L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/5-20 fra Landbrug & Fødevarer m.fl. vedrørende godkendelse og syn af køretøjer, til transportministeren

Transportudvalget 2019-20
L 151
Offentligt

TRANSPORTMINISTEREN

2. juni 2020

2020-4573

Transportudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport- og Boligudvalget har i brev af 26. maj 2020 stillet mig følgende

spørgsmål (L 151), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. 5

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 20. maj 2020 fra Landbrug & Fø-

devarer m.fl. vedrørende godkendelse og syn af køretøjer, jf. L 151 - bilag 8?

Svar:

EU-typegodkendelse for alle påhængskøretøjer

Landbrug og Fødevarer anfører i deres henvendelse, at Havarikommissionen

for Vejtrafikulykker har dokumenteret, at der ikke er sikkerhedsmæssig doku-

mentation for, at der forekommer ulykker med påhængskøretøjer og traktorer,

som skyldes konstruktive fejl eller manglende vedligehold. Landbrugs- og føde-

varebranchen er derfor uforstående over for behovet for at indføre nationale

særregler på området. Landbrug og Fødevarer m.fl. anmoder om transportmi-

nisterens begrundelse for, hvorfor transportministeren vil indføre EU-

typegodkendelse af alle påhængskøretøjer (efter forordning 167/2013) i større

omfang end forordningen kræver. Landbrug og Fødevarer understreger, at

167/2013 ikke hænger sammen med forordning 858/2018.

Transport- og Boligministeriets kommentar

Det er ikke korrekt, at alle påhængskøretøjer skal have tildelt en EU-

typegodkendelse efter forordning 167/2013. Kravet om EU-typegodkendelse af

påhængskøretøjer gælder for de påhængskøretøjer, der fremstilles i ubegræn-

sede serier. Det vil sige, at et enkelt opbygget påhængskøretøj skal være indivi-

duel godkendt i henhold til en national godkendelsesordning, som det fremgår

af lovforslaget. Det er forventningen, at den nationale godkendelsesordning for

individuelle godkendelser træder i kraft 1. januar 2022.

Det bemærkes, at alle medlemsstater er forpligtet til at kunne udstede EU-

typegodkendelser af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske

enheder i henhold til forordning 167/2013.

Individuelle godkendelser

Landbrug og Fødevarer anfører i deres henvendelse, at det heller ikke er et krav

i forordning 167/2013, at individuelle køretøjer eller små serier skal gennem en

national godkendelsesproces. I lyset af at der ikke har været konstruktive ulyk-

L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/5-20 fra Landbrug & Fødevarer m.fl. vedrørende godkendelse og syn af køretøjer, til transportministeren

Side 2/6

ker med disse køretøjer anmoder Landbrug og Fødevarer transportministeren

redegøre for behovet for disse nationale særregler? Branchen stiller sig uforstå-

ende overfor, at det jf. høringsnotatet ikke betyder noget økonomisk for produ-

centerne og brugerne, hvis der indføres krav om en dokumentation fra en ak-

krediteret teknisk tjeneste samt en efterfølgende kontrol af Færdselsstyrelsen.

Transport- og Boligministeriets kommentar

Forordning 167/2013 gælder for EU-typegodkendelse af køretøjer, systemer,

komponenter og separate tekniske enheder, der fremstilles i ubegrænsede seri-

er og national typegodkendelse af køretøjer, der fremstilles i små serier.

Forordningen har som bekendt direkte virkning i medlemsstaterne.

Det inde-

bærer, at f.eks. kravene til de erhvervsdrivendes forpligtelser, kravene til tekni-

ske tjenester og de tekniske krav fremgår af typegodkendelsesforordningerne.

For så vidt angår national typegodkendelse kan en medlemsstat dog fritage for

en eller flere af forordningens krav, forudsat at medlemsstaten specificerer

alternative krav, som sikrer et niveau af funktionel sikkerhed, miljøbeskyttelse

og arbejdssikkerhed, som i højest mulig grad svarer til det niveau, der er sikret

ved forordningen. Færdselsstyrelsen har den 19. maj 2020 sendt et udkast til

bekendtgørelse om godkendelse af landbrugs- og skovbrugskøretøjer i offentlig

høring. Bekendtgørelsesudkastet indeholder supplerende bestemmelser om

f.eks. ansøgningsprocedure, sprogkrav og fastsætter endvidere alternative krav

i forbindelse med national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier,

hvor det vurderes hensigtsmæssigt.

I forhold til individuel godkendelse af et landbrugskøretøj er det korrekt, at

forordning 167/2013 ikke finder anvendelse på godkendelse af individuelle

køretøjer. Det fremgår dog af forordning 167/2013, at Kommissionen senest

den 31. december 2022 skal fremlægge mulighederne for at inkludere individu-

elle godkendelse af landbrugskøretøjer i forordningen på grundlag af harmoni-

serede krav. Det forhold, at forordning 167/2013 ikke finder anvendelse på

godkendelse af individuelle køretøjer, betyder dog ikke, at der ikke må fastsæt-

tes tekniske og administrative krav til enkelte landbrugskøretøjer. Det er der-

imod op til de enkelte medlemsstater selv at fastsætte en ordning for individu-

elle køretøjer.

Forordningerne regulerer alene godkendelse af nye køretøjer, hvorfor godken-

delse af ibrugtagne køretøjer med konstruktive ændringer ikke er omfattet.

Med lovforslaget foreslås det at etablere en national godkendelsesordning,

hvorefter kontrollen med sådanne køretøjer foretages af et tredjepartsorgan,

der uafhængigt og upartisk kan sikre, at de konstruktive ændringer, der er fore-

taget på et køretøj, og som medfører, at køretøjets oprindelige godkendelse

bortfalder, er udført i overensstemmelse med de tekniske krav, der skal sikre,

at køretøjet efter ombygningen er i en miljømæssig og trafiksikkerhedsmæssig

forsvarlig stand, således at køretøjet ikke efterfølgende udgør en fare.

L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/5-20 fra Landbrug & Fødevarer m.fl. vedrørende godkendelse og syn af køretøjer, til transportministeren

Side 3/6

Det

foreslås, at der indrettes en godkendelsesproces for køretøjer, som ikke er

omfattet af forordningen, men som flugter med den godkendelsesproces, der

følger af de tre forordninger 167/2013, 168/2013 og 2018/858. Det vil sige, at

der vil være samme tredelte proces, hvor 1) en fabrikant fremstiller køretøjer,

2) et uvildigt teknisk tredjepartsorgan/teknisk tjeneste afprøver køretøjer, og 3)

en kompetent myndighed, der udsteder en endelig godkendelse. Ved at indrette

de nationale godkendelsesprocesser efter EU-reglerne opnås en ensartet og

mere overskuelig proces til gavn for såvel branchen som afprøvende instanser

og godkendelsesmyndigheden. Samtidig sikres også det bedst mulige grundlag

for at understøtte trafiksikkerheden og miljøet, da både nye køretøjer og brugte

køretøjer med konstruktive ændringer, hvad enten køretøjet er omfattet af EU-

reglerne eller nationale regler, bliver kontrolleret og godkendt af instanser med

samme faglige kompetencer.

I dag er der ingen kontrol eller godkendelse af individuelle påhængskøretøjer til

traktorer, som fremstilles i Danmark. Det er Transport- og Boligministeriets

vurdering, at køretøjer som færdes på det offentlige vejnet og dermed er omfat-

tet af færdselslovens anvendelsesområde skal kontrolleres og godkendes med

henblik på at understøtte trafiksikkerheden og miljøet. For alle køretøjer

–

uanset om der fremstilles flere køretøjer af samme slags eller om der kun frem-

stilles et enkelt køretøj

–

er der behov for, at en uafhængig tredjepart foretager

en kontrol af, om køretøjerne er i overensstemmelse med de relevante tekniske

krav, og at køretøjerne godkendes ved en kompetent myndighed.

På flere udvalgte tekniske emneområder, hvor det vurderes hensigtsmæssigt,

vil det være muligt for fabrikanten selv at udføre prøvninger m.v. af køretøjer.

