L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/6-20 fra Dansk Bilbrancheråd vedrørende implementering af forordning nr. 858/2018, til transportministeren

Transportudvalget 2019-20
L 151
Offentligt

TRANSPORTMINISTEREN

17. juni 2020

2020-4573

Transportudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 15. juni 2020 stillet mig følgende spørgsmål (L

151), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. 19:

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 15/6-20 fra Dansk Bilbrancheråd

vedrørende implementering af forordning nr. 858/2018, jf. L 151

–

bilag 12?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen. Styrelsen oplyser følgende,

som jeg kan henholde mig til:

”Det

fremgår af Dansk Bilbrancheråds henvendelse, at køretøjsopbyggerne

siden 2019 har opfordret til, at transportministeren udnytter den klare hjem-

mel, der er i forordning 2018/858 til at fastholde den danske model for opbyg-

ninger af køretøjer. Køretøjsopbyggerne har i den forbindelse udarbejdet en

alternativ model/vision, hvorefter der er fuldt fabrikantansvar og synsvirksom-

hederne opgraderes for at kontrollere opbygninger. I høringsnotat til lovforsla-

get fremgår det, at det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at forslaget

om en alternativ national godkendelsesordning af motorkøretøjer, som omfat-

tet af forordning 2018/858, der baserer sig på fabrikantens egenkontrol og et

kompetenceløft i synsvirksomhederne, ikke vil sikre samme høje niveau, som

den godkendelsesordning, der følger af forordningen.

Det fremgår endvidere af henvendelsen, at tekniske tjenester skal kontrollere

opbygningen i alle dens enkeltheder. Dette er dog ikke korrekt, eftersom der er

mulighed for, at fabrikanten selv i visse tilfælde kan dokumentere køretøjets

overensstemmelse med de tekniske krav.

Færdselsstyrelsen har sendt et udkast til bekendtgørelse om godkendelse af nye

motorkøretøjer m.v. i høring med høringsfrist den 16. juni 2020. Bekendtgørel-

sesudkastet indeholder mulighed for, at en fabrikant pr. 1. september 2020 kan

ansøge om følgende godkendelser i Danmark:



EU-typegodkendelse af motorkøretøjer, komponenter m.v.

EU-typegodkendelse af motorkøretøjer eller påhængskøretøjer frem-

stillet i små serier

L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/6-20 fra Dansk Bilbrancheråd vedrørende implementering af forordning nr. 858/2018, til transportministeren

Side 2/3



National typegodkendelse af motorkøretøjer eller påhængskøretøjer

fremstillet i små serier

Individuel EU-godkendelse af et motorkøretøj eller påhængskøretøj

For national typegodkendelse af motorkøretøjer eller påhængskøretøjer frem-

stillet i små serier er der til bekendtgørelsesudkastet vedlagt et bilag, som inde-

holder alternative krav. For hele motorkøretøjer er der 62 emneområder, der

på den ene eller anden måde skal kontrolleres. Når der er tale om opbyggede

køretøjer i sidste etape, f.eks. en lastbil, vil det typisk forholde sig således, at

køretøjet under de første trin af opbygningen har fået kontrolleret 47 emneom-

råder. Det betyder for opbyggeren i sidste trin, at der er 15 emneområder tilba-

ge, hvorefter opbyggeren selv kan dokumentere overensstemmelse med de tek-

niske krav, eller hvor opbyggeren indhenter dokumentation herfor. I sådanne

tilfælde vil der ikke være behov for, at en teknisk tjeneste skal kontrollere og

afprøve køretøjet. Det er dog under forudsætning af, at opbyggeren ikke ændrer

på noget, som allerede er typegodkendt. Såfremt der f.eks. ændres på udstød-

ningssystemet, vil en teknisk tjeneste skulle udføre en ny støjmåling.

Færdselsstyrelsen er ikke bekendt med, at omkostningerne til en teknisk tjene-

ste for en gennemsnitlig lastbilsopbygning vil stige mellem 50.000-300.000 kr.

Der er som bekendt endnu ikke er udpeget tekniske tjenester, der kan oplyse

om virksomhedens priskatalog. Færdselsstyrelsen er dog bevidst om, at der vil

være omkostninger forbundet med en udpegelse som teknisk tjeneste, som

følge af Færdselsstyrelsens godkendelse og akkreditering ved DANAK.

Det fremgår endvidere af henvendelsen, at der i Danmark ikke er udpeget tek-

niske tjenester. Det er korrekt, at der ikke er udpeget tekniske tjenester i hen-

hold til forordning 2018/858 eller direktiv 2007/46. Det skyldes, at regel-

grundlaget i dansk ret ikke er til stede. Som det fremgår af høringsnotat til lov-

forslaget, er der i nabolande og øvrige europæiske lande etableret et stort antal

tekniske tjenester, der allerede i dag servicerer danske virksomheder, der sæl-

ger køretøjer til både det danske og det europæiske marked. Tekniske tjenester

skal ikke være etableret og udpeget i Danmark for at kunne foretage vurderin-

ger og prøvninger for danske fabrikanter. Færdselsstyrelsen er derudover ble-

vet kontaktet af flere virksomheder, der ønsker at etablere sig som teknisk tje-

neste i Danmark. Der er blandt andet tale om virksomheder, der allerede er

udpeget eller akkrediteret i andre EU-lande.

Endeligt fremgår det af henvendelsen, at det er køretøjsopbyggernes vurdering,

at der i første række vil forsvinde mod 2.000 danske arbejdspladser, der er

direkte berørt, hvis der ikke indføres en særlig national ordning for individuelle

køretøjer. Færdselsstyrelsen har i forhold til dette tidligere opfordret branchen

til begrunde og dokumentere denne antagelse, men styrelsen har endnu ikke

fået fremvist konkret dokumentation.”

Side 3/3

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht