L 151 - 2019-20 - Bilag 2: Revideret høringsnotat fra transportministeren

Transportudvalget 2019-20
L 151 Bilag 2
Offentligt

Sorsigvej 35

6760 Ribe

Telefon: +45 7221 8899

Mail: [email protected]

www.fstyr.dk

Notat

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dato:

[Brevdato]

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

syn og godkendelse af køretøjer

Transport- og Boligministeriet hørte den 18. december 2019 en række my n-

digheder og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast til

forslag til lov om ændring af lov om syn og godkendelse af køretøjer. Hø-

ringsfristen udløb den 22. januar 2020. Transport- og Boligministeriet frem-

sendte et revideret udkast til lovforslag i en supplerende høring i perioden

fra den 10. til den 24. februar 2020. I det følgende redegøres for indkomne

høringssvar fra begge høringer.

1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til

lovforslaget: Applus Danmark A/S, AutoConsult, Bilbranchen, Bilsyns-

Branchen.dk (med undtagelse af Applus Bilsyn, DEKRA Bilsyn og FDM Bil-

syn), Camping Outdoor Danmark, Danish Street Rod Association, Dansk

Bilbrancheråd, Danske Motorcyklister, DMC, Dansk Maskinstationer og

Entreprenører , Dansk Transport og Logistik

–

DTL, Datatilsynet, De Dan-

ske Bilimportører, Forenede Danske Amerikanerbilklubber (FDA), Forene-

de Dansk Motorejere

–

FDM, Forbrugerrådet TÆNK, ITD, Landbrug og Fø-

devarer, Landsforeningen for motorcyklister (MCTS), Motorcykel Forhand-

ler Foreningen (MFF), Motorhistorisk Samråd, Sammenslutningen af Ka-

rosseribyggere og Autooprettere i Danmark (SKAD) og Foreningen Tekni-

ske Konsulenter for Vejtransport.

2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til

lovforslaget: Arbejdstilsynet, Arriva Danmark A/S, AUTIG (Automobil-

branchens Handels- og Industriforening), AutoCamperRådet (ACR), As-

faltindustrien, AutoBranchen Danmark, BAT, Beredskabsstyrelsen, Bil-

branchen, Brancheforeningen for Forretningslimousiner, Brancheforenin-

gen for Limousine Vogn-mænd, Campingbranchen, Centralforeningen af

Side 1 (23)

L 151 - 2019-20 - Bilag 2: Revideret høringsnotat fra transportministeren

Taxiforeninger i Danmark (C.A.T.), Danmarks Frie AutoCampere, Da n-

mark Motor Union, Dansk Bil-Forhandler Union, Dansk Camping Union,

Dansk Cyklistforbund, Dansk Erhverv-Høringssager, Dansk Handicap For-

bund, Dansk Kranforening, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Maskinhand-

lerforening, Dansk Taxi Råd, Danske Biludlejere, Dansk Busvognmænd,

Dansk Handicaporganisationer, Danske Kørelæreres Landsforbund, Dan-

ske Regioner, Danske Sidevogns Klub, Danske Speditører, Den Danske

Akkrediterings-og Metrologifond (DANAK), Det Centrale Handicapråd, DI

Transport, DPT, DTL KranBlok, DTU Transport, Dækbranchen Danmark,

BilsynsBranchen.dk, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Vognfabrik-

ker, Foreningen af Vognimportører i Danmark, Frie Danske Lastbilvogn-

mænd (FDL), Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Kommunernes

Landsforening

–

KL, Maskinleverandørerne, MC-Touring Club, Motorcykel

Importør Foreningen, Motorstyrelsen, Movia, NOAH-Trafik, Nordjyllands

Trafikselskab, Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker

Trafik, Sikkerhedsstyrelsen, SLD, Taxinævnet i Region Hovedstaden,

Teknologisk Institut, Trafikselskaberne i Danmark og Transporterhvervets

uddannelser (TUR).

3. Følgende organisationer, som ikke var angivet på lovforslagets høringsli-

ste, har afgivet høringssvar til lovforslaget:

Danske Kartofler og Danske Sukkerroer.

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det

fremsatte lovforslag til lov om ændring af lov om syn og godkendelse af kø-

retøjer samt Transport- og Boligministeriets bemærkninger hertil.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,

der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet. Ligeledes

fremgår bemærkninger vedrørende andre ministeriers ressortområder,

f.eks. om registreringsafgifter, ikke i notatet.

Generelle bemærkninger

DTL ser mange fordele ved en større standardisering, højere kvalitet, større

og bedre mulighed for eksport og import af rullende materiel på tværs af

landegrænser og hurtigere ibrugtagning.

Bilbranchen er positive over, at der med forslaget sørges for, at processen

for godkendelse af køretøjer med videre vil blive den samme, uanset hvilken

godkendelse der er tale om.

De Danske Bilimportører bakker overordnet op om forordning 2018/858 og

målsætningerne om at forbedre håndhævelsen af rammen for typegodken-

delse af køretøjer ved at harmonisere og forbedre de procedurer for type-

godkendelse og produktionens overensstemmelse, som anvendes af me d-

Side 2 (23)

L 151 - 2019-20 - Bilag 2: Revideret høringsnotat fra transportministeren

lemsstaternes myndigheder og tekniske tjenester. De Danske Bilimportører

støtter generelt en opstramning af godkendelsesprocedurerne, som det er

hensigten med forordning 2018/858 og de foreslåede ændringer til synslo-

ven.

FDM anser det ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt og miljømæssigt perspe k-

tiv for positivt, at der sikres et mere enkelt og gennemskueligt regelgrund-

lag.

Landbrug og Fødevarer er af den opfattelse, at det er for tidligt at ændre

synsloven, fordi der fortsat er for mange ubekendte spørgsmål. Desuden

udtrykker Landbrug og Fødevarer bekymring for, at ændring er loven er for-

ceret, og at der sættes nogle rammer, som man ikke helt kan gennemskue

konsekvenserne af, fordi meget af indholdet fortsat er ukendt.

AutoConsult anfører, at lovforslaget samlet set giver anledning til stor be-

kymring og vurderes ikke at drage tilstrækkelig omsorg for branchens særli-

ge behov, og at forslaget på mange områder bærer præg af hastværk og

manglende overblik. AutoConsult kan derfor ikke henstille, at forslaget fre m-

lægges for folketinget i nuværende form.

Landbrug og Fødevarer, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske

Sukkerroedyrkere, Danske Kartofler og Dansk Maskinhandlerforening er po-

sitive overfor tidlig udskydelse for indførelse af nye krav, at ministeriet udsi-

der forståelse for at benytte rummelighed og fleksibilitet, der er for land-

brugskøretøjer i medfør af forordning 167/2013, og at ikke alle køretøjer

skal gennem en teknisk tjeneste, men gør opmærksom på, at der ikke er

tale om tilstrækkelige lempelser ift. det mulige.

SKAD og Bilsynsbranchen.dk bemærker, at der ikke er noget at vinde ved

lovforslaget i forhold til at sikre et højt sikkerheds-, sundheds- og miljøbe-

skyttelsesniveau.

BilsynsBranchen.dk bemærker, at de administrative skærpelser anses i væ-

sentligt omfang at skade dansk konkurrenceevne unødigt, uden at forbe dre

sikkerhed og beskyttelse af sundhed og miljø.

Transport- og Boligministeriet har noteret sig ovenstående kommentarer.

Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at det er et grundlæg-

gende princip i typegodkendelsesforordningerne, at der er en klar afgræns-

ning af roller og ansvarsområder for fabrikant, teknisk tjeneste, godkende n-

de myndighed og markedsovervågningsmyndighed. Færdselsstyrelsen vil i

denne sammenhæng være godkendende myndighed. Det er Transport- og

Boligministeriets vurdering, at der med denne klare afgrænsning sikres lige

konkurrenceforhold for alle aktører, fordi alle godkendelser skal meddeles af

samme myndighed, der ikke er påvirket af de frie markedskonkurrencer,

som det er tilfældet med synsvirksomhederne i dag. Derudover vil der hos

de godkendende myndigheder være medarbejdere, der specialisere r sig i

typegodkendelsesprocessen, og som besidder et indgående kendskab til ty-

pegodkendelsesforordningerne, herunder de bl.a. de FN-regulativer, der

henvises til i forordningerne, hvilket ikke kan sikres i samme omfang ved

Side 3 (23)

L 151 - 2019-20 - Bilag 2: Revideret høringsnotat fra transportministeren

alle synsvirksomheder. Endvidere medfører afgrænsningen af rolle- og an-

svarsfordeling mellem fabrikant og den tekniske tjeneste, at der foretages

en uvildig og objektiv kontrol af køretøjerne, som ikke på samme måde kan

sikres, hvis fabrikanten og den tekniske tjeneste, er den samme .

Transport- og Boligministeriet skal endvidere bemærke, at der af hensyn til

at sikre et ensartet højt sikkerheds-, sundheds- og miljøbeskyttelsesniveau

er behov for at fastsætte krav, om at alle køretøjer, der færdes sig på færd-

selslovens område, skal afprøves, kontrolleres m.v. af en uafhængig og

upartisk tredjepart, der kan sikre overensstemmelse m ellem køretøjerne og

relevante tekniske krav, således at risikoen for, at køretøjet udgør en fare,

mindskes mest muligt.

Bemærkninger til lovforslagets konkrete indhold

Nedenfor redegøres for hovedindholdet i de modtagne høringssvar opdelt

efter relevante emner. Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar.

1. Definitioner

AutoConsult og Tekniske Konsulenter for Vejtransport er af den opfattelse,

at der mangler definitioner af f.eks. ”motorkøretøjer”, ”to-

og trehjulede kø-

retøjer” og ”quadricykler” og henviser til færdselslovens definitionsbestem-

melse.

Bilsynsbranchen.dk foreslår, at køretøjsbetegnelserne genovervejes for at

tydeliggøre de formodede hensigter i forhold til både forordningerne og

færdselsloven.

Transport- og Boligministeriet skal hertil oplyse, at i forhold til godkendelse

af de forskellige køretøjer anvendes definitionerne af eksempelvis ”motorkø-

retøj” og ”to-

eller

trehjulede køretøjer”, som fremgår af typegodkendelses-

forordningerne. Ministeriet er opmærksom på forskellene mellem køretøjs-

kategorierne i typegodkendelsesforordningerne og køretøjsdefinitionerne i

færdselsloven og skal samtidigt bemærke, at synsloven angår godkendelse

og syn af køretøjer, mens færdselsloven i hovedsagen er en adfærdslov.

2. Bemyndigelsesbestemmelser

BilsynsBranchen.dk bemærker, at de ønsker brede rammer, så ministeren

administrativt har mulighed for at tilgodese de danske konkurrenceforhold,

som især opbyggerbranchen og agroindustrien har i forhold til at undgå

langsom og ufleksibel sagsbehandling.

Landbrug og Fødevarer frygter, at bemyndigelser til ministeren vil medføre

en mindre demokratisk proces, f.eks. når det kommer til at definere, hvilke

køretøjer, der skal indkaldes til periodisk syn og ønsker en fast definering af,

hvilke køretøjer, der skal pålægges krav om periodisk syn.

Side 4 (23)

L 151 - 2019-20 - Bilag 2: Revideret høringsnotat fra transportministeren

Dansk Bilbrancheråd stiller forslag om, at der indføres en bemyndigelse i §§

1a-1c, hvorefter transportministeren gives adgang til at udstede nærmere

regler om udstedelse af nationale, individuelle godkendelser af enhe-

der/køretøjer omfattet af de respektive bestemmelser.

Transport- og Boligministeriet skal hertil oplyse, at § 2, stk. 1, i den gæl-

dende synslov, fastsætter regler om, hvilke køretøjer Færdselsstyrelsen kan

indkalde til syn. Køretøjstyperne er imidlertid under løbende udvikling, og de

definitioner, der fremgår af synsloven på nuværende tidspunkt, er ikke i

overensstemmelse med de definitioner, der anvendes i EU. Begrundelsen

for, at bestemmelsen foreslås ændret til en bemyndigelsesbestemmelse, er

således, at transportministeren herved får mulighed for løbende at kunne

tilpasse periodesynsreglerne til de aktuelle relevante køretøjstyper. Det be-

mærkes i øvrigt, at traktorer i klasse T5 i dag er omfattet af reglerne om

periodesyn.

Transport- og Boligministeriet skal endvidere i forhold til godkendelsesom-

rådet bemærke, at de nuværende regler for godkendelse af køretøjer m.v.,

herunder de køretøjstekniske regler, er et særdeles omfattende og ko m-

plekst område med mange køretøjstekniske specifikationer og krav. Lo v-

forslaget er en rammelov, som har til formål et sikre en enkel og tydelig re-

gelstruktur. De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser fastsætter de over-

ordnede rammer for godkendelse af køretøjer m.v. Det er hensigten, at be-

myndigelsesbestemmelserne anvendes til at udarbejde køretøjsspecifikke

bekendtgørelser, der enten indeholder de relevante tekniske krav, eller hen-

viser til de tekniske krav i typegodkendelsesforordningerne.

Transport- og Boligministeriet skal oplyse, at det med lovforslaget er fore-

slået, at Færdselsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler, der er nø d-

vendige for anvendelse her i landet af typegodkendelsesforordningerne,

herunder til at fastsætte relevante alternative krav i henhold til forordnin-

gernes fleksibilitetsmuligheder. Det er ydermere foreslået med lovforslaget,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om godkendelse af køretøjer, som

ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne.

3. Godkendelse af køretøjer

Tekniske Konsulenter for Vejtransport, AutoConsult og De Danske Bilimpor-

tører foreslår, at man bevarer de eksisterende prøvningsinstanser, men at

køretøjer, der alene skal have en nationale individuel godkendelse skal kun-

ne godkendes ved udvalgte synsvirksomheder. Derudover er Tekniske Kon-

sulenter for Vejtransport og AutoConsult af den holdning, at såfremt der fo-

religger en prøvningsrapport fra en godkendt prøvningsinstans eller go d-

kendt teknisk tjeneste, bør en synsvirksomhed, der hidtil har foretaget go d-

kendelse af sådanne køretøjer, også fremover kunne forestå endelig god-

kendelse og registrering af sådanne køretøjer.

SKAD foreslår, at man etablerer specialiserede eller opgraderede synsvirk-

somheder.

Side 5 (23)

L 151 - 2019-20 - Bilag 2: Revideret høringsnotat fra transportministeren

Bilsynsbranchen.dk, Applus Danmark A/S og FDM foreslår, at man kan an-

vende samme model som i Finland.

Dansk Bilbrancheråd har angivet en model for national individuel godkendel-

se, som i det væsentligste går ud på, at nationale individuelle godkendelse

skal kunne udstedes efter nærmere kontrol af en synsvirksomhed og at der i

den forbindelse skal ske en opgradering af synsvirksomhederne. Dansk Bil-

brancheråd bemærker, at der kan blive behov for at indføre en mulighed for

at hjemle prøvningsinstanser til brug for nationale individuelle godkendelser,

ligesom også tekniske vejkonsulenter kan spille en rolle i forbindelse med

fabrikantens udarbejdelse af beregninger m.v. Derudover er det ønsket, at

fabrikanten pålægges at udarbejde et ”teknisk dossier” og at anmeldelse

dokumentet udstedes på baggrund af skemaet, benævnt ”Model D” til fo

ordning 183/2011. Endeligt foreslår Dansk Bilbrancheråd i den alternative

model, at der skal være pligt til at lægge materialet ind i den samme doku-

mentportal, som de tekniske tjenester står til at skulle bruge.

ITD støtter Dansk Bilbrancheråds forslag til en alternativ model.

Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at et af grundprincipper-

ne i typegodkendelsesforordning 2018/858 er uafhængighed mellem parter-

ne i godkendelsesprocessen, dvs. at en teknisk tjeneste ikke må være invol-

veret i fremstillingen af køretøjer, og at godkendelse af nye køretøjer er en

myndighedsopgave. Med henblik på at sikre den mest optimale vurdering og

overvågning af de tekniske tjenester vil der blive indført et krav om, at alle

tekniske tjenester, der udpeges af Færdselsstyrelsen, skal være akkreditere t

i henhold til deres arbejdsområde. Akkrediteringen varetages af et nationalt

akkrediteringsorgan, der samtidig skal stå for den løbende overvågning og

kvalitetssikring af de udpegede tekniske tjenester.

Vurdering og overvågning af tekniske tjenester i henhold til typegodkende l-

sesforordningen skal foretages enten af den godkendende myndighed eller

af et nationalt akkrediteringsorgan. Det er Transport- og Boligministeriets

klare vurdering, at vi ved at vælge ordningen, hvor akkrediteringen af tekni-

ske tjenester ved et nationalt akkrediteringsorgan, bedst muligt sikrer den

høje grad af kompetence, uvildighed og international troværdighed i de te k-

niske tjenesters arbejde, som er en forudsætning i typegodkendelsesforord-

ningerne. Det bemærkes hertil, at Færdselsstyrelsen ikke besidder samme

kompetenceniveau som det nationale akkrediteringsorgan. Derudover er

Danmark ikke et bilproducerende land, hvorfor det vil være uforholdsmæs-

sigt dyrt og vanskeligt for Færdselsstyrelsen som myndighed at oppebære

de nødvendige kompetencer og ressourcer. Det er Transport- og Boligmini-

steriets vurdering, at forslaget om en alternativ national individuel godken-

delsesordning af motorkøretøjer, som omfattet af forordning 2018/858, der

baserer sig på fabrikantens egenkontrol og et kompetenceløft i synsvirk-

somhederne, ikke vil sikre samme høje niveau som den godkendelsesord-

ning, der følger af forordningen. Når en medlemsstat fastsætter alternative

krav, som fraviger forordningens krav, er det en forudsætning, at de alte r-

native krav sikrer et niveau af funktionel sikkerhed, miljøbeskyttelse og a r-

bejdssikkerhed som i videst mulige omfang svarer til niveauet i forordnin-

Side 6 (23)

L 151 - 2019-20 - Bilag 2: Revideret høringsnotat fra transportministeren

gen. Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at der for alle køre-

tøjer

–

uanset om der fremstilles flere køretøjer af samme slags eller om der

kun fremstilles et enkelt køretøj

–

er et klart behov for, at en uafhængig

tredjepart (som i henhold til forordningerne er tekniske tjenester) foretager

en kontrol af, om køretøjerne er i overensstemmelse med de relevante te k-

niske krav, og at køretøjerne godkendes ved en kompetent myndighed.

Transport- og Boligministeriet skal i denne sammenhæng gøre opmærksom

på, at der på udvalgte tekniske emneområder (som fremgår af forordning

2018/85) i et begrænset omfang og hvor det vurderes hensigtsmæssigt, er

muligt for fabrikanten at udføre prøvninger m.v. af køretøjer. Det gælder

f.eks. anbringelse og fastgørelse af nummerplader. Fabrikanters adgang til

at udføre prøvninger m.v. skal ses som et frivilligt alternativ til anvendelse

af henholdsvis tekniske tjenester og tredjepartsorganer, som er udgang s-

punktet for dette lovforslag, og dets følgende bemærkninger.

Transport- og Boligministeriet skal i denne sammenhæng oplyse, at lov-

forslaget er blevet præciseret således, at muligheden for, at en fabrikant

kan udføre prøvninger m.v. i forhold til visse udvalgte tekniske emneområ-

der tydeligt fremgår af lovforslaget.

I forhold til forslaget om at anvende ”den finske model” kan Transport

- og

Boligministeriet oplyse, at der i Finland foretages en national individuel god-

kendelse af ibrugtagne køretøjer, som er ombygget eller importeret fra et

tredjeland, hvor prøvningen foretages af en teknisk tjeneste, som ikke er

akkrediteret ved et akkrediteringsorgan, men som er godkendt af myndig-

heden i henhold til relevante standarder.

Ministeriet skal i den forbindelse oplyse, at lovforslaget, i forbindelse med

den supplerende høring, er blevet justeret således, at der i forhold til ibrug-

tagne køretøjer, som er enten ombygget eller importeret fra et tredjeland,

er indført et krav om sådanne køretøjer skal kontrolleres ved et tredjepart s-

organ. Denne løsning er baseret på et ønske om at kunne etablere en ord-

ning med tredjepartsorganer som et alternativ til de almindelige tekniske

tjenester. Hensigten er bl.a. at kunne udpege tredjepartsorganer til mindre

prøvningsområder og ud fra lempeligere krav end dem, der stilles til tekni-

ske tjenester. De nærmere regler om hvilke tredjepartsorganer, der kan ud-

føre prøvninger, kontrol m.v. af ovenstående køretøjer samt de nærmere

krav om kompetencer, kvalitetsledelsessystem m.v., vil blive udmøntet i en

bekendtgørelse. Hensigten er på sigt at nedlægge prøvningsinstanserne,

som de kendes i dag. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at prøv-

ningsinstanser kan fortsætte deres virke som tredjepartsorgan eller teknisk

tjeneste, hvis de relevante krav herfor er opfyldt.

3.1. Antal godkendelser som på sigt overføres fra synsvirksomhe-

derne til Færdselsstyrelsen

Side 7 (23)

L 151 - 2019-20 - Bilag 2: Revideret høringsnotat fra transportministeren

BilsynsBranchen.dk vurderer, at det anslåede antal godkendelser, som

synsvirksomhederne ikke længere skal foretage, er mange gange højere end

de i lovforslaget anførte.

Dansk Bilbrancheråd spørger ind til antallet af køretøjer, der forventes at

blive berørt af lovforslaget og opfordrer til, at den faktisk beregning offent-

liggøres.

Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at køretøjer, der efter en

overgangsordning ikke længere skal fremstilles til syn med henblik på god-

kendelse, men som i stedet skal godkendes af Færdselsstyrelsen, drejer sig

primært om konstruktivt ændrede køretøjer (ombyggede køretøjer), som

pga. ombygningen mister sin godkendelse, og derfor skal godkendes på ny ,

importerede køretøjer uden EU-typegodkendelse og opbyggede køretøjer

(oftest lastbiler, busser og varebiler), der bliver opbygget fra bunden eller

færdiggjort i sidste etape, hvor sidste etape ikke er godkendt i Danmark e l-

ler et andet EU-land.

Transport- og Boligministeriet vurderer, at at ca. 15.000-20.000 køretøjer,

efter en overgangsperiode, ikke længere skal fremstilles til syn med henblik

på godkendelse, men derimod skal godkendes af Færdselsstyrelsen enten

som individuelt køretøj eller som seriefremstillet køretøj. Dette skøn baserer

sig på data fra databaser, som er konfigureret til at håndtere andre opgaver

og ikke til at give estimater om det fremtidige antal godkendelser . Derfor

kan der kun leveres et skøn over det forventede antal køretøjer, der skal

godkendes af Færdselsstyrelsen.

Vurderingen baserer sig på data, der findes i databaserne eSyn, der leverer

data om alle syn, der foretages af synsvirksomheder, E-Tys, der leverer da-

ta om individuelle nationale godkendelser af tunge køretøjer og Dokument-

portalen, der rummer oplysninger om, hvilket synsgrundlag et køretøj er

godkendt på baggrund af.

Transport- og Boligministeriet skal endvidere bemærke at Færdselsstyrelsen

har afholdt møder med repræsentanter fra branchen, hvor Færdselsstyre l-

sen har fremvist et estimat på forventede antal godkendelser, som det vur-

deres, at Færdselsstyrelsen skal udstede som følge af den foreslåede go d-

kendelsesproces. Der er ikke i denne forbindelse fremført andre oplysninger

eller tal fra branchen, som giver anledning til at justere Færdselsstyrelsens

estimat.

3.2. Tekniske krav

Motorhistorisk samråd og DSRA opfordrer til, at de nuværende nationale

krav til ombyggede ibrugtagne køretøjer, jf. VOSAK 18.05, videreføres i

uændret form.

DTL ser positivt på, at de foreslåede bestemmelser §§ 1 a

–

1 c, stk. 2 er

justeret således, at bemyndigelsen omfatter mulighed for at fastsætte alter-

native krav, i de tilfælde hvor det vurderes hensigtsmæssigt. Endvidere o p-

fordrer DTL til, at alle danske særregler fortsat vil være gældende , eksem-

pelvis totalhøjde for køretøjer.

Side 8 (23)

L 151 - 2019-20 - Bilag 2: Revideret høringsnotat fra transportministeren

ITD skal kraftigt appellere til, at forordningen (2018/858) ikke overimple-

menteres på en sådan måde, at der opsættes skrappere nationale godke n-

delseskrav end nødvendigt, set i forhold til de muligheder, der i forordnin-

gen gives for at anvende alternative nationale om forenklede godkende l-

sesmuligheder, og at en overimplementering kan være ødelæggende for en

stor del af branchen. ITD ser forslaget om Færdselsstyrelsens bemyndigelse

som en indgang til, at der kan indføres en model for nationale, fleksible og

individuelle muligheder for godkendelse af nævnte køretøjer. ITD støtter

forslaget og appellerer til, at en alternativ model for nationale individuelle

godkendelser udformes i nær dialog med opbygger- og vognmandsbran-

chen.

Transport- og Boligministeriet skal bemærke, at det med lovforslaget fore-

slås, at de køretøjstekniske krav som udgangspunkt følger typegodkende l-

sesforordningerne. Typegodkendelsesforordningerne rummer mulighed for,

at medlemsstaterne i forbindelse med national typegodkendelse af køretøjer

fremstillet i små serier i henhold til forordningerne 2018/858, 168/2013 og

167/2013 samt national individuel godkendelse i henhold til forordning

2018/858, kan fastsætte alternative krav, som har til formål at sikre et ni-

veau af funktionel sikkerhed, miljøbeskyttelse og arbejdssikkerhed, og som i

videst muligt omfang svarer til det niveau, der er sikret ved typegodkende l-

sesforordningerne.

Tekniske tjenester foretager prøvninger og kontrol af køretøjets overens-

stemmelse med de tekniske krav. Dog indeholder typegodkendelsesforord-

ningerne i forhold til national godkendelse af køretøjer fremstillet i små ser i-

er mulighed for, at fabrikanter i et begrænset omfang kan udføre prøvninger

m.v. inden for udvalgte tekniske områder, hvor det vurderes hensigtsmæs-

sigt. Det kan eksempelvis være i forhold til anbringelse og fastgørelse af

nummerplader. Fabrikanters adgang til at udføre prøvninger m.v. skal ses

som et frivilligt alternativ til anvendelse af henholdsvis tekniske tjenester og

tredjepartsorganer, som er udgangspunktet for dette lovforslag.

Lovforslagets § 1 a, stk. 2, § 1 b, stk. 2 og § 1 c, stk. 2 rummer mulighed

for, at Færdselsstyrelsen ved gennemførelse af forordningerne kan fastsætte

krav om, at fabrikanter i et begrænset omfang kan udføre prøvninger, er-

klæringer m.v. i stedet for tekniske tjenester. Ministeriet har på den bag-

grund præciseret lovforslagets bemærkninger til ovenstående bestemmel-

ser. Samtidigt er lovforslagets § 1 f, stk. 4, justeret, hvorefter der også vil

være mulighed for, at fabrikanter i visse tilfælde selv kan foretage prøvnin-

ger, erklæringer m.v. i forbindelse med nationale godkendelsesordninger,

som ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne. Eksempelvis nat i-

onal individuel godkendelse af en ny traktor eller ombygning af en traktor.

I forhold til bevarelse af VOSAK kan Transport- og Boligministeriet oplyse, at

Færdselsstyrelsen har iværksat en revision af gældende nationale regler, og

at der i den forbindelse vil blive foretaget en vurdering af de tekniske krav,

eksempelvis i forbindelse med ombygning af køretøjer.

Side 9 (23)

L 151 - 2019-20 - Bilag 2: Revideret høringsnotat fra transportministeren

3.3. Individuel godkendelse af et nyt landbrugs- eller skovbrugskø-

retøj

Landbrug og Fødevarer, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske

Sukkerroedyrkere, Danske Kartofler og Dansk Maskinhandlerforening anfø-

rer, at det ikke er et krav i forordning 167/2013, at individuelle køretøjer

skal gennem en national godkendelsesproces.

Transport- og Boligministeriet er enig i, at forordning 167/2013 ikke finder

anvendelse på godkendelse af individuelle godkendelser af landbrugskøret ø-

jer. Det medfører, at der er behov for at supplere forordningen med natio-

nale godkendelsesregler, som det er op til den enkelte medlemsstat at fast-

sætte.

Transport- og Boligministeriet skal endvidere bemærke, at der i lighed med

national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer,

vil være mulighed for at fastsætte alternative krav for national individuel

godkendelse af nye traktorer, påhængskøretøjer og udskifteligt trukket ud-

styr hertil. I forhold til godkendelsesprocessen finder ministeriet ikke, at det

kan anses for overimplementering at indrette EU-godkendelsesprocesserne

og de supplerende nationale godkendelsesprocesser ensartet, idet det er

markant mere enkel regulering, som giver borgere og virksomheder m.v. et

betydeligt bedre overblik over regelsættet.

4. Tekniske tjenester og tredjepartsorganer

Forbrugerrådet TÆNK er positive overfor, at den endelige godkendelse af

køretøjer skal overgå til Færdselsstyrelsen, mens afprøvning og tests skal

foretages af en teknisk tjeneste.

SKAD er generelt positiv over for de tekniske tjenester, idet

det er SKAD’s

opfattelse, at der, på nuværende tidspunkt, er manglende konkurrence og

monopollignende tilstande, når det kommer til prøvning af køretøjer.

Motorhistorisk Samråd og DSRA angiver, at det nye lovforslag gør tingene

mere komplicerede og vanskelige at gennemskue og foreslår, at man kun

operer med begrebet ”teknisk tjeneste”. Endvidere finder Motorhistorisk

Samråd, at de nuværende regler og krav for prøvningsinstanser fuldt ud er

tilstrækkelige.

AutoConsult anfører, at lovforslaget indfører 2 begreber (tekniske tjenester

og tredjepartsorganer) for samme organ uden egentlig beskrivelse af forskel

(kompetencer, krav om kvalitetsledelsessystem, muligheder). Endvidere an-

føres, at

prøvningsinstanser i alt væsentligt opfylder definitionerne af ”te

nisk tjeneste” og ”tredjepartsorgan” med eneste væsentlige forskel, at

prøvningsinstanser ikke er akkrediteret. AutoConsult opfordrer til, at mini-

steriet opstiller klare forskelle mellem tekniske tjenester, prøvningsinstanser

og øvrige tredjeparter, og at prøvningsinstanser fsva. nationale godkende l-

ser, kan operere på lige fod med tekniske tjenester og øvrige tredjepartso r-

ganer.

Side 10 (23)

L 151 - 2019-20 - Bilag 2: Revideret høringsnotat fra transportministeren

Landbrug og Fødevarer, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske

Sukkerroedyrkere, Danske Kartofler og Dansk Maskinhandlerforening anfø-

rer, at det er så voldsomt fordyrende, at national individuel godkendelse af

et nyt landbrugskøretøj skal gennem en teknisk tjeneste, at det vil kunne

lukke produktionen af individuelle køretøjer, da omkostningen kun kan for-

deles på et køretøj

–

og ikke på flere som små serier EU-type-serier som

forordningen kræver gennem en teknisk tjeneste.

De Danske Bilimportører opfordrer til, at mulighederne i art. 45 i forordning

2018/858 udnyttes ved, at Færdselsstyrelsen selv godkender virksomheder

til at fungere som tekniske tjenester med begrænset kompetence til test og

prøvning af et køretøj i forbindelse med national individuel godkendelse.

DSRA og Tekniske Konsulenter for Vejtransport mener, at der for tekniske

tjenester, på området for nationale individuelle godkendelser, ikke bør være

krav om akkreditering.

Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at hensigten med at ind-

føre begrebet tredjepartsorgan til prøvninger af ibrugtagne køretøjer med

konstruktive ændringer eller køretøjer, som er importeret fra tredjeland, er

at køretøjet underlægges en tredjepartskontrol ved et kontrolorgan, der

uafhængigt og upartisk sikrer, at f.eks. konstruktive ændringer, der er fore-

taget på et køretøj, og som medfører, at køretøjets oprindelige godkendelse

bortfalder, er udført i overensstemmelse med de tekniske krav, der skal sik-

re, at køretøjet efter ombygning er i en trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig

stand, således at køretøjet ikke efterfølgende udgør en fare. Den nationale

godkendelsesordning er baseret på et ønske om at kunne etablere en or d-

ning med tredjepartsorganer som et alternativ til tekniske tjenester. Hensig-

ten er bl.a. at kunne udpege tredjepartsorganer til mindre prøvningsomr å-

der og ud fra lempeligere krav end dem, der stilles til tekniske tjenester.

Transport- og Boligministeriet skal endvidere bemærke, at et af grundprin-

cipperne i typegodkendelsesforordning 2018/858 er uafhængighed mellem

parterne i godkendelsesprocessen, dvs. at en teknisk tjeneste ikke må være

involveret i fremstillingen af køretøjer, og at godkendelse af nye køretøjer er

en myndighedsopgave. Med henblik på at sikre den mest optimale vurdering

og overvågning af de tekniske tjenester vil der blive indført et krav om, at

alle tekniske tjenester, der udpeges af Færdselsstyre lsen, skal være akkre-

diteret i henhold til deres arbejdsområde. Akkrediteringen varetages af et

nationalt akkrediteringsorgan, der samtidig skal stå for den løbende over-

vågning og kvalitetssikring af de udpegede tekniske tjenester, hvilket er et

krav i typegodkendelsesforordningen.

Færdselsstyrelsen besidder ikke

samme kompetenceniveau som det nationale akkrediteringsorgan, som er

en forudsætning for at sikre en tilstrækkelig vurdering og overvågning af de

tekniske tjenester. Akkreditering af tekniske tjenester ved det nationale ak-

krediteringsorgan vil sikre det niveau af kompetence, uvildighed og interna-

tional troværdighed i de tekniske tjenesters arbejde, som er en forudsæt-

ning i typegodkendelsesforordningerne.

Side 11 (23)

L 151 - 2019-20 - Bilag 2: Revideret høringsnotat fra transportministeren

Transport- og Boligministeriet skal endelig bemærke, at Færdselsstyrelsen

har iværksat en proces med henblik på at afdække, hvordan ordningen for

tredjepartskontrol skal etableres, herunder hvilke krav der skal stilles til et

tredjepartsorgan. Det er hensigten på sigt at nedlægge prøvningsinstanser-

ne, som de kendes i dag. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at prøv-

ningsinstanser kan fortsætte deres virke som tredjepartsorgan eller teknisk

tjeneste, hvis de relevante krav herfor er opfyldt.

4.1. Antal tekniske tjenester

Konsulenter for Vejtransport, AutoConsult og Motorhistorisk Samråd udtryk-

ker bekymring for, om der vil blive etableret et tilstrækkeligt antal tekniske

tjenester, for den geografiske spredning på de tekniske tjenester og for, om

der vil være tilstrækkelig konkurrence på området til at holde omkostnin-

gerne på et rimeligt niveau.

Tekniske Konsulenter for Vejtransport og AutoConsult bemærker endvidere,

at det må forventes, at der på mange prøvningsområder kun vil være en

enkelt virksomhed, som opnår godkendelse, hvorved der opnås en monopo l-

lignende markedssituation.

Camping Outdoor, SKAD, De Danske Bilimportører og Landbrug og Fødev a-

rer udtrykker bekymring for, eller anser det for urealistisk, at et passende

antal tekniske tjenester kan nå at blive klar til den 1. september 2020.

ITD gør opmærksom på de mulige udfordringer med at få etableret en pas-

sende kapacitet af tekniske tjenester, der vil kunne håndtere den store

mængde af eventuelle nye og nødvendige opgaver inden for en kort og re a-

listisk tidsramme, hvilket vil føre til større forsinkelser i produktionsappara-

tet og dermed resultere i længere leveringstid for de køretøjer, som er om-

fattet af de foreslåede ændringer.

Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet er enig i,

at det er væsentligt, at der skal være et tilstrækkeligt antal tekniske tjene-

ster til at kunne forestå de vurderinger og prøvninger, der er nødvendige for

også fremover at kunne få godkendt køretøjer m.v.

Transport- og Boligministeriet er ikke bekymret for monopollignende tilstan-

de for de ydelser, der vil blive udbudt af tekniske tjenester. Transport- og

Boligministeriet kan oplyse, at der i vores nabolande og i de øvrige europæi-

ske lande er etableret et stort antal tekniske tjenester, der allerede i dag

servicerer danske virksomheder, der sælger køretøjer til både det danske og

det europæiske marked. Tekniske tjenester skal ikke være etableret og ud-

peget i Danmark for at kunne foretage vurderinger og prøvninger for danske

fabrikanter.

Transport- og Boligministeriet imødeser nye aktører på markedet for tekni-

ske tjenester og ser ingen problemer i, at f.eks. eksisterende synsvirksom-

heder forbereder sig på at kunne leve op til kravene til at kunne blive udpe-

get som teknisk tjeneste.

Side 12 (23)

L 151 - 2019-20 - Bilag 2: Revideret høringsnotat fra transportministeren

Færdselsstyrelsen er på nuværende tidspunkt blevet kontaktet af flere virk-

somheder, der ønsker at etablere sig som teknisk tjeneste i Danmark. Der

er blandt andet tale om virksomheder, som allerede er udpeget eller akkre-

diteret i andre EU-lande.

4.2. Krav om akkreditering

Forbrugerrådet TÆNK finder det positivt, at de tekniske tjenester skal ak-

krediteres, ligesom Dansk Bilbrancheråd ikke har indvendinger mod, at tek-

niske tjenester akkrediteres via DANAK.

Danish Street Rod Association, Bilsynsbranchen.dk og Forenede Danske

Amerikanerbilklubber bemærker, at der ikke er krav om, at individuelle god-

kendelser skal udføres af en akkrediteret teknisk tjeneste.

SKAD, Tekniske Konsulenter for Vejtransport og AutoConsult udtrykker be-

kymring for, at krav til akkreditering medfører så store omkostninger, at

kun få vil søge om godkendelse, mens Motorhistorisk Samråd udtrykker be-

kymring for, om udgifterne ved akkreditering vil blive pålagt de borgere og

virksomheder, der ønsker at få godkendt køretøjer.

SKAD bemærker desuden, at de tekniske tjenester vil skulle specialisere sig

på et begrænset udvalg af køretøjer for at kunne fungere rentabelt. Derud-

over udtrykker SKAD bekymring for, at DANAK ikke har den fornødne erf a-

ring med køretøjstekniske forhold.

Motorhistorisk samråd bemærker, at det vil blive svært at finde virksomhe-

der, der ønsker at blive akkrediteret på områder, hvor den vurderede om-

sætning ikke vil være så stor.

Tekniske Konsulenter for Vejtransport og AutoConsult anfører, at det vil væ-

re en meget dyr godkendelsesproces, såfremt tekniske tjenester skal være

akkrediterede på hvert enkelt arbejdsområde. Endvidere bemærkes, at DA-

NAK har oplyst, at man normalt kun laver akkreditering i forhold til interna-

tionale standarder. Det er således uvist, hvordan man vil skulle kunne lave

akkreditering for nationale individuelle godkendelsesprocesser eller for om-

byggede biler og motorcykler.

Motorhistorisk Samråd vil stærkt fraråde krav om, at akkreditering af in-

stanser, som varetager ombyggede ibrugtagne køretøjer.

Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at vurdering og over-

vågning af tekniske tjenester i henhold til typegodkendelsesforordningen

skal foretages enten af den godkendende myndighed eller af et nationalt a k-

krediteringsorgan.

Det er Transport- og Boligministeriets klare vurdering, at vi ved at vælge

ordningen, hvor akkrediteringen af tekniske tjenester ved et nationalt ak-

krediteringsorgan, bedst muligt sikrer den høje grad af kompetence, uvildig-

hed og international troværdighed i de tekniske tjenesters arbejde, som er

en forudsætning i typegodkendelsesforordningerne. Det bemærkes hertil at

Færdselsstyrelsen ikke besidder samme kompetenceniveau som det natio-

Side 13 (23)

L 151 - 2019-20 - Bilag 2: Revideret høringsnotat fra transportministeren

nale akkrediteringsorgan. DANAK, der er det udpegede danske akkredit e-

ringsorgan og er en non-profit organisation, har til stadighed kompetence til

at varetage opgaver med at vurdere virksomheders overholdelse af de kr æ-

vede internationale standarder. Hvis DANAK ikke er i besiddelse af de tek-

nisk-faglige kompetencer, som vurderes nødvendige i forbindelse med vur-

dering af virksomhederne med henblik på kompetencevurdering og akkredi-

tering, bliver DANAK’s ledende assessorer ledsaget af en eller flere tekniske

assessorer for at sikre, at virksomhedens teknisk-faglige kompetence bliver

behørigt omfattet af vurderingen.

Transport- og Boligministeriet kan oplyse, at der i vores nabolande og i de

øvrige europæiske lande er etableret et stort antal tekniske tjenester, der

allerede i dag servicerer danske virksomheder, der sælger køretøjer til både

det danske og til det europæiske marked. Tekniske t jenester skal ikke være

etableret og udpeget i Danmark for at kunne foretage vurderinger og prø v-

ninger for danske fabrikanter og borgere, der ønsker at få prøvet køretøjer

med henblik på godkendelse, så ministeriet er ikke bekymret for, at det

danske markeds behov for vurdering af køretøjer ikke skulle kunne løftes af

de tekniske tjenester.

Transport- og Boligministeriet skal endvidere bemærke, at for så vidt angår

akkreditering af tekniske tjenester i forbindelse med national individuelle

godkendelsesprocesser, foretages vurderingen af den tekniske tjeneste på

baggrund af internationale inspektions- og prøvningsstandarder. Derudover

foretages vurderingen af prøvningerne i henhold til typegodkendelsesforor d-

ningen, for godkendelser der bygger på forordningen eller forordningens

krav, mens vurderingen af prøvninger, der er fastsat nationalt, bygger på de

nationale tekniske krav.

4.3. Anerkendelse af udenlandske tekniske tjenester

Landsforeningen for Motorcyklister og Motorcykel Forhandler Foreningen

bemærker, at de læser ud af lovforslaget, at Danmark ikke vil anerkende

udenlandske tekniske tjenester, hvilket anses for at være i strid med den fri

bevægelighed i EU's indre marked.

Transport- og Boligministeriet er enig i, at det vil være i strid med den fri

bevægelighed i EU's indre marked, hvis Danmark ikke anerkender prø v-

ningsrapporter, som er udarbejdet af tekniske tjenester, der er udpeget af

typegodkendende myndigheder i andre EU-medlemslande. Det bemærkes

hertil, at Danmark er forpligtet til at anerkende prøvningsrapporter, som er

udarbejdet af tekniske tjenester, der er udpeget af typegodkendende my n-

digheder i andre EU-medlemslande. Transport - og Boligministeriet mener

ikke, at der er noget i lovforslaget, som er til hinder herfor.

4.4. Tredjepartsorgan

Side 14 (23)

L 151 - 2019-20 - Bilag 2: Revideret høringsnotat fra transportministeren

Bilsynsbranchen.dk hilser det velkomment, at der, mhp. visse nationale

godkendelser alternativt til tekniske tjenester, vil kunne udpeges tredje-

partsorganer. Samtidigt finder Bilsynsbranchen.dk det for strengt nødven-

digt for danske bevarelse af arbejdspladser, konkurrenceevne, kompetencer

og nationaløkonomi, at der også vil kunne udpeges tredjepartsorganer mhp.

opnåelse af nationale individuelle godkendelser af nye køretøjer.

Tekniske Konsulenter for Vejtransport glæder sig over mulighed for at ud-

nævne andre tredjepartsorganer, men angiver at bemærkningerne om le m-

peligere vilkår for andre tredjepartsorganer end tekniske tjenester bør frem-

gå af lovteksten. Tekniske Konsulenter for Vejtransport fortolker de lempeli-

gere vilkår som bl.a. fritagelse for akkreditering. Endvidere er Tekniske Vej-

konsulenter for Vejtransport af den opfattelse, at tredjepartsorganer også

bør have mulighed for at behandle national individuel godkendelse.

AutoConsult angiver, at der i lovforslaget er indført positive initiationer s om

mulighed for andre tredjepartsorganer end akkrediterede tekniske tjenester.

ITD glæder sig over, at der etableres en national godkendelsesordning for

ibrugtagne og konstruktivt ændrede køretøjer, samt ibrugtagne køretøjer

importeret fra tredjelande, hvor konstruktive ændringer på køretøjer alene

kan verificeres af prøvningsorganer. Desuden beder ITD ministeriet om me-

re præcist at redegøre for, hvad der ligger i ordet ”tredjepartsorgan”.

FDM hilser den foreslåede § 1 f, stk. 2 og 3 velkommen, da det er F

DM’s

forståelse, at et tredjepartsorgan for eksempel kan være en synsvirksomhed

med udvidede beføjelser, ex kategori 3+ og 4+, eller en synsvirksomhed,

der i forvejen har test af køretøjer, og som har fået beføjelser, jf. § 1 f.

Endvidere er det FDM’s vurdering,

at med indførelse af begrebet tredje-

partskontrol bliver det mere fleksibelt og billigere for bilisten at få en syns-

virksomhed til at kontrollere den konstruktive ændring, ibrugtagne køretøjer

importeret fra tredjeland, etc.

De Danske Bilimportører anfører, at alternativet som national individuel

godkendelse via en uafhængig tredjepart, som minimum også gælder for

national individuel godkendelse af et nyt køretøj, jf. lovforslagets § 1 a, stk.

1, nr. 5, og at hverken art. 45 eller art. 73 i forordning 2018/858 skelner

mellem nye og ibrugtagne køretøjer på dette punkt.

SKAD udtrykker bekymring for, at markedssituationen i landet betyder, at

den nuværende monopollignende situation får lov til at fortsætte, da SKAD

for fortolker ”tredjepartsorgan” som en fortsættelse af prøvningsinstansen.

Landbrug og Fødevarer, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske

Sukkerroedyrkere, Danske Kartofler og Dansk Maskinhandlerforening har

svært ved at vurdere tredjepartsorganet og værdien af denne på nuværende

tidspunkt og mangler viden for at kunne vurdere konsekvenserne.

Transport- og Boligministeriets skal hertil bemærke, at når der på et køretøj

foretages konstruktive ændringer, som f.eks. medfører, at køretøjets oprin-

delige godkendelse bortfalder, eller når et køretøj importeres fra et tredje-

land, er der et behov for at sikre, at køretøjet af hensyn til trafiksikkerheden

Side 15 (23)

L 151 - 2019-20 - Bilag 2: Revideret høringsnotat fra transportministeren

og miljøet er i en forsvarlig stand. Det er ministeriets klare vurdering, at så-

danne køretøjer skal godkendes forud for ibrugtagning på færdselslovens

område på baggrund af dokumentation for køretøjets overensstemmelse

med de tekniske krav. Det betyder, at sådanne køretøjer fremadrettet skal

godkendes ved Færdselsstyrelsen på baggrund af et tredjepartsorgans ver i-

fikation af køretøjets overensstemmelse med de tekniske krav, og derved

følger godkendelsesprocessen som foreslås ensr ettet på hele det køretøjs-

tekniske område.

Den foreslåede ordning beror på et ønske om at kunne etablere en ordning

med tredjepartsorganer som et alternativ til de almindelige tekniske tjene-

ster. Hensigten er bl.a. at kunne udpege tredjepartsorganer til m indre prøv-

ningsområder og ud fra lempeligere krav end dem, der stilles til tekniske

tjenester. Det er hensigten, at reglerne om hvilke tredjepartsorganer, der

kan udføre prøvninger, kontrol m.v. af ovenstående køretøjer samt de nær-

mere krav om kompetencer, kvalitetsledelsessystem m.v., vil blive udmøn-

tet i en bekendtgørelse. Det er således ikke med lovforslaget bestemt, at

tredjepartsorganerne er de eksisterende prøvningsinstanser, men det er en

mulighed, som Færdselsstyrelsen vil afdække i forbindelse med bekendtgø-

relsesarbejdet.

I forhold til at anvende ovennævnte tredjepartsorganer i forbindelse med

verifikation af et individuelt nyt køretøj er det ministeriets vurdering, at alle

nye køretøjer

–

uanset om der er tale om et eller flere af samme køretøjer -

skal kontrolleres ved en teknisk tjeneste, således at godkendelsesprocessen

for nye køretøjer er det samme. Endvidere sikres samme trafiksikkerheds -,

sundheds- og miljømæssige niveau, ligesom det sikrer et betydeligt mere

enkelt regelgrundlag, som er mere gennemskueligt for borgere og virksom-

heder.

4.5. Beskrivelse af prøvningsprocesser

SKAD bemærker, at der i Danmark ikke findes standardiserede og godkend-

te prøvningsprocesbeskrivelser for alle typer prøvninger og på alle typer af

køretøjer. Der vil være et behov for at få udarbejdet sådanne procesbeskri-

velser, før de tekniske tjenester kan teste køretøjer. SKAD bemærker de r-

udover, at det vil være nødvendigt, at Færdselsstyrelsen oparbejder praktisk

erfaring med afprøvning af køretøjer, ligesom der vil være behov for etable-

ring af testbaner m.v.

Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at for nye køretøjer, der

ibrugtages m.v. efter de ikrafttrædelsestidspunkter, der fremgår af lov-

forslaget, vil krav og prøvningsmetoder fremgå af den relevante EU-

forordning med delegerede retsakter eller af FN-regulativer. Ministeriet skal

endvidere oplyse, at der ikke er konkrete planer om at ændre i de krav og

prøvningsmetoder, der gælder for køretøjer, der er ibrugtaget mv. inden de

ikrafttrædelsestidspunkter, der fremgår af lovforslaget. De ibrugtagne kør e-

tøjer vil derfor fortsat skulle leve op til de krav, der var gældende på tids-

punktet for første ibrugtagning m.v.

Side 16 (23)

L 151 - 2019-20 - Bilag 2: Revideret høringsnotat fra transportministeren

5. Periodisk syn

Landbrug og Fødevarer er bekymrede for, at ministeriet vil ændre på, hvor-

vidt landbrugskøretøjer skal være underlagt krav om periodisk syn, og det

ud fra ordlyden i lovforslaget er uklart, om registreringsforholdene for tra k-

torer, påhængskøretøjer og motorredskaber ændres. Landbrug og Fødevarer

insisterer på, at ændring af synsloven ikke vil medføre registreringspligt for

f.eks. godkendte traktorer og ikke godkendte, ikke registrerede traktorer,

påhængsvogne og motorredskaber og kan ikke bakke op om formuleringen

af lovforslagets § 4.

Dansk Bilbrancheråd er positive overfor, at ministeren skal kunne beslutte,

hvilke køretøjer, der skal pålægges krav om periodisk syn og ønsker at få

indført periodisk syn på alle påhængskøretøjer med bremser.

Motorcykel Forhandler Foreningen udtrykker bekymring for, om motorcykler

vil blive underlagt krav om periodisk syn. Motorcykel Forhandler Foreningen

anslår, at et krav om periodisk syn af motorcykler vil medføre en nedgang i

totalbestanden på omkring 25 % med deraf følgende provenutab for stat en.

Landsforeningen for Motorcyklister har spurgt ind til, om det er tilfældigt, at

den estimerede nedgang i antallet af syn svarer til det antal nye syn der vil

skulle ske, hvis der bliver indført krav om periodisk syn af motorcykler.

Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at § 2, stk. 1, i den gæl-

dende synslov, fastsætter regler om, hvilke køretøjer Færdselsstyrelsen kan

indkalde til syn. Køretøjstyperne er under løbende udvikling, og de definitio-

ner, der fremgår af synsloven i dag, er ikke i overensstemmelse med de de-

finitioner, der anvendes i EU. Bestemmelsen foreslås ændret til en bemyndi-

gelsesbestemmelse, hvorefter transportministeren har mulighed for løbende

at kunne tilpasse periodesynsreglerne til de relevante køretøjstyper. I øvrigt

kan det oplyses, at traktorer i klasse T5 i dag er omfattet af reglerne om pe-

riodesyn.

Endvidere kan Transport- og Boligministeriet oplyse, at det fremgår af direk-

tiv 2014/45/EU (periodesynsdirektivet) artikel 2, stk. 1, at direktivet fra den

1. januar 2022 finder anvendelse på to- eller trehjulede motordrevne køre-

tøjer

–

køretøjsklasse L3e, L4e, L5e og L7e med en slagvolumen på over

125 cm3. Af stk. 2 fremgår det videre, at medlemsstaterne kan undtage kø-

retøjer i køretøjsklasse L3e, L4e, L5e og L7e med en s lagvolumen på over

125 cm3, hvor medlemsstaten har indført effektive alternative trafiksikke r-

hedsforanstaltninger for to- og trehjulede køretøjer under hensyntagen til

navnlig de relevante trafiksikkerhedsstatistikker dækkende de seneste fem

år. Det er på nuværende tidspunkt ikke besluttet hvorvidt motorcykler skal

underlægges krav om periodisk syn eller om der skal sættes andre krav som

følge af undtagelsesmuligheden i periodesynsdirektivet. Derudover kan oply-

ses, at den estimerede nedgang i antallet af syn ikke har noget med antallet

af nye syn, såfremt der vil blive indført krav om periodisk syn af motorcy k-

ler.

Side 17 (23)

L 151 - 2019-20 - Bilag 2: Revideret høringsnotat fra transportministeren

6. Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelse

Camping Outdoor Danmark foreslår, at det gamle system bibeholder ufor-

andret og overlapper det nye system i en periode, eller at campingvogne og

campingbiler bibeholdes i det nuværende system.

Bilbranchen foreslår en glidende overgang til de nye regler, f.eks. ved at la-

de synsvirksomheder fungere som både teknisk tjeneste og godkendende

myndighed i den periode.

Bilbranchen, DTL-Danske Vognmænd og Landbrug og Fødevarer bemærker,

at det ikke er usædvanligt, at opbygning af køretøjer kan strække sig over

en længere periode. Bilbranc hen angiver 6-12 måneder, DTL angiver op

mod 2 år og Landbrug og Fødevarer oplyser 2-3 år for køretøjer til agroin-

dustrien. Brancherne giver udtryk for, at der opleves usikkerhed om, hvo r-

dan godkendelsesprocesserne vil forløbe, fordi man endnu ikke kender de-

tailreguleringen og DTL bemærker, at implementeringen bør ske over en pe-

riode på mindst to år.

DTL-Danske Vognmænd ser med tilfredshed, at den forventede ikrafttrædel-

sesdato er udskudt til 1. januar 2022 og gør opmærksom på vigtigheden af,

at der er mindst 24 måneder fra, man kender de nye spilleregler, til de får

virkning for nye køretøjer, eller at der indføres en overgangsperiode for kø-

retøjer, der er indkøbt, men som ikke er færdigopbyggede og førstegangs-

registrerede, når de nye regler bliver lagt frem.

SKAD finder det glædeligt, at der er sket en udskydelse indtil 1. januar

2022, hvilket vil give virksomheder og Færdselsstyrelsen tid til at tilpasse

sig kravene og etablere de fornødne forhold.

Motorhistorisk Samråd og DSRA finder det ønskeligt, at tidsplanen konkret i-

seres nærmere, herunder at den nævnte overgangsordning beskrives mere

præcist.

ITD anset forslaget om at fastsætte en overgangsperiode i forhold til natio-

nal individuel godkendelse af motor- og påhængskøretøjer frem til tidligst

den 1. januar 2022 for kærkomment og nødvendigt. I forlængelse heraf ap-

pellerer ITD kraftigt til, at overgangsordningen bruges til at udforme og ind-

føre en national alternativ og fleksibel model for godkendelsesprocedurer

gældende for alle relevante typer af nye som ibrugtagne køretøjer i tæt dia-

log med opbygger- og vognmandsbranchen.

AutoConsult angiver, at der bør opstilles en egentlig tidsplan med forvent e-

de datoer for ikrafttræden af de enkelte krav og henviser til bilag XIX til di-

rektiv 2007/46/EF.

Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at Færdselsstyrelsen er

opmærksom på, at branchen i god tid bliver bekendt med det regelsæt, som

ventes udstedt efter en overgangsperiode.

Side 18 (23)

L 151 - 2019-20 - Bilag 2: Revideret høringsnotat fra transportministeren

7. Økonomiske og administrative konsekvenser

Amerikanerbilklubber, Dansk Bilbrancheråd, Tekniske Konsulenter for Vej-

transport og AutoConsult udtrykker bekymring for, at omkostningerne til

individuelle nationale godkendelser vil stige voldsomt og potentielt kan me d-

føre, at ingen længere vil ombygge ibrugtagne biler.

Dansk Bilbrancheråd, Tekniske Konsulenter for Vejtransport og AutoConsult ,

bemærker, at lovforslaget vil medføre en voldsom stigning i branchens ud-

gifter.

SKAD, Dansk Bilbrancheråd, Tekniske Konsulenter for Vejtransport og Aut o-

Consult udtrykker bekymring for, at lovforslaget kan medføre lukning af hele

eller dele af branchen og dermed mistede arbejdspladser.

SKAD bemærker endvidere, at producenter af individuelle om- og opbygge-

de køretøjer som en konsekvens af lovforslaget vil blive pålagt uvant arbe j-

de og store investeringer, idet man ikke har været vant til store krav om

administration, kvalitetssikringssystemer m.v. Endvidere bemærker SKAD,

at lovforslaget vil medføre, at køretøjsforhandlere, der sælger dansk om- og

opbyggede køretøjer, ikke længere vil kunne konkurrere med udenlandske

leverandører, fordi omkostningsniveauet vil stige og sagsbehandlingstiden

vil blive længere.

Applus Danmark A/S foreslår, at prissætningen for individuelle godkendelser

af nye biler fastsættes af staten, således at de tekniske tjenester ikke må

justere taksten.

Dansk Bilbrancheråd bemærker, at branchen er indstillet på en øget doku-

mentation og en øget egenkontrol.

Tekniske Konsulenter for Vejtransport, AutoConsult , DTL-Danske Vognmænd

og Bilsynsbranchen.dk bemærker, at stat, kommuner og regioner anvender

et stort antal specialkøretøjer, f.eks. køret øjer til vej og park, renovation og

offentligtransport, som medfører, at køretøjerne godkendes individuelt, hvil-

ket vil medføre øgede anskaffelsespriser, mindre konkurrence og mindre

udvalg af tilpassede køretøjer.

Landbrug og Fødevarer bemærker, at det ikke er anført i lovforslaget, hvad

det vil koste med de nye godkendelsesprocesser for landsbrugskøretøjer.

Landbrug og Fødevarer mener, at de administrative og økonomiske kons e-

kvenser bør være opgjort, inden Folketinget skal træffe beslutning.

DTL-Danske Vognmænd vurderer, at godkendelse som teknisk tjeneste på

baggrund af akkreditering hos DANAK koster i størrelsesordenen 1 mil. Kro-

ner inkl. gebyrer til DANAK og dokumentation af interne procedurer m.v.

Derudover anfører DTL-Danske Vognmænd, at hvor det i dag koster få

hundrede kr. at få køretøjer verificeret ved en synsvirksomhed, vurderes

prisen at kunne stige til over 100.000 kr. pr. køretøj, afhængigt af nødve n-

dige prøvningers omfang.

Danish Street Rod Association, Forenede Danske Amerikanerbilklubber,

Dansk Bilbrancheråd, Tekniske Konsulenter for Vejtransport og AutoConsult

Side 19 (23)

L 151 - 2019-20 - Bilag 2: Revideret høringsnotat fra transportministeren

udtrykker bekymring for, at omkostningerne til individuelle nationale go d-

kendelser vil stige voldsomt og potentielt kan medføre, at ingen længere vil

ombygge ibrugtagne biler.

Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at lovforslaget medfører

både økonomiske og administrative lettelser og byrder, som samlet set ikke

overstiger bagatelgrænserne. De nærmere økonomiske konsekvenser vil bli-

ve beskrevet i forbindelse med udarbejdelse af de bekendtgørelser, som ud-

stedes i medfør af lovforslaget.

I forhold til gebyr for Færdselsstyrelsens udstedelse af godkendelser skal

Transport- og Boligministeriet bemærke, at gebyret vil blive fastlagt fra sag

til sag på baggrund af ansøgningens omfang og kompleksitet. Med lovforsla-

get foreslås det, at gebyret for den enkelte ansøgning fastsættes efter re g-

ning med udgangspunkt i en timepris på omkring 700-1.000 kr. Gebyrerne

har til hensigt at dække Færdselsstyrelsens omkostninger i forbindelse med

godkendelse af køretøjer eller udpegelse af tekniske tjenester eller tredje-

partsorganer, herunder behandling af ansøgninger og vedligehold af det ju-

ridiske grundlag.

I forhold til konkurrence med udenlandske leverandører skal Transport - og

Boligministeriet bemærke, at om- og opbyggere i Danmark vil blive under-

lagt samme vilkår som leverandører i de øvrige medlemslande, da branchen

vil følge samme proces på tværs af medlemslandene, hvilket medfører lige

konkurrencevilkår.

8. Udvikling af IT-system

De Danske Bilimportører bemærker, de estimerede udgifter er urealistiske

og bekymrende, idet budgettet efter deres opfattelse er meget lavt for et

nyudviklet IT-system og man er bekymret for, hvor meget IT-systemet vil

hjælpe branchen i forhold til dokumentationskravet for nationale individuelle

godkendelser. De Danske Bilimportører udtrykker bekymring for, hvorvidt

dokumentation og erklæringer kan gemmes på en fornuftig måde, eller om

man vil få stort manuelt arbejde hermed. De Danske Bilimportører henstiller

til, at Færdselsstyrelsen indtænker muligheden for, at private aktører kan

interagere med det nye/videreudviklede IT -system via API, som det er sket

hidtil med eTys og DMR, samt at indgå i en konstruktiv dialog med branchen

om at få specificeret de kommende dokumentationskrav i god tid.

Landbrug og Fødevarer udtrykker bekymring for, hvorvidt Færdselsstyrelsen

kan nå at implementere et nyt IT -system til den nye godkendelsesproces

inden skæringsdagen den 1. september 2020.

Dansk Bilbrancheråd og Landbrug og Fødevarer opfordrer Transport- og Bo-

ligministeriet til at oplyse nærmere udvikling af IT -system og hvornår det

kan forventes, at IT -systemet er færdigudviklet.

Side 20 (23)

L 151 - 2019-20 - Bilag 2: Revideret høringsnotat fra transportministeren

Motorhistorisk Samråd udtrykker bekymring for, om borgerne og virksom-

hederne vil komme til at betale om Færdselsstyrelsens nyansættelser og det

nye IT-system.

Efter den supplerende høring af lovforslaget er der blevet foretaget en just e-

ring af bemærkningerne til digital kommunikation, herunder de specielle

bemærkningerne til lovforslagets § 12. Færdselsstyrelsen er blevet gjort

opmærksom på, at Virk.dk formentligt alligevel vil være den mest hensigt s-

mæssige løsning til indsendelse af en ansøgning om f.eks. godkendelse af

køretøjer. En ansøgning skal derfor som udgangspunkt indsendes til Fær d-

selsstyrelsen via Virk.dk Såfremt det viser sig, at Virk.dk ikke kan håndtere

de store datamængder, der er forbundet med dokumentationen til en a n-

søgning, vil Færdselsstyrelsen som en alternativ løsning, arbejde på udvik-

ling af et IT-system, der kan understøtte Færdselsstyrelsens sagsbehandling

og som vil være nemt og enkelt for virksomheder og fysiske personer at a n-

vende.

9. Diverse tekniske forhold

9.1. Færdselssikkerhed for så vidt angår køretøjsklasse O3 og O4

Tekniske Konsulenter for Vejtransport og AutoConsult bemærker, at lov-

forslaget ikke vil have en gavnlig effekt på færdselssikkerheden, for så vidt

angår køretøjsklasse O3 og O4, idet importerede påhængs- og sættevogne

ofte ses at have væsentlig svagere, konstruktiv betinget, bremseevne end

dansk producerede- eller dansk typegodkendte vogne.

Transport- og Boligministeriet skal bemærke at der fremover stadig vil være

mulighed for at ansøge om en national typegodkendelse af lille serie eller

national individuel typegodkendelse med det formål at øge bremsepræstat i-

onen for påhængskøretøjer.

9.2. Synsmedarbejdernes kompetencer

BilsynsBranchen.dk og Dansk Bilbrancheråd giver udtryk for, at lovforslaget

vil medføre en svækkelse af synsmedarbejdernes faglighed og bemærker, at

synsmedarbejderne vil få vanskeligere ved at afsløre ikke -godkendte æn-

dringer ved senere syn.

Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at det er ministeriets

opfattelse, at der ikke vil ske en svækkelse af synsmedarbejderens faglighed

i forhold til de opgaver, som en synsvirksomhed fremadrettet skal udføre.

For så vidt angår bemærkningerne om, at det vil blive vanskeligt for syns-

virksomhederne at afsløre ikke-godkendte ændringer ved senere syn, er det

Færdselsstyrelsens vurdering, at mulighederne herfor ikke vil forringes som

følge af, at kontrol og godkendelse af opbyggede og ombyggede køretøjer

overgår til henholdsvis de tekniske tjenester, tredjepartsorganer og Fær d-

selsstyrelsen.

Side 21 (23)

L 151 - 2019-20 - Bilag 2: Revideret høringsnotat fra transportministeren

Transport- og Boligministeriet skal endvidere bemærke, at der ikke er noget

til hinder for, at en synsvirksomhed viderefører sit virke som teknisk tjene-

ste eller tredjepartsorgan, såfremt de relevante krav er opfyldt.

9.3. Alternativ til CoC-dokument

Tekniske Konsulenter for Vejtransport og AutoConsult bemærker, at det ofte

ikke er muligt for slutbruger at indhente kopi af køretøjet CoC-dokument,

f.eks. i forbindelse med importeret køretøj. Der er derfor behov for et alte r-

nativ til CoC-dokumentet.

Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at det omtalte CoC-

dokument er en forkortelse af Certificate of Comformity på typeattest eller

overensstemmelsesattest. En fabrikant udsteder et sådant dokument, hvor

fabrikanten erklærer, at det nærværende eksemplar af et køretøj st emmer

nøje overens med det typegodkendte eksemplar. De Tekniske Konsulenter

for Vejtransport og AutoConsult foreslår, at bibeholde de såkaldte data-

erklæringer, som alternativ til CoC-dokumentet. For et EU-typegodkendt

ibrugtaget køretøj, vil køretøjets vigtigste data fremgå af dens registrerings-

attest, som er udstedt til køretøjet. Dermed er en dataerklæring overflødig.

I Danmark er et køretøjs grønne afgift dog afhængig af køretøjets brænd-

stofforbrug opgivet i kilometer pr. liter. Da ikke alle lande har s amme af-

giftssystem, er det ikke givet, at sådan en værdi fremgår af den udenland-

ske registreringsattest. Denne oplysning kan indhentes hos køretøjsfabr i-

kanten, som er i besiddelse af den typegodkendelse, som fremgår af reg i-

streringsattesten.

9.4. Rekruttering af medarbejdere til Færdselsstyrelsen

Dansk Bilbrancheråd anfører, at Færdselsstyrelsen har anslået, at der skal

rekrutteres op mod 50 personer.

Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at Færdselsstyrelsen ik-

ke har anslået, at der skal rekrutteres op mod 50 personer. Færdselsstyre l-

sen er ikke bekendt med, hvor tallet stammer fra.

9.5. Pålideligheden af prøvningsrapporter

BilsynsBranchen.dk anfører, at man oplever upålidelige udstedelser fra visse

EU-akkrediterede tekniske tjenester og fra visse mindre repræsentanter for

køretøjsfabrikanter, der aktuelt ikke kræver nogen anerkendelse fra Færd-

selsstyrelsen.

Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at

godkendelsesprocessen for køretøjer bliver ændret f remover, så det er eu-

ropæisk udpegede tekniske tjenester eller tredjepartsorganer, der prøver

køretøjer, hvorefter Færdselsstyrelsen vurderer på de nødvendige prøv-

ningsrapporter i forbindelse med godkendelse af køretøjerne. Derudover sik-

Side 22 (23)

L 151 - 2019-20 - Bilag 2: Revideret høringsnotat fra transportministeren

rer de tre typegodkendelsesforordninger en proces for tilbagekaldelse af kø-

retøjer, som fejlagtigt er typegodkendt på baggrund af f.eks. forfalskede

dokumenter. Er et køretøj ledsaget af ufuldstændig, manglende eller forfal-

sket dokumentation, vil det blive håndteret i forbindelse med denne nye

godkendelsesproces.

10. Øvrige tekniske forhold

Transport- og Boligministeriet har modtaget en række kommentarer og

spørgsmål, der ikke som sådan relaterer sig til selve godkendelsesproce s-

sen, men som er af mere teknisk karakter. Transport- og Boligministeriet

har noteret sig disse kommentarer, som vil indgå i overvejelserne omkring

udarbejdelse af de bekendtgørelser, der udstedes i medfør af lovforslaget

samt tilhørende vejledninger.

Side 23 (23)