Det gælder f.eks. belysningsanlæg, typeplade, vægt og dimensioner samt styrke

af bagkofanger. Fabrikanters adgang til at udføre prøvninger m.v. skal ses som

et frivilligt alternativ til anvendelse af tekniske tjenester. I forhold til national

individuel godkendelse af et ibrugtaget landbrugskøretøj, hvorpå der er foreta-

get konstruktive ændringer, vil der ikke blive tale om, at alle efterfølgende æn-

dringer på et allerede godkendt landbrugskøretøj skal godkendes. Der vil tale

om ændringer over en bagatelgrænse, hvor det vurderes, at der er behov for

kontrol og godkendelse af ændringerne, for at sikre, at køretøjet efter ombyg-

ningen er i en miljømæssig og trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig stand, således

at køretøjet ikke efterfølgende udgør en fare.

Krav om dokumentation for køretøjets overensstemmelse med de tekniske krav

og Færdselsstyrelsens efterfølgende behandling af ansøgning om godkendelse

af køretøjer vil medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, som dog

ikke vurderes at være over bagatelgrænsen på henholdsvis 4 mio. kr. for admi-

nistrative konsekvenser og 10 mio. kr. for øvrige efterlevelseskonsekvenser.

Pr. 1. september 2020 bliver det muligt at få udstedt en EU-typegodkendelse af

landbrugskøretøjer der fremstilles i ubegrænsede serier eller national typegod-

L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/5-20 fra Landbrug & Fødevarer m.fl. vedrørende godkendelse og syn af køretøjer, til transportministeren

Side 4/6

kendelse af landbrugskøretøjer, der fremstilles i små serier. Det vil sige, at der i

dag ikke udstedes sådanne godkendelser, hvorfor der ikke er et egentligt sam-

menligningsgrundlag, og det derfor er vanskeligt at anføre, hvor mange god-

kendelser Færdselsstyrelsen vil skulle behandle.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser m.v.

Landbrug og Fødevarer m.fl. anmoder i deres henvendelse transportministe-

ren om at redegøre for de administrative, erhvervsøkonomiske og statsfinan-

sielle konsekvenser ved at indføre de i § 1 a. typegodkendelser for landbrugskø-

retøjer, der ellers ikke er omfattet af EU-krav om typegodkendelser.

Transport- og Boligministeriets kommentar

Lovforslagets § 1 a omhandler motorkøretøjer m.v., som omfattet af forordning

2018/858, hvorfor det lægges til grund, at der menes en henvisning til lov-

forslagets § 1 c om traktorer, påhængskøretøjer og udskifteligt trukket udstyr,

som omfattet af forordning 167/2013.

Det er ikke et krav, at alle landbrugskøretøjer fremadrettet skal have en EU-

typegodkendelse. F.eks. vil en ibrugtaget traktor med konstruktive ændringer

eller et nyopbygget påhængskøretøj ikke være omfattet af typegodkendelsesreg-

lerne. Sådanne køretøjer vil på sigt omfattes af reglerne om national individuel

godkendelse af et bestemt køretøj.

De samlede omkostninger ved indførelse af nye godkendelsesordninger er ikke

muligt at angive. Omkostningerne ved fremstilling af køretøjerne, herunder

afprøvningen ved tekniske tjenester, er uden for Transport- og Boligministeri-

ets område, da det er de tekniske tjenester selv, der fastsætter prisen for udfø-

relse af de enkelte prøvninger og kontroller.

I forhold til omkostningerne ved Færdselsstyrelsens godkendelse af køretøjer,

systemer, komponenter og separate tekniske enheder er det p.t. vurderingen, at

det vil tage i gennemsnit 10 timer at behandle en ansøgning om national type-

godkendelse af køretøjer fremstillet i små serier. Med lovforslaget foreslås en

gebyrfinansiering med en timepris på mellem 700 og 1.000 kr. Behandlingen af

en ansøgning om national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier

skønnes på den baggrund at koste 7-10.000 kr. Sagsbehandlingstiden i forhold

til en godkendelse vil dog afhænge af kompleksiteten og omfanget af den enkel-

te sag, hvorfor gebyret i sagens natur kan variere.

Brancheinddragelse

”Med

henvisningen til § 1 a i lovforslaget anmoder Landbrug og Fødevarer m.fl.

transportministeren om, at oplyse i hvilket omfang de berørte brancher vil blive

inddraget i udformningen af regelsættet for typegodkendelser.

Transport- og Boligministeriets kommentar

Reglerne om EU-typegodkendelse af køretøjer fremstillet i ubegrænset serier

og national typegodkendelse af køretøjer, som fremstilles i små serier, er fastsat

L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/5-20 fra Landbrug & Fødevarer m.fl. vedrørende godkendelse og syn af køretøjer, til transportministeren

Side 5/6

i forordning 167/2013 på samme måde som forordning 168/2013 om to- og

trehjulede køretøjer samt forordning 2018/858 om motorkøretøjer.

Forordnin-

gerne har direkte virkning i medlemsstaterne.

Det indebærer, at f.eks. kravene

til de erhvervsdrivendes forpligtelser, kravene til tekniske tjenester og de tekni-

ske krav fremgår direkte af typegodkendelsesforordningerne.

For så vidt angår national typegodkendelse kan en medlemsstat fritage for en

eller flere af forordningens krav, forudsat at medlemsstaten specificerer alter-

native krav, som sikrer et niveau af funktionel sikkerhed, miljøbeskyttelse og

arbejdssikkerhed, som i højest mulig grad svarer til det niveau, der er sikret ved

forordningen. Færdselsstyrelsen har den 19. maj 2020 udsendt et udkast til

bekendtgørelse om godkendelse af landbrugs- og skovbrugskøretøjer i offentlig

høring. Bekendtgørelsesudkastet indeholder supplerende bestemmelser om

f.eks. ansøgningsprocedure, sprogkrav og fastsætter endvidere alternative krav

i forbindelse med national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier,

hvor det vurderes hensigtsmæssigt.

Det er hensigten, at reglerne om national individuel godkendelse af et nyt land-

brugskøretøj og reglerne om national individuel godkendelse af et ibrugtaget

landbrugskøretøj med konstruktive ændringer, eller som importeres fra et tred-

jeland, træder i kraft fra 1. januar 2022 af hensyn til branchens omstillingsmu-

ligheder.

For at opdatere reglerne om godkendelse af køretøjer, herunder de tekniske

krav, har Færdselsstyrelsen iværksat et projekt, hvis formål dels har været at

gennemføre de relevante forordninger og dels at revidere og modernisere reg-

lerne på det køretøjstekniske område. Som en del af projektet har Færdselssty-

relsen nedsat en følgegruppe med tilhørende undergrupper, som består af re-

præsentanter fra branchen, således at der er en undergruppe til forordning

2018/858 om motorkøretøjer, forordning 168/2013 om to- og trehjulede køre-

tøjer, forordning 167/2013 om landbrugs- og skovbrugskøretøjer samt en un-

dergruppe om tekniske tjenester.

Det er hensigten, at Færdselsstyrelsen vil fortsætte dialogen og inddrage følge-

gruppen og de tilhørende undergrupper i forhold til det videre arbejde med de

nationale godkendelsesordninger.

Periodisk syn af landbrugskøretøjer

Under henvisning til bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslaget § 2, stk. 1, an-

moder Landbrug og Fødevarer m.fl. transportministeren om at bekræfte, at

man ikke et på senere tidspunkt vil underlægge landbrugskøretøjer krav om

periodisk syn?

Transport- og Boligministeriets kommentar

L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/5-20 fra Landbrug & Fødevarer m.fl. vedrørende godkendelse og syn af køretøjer, til transportministeren

Side 6/6

§ 2, stk. 1, i den gældende synslov, fastsætter regler om, hvilke køretøjer Færd-

selsstyrelsen kan indkalde til periodisk syn. Køretøjstyperne er under løbende

udvikling, og de definitioner, der fremgår af synsloven i dag, er ikke i overens-

stemmelse med de definitioner, der anvendes i EU. Bestemmelsen foreslås æn-

dret til en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter transportministeren har mu-

lighed for løbende at kunne tilpasse periodesynsreglerne til de relevante køre-

tøjstyper. Der kan dog være et behov for at foretage enkelte tilpasninger og

præciseringer for sikre overensstemmelse mellem køretøjstyperne og definitio-

nerne, ligesom det ikke kan udelukkes, at EU-reglerne om periodisk kontrol

udvides til at omfatte andre køretøjstyper end dem, der er omfattet af reglerne i

dag.

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht