TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
19. juni
Dato 2020
2020-4573
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 18. juni 2020 stillet mig følgende spørgsmål (L
151), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra (MF)
Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 24:
Vil ministeren bekræfte, at der med ændringsforslagene ikke ændres ved, at
Færdselsstyrelsen er den godkendende myndighed, uanset om der er tale om
godkendelser på baggrund af EU-godkendelsesprocedurerne eller nationale
godkendelsesprocedurer?
Svar:
Hvis det ændringsforslag, som jeg sendte til Transportudvalget den 17. juni
2020, bliver vedtaget, så udgår hele den godkendelsesramme, jf. de foreslåede
§ 1 e og § 1 f i lovforslaget som fremsat, som vedrører de nationale godkendel-
sesregler uden for de tre typegodkendelsesforordningers anvendelsesområde,
dvs. godkendelser for køretøjer, som ikke skal have godkendelse efter de tre
typegodkendelsesforordninger.
Den tilbageværende del af lovforslaget vedrører herefter alene en inkorporering
i dansk ret af den godkendelsesramme, som omfatter de køretøjer, der skal
godkendes efter de tre typegodkendelsesforordninger, og som efter hensigten
skal træde i kraft i Danmark den 1. september 2020. For denne godkendelses-
ramme kan jeg bekræfte, at Færdselsstyrelsen vil være godkendende myndig-
hed, jf. ordlyden af § 1 a, § 1 b og § 1 c i lovforslaget.
For så vidt angår den nationale godkendelsesramme uden for de tre typegod-
kendelsesforordningers anvendelsesområder, jf. de foreslåede § 1 e og § 1 f, som
nu tages ud af lovforslaget, kan jeg oplyse, at det også her er hensigten at tilret-
telægge en godkendelsesproces, der så vidt muligt flugter med den godkendel-
sesproces, der følger af de tre typegodkendelsesforordninger. Det betyder i ud-
gangspunktet samme tredelte proces, hvorefter 1) en fabrikant fremstiller et
køretøj 2) køretøjet gennemgår en uvildig tredjepartskontrol og 3) Færdselssty-
relsen godkender køretøjet endeligt.
Jeg skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at det ligeledes
–
inden for den
nationale godkendelsesramme
–
er hensigten, at fabrikanten selv på visse tek-
niske områder kan udføre prøvninger og udstede dokumentation for køretøjets
overensstemmelse med de tekniske krav. Det vil derfor ikke i alle situationer
være nødvendigt, at køretøjet undergår en uvildig tredjepartskontrol.