L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en uddybning af ministerens kommentar til høringssvaret fra Landbrug & Fødevarer om det tidsmæssige aspekt i opfyldelsen af lovens nye krav til godkendelser, til transportministeren

Transportudvalget 2019-20
L 151
Offentligt

TRANSPORTMINISTEREN

2. juni 2020

2020-4573

Transport- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport- og Boligudvalget har i brev af 12. maj 2020 stillet mig følgende

spørgsmål (L 151), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Hans Kristian Skibby (DF), Niels Flemming Hansen (KF) og Mette

Thiesen (NB).

Spørgsmål nr. 2

Vil ministeren uddybe sin kommentar til høringssvaret fra Landbrug & Fødeva-

rer? Ministeren bedes særligt, men ikke udelukkende, tage udgangspunkt i

spørgsmålet om det tidsmæssige aspekt i at kunne opfylde lovens nye krav til

godkendelser, hvorvidt der er er tale om en overimplementering i forhold til

godkendelser af landbrugets køretøjer og herunder, om ministeren ser en

mulighed for justeringer og fleksibilitet i kravene til godkendelse af landbrugets

køretøjer.

Svar:

Vedr. spørgsmålet om overimplementering

Landbrug og Fødevarer anfører i deres første høringssvar, at der på området

for landbrugskøretøjer er tale om en overimplementering af den relevante EU-

forordning, da forordningen ikke omfatter individuelle godkendelser af køretø-

jer, og at reglerne bør fortsætte, som de er nu. Landbrug og Fødevarer fasthol-

der i andet høringssvar, at det ikke er et krav i forordningen, at individuelle

køretøjer skal igennem en national godkendelsesproces, og at det anses for så

voldsomt bebyrdende, at det vil kunne lukke produktionen af individuelle køre-

tøjer, da omkostningerne kun kan fordeles på ét køretøj

–

og ikke på flere som

små serier eller EU-type-serier som forordningen kræver skal gennem teknisk

tjeneste. En sådan omkostning på individuelle køretøjer, der vil skulle gennem

en teknisk tjeneste for godkendelse i Danmark, kan ikke honoreres.

Transport- og Boligministeriets kommentar

Det er korrekt, at forordningen om landbrugs- og skovbrugskøretøjer

(167/2013) ikke finder anvendelse på national individuel godkendelse af et en-

kelt køretøj. Der er derfor behov for at regulere området nationalt. Det anses

ikke for overimplementering at indrette supplerende nationale godkendelses-

processer efter EU-godkendelsesprocesserne. Nationale krav, der tager ud-

gangspunkt i forordningens krav, er den trafiksikkerhedsmæssige bedste løs-

ning, så der gælder samme grad af sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse for

alle landbrugs- og skovbrugskøretøjer. Men det er klart, at de nationale ordnin-

ger inden for den målsætning så vidt muligt skal indrettes på en måde, som

L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en uddybning af ministerens kommentar til høringssvaret fra Landbrug & Fødevarer om det tidsmæssige aspekt i opfyldelsen af lovens nye krav til godkendelser, til transportministeren

Side 2/4

ikke bebyrder de danske erhverv unødigt. Denne ramme er ministeriet og

Færdselsstyrelsen helt opmærksomme på i det forestående arbejde med at fast-

lægge de nationale ordninger.

Vedr. spørgsmålet om forceret lovændring

Landbrug og Fødevarer giver i deres første høringssvar udtryk for, at de er be-

kymret for at ændre synsloven, når der er mange ubekendte og spørgsmål.

Landbrug og Fødevarer er endvidere nervøse for, at der med lovforslaget sættes

nogle rammer, som Landbrug og Fødevarer ikke helt kan gennemskue konse-

kvenserne af, fordi meget af indholdet fortsat er ukendt. Blandt andet ift. de

tekniske tjeneser, den kommende procedure, omkostninger m.v. Endvidere

anser Landbrug og Fødevarer det ikke for rimeligt, at så omfattende regelæn-

dringer på området for landbrugskøretøjer hastes igennem pga. en dato, der

ikke inkluderer dette erhverv, og at mange ting ikke er klar endnu, og at det kan

være svært at se, hvordan det skal være klar til den 1. september 2020.

Transport- og Boligministeriets kommentar

Godkendelse af køretøjer m.v., herunder de køretøjstekniske regler, er et sær-

deles omfattende og komplekst område med mange køretøjstekniske specifika-

tioner og krav. Lovforslaget er en rammelov med forenklet regelstruktur, der

fastsætter de overordnede rammer inden for godkendelse af køretøjer m.v.,

herunder også bemyndigelsesbestemmelser til på en række områder at fastsæt-

te nærmere regler. Hensigten er, at bemyndigelsesbestemmelserne anvendes til

at udarbejde køretøjsspecifikke bekendtgørelser, der indeholder tekniske krav,

eller henviser til de tekniske krav i typegodkendelsesforordningerne.

Godkendelsesreglerne er i vidt omfang reguleret ved de tre typegodkendelses-

ordninger, som er omtalt i lovforslaget.

Forordninger har direkte virkning i

medlemsstaterne. Det indebærer, at f.eks. kravene til de erhvervsdrivendes

forpligtelser, kravene til tekniske tjenester og de tekniske krav fremgår af type-

godkendelsesforordningerne.

De to typegodkendelsesforordninger om to- og trehjulede køretøjer samt land-

brugs- og skovbrugskøretøjer er fra 2013 og burde allerede nu være inkorpore-

ret i Danmark. Der er behov for en gennemgribende oprydning på godkendel-

sesområdet, som desværre på regelfronten har været forsømt gennem en læn-

gere årrække.

Den 1. september 2020 finder den ny forordning fra 2018 om godkendelse af

motorkøretøjer anvendelse i Danmark, hvilket er baggrunden for, at denne

tidsramme benyttes som en oplagt lejlighed til en generel opdatering af de dan-

ske regler og godkendelsesprocesser.

Branchen har i høringssvarene og over for Færdselsstyrelsen givet udtryk for

bekymring for, om det er muligt at nå at indføre nye ordninger for individuel

godkendelse af et enkelt køretøj inden den 1. september 2020, hvor lovforslaget

træder i kraft. Det har regeringen lyttet til og har på den baggrund besluttet at

ændre lovforslaget i forhold til høringsversionen, så transportministeren kan

Side 3/4

fastsætte ikrafttrædelsestidspunkter for national individuel godkendelse af et

køretøj, som ligger senere end 1. september 2020. Det er forventningen, at alle

nye godkendelsesordninger kommer til at gælde i Danmark senest den 1. januar

2022, hvormed branchen får tid til at omstille sig.

Vedr. ensretning af processer for alle køretøjer

Landbrug og Fødevarer angiver i deres første høringssvar, at de er bekymret

for, at rammen for gennemførelse af de tre typegodkendelsesforordningerne er

valgt pga. forordning om motorkøretøjer, som overordnet set favner autobran-

chen, og at landbrugserhvervet og agroindustrien kan blive påvirket væsentligt

negativt, fordi disse skæres over én kam med autobranchen og rammerne for

forordningen om motorkøretøjer.

Transport- og Boligministeriets kommentar

Regelgrundlaget for godkendelse af køretøjer, herunder de køretøjstekniske

krav, har udviklet sig gradvist med udviklingen af EU’s rammebestemmelser

om godkendelse af køretøjer, systemer m.v. og er ikke i tilstrækkelig grad opda-

teret i dansk ret. Der er derfor behov for en gennemgribende oprydning og op-

datering på godkendelsesområdet.

Godkendelsesreglerne er i vidt omfang baseret på de tre EU-

typegodkendelsesforordninger. Det betyder, at nogle køretøjer vil være omfat-

tet af EU-godkendelsesordninger, og andre køretøjer vil være omfattet af nati-

onalt fastsatte godkendelsesordninger. Konsekvensen er, at reglerne på områ-

det hurtigt bliver tunge og komplicerede, hvis de ikke så vidt muligt er ensarte-

de og overskuelige for såvel branchen som myndighederne.

Med de tre typegodkendelsesforordninger fastlægges samme specifikke tilgang

til, hvordan køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder

skal godkendes af relevante instanser i EU. Denne godkendelsesproces inde-

holder tre primære aktører:

1) En fabrikant, som fremstiller køretøjer eller komponenter m.v. hertil,

2) en teknisk tjeneste, der foretager uvildige prøvninger af fabrikantens

produkter, og

3) en myndighed, som på baggrund af den tekniske tjenestes prøvninger

endeligt godkender køretøjet.

I forhold til godkendelse af køretøjer, som ikke er omfattet af de tre typegod-

kendelsesforordninger, vil det være op til de enkelte medlemsstater at fastsætte

nationale godkendelsesordninger. Det foreslås med lovforslaget, at der indret-

tes en godkendelsesproces, som flugter med den godkendelsesproces, der følger

af forordningerne. Det vil sige, at der vil være samme ovennævnte, tredelte

proces, hvor en fabrikant fremstiller køretøjer, et uvildigt tredjepartsorgan af-

prøver køretøjer, og Færdselsstyrelsen der udsteder en endelig godkendelse.

Det er væsentligt, at køretøjer, der skal køre på det danske vejnet, er blevet

afprøvet og godkendt af uvildige instanser. På den måde sikres det, at køretø-

Side 4/4

jerne opfylder alle relevante tekniske krav og understøtter en bedre trafiksik-

kerhed og et bedre miljø i Danmark.

Vedr. økonomiske konsekvenser

Landbrug og Fødevarer anfører, at der intet står i lovforslaget om, hvad det vil

koste med de nye processer for landbrugskøretøjerne, særligt ikke den overim-

plementering man vil få ift. individuelle køretøjer.

Transport- og Boligministeriets kommentar

De samlede omkostninger for godkendelse af landbrugskøretøjer er ikke muligt

at beregne, idet en opgørelse af omkostningerne ved fremstilling af køretøjerne

eller den tekniske gennemgang ved en teknisk tjeneste er uden for Færdselssty-

relsens rækkevidde. De tekniske tjenester fastsætter selv prisen for udførelse af

de enkelte prøvninger og kontroller.

I forhold til omkostningerne ved Færdselsstyrelsens behandling af en ansøg-

ning om godkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske

enheder er det på nuværende tidspunkt vurderingen, at det vil tage i gennem-

snit 10 timer at behandle en ansøgning om national typegodkendelse af køretø-

jer fremstillet i små serier. Sagsbehandlingstiden i forhold til en godkendelse

afhænger af kompleksiteten og omfanget af den enkelte sag.

Vedr. periodisk syn

Landbrug og Fødevarer ønsker ved første og andet høringssvar at fastholde den

nuværende faste definition af, hvilke køretøjer der omfattes af registrering og

periodisk syn, i stedet for ændringen til en bemyndigelse, da det giver ministe-

ren kompetence til at fastsætte, hvem det bør være.

Transport- og Boligministeriets kommentar

§ 2, stk. 1, i den gældende synslov, fastsætter regler om, hvilke køretøjer

Færdselsstyrelsen kan indkalde til syn. Køretøjstyperne er under løbende

udvikling, og de definitioner, der fremgår af synsloven i dag, er ikke

sammenfaldende med de definitioner, der anvendes i EU. Bestemmelsen

foreslås

ændret

til

bemyndigelsesbestemmelse,

hvorefter

transportministeren har mulighed for løbende at kunne tilpasse

periodesynsreglerne til de relevante køretøjstyper.

I forhold til, hvilke køretøjer der omfattes af registreringspligt, henhører

sådanne spørgsmål under Skatteministeriets ressort.

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht