L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om uddybning af ministerens kommentar til høringssvaret fra AutoConsult om, at lovforslaget skulle bære præg af hastværk, til transportministeren

Transportudvalget 2019-20
L 151
Offentligt

TRANSPORTMINISTEREN

2. juni 2020

2020-4573

Transport- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport- og Boligudvalget har i brev af 12. maj 2020 stillet mig følgende

spørgsmål (L 151), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Hans Kristian Skibby (DF), Niels Flemming Hansen (KF) og Mette

Thiesen (NB).

Spørgsmål nr. 3

Vil ministeren uddybe sin kommentar til høringssvaret fra AutoConsult, her-

under bemærkningen om, at lovforslaget skulle bære præg af hastværk?

Svar:

Vedr. præg af hastværk

AutoConsult giver i deres andet høringssvar udtryk for, at lovforslaget bærer

præg af hastværk og manglende overblik og opfordrer Transport- og

Boligministeriet til, at der laves en samlet lovpakke indeholdende relevante

bekendtgørelser i relation til synsloven, således at høringsparterne kan danne

sig et samlet overblik over lovforslagets konsekvenser.

Transport- og Boligministeriets kommentar

Det er ikke ministeriets opfattelse, at lovforslaget bærer præg af hastværk og

manglende overblik.

Godkendelse af køretøjer m.v., herunder de køretøjstekniske regler, er et sær-

deles omfattende og komplekst område med mange køretøjstekniske specifika-

tioner og krav. Lovforslaget er en rammelov med forenklet regelstruktur, der

fastsætter de overordnede rammer inden for godkendelse af køretøjer m.v.,

herunder med bemyndigelsesbestemmelser til at fastsætte nærmere regler.

Hensigten er, at bemyndigelsesbestemmelserne anvendes til at udarbejde køre-

tøjsspecifikke bekendtgørelser, der indeholder tekniske krav, eller henviser til

de tekniske krav i typegodkendelsesforordningerne.

Det har ikke været muligt at sende relevante bekendtgørelser i høring på sam-

me tidspunkt som lovforslaget. De underliggende bekendtgørelser, der fastsæt-

ter supplerende bestemmelser om godkendelse af køretøjer m.v. og udpegelse

som tekniske tjenester i henhold til de tre forordninger, er p.t. i offentlig hø-

ring.

Vedr. fleksibilitet ift. national individuel godkendelse

L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om uddybning af ministerens kommentar til høringssvaret fra AutoConsult om, at lovforslaget skulle bære præg af hastværk, til transportministeren

Side 2/5

AutoConsult opfordrer i deres første høringssvar til, at der sikres tilstrækkelig

fleksibilitet omkring godkendelse af individuelle køretøjer, hvilket vurderes at

omfatte hovedparten af de køretøjer, der opbygges nationalt i Danmark, og

dermed er af afgørende betydning for hjemmemarkedet. AutoConsult

bemærker endvidere, at de respektive forordninger indeholder hjemler for

nationale særregler, som ikke ses udnyttet i det fremlagte forslag til ændring af

synsloven.

Transport- og Boligministeriets kommentar

Med lovforslaget foreslås, at de køretøjstekniske krav som udgangspunkt følger

typegodkendelsesforordningerne. Typegodkendelsesforordningerne rummer

mulighed for, at medlemsstaten i forbindelse med national typegodkendelse af

køretøjer fremstillet i små serier i henhold til forordningerne 2018/858 (mo-

torkøretøjer m.v.), 168/2013 (to- og trehjulede køretøjer m.v.) og 167/2013

(landbrugs- og skovbrugskøretøjer m.v.) samt national individuel godkendelse i

henhold til forordning 2018/858, kan fastsætte alternative krav, som har til

formål at sikre et niveau af funktionel sikkerhed, miljøbeskyttelse og arbejds-

sikkerhed, og som i videst muligt omfang svarer til det niveau, der er sikret ved

typegodkendelsesforordningerne.

Tekniske tjenester foretager som udgangspunkt prøvninger og kontrol af køre-

tøjets overensstemmelse med de tekniske krav. Dog indeholder typegodkendel-

sesforordningerne i forhold til national godkendelse af køretøjer fremstillet i

små serier mulighed for, at fabrikanter i et begrænset omfang kan udføre prøv-

ninger m.v. inden for udvalgte tekniske områder, hvor det vurderes hensigts-

mæssigt.

Lovforslaget rummer mulighed for, at Færdselsstyrelsen ved gennemførelse af

forordningerne kan fastsætte krav om, at fabrikanter i et begrænset omfang kan

udføre prøvninger, erklæringer m.v. i stedet for tekniske tjenester. Samtidigt

indføres muligheden i lovforslaget, hvorefter der også vil være mulighed for at

fabrikanter i visse tilfælde selv kan foretage prøvninger, erklæringer m.v. i for-

bindelse med nationale godkendelsesordninger, som ikke er omfattet af type-

godkendelsesforordningerne. Eksempelvis national individuel godkendelse af

en ny traktor eller ombygning af en traktor.

Fabrikanters adgang til at udføre prøvninger m.v. skal ses som et frivilligt al-

ternativ til anvendelse af henholdsvis tekniske tjenester og tredjepartsorganer,

som er udgangspunktet for dette lovforslag.

Vedr. akkreditering af tekniske tjenester

Endvidere anfører AutoConsult i deres første høringssvar, at udpegning af

tekniske tjenester, jf. art. 73, stk. 2 og 4, i forordning 2018/858, kan foretages

af den typegodkendende myndighed uden bistand af et akkrediteringsorgan.

AutoConsult vurderer, at de nationale prøvningsinstanser i et stort omfang, og

specielt individuelle godkendelser fuldt ud opfylder kravene til tekniske

tjenester, som beskrevet i typegodkendelsesforordningerne, og at forslaget går

videre end minimumskravene i EU-reguleringen.

Side 3/5

Transport- og Boligministeriets kommentar

Det er korrekt, at forordning 2018/858 indeholder mulighed for, at

myndigheden selv kan vurdere og overvåge de tekniske tjenester i stedet for et

nationalt akkrediteringsorgan.

Danmark er ikke et bilproducerende land, og Færdselsstyrelsen besidder ikke

samme kompetenceniveau som det nationale akkrediteringsorgan. Det vil være

uforholdsmæssigt dyrt og vanskeligt for Færdselsstyrelsen som myndighed at

oppebære de nødvendige kompetencer og ressourcer for at håndtere opgaverne

i forbindelse med vurdering og overvågning af tekniske tjenester. Disse

omkostninger skulle i givet fald dækkes af virksomheder, der ansøger om

udpegelse som teknisk tjeneste samt omkostninger i forbindelse med

overvågning af etablerede tekniske tjenester.

Akkreditering af tekniske tjenester ved et nationalt akkrediteringsorgan, som i

Danmark er DANAK, er det rette valg i forhold til at sikre den grad af

kompetence, uvildighed og international troværdighed i de tekniske tjenesters

arbejde, der forventes med typegodkendelsesforordningerne.

Vedr. økonomiske konsekvenser

AutoConsult anfører desuden, at det må forventes, at der for det enkelte køretøj

vil ske en markant stigning i pris for godkendelse, og at det ikke findes

sandsynliggjort, at der vil være nogen væsentlig besparelse at hente. Endvidere

er det AutoConsults vurdering, at forslag om akkreditering vil medføre så store

startomkostninger, at kun meget få virksomheder kan forventes at søge om

godkendelse.

Transport- og Boligministeriets kommentar

Med lovforslaget og inkorporeringen af de tre typegodkendelsesforordninger i

dansk ret vil der fra 1. september 2020 være mulighed for, at samme type

køretøjer, som i dag godkendes enkeltvist, vil kunne samles i én godkendelse. I

sådanne

tilfælde

kan

der

være

tale

besparelse

godkendelsesomkostningerne, da fabrikanten ikke skal betale for hver enkelt

godkendelse, men for én godkendelse af køretøjer fremstillet i små serier. For

de køretøjer, der forsat skal godkendes enkeltvist, kan der være tale om en

prisstigning.

I forhold til kommentaren om at akkreditering vil medføre så store

startomkostninger, at kun meget få virksomheder kan forventes at søge om

udpegelse oplyser Færdselsstyrelsen, at de er blevet kontaktet af flere

virksomheder, der ønsker at etablere sig som teknisk tjeneste i Danmark, og

som allerede i dag er udpeget i andre lande, er akkrediterede, eller som er i

gang med at forberede sig på det. Derudover er der allerede i dag et stort antal

tekniske tjenester etableret i andre europæiske lande, som servicerer danske

virksomheder, der sælger køretøjer til både det danske og det europæiske

marked. Tekniske tjenester skal ikke være etableret og udpeget i Danmark for

at kunne foretage vurderinger og prøvninger for danske fabrikanter og borgere,

der ønsker at få prøvet køretøjer med henblik på godkendelse, så ministeriet er

Side 4/5

ikke bekymret for, at det danske markeds behov for vurdering af køretøjer ikke

skulle kunne løftes af de tekniske tjenester.

Endvidere kan der for synsvirksomhederne være tale om en forretningsmulig-

hed ved at søge om udpegelse som teknisk tjeneste, og de vil i så fald kunne

fortsætte med at varetage kontrolopgaver.

Vedr. tredjepartsorganer

AutoConsult anfører i deres andet høringssvar, at lovforslaget indfører to

begreber (tekniske tjenester og tredjepartsorganer) for samme organ uden en

egentlig beskrivelse af forskel ift. kompetencer, krav til kvalitetsledelsessystem

og muligheder. Tredjepartsorganer anses her som en fælles betegnelse for

tekniske tjenester og afledte funktioner. Endvidere fremfører AutoConsult, at

prøvningsinstans, som beskrevet i bekendtgørelse nr. 594 af 26. maj 2016 om

godkendelse af prøvningsinstanser og kontrolinstanser på det køretøjstekniske

område, som er fastsat med hjemmel i § 68 d i færdselsloven, opfylder i alt

væsentligt definitionerne af ”teknisk tjeneste” og ”tredjepartsorgan” med den

eneste væsentlige forskel, at prøvningsinstanser ikke er akkrediteret.

Transport- og Boligministeriets kommentar

Tekniske

tjenester

anerkendt

kontrolorgan,

som

typegodkendelseforordningerne anvendes til verifikation af nye køretøjers

overensstemmelse med de tekniske krav.

I forhold til afprøvning og kontrol af ibrugtagne køretøjer med konstruktive

ændringer, er der ikke tale om kontrol af et komplet køretøj. Derimod vil der

ofte være tale om en eller få ændringer, der kan afprøves ved en tekniske

tjeneste eller en tredjepartskontrol.

For ibrugtagne køretøjer importeret fra tredjelande vil tredjepartsorganet

skulle sikre sig, at køretøjet har fået foretaget de relevante prøvninger eller

alternative prøvninger, da køretøjet var nyt og vurdere om køretøjet stadig

lever op til disse prøvninger. Tredjepartsorganet skal således ikke udføre

samtlige prøvninger på et køretøj, der er importeret som brugt fra et tredjeland.

Der vil derfor være tale om mindre prøvningsområder i forhold til

prøvningsområderne for nye køretøjer. Det har derfor været hensigten bag

ordningen med tredjepartsorganer at etablere et alternativ til de anerkendte

tekniske tjenester, som kan udpeges på baggrund af lempeligere krav end dem,

der stilles til tekniske tjenester.

Færdselsstyrelsen har iværksat en proces med henblik på at afdække, hvordan

ordningen for tredjepartskontrol skal etableres, herunder hvilke nærmere krav

der skal stilles til tredjepartsorganet inden for rammerne af lovforslaget.

Det er ikke ministeriets vurdering, at prøvningsinstanser, som de kendes i dag,

vil kunne udgøre et alternativ til de anerkendte tekniske tjenester. Der er dog

Side 5/5

intet til hinder for, at eksisterende prøvningsinstanser forbereder sig på at leve

op til kravene for at kunne blive udpeget som teknisk tjeneste.

Kravet om akkreditering ved det nationale akkrediteringsorgan har til hensigt

at sikre, at

den grad af kompetence, uvildighed og international troværdighed i

tekniske

tjenesters

arbejde,

der

kan

forventes

med

typegodkendelsesforordningerne. Færdselsstyrelsen besidder ikke samme

kompetenceniveau som det nationale akkrediteringsorgan, der skal til for at

sikre tilstrækkelig vurdering og overvågning af de tekniske tjenester.

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht