L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, hvorfor den alternative godkendelsesmulighed kun skal gælde for brugte køretøjer og ikke for nye køretøjer, til transportministeren

Transportudvalget 2019-20
L 151
Offentligt

TRANSPORTMINISTEREN

11. juni 2020

2020-4573

Transportudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 8. juni 2020 stillet mig følgende spørgsmål (L

151), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra (MF)

Hans Christian Schmidt (V).

Spørgsmål nr. 13:

Vil ministeren uddybe, hvorfor den alternative godkendelsesmulighed, jf. for-

slag til § 1 e, stk. 2, kun skal gælde for brugte køretøjer, jf. § 1 f, stk. 1, nr. 3-6 og

ikke tilsvarende for nye køretøjer, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 5 (national individuel god-

kendelse)? Ministeren bedes særligt forholde sig til, hvilke bestemmelser i for-

ordning (EU) 2018/858 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøre-

tøjer m.v., som ministeren anser for at forhindre anvendelsen af den alternative

godkendelsesprocedure til nationale individuelle godkendelser af nye køretøjer.

Ministerens opmærksomhed henledes på, at der i høringsnotatet ikke gives

nogen nærmere forklaring på, hvorfor denne mulighed i lovforslaget er afgræn-

set til de i § 1 f, stk. 1, nr. 3-6, nævnte køretøjer, udover at det er ministeriets

vurdering, at alle nye køretøjer

–

uanset om der er tale om et eller flere af

samme køretøjer

–

skal kontrolleres ved en teknisk tjeneste, således at godken-

delsesprocessen for nye køretøjer er det samme.

Svar:

Jeg skal indledningsvist gøre opmærksom på, at der ikke er en ”alternativ”

godkendelsesmulighed, jf. lovforslagets § 1 e, stk. 2. Køretøjer, som omfattet af

§ 1 f, omhandler bl.a. ibrugtagne køretøjer med konstruktive ændringer, som

skal godkendes af Færdselsstyrelsen (som godkendende myndighed) på bag-

grund af en uvildig tredjepartskontrol, som foretages at et tredjepartsorgan.

Tilsvarende skal nye køretøjer, som er omfattet af §§ 1 a- 1 c, godkendes af

Færdselsstyrelsen på baggrund af et uvildigt tredjepartsorgan, som foretages af

en teknisk tjeneste. Både de tekniske tjenester og tredjepartsorganerne skal

udpeges af Færdselsstyrelsen. Med lovforslaget foreslås samme godkendelses-

proces for alle køretøjer.

Det fremgår af art. 67, stk. 1, i forordning 2018/858, at den typegodkendende

myndighed har ansvaret for vurdering, udpegelse, notifikation og overvågning

af tekniske tjenester. Desuden fremgår det af samme bestemmelse, at myndig-

heden kan beslutte, at vurderingen og overvågningen af tekniske tjenester skal

foretages af et nationalt akkrediteringsorgan.

L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, hvorfor den alternative godkendelsesmulighed kun skal gælde for brugte køretøjer og ikke for nye køretøjer, til transportministeren

Side 2/3

Forordning 2018/858 indeholder således mulighed for, at en myndighed selv

kan vurdere og overvåge de tekniske tjenester. Færdselsstyrelsen besidder dog

ikke samme kompetenceniveau som det nationale akkrediteringsorgan, og det

forventes, at det vil kræve forholdsmæssigt store ressourcer og omkostninger at

opnå og opretholde den nødvendige viden og rette kompetencer til at løfte den-

ne opgave i styrelsen. Det er derfor vurderingen, at akkreditering af tekniske

tjenester ved det nationale akkrediteringsorgan, som i Danmark er DANAK, er

det rette valg i forhold til at sikre den grad af kompetence, uvildighed og inter-

national troværdighed i de tekniske tjenesters arbejde, der forventes med for-

ordningen.

Det fremgår af art. 67, stk. 2, 3. afsnit, i forordning 2018/858, at aktiviteter i

forbindelse med vurdering og overvågning af tekniske tjenester, der kun be-

skæftiger sig med nationale individuelle godkendelser meddelt i overensstem-

melse med art. 45 eller med nationale typegodkendelser af køretøjer fremstillet

i små serier meddelt i overensstemmelse art. 42, er undtaget fra peerevalue-

ring.

Det fremgår således af forordning 2018/858, at det er tekniske tjenester, der

kontrollerer alle køretøjer, som omfattet af forordningen, forud for myndighe-

dens godkendelse af køretøjerne, herunder kontroller i forbindelse med natio-

nal individuel godkendelse.

I forhold til tredjepartsorganer er det hensigten at udpege tredjepartsorganer

til mindre prøvningsområder og ud fra lempeligere krav end dem, der stilles til

tekniske tjenester. Ordningen med tredjepartsorganer bygger på tilsvarende

principper som tekniske tjenester. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger,

at det er hensigten, at der i en bekendtgørelse vil blive fastsat regler om krav til

f.eks. kompetencer, overholdelse af standarder, anvendelse af kvalitetsledelses-

systemer, herunder krav om godkendelse og efterfølgende afprøvning af kvali-

tetsledelsessystemet ved en form for kontrolinstans, som er udpeget af Færd-

selsstyrelsen. Endvidere fremgår det, at det er hensigten, at der fastsættes reg-

ler om vurdering og overvågning af tredjepartsorganerne, herunder at enten

Færdselsstyrelsen eller en instans, som bemyndiget hertil af Færdselsstyrelsen,

skal foretage vurdering og overvågning af tredjepartsorganerne. Det er ikke

med lovforslaget fastsat, hvilke tredjepartsorganer der kan foretage de specifik-

ke prøvninger, kontroller m.v. af f.eks. ibrugtagne køretøjer med konstruktive

ændringer.

Hensigten med tredjepartsorganer er, at disse kan udpeges til prøvning af

ibrugtagne køretøjer med konstruktive ændringer, eller ibrugtagne køretøjer

som er importeret fra et tredjeland, med henblik på at sikre, at køretøjet er i

overensstemmelse med de tekniske krav. Det kan f.eks. være køretøjer, hvorpå

der allerede er en typegodkendelse eller en individuel godkendelse, men som

ombygges, således at køretøjet ikke længere er i overensstemmelse med sin

godkendelse. De prøvninger m.v., et tredjepartsorgan i disse tilfælde skal gen-

L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, hvorfor den alternative godkendelsesmulighed kun skal gælde for brugte køretøjer og ikke for nye køretøjer, til transportministeren

Side 3/3

nemføre, vil ikke være nær så komplicerede og omfattende, som de prøvninger

m.v. en teknisk tjeneste vil skulle udføre på et nyt opbygget køretøj eller et

unikt fremstillet køretøj.

Jeg skal dog gøre opmærksom på bemærkningerne til § 1 a, stk. 2, § 1 b, stk. 2

og § 1 c, stk. samt § 1 e, stk. 4, hvorefter der kan fastsættes regler om, at fabri-

kanter kan udføre prøvninger og udstede erklæringer for køretøjers overholdel-

se af de relevante tekniske krav.

I henhold til art. 45, stk. 1, i forordning 2018/858, kan medlemsstaterne beslut-

te at undtage et bestemt køretøj, uanset om det er unikt eller ej, fra forpligtel-

sen til at overholde en eller flere af denne forordnings krav, der er fastsat i de

retsakter, der er opført i bilag II, forudsat at disse medlemsstater har pålagt

relevante alternative krav. Alternative krav er i forordningens art. 3, nr. 55,

defineret som administrative bestemmelser og tekniske krav, der har til formål

at sikre et niveau af funktionel sikkerhed, miljøbeskyttelse og arbejdssikkerhed,

som i videst muligt omfang svarer til det niveau, der er sikret ved en eller flere

af de retsakter, der er opført i bilag II.

Det er på baggrund af ovenstående vurderingen, at ordningen med tredjeparts-

organer, som udpeges til mindre prøvningsområder og ud fra lempeligere krav,

ikke kan sikre samme høje niveau, som kræves efter forordning 2018/858,

hvorfor tredjepartsorganer ikke kan anvendes til verifikation af nye køretøjers

overensstemmelse med de tekniske krav.

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht