L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om kommentar til henvendelse af 18/6-20 fra Dansk Bilbrancheråd, til transportministeren

Transportudvalget 2019-20
L 151
Offentligt

TRANSPORTMINISTEREN

Transportudvalget

Folketinget

22. juni

Dato 2020

2020-4573

J. nr.

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 19. juni 2020 stillet mig følgende spørgsmål

vedrørende L151, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-

．

ske fra Hans Christian Schmidt (V).

Spørgsmål nr. 25:

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 18/6-20 fra Dansk Bilbrancheråd,

jf. L 151

–

bilag 18?

Svar:

Indledningsvist skal jeg kvittere for, at Dansk Bilbrancheråd ikke har indsigel-

ser mod synsloven, som den foreligger med de af mig stillede ændringsforslag.

Dansk Bilbrancheråd efterspørger i deres henvendelse en garanti for,

at den alternative model, som store dele af branchens aktører har anvist,

danner grundlag for de regler, der kommer til at virke for nationale, individuel-

le godkendelser efter den 31. december 2021,

ii)

at Færdselsstyrelsen aktivt inddrager samtlige branchens aktører ved fast-

sættelse af det kommende regelsæt for nationale, individuelle godkendelser

forud for udarbejdelse af de egentlige bekendtgørelser,

iii)

at Færdselsstyrelsen undlader en overimplementering for ”nemheds skyld”

og anvender de ressourcer, der allerede er i branchen, herunder hos synsvirk-

somhederne, og

iv)

at Færdselsstyrelsen iværksætter arbejdet hurtigst muligt, da der allerede

nu skrives ordrer til levering efter 31. december 2021.

Jeg har forelagt henvendelsen for Færdselsstyrelsen, der oplyser følgende, som

jeg kan henholde mig til:

”Ad

Forordning 2018/858 fastsætter rammen for godkendelse af motorkøretøjer

m.v. på tre forskellige niveauer, afhængigt af hvor mange køretøjer, der frem-

stilles. Den godkendende myndighed godkender køretøjer, systemer, kompo-

L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om kommentar til henvendelse af 18/6-20 fra Dansk Bilbrancheråd, til transportministeren

Side 2/10

nenter og separate tekniske enheder i henhold til forordning 2018/858 og til-

svarende i forordning 168/2013 og 167/2013.

Det fremgår af artikel 6, stk. 1, at medlemsstaterne opretter eller udpeger deres

egne godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndigheder. Med-

lemsstaterne underretter Kommissionen om oprettelsen og udpegelsen af disse

myndigheder. Det fremgår endvidere af artikel 7, stk. 1, at de godkendende

myndigheder godkender kun køretøjer, systemer m.v., der stemmer overens

med denne forordning. Godkendende myndighed er i forordningens artikel 3,

nr. 36 defineret som den myndighed i en medlemsstat, der over for Kommissi-

onen er udpeget af medlemsstaten, og som blandt andet har kompetence med

hensyn til alle aspekter af typegodkendelsen af et køretøj m.v. eller af den indi-

viduelle godkendelse af et køretøj, og med hensyn til udstedelse eller inddragel-

se af eller afslag på godkendelsesattester.

Færdselsstyrelsen har i øvrigt spurgt myndighederne i Finland, Holland, Tysk-

land, Norge og Sverige om, hvem der udsteder godkendelse i forbindelse med

en individuel godkendelse. Myndighederne i alle de nævnte lande har svaret, at

det er myndigheden, der godkender nationale individuelle køretøjer.

De tre godkendelsesforordninger fastlægger samme specifikke tilgang til, hvor-

dan køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder skal god-

kendes af relevante instanser i EU. Denne godkendelsesproces indeholder tre

primære aktører:

1) En fabrikant, som fremstiller køretøjer, komponenter m.v.

2) En teknisk tjeneste, der foretager uvildige prøvninger af fabrikantens

produkter

3) En myndighed, der bl.a. på baggrund af den tekniske tjenestes prøvnin-

ger af køretøjet, endeligt godkender køretøjet.

Forordning 2018/858, der erstatter direktiv 2007/46, fastsætter de harmonise-

rede regler og principper for typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængs-

køretøjer dertil og for de systemer, komponenter og separate tekniske enheder,

der er beregnet til sådanne køretøjer, samt for individuel godkendelse af køre-

tøjer med henblik på at sikre, at det indre marked fungerer korrekt til fordel for

virksomheder og forbrugere, og med henblik på at garantere en høj grad af

sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse. Det understøttes ved ovennævnte

godkendelsesproces.

Det er ikke hensigten med lovforslaget eller ændringsforslaget at ændre på de

harmonisererede regler og principper for godkendelse af køretøjer som beskre-

vet i forordningen.

L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om kommentar til henvendelse af 18/6-20 fra Dansk Bilbrancheråd, til transportministeren

Side 3/10

En arbejdsgruppe nedsat af Dansk Bilbrancheråd foreslår en alternativ god-

kendelsesmodel. Det fremgår indledningsvist, at arbejdsgruppen ønsker et re-

gelsæt til udstedelse af nationale individuelle godkendelser, med afsæt i artikel

45, stk. 1, til forordning 2018/858, samt de tilsvarende bestemmelser i forord-

ning 168/2013 og 167/2013. Det skal hertil bemærkes, at der ikke findes tilsva-

rende bestemmelser i forordning 168/2013 og 167/2013, da nationale individu-

elle godkendelser, ikke er omfattet af disse forordninger. Arbejdsgruppen øn-

sker en alternativ vision/model, hvor køretøjer til brug i Danmark fortsat kan

godkendes uden inddragelse af tekniske tjenester. Det skal hertil bemærkes, at

dette også i nogle tilfælde vil være muligt efter 1. januar 2022.

Arbejdsgruppens vision/model vedrørende nationale individuelle godkendel-

ser, tager afsæt i forordningens artikel 73 og er, at disse nationale individuelle

godkendelser kan udstedes efter nærmere kontrol udført af en synsvirksomhed.

Det antages, at der med visionen/modellen er lagt op til, at synsvirksomheden

på baggrund af kontrollen skal træffe afgørelse om, hvorvidt køretøjet kan

meddeles en national individuel godkendelse eller ikke.

Artikel 73 berører ikke, hvem der skal kontrollere eller godkende køretøjer.

Artikel 73 omhandler vurdering og udpegelse af tekniske tjenester. Henset til

arbejdsgruppens ønske om ikke at anvende tekniske tjenester, må det antages,

at det er arbejdsgruppens vurdering, at artikel 73 muliggør, at de tekniske tje-

nester kan erstattes af synsvirksomheder. Denne vurdering er Færdselsstyrel-

sen ikke enig i. Det fremgår af artikel 73, at i de tilfælde, hvor vurderingen af

den tekniske tjeneste foretages af den myndighed, der udpeger tekniske tjene-

ster til at udføre prøvninger udelukkende for nationale individuelle godkendel-

ser af køretøjer, jf. artikel 45, er myndigheden undtaget fra forpligtelsen til at

udpege et fælles vurderingshold.

Med lovforslaget foreslås det, at vurderingen og overvågningen af de tekniske

tjenester, i stedet for Færdselsstyrelsen, varetages af det nationale akkredite-

ringsorgan. Danmark er ikke et bilproducerende land, og Færdselsstyrelsen

besidder ikke samme kompetenceniveau som det nationale akkrediteringsor-

gan. Det vil være uforholdsmæssigt dyrt og vanskeligt for Færdselsstyrelsen

som myndighed at oppebære de nødvendige kompetencer og ressourcer for at

kunne håndtere opgaverne i forbindelse med vurdering og overvågning af tek-

niske tjenester. Disse omkostninger skulle i givet fald dækkes af de virksomhe-

der, der ansøger om udpegelse som teknisk tjeneste.

Efter Færdselsstyrelsens vurdering indeholder artikel 73 ikke mulighed for, at

medlemsstaten kan undlade at udpege tekniske tjenester.

Arbejdsgruppen vurderer, at der kan blive behov for at indføre en mulighed for

at hjemle prøvningsinstanser til brug for nationale individuelle godkendelser,

herunder udstedelse af konformitetsdokumenter, udførelse af forskellige må-

linger, herunder i forhold til støj, emission, bremseevner m.v., ligesom også

L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om kommentar til henvendelse af 18/6-20 fra Dansk Bilbrancheråd, til transportministeren

Side 4/10

tekniske vejkonsulenter kan spille en rolle i forbindelse med fabrikantens ud-

arbejdelse af beregninger m.v. Det antages, at det er arbejdsgruppens vurde-

ring, at inddragelse af prøvningsinstanser skyldes, at der er områder, hvor ar-

bejdsgruppen vurderer, at fabrikanten ikke selv er i stand til at udarbejde do-

kumentation.

Det skal i relation hertil bemærkes, at der på nuværende tidspunkt kun er få

godkendte prøvningsinstanser, som er en national ordning oprettet i Danmark,

hvoraf nogle er godkendt på et meget afgrænset området. Under henvisning til

svar på spørgsmål nr. 21 til L 151, kan fabrikanten, i forhold til national type-

godkendelse af små serier og national individuel godkendelse, gøre brug af tek-

niske konsulenter på samme måde som i dag.

I øvrigt skal det bemærkes, at der vil være synsvirksomheder, der ser nye for-

retningsmuligheder i en udpegelse som teknisk tjeneste, ligesom synsvirksom-

hederne fortsat varetager opgaven med periodisk kontrol af køretøjer samt

andre kontrolopgaver, f.eks. toldsyn. Derudover kan der henvises til svar på

spørgsmål nr. 19 til L 151, hvoraf det fremgår, at der i vores nabolande og i øv-

rige europæiske lande er etableret et stort antal tekniske tjenester, der allerede

i dag servicerer danske virksomheder, der sælger køretøjer til både det danske

og det europæiske marked. Færdselsstyrelsen er blevet kontaktet af flere virk-

somheder, der ønsker at etablere sig som teknisk tjeneste i Danmark. Der er

blandt andet tale om virksomheder, der allerede er udpeget eller akkrediteret i

andre EU-lande.

Endvidere fremgår det af visionen/modellen, at modellen bygger på fabrikant-

erklæringer. Hertil skal det bemærkes, at Færdselsstyrelsen forventer, at det i

et omfang vil være muligt for fabrikanten at dokumentere overensstemmelsen

med de tekniske krav i forhold til national individuel godkendelse. Da udmønt-

ningen af de tekniske krav endnu ikke er påbegyndt, er det ikke på nuværende

tidspunkt muligt at angive det endelige omfang af de emneområder, hvor fabri-

kanten kan dokumentere køretøjets overensstemmelse med de tekniske krav.

Færdselsstyrelsen har til hensigt at invitere de branchespecifikke grupper til en

dialog omkring det nærmere bekendtgørelsesarbejde, så snart det er muligt.

I svar på spørgsmål nr. 21 til L 151 er det gennemgået, hvor mange emneområ-

der i forbindelse med et eksempel på et opbygget køretøj i sidste etape, jf. ud-

kast til bekendtgørelse om godkendelse af nye motorkøretøjer m.v., hvor op-

byggeren selv kan dokumentere overensstemmelsen med de tekniske krav, eller

hvor opbyggeren kan indhente dokumentation herfor, hvis der ikke ændres på

det i forvejen EU-typegodkendte chassis. Det skal i den forbindelse præciseres,

at der vil være tilfælde, hvor der er tale om komplekse ændringer i f.eks. brem-

ser eller styretøjet, hvor det er nødvendigt at få køretøjet afprøvet ved en tek-

nisk tjeneste. Der er også tilfælde, f. eks. ved ændring af lygternes placering,

hvor det vurderes, at fabrikanten selv vil være i stand til at udarbejde den nød-

vendige dokumentation.

L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om kommentar til henvendelse af 18/6-20 fra Dansk Bilbrancheråd, til transportministeren

Side 5/10

Det fremgår endvidere af modellen, som foreslået af arbejdsgruppen, at fabri-

kanten skal udarbejde et teknisk dossier, som medbringes ved synsvirksomhe-

den i forbindelse med godkendelse i sidste etape. Det tekniske dossier skal af

synsvirksomheden uploades i en fælles portal. Det skal hertil bemærkes, at med

denne proces, hvor Færdselsstyrelsen som godkendende myndighed ikke er

involveret, kan Danmark som medlemsstat ikke opfylde sine forpligtelser om at

forsyne en anden medlemsstat med en redegørelse for de tekniske krav, som

køretøjet er godkendt på grundlag af, hvis køretøjet, der er nationalt individuelt

godkendt i Danmark, ønskes registreret i en anden medlemsstat, jf. artikel 46,

stk. 2. Derudover skal det bemærkes, at i henhold til artikel 45, stk. 6, skal den

nationale individuelle godkendelsesattest for et godkendt køretøj, gives et unikt

nummer i overensstemmelse med et harmoniseret nummereringssystem, der

gør det muligt at identificere den medlemsstat, der meddelte godkendelsen, og

de krav, som køretøjet opfylder. Kommissionen fastlægger det harmoniserede

nummereringssystem for den nationale individuelle godkendelsesattest for

køretøjer. Godkendelsesattesterne med det unikke nummer skal uploades i

databasen ETAES, som kun de godkendende myndigheder har adgang til.

Færdselsstyrelsen vurderer således samlet set, at den foreslåede alternative

model ikke vil være hensigtsmæssig.

Ad ii)

Færdselsstyrelsen har tidligere tilkendegivet overfor følgegruppen, at branchen

også vil blive inddraget i næste fase, hvor bekendtgørelserne, som udmøntes

med hjemmel i det oprindelige lovforslags § 1 e og 1 f, vil blive udarbejdet. Dette

er også er årsagen til, at der til følgegruppen er oprettet fire underliggende

branchespecifikke grupper, alt efter hvilket område, der har medlemmernes

fokusområde

–

motorkøretøjer m.v., jf. forordning 2018/858, to- og trehjulede

køretøjer, jf. forordning 168/2013, landbrugs- og skovbrugskøretøjer, jf. for-

ordning 167/2013 samt tekniske tjenester.

Samtidigt har Færdselsstyrelsen oplyst følgegruppen, at styrelsens primære

fokus op med udgangen af juni 2020 har været at udarbejde de bekendtgørel-

ser, der fastsætter supplerende bestemmelser til de tre forordninger, og som

muliggør bl.a. udpegelse af tekniske tjenester, udstedelse af EU-

typegodkendelser, national typegodkendelse af små serier, samt national indi-

viduel godkendelse af et bestemt motorkøretøj, med henblik på ikrafttrædelse

1. september 2020. Herefter vil det egentlig bekendtgørelsesarbejde i forhold til

de øvrige godkendelsesordninger blive påbegyndt, hvorfor følgegruppen ikke

allerede på nuværende tidspunkt er inviteret til møde. Efter sommer vil Færd-

selsstyrelsen invitere alle medlemmer individuelt til en direkte dialog, hvor de

vil få mulighed for at få evt. usikkerheder afklaret og få afleveret alle deres idéer

og forslag til de kommende bekendtgørelser.

L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om kommentar til henvendelse af 18/6-20 fra Dansk Bilbrancheråd, til transportministeren

Side 6/10

Ad iii)

Som bekendt er national individuel godkendelse omfattet af forordning

2018/858. Godkendelsesrammen, herunder de tekniske krav til køretøjerne, er

derfor bestemt ved forordningen.

Forordningen lægger op til, at en medlemsstat i forhold national individuel

godkendelse kan undtage et køretøj fra forpligtelsen til at overholde et eller

flere krav, forudsat at medlemsstaten har pålagt relevante alternative krav, der

i videst mulige omfang svarer til det niveau, der er sikret ved en eller flere af de

retsakter, der er opført i bilag II.

Tilsvarende formulering findes i artikel 42 om national typegodkendelse af

køretøjer fremstillet i små serier. Undtagelsesmulighederne i henhold til artikel

42 er udnyttet ved førnævnte bekendtgørelsesudkast, hvori der er fastsat alter-

native krav. I relation hertil skal det igen bemærkes, at der for en del emneom-

råder ikke er krav om afprøvning ved en teknisk tjeneste, men derimod er der

alternative krav, som giver fabrikanten mulighed for selv at dokumentere det

opbyggede køretøjs overensstemmelse med de tekniske krav.

Det er vurderingen, at der med lovforslaget søges at fastsætte alternativer til

forordningens krav, hvor det vurderes muligt i forhold til nationale forhold. I

øvrigt vurderes det ikke, at der er de overordnede store forskelle mellem for-

ordningens godkendelsesproces og den alternative model som foreslået, bortset

fra hvem der godkender køretøjet. Igen skal det understreges, at eftersom be-

kendtgørelsen, hvori der fastsættes alternative krav i forbindelse med national

individuel godkendelse, endnu ikke er udarbejdet, er det ikke muligt for nuvæ-

rende præcist at angive omfanget af fabrikantens muligheder for selv at doku-

mentere køretøjets overensstemmelse med kravene.

Ad iv)

Arbejdet omkring fastsættelse af alternative tekniske krav og afprøvningsmeto-

der i forhold til national individuel godkendelse, jf. artikel 45 i forordning

2018/858 samt de øvrige nationale godkendelsesordninger, der ikke er regule-

ret ved forordningerne, vil snarest muligt påbegynde. Færdselsstyrelsen tager

straks efter sommerferien initiativ til at invitere branchen til drøftelser herom.

Ud over de fire områder, som Dansk Bilbrancheråd ønsker garantier for, jf.

gennemgangen ovenfor, skal Færdselsstyrelsen knytte bemærkninger til visse

øvrige forhold i henvendelsen fra Dansk Bilbrancheråd.

Antal omfattede enheder og samarbejde med Færdselsstyrelsen

Det fremgår af henvendelsen fra Dansk Bilbrancheråd, at der er afholdt tre

møder mellem Færdselsstyrelsen og den nedsatte følgegruppe.

L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om kommentar til henvendelse af 18/6-20 fra Dansk Bilbrancheråd, til transportministeren

Side 7/10

Det er korrekt, at der har været afholdt tre følgegruppemøder. Derudover har

Færdselsstyrelsen afholdt to større informationsmøder for hhv. særligt opbyg-

gerbranchen m.fl. og synsvirksomhederne samt et større informationsmøde om

tekniske tjenester, hvor også DANAK deltog. Endvidere har Færdselsstyrelsen

afholdt branchespecifikke møder om hhv. motorkøretøjer m.v., jf. forordning

2018/858, to- og trehjulede køretøjer, jf. forordning 168/2013, landbrugs- og

skovbrugskøretøjer, jf. forordning 167/2013 samt tekniske tjenester. Tre af

møderne har været afholdt som videomøder pga. nedlukningen i Danmark. På

opfordring af følgegruppen har Færdselsstyrelsen takket ja til at besøge berørte

virksomheder i branchen. Det første besøg er planlagt til 25. juni 2020, mens

andet besøg, pga. nedlukningen i Danmark, er blevet udskudt til au-

gust/september 2020.

Færdselsstyrelsen er enig i, at følgegruppen har givet udtryk for bekymringer

for de konsekvenser, som de nye godkendelsesprocesser vil medføre for bran-

chen. Derudover har følgegruppen givet udtryk for, at der var behov for mere

tid for branchen til at omstille sig de nye godkendelsesordninger. På den bag-

grund blev det oprindelige lovforslag justeret således, at alle regler om indivi-

duelle godkendelser først ville få virkning fra 1. januar 2022.

Det er korrekt, at forordningen finder direkte anvendelse og derfor er umiddel-

bar anvendelig. Når muligheden for at fastsætte alternative krav, jf. forordnin-

gens artikel 42 og 45, specifikt blev indført i lovforslaget, skyldes dette en hen-

syntagen til branchen om at tydeliggøre hensigten med at fastsætte alternative

krav. Det har hele tiden været hensigten at udnytte forordningens muligheder

til at fastsætte alternative krav i forhold til tekniske krav og afprøvningsmeto-

der.

I forhold til antallet af berørte enheder kan det oplyses, at Færdselsstyrelsen på

det andet følgegruppemøde, afholdt den 20. januar 2020, fremlagde et estimat

på, hvor mange godkendelser det forventes, at Færdselsstyrelsen fremadrettet

skal udstedes, og hvor mange registreringssyn ved en synsvirksomhed, der som

følge af udviklingen på området ikke længere skal gennemføres.

Det er vurderingen, at det drejer sig om 15.000-20.000 køretøjer. Vurderingen

er baseret på data fra følgende databaser i Færdselsstyrelsen:



E-Syn, der leverer data om alle syn, der foretages af synsvirksomheder-

E-Tys, der leverer data om individuelle nationale godkendelser af tunge

køretøjer



L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om kommentar til henvendelse af 18/6-20 fra Dansk Bilbrancheråd, til transportministeren

Side 8/10



Dokumentportalen der rummer oplysninger om, hvilket synsgrundlag

et køretøj er godkendt på baggrund af.

På årsbasis foretages der samlet ca. 337.000 registreringssyn. Heraf ca.

161.000 registreringssyn af brugte biler, hvor en ny ejer ønsker bilen nysynet.

Ca. 64.000 syn såkaldte toldsyn for værdifastsættelse af importerede brugte

biler og ca. 112.000 registreringssyn. En stor andel af de ca. 112.000 registre-

ringssyn vil bortfalde, da de vil være i strid med de tre godkendelsesforordnin-

ger. Det drejer sig f.eks. om



importerede køretøjer, der i forvejen er typegodkendt, da importerede

køretøjer har et gyldigt periodesyn fra et andet EU-land

ejerskifte syn mellem ugifte samlevende

montering af typegodkendt tilkoblingsanordning.



Færdselsstyrelsen opfordrede på mødet følgegruppen til at indsende oplysnin-

ger, som branchen måtte være i besiddelse af med henblik på vidensdeling og

kvalificering af de fremlagte tal. Færdselsstyrelsen har ikke modtaget nogen

oplysninger.

Regler for nationale små serier

Det fremgår endvidere af henvendelsen fra Dansk Bilbrancheråd, at de alterna-

tive krav, der er fastsat ved bekendtgørelse for national typegodkendelse af

køretøjer fremstillet i små serier, jf. artikel 42 i forordning 2018/858, på ingen

måde er lempelige nok i forhold til at kunne overføres til individuelle køretøjer.

Færdselsstyrelsen kan anerkende Dansk Bilbrancheråds synspunkter om, at

ikke to individuelle opbyggede køretøjer er ens. Det er heller ikke Færdselssty-

relsens vurdering, at der ikke fremadrettet vil være tilfælde, hvor køretøjer skal

godkendes individuelt. Det er dog Færdselsstyrelsens opfattelse, at der for

mange individuelle opbyggede køretøjer er tale om køretøjer i sidste etape,

hvor første etape er et allerede EU-typegodkendt chassis. Færdselsstyrelsen vil

gerne, som på følgegruppemøderne, opfordre opbyggerbranchen til at indsende

eksempler på de unikke individuelle køretøjer, som Færdselsstyrelsen og op-

byggerbranchen kan tage en dialog omkring med henblik på nærmere en drøf-

telse af, hvilke opbygninger der reelt set henhører under en individuel godken-

delse, og hvilke opbygninger der kan samles i små serier, samt hvordan de tek-

niske krav kan tilpasses de særlige danske forhold.

De alternative tekniske krav og afprøvningsmetoder i forbindelse med nationa-

le individuelle godkendelser er som bekendt endnu ikke fastsat. Som det frem-

går af svar på spørgsmål nr. 21 til L 151, er det Færdselsstyrelsens forventning,

at der vil blive fastsat alternative krav til individuelle køretøjer på linje med de

alternative krav til køretøjer fremstillet i små serier, hvorefter ikke alle emne-

L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om kommentar til henvendelse af 18/6-20 fra Dansk Bilbrancheråd, til transportministeren

Side 9/10

områder skal afprøves ved en tekniske tjeneste, da der vil være muligheder for,

at fabrikanten selv kan kontrollere visse emneområder. Hermed ikke sagt, at

samtlige alternative krav for national typegodkendelse af små serier uden

nærmere overvejelser overføres til individuelle godkendelser. De alternative

krav for national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier vil danne

grundlag for det videre arbejde med de alternative krav til nationale individuel-

le køretøjer. Færdselsstyrelsen har noteret sig Dansk Bilbrancheråds synspunk-

ter og vil se frem til en konstruktiv dialog omkring de alternative krav sammen

med branchen i forbindelse med det forestående bekendtgørelsesarbejdet.

Opbygning uden for typegodkendelsen

Det fremgår af henvendelsen fra Dansk Bilbrancheråd, at der (næsten) altid

sker en ændring af den eksisterende typegodkendelse. Færdselsstyrelsen skal

hertil bemærke, at på baggrund af Færdselsstyrelsens branchekendskab og de

ca. 5.600 godkendelseserklæringer, som Færdselsstyrelsen årligt udsteder, er

det Færdselsstyrelsens vurdering, at en stor andel af de godkendelser, der ud-

stedes, kan samles i én national typegodkendelse af små serier, da det er muligt

at få meddelt en national typegodkendelse af en køretøjstype med mange for-

skellige varianter.

Færdselsstyrelsen har på følgegruppemøde fremlagt, hvordan flere køretøjs-

godkendelser kan samles i én national typegodkendelse af små serier, ligesom

branchen stillede konkrete spørgsmål til, hvilke varianter der kan omfattes af

en godkendelse i små serier. I forlængelse heraf opfordrede Færdselsstyrelsen

følgegruppen til at indsende eksempler på unikke opbygninger, der ikke kan

samles i en national typegodkendelse i små serier med henblik på vidensdeling.

Færdselsstyrelsen kan endvidere oplyse, at der er eksempler på ændringer af

det EU-typegodkendte chassis, hvor enten den tekniske tjeneste eller fabrikan-

ten skal kontrollere den aktuelle ændring. Fastsættelse af de alternative krav i

forbindelse med national typegodkendelse af små serier, jf. nævnte bekendtgø-

relsesudkast, udspringer af de alternative krav, som er fastsat ved forordningen

i forhold til EU-typegodkendelse af små serier. Er der tale om ændringer i f.eks.

køretøjets motor, bremser, styretøj, er der krav om anvendelse af tekniske tje-

nester. Er der tale om ændringer af f.eks. lygters placering i forhold til det EU-

typegodkendte chassis foreslås det ved bekendtgørelsesudkastet, at dokumen-

tationen herfor kan udfærdiges af fabrikanten.

Fremsendte fakturaer

Det fremgår af henvendelsen fra Dansk Bilbrancheråd, at de fremsendte faktu-

raer fra tyske tekniske tjenester har til formål at indikere omkostningerne til de

danske tekniske tjenester. Færdselsstyrelsen skal henvise til svar på spørgsmål

nr. 21 til L 151, hvoraf det fremgår, at det ved bilag til bekendtgørelse om god-

kendelse af nye motorkøretøjer m.v. er foreslået, at fabrikanten selv forestår og

dokumenterer prøvningen af de to emneområder, som er blevet afprøvet af de

tyske tekniske tjenester. Der forventes ikke sådanne krav i forhold til godken-

L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om kommentar til henvendelse af 18/6-20 fra Dansk Bilbrancheråd, til transportministeren

Side 10/10

delse af individuelle køretøjer, hvorfor danske køretøjsopbyggere ikke vil få

sådanne udgifter.”

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht