Transportudvalget 2019-20
L 151
Offentligt
2201748_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transport- og Boligudvalget
Folketinget
29. maj
Dato 2020
2020-4573
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Boligudvalget har i brev af 12. maj 2020 stillet mig følgende
spørgsmål (L 151), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Hans Kristian Skibby (DF), Niels Flemming Hansen (KF) og Mette
Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 4
Vil ministeren uddybe sin kommentar til høringssvaret fra Bilsynsbranchen,
hvor det bl.a. bemærkes, at de administrative skærpelser ved de foreslåede
godkendelsesprocesser i væsentligt omfang kan skade dansk konkurrenceevne
unødigt?
Svar:
BilsynsBranchen anfører i deres første høringssvar, at de i lovforslaget
tilsigtede administrative skærpelser i væsentligt omfang anses for at skade
dansk konkurrenceevne unødigt og dermed både beskæftigelsen og
nationaløkonomien, uden alt i alt at forbedre sikkerhed og beskyttelse af
sundhed og miljø.
Jeg har forståelse for, at der kan være udfordringer med at omstille sig de nye
godkendelsesregler, og jeg er derfor også lydhør over for branchens
bekymringer. Det er ikke ministeriets opfattelse, at dansk konkurrenceevne
skades som følge af de nye godkendelsesregler. Det vil derimod være lettere at
eksportere danske produkter, når det danske regelsæt bliver mere strømlinet
med EU-regler.
Lovforslaget sikrer, at der for alle køretøjer stilles krav, der svarer til
typegodkendelsesforordningerne, herunder med hensyn til emissions- og
støjudledning, og der kan derfor forventes en forbedring af miljøforholdene.
Vedr. tekniske tjenester
BilsynsBranchen påpeger endvidere, at kravet om verifikation af køretøjernes
tekniske egenskaber ved en tekniske tjeneste ikke omfatter nationale
individuelle godkendelser, og at de tekniske tjenester sagtens kunne udgøres af
de i dag muliggjorte prøvningsinstanser uden at indføre omfattende yderligere
krav til disse.
Transport- og Boligministeriets kommentar
L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om uddybning af ministerens kommentar til høringssvaret fra Bilsynsbranchen om unødig skade på dansk konkurrenceevne, til transportministeren
2201748_0002.png
Side 2/2
Et af hovedprincipperne i typegodkendelsesforordningerne er, at tekniske
tjenester skal verificere nye køretøjers overensstemmelse med de tekniske krav.
For national individuel godkendelse, jf. forordning 2018/858, er der mulighed
for at fastsætte alternative krav, som i videst mulig omfang svarer til det
niveau, der er sikret ved forordningen.
Det er ikke ministeriets vurdering, at prøvningsinstanserne som de kendes i
dag, kan udgøre et alternativ til de anerkendte tekniske tjenester.
Prøvningsinstanserne er ikke akkrediterede, og prøvningsmetoderne er
tilpasset til de nuværende danske regler. Det er dog Færdselsstyrelsens
vurdering, at prøvningsinstanserne har gode forudsætninger for at opnå en
akkreditering og dermed virke som tekniske tjenester også.
Vedr. tredjepartsorganer
BilsynsBranchen anfører i deres andet høringssvar, at de finder det strengt
nødvendigt for dansk bevarelse af arbejdspladser, konkurrenceevne,
kompetencer og nationaløkonomi, at der også vil kunne udpeges
tredjepartsorganer mhp. opnåelse af nationale individuelle godkendelser af nye
køretøjer.
Transport- og Boligministeriets kommentar
Det er ikke Transport- og Boligministeriets opfattelse, at bevarelse af
arbejdspladser, konkurrenceevne, kompetencer og nationaløkonomi
forudsætter, at der udpeges tredjepartsorganer til afprøvning og kontrol af et
nyt køretøj, hvortil der ønskes en national individuel godkendelse.
Som det fremgår af lovforslaget er det hensigten, at der i en bekendtgørelse vil
blive fastsat krav til tredjepartsorganerne. Der kan for eksempel være krav til
de kompetencer, som tredjepartsorganerne skal være i besiddelse af, krav om
overholdelse
af
internationale
standarder
samt
krav
om
kvalitetsledelsessystemer, herunder krav om at kvalitetsledelsessystemet skal
godkendes og løbende efterprøves af en form for kontrolinstans, som er
godkendt af Færdselsstyrelsen.
Udpegelse som tredjepartsorgan vil på samme måde som udpegelse som
teknisk tjeneste forudsætte visse etableringsudgifter, f.eks. i forbindelse med
godkendelse og efterprøvelse af kvalitetsledelsessystemet og Færdselsstyrelsens
udpegelse af tredjepartsorganet. Det vil derfor ikke være forventningen, at
omkostningerne forbundet med etablering som tredjepartsorgan vil være
væsentligt lavere, end omkostningerne forbundet med etablering som teknisk
tjeneste.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht