonomisk aktivitet og arbejdspladser ikke står i kontrast til bæredygtighed. Og det viser, at en stor del af klimakampen faktisk ligger i at fjerne bureaukratiske regler og nedsætte tåbelige afgifter og give forbrugerne frihed til at vælge klimavenlige produkter til. Faktisk viser det på trods af sin beskedne størrelse, at kampen mod klimaudfordringerne ikke skal være kampen mod fødevarer, kampen mod vækst eller kampen mod produktion. Faktisk det modsatte: Vi skal kæmpe for mere vækst og mere produktion, men selvfølgelig på en grøn og bæredygtig måde. Det er der, nøglen ligger, og hvis vi kan finde den nøgle, kommer vi som samfund til at vise, at den grønne omstilling kan og skal gå hånd i hånd med økonomisk vækst, ikke det modsatte. Og her er det her lovforslag et skridt – et lille skridt, men dog et skridt – i den rigtige retning.

Nu har jeg stået og glædet mig her på talerstolen, og det hele skal jo ikke være fryd og gammen, så jeg bliver nødt til lige at slå en ting fast. Vi glæder os over det her lovforslag, men vi har også noteret os, at der er nogle partier herinde, der har brugt anledningen til at føre kampagne mod almindelig mælk, og den kampagne ønsker vi fra Venstres side ikke at deltage i. Vi er så at sige ikke så intolerante – laktoseintolerante – at vi ikke under mælkeproduktion en stor plads i fremtidens Danmark. Mælk er sundt, mælk er godt, og det laver den her lovgivning ikke om på. Og så kan vi glæde os over, at vi for fremtiden kan spise OTA Solgryn, lavet i Danmark, med mælk på.

Jeg skal også lige sige et par ord om genindsættelserne, der er lagt op til i den her lov. Det kan godt være, at det er, fordi jeg er ny i Folketinget, at det kan virke helt absurd, at vores lovgivning er så kompleks, at man utilsigtet kan komme til at fjerne vigtige elementer af skattelovgivningen, uden at nogen opdager det. Det kan godt være, vi stiller nogle spørgsmål til det, men det virker helt på sin plads, at vi får rettet op på det med den her lov.

Så på den baggrund vil jeg bare sige: Venstre synes, det er et godt og fornuftigt lovforslag. Det bidrager til den grønne omstilling, det bidrager til danskernes valgfrihed, og så bidrager det til vækst på steder som Nakskov Mill Foods. Og derfor er Venstre selvfølgelig positive. Jeg skal hilse fra den konservative ordfører og sige, at det er Det Konservative Folkeparti også.

Tak for ordet.

Der er lige en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Jeg takker ordføreren for fremstillingen af ligestilling af afgifter osv. Er det også Venstres holdning, at det skal ske f.eks. på kødområdet, hvor vegetabilsk kød så skal ligestilles afgiftsmæssigt med traditionelt kød?

Ordføreren.

Tak til spørgeren for rosen – den er jeg oprigtig glad for – og tak for spørgsmålet. Jeg kommer ikke til at stå her og afgive et løfte om, at Venstre generelt på en masse afgiftsområder ønsker at ændre en masse afgiftssatser, men det, jeg gerne vil sige, er, at vi altid er positivt indstillede over for at kigge på, om der er nogen steder i vores skattesystem, hvor afgifterne er skruet sammen på en måde, så det giver nogle forkerte incitamenter og nogle skævheder. Så vi er altid åbne over for at kigge på positive forslag, også positive forslag fra Nye Borgerlige.

Lars Boje Mathiesen.

