L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om kommentar til henvendelse af 8/6-20 fra DTL vedrørende implementering af EU-forordning 2018/858, til transportministeren

Transportudvalget 2019-20
L 151
Offentligt

TRANSPORTMINISTEREN

11. juni 2020

2020-4573

Transportudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 8. juni 2020 stillet mig følgende spørgsmål (L

151), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. 14:

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 8/6-20 fra DTL vedrørende im-

plementering af EU-forordning 2018/858, jf. L 151 - bilag 10?

Svar:

DTL’s henvendelse vedrører tekniske spørgsmål i relation til udkast til be-

kendtgørelse om godkendelse af nye motorkøretøjer, som blev sendt i høring af

Færdselsstyrelsen den 19. maj 2020. Henvendelsen vedrører således ikke det,

som reguleres i selve lovforslaget, men derimod i administrative forskrifter,

som vil blive udstedt i forbindelse med lovforslagets forventede vedtagelse. Jeg

har alligevel forelagt henvendelsen for Færdselsstyrelsen, som udsteder de ad-

ministrative forskrifter, med henblik på at besvare henvendelsen. Kommenta-

rerne fra DTL gengives nedenfor med Færdselsstyrelsens efterfølgende besva-

relse.

Vedr. Køretøjer til særtransport

DTL anfører i deres henvendelse, at DTL indtil videre fx har konstateret, at der

er et stort problem i forhold til køretøjer til særtransport, fx for lastbiler som

trækkraft for bloksættevogn, som i henhold til EU-regler (ECE R-13) skal have

parkeringsbremse, der kan holde vogntoget på 12 % stigning. DTL oplyser end-

videre, at vi i Danmark i dag har en undtagelse, som siger at kravet ved kørsel

med blokvogn beregnes ud fra en totalvægt på højest 48 tons. Hvor en alminde-

lige typisk blokvognstrækker kan køre med 200 tons vogntogsvægt, vil den

tilladte vogntogsvægt falde ned på 140 tons og omkring 90 tons for den tilkob-

lede blokvogn, hvis undtagelsen ikke bliver videreført. Reglen har i øvrigt ingen

praktisk, sikkerhedsmæssig betydning, idet lastvognsproducenterne leverer

blokvognstrækkerne, hvor alle hjul på blokvognen automatisk bremses, når

håndbremsen bliver aktiveret. Samtidig bemærker DTL, at andre lande har

særregler på området, og det vil betyde, at udenlandske blokvognstrækkere i

stedet vil udføre tunge transportopgaver med den samme type materiel, blot

med andre værdier i blokvognsattesten. Det vil betyde et farvel til danske sær-

transportører.

L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om kommentar til henvendelse af 8/6-20 fra DTL vedrørende implementering af EU-forordning 2018/858, til transportministeren

Side 2/4

Færdselsstyrelsen beskriver, at en lastbil, der benyttes som trækkraft for blok-

vogn med en samlet vogntogsvægt på omkring 200 tons, vil være udstyret med

mindst fire aksler. Hvis en fireakslet lastbil i dette tilfælde er udstyret med par-

keringsbremse på alle fire aksler, vil lastbilen på tør vej, hvor man teknisk reg-

ner med en friktionskoefficient

på 0,8, kunne holde et vogntog på 200 tons på

en skrå flade på ca. 19%.

I forhold til DTL’s

bemærkning om,

at reglen, om parkeringsbremsens præsta-

tionskrav på 12 % eller lavere, ikke har nogen praktisk betydning, fordi blok-

vognen automatisk bremses, når parkeringsbremsen aktiveres, kan det oplyses,

at det ikke i alle tilfælde er korrekt. Endvidere kan det oplyses, at mindst én af

de store europæiske lastvognsproducenter ikke aktiverer bremsen på påhængs-

køretøjet, i dette tilfælde en blokvogn, når parkeringsbremsen er aktiveret.

Vedr. tryk på drivakslen

DTL anfører, at for en meget stor del af vognmændene vil en anden EU-regel

ramme meget hårdt, hvis undtagelserne ikke videreføres

–

som det fx sker i

vore nordiske nabolande. Det gælder 3- og 4-akslede lastvogne med en hæve-

bar bogieaksel, specielt de 3-akslede, hvor man ved igangsætning i dårligt føre

kan lægge ekstra tryk på drivakslen.

Endvidere anfører DTL, at hvis

man vil gå efter EU’s regler om maks. 15 % eks-

tra tryk på drivakslen, så vil mange danske vognmænd skulle lukke, fordi de

ikke længere vil kunne køre til fx Norge om vinteren, og mange danske vogn-

mænd vil ikke kunne anvende deres 6x2 trækkere til kørsel med fx tipsætte-

vogne. Disse vognmænd vil i stedet blive tvunget til at investere i 6x4 lastvogne

(altså træk på flere aksler) med forøget vægt og forøget brændstofforbrug til

følge samt ikke mindst en betydelig større nyinvestering samtidig med, at den

ekstra vægt betyder lavere lastevne. Det vil betyde, at transporterne vil flytte til

andre landes vognmænd, hvor man ikke har denne EU-regel som den eneste

mulighed. De nuværende danske regler, som bør videreføres, findes i Vejled-

ning om syn af køretøjer (VOSAK) pkt. 8.03.003 om bogiekonstruktioner.

Færdselselsstyrelsen henviser til, at i forhold til EU-typegodkendelse af køretø-

jer og national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier kan det

ifølge punkt 3 til bilag IV i forordning (EU) 1230/2012, som forordning

2018/858 eller bekendtgørelsesudkastet henviser til, tillades, at motorkøretø-

jers eller vogntogs løftbare aksler kan aktiveres for på glat vejbane at forbedre

dækkenes vejgreb på sådanne overflader. I betingelserne for, at akslerne løftes

for bedre vejgreb, står der bl.a. at akseltrykket ikke må overstige 30 % af det

tilladte akseltryk. Det betyder, at en sådan mulighed for at hæve aksler for at

hjælpe igangsætning allerede er beskrevet på EU-niveau.

Ved friktionskoefficient forstås den gnidningsmodstand, der er mellem to legemer. Her køretøjets dæk

og vejbanen.

L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om kommentar til henvendelse af 8/6-20 fra DTL vedrørende implementering af EU-forordning 2018/858, til transportministeren

Side 3/4

Vedr. fjernlys på lastvogne

DTL anfører endvidere, at reglerne for antal fjernlys på lastvogne også videre-

føres, da det er vigtigt for vognmænd og chauffører, der kører til de nordiske

lande om vinteren.

Færdselsstyrelsen fremhæver hertil, at ifølge punkt 20A i bilag 2 til udkast til

bekendtgørelse om godkendelse af nye motorkøretøjer m.v. skal lygter på en

lastbil monteres i henhold til FN-regulativ nr. 48. Ifølge FN-regulativ nr. 48

punkt 6.1.2. skal en lastbil være forsynet med to eller fire fjernlyslygter, og må

være forsynet med to ekstra fjernlyslygter. Den samlede lysstyrke må ikke over-

stige 430.000 cd (candelas). Ifølge Detailforskrifter for Køretøjer punkt

6.02.020 kan biler være forsynet med fire eller seks fjernlyslygter, og jf. punkt

6.02.002 (5) må lysstyrken ikke overstige 430.000 cd.

Det betyder, at krav til antal tilladte fjernlyslygter og lysstyrken ikke ændres.

Vedr. Totalhøjde på lastbiler og påhængskøretøjer

DTL anfører, at det også er vigtigt, at den nyligt indførte regel om totalhøjde på

4,10 m

–

mod før 4,00 m

–

fastholdes.

Færdselsstyrelsen henviser til besvarelse her af, at ifølge punkt 48A i bilag 2, til

bekendtgørelse om godkendelse af nye motorkøretøjer m.v., skal lastbiler og

påhængskøretøjer med hensyn til masse og dimensioner leve op til krav om

masse og dimensioner i forordning (EU) 1230/2012. Alternativt kan der ved

national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier anvendes de nati-

onale bestemmelser i bekendtgørelse om masse og dimensioner, hvor en mak-

simal køretøjshøjde på 4,10 m er bestemt.

Vedr. opbygning af lastbiler med alternative drivliner

DTL peger i øvrigt på, at der i de kommende år må forventes et stigende antal

lastbiler og andre erhvervskøretøjer, som vil blive opbygget med alternative

drivliner, dvs. med alternative motorer og drivmidler fx el og brint, og som der-

for vil blive bygget enkeltvis eller meget små serier. En meget omfattende og

kostbar godkendelsesprocedure for disse opbygninger vil i sig selv være hæm-

mende for en udvikling af den danske transportbranche i en grøn og klimaven-

lig retning, og jo helst med dansk knowhow og leverandører bag.

Det er Færdselsstyrelsens vurdering, at der formentlig ikke vil blive fremstillet

mange lastbiler helt fra bunden i Danmark. Heller ikke biler med alternative

drivmidler. Men man vil helt sikkert se en stigning af køretøjer, der benytter

L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om kommentar til henvendelse af 8/6-20 fra DTL vedrørende implementering af EU-forordning 2018/858, til transportministeren

Side 4/4

alternative drivmidler som brint eller el-drift i Danmark. En del af disse køretø-

jer vil komme til Danmark for at blive færdigbygget i sidste etape, hvor der

monteres en opbygning i form af tippelad, presenning, kølekasse eller lignende.

I forbindelse med godkendelsen af denne sidste etape skal den alternative driv-

linje ikke godkendes på ny.

Hvis der bliver fremstillet biler helt fra bunden i Danmark, vil drivlinjen under

alle omstændigheder skulle godkendes. Godkendelsesproceduren for drivlinje

er omfattende, uanset om der skal anvendes almindelig fossilt drivmiddel (die-

sel) eller alternativt drivmiddel som brint eller el-drift.

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht