L 151 - 2019-20 - Bilag 18: Henvendelse af 18/6-20 fra Dansk Bilbrancheråd

Transportudvalget 2019-20
L 151 Bilag 18
Offentligt

Transportudvalget

Fremsendt pr. e-mail til Per Movritzen og Julie Agersnap.

Køretøjsopbyggerne har gennemgået Transportministerens besvarelse af spørgsmål 21, i hvilket

Transportministeren anmodes om at kommentere talepapiret fra Dansk Bilbrancheråd.

Køretøjsopbyggernes gennemgang viser, at der er

Transportministerens opfattelse og Køretøjsopbyggernes.

Samlet set har vi følgende bemærkninger:

Baseret på Transportministerens svar

–

og i erkendelse af, at synsloven, som den foreligger, rummer

mulighed for en alternativ, national model for individuelle opbygninger

–

har Køretøjsopbyggerne

ingen indsigelser mod synsloven, som den foreligger med ændringsforslag.

Køretøjsopbyggerne efterspørger dog en

garanti

for

den alternative model, som store dele af branchens aktører har anvist, danner grundlag

for de regler, der kommer til at virke for nationale, individuelle godkendelser efter 31.

december 2021. (vedhæftet)

Færdselsstyrelsen aktivt inddrager samtlige branchens aktører ved fastsættelsen af det

kommende regelsæt for nationale, individuelle godkendelser

forud

for udarbejdelse af de

egentlige bekendtgørelser,

Færdselsstyrelsen undlader en overimplementering

”for e heds skyld” og a ve der de

ressourcer, der allerede ER i branchen, herunder hos synsvirksomhederne og

Færdselsstyrelsen iværksætter arbejdet hurtigst muligt, da der allerede nu skrives ordre

til levering efter 31. december 2021.

række

uoverensstemmelser

mellem

Ad. anvendelsen af art. 45

–

en alternativ model:

Den af Færdselsstyrelsen særligt nedsatte Følgegruppe har påpeget nødvendigheden af at fastholde

den danske model for opbygninger, som hjemles i forordning nr. 585/2018 artikel 45. En delmængde

af Følgegruppen har anvist en alternativ model, der bygger på fabrikanterklæringer, et teknisk

dossier og opgraderede synsvirksomheder, men Færdselsstyrelsen har afvist denne ud fra, at den

ikke skaber en tilstrækkelig sikkerhed. Dette argument er gentaget i Transportministerens svar (side

4, sidste afsnit m.f.), hvor det skråsikkert konstateres, at den foreslåede løsning ikke vil sikre samme

høje niveau af sikkerhed, som forordningen kræver. Uden dokumentation for, at sikkerheden reelt

set kompromitteres ved enhver anden løsning end en, der baseres på Tekniske Tjenester, henstår

denne oplysning som en skamløs udskamning af de danske køretøjsopbyggere, som disse opbygger i

dag, opbyggede i går og opbygger i morgen.

L 151 - 2019-20 - Bilag 18: Henvendelse af 18/6-20 fra Dansk Bilbrancheråd

Vi skal understrege

–

som det er understreget overfor Færdselsstyrelsen

–

at:

forordningen IKKE kræver brug Tekniske Tjenester ved udnyttelse af artikel 45,

der ingen restriktioner er på, hvilke af forordningens krav, der kan ændres ved anvendelse

af art. 45

–

det er en ren national beslutning og vurdering.

transportministeriet alt andet lige må have pligt til at dokumentere, at sikkerheden

kompromitteres ved den foreslåede alternative model, der kontrolmæssigt er skrappere,

end de regler, der gælder for opbygninger af køretøjer i dag.

de grundlæggende tekniske krav

–

til styrke, forurening m.v.

–naturligvis

skal overholdes;

præcis som de bliver i dag.

Uddybende bemærkes følgende:

Ad. antal omfattede enheder og samarbejdet med Færdselsstyrelsen:

Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd har deltaget som én af 11 aktører i Færdselsstyrelsens

Følgegruppe, i hvilken der er afholdt tre møder. På alle møderne er Færdselsstyrelsen blev gjort bekendt med

branchens bekymring for massive tab af arbejdspladser, men uden at lytte. Disse følgegruppemøder har fra

flere sider været beskyldt for at være afholdt på skrømt.

Det er Køretøjsopbyggernes opfattelse, at den eneste landvinding, der reelt set er kommet ud af disse møder

(og høringssvarene til forslaget til synslov) er indførelsen af hjemlen til at anvende artikel 45, der indeholder

mulighed for alternative krav til nationale, individuelle godkendelser

–

en hjemmel, som i øvrigt ville finde

anvendelse direkte som følge af forordningens direkte anvendelighed.

På branchens vegne frygter Køretøjsopbyggerne dog, at også denne hjemmel er indført på skrømt, jf.

nedenfor pkt. 3.

Færdselsstyrelsen har i arbejdet med den særligt nedsatte Følgegruppe fået dokumentation fra synsregistret

for, at op mod 200.000 enheder vil blive berørt, hvortil kommer hele landsbrugssegmentet, som ingen har

tal på. Færdselsstyrelsen har afvist dokumentationen og henvist til eget skøn

–

ca. 15.-20.000 enheder.

Skønnet er

–

fortsat

–

udokumenteret.

Derfor fastholdes det estimerede antal, der indeholder mere dokumentation, end Færdselsstyrelsen skøn

Ad. henvisningen til regler for nationale småserier

Det er korrekt, at der netop er afsluttet en høring om alternative krav til godkendelse af småserier, men disse

krav er på ingen måde lempelige nok til at kunne overføres til de individuelle køretøjer. Småserier kan bygges

i serier på helt op til 250 enheder/køretøjer pr. år, hvorimod individuelle køretøjer netop kendetegnes ved

at være individuelle. Ikke to er ens

–

og derfor vil udgifterne til kontrol være forholdsmæssigt alt for store for

kontrollen af det enkelte køretøj.

Derfor forekommer det Køretøjsopbyggerne at være misvisende, når Transportministeren henviser til, at det

opstillede regelsæt for godkendelse af nationale småserier, kan og bør overføres direkte til en model for

nationale, enkeltstyk-godkendelser af individuelle køretøjer.

L 151 - 2019-20 - Bilag 18: Henvendelse af 18/6-20 fra Dansk Bilbrancheråd

Ad opbygning udenfor typegodkendelsen

Ministeren anfører, at en enhed ikke skal kontrolleres ved en Teknisk Tjeneste, hvis en ombygning ikke

ændrer på den eksisterende typegodkendelse, der følger chassiet, jf. side 2, afsnit 2 m.f. Men det er jo netop

kernen i de individuelle opbygninger

–

der sker der (næsten) ALTID en ændring af den eksisterende

typegodkendelse, og sluttet modsætningsvist, så erkender Transportministeren, at alle individuelle

opbygninger skal kontrolleres ved en Teknisk Tjeneste.

Derved vil indførelsen af art. 45 i synsloven blive illusorisk.

Ad de fremsendte fakturaer

De foreviste fakturaer skal

alene

tjene til påvisning af det markante misforhold, der er mellem det overslag,

som Transportministeren giver i sin besvarelse af spørgsmål 15 og det, der foregår i praksis. Fakturaernes

udvisende vil næppe være forskellig fra TÜV til en dansk Teknisk Tjeneste.

Køretøjsopbyggerne har flere gange

–

også til Følgegruppemøder

–

oplyst den potentielle mer-udgift til

Færdselsstyrelsen, men uden gehør. Det er således ukorrekt, når Færdselsstyrelsen oplyser, at de ikke er

bekendte hermed. Færdselsstyrelsen

–

og Transportministeriet

–

har ovenikøbet være direkte opfordret til

at opgøre de økonomiske konsekvenser for opbyggerne forud for fremsættelsen af synsloven i Folketinget

–

men uden respons.

Øvrige bemærkninger

Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd er fuldt beviste om, at ved at anmode om en alternativ

model for nationale, individuelle køretøjer, så er der kun sikkerhed for, at disse køretøjer kan anvendes

nationalt. Med indførelsen af forskellige modeller for EU-typegodkendelse og national typegodkendelse til

enkeltstyks-godkendelser er det op til producenten at bestemme, hvilken han ønsker at anvende, ligesom

det samlede regelsæt vil være tilpas fleksibelt til, at vi fastholder de danske arbejdspladser og det gode

danske håndværk.

Køretøjsopbyggerne finder derfor indsigelserne omkring eksportmuligheder m.v. helt irrelevante for

Køretøjsopbyggernes ærinde.

På Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråds vegne

Johanne Berner Hansen

Juridisk chef

–

Koordinator

Tlf: 22 41 51 03

–

[email protected].