Transportudvalget 2019-20
L 151
Offentligt
2201808_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transport- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
2. juni 2020
2020-4573
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Boligudvalget har i brev af 27. maj 2020 stillet mig følgende
spørgsmål (L 151), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 11
Vil ministeren oversende dokumentation for, at lovforslaget
”…sikrer
et betyde-
ligt mere enkelt regelgrundlag, som er mere gennemskueligt for borgere og
virksomheder”
som nævnt på s. 7 i indledningen til de almindelige bemærknin-
ger til lovforslaget?
Svar:
Godkendelsesreglerne i vidt omfang baseret på de tre EU-
typegodkendelsesforordninger. Det betyder, at nogle køretøjer vil være omfat-
tet af EU-godkendelsesordningerne, og andre køretøjer vil være omfattet af
nationalt fastsatte godkendelsesordninger. Konsekvensen er, at reglerne på
området hurtigt bliver tunge og komplicerede, hvis de ikke så vidt muligt er
ensartede og overskuelige for såvel branchen som myndighederne.
I dag findes de gældende regler om godkendelse af køretøjer i bekendtgørelse
om godkendelse og syn af køretøjer. Reglerne er blandet sammen med reglerne
om registreringssyn og periodisk kontrol og er derfor svære at gennemskue og
håndhæve. Derudover findes de køretøjstekniske krav i detailforskrifter for
køretøjer. Bekendtgørelserne suppleres af en omfattende vejledning.
Regelgrundlaget for godkendelse af nye køretøjer, systemer m.v., herunder de
tekniske krav til køretøjer, har udviklet sig
gradvist med udviklingen af EU’s
rammebestemmelser om godkendelse af køretøjer, systemer m.v. Regelgrund-
laget er ikke i tilstrækkelig grad opdateret i Danmark. Der er derfor behov for
en gennemgribende oprydning på godkendelsesområdet, som desværre på re-
gelfronten har været forsømt gennem en længere årrække. Det er nu igangsat i
regi af Færdselsstyrelsen, som også har været i dialog med branchen om det.
Med lovforslaget sættes rammen for nye godkendelsesordninger for køretøjer,
systemer, komponenter og separate tekniske enheder i form af bekendtgørelser
med et mere afgrænset anvendelsesområde, hvorefter de regler, den enkelte
har brug for at forholde sig til, er beskrevet et sted for det relevante køretøj.
F.eks. er det hensigten, at der vil være en bekendtgørelse om nye motorkøretø-
jer, der supplerer forordning 2018/858, en bekendtgørelse om nye to- og tre-
hjulede køretøjer, der supplerer forordning 168/2013, en bekendtgørelse om
L 151 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om dokumentation for, at lovforslaget sikrer et betydeligt mere enkelt regelgrundlag, til transportministeren
2201808_0002.png
godkendelse af landbrugskøretøjer, der supplerer forordning 167/2013, en be-
kendtgørelse om udpegelse som teknisk tjeneste, bekendtgørelser om kon-
struktive ændringer på ibrugtagne køretøjer m.v. Hermed er det forventningen,
at der vil blive tale om et mere enkelt og gennemskueligt regelgrundlag for så-
vel branchen som for myndighederne.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht