TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. juni 2020
2019-4815
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Ændringsforslag til lovforslag L 151 om ændring af synsloven
Til udvalgets orientering fremsendes vedlagte ændringsforslag til lovforslag L
151. Der er i forbindelse med såvel lovforslagets offentlige høringer som under
selve lovbehandlingen i Folketinget givet udtryk for betydelig bekymring ved
indholdet af de nationale godkendelsesordninger, som ikke er omfattet af de tre
typegodkendelsesforordninger
i
, og som i medfør af lovforslaget skal udmøntes
ved bekendtgørelser og efter hensigten træde i kraft den 1. januar 2022.
Jeg har, som jeg også har givet udtryk for under 1. behandlingen af lovforslaget,
stor forståelse for, at branchen i Danmark er bekymret for, hvilke regler om
nationale godkendelser og tekniske krav som køretøjer skal opfylde fra og med
den 1. januar 2022. Som det er udvalget bekendt, skal disse regler udmøntes
ved bekendtgørelser udstedt af Færdselsstyrelsen. Det er et meget omfattende
regelarbejde, som styrelsen har sat i gang
–
dels fordi reglerne vil omfatte man-
ge køretøjstyper, komponenter m.v., men også dels fordi disse regler i en læn-
gere årrække ikke har undergået løbende opdateringer i dansk ret. Der er der-
for også et betydeligt efterslæb på dette retsområde i Danmark.
Det var den oprindelige plan for Færdselsstyrelsens bekendtgørelsesarbejde at
udarbejde dem med henblik på udstedelse pr. 1. juli 2021, således at branchen
havde et halvt år til at sætte sig ind i reglerne, inden de efter planen skulle træ-
de i kraft ved årsskiftet.
Jeg har på baggrund af de bekymringer, som er kommet til udtryk under lov-
processen besluttet at lade de to lovbestemmelser, som vedrører nationale god-
kendelsesordninger uden for de tre typegodkendelsesforordningers anvendel-
sesområde, jf. de foreslåede § 1 e og § 1 f, udgå af lovforslaget, således at forsla-
get i første omgang alene inkorporerer de tre typegodkendelsesforordninger i
dansk ret. De nationale godkendelsesordninger fortsætter således efter de gæl-
dende regler herfor.
Det er herefter planen at vende den resterende del af det lovforberedende ar-
bejde om, således at Færdselsstyrelsen først udarbejder udkast til bekendtgø-
relser, som skal udmønte de nationale godkendelsesordninger uden for forord-
ningernes anvendelsesområde, og gå i dialog med branchen herom, og først
derefter, dvs. i folketingssamlingen 2021/2022, fremsætte et nyt lovforslag om
ændring af synsloven med den nationale godkendelsesramme, som er en forud-