Grunden til, at jeg spørger, er netop, at det her jo er en afgiftssænkelse, som ligestiller det. Jeg spørger ind til, om Venstre også kunne være åbne over for afgiftsstigninger, for at det skal være lige i den grønne omstillings navn. Eller er det ikke noget, Venstre ser for sig, altså at man kan være med til afgiftsstigninger på f.eks. kød?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Der er jo ingen tvivl om, at Venstres grundlæggende holdning er, at det ikke skal være dyrere at være dansker eller dyrere at have en virksomhed i Danmark, og derfor er vores udgangspunkt jo ikke, at afgiftsstigninger er gode. Jeg synes også, at jeg prøvede i min tale at illustrere, at vi har behov for politisk at gå væk fra den der tankegang om, at den eneste måde at lave en grøn omstilling på er ved at gøre det hele dyrere og mere besværligt. Måske skal vi også have åbnet for den anden del af den grønne omstilling: der, hvor vi gør det billigere og lettere. Det kunne være en positiv grøn-blå dagsorden. Den håber jeg Nye Borgerlige vil deltage i.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor kan vi gå videre til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det her lovforslag handler jo om en ligestilling mellem kakaodrikke og kakaomælk. Der er jo i dag den ulige konkurrence, at kakaomælk ikke er pålagt chokoladeafgift, mens kakaodrikke, som måske er baseret på soya, er. Og det er klart, at en så ulige konkurrence i forhold til to fuldstændig sammenlignelige produkter ikke rigtig giver mening, så jeg synes, det er supergodt, at vi får ryddet op i én af de gakkede afgifter.

Jeg synes, det er godt, at vi får startet, men vil også sige, at det er et lille skridt, men et godt skridt, for hvad med resten af alle de gakkede afgifter? Skulle vi ikke tage at få taget fat i dem? Altså, der er f.eks. afgift på en autopære til en bil, selv om vi har lovkrav om, at man skal have lys på bilen. Altså, der er ingen adfærdsmæssig effekt. Vi har stadig væk afgift på luften i softice – 65 pct. af afgiften er luft. Endnu mere gakket er det, når man så ved, at den samme masse, man bruger til at lave en softice, kan være den samme masse, man bruger til en milkshake, men der er afgift på softicen, men ikke på milkshaken – altså igen fuldstændig ens produkter, men forskelligt afgiftsbelagt.

Der er heldigvis ikke afgift på saftevand, men er man så dum, at man fryser saftevand til is og sælger det i en butik, er der isafgift på. Jeg ved ikke, om det er mere usundt at drikke saftevand eller at fryse den ned og spise den bagefter. Altså, det er nok temmelig sikkert lige usundt. En frys-selv-is – jeg tror, vi alle sammen kan huske dem, fra da man var barn, en skub-op-is, tror jeg det blev kaldt – bliver tit solgt i optøet tilstand, hvilket gør, at der ikke er afgift på, men sælger man den som frossen, skal der så isafgift på. Altså, hvad er mest usundt, når man køber den – frossen eller ikke frossen? Det er nok lige usundt. Køber man så til gengæld sådan en is med en pind oppe i enden til at holde den med, er der ikke afgift på pinden, men køber man den tilsvarende mængde is i et bæger, hvor pinden er med til at spise med, er der engangsserviceafgift, for så er det jo så en ske, man bruger, i stedet for. Og det kan være det samme materiale, der er brugt.

Helt gakket bliver det, hvis man tager tillægsafgiften for mousserende vine, altså typisk en asti, hvor der er afgift på luftboblerne. Altså, det virker jo ikke specielt logisk. Det kommer af, at hvis der er over 3 bars tryk i en vinflaske ved 20 grader – det står der faktisk i lovgivningen, 3 bars tryk ved 20 grader – er der afgift på luftboblerne. Det kunne vi også kigge på. Eller lad os kigge på sammenlignelige produkter. Hvis man tager en kiks, hvor der er vaniljecreme i midten, er der ikke afgift på, men er det en kiks med chokoladecreme i midten, er der afgift på. Eller hvad med kaffeafgiften, som allerede er blevet nævnt? Det er slet ikke usundt at drikke kaffe, men hvorfor har vi så en afgift på det? Og jeg er med på, at nogle af dem er gamle afgifter. Det er ikke nogle, der sidder i salen i dag, der er skyld i dem, men kunne vi ikke være lidt mere ambitiøse end lige alene at kigge på det lovforslag, der ligger i dag?

En ting, der så f.eks. peger på EU, er, at der er importtold på ildvåben til forladning. Altså, kan I huske i 1864, hvor man gik og ladede nede foran. Altså, hvis man fjernede den importtold på det, tror jeg ikke at der er ret mange jægere, der ville gå rundt og have det som yndlingsvåben. Hvad er det, vi prøver på at bremse importmæssigt her? Altså, der er importtold på våben til forladning.

Vi har vægtafgifter på bæreposer; det kan man så være for eller imod, men det giver jo ingen mening, at de bæreposer, der faktisk er lavet af genbrugsplast, er højere afgiftsbelagt end dem, som er helt nyproduceret. Vi vil vel gerne have den miljømæssige gevinst af, at man genbruger plast, men hvorfor afgiftsbelægger vi så de miljøvenlige højere? Helt gakket er det, hvis man tager en pølsebakke. Der er der engangsserviceafgift på, men bliver pølsebakken over 33 cm lang, er det jo ikke længere en pølsebakke, men et fad, og så er det uden afgift. Pindemadspinde og sugerør er heller ikke omfattet af engangsserviceafgiften, men tager du en drinkspind, er den. Jeg tror, de fleste, der har prøvet at få en drink på en bar, har fundet ud af, at man godt kan røre rundt i drinks med et sugerør, som så ikke er afgiftsbelagt, men drinkspinden er i hvert fald noget svineri, og det skal vi have mindre af. Altså, der er så mange gakkede afgifter, vi kan tage fat i.

Det seneste eksempel, jeg er stødt på, er en bakke pomfritter. Jeg kan huske, at man, når man var nede i hallen, kunne få en firkantet bakke med ketchup nede i hjørnet, hvor man – lidt irriterende faktisk – sad og fik alle pomfritterne søbet ind i ketchup eller remoulade. Der er afgift på pomfritbakken, for så er det noget engangsservice, men den samme bakke kan bruges til at få jordbær i, og så er der ingen afgift på, for så er det til at transportere jordbærrene i, og så spiser vi jo ikke af den. Altså, det er jo præcis samme materiale, de er lavet af, men det er fuldstændig gakket, at der er afgift på pomfritbakken og ikke på jordbærbakken. Hvis man så til gengæld køber pomfritter i de der bakker nede ved grillbaren, hvor der så er et låg på, i stedet for – altså hvor man typisk bruger mere materiale – så er det også uden afgift, fordi det jo så er en bakke til at transportere pomfritterne i og ikke til at spise af. Jeg tror, at mange af os måske har spist pomfritter af de bakker også. Altså, der er så mange huller i vores skattelovgivning, vi godt kunne rydde op i.

Jeg synes virkelig, vi skylder danskerne at få et mere simpelt skattesystem, som man kan forstå. Det er sådan set også kun en fordel for skattevæsenet, for jeg tror, at mange af de skandaler, der er i dag, også skyldes, at ingen kan finde ud af, hvad lovgivningen går ud på. Altså, ikke engang skattemedarbejderne kan nødvendigvis gennemskue, hvad der skal skat på, og hvad der ikke skal skat på. Skal man så ud og kontrollere, om det er en pølsebakke under eller over 33 cm? Der er jo en medarbejder, der skal kontrollere de her afgifter. Så jeg tror, at vi kunne få noget ud af at få et simplere skattesystem.

Så det her er et godt lovforslag, men også et meget lille skridt på vejen. Så jeg håber, at vi kan tage fat i den lange liste af gakkede afgifter, som kunne trænge til at blive kigget på.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til Lars Boje Mathiesen.

Jeg vil gerne takke ordføreren. Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal have gjort op med de her gakkede afgifter, og det kan kun gå for langsomt.

Når jeg tager ordet, er det, fordi mange af de her afgifter jo ikke er nogen afgifter, som er kommet ind, efter at den nuværende regering er indtrådt. De var der også under den tidligere regering. Og jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge: Hvad var svaret, da hr. Dennis Flydtkjær gik til tidligere ministre med den her problemstilling og ville have fjernet de her gakkede afgifter? Hvorfor fjernede man dem ikke dengang under en Venstreledet regering og en VLAK-regering? Hvorfor fjernede man dem ikke dengang? Hvad var svaret?

Ordføreren.

Ja, svaret var, at vi faktisk gik i gang. Vi fik fjernet en del af dem. Man lavede sådan et saneringsudvalg, som man kaldte det, hvor man skulle kigge på, hvilke afgifter man kunne sanere. Der blev fjernet afgifter på f.eks. kaffeerstatning. Jeg tror ikke, der er nogen, der bruger kaffeerstatning mere. Det var sådan et levn fra krigens tid. Der var afgift på gassen i engangslightere. Der var en lang række af sådanne gakkede afgifter, vi faktisk fik fjernet. Men det er klart, at vi ikke kom i mål, og det er derfor, jeg synes, vi skulle prøve at gå skridtet videre og så komme videre ned ad den vej.

Jeg må også ærligt sige, at en del af grunden til, at vi ikke fik gjort det hele, også var et spørgsmål om finansieringen på det tidspunkt, hvor der var andre ting, man gik i gang med. Da vi sanerede en del af afgifterne, var der bl.a. vækstpakke fra 2017, hvor der var alt muligt andet med i det, bl.a. en aktiesparekonto, som vi skal diskutere lige om lidt, hvor der også var andre prioriteter, man så valgte at bruge skattekronerne på. Så det er forklaringen på, at man ikke er nået hele vejen, men det forhindrer os jo ikke i, at vi godt kan gøre det nu. Selv om man ikke nåede det hele for få år siden, synes jeg, at Folketinget fint kunne begynde at gå i den retning nu.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er jeg fuldstændig enig i. Når man så også her fremfører, at der ikke er nogen provenuændring i det, så duer argumentet om finansiering ikke, fordi det jo så er gratis at fjerne dem, og det ville også have været gratis at fjerne dem dengang. Men jeg håber da på, at man bredt her i Folketinget kan sige, at man vil gå i gang med det her arbejde. Det er jeg fuldstændig enig i at vi skal. Jeg kunne bare undre mig over, hvorfor de ikke allerede var fjernet, når man har siddet her i 3-4 år, endda under en borgerlig regering. Når man ser på det udefra, spørger man, hvorfor man ikke har fjernet dem - og især dem, der var provenuneutrale, som vi kan se at det her eksempel er.

Ordføreren.

Den problemstilling, som vi behandler i dag, med plantebaserede kakaodrikke over for kakaomælk, tror jeg ikke man var klar over for et par år siden. Den er forholdsvis ny. Så det er grunden til, at man ikke har løst den tidligere. Nogle af eksemplerne har jeg faktisk ikke været klar over før. Jeg vidste slet ikke, at den gakkede afgift på pomfritbakken, som jeg nævnte før, eksisterede. Heldigvis er der mange, der skriver til os: De dykker selv ned i lovgivningen og finder mange af de her gakkede ting, som gør, at man så senere bliver klar over det. Så en del af den liste, jeg har, med gakkede ting, kendte jeg ikke selv for 2 år siden.

Jeg ser ikke flere til korte bemærkninger. Derfor siger vi tak til ordføreren og går videre til fru Kathrine Olldag fra Det Radikale Venstre.

Tak for det. Det er jo svært at komme efter hr. Dennis Flydtkjærs oplysende opremsning her, men hvorom alting er, har jeg også glædet mig til at førstebehandle det her lovforslag, for når man står nede i supermarkedet og skal have 1 l kakaodrik med hjem, duer det jo ikke, at man som laktoseintolerant, som Venstre nævnte, eller veganer skal betale dobbelt op for en plantebaseret kakaodrik i forhold til en kakaomælk. Men det ville have været tilfældet fremover, hvis ikke vi havde lavet den her "søg og erstat" i forslaget om ændring af chokoladeafgiftsloven. For selvfølgelig skal plantebaseret kakaodrik undtages fra chokoladeafgiften, ligesom kakaomælk er. Det er jo ikke en bevidst diskrimination, der har været, men et udtryk for kultur og for fødevareproduktionens historie i Danmark og for den lovgivning, som følger med det. Og det er jo lige det.

Jeg kunne godt tænke mig her i dagens anledning at sætte mig lidt op i helikopteren et øjeblik. Der er ikke ret meget, vi danskere føler så stærkt for som vores madkultur. Vi ser igen og igen det mest basale i vores liv blive gjort til identitetspolitik og værdipolitik. Det er, som om der, hver gang mad dukker op i vores politiske diskussioner, omgående opstår et "dem" og "os". Det kunne f.eks. være dem, der spiser kød, og dem, der ikke gør, eller dem, der spiser svinekød, og dem, der ikke gør. Og vi er ikke tilbageholdende med højrøstet at udskamme hinanden på begge sider af det hegn.

Den følelsesladede debat om, hvad man skal spise og ikke spise, har det med at overdøve og nulstille den sobre politiske samtale, for følelser er stemmer. Og derfor er rationalet hos langt de fleste af os her på Christiansborg, at det er bedst slet ikke at tale om fødevarepolitik. Men med en klimakrise, der raser derudad, og med yngre generationer af borgere, som er meget bevidste om, at de former verden gennem deres personlige valg, så tror jeg, at vi får en brat opvågning her på Borgen.

Vi bliver nødt til at kunnet tale bare nogenlunde rationelt om fødevarer. Det duer ikke, at vi bliver ved med at stikke hovedet i busken. Dette forslag er af teknisk karakter, så det er ufarligt. Det er lille, det er sikkert, og det er et sjældent vindue ind til et politikområde, som jeg er stensikker på, at fremtidens vælgere kommer til at afkræve os flere og bedre versioner af.

Tak for det. Der er heller ingen korte bemærkninger her, så vi kan gå videre til hr. Carl Valentin, SF.

Tak for det. I sensommeren faldt jeg over en af de mest ulogiske afgifter, jeg længe har set. Jeg opdagede nemlig, at kakaodrik baseret på andet end komælk stod til at blive ramt af en afgift på 26 kr. pr. liter. Det vil sige, at producerede man en kakaodrik baseret på havre eller soya eller mandel eller lignende, skulle man betale 76 gange så meget i afgift, som hvis man producerede en kakaodrik baseret på komælk. Det ville rent ud sagt være en katastrofe for de virksomheder, der producerer plantebaseret kakaodrik, og jeg tror godt, at man kan regne med, at en sådan afgift ville smide stort set alt plantebaseret kakaodrik af det danske marked.

Det her er, som flere allerede har påpeget fra talerstolen, ikke nogen kæmpesag, især ikke når man sammenligner med, hvor omsiggribende tiltag vi ellers behandler her i Folketinget i de her dage, men jeg synes faktisk, at det er vigtigt – også symbolsk. Virksomheder, der bidrager med innovative produkter og fornyer vores madkultur, skal ikke straffes for det, særlig ikke når de bidrager med et produkt, der i den grad bidrager til den grønne omstilling.

Komælk udleder tre gange mere CO₂ og bruger mere end ti gange mere landareal sammenlignet med forskellige typer plantedrikke. Hvis der endelig skulle gøres forskel på afgifterne, burde det være de mest klimabelastende, der betalte mest.

Nu er det jo skatteordførerne, som er samlet i dag, og det er måske ikke alle, der er så vant til at debattere fødevarer, men jeg mener faktisk, at det, vi er vidne til i de her år, er begyndelsen på en madrevolution. Flere og flere danskere vælger de plantebaserede fødevarer til, skifter komælk ud med havredrik, spiser gode plantebaserede proteinkilder som linser og bønner – og pludselig konkurrerer supermarkeder om, hvem der kan præsentere det bredeste udvalg af plantefars og havredrikke og veganske burgerbøffer. Alt sammen til gavn for klimaet, velfærden og miljøet og dyrene.

Da jeg voksede op, var det de voksne, der sagde til børnene, at de skulle spise nogle flere grønsager. Nu er det de klimabevidste unge, der beder deres forældre om flere kødfrie dage derhjemme. Den udvikling er tiltrængt, og politikerne skal ikke spænde ben for den. Tværtimod synes jeg, vi skal hjælpe den på vej. Og det gør vi med det her lovforslag.

Tak til regeringen og Folketingets mange partier for at lytte. SF støtter selvfølgelig forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Tak for det. Først tak til ordføreren, for jeg har godt bemærket, at hr. Carl Valentin har stillet nogle spørgsmål om det her og prøvet på at få det på dagsordenen. Så tak for det.

Jeg er jo helt enig i, at det er vigtigt, at der er en lige konkurrencesituation på det her område, så jeg vil egentlig spørge, om SF vil være med til at kigge på andre områder, hvor der også kunne være en ulige konkurrence, f.eks. det, at en softice er pålagt afgift, mens en milkshake ikke er pålagt afgift, selv om det er præcis samme grundmasse; det kommer i samme spand. Er det ikke også et problem rent konkurrencemæssigt, at det ene produkt er afgiftsbelagt og det andet ikke er? Eller hvad med vin? Går man ned og køber en ganske almindelig vin, så er det med vinafgift, men uden en tillægsafgift. Køber man en vinflaske med 3 bar tryk ved 20 grader, ja, så er der en afgift på luftboblerne i vinen. Men det er jo ikke det, der er usundt. Vil SF's ordfører ikke være med til at kigge på nogle andre områder, hvor der også er sådan en konkurrencesituation, som virker tudetosset for at sige det direkte?

Ordføreren.

Jo, det vil vi i SF rigtig gerne være med til at kigge på. Jeg synes, der er masser af mærkelige afgifter i det danske system, som hr. Dennis Flydtkjær også har påpeget meget grundigt i dag. Det vil vi gerne være med til at kigge på.

Når det er sagt, skal det også siges, at vi ikke er bange for at skabe lidt unfair konkurrence på nogle områder, hvis vi på den måde kan være med til at sikre nogle grønnere vaner f.eks. Vi synes, det giver god mening at give konkurrencefordele til bæredygtige produkter. Men når afgifterne er fuldstændig meningsløse, som de f.eks. kan være på kaffe, som er fremhævet i dag, eller måske på softice, så er vi sådan set villige til at kigge på det. Det, som tit splitter os her i Folketingssalen, er jo, hvordan man så skal finansiere det, og jeg tror, det tit har været en stopklods. Men principielt set er vi totalt klar på at være med til at rydde op i afgiftssystemet.

Dennis Flydtkjær.

Tak for den positive tilkendegivelse. Jeg er jo enig i, at det godt kan give mening at differentiere i afgifter, hvis der er noget, man gerne vil fremme. Men der, hvor der er sådan nogle ting, der ikke giver mening, er det jo gakket.

Jeg er med på, at der skal findes finansiering til nogle af tingene, men hvis man nu tog f.eks. vinafgiften, hvor man i dag har en normal vinafgift, og så er der en tillægsafgift, vil jeg spørge, om SF kunne leve med en model, hvor man jo kunne fjerne tillægsafgiften og så hæve den almindelige vinafgift en smule, så det blev provenuneutralt, men så man sikrede, at der var lige konkurrence mellem de to produkter. For det virker jo ikke til, at det skal være luftboblerne i vinflaskerne, vi skal adfærdsregulere på. Det er mængden af alkohol, vi skal adfærdsregulere på. Det tror jeg vi er enige om. Men kunne det være en finansieringsmodel?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Jeg er ikke sådan gået meget indgående ind i spørgsmålet om vinafgiften, men jeg vil bestemt ikke afvise det. Vi kan da sagtens kigge på det og se, om det giver mening.

Tak til hr. Carl Valentin. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi videre til fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak for det. Da vores ordfører på området, hr. Rune Lund, ikke kan være til stede, har jeg lovet at fremføre vores synspunkter. Som det fremgår af debatten, kan afgiftssystemer en gang imellem være uhensigtsmæssigt skruet sammen. Det her er jo et klart eksempel på det. Derfor støtter vi selvfølgelig også elementet om, at vi ikke skal have forskel på kakaodrikke, der er baseret på mælk, og kakaodrikke, der er baseret på andre grundsubstanser.

Vi synes også, det er positivt, at vi får rettet en fejl, selv om det ikke har noget med det her lovforslag at gøre i øvrigt – men at vi får rettet en fejl i forhold til regnskabskravene i sanktionsbestemmelserne i CFC-afgiftsloven. Det kan man jo ikke andet end støtte.

I forhold til det sidste element, hvor skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for, at vi kan leve op til EU-regler i forhold til statsstøtte, vil vi i behandlingen af lovforslaget spørge ind til, om der er konkrete sager, hvor EU er utilfreds med den danske administration af ordningen. Kort sagt: Er der tale om et konkret problem, som der er grundlag for at lave lovændring på?

Men samlet set er Enhedslisten altså positivt indstillet over for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg elsker altså bare en god ribeye eller en côte de boeuf eller en entrecote. Sådan et ordentligt rack med ribs – det bliver ikke meget bedre end det. Og der er ingen politikere i Folketinget, hverken i den ene ende af salen eller i den anden ende af salen, der skal begynde at prøve på at bestemme, hvor meget jeg vil spise af det. Jeg spiser lige præcis så meget, som jeg overhovedet kan komme i nærheden af, for det smager bare lækkert.

Derfor synes jeg, det er forfejlet, hvis det her skal være en debat om, om man skal spise rigtig mad eller man skal spise vegansk mad. Det burde bare være en debat om, at vi skal fjerne en masse afgifter, som ikke giver mening. Det kan vi godt støtte i Nye Borgerlige. Derfor så vi gerne, at man fuldstændig fjernede de her afgifter i stedet for bare sådan at gøre dem lige. Væk med dem. Lad da borgerne selv beslutte, hvad de har lyst til at spise derude. Det tror jeg at vi får et bedre samfund af.

Tak for det, og der er ingen korte bemærkninger. Derfor er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak for det. Sådan som jeg læser det af papirerne fra regeringen, er der i dag en afgift på 26 kr. pr. liter kakaodrik, som er fremstillet på planter, mens der kun er en afgift på 22 øre på 1 liter kakaomælk. Det vil sige, at afgiften på den plantebaserede kakaodrik altså er over 100 gange større end afgiften på den almindelige kakaomælk. Lovforslaget vil så gøre op med den forskelsbehandling, og det kan vi ikke andet end støtte.

Jeg vil så også tilslutte mig Nye Borgerliges forslag om, at man helt ophører med at have en afgift på kakaomælk. I nogle familier er der børn, som egentlig ikke rigtig bryder sig om at drikke almindelig mælk. De vil helst have noget kakao i det for at få det ned, og børn skal have kalk, og man kan få kalk fra mælk – også fra andre produkter, men det kan være svært at få sine børn til at spise grønsager. Så hvorfor skal vi egentlig have en afgift på kakaomælk i det hele taget, blot fordi det er noget mælk, der er tilsat noget kakao og noget sukker? Så lad os gøre det. I mellemtiden gør vi så det her med at sænke afgiften på kakaodrikke.

Tak for det, og der er ingen korte bemærkninger. Derfor er det nu skatteministeren.

Tak for det, formand, og tusind tak for opbakningen til lovforslaget her, som jo altså hænger sammen med, at et flertal nu og selvfølgelig også regeringen prioriterer, at skattelovgivningen er hensigtsmæssig og også kan være med til at sikre lige konkurrencevilkår, ligesom regeringen også har et ønske om, at lovgivningen skal følge med tiden, og det gør heller ikke noget, at den også følger med udviklingen i det samfund, som vi er en del af. Det gælder jo eksempelvis, når det kommer til, at der kommer nye produkter på markedet, som kan bidrage til den grønne omstilling.

Med det her lovforslag sikres det, som det har været fremme, at chokoladeafgiftsloven ikke indebærer en uhensigtsmæssig forskelsbehandling mellem kakaomælk og andre kakaodrikke, som ikke indeholder mælk, eksempelvis plantebaserede kakaodrikke. Mere konkret foreslås det at udvide den lempelige beskatning i chokoladeafgiftsloven for henholdsvis kakao- og chokolademælk til også at omfatte alle færdigfremstillede kakaodrikke. Herudover foreslås det som sagt også at udvide den lempelige beskatning af de såkaldte andre kakaoholdige mælkeprodukter til at omfatte lignende kakaoprodukter, uanset om de pågældende produkter indeholder mælk eller ej.

Endelig foreslås det at give de her ændringer en tilbagevirkende kraft fra den 1. september 2016, så en eventuel efteropkrævning af chokoladeafgift i henhold til de gældende regler, som vil betyde betaling af en meget høj afgift, undgås.

Lovforslaget indeholder desuden nogle mindre ændringer af en række afgiftslove på energi- og miljøområdet, som vi også har været omkring. Ændringerne har udelukkende til formål at rette op på, at der ved tidligere ændringslove utilsigtet er blevet ophævet nogle bestemmelser i de her love. De bliver så genindsat nu.

Lad mig runde af med at slutte, hvor jeg startede, med at takke for både den debat, der har været, men også for den brede opbakning, der er, til det her forslag. Tak for det.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.