L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Transportudvalget 2019-20
L 151 Bilag 1
Offentligt

22. januar 2020

Transport- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27F

1220 København K

Att. Amalie Kipp,

[email protected];

[email protected]

Emne: Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny

køreteknisk godkendelsesproces),

j.nr. 2019-4815.

AutoConsult har modtaget omhandlede forslag, og vil indledningsvis takke for at materialet er udsendt i offentlig

høring.

AutoConsult har stor forståelse for ønsket om at tilpasse dansk lovgivning og praksis til EU, men konstaterer

desværre, at det fremsendte lovforslag indeholder en række uheldige forhold, samt manglende omhu i etablering

af så indgribende en ændring af hele området for den køretøjstekniske godkendelsesproces.

AutoConsult skal på det kraftigste opfordre til at lovforslaget tilrettes så at der sikres en korrekt og

hensigtsmæssig implementering af forordningerne (EU) 167/2013, 168/2013 og 2018/858, samt fastsætte

tilhørende relevante regler for nationale, individuelle godkendelser af køretøjer, m.v., omfattet af de

respektive bestemmelser.

Der opfordres i særdeleshed til at sikre tilstrækkelig fleksibilitet omkring godkendelse af individuelle

køretøjer, hvilket vurderes at omfatte hovedparten af de køretøjer der opbygges nationalt i Danmark, og

dermed er af afgørende betydning for hjemmemarkedet. Det bemærkes at de respektive forordninger

indeholder hjemler for nationale særregler, som ikke ses udnyttet i det fremlagte forslag til ændring af

synsloven.

For AutoConsults vedkommende, som godkendt prøvningsinstans efter BEK 594 af 26. maj 2016, om

godkendelse af prøvningsinstanser og kontrolinstanser, opfordres også kraftigt til at videreføre denne

ordning, da den anses umiddelbart at tilfredsstille krav til tekniske tjenester for godkendelse i henhold til

artikel 42 og 45 i forordning (EU) 2018/858.

Der henvises i øvrigt til vedlagte kommenterede version i

Bilag

på de følgende sider.

AutoConsult vurderer at forslaget på mange områder går langt videre end minimumskrav i EU-reguleringen.

AutoConsult kan IKKE indstille forslaget til vedtagelse.

Med venlig hilsen

John Berg

Direktør, Forretningsudvikling

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Bilag:

Kommenteret ved medlemmer i Færdselsstyrelsens Følgegruppe.

UDKAST

til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer

(Godkendelse af motorkøretøjer, tekniske tjenester m.v.)

§1

I lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012, som ændret ved §

2 i lov nr. 385 af 27. april 2016 og § 1 i lov nr. 15 af 21. november 2019, foretages følgende ændringer:

Der findes ikke en lov nr. 15 af 21. november 2019.

Det må antages, at der rettelig henvises til Lov nr. 1437 af 17. december 2019, Lov om ændring af lov om

godkendelse og syn af køretøjer, som vedtaget ved 3.die behandling i Folketinget den 21. november 2019 på

baggrund af lovforslag 15.

Overalt i loven ændres »Trafikstyrelsen« til: »Færdselsstyrelsen«, »Trafikstyrelsens« til: »Færdselsstyrelsens«,

»Trafik-, bygge- og boligstyrelsen« til: »Færdselsstyrelsen« og »Trafik-, bygge- og boligstyrelsens« til:

»Færdselsstyrelsens«

Rettelig: ”Trafik-,

Bygge-

Boligstyrelsen”

og ”Trafik-,

Bygge-

Boligstyrelsens”

Før § 1 indsættes overskriften: »Anvendelsesområde«.

§ 1

affattes således:

»§

Loven gælder for

1) godkendelse af nye motorkøretøjer, to- og trehjulede køretøjer, quadricykler, landbrugs- og

skovbrugstraktorer, udskifteligt trukket udstyr, påhængskøretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske

enheder hertil,

Vedr: ”nye”

Der mangler en definition af ”nye”.

Hvordan skal man forholde sig til fabriksnye køretøjer, der har opnået midlertidig registrering i udlandet for

transport til Danmark?

Menes her køretøjer, som ikke tidligere har opnået registrering?

Menes her køretøjer, som ikke tidligere har opnået permanent registrering?

Se tillæg 2 til bilag 2 til forordning (EU) 2018/858 hvornår et køretøj anses for nyt.

Se forslag til alternativ formulering nedenfor.

Vedr.

”motorkøretøjer”

Der mangler en definition af ”motorkøretøjer”

Menes her rettelig køretøjer, som omhandlet af forordning (EU) 2018/858?

Se eks. punkt 2 i §2 i LBK nr. 1324 af 21. november 2018 (Færdselsloven)

Såfremt ”motorkøretøjer” ikke defineres nærmere, vil følgende køretøjer også være omhandlet, uanset dette

næppe måtte være hensigten:

•

el-løbehjul,

•

gaffeltruck,

•

gummiged,

•

mejetærsker,

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 1 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

•

bæltekøretøjer

racerbiler, der alene anvendes på lukket område og

køretøjer, der udelukkende er udformet og konstrueret eller tilpasset til anvendelse af de væbnede styrker

Vedr. ”to-

og trehjulede køretøjer”

Der mangler en definition af ”to-

og trehjulede køretøjer”

Se eks. punkt 7 i §2 i LBK nr. 1324 af 21. november 2018 (Færdselsloven)

Såfremt

”to-

og trehjulede køretøjer”

ikke defineres nærmere, vil følgende køretøjer også være omhandlet, uanset

dette næppe måtte være hensigten:

•

trækvogne,

•

almindelige cykler,

•

3-hjulet cykel til børn

Menes her rettelig køretøjer, som omhandlet af forordning (EU) 168/2013?

Se forslag til alternativ formulering nedenfor.

Vedr. ”quadricykler”

Begrebet ”quadricykler” findes ikke i LBK nr. 1324 af 21. november 2018 (Færdselsloven), og bør følgelig ikke

benyttes i denne lov.

Menes her rettelig køretøjer, som omhandlet af forordning (EU) 168/2013?

Se forslag til alternativ formulering nedenfor.

Vedr. ”landbrugs- og skovbrugstraktorer”

Der mangler en definition af begrebet ”landbrugs- og skovbrugstraktorer”.

Omfatter denne gruppe også traktorer

som ejes af kommuner, boligforeninger og andre som ikke anvender traktorer i forbindelse med landbrug? Eller

skal traktorer som ikke anvendes i landbruget godkendes i henhold til forordning 858/2018?

Vedr. ”udskifteligt trukket udstyr”

Menes her ”udskiftelig trukket

materiel”,

som defineret i forordning (EU) 167/2013?

Vedr. ”systemer,

komponenter og separate tekniske enheder hertil”

Menes her

”systemer, komponenter og separate tekniske enheder”, som omhandlet af forordning

(EU) 167/2013,

168/2013 og 2018/858?

Forslag til alternativ formulering

Teksten kunne alternativt formuleres som følgende:

1) godkendelse af køretøjer m.v., som omhandlet af forordning (EU) 2018/858, 2013/168 og 2013/167, og

som jævnfør bestemmelserne heri anses som nye.,

2) godkendelse af visse ibrugtagne motorkøretøjer, to- og trehjulede køretøjer, quadricykler, landbrugs- og

skovbrugstraktorer, udskifteligt trukket udstyr og påhængskøretøjer,

Vedr. ”ibrugtagne”

Her mangler en entydig definition

af begrebet ”ibrugtagne”

Hvordan skal man forholde sig til fabriksnye køretøjer, der har opnået midlertidig registrering i udlandet for

transport til Danmark?

Menes her køretøjer, som tidligere har opnået registrering?

Menes her køretøjer, som tidligere har opnået permanent registrering?

Se definitionen af ”ikke fabriksnye køretøjer” i Vejledning om syn af køretøjer, side 652.

Vedr. ”motorkøretøjer,

to- og trehjulede køretøjer, quadricykler, landbrugs- og skovbrugstraktorer, udskifteligt

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 2 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

trukket udstyr og påhængskøretøjer”

Se bemærkninger ovenfor til punkt 1)

3) synsvirksomhedernes opgaver, herunder periodisk syn og omsyn, og

4) syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer.«

Hvor blev syn ved vejsiden af andre køretøjer end erhvervskøretøjer af?

Der mangles en definition af begrebet

”erhvervskøretøjer”.

Omfatter denne betegnelse også f.eks. en cykel, speed pedelecs, og knallert som anvendes til eks pizza-

udbringning?

Efter § 1 indsættes overskriften: »Godkendelse

af nye køretøjer m.v.«.

Efter § 1 indsættes:

»§

1 a.

Før omsætning eller ibrugtagning på færdselslovens område af motorkøretøjer, påhængskøretøjer,

systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer

dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af

forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF, skal køretøjet m.v.

være meddelt en af følgende godkendelser:

Vedr.

”Omsætning”

Visse landbrugs-køretøjer m.v. er ikke registreringspligtige, hvilket kræver passende håndtering.

Den valgte formulering forhindrer omsætning af ukomplette køretøjer, som ikke har opnået den krævede

godkendelse, men ville kunne opnå denne i et senere opbygningstrin

–

eller som omsættes til eksport udenfor

Unionen.

Tilsvarende forhindres omsætning af køretøjer (eks. salg til ophug) af køretøjer, som af den ene eller anden årsag

ikke har opnået den krævede godkendelse.

Formuleringen forhindrer bl.a. omsætning af følgende køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske

enheder m.v.:

•

Bremsekalipre (herunder kalipre, der sælges som almindelige reservedele)

•

Systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som ikke alene kan opnå godkendelse.

Eks. ladprofiler, komponenter til opbygning af lad, læssebagsmæk, kran, bagskærm uden fastmonteret

antispray-anordning.

•

Køretøjer med største højde overstigende 4,0 m

•

Køretøjer til særtransport (sværgods)

•

Køretøjer som alene anvendes udenfor færdselslovens område, eksempelvis til motorsport.

•

Delvist opbyggede køretøjer, som kunne have opnået krævet godkendelse efter sidste opbygningstrin.

•

Køretøjer, som af den ene eller anden årsag ikke har opnået godkendelse, og derfor skal omsættes til

eksport eller ophug.

•

Lad-opbygninger til eksport

Plagborg, Danlad, Lavmand m.v. bygger løbende et stort antal lad til fragt- og godstransport bl.a. til

Norge.

•

Brandbiler til eksport

Ringe Karrosseri bygger løbende et antal brandbiler til eksport

•

De-icing køretøjer

Westergaard Company, Gevninge bygger løbende et stort antal special køretøjer til anvendelse i lufthavne

i hele verden.

Mange af disse bygges med specifikationer afhængig af destination, og vil ikke kunne opnå nævnte

godkendelser.

Det bemærkes at ”færdselslovens område” er et meget vidtrækkende begreb, som ikke

blot omfatter

anvendelsesområde, defineret som ”offentlig vej”,

som beskrevet i forordning

(EU) 2018/858 og 2013/168.

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 3 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Vedr. titel på forordning

Forordningens navn bør flyttes til særligt afsnit med definitioner.

Dette vil medføre nemmere mulighed for at medtage ændringer til forordningen.

Vedr. udstedelsesdato for forordning

Ved angivelse af dato for udstedelse af forordningen undtages senere rettelser og ændringer til forordningen.

Det vil således være nødvendigt med ændringer til nærværende lov, hver gang der laves rettelser eller ændringer

til forordningen.

Det bemærkes herunder, at direktiv 2007/46 til dato er ændret 34 gange.

Vedr. læsbarhed

Teksten ovenfor har et læsbarheds-index (Lix-tal) på 60, svarende til en meget svært læstbar tekst.

Der er 76 ord, heraf 36 ”lange” ord.

Det er

muligt, som anført i noter afsnit 2.1.1.2, at lovforslaget giver en ”enkel” regelstruktur,

men teksten er blot

ikke læsbar!

Ukomplette køretøjer uden CoC

En række køretøjer leveres fra fabrikken som ukomplette, hvorved forstås, at de ikke kan godkendes uden videre

opbygning i et efterfølgende trin.

Mange af disse kan ikke opnå EU-typegodkendelse, idet de ikke opfylder et eller flere krav for opnåelse af EU-

typegodkendelse.

Idet

artikel 44 og 45 i forordning (EU) 2018/858 ikke indeholder mulighed for godkendelse af disse køretøjer, vil

godkendelse først kunne ske, når køretøjet er færdigbygget.

Kravet i udkastet til denne lov,

anses at gå videre end minimumskrav i EU-reguleringen, og ikke at tage højde

for ovenstående.

1) EU-typegodkendelse af motorkøretøjer, påhængskøretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske

enheder udstedt af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende myndighed.

Vedr. EU-typegodkendelse af systemer, komponenter og separate tekniske enheder

Det forekommer uheldigt at have systemer, komponenter og separate tekniske enheder med i samme punkt som

køretøjer.

Følgende systemer, komponenter og separate tekniske enheder kan normalt ikke opnå EU-typegodkendelse, men

skal godkendes jævnfør relevante ECE regulativ (såkaldt ECE-typegodkendelse)

Punkt

Komponent

Krav

3B Anordninger til afskærmning bagtil mod underkøring (RUPD) og montering

ECE R 58

heraf; afskærmning bagtil mod underkøring (RUP)

(bagkofanger)

10A Elektromagnetisk kompatibilitet

ECE R10

- Blæsere

- Læssebagsmæk

- Kran-styring

- Fjernbetjeninger

- Radio, walkie og CB anlæg

- Styrebokse til LED

- Kontrol systemer (eks luftaffjedring)

- Varmeapparater

- Styresystemer (eks. varme styring til asfalt-koger)

- PLC

15A Sæder, sædeforankringer og eventuelle nakkestøtter

ECE R 17

15B Sæderne i store køretøjer til personbefordring

ECE R 80

19A Forankringer til sikkerhedsseler, Isofix-forankringssystemer og Isofix-

ECE R 14

topstropforankringer

21A Refleksanordninger til motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil

ECE R 3

22A Positionslygter fortil, baglygter, stoplygter og markeringslygter til

ECE R 7

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 4 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

22C

23A

24A

25E

26A

28A

29A

30A

31A

38A

42A

45A

50A

50B

51A

52A

57A

motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil

Sidemarkeringslygter til motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil

Retningsviserblinklygter til motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil

Belysning af bagnummerplader på motordrevne køretøjer og

påhængskøretøjer dertil

Forlygter til motordrevne køretøjer, som afgiver asymmetrisk nærlys eller

fjernlys eller begge dele, og som er udstyret med glødelamper og/eller LED-

moduler

Tågeforlygter til motorkøretøjer

Tågebaglygter til motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil

Baklygter til motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil

Parkeringslygter til motordrevne køretøjer

Sikkerhedsseler, fastholdelsesanordninger barnefastholdelsesanordninger og

Isofix-barnefastholdelsesanordninger

Nakkestøtter, hvad enten de er indbygget i et sæde eller ej

Beskyttelse af godskøretøjer mod sidepåkørsel

(Cyklistværn)

Sikkerhedsrudemateriale og montering heraf i køretøjer

Komponenter til mekanisk sammenkobling af vogntog

Kortkoblingsanordninger (KKA); montering af en godkendt type KKA

Brændbarhed af de materialer, der benyttes ved den indvendige konstruktion

af visse klasser af motorkøretøjer

M2- og M3-køretøjer

Anordninger til afskærmning fortil mod underkøring; afskærmning fortil mod

underkøring

Advarselstrekanter

Udstødningssystemer (reservedele) til biler

Katalysatorer (reservedele) til biler

Bremsebelægninger (reservedele) til biler og påhængskøretøjer hertil

Fælge til personbiler m.v.

Partikel- og NOx-filter (eftermontering) til busser, lastbiler, traktorer, m.v.

ECE R 91

ECE R 6

ECE R 4

ECE R 112

ECE R 19

ECE R 38

ECE R 23

ECE R 77

ECE R 16

ECE R 25

ECE R 73

ECE R 43

ECE R 55

ECE R 102

ECE R 118

ECE R 107

ECE R 93

ECE R 27

ECE R 59

ECE R 103

ECE R 90

ECE R 124

ECE R 132

Forslag til alternativ formulering

Teksten kunne alternativt formuleres som følgende:

2) EU-typegodkendelse i henhold til artikel 22 i forordning (EU) 2018/858, udstedt af Færdselsstyrelsen eller

anden godkendende myndighed.

2) EU-typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer fremstillet i små serier udstedt af

Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende myndighed.

Forslag til alternativ formulering

Teksten kunne alternativt formuleres som følgende:

2) EU-typegodkendelse i henhold til artikel 41 i forordning (EU) 2018/858 udstedt af Færdselsstyrelsen eller

anden godkendende myndighed.

3) National typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer fremstillet i små serier udstedt af

Færdselsstyrelsen.

Der savnes oplysning om, hvorledes national typegodkendelse udstedt af anden godkendende myndighed kan

overføres til Danmark.

Forslag til alternativ formulering

Teksten kunne alternativt formuleres som følgende:

3) National typegodkendelse i henhold til artikel 42 i forordning (EU) 2018/858 udstedt af Færdselsstyrelsen.

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 5 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

4) Individuel EU-godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer udstedt af Færdselsstyrelsen eller en anden

godkendende myndighed.

Dette er ikke muligt for ukomplette køretøjer!

Som forslaget er formuleret, forbydes omsætning (salg) af chassis til vare-, last- og person-bil, samt chassis til

påhængsvogn, hvor slutbruger selv ønsker at foretage opbygning.

Forslag til alternativ formulering

Teksten kunne alternativt formuleres som følgende:

4) Individuel EU-typegodkendelse i henhold til artikel 44 i forordning (EU) 2018/858 udstedt af

Færdselsstyrelsen eller anden godkendende myndighed.

Fabrikanterklæringer

Det er væsentligt, at de prøvninger, der kræves i henhold til de retsakter, der er opført i bilag til tillæg 2 til

bilag II til forordning (EU) 2018/858 kan dokumenteres ved fremlæggelse af erklæring jævnfør

bestemmelserne i tillæg 2 Stk 2.2 e) til tillæg 2 til bilag II til forordning (EU) 2018/858.

5) National individuel godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer udstedt af Færdselsstyrelsen.

Dette anvendes normalt kun for køretøjer, hvor det er besluttet at undtage et bestemt køretøj fra at opfylde et eller

flere krav.

Der savnes oplysning om, hvorledes national typegodkendelse udstedt af anden godkendende myndighed kan

overføres til Danmark.

Forslag til alternativ formulering

Teksten kunne alternativt formuleres som følgende:

5) National individuel godkendelse i henhold til artikel 45 i forordning (EU) 2018/858 udstedt af

Færdselsstyrelsen.

Regelsæt

Bekendtgørelse nr. 1050 af 17. oktober 2019, Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og

udstyr (DfK), indeholder et udmærket sæt regler for national individuel godkendelse.

DfK er i stort omfang baseret på samme tekniske krav, som beskrevet i bilag 2 til forordning (EU) 2018/858 og

for mange emner henvises specifikt til samme krav.

Foruden DfK findes en Vejledning om syn af køretøjer med vejledning og administrative fortolkninger, hvorledes

kravene i bilag 2 til forordning (EU) 2018/858 kan anses for opfyldt.

Vejledning om syn af køretøjer indeholder desuden overgangsordninger for ibrugtagne køretøjer.

Der henvises til

artikel 45 i forordning (EU) 2018/858, hvoraf det fremgår, at der for disse godkendelser kan

fastsættes alternative krav.

Stk. 2.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse her i landet af forordningen som

nævnt i stk. 1.

Det er nødvendigt at have kendskab til, hvorledes disse regler planlægges fastsat, før det er muligt at tage stilling

til den foreslåede formulering.

Bekendtgørelse nr. 1050 af 17. oktober 2019 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr kunne være

sådanne regler, men forstås af de senere bemærkninger, at ville udgå.

Se også bemærkning til §1 d.

§ 1 b.

Før omsætning eller ibrugtagning på færdselslovens område af to- og trehjulede køretøjer, quadricykler,

systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt

quadricykler, skal køretøjet m.v. være meddelt en af følgende godkendelser:

Vedr.

”Omsætning”

Visse landbrugs-køretøjer m.v. er ikke registreringspligtige, hvilket kræver passende håndtering.

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 6 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Den valgte formulering forhindrer imidlertid omsætning af ukomplette køretøjer, som ikke har opnået den

krævede godkendelse, men ville kunne opnå denne i et senere opbygningstrin

–

eller som omsættes til eksport.

Tilsvarende forhindres omsætning af køretøjer (eks. salg til ophug) af køretøjer, som af den ene eller anden årsag

ikke har opnået den krævede godkendelse.

Formuleringen forhindrer omsætning af følgende køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske m.v.:

•

Forgafler

•

Baggafler

•

Sadler

•

Tanke

•

Styr

•

Bremsekalipre (herunder kalipre, der sælges som almindelige reservedele)

•

Køretøjer som alene anvendes udenfor færdselslovens område, eksempelvis til motorsport.

Vedr. ” to- og trehjulede køretøjer”

Der findes en række to- og trehjulede køretøjer uden motor (eks. almindelig træde-cykel), som ikke anses

omfattet af denne bestemmelse.

Det antages, at alene køretøjer, som beskrevet i artikel 2 i forordning (EU) 168/2013 er omfattet af denne

paragraf.

Vedr. ”quadricykler”

Begrebet ”quadricykler” findes ikke i LBK nr. 1324 af 21. november 2018 (Færdselsloven), og bør følgelig ikke

benyttes i denne lov.

Vedr. titel på forordning

Forordningens navn bør flyttes til særligt afsnit med definitioner.

Dette vil medføre nemmere mulighed for at medtage ændringer til forordningen.

Vedr. udstedelsesdato for forordning

Ved angivelse af dato for udstedelse af forordningen undtages senere rettelser og ændringer til forordningen.

Det vil således være nødvendigt med ændringer til nærværende lov, hver gang der laves rettelser eller ændringer

til forordningen.

Det bemærkes herunder, at forordning (EU) 168/2013 til dato er ændret 2 gange.

Vedr. læsbarhed

Teksten ovenfor har et læsbarheds-index (Lix-tal) på 58, svarende til en meget svært læstbar tekst.

Der er 54 ord, heraf 24 ”lange” ord.

Det er

muligt, som anført i noter afsnit 2.1.1.2, at lovforslaget giver en ”enkel” regelstruktur, men teksten er blot

ikke læsbar!

Forslag til alternativ formulering

Teksten kunne alternativt formuleres som følgende:

§ 1 b. Før ibrugtagning på færdselslovens område af køretøjer m.v. som omfattet af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 med senere ændringer skal disse være meddelt en af

følgende godkendelser:

1) EU-typegodkendelse af to- og trehjulede køretøjer, quadricykler, systemer, komponenter og separate tekniske

enheder udstedt af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende myndighed.

Vedr. EU-typegodkendelse af systemer, komponenter og separate tekniske enheder

Det forekommer uheldigt at have systemer, komponenter og separate tekniske enheder med i samme punkt som

køretøjer.

Følgende systemer, komponenter og separate tekniske enheder kan normalt ikke opnå EU-typegodkendelse, men

skal godkendes jævnfør relevante ECE regulativ (såkaldt ECE-typegodkendelse)

Punkt

Komponent

Krav

Nærlyslygte til knallert

ECE R 56

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 7 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Nær- og fjernlyslygte til motorcykel

Betjeningsanordninger på motorcykler og knallerter

Tyverisikring af motorcykler

Positionslygter, baglygter, stoplygter, retningsviserblinklygter og

nummerpladelygter

til motorcykler og knallerter

Motorcykellygter til halogenlamper (HS1) med asymmetrisk nærlys og fjernlys

Dæk til motorcykler

Førerspejle til og montering af førerspejle på motorcykler

Udstødningssystemer (reservedele) til motorcykler

ECE R 57

ECE R 60

ECE R 62

ECE R 50

ECE R 72

ECE R 7

ECE R 81

ECE R 92

Forslag til alternativ formulering

Teksten kunne alternativt formuleres som følgende:

1) EU-typegodkendelse i henhold til artikel 25 i forordning (EU) 168/2013 udstedt af Færdselsstyrelsen eller

anden godkendende myndighed.

Vedr. ”to- og trehjulede køretøjer, quadricykler”

Se bemærninger til § 1e

2) National typegodkendelse af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler fremstillet i små serier udstedt af

Færdselsstyrelsen.

Der savnes oplysning om, hvorledes national typegodkendelse udstedt af anden godkendende myndighed kan

overføres til Danmark.

Forslag til alternativ formulering

Teksten kunne alternativt formuleres som følgende:

1) EU-typegodkendelse i henhold til artikel 42 i forordning (EU) 168/2013 udstedt af Færdselsstyrelsen eller

anden godkendende myndighed.

Stk. 2.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse her i landet af forordningen som

nævnt i stk. 1.

Det er nødvendigt at have kendskab til, hvorledes disse regler planlægges fastsat, før det er muligt at tage stilling

til den foreslåede formulering.

Generelt anses forordningen, at have tilstrækkelige regler for godkendelser i uendelige serier, hvorfor denne

bestemmelse anses som overflødig.

Bekendtgørelse nr. 1595 af 15. december 2016 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr kunne

være for national typegodkendelse, men forstås af de senere bemærkninger, at ville udgå.

Se også bemærkning til §1 d.

§ 1 c.

Før omsætning eller ibrugtagning af landbrugs- og skovbrugstraktorer, påhængskøretøjer, udskifteligt

trukket udstyr, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som omfattet af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs-

og skovbrugstraktorer, skal køretøjet m.v. være meddelt en af følgende godkendelser:

Vedr. ”Omsætning”

Visse landbrugs-køretøjer m.v. er ikke registreringspligtige, hvilket kræver passende håndtering.

Den valgte formulering forhindrer omsætning af ukomplette køretøjer, som ikke har opnået den krævede

godkendelse, men ville kunne opnå denne i et senere opbygningstrin

–

eller som omsættes til eksport.

Tilsvarende forhindres omsætning af køretøjer (eks. salg til ophug) af køretøjer, som af den ene eller anden årsag

ikke har opnået den krævede godkendelse.

Formuleringen forhindrer omsætning af følgende køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder

m.v.:

•

Bremsekalipre (herunder kalipre, der sælges som almindelige reservedele)

•

Systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som ikke alene kan opnå godkendelse.

Eks. ladprofiler, komponenter til opbygning af lad, læssebagsmæk, kran, jord-behandlingssystemer.

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 8 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

•

Køretøjer med største højde overstigende 4,0 m

Køretøjer med største bredde overstigende 3,0 m

Køretøjer med største akseltryk overstigende 11,5 t

Køretøjer som alene anvendes udenfor færdselslovens område, eksempelvis til traktortræk.

Delvist opbyggede køretøjer, som kunne have opnået krævet godkendelse efter sidste opbygningstrin.

Køretøjer, som af den ene eller anden årsag ikke har opnået godkendelse, og derfor skal omsættes til

eksport eller ophug.

Gyllevogne til eksport

Samson, AP Gyllevogne m.fl. bygger løbende et stort antal køretøjer til eksport.

Sprøjte-køretøjer til eksport

Danfoil, Hardi m.fl. bygger løbende et antal køretøjer til eksport

Vedr. titel på forordning

Forordningens navn bør flyttes til særligt afsnit med definitioner.

Dette vil medføre nemmere mulighed for at medtage ændringer til forordningen.

Vedr. udstedelsesdato for forordning

Ved angivelse af dato for udstedelse af forordningen undtages senere rettelser og ændringer til forordningen.

Det vil således være nødvendigt med ændringer til nærværende lov, hver gang der laves rettelser eller ændringer

til forordningen.

Det bemærkes herunder, at forordning (EU) 167/2013 til dato er ændret 5 gange.

Vedr. læsbarhed

Teksten ovenfor har et læsbarheds-index (Lix-tal) på 63, svarende til en meget svært læstbar tekst.

Der er 50 ord, heraf 25 ”lange” ord.

Det er muligt, som anført i noter afsnit 2.1.1.2, at

lovforslaget giver en ”enkel” regelstruktur, men teksten er blot

ikke læsbar!

Forslag til alternativ formulering

Teksten kunne alternativt formuleres som følgende:

§ 1 c. Før ibrugtagning af køretøjer m.v., som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

167/2013 af 5. februar 2013 med senere ændringer, skal disse være meddelt en af følgende godkendelser:

1) EU-typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugstraktorer, påhængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr,

systemer, komponenter og separate tekniske enheder udstedt af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende

myndighed.

Der savnes beskrivelse af, hvorledes de forskellige procedurer for typegodkendelse (trinvis typegodkendelse,

enkeltrintypegodkendelse, blandet typegodkendelse og etapevis typegodkendelse), som beskrevet i artikel 20 i

forordningen tænkes udmøntet.

Vedr. EU-typegodkendelse af systemer, komponenter og separate tekniske enheder

Det forekommer uheldigt at have systemer, komponenter og separate tekniske enheder med i samme punkt som

køretøjer.

Følgende systemer, komponenter og separate tekniske enheder kan normalt ikke opnå EU-typegodkendelse, men

skal godkendes jævnfør relevante ECE regulativ (såkaldt ECE-typegodkendelse)

Punkt

Komponent

Krav

Partikel- og NOx-filter (eftermontering) til busser, lastbiler, traktorer, m.v.

ECE R 132

Tilkoblingsanordninger på landbrugskøretøjer

ECE R 147

30 Dæk

ECE R 106

11 Reflekser

ECE R 3

11 Nummerpladelygter

ECE R 4

11 Nærlysllygter

ECE R 5

11 Blinklygter

ECE R 6

11 Position og stoplygter

ECE R 7

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 9 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

11 Forreste tågelygter

11 Bageste tågelygter

11 Zenon lygter

ECE R 19

ECE R 38

ECE R 99

Forslag til alternativ formulering

Teksten kunne alternativt formuleres som følgende:

2) EU-typegodkendelse i henhold til artikel 35 i forordning (EU) 167/2013 udstedt af Færdselsstyrelsen eller

anden godkendende myndighed.

2) National typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugstraktorer, påhængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr

fremstillet i små serier udstedt af Færdselsstyrelsen.

Der savnes oplysning om, hvorledes national godkendelse udstedt af anden godkendende myndighed kan

overføres til Danmark.

Der savnes henvisning til artikel 37 i forordning (EU) 167/2013.

Vedr. ”udskifteligt trukket udstyr”

Menes her ”udskiftelig trukket

materiel”,

som defineret i forordning (EU) 167/2013?

Forslag til alternativ formulering

Teksten kunne alternativt formuleres som følgende:

2) National typegodkendelse i henhold til artikel 37 i forordning (EU) 167/2013, udstedt af Færdselsstyrelsen

eller anden godkendende myndighed.

Stk. 2.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse her i landet af forordningen som

nævnt i stk. 1.

Det er nødvendigt, at have kendskab til, hvorledes disse regler planlægges fastsat, før det er muligt at tage stilling

til den foreslåede formulering.

Bekendtgørelse nr. 1595 af 15. december 2016 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr kunne

være sådanne regler, men forstås af de senere bemærkninger, at ville udgå.

Se også bemærkning til §1 d.

§ 1 d.

Transportministeren kan fastsætte regler om anvendelse af Den Europæiske Unions forordninger,

gennemførelse af Unionens direktiver og beslutninger samt anvendelse af Unionens aftaler med andre lande om

godkendelse af køretøjer m.v., herunder køretøjstekniske krav.

Så vidt vi kan se, giver denne paragraf transportministeren, og hermed også Færdselsstyrelsen de hjemler som er

anført i § 1a, stk. 2, i §1b, stk 2, og i § 1c, stk, 2. Det foreslås at disse stykker bortfalder.

§ 1 e.

Før omsætning eller ibrugtagning af køretøjer på færdselslovens område, som ikke er omfattet af §§ 1 a-1

c, skal køretøjet være meddelt en af følgende godkendelser som udstedes af Færdselsstyrelsen:

Følgende køretøjer ses ikke omhandlet af §§ 1 a-1c, men ses heller ikke at kunne meddeles godkendelse efter

følgende bestemmelser:

trækvogne

cykler, herunder to- og trehjulede cykler samt el-cykler og ladcykler.

Løbehjul, herunder el-løbehjul

Golf-biler

gaffeltruck

gummiged

Traktor med masse og dimensioner, som overstiger det i 167/2013 tilladte.

mejetærsker

bæltekøretøjer

køretøjer, der udelukkende er udformet og konstrueret eller tilpasset til anvendelse af de væbnede styrker

1) National individuel godkendelse af et nyt to- eller trehjulet køretøj eller quadricykel samt påhængskøretøjer

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 10 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

hertil.

Vedr,. ”to- eller trehjulet køretøj”

Vi skal gøre opmærksom på at en to-hjulet cykel i Færdselslovens forstand er et to-hjulet køretøj.

Vil Færdselsstyrelsen kræve national (dansk) typegodkendelse af samtlige nye cykler?

Vedr. ”quadricykler”

Begrebet ”quadricykler” findes ikke i LBK nr. 1324 af 21. november 2018 (Færdselsloven), og bør følgelig ikke

benyttes i denne lov.

Menes her rettelig køretøjer, som omhandlet af forordning (EU) 168/2013?

Regelsæt

Bekendtgørelse nr. 1050 af 17. oktober 2019, Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og

udstyr (DfK), indeholder et udmærket sæt regler for national individuel godkendelse.

DfK er i stort omfang baseret på samme tekniske krav, som beskrevet i bilag II til forordning (EU) 168/2013 og

for mange emner henvises specifikt til samme krav.

Foruden DfK findes en Vejledning om syn af køretøjer med vejledning og administrative fortolkninger, hvorledes

kravene i bilag 2 til forordning (EU) 2018/858 kan anses for opfyldt.

Vejledning om syn af køretøjer indeholder desuden overgangsordninger for ibrugtagne køretøjer.

Idet forordning (EU) 168/2013 ikke fastsætter krav for individuel godkendelse, kan DfK og Vejledning om syn af

køretøjer umiddelbart anvendes som grundlag for national individuel godkendelse.

Kravet

anses at gå videre end minimumskrav i EU-reguleringen.

2) National individuel godkendelse af en ny landbrugs- eller skovbrugstraktor, påhængskøretøj eller udskifteligt

trukket udstyr hertil.

I modsætning til forordning (EU) 2018/858 finder forordning (EU) 167/2013 ikke anvendelse på individuelle

køretøjer.

Det er således nødvendigt, at der i forbindelse med ovenstående opstilles rammer og regler for sådan individuel

national typegodkendelse.

Jævnfør artikel 42 i forordning (EU) 2018/858 bør der i forbindelse men nationale individuelle godkendelser

fastsættes alternative krav.

Regelsæt

Bekendtgørelse nr. 1050 af 17. oktober 2019, Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og

udstyr (DfK), indeholder et udmærket sæt regler for national individuel godkendelse.

DfK er i stort omfang baseret på samme tekniske krav, som beskrevet i bilag 1 til forordning (EU) 167/2013 og

for mange emner henvises specifikt til samme krav.

Det bemærkes, dog, at DfK ikke stiller krav til stelnummer, fabrikationsplade, bremsesystemer eller

bremsepræstation, der modsvarer internationale krav.

DfK stiller dog krav til lygter m.v., som i alt væsentlig modsvarer internationale krav.

Foruden DfK findes en Vejledning om syn af køretøjer med vejledning og administrative fortolkninger, hvorledes

kravene i bilag 1 til forordning (EU) 167/2013 kan anses for opfyldt.

Vejledning om syn af køretøjer indeholder desuden overgangsordninger for ibrugtagne køretøjer.

Idet forordning (EU) 167/2013 ikke fastsætter krav for individuel godkendelse, kan DfK og Vejledning om syn af

køretøjer umiddelbart anvendes som grundlag for national individuel godkendelse.

Kravet

anses at gå videre end minimumskrav i EU-reguleringen.

3) National individuel godkendelse af et ibrugtaget og konstruktivt ændret motorkøretøj eller påhængskøretøj

hertil.

Vedr. ”ibrugtaget”

§1e taler alene om ”før omsætning eller ibrugtagning”, mens at

nærværende underpunkt forudsætter

ibrugtagning, hvilket anses for modstridende.

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 11 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Vedr. ”Motorkøretøj”

Det antages, at dette punkt alene er tænkt at omhandle køretøjer, som beskrevet i punkt 1 i artikel 2 i

forordning (EU) 2018/858.

Som teksten er skrevet, omhandles også køretøjer beskrevet i punkt 2 og 3 i artikel 2 i forordning (EU)

2018/858 samt diverse arbejdsredskaber og motorkøretøjer med konstruktivt bestemt hastighed, der ikke

overstiger 10 km/h (eks. elektrisk kørestol).

Regelsæt

Vejledning om syn af køretøjer afsnit 18 indeholder en række bestemmelser for ibrugtaget motorkøretøj,

herunder:

18.01 Oversigt over øvrige ombygninger og ændringer

18.02 Biler beregnet til motorløb

18.04 Replica biler

18.05 Ombyggede biler

Replica biler

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr 1970 af 28. juni 2012 indeholder bl.a. følgende tekst:

Trafikstyrelsens tilsyn med synsvirksomheder har vist, at der findes et antal såkaldte replica-biler, der er

godkendt med ukorrekt angivelse af mærke og dato for 1. registrering, og som derfor muligvis ikke opfylder

gældende regler om trafiksikkerhed og miljø. Da det imidlertid skønnes, at replica-biler ikke udgør nogen

væsentlig trafiksikkerhedsmæssig eller miljømæssig fare, er det besluttet, at lempe reglerne for replica-biler.

Reglerne er efterfølgende overført til afsnit 18.04 i Vejledning om syn af køretøjer.

Idet der næppe findes belæg for, at omhandlede biler skulle udgøre nogen væsentlig trafiksikkerhedsmæssig eller

miljømæssig fare, må disse regler videreføres ved national individuel godkendelse af ibrugtagne køretøjer.

Ombyggede biler

Ved e-mail af 20. december 2013, journalnummer TS2060100-00021 skrev Trafikstyrelsen (nu:

Færdselsstyrelsen) således:

Trafikstyrelsen agter at gøre det nemmere at finde ud af, hvordan man skal forholde sig, når man vil

have godkendt en ombygget bil eller motorcykel.

Reglerne skal om muligt forenkles, og Trafikstyrelsen skal kun undtagelsesvis medvirke i behandlingen

af disse sager.

....

Dokumentation for reglernes opfyldelse skal

om muligt ”udliciteres” til tilstrækkeligt vidende ”virksomheder”

her i landet.

Idet der næppe findes belæg for, at omhandlede biler skulle udgøre nogen væsentlig trafiksikkerhedsmæssig eller

miljømæssig fare, må disse regler videreføres ved national individuel godkendelse af ibrugtagne køretøjer.

4) National individuel godkendelse af et ibrugtaget og konstruktivt ændret to- eller trehjulet køretøj, quadricykel

eller påhængskøretøj hertil.

Vedr. ”ibrugtaget”

§1e taler alene om ”før omsætning eller ibrugtagning”, mens at nærværende underpunkt forudsætter

ibrugtagning, hvilket anses for modstridende.

Vedr. ”to-

eller trehjulet køretøj, quadricykel eller påhængskøretøj hertil”

Se bemærkninger til § 1.

Regelsæt

Vejledning om syn af køretøjer afsnit 18 indeholder en række bestemmelser for ibrugtaget motorkøretøj,

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 12 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

herunder:

18.01 Oversigt over øvrige ombygninger og ændringer

18.03 Motorcykler beregnet til motorløb

18.05 Ombyggede motorcykler

Ombyggede motorcykler

Ved e-mail af 20. december 2013, journalnummer TS2060100-00021 skrev Trafikstyrelsen (nu:

Færdselsstyrelsen) således:

Trafikstyrelsen agter at gøre det nemmere at finde ud af, hvordan man skal forholde sig, når man vil

have godkendt en ombygget bil eller motorcykel.

Reglerne skal om muligt forenkles, og Trafikstyrelsen skal kun undtagelsesvis medvirke i behandlingen

af disse sager.

....

Dokumentation for reglernes opfyldelse skal om muligt ”udliciteres” til tilstrækkeligt vidende ”virksomheder”

her i landet.

Idet der næppe findes belæg for, at omhandlede motorcykler skulle udgøre nogen væsentlig

trafiksikkerhedsmæssig eller miljømæssig fare, må disse regler videreføres ved national individuel godkendelse

af ibrugtagne køretøjer.

5) National individuel godkendelse af en ibrugtaget og konstruktivt ændret landbrugs- eller skovbrugstraktor,

påhængskøretøj eller udskifteligt trukket udstyr hertil.

Vedr. ”ibrugtaget”

§1e taler alene om ”før omsætning eller ibrugtagning”, mens at nærværende underpunkt forudsætter

ibrugtagning, hvilket anses for modstridende.

Vedr. ”landbrugs-

eller skovbrugstraktor”

Se bemærkninger til § 1.

6) National individuel godkendelse af et ibrugtaget motorkøretøj, to- eller trehjulet køretøj, quadricykel,

landbrugs- eller skovbrugstraktor, påhængskøretøj eller udskifteligt trukket udstyr der importeres fra et

tredjeland.

Vedr. ”ibrugtaget”

§1e taler alene om ”før omsætning eller ibrugtagning”, mens at nærværende underpunkt forudsætter

ibrugtagning, hvilket anses for modstridende.

Vedr. ”tredjeland”

Der mangles en definition af begrebet

”tredjeland”.

Og hvorledes skal importerede køretøjer fra et andet EU-

land, men som af den ene eller anden grund ikke er i besiddelse af en EU-typegodkendelse, håndteres?

Vedr. ”motorkøretøj,

to- eller trehjulet køretøj, quadricykel, landbrugs- eller skovbrugstraktor, påhængskøretøj

eller udskifteligt trukket udstyr”

Se bemærkninger til § 1.

Regelsæt

Bekendtgørelse nr. 1050 af 17. oktober 2019, Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og

udstyr (DfK), indeholder et udmærket sæt regler for national individuel godkendelse og fastsætter en række

alternative krav i forhold til EU-krav.

Vejledning om syn af køretøjer giver overgangsbestemmelser, afhængig af dato for første registrering.

Data-erklæring

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 13 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Færdselsstyrelsen har udarbejdet en række data-erklærings-blanketter indeholdende erklæring om en række

forhold, som ikke kan kontrolleres med det udstyr, som normalt er til rådighed i en synsvirksomhed.

Data-erklæringer beskriver køretøjet, som det forlod fabrikken, og kan således anses at beskrive køretøjet for så

vidt angår miljø m.v., på lige fod med CoC (Certificate of Conformity).

CoC beskriver overensstemmelse med udstedt EU-typegodkendelse.

Både data-erklæring og CoC er alene gyldige på tidspunkt for udlevering af køretøjet fra fabrikken, og sikrer

således ikke mod eventuelle senere modifikationer med relation til miljø m.v.

Det bemærkes at det ofte ikke er muligt for slutbruger at indhente kopi af CoC, f.eks. i forbindelse med

importeret køretøj, hvorved der er behov for alternativ hertil.

Stk. 2.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om godkendelse af køretøjer som nævnt i stk. 1, herunder regler om

krav til indholdet af ansøgning om godkendelse, samt regler om erhvervsdrivendes ansvar og forpligtelser.

Regelsæt

Bekendtgørelse nr. 1050 af 17. oktober 2019, Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og

udstyr (DfK), indeholder et udmærket sæt regler for national individuel godkendelse og fastsætter en række

alternative krav i forhold til EU-krav.

Vejledning om syn af køretøjer giver overgangsbestemmelser, afhængig af dato for første registrering.

§ 1 f.

Forud for en godkendelse, som meddeles i henhold til § 1 e, stk. 1, skal en teknisk tjeneste verificere, at

motorkøretøjet, det to- og trehjulede køretøj, quadricyklen, landbrugs- eller skovbrugstraktoren,

påhængskøretøjet eller udskifteligt trukket udstyr opfylder de relevante tekniske krav.

Vedr. ”motorkøretøjet,

det to- eller trehjulet køretøj, quadricykelen, landbrugs- eller skovbrugstraktoren,

påhængskøretøjet eller udskifteligt trukket udstyr”

Se bemærkninger til § 1.

Vedr. teknisk tjeneste

Der findes ikke internationale regler, som beskriver de i §1 e beskrevne godkendelser.

Disse godkendelser har hidtil kunnet udføres af en synsvirksomhed.

Idet der næppe findes belæg for, at omhandlede køretøjer, godkendt ved en synsvirksomhed, skulle udgøre nogen

væsentlig trafiksikkerhedsmæssig eller miljømæssig fare, savnes grundlag for at kræve verifikation ved teknisk

tjeneste.

Krav om teknisk tjeneste

anses at gå videre end minimumskrav i EU-reguleringen.

Vedr. ”relevante tekniske krav”

Når der henvises til ”de relevante tekniske krav”, menes der så

alle

relevante tekniske krav, eller bare nogle af

dem - og i så fald hvilke?

Stk. 2.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om udpegelse af tekniske tjenester til afprøvning af køretøjer som

omfattet af stk. 1, herunder regler om tekniske tjenesters opgaver samt regler om krav til indholdet af ansøgning

om udpegelse som teknisk tjeneste.«

Vedr. godkendelse jævnfør § 1 a

–

Der savnes oplysning, hvorledes tekniske tjenester til godkendelsesprocesserne beskrevet i § 1 a

–

c udpeges.

Menes der med ”en teknisk tjeneste” en af

Færdselsstyrelsen udpeget teknisk tjeneste som beskrevet i stk. 2, eller

kan en vilkårlig virksomhed

kalde sig en teknisk tjeneste, og verificere at ombyggede køretøjer ”opfylder de

relevante tekniske krav”.

Typegodkendelsesmyndigheden kan vælge, at godkende tekniske tjenester på baggrund af:

Egen vurdering (herunder peer-evaluering fra anden medlemsstat) eller

Egen vurdering på baggrund af akkreditering (fra Danak)

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 14 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Prøvningsinstanser godkendt jævnfør bekendtgørelse 594 opfylder umiddelbart kravene i artikel 73, 5) til

forordning (EU) 2018/858 for national individuel typegodkendelse, idet der for disse ikke er krav om peer-

evaluering.

Efter § 1 f indsættes overskriften: »Periodisk

syn m.v.«.

§ 2, stk. 1,

affattes således:

»§

Transportministeren fastsætter regler om, hvilke køretøjer der skal indkaldes til periodisk syn.«

§ 3, stk. 1

ændres »godkendes ved syn« til: »synsgodkendes«.

§ 3, stk. 3, ændres

»godkendt« til: »synsgodkendt«.

10.

§ 4

affattes således:

»§

Færdselsstyrelsen fastsætter regler om syn og omsyn af køretøjer, herunder tekniske krav for udførelsen

heraf.

Mange køretøjer godkendes i dag i flere udførelser, til synsfri sammenkobling, i fast kombination, eller

køretøjerne ADR-godkendes m.v.

Det følger eks. af Vejledning om syn af køretøjer afsnit 13.310, at:

Godkendelse af køretøj til international transport af farligt gods kan kun finde sted i

forbindelse med registreringssyn. I DMR vælges tilladelsen »Farligt gods

–

international

(ADR)«.

Det må sikres, at køretøjer fortsat kan opnå relevante godkendelser, som i dag sker ved syn i en

synsvirksomhed.

Stk. 2.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at synsvirksomhederne kan udføre andre opgaver end

synsopgaver omfattet af stk. 1.

Stk.

3. Vedkommende minister kan efter forhandling med transportministeren fastsætte regler om

synsvirksomhedernes udførelse af anden teknisk kontrol med køretøjer.

Stk. 4.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om anvendelse af Den Europæiske Unions forordninger,

gennemførelse af Unionens direktiver og beslutninger samt anvendelse af Unionens aftaler med andre lande om

forhold, der vedrører synsområdet.

Stk.

5. Forsvarsministeren fastsætter regler om kontrol af forsvarets køretøjer. «

11.

§ 5, stk. 1,

affattes således:

»En synsvirksomhed skal have tilladelse fra Færdselsstyrelsen til at foretage syn eller omsyn.«

Betyder den nye formulering, at andre virksomheder end synsvirksomheder kan foretage syn eller omsyn uden

Færdselstyrelsens tilladelse ?

12.

§ 10, stk. 1,

indsættes efter »tilladelserne«: », jf. §§ 5-8«.

13.

Efter

§ 12 a

indsættes overskriften: »Digital

kommunikation m.v.«.

14.

Efter

§ 12 a

indsættes:

»§ 12 b.

Transportministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Færdselsstyrelsen og

synsvirksomhederne om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, skal foregå

digitalt.

Stk. 2.

Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 15 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

§ 12 c.

Transportministeren kan fastsætte regler om, at administrative forskrifter udstedt i medfør af denne lov,

som indeholder krav til køretøjer m.v. eller tekniske tjenester, og tekniske specifikationer, der henvises til i

sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2.

Transportministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske

specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan opnås.

Stk. 3.

Transportministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende,

jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.

§ 12 d.

Transportministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af informationer om tekniske tjenester, der

er udpeget i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 f, stk. 2.

Denne bestemmelse anses som overflødig, idet der allerede eksisterer regler for offentliggørelse heraf.

Der henvises til:

https://ec.europa.eu/docsroom/documents/8847?locale=en

§ 12 e.

Transportministeren kan fastsætte regler om, at synsvirksomhederne elektronisk skal indberette

dokumenter, som indgår i et syn til Færdselsstyrelsens fælles database, herunder regler om behandlingen af

oplysningerne i dokumenterne.«

Der anvendes normalt ikke supplerende dokumenter ved periodesyn eller omsyn.

Bestemmelsen anses som et levn fra tiden med registreringssyn og bør fjernes.

15.

§ 13

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Transportministeren kan fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af følgende forordninger:

1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og

markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate

tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om

ophævelse af direktiv 2007/46/EF.

2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og

markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler.

3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og

markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

16.

§ 13, stk. 3,

der bliver stk. 4, indsættes efter

»i regler«: »om godkendelse og syn«.

17.

Efter § 15 indsættes:

»§

15 a.

Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer i forbindelse med godkendelse af

motorkøretøjer, påhængskøretøjer, to- og trehjulede køretøjer, quadricykler samt påhængskøretøjer hertil,

landbrugs- og skovbrugstraktorer, påhængskøretøjer eller udskifteligt trukket udstyr, systemer, komponenter og

separate tekniske enheder hertil, herunder regler om betaling for rykkerskrivelser.

Vedr. ”motorkøretøjer, påhængskøretøjer, to-

og trehjulede køretøjer, quadricykler samt påhængskøretøjer hertil,

landbrugs- og skovbrugstraktorer, påhængskøretøjer eller udskifteligt trukket udstyr, systemer, komponenter og

separate tekniske enheder hertil”

Se bemærkninger til § 1.

§ 15 b.

Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer i forbindelse med udpegelse af tekniske

tjenester, herunder regler om betaling for rykkerskrivelser.«

Under hensyn til at skabe passende konkurrence på markedet for prøvningsinstanser og tekniske tjenester, bør

gebyrer i forbindelse med udpegelse være så lave, at disse ikke i sig selv afholder potentielle ansøgere.

Det burde overvejes, alternativt at tilrette §68 d i Færdselsloven.

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 16 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

§2

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, foretages følgende ændringer:

§ 68 d

ophæves.

Færdselsstyrelsens høringsnotat af 26. maj 2016, sagsnr. TS20000-00069 indeholder følgende kommentar:

Bekendtgørelsen udmønter færdselslovens § 68 d, ifølge hvilken

”Transport-

og bygningsministeren kan fastsætte bestemmelser om

prøvningsinstanser inden for det køretøjstekniske område”. For klarhedens

skyld anvender bekendtgørelsen samme terminologi som loven,

hvor de pågældende tjenester betegnes som ”prøvningsinstanser”.

Jævnfør artikel 73, Stk 2 og Stk 4 i forordning (EU) 2018/858 kan udpegning af tekniske tjenester foretages

af den typegodkendende myndighed uden bistand af akkrediteringsorgan.

Jævnfør artikel 67, Stk 2 i forordning (EU) 2018/858 gælder følgende:

Aktiviteter i forbindelse med vurdering og overvågning af tekniske tjenester, der kun beskæftiger sig med

nationale individuelle godkendelser meddelt i overensstemmelse med artikel 45 eller med nationale

typegodkendelser af køretøjer fremstillet i små serier meddelt i overensstemmelse med artikel 42, er undtaget

fra peerevaluering.

Bestemmelserne i § 68 d og BEK nr 594 af 26. maj 2016 om godkendelses af prøvningsinstanser og

kontrolinstanser på det køretøjstekniske område anses umiddelbart at tilfredsstille krav til tekniske tjenester

for godkendelse i henhold til artikel 42 og 45 i forordning (EU) 2018/858.

Jævnfør Færdselsstyrelsens hjemmeside findes allerede flere firmaer, der er godkendt til krav, som beskrevet

i bilag 2 til forordning (EU) 2018/858, som beskrevet i bilag 1 til forordning (EU) 167/2013 og som

beskrevet i bilag 2 til forordning (EU) 168/2013.

§ 68 d bør bevares og anvendes, hvor dette er muligt.

Nedlæggelse af prøvningsinstanser anses at gå videre end minimumskrav i EU-reguleringen.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. september 2020.

I betragtning af det omfattende arbejde, som skal gennemføres før alle parter er klar til at godkendelser kan

udstedes, må denne dato anses som urealistisk.

Stk. 2.

Regler udstedt i medfør af lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 24.

september 2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 385 af 27. april 2016 og § 1 i lov nr. 15 af 21. november 2019,

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 3.

Regler udstedt i medfør af § 68 d i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018,

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 4.

Transportministeren kan fastsætte overgangsregler.

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 17 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Bemærkninger til ændringslovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

2.1. Ny proces for godkendelse af køretøjer m.v.

2.1.1. Lovændringer som følge af ny forordning om godkendelse af motorkøretøjer m.v.

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2. Færdselsstyrelsen som godkendende myndighed

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.3. Tekniske tjenester

2.1.3.1. Gældende ret

2.1.3.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.4. Gebyrfinansiering

2.1.4.1. Gældende ret

2.1.4.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.5. Digital kommunikation

2.1.5.1. Gældende ret

2.1.5.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. De økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.2. Implementeringskonsekvenser

3.3. Digitaliseringsklar lovgivning

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

4.3. Agil regulering

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse

nr. 959 af 24. september 2012

med senere

ændringer (herefter benævnt synsloven), indeholder overordnet set dels regler om de godkendelser, som et

køretøj skal have for at kunne køre lovligt i Danmark, dels regler om syn,

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 18 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

herunder hovedsageligt periodisk syn, som vedrører de krav, som et godkendt køretøj løbende skal overholde for

fortsat at kunne køre i Danmark.

Formålet med denne lov om ændring af synsloven er at opdatere den retlige ramme for reglerne om godkendelse

af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder med henblik på at sikre en høj grad af

sikkerhed og beskyttelse af sundhed og miljø.Ændringen skyldes først og fremmest, at der pr. 1. september 2020

træder en ny typegodkendelsesforordning i kraft i Danmark, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil

samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning

(EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF for motorkøretøjer (herefter

benævnt forordning om motorkøretøjer), som - sammen med de to allerede gældende

typegodkendelsesforordninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar

2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (herefter benævnt

forordning om to- og trehjulede køretøjer) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af

5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer, (herefter benævnt

forordning om traktorer), vil udgøre det primære retlige grundlag for godkendelse af nye køretøjer m.v. i dansk

ret.

Forordningen om motorkøretøjer omhandler i modsætning til forordning om to- og trehjulede køretøjer og

forordning om traktorer også krav til køretøjer, som godkendes individuelt.

Forordning om to- og trehjulede køretøjer og forordning om traktorer gælder ikke for køretøjer, som godkendes

individuelt.

Typegodkendelsesforordningerne omhandler nye køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder

fremstillet i ubegrænsede serier og køretøjer fremstillet i små serier. Derudover er national individuel

godkendelse af enkelte køretøjer også omfattet af forordningen om motorkøretøjer. National individuel

godkendelse af enkelte køretøjer er imidlertid ikke omfattet af de to andre allerede gældende

typegodkendelsesforordninger fra 2013. Der vil derfor være godkendelsessituationer, hvor der vil være behov for

at supplere typegodkendelsesforordningerne med nationale godkendelsesregler. Det drejer sig om national

individuel godkendelse af et nyt to- eller trehjulet køretøj eller en ny landbrugs- eller skovbrugstraktor. Da

typegodkendelsesforordningerne alene gælder for nye køretøjer, vil der ligeledes være behov for at fastsætte

nationale godkendelsesregler for brugte køretøjer, f.eks. et ibrugtaget køretøj, hvorpå der er foretaget

konstruktive ændringer, idet køretøjets oprindelige godkendelse bortfalder, hvis køretøjet ændres i en sådan grad,

at køretøjet ikke længere er i overensstemmelse med sin godkendelse.

Der er en række godkendelsessituationer, hvor der vil være behov for at supplere

typegodkendelsesforordningerne med nationale godkendelsesregler, som f.eks.:

Dolly, påhængsvogn O3 eller O4 med sættevognskammel, (Karrosseri-kode SJ).

Jævnfør punkt 6.1 a) i del A i forordning (EU) 2018/858, kan der ikke meddeles typegodkendelse til

denne køretøjstype.

Påhængskøretøj med stiv trækstang, som defineret i del C, punkt 5.4 (karrosseri-kode DE).

Jævnfør punkt 6.1 b) i del A i forordning (EU) 2018/858, kan der ikke meddeles typegodkendelse til

denne køretøjstype.

Påhængskøretøj, som kan transportere personer, når det kører på vej.

Jævnfør punkt 6.1 c) i del A i forordning (EU) 2018/858, kan der ikke meddeles typegodkendelse til

denne køretøjstype.

I Danmark anvendes påhængskøretøjer til persontransport eksempelvis ved Mandø, ved grenen nord

for Skagen og ved studenterkørsel.

Synsfri sammenkobling / Fast kombination (Vosak 12.310)

Forordning (EU) forudsætter, at alle godkendte køretøjer vil kunne anvendes i vilkårlig kombination,

idet det alene er brugerens ansvar at kontrollere sammenkoblingen.

Skolekøretøj (Vosak 12.320)

Mange skolekøretøjer skal have betjeningsaggregater for kørelæreren, hvilket ikke er omfattet af

forordningen.

Taxi (Vosak 12.351)

Der findes en række nationale krav (herunder krav til indretning), som ikke er reguleret i forordning

(EU) 2018/858.

Lufthavnskøretøjer (Vosak 12.371)

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

Side 19 af 47

PE 21-01-2020 19:37:00

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Disse er normalt undtaget jævnfør bestemmelserne i punkt 3a i artikel 2 i forordning (EU) 2018/858.

Tivolitog (Vosak 12.371)

Vejtransport af farligt gods (ADR) (Vosak 13.310).

Biler beregnet til motorløb (Vosak 18.02)

Motorcykler beregnet til motorløb (Vosak 18.03)

Replica biler (Vosak 18.04)

Ombyggede biler og motorcykler (Vosak 18.05)

Lastbil, som godkendes som trækkraft for bloksættevogn (særtransport) (Vosak 19.05)

Der anvendes i Danmark et væsentlig antal 3- og 4-akslede lastbiler, som er godkendt i kombination med

blokvognsmodul, hvorved lastbilen fremtræder som henholdsvis 4- eller 5-akslet.

I sammenkoblet stand opfylder de 4-akslede lastbiler med blokvognsmodul typisk ikke krav i punkt 5.11

i del A i bilag I i forordning (EU) 2018/858.

De fleste køretøjer i Danmark i dag er fremstillet i ubegrænsede serier og EU-typegodkendte i henhold til

typegodkendelsesforordningerne, hvilket også vil være tilfældet fremadrettet. En mindre andel af det samlede

antal køretøjer består af køretøjer, som er individuelt opbygget, eller som er konstruktivt ændret, efter at køretøjet

er taget i brug. Disse køretøjer godkendes i dag af en synsvirksomhed ved et registreringssyn på baggrund af

dokumentation for køretøjets overensstemmelse med de tekniske krav. Dokumentationen varierer efter, hvilket

type køretøj der er tale om og kan f.eks. være en prøvningsrapport udarbejdet af en prøvningsinstans, en

godkendelseserklæring udstedt af Færdselsstyrelsen eller en dataerklæring udarbejdet af fabrikanten.

Det er korrekt, at de fleste personbiler M

er fremstillet i ubegrænsede serier og EU-typegodkendte.

Et stort antal varebiler N

ombygges lokalt i Danmark på baggrund af EU-typegodkendte personbiler M

, og har

således ikke EU-typegodkendelse som færdiggjort komplet køretøj.

Et langt overvejende antal erhvervskøretøjer leveres som ukomplette køretøjer og færdiggøres efter specifikke

ønsker fra slutbruger.

Mange kassevogne leveres som færdigbyggede køretøjer, men ombygges lokalt i Danmark med eks. Sortimo

indretning, hvorved der skal fastsættes nyt brændstofforbrug, der skal indføres i køretøjets registreringsdata.

Et stort antal erhvervskøretøjer bygges efter nationale bestemmelser for masse og dimensioner, og har derfor ikke

mulighed for EU-typegodkendelse.

Det er i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom på de faktuelle størrelsesforhold. Der registreres ca.

225.000 EU-typegodkendte personbiler hvert år, hvilket er langt de største antal køretøjer. Men dertil kommer ca.

6000 individuelt godkendte lastbiler og 4000-6000 individuelt godkendte varebiler i alt ca. 10.000 køretøjer som

vil skulle godkendes på anden vis end den nuværende, hvert år.

Der er umiddelbart ingen grund til at antage at producenterne af disse køretøjer ønsker at igangsætte en

typegodkendelsesproces for individuelt færdiggjorte køretøjer, og det må forventes at der skal udarbejdes et

tilsvarende antal individuelle godkendelser hvert år.

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 20 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Regelgrundlaget for godkendelse af nye køretøjer m.v., herunder de tekniske krav til køretøjer, har udviklet sig

gradvist med udviklingen af EU’s rammebestemmelser om godkendelse af køretøjer

m.v. Regelgrundlaget er

derfor ikke i tilstrækkelig grad opdateret og opleves som tungt og kompliceret. Med lovforslaget foreslås således

en ny proces for godkendelse af køretøjer m.v., som fastsætter en mere enkel og sammenhængende ramme, der

tager udgangspunkt i den godkendelsesproces, der følger af typegodkendelsesforordningerne. Processen for

godkendelse af køretøjer m.v. vil således med lovforslaget være den samme, uanset hvilken godkendelse der er

tale om. I alle tilfælde vil godkendelser såvel efter typegodkendelsesforordningerne som efter nationale

godkendelsesregler følge den samme proces. Godkendelsesprocessen indeholder tre primære aktører: 1) En

fabrikant fremstiller et eller flere køretøjer. 2) En teknisk tjeneste, der foretager afprøvning af køretøjet m.v. for

at verificere overensstemmelse med relevante tekniske krav til køretøjet m.v.. 3) En myndighed

(Færdselsstyrelsen) godkender køretøjet m.v.. Denne godkendelsesproces foreslås med lovforslaget således også

at gælde for supplerende nationale godkendelsesprocesser, således at borgere og virksomheder skal gennemgå

samme godkendelsesproces og efterleve samme eller tilsvarende tekniske krav, uanset om køretøjet m.v. er

omfattet af typegodkendelsesforordningerne eller de supplerende nationale godkendelsesregler. Herved sikres

samme trafiksikkerheds-, sundheds- og miljømæssige niveau, ligesom det sikrer et betydeligt mere enkelt

regelgrundlag, som er mere gennemskueligt for borgere og virksomheder og nemmere at få et overblik over.

Det er korrekt at regelgrundlaget opfattes som tungt og kompliceret af de danske myndigheder som skal holde

styr på samtlige regler og samtlige køretøjstyper. De virksomheder som producerer og sælger køretøjer skal

imidlertid kun kende de gældende regler for deres produkt, og ikke hele det samlede regelkompleks. Ved at

ensarte godkendelsesprocessen for alle køretøjstyper lettes belastningen på myndighederne, men samtidig

pålægges producenter og distributører at sætte sig ind i ny lovgivning, en lovgivning som ydermere sigter mod at

være generelt gyldig, og som ikke er tilpasset de specielle forhold som gælder på producentens marked. En

regulering som sidestiller godkendelse af knallerter, personbiler, traktorer og lastbiler, vil være særdeles svær at

få til at matche forholdene for alle på én gang.

De gældende tekniske forskrifter og tekniske specifikationer retter sig næsten udelukkende mod snævre

kredse af professionelle, der anvender forskrifterne erhvervsmæssigt. De retter sig kun i meget begrænset

omfang mod privatpersoner og andre uden for de anførte professionelle kredse.

For at fuldstændiggøre billedet af godkendelsesprocessen, er det vigtigt at holde sig for øje, at de køretøjer som

vil blive omfattet af nationale danske godkendelse alle er trinvist opbygget i mindst 2 (og ofte flere) trin. For en

given lastbil vil der således typisk være mellem 2 og 5 individuelle producenter. Såfremt der skal foretages

individuel godkendelse på hver enkelt trin vil der derfor skulle foretages 2 til 5 godkendelsesprocesser for hver

enkelt lastbil. Producenter og slutbrugere vil i den forbindelse opleve en betydelig forringet ”service” fra

myndighedernes side, fra den nuværende ordning hvor syn og godkendelse af et færdigbygget køretøj tager

mindre end en dag, til en fremtidig proces, hvor myndighedsgodkendelsen må forventes at være 2-4 gange 14

dages sagsbehandlingstid svarende til 1-2 måneder.

Endelig skal tages i betragtning at den nuværende danske godkendelsesproces, reelt letter godkendelsesprocessen

for danske producenter, idet de fleste nationale bestemmelser (ikke kun de danske) sigter mod at fritage

producenter som søger individuelle godkendelser fra visse af de mere belastende EU-krav, og i stedet tillade

alternative prøvningsmetoder. Typisk vil der være tale om, at de Europæiske medlemsstater accepterer

dokumentation i form af beregninger og computersimuleringer som er udført i forbindelse konstruktion af

køretøjet, og ikke kræver gennemførelse af (dyre og komplicerede) tests til verifikation af beregningerne.

Såfremt det

kræves, at nationale danske godkendelser forudsætter, at producenterne efterlever ”samme eller

tilsvarende tekniske krav, uanset om køretøjet m.v. er omfattet af typegodkendelsesforordningerne eller de

supplerende nationale godkendelsesregler” vil af de fleste

brancher blive oplevet som er skærpelse af gældende

bestemmelser.

At anvende samme godkendelsesproces for nationale godkendelsesprocesser vil være i strid med gældende EU-

ret og

anses at gå videre end minimumskrav i EU-reguleringen.

Med den foreslåede ændring af godkendelsesreglerne i synsloven vil samtlige godkendelsestyper fremover

fremgå af synsloven. I tilknytning hertil foreslås det at bemyndige transportministeren til ved bekendtgørelser at

udmønte nødvendige gennemførelsesforanstaltninger til typegodkendelsesforordningerne, ligesom ministeren

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 21 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

bemyndiges til at udmønte de supplerende nationale godkendelsesregler nærmere ved bekendtgørelser. Efter

gældende regler i synsloven er det i vidt omfang synsvirksomhederne, som godkender køretøjer. Denne opgave

foreslås at overgå til Færdselsstyrelsen. Der foretages således også med lovforslaget nødvendige

konsekvensændringer af de synsregler, der vedrører synsvirksomhedernes opgaver, som følge af denne

omorganisering af godkendelsesproceduren.

Et væsentlig antal af tunge køretøjer godkendes i dag ved godkendelseserklæring, der udstedes af

Færdselsstyrelsen.

Et stort antal udenlandske påhængskøretøjer kommer til Danmark med EU-typegodkendelse men ændres i

Danmark for opnåelse af bedre bremsepræstation.

Disse køretøjer godkendes ved godkendelseserklæring, udstedt ved Færdselsstyrelsen.

For så vidt angår de tunge køretøjer anses det som fejlvisende, når der ovenfor anføres, at det i vidt omfang

skulle være synsvirksomhederne, som godkender køretøjer.

Endeligt foreslås det, at den nye godkendelsesprocedure, herunder udpegning af nye tekniske tjenester,

gebyrfinansieres, ligesom der med forslaget tilvejebringes hjemmel til, at kommunikation på godkendelses- og

synsområdet, herunder mellem Færdselsstyrelsen og synsvirksomhederne, kan foregå digitalt.

Det påpeges fra aktører i branchen, at der skulle være for få prøvningsinstanser på markedet.

Det anses ikke som befordrende for et konkurrencepræget marked, at der indføres gebyrer, når der kun er få

aktører i markedet.

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

2.1. Ny proces for godkendelse af køretøjer m.v.

2.1.1. Lovændringer som følge af ny forordning om godkendelse af motorkøretøjer m.v.

2.1.1.1. Gældende ret

Godkendelse af nye køretøjer m.v., herunder de køretøjstekniske krav, er i dag reguleret ved Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af

motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til

sådanne køretøjer, forordning om to- og trehjulede køretøjer og forordning om landbrugs- og skovbrugstraktorer.

EU-direktiv 2007/46/EF ophæves med virkning fra den 1. september 2020 og erstattes med forordning om

motorkøretøjer.

EU-direktiv 2007/46/EF kan fra den nævnte dato ikke anvendes for godkendelse af nye (fabriksnye) køretøjer,

men godkendelser udstedt i henhold til direktivet vil fortsat være gældende.

Typegodkendelsesforordningerne indebærer et harmoniseret godkendelsesgrundlag for køretøjer m.v., der er med

til at sikre en høj grad af sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse. Forordningerne indeholder endvidere regler for

den administrative proces for godkendelse, afslag og tilbagekaldelse af køretøjer og påhængskøretøjer dertil samt

af systemer, komponenter og separate tekniske enheder, tekniske krav, erhvervsdrivendes forpligtelser,

beskyttelsesklausuler, grundlaget for udpegelse af tekniske tjenester samt Kommissionens beføjelser til at

vedtage gennemførelsesretsakter, der uddyber forordningens rammebestemmelser.

Typegodkendelsesforordningerne finder dog kun anvendelse for godkendelse og prøvninger af nye køretøjer m.v.

Det har den konsekvens, at visse køretøjer, herunder ibrugtagne, konstruktivt ændrede og importerede køretøjer,

skal godkendes på baggrund af nationale regler.

Ovennævnte direktiv og forordninger er delvist implementeret og gennemført ved bekendtgørelse nr. 516 af 1.

juni 2012 om godkendelse og syn af køretøjer, der er udstedt med hjemmel i synsloven, samt bekendtgørelse nr.

1595 af 15. december 2016 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr, der er udstedt med hjemmel i

færdselslovens § 68, stk. 1. Bekendtgørelsen om godkendelse og syn af køretøjer indeholder bestemmelser om

godkendelse af køretøjer, mens detailforskrifterne indeholder de køretøjstekniske krav til køretøjerne.

For køretøjer registreret den 1. november 2019 eller senere, er bekendtgørelse nr. 1544 af 16. december 2019 om

detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr gældende.

2.1.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Synsloven omfatter alene motorkøretøjer og påhængsvogne. Typegodkendelsesforordningerne omfatter også

godkendelse af komponenter, systemer og separate tekniske enheder. Der er derfor behov for præcisering af

synslovens anvendelsesområde for at sikre grundlaget for godkendelse af de forskellige køretøjer, systemer,

komponenter og separate tekniske enheder.

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

Side 22 af 47

PE 21-01-2020 19:37:00

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Med lovforslaget fastsættes endvidere det nødvendige grundlag for at gennemføre Danmarks EU-retlige

forpligtelser, idet lovforslaget indeholder bestemmelser, der dels oplister godkendelsesprocessen for de enkelte

køretøjstyper, dels bemyndiger transportministeren til at fastsætte nærmere regler mhp. at gennemføre forordning

om motorkøretøjer m.v., forordning om to- og trehjulede køretøjer samt forordning om landbrugs- og

skovbrugskøretøjer ved bekendtgørelser. For forordningernes anvendelse er det alene nødvendigt at foretage

enkelte gennemførelsesforanstaltninger. Forordningerne indeholder herudover de nødvendige bestemmelser, der

finder direkte anvendelse, herunder i form af forpligtelser for de erhvervsdrivende, godkendelsesprocedurer,

regler for tekniske tjenester, markedsovervågningsbestemmelser og tekniske krav. Det er hensigten med

bemyndigelserne i lovforslaget, at der foretages de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger ved, at der i nye

bekendtgørelser fastsættes bestemmelser om udpegelse af tekniske tjenester, gebyrer, sprogkrav samt sanktioner

for overtrædelse af forordningerne.

Den nye godkendelsesordning lægger op til, at der på tværs af køretøjer m.v. fastsættes samme

godkendelsesproces og samme relevante tekniske krav. Lovforslaget indeholder derfor bestemmelser, der

bemyndiger transportministeren til at fastsætte regler for godkendelse af køretøjer, der ikke er omfattet af

typegodkendelsesforordningerne. Hjemlen til at fastsætte nationale tekniske krav, fremgår af færdselslovens § 68,

og det vil derfor være denne bestemmelse, der danner hjemmelsgrundlag for de køretøjstekniske krav.

Det anses som vel overlagt af kommissionen, at køretøjerne er delt op i flere rammeforordninger, idet køretøjerne

af natur har væsentlige forskellige karakteristika.

Det bør her nævnes, at der i løbet af de kommende år forventes en ny forordning vedr. selvkørende maskiner m.v.

Det bør således også i national ret tilgodeses, at de forskellige køretøjsarter skal behandles forskelligt.

Lovforslaget fastsætter således de overordnede rammebestemmelser og indeholder en enkel regelstruktur med

bemyndigelsesbestemmelser, der anvendes til at udarbejde områdespecifikke bekendtgørelser. I stedet for de

omfattende bekendtgørelser om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr vil

bemyndigelsesbestemmelser blive anvendt til udmøntning af en række nye bekendtgørelser.

Detailforskrifter for køretøjer anvendes alt overvejende kun af personer med tilknytning til erhvervet.

Detailforskrifter for køretøjer indeholder i seneste udgave fra november 2019 210 sider samlet i en bog, hvilket

giver et hurtigt og nemt arbejdsredskab.

Lovforslaget indeholder henvisning til en række rammeforordninger, der hver især henviser til en række

delegerede retsakter.

Hvert af disse opdateres løbende.

Hertil kommer udmøntning i en række nye bekendtgørelser.

Dette giver mange tusinde sider for at erstatte et simpelt værktøj for nationale individuelle køretøjer på kun 210

sider.

Samlet set betragtes lovforslaget som væsentlig vanskeliggørelse af godkendelsesprocessen for mange

erhvervskøretøjer, der i dag godkendes individuelt.

Forslaget

anses at gå videre end minimumskrav i EU-reguleringen.

2.1.2. Færdselsstyrelsen som godkendende myndighed

2.1.2.1. Gældende ret

Størstedelen af køretøjer, der findes i Danmark, produceres og EU-typegodkendes i en anden medlemsstat.

Det er korrekt, at de fleste personbiler M

er fremstillet i ubegrænsede serier og EU-typegodkendte i andre

medlemsstater.

Et stort antal varebiler N

ombygges lokalt i Danmark på baggrund af EU-typegodkendte personbiler M

, og har

således ikke EU-typegodkendelse som færdiggjort komplet køretøj.

Et langt overvejende antal erhvervskøretøjer leveres til som ukomplette køretøjer og færdiggøres efter specifikke

ønsker fra slutbruger.

Mange kassevogne leveres som færdigbyggede køretøjer, men ombygges lokalt i Danmark med eks. Sortimo

indretning, hvorved der skal fastsættes nyt brændstofforbrug, der skal indføres i køretøjets registreringsdata.

Et stort antal erhvervskøretøjer bygges efter nationale bestemmelser for masse og dimensioner, og har derfor ikke

mulighed for EU-typegodkendelse.

Sådanne køretøjer skal ikke godkendes yderligere i Danmark, medmindre køretøjet efterfølgende konstruktivt

ændres.

Som beskrevet ovenfor, skal størstedelen af alle erhvervskøretøjer have yderligere godkendelse i Danmark.

Køretøjer, der godkendes i Danmark, håndteres i dag på flere forskellige måder. Ved trinvis opbyggede varebiler

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

Side 23 af 47

PE 21-01-2020 19:37:00

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

kontrollerer og godkender synsvirksomhederne det enkelte køretøj. Det betyder, at synsvirksomhederne i sådanne

tilfælde fungerer som både teknisk tjeneste og godkendende myndighed. Ved trinvis opbyggede lastbiler og

busser udsteder Færdselsstyrelsen en godkendelseserklæring, som er en samling af de afprøvninger og

godkendelser, der findes for køretøjet. Synsvirksomhederne kontrollerer køretøjet og godkender den endelige

opbygning. Synsvirksomhederne fungerer ligeledes i disse tilfælde som både teknisk tjeneste og godkendende

myndighed.

Godkendelseserklæringen er rettelig en samling af udvalgte afprøvninger og godkendelser for køretøjet, og

omfatter alene forhold, som ikke kan kontrolleres med det udstyr, der normalt er til rådighed i en

synsvirksomhed.

G-erklæringen

beskriver dog kun ”chassis til køretøj” (bil/påhængskøretøj) og omhandler principielt kun

følgende krav jævnfør bilag 2 i forordning (EU) 2018/858:

Punkt

Støjniveau

Emissioner (Euro 5 og Euro 6) lette køretøjer/adgang til

informationer

Anordninger til afskærmning bagtil mod underkøring

(RUPD) og montering heraf; afskærmning bagtil mod

underkøring (RUP)

Styreapparat

Bremsning af køretøjer og påhængskøretøjer

Fabrikantens lovpligtige fabrikationsplade og VIN

Emissioner (Euro 6) tunge køretøjer/adgang til

informationer

Masser og dimensioner

Overbygningens styrke på store køretøjer til

personbefordring

Medtages ofte som note

Kan medtages som note, men ikke

krævet

Emne

Bemærkning

18A

41A

48A

52B

Et EU-typegodkendt køretøj mister sin godkendelse, når der foretages konstruktive ændringer på køretøjet. Et

sådant køretøj skal i dag godkendes på ny ved en synsvirksomhed på baggrund af relevant dokumentation, som

er en prøvningsrapport udarbejdet af en prøvningsinstans.

Typiske opbygninger af vare- og lastbiler kan kontrolleres med det udstyr, som normalt er til rådighed i en

synsvirksomhed.

Mange komponenter (eks. beskyttelse bagtil mod underkøring og gulv-stole-løsninger til busser) leveres med

relevante prøvningsrapporter fra udenlandsk prøvningsinstans /teknisk tjeneste, hvorved der ikke kræves

prøvningsrapport for det individuelle køretøj.

2.1.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Et grundlæggende princip i typegodkendelsesforordningerne er uafhængigheden mellem parterne i

godkendelsesprocessen. Det indebærer et behov for en klar afgrænsning af rollerne og ansvarsområder for

fabrikanten, den tekniske tjeneste og den godkendende myndighed.

Forordning (EU) 2018/858 opstiller ikke et sådan behov for afgrænsning af rollerne.

Punkt 3 i artikel 68 i forordning (EU) 2018/858 beskriver tværtimod, at en teknisk tjeneste kan tilhøre en

typegodkendende myndighed.

Italien og Holland anvender eksempelvis tekniske tjenester tilhørende den godkendende myndighed til

godkendelse af køretøjer i uendelig serie.

Synsvirksomhederne udfører i dag en række opgaver på vegne af den danske stat, og anses derfor at opfylde

EU krav på området.

Med henblik på at opnå overensstemmelse med typegodkendelsesforordningernes godkendelsesproces vil det i

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 24 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

dansk ret fremover blive sådan, at afprøvning af et køretøj skal gennemføres ved en teknisk tjeneste, og at

køretøjer skal godkendes af Færdselsstyrelsen.

Synsvirksomhederne udfører i dag en række opgaver på vegne af den danske stat, som f.eks. motorkontor.

Det bør undersøges, om køretøjer, der godkendes efter national individuel godkendelse ville kunne

godkendes ved udvalgte synsvirksomheder, der tillige fungerer som motorkontor.

Såfremt der foreligger prøvningsrapport fra godkendt prøvningsinstans eller godkendt teknisk tjeneste

(dansk eller udenlandsk), bør en synsvirksomhed, der hidtil har foretaget godkendelse af sådanne køretøjer

også fremover kunne forestå endelig godkendelse og registrering af sådanne køretøjer.

Mange erhvervskøretøjer bygges specielt til kunden, der ofte er afhængig af at få køretøjet til en bestemt tid.

Godkendelsesprocessen skal derfor tilrettelægges, således at der for køretøjer, som godkendes individuelt

ikke opstår en lang periode, hvor det færdigbyggede køretøj står og afventer endelig godkendelse.

I henhold til punkt 5 i artikel 45

til forordning (EU) 2018/858,

om nationale individuelle godkendelser, skal

godkendelsesattesten udstedes ”straks”.

Det tillades ikke, at anvende samme godkendelsesproces, som gældende for køretøjer i uendelig serie.

Forslaget går videre end minimumskrav i EU-reguleringen.

Uanset, hvilken godkendelse der ansøges om, vil proceduren for godkendelse af køretøjer m.v. være den samme,

dvs. den godkendelsesproces, som følger af typegodkendelsesforordningerne.

Tillæg 2 til del 1 til bilag II til forordning (EU) 2018/858 beskriver krav til individuel EU-godkendelse i af et

køretøj i henhold til artikel 44.

Jævnfør punkt 22 c) i tillæg 2 til del 1 til bilag II til forordning (EU) 2018/858 må de krævede oplysninger om

køretøjet kun omfatte et passende udvalg af oplysningerne omhandlet i bilag I.

Jævnfør punkt 22 c) i tillæg 2 til del 1 til bilag II til forordning (EU) 2018/858 må der for en række krav alene

kræves ”erklæring om overensstemmelse”.

Det er således ikke muligt at anvende samme godkendelsesproces, uanset hvilken godkendelse der ansøges om.

Forslaget går her videre end minimumskrav i EU-reguleringen.

En del af de køretøjer, som synsvirksomhederne godkender ved registreringssyn, vil fremadrettet blive godkendt

af Færdselsstyrelsen som godkendende myndighed efter afprøvning ved en teknisk tjeneste. Der vil være tale om

opbyggede køretøjer (oftest lastbiler, busser og varebiler), der er EU-typegodkendt og ændret inden ibrugtagning.

Derudover vil der være tale om import af biler uden en EU-typegodkendelse samt konstruktivt ændrede

køretøjer, som på grund af ombygningen mister sin godkendelse og derved skal godkendes på ny.

Det er vanskeligt at kvantificere antallet, idet registreringssyn i dag også anvendes i forbindelse med andre

kontroller som eksempelvis nysyn eller toldsyn. Kvantificeringen vanskeliggøres yderligere af, at opbyggede

køretøjer i dag godkendes enkeltvist ved registreringssyn, selvom der kan være tale om 10 identiske lastbiler (det

vil sige 10 registreringssyn). Med den nye godkendesproces vil det være muligt for opbyggeren at ansøge om en

samlet godkendelse, som omfatter alle lastbilerne.

Det findes ikke sandsynliggjort, at et væsentligt antal lastbiler skulle kunne samles i færre samlede godkendelser.

Det vurderes, at der vil være tale om maksimalt 169.000 kontroller og godkendelser ud af i alt ca. 1.420.000

kontroller, som synsvirksomhederne ikke længere skal foretage. Disse kontroller og godkendelser vil med

lovforslaget enten overgå til de tekniske tjenester eller til Færdselsstyrelsen. Endvidere vil en mængde af de

169.000 kontrollere ikke længere være nødvendige at foretage, f. eks. syn ved montering af et anhængertræk,

som er godkendt af køretøjsfabrikanten, idet fabrikanten står inde for, at der på køretøjet kan monteres det

pågældende anhængertræk. Det er vurderingen, at ca. 15.000-20.000 køretøjer pr. år fremadrettet skal vurderes

ved en teknisk tjeneste og godkendes af Færdselsstyrelsen.

Vedr. ”anhængertræk”.

Punkt 50A i bilag II til

forordning (EU) 2018/858 omhandler ”Komponenter

til mekanisk sammenkobling af

vogntog”

Der findes endnu ikke model for typeattesternes udformning i henhold til forordningen, men i punkt 44 i

typeattester jævnfør bilag IX i direktiv 2007/46/EF anvendes ”Tilkoblingsanordning”.

Det antages, at der ved ”anhængertræk” rettelig menes ”tilkoblingsanordning”.

I Danmark anvendes som følge af registreringsafgifterne i stort omfang uoriginale tilkoblingsanordninger.

Disse er ikke godkendt af køretøjsfabrikken.

Der savnes oplysning om, hvorledes data for monteret tilkobling skal overføres til registreringsattesten.

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 25 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

For nogle synsvirksomheder kan der være grundlag for at søge om udpegelse som teknisk tjeneste og derved

fortsat varetage opgaver i forbindelse med kontrol af køretøjer forud for godkendelse. Det vil i givet fald være en

opgave, som synsvirksomheden løfter ved siden af sine aktiviteter som synsvirksomhed.

Synsvirksomheder bør også kunne godkendes som prøvningsinstans alternativt teknisk tjeneste, der alene kan

udføre opgaver jævnfør tillæg 2 til del 1 til bilag II til forordning (EU) 2018/858.

2.1.3. Tekniske tjenester

2.1.3.1. Gældende ret

Synsloven indeholder ikke hjemmel til at fastsætte regler for og udpegning af tekniske tjenester til at udføre de

opgaver, der er nødvendige med henblik på typegodkendelse eller national individuel godkendelse i henhold til

gældende EU-retsakter på typegodkendelsesområdet eller nationale individuelle godkendelser af visse køretøjer

på det nationale område.

I dag anvendes en national ordning med såkaldte prøvningsinstanser til kontrol af visse køretøjer.

Prøvningsinstanserne udfører typisk prøvninger af personbiler, varebiler og to-hjulede motorcykler, hvorpå der er

foretaget konstruktive ændringer. Som godkendt prøvningsinstans kan virksomheden udføre prøvninger,

udarbejde anvisninger, beregninger, vurderinger, rapporter og lignende som dokumentation, der beskriver et

køretøjs evne til at leve op til de køretøjstekniske krav, der skal være opfyldt for, at køretøjet kan godkendes af en

synsvirksomhed ved et registreringssyn. De nationale prøvningsinstanser kan ikke sidestilles med tekniske

tjenester i henhold til typegodkendelsesforordningerne, idet kravene til tekniske tjenester er mere omfattende.

Jævnfør Færdselsstyrelsens hjemmeside, findes i dag flere prøvningsinstanser, som er godkendt til at

foretage prøvninger ud over det ovenfor beskrevne, herunder PEMS-målinger og krav til væltestabilitet af

busser og krav til vendecirkler af lastbiler og busser samt krav til støj fra motorcykler og traktorer.

Færdselsstyrelsens høringsnotat af 26. maj 2016, sagsnr. TS20000-00069 indeholder følgende kommentar:

Bekendtgørelsen udmønter færdselslovens § 68 d, ifølge hvilken

”Transport-

og bygningsministeren kan fastsætte bestemmelser om

prøvningsinstanser inden for det køretøjstekniske område”.

For klarhedens

skyld anvender bekendtgørelsen samme terminologi som loven,

hvor de pågældende tjenester betegnes som ”prøvningsinstanser”.

Jævnfør artikel 73, Stk 2 og Stk 4 i forordning (EU) 2018/858 kan udpegning af tekniske tjenester foretages

af den typegodkendende myndighed uden bistand af akkrediteringsorgan.

Det vurderes, at de nationale prøvningsinstanser i stort omfang, og specielt til individuelle godkendelser

fuldt ud opfylder kravene til tekniske tjenester, som beskrevet i typegodkendelsesforordningerne.

Forslaget går her videre end minimumskrav i EU-reguleringen.

Reglerne om prøvningsinstanser fremgår af bekendtgørelse nr. 594 af 26. maj 2016 om godkendelse af

prøvningsinstanser og kontrolinstanser på det køretøjstekniske område, som er fastsat med hjemmel i § 68 d i

færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018 med senere ændringer.

2.1.3.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af de tre typegodkendelsesforordninger, at et køretøjs tekniske egenskaber skal verificeres m.v. i en

teknisk tjeneste forud for godkendelse af køretøjet. En teknisk tjeneste er en virksomhed, der er udpeget til at

fungere som prøvningslaboratorium, der skal udføre prøvninger af køretøjer m.v., eller som

overensstemmelsesvurderingsorgan, der skal udføre den indledende vurdering og andre prøvninger eller

inspektioner på køretøjsområdet.

Begrebet teknisk tjeneste anvendes på nuværende tidspunkt kun på EU-området i forbindelse med de prøvninger

og inspektioner m.v., der udføres med henblik på de godkendelser, der er omfattet af EU-retsakterne på

typegodkendelsesområdet. En køretøjsgodkendelse er en forudsætning for, at et køretøj kan ibrugtages og

indregistreres.

Nationale prøvningsinstanser opfylder i alt væsentlig krav for at kunne arbejde som tekniske tjenester.

Det er Transport- og Boligministeriets opfattelse, at der, foruden et behov for at fastsætte supplerende

bestemmelser om tekniske tjenester i forbindelse med gennemførelsen af typegodkendelsesforordningerne i

dansk ret, er et generelt behov for at modernisere, forenkle og ensrette det nationale område for prøvninger og

godkendelser af køretøjer.

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 26 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Transport- og Boligministeriet finder særligt, at der af hensyn til at sikre et højt sikkerheds-, sundheds- og

miljøbeskyttelsesniveau er behov for at sikre overensstemmelse mellem typegodkendelsesforordningerne og de

nationale regler for prøvning af køretøjer. Det foreslås derfor, at de gældende regler om prøvningsinstanser samt

gældende procedurer for prøvninger i synsvirksomhederne eller i Færdselsstyrelsen i forhold til nationale

godkendelsesregler ophæves og erstattes med de tekniske tjenester, som under alle omstændigheder skal benyttes

i forhold til godkendelser omfattet af typegodkendelsesforordningerne. Transport- og Boligministeriet bemærker,

at overensstemmelsen vil sikre, at reglerne er ens, uanset om et konkret køretøj skal prøves i henhold til

typegodkendelsesforordningerne eller nationale regler i de tilfælde, hvor køretøjet ikke er omfattet af

forordningerne

–

eksempelvis hvis køretøjet er ibrugtaget og konstruktivt ændret.

EU-reguleringen giver ikke mulighed for at ensrette det nationale område for prøvninger og godkendelser af

køretøjer, som foreslået.

Der ses ikke fremlagt nogen indicier for, at der ikke kan sikres et højt sikkerheds-, sundheds og

miljøbeskyttelsesniveau ved fortsat anvendelse af prøvningsinstanser.

Transport- og Boligministeriet skal særligt bemærke i forhold til de gældende nationale regler for

køretøjsgodkendelse, at der kun i et begrænset omfang i dag og kun for visse typer af køretøjer, foretages

egentlige prøvninger, hvilket alt andet lige kan påvirke den overordnede trafiksikkerhed og miljøet. Dette kan

som nævnt imødegås ved at skabe en national godkendelsesordning, der stemmer overens med den procedure,

der er fastsat i typegodkendelsesforordningerne, og som bl.a. forudsætter afprøvning hos en kompetent teknisk

tjeneste.

Punkt 3.01.V01 i Vejledning om syn af køretøjer foreskriver, at:

Egenvægten og køreklar vægt fastsættes som hovedregel på baggrund af

vægtseddel fra akkrediteret vejer og måler eller en prøvningsinstans eller teknisk

tjeneste (eller ved anden af synsvirksomheden godkendt vejning), medmindre....

Dette må anses som en egentlig prøvning, specielt set i det lys, at prøvningen skal ske ved akkrediteret

virksomhed.

Synsvirksomhederne udfører ligeledes egentlige prøvninger af lys, dimensioner m.v. om end der ikke udføres

anden prøvningsrapport end synsrapporten.

Der ses ikke anført indicier for, at den nuværende procedure skulle kunne påvirke den overordnede

trafiksikkerhed eller miljøet.

Transport- og Boligministeriet finder endvidere, at et ensrettet regelsæt vil være mere håndterbart og

gennemskueligt for de virksomheder, der udfører prøvninger af køretøjer, og for de fabrikanter og køretøjsejere,

der ønsker en køretøjsgodkendelse.

Detailforskrifter for køretøjer indeholder et håndterbart og gennemskueligt regelsæt for individuel godkendelse.

Det foreslåede regelsæt indeholder en række nationale love og bekendtgørelser, som henviser til en række

forordninger, som løbende opdateres og som henviser til en række delegerede retsakter.

Forslaget indeholder et betydeligt mere kompliceret regelsæt, som for mange fabrikanter og køretøjsejere vil

kræve ekstern bistand for at kunne gennemskue regelsættet.

Det foreslås derfor, at der gives transportministeren bemyndigelse til at fastsætte de bestemmelser om tekniske

tjenester, der er nødvendige for at kunne fastsætte de supplerende bestemmelser i forbindelse med

gennemførelsen af typegodkendelsesforordningerne i Danmark og for at kunne fastsætte en tilsvarende ordning

på det nationale område, der tager udgangspunkt i typegodkendelsesforordningernes procedurer og krav til

tekniske tjenester.

Det foreslås, at en række af de beskrevne opgaver også fremover kan udføres af prøvningsinstanser.

Det forventes, at der, foruden etableringen af en tilsvarende ordning for tekniske tjenester på det nationale

område, vil blive indført et krav om, at alle tekniske tjenester, der udpeges af Færdselsstyrelsen, skal være

akkrediterede for deres arbejdsområde af et nationalt akkrediteringsorgan, der samtidig skal stå for den løbende

overvågning af de udpegede tekniske tjenester. For så vidt angår de nærmere krav til de tekniske tjenester på det

nationale område og de supplerende krav, der fastsættes for de tekniske tjenester, der udpeges i henhold til

typegodkendelsesforordningerne, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1 f.

Det vil være en meget dyr godkendelsesproces, såfremt alle danske tekniske tjenester skal være akkrediterede på

hvert enkelt arbejdsområde.

Krav om akkreditering vil medføre, at kun meget få virksomheder vil kunne opnå godkendelse.

Det må forventes, at der på mange prøvningsområder kun vil være en enkelt virksomhed, som opnår

godkendelse, hvorved der opnås en monopollignende markedssituation.

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

Side 27 af 47

PE 21-01-2020 19:37:00

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Danak oplyser, at man normalt kun laver akkreditering i forhold til internationale standarder.

Det er således uvist, hvordan man vil skulle kunne lave akkreditering for nationale individuelle

godkendelsesprocesser eller for ombyggede biler og motorcykler.

Typegodkendelsesmyndigheden kan vælge at godkende tekniske tjenester på baggrund af:

Egen vurdering (herunder peer-evaluering fra anden medlemsstat) eller

Egen vurdering på baggrund af akkreditering (fra Danak)

Forslaget går videre end minimumskrav i EU-reguleringen.

2.1.4. Gebyrfinansiering

2.1.4.1. Gældende ret

Opbyggede køretøjer og køretøjer med konstruktive ændringer godkendes i dag ved et registreringssyn, som

foretages af synsvirksomhederne. Et registreringssyn for lette køretøjer ligger på et prisniveau på omkring 300-

500 kr., mens et registreringssyn for tunge køretøjer ligger på et prisniveau på omkring 500-1.000 kr.

Synsvirksomhederne betaler et gebyr til Færdselsstyrelsen pr. udført syn, jf. synslovens § 15.

En forudsætning for registreringssyn af ovenfornævnte køretøjer er, at der kan fremvises dokumentation for

køretøjets overensstemmelse med de tekniske krav. Denne dokumentation kan foreligge i form af f.eks. en

dataerklæring, en godkendelseserklæring eller en prøvningsrapport, alt afhængigt af hvilken type køretøj og

ændring, der er tale om.

Krav, som kan kontrolleres med det udstyr, der er til rådighed i synsvirksomheden kontrolleres i dag ved egentlig

prøvning i synsvirksomheden.

Data-erklæring og godkendelseserklæring omhandler alene krav, som ikke kan kontrolleres med det udstyr, der

normalt er til rådighed i en synsvirksomhed.

2.1.4.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forordning om motorkøretøjer indeholder til forskel fra det gældende EU-direktiv 2007/46/EF om godkendelse

af motorkøretøjer m.v., mulighed for, at medlemsstaten kan fastsætte gebyrer i forbindelse med EU-

typegodkendelsesaktiviteter, markedsovervågning og udpegelse af tekniske tjenester.

Fastsættelse af gebyrer i forbindelse med nationale typegodkendelser eller individuelle godkendelser berøres ikke

i forordningen. I forordning om to- og trehjulede køretøjer og forordning om landbrugs- og skovbrugstraktorer er

muligheden for fastsættelse af gebyrer heller ikke omtalt. Forordningerne er imidlertid ikke til hinder for, at

medlemsstaterne nationalt kan fastsætte gebyrer for f.eks. behandling af ansøgning om godkendelse af køretøjer

eller udpegelse af tekniske tjenester.

Med henblik på at ensrette reglerne for godkendelsesprocessen for køretøjer m.v. og for at undgå skævvridning

foreslås det at indføre gebyrfinansiering på hele det køretøjstekniske område. Det indebærer, at der skal betales et

gebyr ved samtlige ansøgninger om godkendelser af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske

enheder og ved udpegelse som tekniske tjeneste på hele det køretøjstekniske område.

Der henvises til lovforslagets §§ 15 a og 15 b.

Bilag II til forordning (EU) 2018/858 indeholder 72 krav, for hvilke der kan foreligge individuelle

prøvningsområder.

Det skønnes, at en gennemgang af de mange dokumenter kan tage mange timer at gennemgå, før en endelig

godkendelse kan udstedes.

Med de foreslåede priser, kan det antages at en godkendelse kan koste 5

–

50.000 kr.

Dette vil være en prisstigning faktor 10

–

100 i forhold til nuværende pris for godkendelse i en synsvirksomhed.

2.1.5. Digital kommunikation

2.1.5.1. Gældende ret

Efter § 32 a i forvaltningsloven kan vedkommende minister fastsætte regler om ret til at anvende digital

kommunikation ved henvendelse til den offentlige forvaltning og om nærmere vilkår herfor, herunder fravige

formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelse af digital kommunikation. Herudover findes der ingen

tværgående lovbestemmelser, der regulerer formen for borgernes og virksomhedernes henvendelse til den

offentlige forvaltning. Som udgangspunkt kan borgere og virksomheder derfor rette henvendelse til forvaltningen

i den form, som de selv ønsker, forudsat at forvaltningen teknisk er i stand til at modtage henvendelser i denne

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

Side 28 af 47

PE 21-01-2020 19:37:00

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

form.

På en række områder indeholder lovgivningen særbestemmelser om, at henvendelser til forvaltningen skal

opfylde bestemte formkrav, herunder krav om obligatorisk digital kommunikation. Lov om godkendelse og syn

af køretøjer indeholder ikke hjemmel til at fastsætte regler om digital kommunikation.

Som led i udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 vedtog Folketinget i juni 2012

lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016. Loven indebærer, at

det som hovedregel er obligatorisk for borgere og virksomheder at have en digital postkasse til brug for

modtagelse af digital post fra det offentlige. Loven giver myndighederne ret til at sende meddelelser, dokumenter

m.v. digitalt til borgere og virksomheder. Loven fastslår, at digitale meddelelser fremsendt gennem løsningen har

samme retsvirkning som meddelelser, dokumenter m.v., der sendes som almindelig papirpost.

2.1.5.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at skriftlig

kommunikation til og fra henholdsvis Færdselsstyrelsen og synsvirksomhederne - om forhold, som er omfattet af

denne lov eller regler udstedt i medfør heraf -, skal foregå digitalt.

Det er Transport- og Boligministeriets

vurdering, at indførelse af obligatorisk digital kommunikation vil skabe bedst mulige grundlag for mere effektiv

kommunikation med virksomheder og borgere og størst mulige ressourceudnyttelse. Ved at fjerne manuelle

rutiner og papirhåndtering frigives tid og ressourcer hos virksomhederne og Færdselsstyrelsen, og der kan ske en

optimering af arbejdsgangene hos begge parter.

Transport- og Boligministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, at bestemmelserne om digital kommunikation

formuleres bredt, så de kan rumme forhold, hvor der senere kan opstå behov for at digitalisere.

Det vil fremgå af de enkelte bekendtgørelser, der udstedes på området, på hvilken måde kommunikationen

mellem Færdselsstyrelsen og de pågældende virksomheder eller fysiske personer fremover skal foregå.

Med lovforslaget foreslås endvidere, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om digital

kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur

el.lign.

Det er hensigten at der ved bekendtgørelse stilles krav om, at virksomheder og fysiske personer skal anvende

bestemte it-systemer for at sikre, at Færdselsstyrelsen kan behandle ansøgninger om f.eks. godkendelse af et

køretøj eller udpegelse som teknisk tjeneste. Sammen med selve ansøgningen skal en virksomhed eller fysisk

person indsende dokumentation. Dokumentationen er så omfattende, at Virk for nærværende ikke håndtere de

store datamængder. Det vil være en uhensigtsmæssig og administrativ tungere løsning, hvis der i de udmøntende

bekendtgørelser stilles krav om anvendelse af Virk ved indsendelse af en ansøgning, som vil medføre, at ansøger

efterfølgende skal indsende en mail eller flere mails med den påkrævede dokumentation.

I stedet for arbejdes der på at udvikle et IT-system, som kan håndtere de store datamængder, der er forbundet

med ansøgning om godkendelse af køretøjer m.v. eller udpegelse som teknisk tjeneste, og som samtidigt vil

kunne understøtte Færdselsstyrelsens sagsbehandling og gøre det nemt og enkelt for virksomheder og fysiske

personer at anvende. IT-systemet forventes at kunne tilgås via Færdselsstyrelsens hjemmeside

og vil være

udformet, så det er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens regler herom.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Såfremt lovforslaget vedtages, er det forventningen, at det vil danne grundlag for gebyrfinansiering i forhold til

godkendelse af køretøjer og udpegelse af tekniske tjenester, hvorefter Færdselsstyrelsen får dækket omkostninger

på det køretøjstekniske område. Derudover kan den øgede mængde sager om godkendelse af køretøjer m.v.

medføre et behov for flere ressourcer.

Stat, kommuner og regioner anvender et stort antal specialbyggede køretøjer, herunder til persontransport,

renovation og til vedligehold af veje og parker.

Mange steder investeres der er nye køretøjer med alternative drivmidler.

Mange af disse køretøjer vil alene kunne godkendes ved individuel godkendelse.

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 29 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

I forhold til nuværende godkendelsesproces vil der med forslaget komme udgifter dels til

prøvningsinstans/teknisk tjeneste og dels til godkendelse i Færdselsstyrelsen.

Den samlede merudgift kunne nemt være 10

–

50.000 kr pr køretøj.

3.2. Implementeringskonsekvenser

Transport-

og Boligministeriet

vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med de 7 principper, der følger af

politisk aftale af 16. januar 2018 mellem Folketingets partier for digitaliseringsklar lovgivning, og at lovforslaget

således er udformet, så det opfylder de generelle krav om at understøtte en hel eller delvis digital administration

samt anvendelse af ny teknologi, som kan understøtte en bedre og mere effektiv offentlig opgaveløsning.

Transport-

og Boligministeriet

vurderer, at lovforslagets bestemmelser er formuleret så enkelt og klart, som

emnets kompleksitet gør det muligt. Lovforslaget foreslår som noget nyt at indføre hjemmel til at fastsætte regler

om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og myndighederne i forbindelse med lovens

administration. På den baggrund er der mulighed for, at transportministeren på lovens område administrativt kan

fastsætte bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation.

Med lovforslaget er det ikke muligt at skabe grundlag for, at afgørelser kan træffes automatisk.

Færdselsstyrelsens afgørelser om godkendelse af køretøjer m.v. eller udpegelse af tekniske tjenester forudsætter

en konkret faglig vurdering på baggrund af et omfattende dokumentationsgrundlag. Færdselsstyrelsens skøn vil

derfor blive foretaget manuelt, men vil blive understøttet af digitale løsninger, der kan lette sagsbehandlingen og

kommunikationen med Færdselsstyrelsen.

Til understøttelse af Færdselsstyrelsens sagsbehandling forventes det, at der udvikles et nyt IT-system, som på

nuværende tidspunkt forventes at have en omkostning på omkring 300.000 kr. Efter idriftsættelse af IT-systemet

ventes det, at digitalisering af arbejdsgange vil bidrage til en mere overskuelig og effektiv sagsbehandling.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det vurderes at lovforslaget samlet set skaber grundlag for både erhvervsøkonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

De nærmere konsekvenser vil primært kunne beregnes i forbindelse med udarbejdelsen af de nye

bekendtgørelser, der vil blive udstedt med hjemmel i lovforslaget. Færdselsstyrelsen vil foretage en vurdering af

konsekvenserne for erhvervslivet i forbindelse med høring af de bekendtgørelser, der vil følge af lovforslaget.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Med lovforslaget samles godkendelse af køretøjer m.v. ved Færdselsstyrelsen. Det betyder, at de

synsvirksomheder, der i dag bl.a. kontrollerer og godkender opbyggede køretøjer og køretøjer med konstruktive

ændringer ved registreringssyn, kan opleve en nedgang i omsætningen. Kontrollerne og godkendelserne vil enten

ikke længere være nødvendige at udføre, eller vil overgå til enten tekniske tjenester eller Færdselsstyrelsen.

Et registreringssyn for lette køretøjer ligger på et prisniveau på omkring 300-500 kr., mens et registreringssyn for

tunge køretøjer ligger på et prisniveau på omkring 500-1.000 kr.

Med lovforslaget kan godkendelser af nye køretøjer m.v., på baggrund af typegodkendelsesforordningerne,

meddeles på tre niveauer: 1) EU-typegodkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske

enheder, 2) godkendelse af køretøjer fremstillet i små serier og 3) individuel godkendelse. Derudover kan der

meddeles individuel godkendelse af køretøjer, som ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne. F.eks.

godkendelse af et ibrugtaget køretøj med konstruktive ændringer. Det foreslås, at der indføres gebyrfinansiering

for alle godkendelser af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder og udpegelse af tekniske

tjenester, dvs. for alle godkendelser efter de tre forordninger samt for supplerende nationale

godkendelsesordninger.

Det må forventes, at der for det enkelte køretøj vil ske en markant stigning i pris for godkendelse.

Muligheden for en godkendelse af køretøjer fremstillet i små serier vil betyde, at samme type af køretøj, som i

dag godkendes enkeltvis, fremadrettet kan samles i én godkendelse. Det vil medføre en besparelse i

godkendelsesomkostningerne, idet fabrikanten ikke skal betale for hver enkelt godkendelse men for én

godkendelse af køretøjer fremstillet i små serier.

Det findes ikke sandsynliggjort, at der vil være nogen væsentlig besparelse at hente.

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 30 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Gennemførelse af typegodkendelsesforordningerne åbner nye forretningsmuligheder, idet der skabes grundlag

for, at relevante virksomheder kan ansøge om udpegelse som teknisk tjeneste på både EU- og det nationale

område. Samtidigt ophører den nationale ordning om prøvningsinstanser, der anvendes til afprøvning og kontrol

af personbiler, varebiler og tohjulede motorcykler med konstruktive ændringer. På nuværende tidspunkt er der to

virksomheder, som er godkendte prøvningsinstanser.

Forslag om krav til akkreditering medfører så store startomkostninger, at kun meget få virksomheder kan

forventes at søge om godkendelse.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det er en forudsætning for f.eks. at få et køretøj godkendt, at ansøger kan dokumentere, at køretøjet lever op til

en række tekniske krav. Dette gælder i dag, og vil også gælde for fremtidige godkendelser.

I dag kan dokumentationen variere alt efter hvilket type køretøj, der er tale om og kan f.eks. være en

prøvningsrapport udarbejdet af en prøvningsinstans, en godkendelseserklæring udstedt af Færdselsstyrelsen eller

en dataerklæring udarbejdet af en fabrikant.

Her mangler en vejeseddel, som anvendes ved mange syn.

Synsvirksomhederne udfører endvidere prøvning af en række krav.

Med indførelsen af tekniske tjenester på hele det køretøjstekniske område, skal ansøger sammen med ansøgning

om godkendelse af henholdsvis køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, vedlægge

dokumentation i form af en prøvningsrapport, som udarbejdes af en teknisk tjeneste.

4.3. Agil regulering

Transport-

og Boligministeriet

vurderer, at

principperne 1-4 ikke er relevante i forhold til de konkrete tilføjelser

og ændringer, som foreslås i dette lovforslag. Anvendelse af typegodkendelsesforordningerne medfører, at

køretøjer skal efterleve de omfattende tekniske krav, som fremgår af forordningerne, hvilket tilsvarende vil være

gældende på det nationale køretøjstekniske område. Der er derfor ikke grundlag for at indføre funktionsbaseret

regulering.

I forhold til princip 5 om brugervenlig digitalisering er det hensigten, at der udvikles en digital

ansøgningsplatform via Færdselsstyrelsens hjemmeside,

der både vil gøre det lettere for borgere og virksomheder

at indsende en ansøgning med omfattende dokumentation, ligesom Færdselsstyrelsens sagsbehandling gøres

mere enkel og smidig.

5. De administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget retter sig primært mod erhvervsdrivende, men der vil være tilfælde, hvor borgere vil skulle ansøge

Færdselsstyrelsen om godkendelse af et køretøj, eksempelvis en personbil eller en motorcykel med konstruktive

ændringer. Ansøgere vil skulle dokumentere, at det pågældende køretøj er i overensstemmelse med de tekniske

krav, hvilket også er praksis i dag.

6. De miljømæssige konsekvenser

Det vurderes, at lovforslaget ikke i sig selv har miljømæssige konsekvenser, men der kan forventes en forbedring

af miljøforholdene, idet der for alle køretøjer stilles EU-krav med hensyn til emissions- og støjudledning.

Krav i Detailforskrifter for køretøjer henviser i alt væsentlig til EU-krav.

Der ses således ikke ændring i miljøforhold.

Tænkes der på skærpelser for det marginale antal køretøjer, der godkendes efter motorsports- og replica-regler,

eller på den forenklede praksis for uændrede køretøjer, der tidligere har været registreret mindst 3 måneder i EU-,

EØS-, eller Schweiz?

Hvis det handler om skærpelser i forhold til gældende miljøkrav på Data-erklæringer, kunne disse jo blot skærpes

som ønsket.

Det bemærkes, at såvel CoC-dokument som Data-erklæring beskriver køretøjer, som da det forlod fabrikken.

Efterfølgende konstruktive ændringer eller chiptuninger (herunder defeat-devices) vil ikke afsløres med tiltag i

lovforslaget.

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 31 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget bemyndiger transportministeren til at fastsætte bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre

Danmarks EU-retlige forpligtelser i henhold til følgende forordninger:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og

markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate

tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om

ophævelse af direktiv 2007/46/EF

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og

markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og

markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer

Anvendelsesområdet for forordning om to- og trehjulede køretøjer og forordning om landbrugs- og

skovbrugstraktorer dækker ikke individuelle godkendelser. Det fremgår dog af forordningerne, at Kommissionen

i senest 2022 skal fremlægge mulighederne for at inkludere individuelle godkendelser i forordning om to- og

trehjulede køretøjer og forordning om landbrugs- og skovbrugstraktorer på grundlag af harmoniserede krav.

Derudover regulerer forordningerne alene godkendelse af nye køretøjer, hvorfor godkendelse af ibrugtagne

køretøjer, hvorpå der foretages konstruktive ændringer, ikke er omfattet.

Med lovforslaget foreslås det, at der på tværs af det køretøjstekniske område fastsættes samme

godkendelsesproces og samme tekniske krav til køretøjer. De tekniske krav til køretøjer i

typegodkendelsesforordninger er fastsat primært i en række FN-regulativer, der er internationalt besluttet i The

United Nations Economic Commission for Europe (UNECE). Det er vurderingen, at lovbestemte krav, der svarer

til forordningernes, er den trafiksikkerhedsmæssige bedste løsning, således at der gælder samme høje grad af

sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse for tilsvarende køretøjer.

Forordning om motorkøretøjer indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne kan fastsætte gebyrer i

forbindelse med EU-typegodkendelsesaktiviteter, markedsovervågning og udpegelse af tekniske tjenester.

Fastsættelse af gebyrer i forbindelse med nationale typegodkendelser eller individuelle godkendelser berøres ikke

i forordningen. I forordning om to- og trehjulede køretøjer og forordning om landbrugs- og skovbrugstraktorer er

muligheden for fastsættelse af gebyrer ikke omtalt. Forordningerne er imidlertid ikke til hinder for, at

medlemsstaterne nationalt kan fastsætte gebyrer for f.eks. behandling af ansøgning om godkendelse af køretøjer

eller udpegelse af tekniske tjenester. Det er Transport- og Boligministeriets opfattelse, at gebyrfinansiering ikke

har karakter af overimplementering, idet ingen af EU-retsakterne stiller krav til eller opstiller begrænsninger for

evt. gebyrfinansiering.

For så vidt angår det forhold, at der er valgt en model, hvorefter de supplerende nationale godkendelsesordninger

vil blive administreret efter den godkendelsesproces, der følger af typegodkendelsesforordningerne, er det

tilsvarende ministeriets opfattelse, at der ikke er tale om overimplementering. Der vil under alle omstændigheder

skulle fastsættes regler for supplerende nationale godkendelsesordninger. Ministeriet finder ikke, at det kan anses

for overimplementering at indrette EU-godkendelsesprocesserne og de supplerende nationale

godkendelsesprocesser ensartet, idet det er markant mere enkel regulering, som giver borgere, virksomheder m.v.

et betydeligt bedre overblik over regelsættet.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den XX december 2019 til XX januar 2020 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer:

XXX

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, Ingen væsentlige

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Ingen væsentlige

Side 32 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Digitalisering af arbejdsgange vil

bidrage til en mere overskuelig og

effektiv sagsbehandling

Nye forretningsmuligheder som

teknisk tjeneste

Det vurderes at Stat, kommuner og

regioner anvender et stort antal

specialkøretøjer, som f.eks.

køretøjer til vej og park, renovation

og offentlig transport.

Hertil kommer en omstilling til

alternative drivmidler, som

medfører at mange køretøjer skal

godkendes individuelt.

Der må påregnes merudgifter i

størrelsesorden 10

–

50.000 kr pr

køretøj.

Udvikling af IT-system til

understøttelse af sagsbehandlingen

Nedgang i visse synsvirksomheders

omsætning og ophør af

prøvningsinstanser

Dokumentation for afprøvning ved

teknisk tjeneste

Går videre end minimumskrav i

EU-regulering (sæt X)

Dokumentation forud for

registreringssyn ved

synsvirksomhed ophører

Ingen

Lovforslaget bemyndiger transportministeren til at fastsætte tekniske krav

svarende til de tekniske krav i typegodkendelsesforordninger for ikke-

harmoniserede

Nej

Forslaget medfører, at individuelle

Ikke enig!

køretøjer påføres samme

godkendelsesproces som køretøjer i

uendelig serie.

Dette medfører væsentlige

meromkostninger og vurderes at gå

langt videre end minimumskrav i

EU-regulering.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af synsloven, at Trafikstyrelsen administrerer størstedelen af loven. Trafikstyrelsen har siden lovens

vedtagelse i 2011 skiftet navn til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Endvidere blev Færdselsstyrelsen i

forbindelse med, at færdselsområdet overgik fra Justitsministeriets ressort til Transport- og Boligministeriets, en

del af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det har i praksis været Færdselsstyrelsen, der har varetaget

administrationen af synsloven.

Færdselsstyrelsen bliver fra og med den 1. januar 2020 en selvstændig styrelse under Transport- og

Boligministeriet.

Det foreslås derfor med ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 1, at benævnelsen Trafikstyrelsen og Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen ændres til Færdselsstyrelsen.

Til nr. 2

Synsloven indeholder ikke systematisk overskrifter til lovens bestemmelser, men indeholder alene visse

overskrifter til f.eks. tilbagekaldelsesreglerne, tilsyn m.v. Med lovforslaget foreslås det at tilføje overskrifter,

således at lovens bestemmelser inddeles efter de emner, som reguleres. På den baggrund indsættes en overskrift

benævnt ”Anvendelsesområde” over en ny bestemmelse herom, jf. lovforslaget til § 1, nr. 3.

Til nr. 3

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 33 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

I synsloven er lovens anvendelsesområde ikke angivet, men det følger af lovens titel, at loven omhandler

godkendelse og syn af køretøjer.

Området for godkendelse af køretøjer er ikke nærmere beskrevet, og det er uklart, hvilke typer af godkendelser

og køretøjer der er omfattet og, hvordan processen er for at få et køretøj godkendt. Da hensigten med lovslaget er

at indsætte nye bestemmelser, der udfolder godkendelsesområdet og samtidigt sikrer et tilstrækkeligt grundlag

for gennemførelse af typegodkendelsesforordningerne, foreslås det som noget nyt i

§ 1

at indføre en bestemmelse

om lovens anvendelsesområde, der fastsætter den overordnede ramme for godkendelse af køretøjer, systemer,

komponenter og separate tekniske enheder, og som samtidigt adskiller godkendelsesområdet fra synsområdet.

Synsloven omfatter godkendelser af køretøjer ved syn. Det er således ikke uklart, hvilke typer godkendelser, der

er omfattet af gældende synslov.

Det foreslås i

nr. 1,

at loven gælder for godkendelse af nye motorkøretøjer, to- og trehjulede køretøjer,

quadricykler, landbrugs- og skovbrugstraktorer, udskifteligt trukket, påhængskøretøjer, udstyr, systemer,

komponenter og separate tekniske enheder hertil.

Bestemmelsen omfatter nye køretøjer som defineret og omfattet af de tre typegodkendelsesforordninger.

Forordningerne definerer ikke, hvad der forstås ved ”nye køretøjer”, men det ligger i forordningens anvendelse,

at der er tale om fabriksnye køretøjer, som fremstilles til omsætning og ibrugtagning på det indre marked. F.eks.

fabrikantens produktion af personbiler som via en importør og distributør sælges til danske forbrugere.

Det er meget væsentlig, at der fastsættes klare og entydige regler for, hvilke køretøjer der kan eller skal anses

som ”nye køretøjer”.

Det foreslås i

nr. 2,

at loven gælder for godkendelse af visse ibrugtagne motorkøretøjer, to- og trehjulede

køretøjer, quadricykler, landbrugs- og skovbrugstraktorer, udskifteligt trukket udstyr og påhængskøretøjer.

Typegodkendelsesforordningerne omfatter ikke ibrugtagne køretøjer, hvorfor der er behov for at regulere disse

nationalt. Bestemmelsen omfatter både ibrugtagne køretøjer, hvorpå der foretages konstruktive ændringer og

import af et ibrugtaget køretøj fra et tredjeland.

Det foreslås i

nr. 3,

at loven gælder for synsvirksomhedernes opgaver, herunder periodisk syn og omsyn.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende retstilstand.

Det foreslås i

nr. 4,

at loven gælder for syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende retstilstand.

Til nr. 4

Synsloven indeholder ikke systematisk overskrifter til lovens bestemmelser men indeholder alene visse

overskrifter til f.eks. tilbagekaldelsesreglerne, tilsyn m.v. Med lovforslaget foreslås det at tilføje overskrifter,

således at lovens bestemmelser inddeles efter de emner, som reguleres. På den baggrund indsættes en overskrift

før det foreslåede § 1 a benævnt ”Godkendelse af nye motorkøretøjer m.v.” Med den nye overskrift vil det klart

fremgå af synsloven, at den

overordnet set dels indeholder regler om de godkendelser, som f.eks. et køretøj skal

have for at kunne køre lovligt i Danmark, dels regler om syn, herunder hovedsageligt periodisk syn, som

vedrører de krav, som et godkendt køretøj løbende skal overholde for fortsat at kunne køre i Danmark. Det

foreslås således også at gruppere sidstnævnte synsregler under en ny overskrift, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 5

Det fremgår af synslovens § 1, stk. 1, at biler, motorcykler og knallerter skal være typegodkendt eller godkendt

ved syn, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område. Det samme gælder påhængs- og sættevogne til

biler og motorcykler samt campingvogne.

Det fremgår endvidere af synslovens § 4, stk. 1, nr. 3, at Trafikstyrelsen kan fastsætte regler om godkendelse, syn

og omsyn af køretøjer, herunder regler om anvendelse af den Europæiske Unions forordninger, gennemførelse af

Unionens direktiver og beslutninger samt anvendelse af Unionens aftaler med andre lande om forhold, der er

omfattet af denne lov.

Hjemlen har været anvendt til, i bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af køretøjer, at

fastsætte bestemmelser om at Færdselsstyrelsen udsteder typegodkendelse for køretøjer, som er omfattet af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for

godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske

enheder til sådanne køretøjer.

Med henblik på at adskille godkendelsesområdet fra synsområdet og samtidigt tydeliggøre hvilke

godkendelsesmuligheder, der er for køretøjer m.v., foreslås det at indsætte nye bestemmelser i §§ 1 a-1 f.

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

Side 34 af 47

PE 21-01-2020 19:37:00

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Det foreslås i

§ 1 a,

at før omsætning eller ibrugtagning på færdselslovens område af motorkøretøjer,

påhængskøretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som omfattet af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og

påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om

ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF, skal

køretøjet m.v. være meddelt en af følgende godkendelser:

1) EU-typegodkendelse af motorkøretøjer, påhængskøretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske

enheder udstedt af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende myndighed.

2) EU-typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer fremstillet i små serier udstedt af

Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende myndighed.

3) National typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer fremstillet i små serier udstedt af

Færdselsstyrelsen.

4) Individuel EU-godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer udstedt af Færdselsstyrelsen eller en anden

godkendende myndighed.

5) National individuel godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer udstedt af Færdselsstyrelsen.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, hvilke godkendelser af køretøjer m.v., der er omfattet af forordning

om motorkøretøjer. En godkendelse kan enten være meddelt af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende

myndighed i EU i henhold til forordning om motorkøretøjer.

Det foreslås i

stk. 2,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse her i landet af

forordningen som nævnt i stk. 1.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse om godkendelse af nye motorkøretøjer

m.v. Bekendtgørelsen vil indeholde administrative bestemmelser samt supplerende bestemmelser om sprog,

gebyrer og straf.

Forud for godkendelse af motorkøretøjer m.v. skal en teknisk tjeneste verificere overensstemmelse mellem

motorkøretøjerne og de tekniske krav. Bemyndigelsen vil derfor blive anvendt til udmøntning af en

bekendtgørelse om udpegelse af tekniske tjenester. Bekendtgørelsen vil indeholde administrative bestemmelser

samt supplerende bestemmelser om sprog, gebyrer og straf samt krav om akkreditering.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af synslovens § 1, at

biler, motorcykler og knallerter skal være typegodkendt eller godkendt ved syn,

inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område. Det samme gælder påhængs- og sættevogne til biler og

motorcykler samt campingvogne. Endvidere fremgår det af

§ 4, stk. 1, nr. 3, at Trafikstyrelsen kan fastsætte

regler om godkendelse, syn og omsyn af køretøjer, herunder regler om anvendelse af den Europæiske Unions

forordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og beslutninger samt anvendelse af Unionens aftaler med

andre lande om forhold, der er omfattet af denne lov.

Hjemlen har været anvendt til, i bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af køretøjer, at

fastsætte bestemmelser om, at Færdselsstyrelsen udsteder typegodkendelse for køretøjer, som er omfattet af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF af 18. marts 2002 om standardtypegodkendelse af to- og

trehjulede motordrevne køretøjer og om ophævelse af Rådets direktiv 92/61/EØF.

Det foreslås i

§ 1 b,

at før omsætning eller ibrugtagning på færdselslovens område af to- og trehjulede køretøjer,

quadricykler, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som omfattet af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og

trehjulede køretøjer samt quadricykler, skal køretøjet m.v. være meddelt en af følgende godkendelser:

1) EU-typegodkendelse af to- og trehjulede køretøjer, quadricykler, systemer, komponenter og separate tekniske

enheder udstedt af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende myndighed.

2) National typegodkendelse af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler fremstillet i små serier udstedt af

Færdselsstyrelsen.

Det fremgår af bestemmelsen hvilke godkendelser af køretøjer m.v., der er omfattet af forordning om to- og

trehjulede køretøjer m.v. En typegodkendelse kan enten være meddelt af Færdselsstyrelsen eller en anden

godkendende myndighed i EU i henhold til forordning om to- og trehjulede køretøjer.

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 35 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Det foreslås i

stk. 2,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse her i landet af

forordningen som nævnt i stk. 1.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse om godkendelse af nye to- og trehjulede

køretøjer samt quadricykler m.v. Bekendtgørelsen vil indeholde administrative bestemmelser samt supplerende

bestemmelser om sprog, gebyrer og straf. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1 e.

Forud for godkendelse af to- og trehjulede køretøjer m.v. skal en teknisk tjeneste verificere overensstemmelse

mellem køretøjerne og de tekniske krav. Bemyndigelsen derfor blive anvendt til udmøntning af en

bekendtgørelse om udpegelse af tekniske tjenester. Bekendtgørelsen vil indeholde administrative bestemmelser

samt supplerende bestemmelser om sprog, gebyrer og straf samt krav om akkreditering. Der henvises i øvrigt til

afsnit 2.1.3.2. i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 1, stk. 2, i synsloven, at

Trafikstyrelsen fastsætter regler om godkendelses- og synspligt inden

ibrugtagning for traktorer, motorredskaber og påhængskøretøjer til disse samt andre påhængsredskaber og

blokvogne. Endvidere fremgår det af

§ 4, stk. 1, nr. 3, at Trafikstyrelsen kan fastsætte regler om godkendelse, syn

og omsyn af køretøjer, herunder regler om anvendelse af den Europæiske Unions forordninger, gennemførelse af

Unionens direktiver og beslutninger samt anvendelse af Unionens aftaler med andre lande om forhold, der er

omfattet af denne lov.

Hjemlen har været anvendt til, i bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af køretøjer, at

fastsætte bestemmelser om, at Færdselsstyrelsen udsteder typegodkendelse for køretøjer, som er omfattet af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF af 26. maj 2003 om typegodkendelse af landbrugs- eller

skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter

og tekniske enheder til disse køretøjer og om ophævelse af direktiv 74/150/EØF.

Det foreslås i

§ 1 c,

at før omsætning eller ibrugtagning af landbrugs- og skovbrugstraktorer, påhængskøretøjer,

udskifteligt trukket udstyr, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som omfattet af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og

markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer, skal køretøjet m.v. være meddelt en af følgende

godkendelser:

1) EU-typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugstraktorer, påhængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr,

systemer, komponenter og separate tekniske enheder udstedt af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende

myndighed.

2) National typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugstraktorer, påhængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr

fremstillet i små serier udstedt af Færdselsstyrelsen.

Det fremgår af bestemmelsen hvilke godkendelser af køretøjer m.v., der er omfattet af forordning om landbrugs-

og skovbrugstraktorer m.v. En godkendelse kan enten være meddelt af Færdselsstyrelsen eller en anden

godkendende myndighed i EU i henhold til forordning om landbrugs- og skovbrugstraktorer.

Det foreslås i

stk. 2,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse her i landet af

forordningen som nævnt i stk. 1.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse om godkendelse af nye landbrugs- og

skovbrugstraktorer m.v. Bekendtgørelsen vil indeholde administrative bestemmelser samt supplerende

bestemmelser om sprog, gebyrer og straf. Derudover vil bekendtgørelsen indeholde krav til national individuel

godkendelse af en landbrugs- eller skovbrugstraktor, som ikke er omfattet af forordning om landbrugs- og

skovbrugstraktorer. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1 e.

Forud for godkendelse af motorkøretøjer m.v. skal en teknisk tjeneste verificere overensstemmelse mellem

landbrugs- og skovbrugstraktorer og de tekniske krav. Bemyndigelsen vil derfor blive anvendt til udmøntning af

en bekendtgørelse om udpegelse af tekniske tjenester. Bekendtgørelsen vil indeholde administrative

bestemmelser samt supplerende bestemmelser om sprog, gebyrer og straf samt krav om akkreditering. Der

henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3.2. i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af synslovens § 4, stk. 1, at Trafikstyrelsen fastsætter regler om godkendelse, syn og omsyn af

køretøjer, herunder regler om tekniske krav for udførelsen af typegodkendelser, syn og omsyn, periodisk syn, og

anvendelse af Den Europæiske Unions forordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og beslutninger samt

anvendelse af Unionens aftaler med andre lande om forhold, der er omfattet af denne lov.

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 36 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Det foreslås i

§ 1 d,

at transportministeren kan fastsætte regler om anvendelse af Den Europæiske Unions

forordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og beslutninger samt anvendelse af Unionens aftaler med

andre lande om godkendelse af køretøjer m.v., herunder køretøjstekniske krav.

Bestemmelsen er med en revideret ordlyd en videreførelse af synslovens § 4, stk. 1, nr. 3, og foreslås begrænset

til det køretøjstekniske område.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i synsloven, at biler,

motorcykler og knallerter skal være typegodkendt eller godkendt

ved syn, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område. Det samme gælder påhængs- og sættevogne til

biler og motorcykler samt campingvogne. Endvidere fremgår det af § 1, stk. 2, i synsloven, at Trafikstyrelsen

fastsætter regler om godkendelses- og synspligt inden ibrugtagning for traktorer, motorredskaber og

påhængskøretøjer til disse samt andre påhængsredskaber og blokvogne.

Det foreslås i

§ 1 e, stk. 1,

at før omsætning eller ibrugtagning af køretøjer på færdselslovens område, som ikke

er omfattet af §§ 1 a - 1 c, skal køretøjet være meddelt en af følgende godkendelser som udstedt af

Færdselsstyrelsen:

1) National individuel godkendelse af et nyt to- eller trehjulet køretøj eller quadricykel samt påhængskøretøjer

hertil.

2) National individuel godkendelse af en ny landbrugs- eller skovbrugstraktor, påhængskøretøj eller udskifteligt

trukket udstyr hertil.

3) National individuel godkendelse af et ibrugtaget og konstruktivt ændret motorkøretøj eller påhængskøretøj

hertil.

4) National individuel godkendelse af et ibrugtaget og konstruktivt ændret to- eller trehjulet køretøj eller

quadricykel samt påhængskøretøj hertil.

5) National individuel godkendelse af en ibrugtaget og konstruktivt ændret landbrugs- eller skovbrugstraktor,

påhængskøretøj eller udskifteligt trukket udstyr hertil.

6) National individuel godkendelse af et ibrugtaget motorkøretøj, to- eller trehjulet køretøj, quadricykel,

landbrugs- eller skovbrugstraktor, påhængskøretøj eller udskifteligt trukket udstyr der importeres fra et

tredjeland.

National individuel godkendelse af et nyt to- eller trehjulet køretøj eller en quadricykel er ikke omfattet af

forordning om to- og trehjulede køretøjer, ligesom national individuel godkendelse af en ny landbrugs- og

skovbrugstraktor ikke er omfattet af forordning om landbrugs- og skovbrugstraktorer. Derudover er godkendelse

af et ibrugtaget køretøj, hvorpå der er foretaget konstruktive ændringer, eller importeret et køretøj fra et

tredjeland, ikke omfattet af typegodkendelsesforordningerne. Der er derfor behov for at regulere disse nationalt.

Ved konstruktivt ændrede køretøjer forstås, at et konkret køretøj er blevet ændret i en sådan grad, at køretøjet

ikke længere er i overensstemmelse med sin typegodkendelse eller nationale individuelle godkendelse.

Et ibrugtaget køretøj kan som udgangspunkt anvendes på færdselslovens område, forudsat at køretøjet var

typegodkendt som nyt i henhold til EU-retsakter om typegodkendelse eller nationalt individuelt godkendt i

henhold til administrative forskrifter.

Et ibrugtaget køretøj, der er blevet konstruktivt ændret, hvorefter køretøjet ikke længere er i overensstemmelse

med sin typegodkendelse eller nationale individuelle godkendelse, skal dog godkendes på ny forud for

anvendelse på færdselslovens område.

Det foreslås i

stk. 2,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om godkendelse af køretøjer som nævnt i stk. 1,

herunder regler om krav til indholdet af ansøgning samt regler om erhvervsdrivendes ansvar og forpligtelser.

Hensigten med bemyndigelsen er at præcisere omfanget af transportministerens bemyndigelse til at fastsætte

regler om national individuel godkendelse af et nyt motorkøretøj, påhængskøretøj, to- eller trehjulet køretøj,

quadricykel, landbrugs- eller skovbrugstraktor eller udskifteligt trukket udstyr, som ikke er omfattet af

typegodkendelsesforordningerne.

Lovforslaget lægger op til en fælles ensartet retning på det køretøjstekniske område. Med henblik på at ensrette

godkendelser af køretøjer, der ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne med godkendelse af køretøjer,

som er omfattet af typegodkendelsesforordningerne, er hensigten med bemyndigelsen at fastsætte tilsvarende

administrative og tekniske krav, herunder fabrikantens forpligtelser og ansvar. Eksempelvis vil en fabrikant af

landbrugstraktor, som ansøger om en national individuel godkendelse, pålægges tilsvarende forpligtelser som

fabrikanten af landbrugstraktorer, som fremstillet i ubegrænset serier med henblik på EU-typegodkendelsen. Det

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 37 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

vil sige, at fabrikanten af en national individuel godkendt landbrugstraktor eksempelvis er ansvarlig for at sikre,

at traktoren er i overensstemmelse med de tekniske krav, og at traktoren mærkes med fabrikantens oplysninger.

Derudover er det hensigten med bemyndigelsen, at der kan fastsættes regler om bl.a. prøvningsrapporter og

anden teknisk dokumentation, der kan bruges til at verificere, at et køretøj som omfattet af stk. 1, er i

overensstemmelse med de relevante køretøjstekniske krav.

Hvor bemyndigelsen i stk. 2 anvendes til at fastsætte administrative bestemmelser, vil de tekniske krav blive

fastsat i medfør af færdselslovens § 68.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås som noget nyt i

§ 1 f,

at forud for en godkendelse, som meddeles i henhold til § 1 e, stk. 1, skal en

teknisk tjeneste verificere, at motorkøretøjet, det to- eller trehjulede køretøj, quadricyklen, landbrugs- og

skovbrugstraktoren, påhængskøretøjet eller det udskifteligt trukket udstyr er i overensstemmelse med de

relevante tekniske krav.

Forud for godkendelse af køretøjer m.v., som omfattet af typegodkendelsesforordningerne, skal en teknisk

tjeneste verificere overensstemmelse mellem køretøjerne og de relevante tekniske krav. På tilsvarende måde

foreslås det, at en teknisk tjeneste verificerer overensstemmelse mellem køretøjerne, som ikke er omfattet af

typegodkendelsesforordningerne, og de relevante fastsatte krav.

Ved en teknisk tjeneste forstås en organisation eller et organ, der af Færdselsstyrelsen er udpeget til at fungere

som prøvningslaboratorium, der skal udføre prøvninger, eller som overensstemmelsesvurderingsorgan, der skal

udføre den indledende vurdering og andre prøvninger eller inspektioner.

Det foreslås i

stk. 2,

at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om udpegelse af tekniske tjenester,

herunder krav til tekniske tjenesters opgaver, kompetencer, akkreditering, etablering, uafhængighed og

tavshedspligt m.v.

Hensigten med bestemmelsen er fastsætte regler om udpegelse af tekniske tjenester til afprøvning af køretøjer,

som ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne. Det forventes, at bemyndigelsen udmøntes i en

bekendtgørelse, hvori der fastsættes en tilsvarende ordning for tekniske tjenester på det nationale område, som

tager udgangspunkt i typegodkendelsesforordningernes procedurer og krav til tekniske tjenester.

Det forventes, at der i forhold til akkreditering vil blive stillet krav om, at tekniske tjenester skal være

akkrediterede for deres arbejdsområde af et nationalt akkrediteringsorgan, der også skal stå for den løbende

overvågning af tjenesterne. Overvågningen, og dens frekvens, afhænger af indholdet i den enkelte akkreditering.

Bemyndigelsen indebærer desuden, at der kan fastsættes regler om bl.a. tekniske tjenesters forsikringsforhold og

deres overholdelse af relevante internationalt anerkendte standarder. Det forventes, at der i de administrative

forskrifter vil blive fastsat krav om, at tekniske tjenester skal overholde de internationalt anerkendte standarder,

der er fastsat i typegodkendelsesforordningerne.

Det forventes endvidere, at der med bemyndigelsen vil blive fastsat regler om tekniske tjenesters

dattervirksomheder og underentreprenører, herunder hvordan og hvornår en teknisk tjeneste må uddelegere sine

prøvningsopgaver til en dattervirksomhed eller en underentreprenør. I relation hertil forventes regler om bl.a.

ansøgningsprocessen, krav til dattervirksomheder og underentreprenører og regler om tekniske tjenesters ansvar

for dattervirksomheders og underentreprenørers aktiviteter.

ISO/IEC 17025:2005 og 17025:2017 indeholder allerede krav til dattervirksomheder og underentreprenører,

herunder hvordan og hvornår et prøvningslaboratorie (læs: Teknisk tjeneste) må uddelegere sine

prøvningsopgaver til en dattervirksomhed eller underentreprenør.

Artikel 71 i forordning (EU) 2018/858 indeholder ligeledes krav til dattervirksomheder m.v.

At fastsætte yderligere krav må anses at gå videre en minimumskrav i EU-reguleringen.

I forhold til ansøgning om udpegelse som teknisk tjeneste forventes der fastsat regler om bl.a. ansøgningens

form, indhold og den dokumentation, der som minimum skal vedlægges ansøgningen. Det forventes endvidere,

at der vil blive fastsat regler om, at Færdselsstyrelsen kan kræve den dokumentation, der findes nødvendig med

henblik på at vurdere, om en ansøgende teknisk tjeneste opfylder de relevante krav i forskrifter fastsat i medfør af

den foreslåede § 1 e, stk. 2.

I forhold til tilsynet med tekniske tjenester forventes der fastsat regler om bl.a. ordinær dokumentkontrol, og at

tekniske tjenester efter anmodning skal lade Færdselsstyrelsen overvære en prøvning.

Det følger af Artikel 80, stk 2 a i forordning (EU) 2018/858, at:

En teknisk tjeneste skal til enhver tid tillade den udpegende typegodkendende myndighed at overvære

den tekniske tjenestes arbejde i løbet af en prøvning med henblik på typegodkendelse

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

Side 38 af 47

PE 21-01-2020 19:37:00

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Synsloven indeholder ikke systematisk overskrifter til lovens bestemmelser men indeholder alene visse

overskrifter til f.eks. tilbagekaldelsesreglerne, tilsyn m.v. Med lovforslaget foreslås det at tilføje overskrifter,

således at lovens bestemmelser inddeles efter de emner, som reguleres. På den baggrund indsættes en overskrift

før det foreslåede § 1 a benævnt ”Periodisk syn m.v.” Med den ny overskrift vil det klart fremgå af synsloven, at

den

overordnet set dels indeholder regler om de godkendelser, som et køretøj skal have for at kunne køre lovligt i

Danmark, dels regler om syn, herunder hovedsageligt periodisk syn, som vedrører de krav, som et godkendt

køretøj løbende skal overholde for fortsat at kunne køre i Danmark. Det foreslås således også at gruppere

godkendelsesreglerne under en ny overskrift, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 7

Det fremgår af synslovens § 2, stk. 1, at Trafikstyrelsen kan indkalde følgende køretøjer til periodisk syn: vare-

og lastkøretøjer, personbiler, udrykningskøretøjer, og biler og motorcykler, der benyttes erhvervsmæssigt til

befordring af personer, udlejes uden fører eller benyttes til øvelseskørsel.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1,

at transportministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvilke køretøjer

der skal indkaldes til periodisk syn. Køretøjstyperne er under løbende udvikling, og de definitioner, der fremgår

af synsloven i dag, er ikke i overensstemmelse med de definitioner, der anvendes i EU. Det vurderes derfor

hensigtsmæssigt at ændre bestemmelsen til en bemyndigelsesbestemmelse, således at transportministeren har

mulighed for løbende at kunne tilpasse periodesynsreglerne til relevante køretøjstyper.

Til nr. 8

Det fremgår af synslovens § 3, stk. 1, at et registreret eller godkendt køretøj skal fremstilles og godkendes ved

syn efter indkaldelse. Bestemmelsen anvendes til at forpligte den registrerede ejer eller bruger af et køretøj til at

fremstille og få godkendt et registreret eller godkendt køretøj ved syn.

Det fremgår af synslovens § 3, stk. 2, at politiet kan inddrage et køretøjs nummerplader, hvis køretøjet efter

indkaldelsen ikke fremstilles eller godkendes ved syn eller omsyn. Bestemmelsen anvendes til, at politiet kan

inddrage et køretøjs nummerplader, såfremt køretøjet ikke har været fremstillet eller godkendt ved syn eller

omsyn inden den i indkaldelsen fastsatte frist.

Der foreslås en ændring af ordlyden af synslovens

§ 3, stk. 1

som alene er en præcisering, idet begrebet

”godkendes ved syn” ændres til ”synsgodkendes”. Synsloven indeholder overordnet

set dels regler om de

godkendelser, som et køretøj skal have for at kunne køre lovligt i Danmark, jf. de foreslåede §§ 1 a–1 f, dels

regler om syn, herunder hovedsageligt periodisk syn, som vedrører de krav, som et godkendt køretøj løbende skal

overholde for fortsat at kunne køre i Danmark.

Der er alene tale om en sproglig justering af bestemmelsen med det formål terminologisk klart at adskille

synslovens regler om godkendelse fra reglerne om syn. Det findes således uhensigtsmæssigt, at synsreglerne

også benytter termen

”godkendes”, når lovens første del også omhandler godkendelse af køretøjer, idet der er tale

om godkendelse af forskellige forhold. På den baggrund introduceres begrebet ”synsgodkendes”, hvormed det

klart fremgår, at godkendelsen vedrører de syn, som foretages i synshallerne, og ikke de godkendelser af

køretøjer i Færdselsstyrelsen, som følger af de foreslåede §§ 1 a–1 f. Der er herudover tale om en videreførelse af

gældende retstilstand.

Til nr. 9

Det fremgår af synslovens § 3, stk. 3, at hvis et køretøj ikke er godkendt senest 10 uger efter den frist, der er

angivet i indkaldelsen til syn, kan Trafikstyrelsen (nu Færdselsstyrelsen) udstede påbud om, at køretøjets

nummerplader omgående skal afleveres til SKAT.

Der foreslås en ændring af ordlyden af synslovens

§ 3, stk. 3,

som alene er en præcisering, idet begrebet

”godkendt ved syn” ændres til ”synsgodkendt”. Synsloven indeholder overordnet

set dels regler om de

godkendelser, som et køretøj skal have for at kunne køre lovligt i Danmark, jf. de foreslåede §§ 1 a–1 f, dels

regler om syn, herunder hovedsageligt periodisk syn, som vedrører de krav, som et godkendt køretøj løbende skal

overholde for fortsat at kunne køre i Danmark.

Der er alene tale om en sproglig justering af bestemmelsen med det formål terminologisk klart at adskille

synslovens regler om godkendelse fra reglerne om syn. Det findes således uhensigtsmæssigt, at synsreglerne

også benytter termen ”godkendes”, når lovens første del også omhandler godkendelse af køretøjer, idet der er tale

om godkendelse af forskellige forhold. På den baggrund introduceres begrebet ”synsgodkendes”, hvormed det

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

Side 39 af 47

PE 21-01-2020 19:37:00

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

klart fremgår, at godkendelsen vedrører de syn, som foretages i synshallerne, og ikke de godkendelser af

køretøjer i Færdselsstyrelsen, som følger af de foreslåede §§ 1 a–1 f. Der er herudover tale om en videreførelse af

den gældende retstilstand.

Til nr. 10

Det fremgår af synslovens § 4, at Trafikstyrelsen fastsætter regler om godkendelse, syn og omsyn af køretøjer,

herunder regler om tekniske krav for udførelsen af typegodkendelser, syn og omsyn, periodisk syn, og

anvendelse af Den Europæiske Unions forordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og beslutninger samt

anvendelse af Unionens aftaler med andre lande om forhold, der er omfattet af denne lov. Endvidere fremgår det

af stk. 2, at forsvarsministeren fastsætter regler om kontrol af forsvarets køretøjer. Den gældende bemyndigelse

dækker således både godkendelsesområdet og synsområdet.

Det foreslås med

§ 4, stk. 1,

at Færdselsstyrelsen fastsætter regler om syn og omsyn af køretøjer, herunder

tekniske krav for udførelsen heraf. Bestemmelsen samler de gældende bestemmelser i synslovens § 4, stk. 1, nr. 1

og 2, dog således at bemyndigelsen ikke længere dækker godkendelsesområdet.

Synsloven indeholder som

nævnt overordnet

set dels regler om de godkendelser, som et køretøj m.v. skal have for at kunne køre lovligt i

Danmark, jf. de foreslåede §§ 1 a–1 f, dels regler om syn, herunder hovedsageligt periodisk syn, som vedrører de

krav, som et godkendt køretøj løbende skal overholde for fortsat at kunne køre i Danmark.

Der er herudover tale

om en videreførelse af den gældende retstilstand.

Det foreslås med

§ 4, stk. 2,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at synsvirksomhederne kan udføre

andre opgaver end synsopgaver omfattet af § 4, stk. 1, til dette lovforslag.

Formålet med bemyndigelsen er at videreføre og præcisere hjemmelsgrundlaget for, hvilke opgaver

synsvirksomhederne kan varetage udover periodisk syn. Hensigten er, at bemyndigelsen udmøntes i en

bekendtgørelse om synsvirksomhedernes øvrige opgaver.

Det

foreslås som noget nyt i

§ 4, stk. 3,

at vedkommende minister efter forhandling med transportministeren kan

fastsætte regler om synsvirksomhedernes udførelse af anden teknisk kontrol med køretøjer.

Formålet med bestemmelsen er at sikre rammerne for udførelse af opgaven, herunder at den relevante minister og

transportministeren aftaler nærmere om synsvirksomhedernes varetagelse af opgaven, herunder efter

hvilke

regler kontrollen skal ske, herunder om der er behov for at stille eventuelle yderligere krav til uddannelse,

tilsynsforpligtelse og finansiering.

Det er hensigten, at bestemmelsen skal anvendes i de tilfælde, hvor andre ministerier ønsker at anvende

synsvirksomhederne til udførelse af opgaver, f.eks. teknisk kontrol af køretøjer efter pågældende ministeriernes

egen lovgivning.

Det foreslås med

§ 4, stk. 4,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om anvendelse af Den Europæiske Unions

forordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og beslutninger samt anvendelse af Unionens aftaler med

andre lande om forhold, der vedrører synsområdet i denne lov. Bestemmelsen er en videreførelse af den

gældende synslovs § 4, stk. 1, nr. 3, dog således at bemyndigelsen alene gælder for synsområdet og ikke længere

godkendelsesområdet, der er omfattet af den foreslåede § 1 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Al implementering, som typisk vil blive gennemført ved bekendtgørelser på grundlag af den foreslåede

bestemmelse, vil blive gennemført inden for rammerne af gældende lovgivning, herunder synsloven. Det betyder,

at transportministeren ikke administrativt vil kunne gennemføre implementering af EU-retsakter, hvis en sådan

implementering vil stride mod gældende lovgivning. I den situation vil der forud for implementeringens

gennemførelse blive foretaget nødvendige tilpasninger af gældende ret, som sikrer konformitet med EU-retten.

Der vil med andre ord blive fremsat nødvendige lovforslag herom for Folketinget.

Det foreslås med

§ 4, stk. 5,

at forsvarsministeren fastsætter regler om kontrol af forsvarets køretøjer.

Bestemmelsen er i det hele en videreførelse af den gældende § 4, stk. 2.

Til nr. 11

Det fremgår af synslovens § 5, stk. 1, at det kræver tilladelse fra Trafikstyrelsen at foretage syn og omsyn af

køretøjer.

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 40 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

For at foretage syn eller omsyn, skal indehaveren af synsvirksomheden indhente tilladelse fra Færdselsstyrelsen.

Der er i dag fire typer tilladelser. Der kan gives tilladelse til, at synsvirksomhed kan foretage periodisk syn af

lette køretøjer eller både lette og tunge køretøjer. Ligeledes kan der gives tilladelse til at foretage alle syn af lette

køretøjer eller både lette og tunge køretøjer.

En tilladelse til periodisk syn omfatter også omsyn. En tilladelse til alle syn omfatter både periodisk syn, omsyn

og registreringssyn, herunder for så vidt angår sidstnævnte også visse opgaver vedrørende godkendelse af

køretekniske forhold på køretøjer. Tilladelser til synsvirksomheder er nærmere udmøntet i bekendtgørelse nr. 724

af 26. juni 2011 om synsvirksomheder med senere ændringer, der er udstedt efter synslovens § 5, stk. 2.

Der kan ligeledes gives tilladelse til udelukkende at foretage omsyn, jf. bekendtgørelse nr. 460 af 23. april 2013

om omsynsvirksomheder med senere ændringer.

Køreteknik relaterer til, hvordan køretøjer håndteres på vejen m.v.

Kørelærere underviser på køretekniske anlæg.

Det antages, at der her henvises til køretøjstekniske forhold på køretøjer.

Det foreslås i

§ 5, stk. 1,

at en synsvirksomhed skal have tilladelse fra Færdselsstyrelsen til at foretage syn eller

omsyn.

Bestemmelsen indebærer, at synsvirksomhederne med en tilladelse efter synsloven kan udføre samme opgaver

som hidtil, dog ikke de opgaver, som relaterer sig til godkendelse af køretøjer, og som synsvirksomhederne hidtil

har varetaget. Dette skyldes, at godkendelse af køretøjer med de foreslåede §§ 1 a–1 f fremover skal godkendes i

Færdselsstyrelsen efter afprøvning ved en teknisk tjeneste.

Til nr. 12

Det fremgår af synslovens § 10, stk. 1, at Trafikstyrelsen fører tilsyn med syns- og omsynsvirksomhederne,

herunder om tilladelsesindehavere overholder vilkårene i tilladelserne.

Med den nuværende ordning fører Færdselsstyrelsen tilsyn med synsvirksomhedernes opgaver, som omfatter alle

typer syn, herunder periodisk syn, omsyn, registreringssyn og toldsyn.

Det følger blandt andet af bemærkningerne til § 10, stk. 1, at Færdselsstyrelsen fører kontrol med, at der ved

registreringssyn bliver indrapporteret korrekte data til Centralregistret for Motorkøretøjer, samt at

Centralregistrets data er ajour med køretøjernes synsstatus, jf.

Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 6971.

Vilkårene for tilladelserne fremgår af synslovens §§ 5- 8.

Det fremgår af § 5, stk. 2, at Færdselsstyrelsen fastsætter nærmere betingelser og vilkår for tilladelser til at

foretage syn eller omsyn. Disse betingelser er nærmere udmøntet i bekendtgørelse nr. 724 af 26. juni 2011 om

synsvirksomheder med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 460 af 23. april 2013 om omsynsvirksomheder

med senere ændringer. Ligeledes fremgår det af § 5, stk. 3, at tilladelsen kun kan meddeles, hvis ansøgeren gør

det antageligt, at syn og omsyn kan udføres på en forsvarlig måde, ligesom det fremgår af § 5, stk. 4, at en

tilladelse ikke kan gives, hvis ansøgeren eller den teknisk ansvarlige er dømt for et strafbart forhold, der

begrunder en nærlæggende fare for misbrug af tilladelsen til at foretage syn eller omsyn.

Det fremgår af § 6, at indehaveren af tilladelse til at foretage syn ikke erhvervsmæssigt må reparere køretøjer.

Det fremgår af § 7, at tilladelsen bortfalder, hvis tilladelsesindehaveren kommer under konkursbehandling eller

likvidation, eller hvis den teknisk ansvarlige persons tilknytning til virksomheden ophører.

Det fremgår af § 8, at Færdselsstyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse, hvis indehaveren groft eller gentagne

gange overtræder vilkårene i tilladelsen eller der konstateres gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover

hos en nærmere defineret personkreds involveret i virksomheden.

Det foreslås med ændringen i

§ 10, stk. 1,

at Færdselsstyrelsen fører tilsyn med syns- og omsynsvirksomhederne,

herunder om tilladelsesindehavere overholder vilkårene i tilladelserne, jf. §§ 5-8.

Den foreslåede ordning medfører, at Færdselsstyrelsen ikke længere fører tilsyn med synsvirksomhedernes

registreringssyn, for så vidt angår de opgaver, som relaterer sig til godkendelse af køretøjer. Disse opgaver, som

synsvirksomhederne hidtil har varetaget, overgår med de foreslåede §§ 1 a–1 f til Færdselsstyrelsen og de nye

tekniske tjenester. Bortset herfra vil Færdselsstyrelsen fortsat føre tilsyn med synsvirksomhedernes øvrige

opgaver, herunder periodiske syn og omsyn, toldsyn m.v.

Endvidere præciseres det, at tilsynet er bundet op på de vilkår og betingelser, som fremgår af lovens §§ 5-8.

Færdselsstyrelsens tilsyn er allerede indrettet herefter i dag, hvorfor der ikke tale om ændring af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 41 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Til nr. 13

Synsloven indeholder ikke systematisk overskrifter til lovens bestemmelser men indeholder alene visse

overskrifter til f.eks. tilbagekaldelsesreglerne, tilsyn m.v. Med lovforslaget foreslås det at tilføje overskrifter,

således at lovens bestemmelser inddeles efter de temaer, som reguleres. På den baggrund indsættes en overskrift

før det foreslåede § 12 a benævnt ” Digital kommunikation m.v.”

Til nr. 14

Det foreslås som noget nyt i

§ 12 b, stk. 1,

at transportministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig

kommunikation til og fra Færdselsstyrelsen og synsvirksomheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller

regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.

Med kommunikation menes alle former for henvendelser fra virksomheder eller fysiske personer, f.eks.

forespørgsler, ansøgninger og indberetninger, og alle former for meddelelser fra Færdselsstyrelsen til

virksomheder eller fysiske personer, som f.eks. anmodninger om oplysninger, afgørelser samt opkrævning af

gebyrer.

Bemyndigelsen tænkes blandt andet anvendt til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation

med Færdselsstyrelsen og synsvirksomhederne. Det kan f.eks. være, at skriftlige henvendelser m.v. til

Færdselsstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses

for behørigt modtaget af Færdselsstyrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.

Indsendes oplysninger m.v. til Færdselsstyrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis

pr. brev, må Færdselsstyrelsen vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den

foreskrevne digitale måde i henhold til offentlige myndigheders almindelige vejledningspligt.

Det vil fremgå af de enkelte bekendtgørelser, der udstedes på området, på hvilken måde kommunikationen

mellem Færdselsstyrelsen og de pågældende virksomheder eller personer fremover skal foregå. Det forhold, at en

virksomhed eller en fysisk person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende

har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at

overvinde, kan ikke fritage fra pligten til digital kommunikation. I sådanne tilfælde må den pågældende anvende

en computer på et folkebibliotek eller anmode en partsrepræsentant om at varetage kommunikationen på den

pågældendes vegne.

Det foreslås som noget nyt i

stk. 2,

at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om digital

kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur

el.lign.

Baggrunden for, at det ikke skal være frivilligt, men obligatorisk at kommunikere digitalt, er blandt andet et

ønske om at sikre smidigere kommunikation og en hurtig og effektiv sagsbehandling. Ved at fjerne manuelle

rutiner og papirhåndtering frigives tid og ressourcer hos virksomhederne og Færdselsstyrelsen, og der kan ske en

optimering af arbejdsgangene hos begge parter.

Det er hensigten med stk. 2, at der ved bekendtgørelse kan stilles krav om, at virksomheder og fysiske personer

skal anvende bestemte it-systemer for at sikre, at Færdselsstyrelsen kan behandle ansøgninger om eksempelvis

godkendelse af et køretøj eller udpegelse som teknisk tjeneste. Sammen med selve ansøgningen skal en

virksomhed eller fysisk person indsende dokumentation. Dokumentationen er så omfattende, at Virk for

nærværende ikke håndtere de store datamængder. Det vil være en uhensigtsmæssig og administrativ tungere

løsning, hvis der i de udmøntende bekendtgørelser stilles krav om anvendelse af Virk ved indsendelse af en

ansøgning, som vil medføre, at ansøgerefterfølgende skal indsende en mail eller flere mails med den påkrævede

dokumentation.

I stedet for arbejdes der på at udvikle et IT-system, som kan håndtere de store datamængder, der er forbundet

med ansøgning om godkendelse af køretøjer m.v. eller udpegelse som teknisk tjeneste, og som samtidigt vil

kunne understøtte Færdselsstyrelsens sagsbehandling og gøre det nemt og enkelt for virksomheder og fysiske

personer at anvende. Det forventes, at IT-systemet vil kunne tilgås via Færdselsstyrelsens hjemmeside.

IT-

systemet vil være udformet, så det er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens regler herom.

Med bekendtgørelsen er det endvidere hensigten at fastsætte regler om, at en digital meddelelse efter denne lov

anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren.

Meddelelsen anses for at være tilgængelig

for adressaten fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af

meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af

meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den

pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Færdselsstyrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsen kan behandle

meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et

datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

Side 42 af 47

PE 21-01-2020 19:37:00

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af

problemer med it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det

tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om

afsendelsestidspunktet.

IT-problemer hos Færdselsstyrelsen (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital

meddelelse ikke kan afleveres til Færdselsstyrelsen. Opstår der problemer tæt på fristen for indgivelsen af

meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke kan overholdes, anses

meddelelsen for at være kommet frem inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for styrelsen inden for en

rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.

Kravet vil gælde både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at

sende digitalt.

Det foreslås som noget nyt i

§ 12 c, stk. 1,

at transportministeren kan fastsætte regler om, at administrative

forskrifter udstedt i medfør af denne lov, som indeholder krav til køretøjer m.v. eller tekniske tjenester, og

tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.

Baggrunden for undtagelse fra kravet om indførelse i Lovtidende af visse forskrifter og tekniske specifikationer,

der henvises til i forskrifterne, er forskrifternes ophavsretlige beskyttelse og deres struktur og form. Forskrifterne

er primært tekniske forskrifter, der indeholder mange detaljerede tekniske krav, tegninger og anvisninger.

De pågældende tekniske forskrifter og tekniske specifikationer retter sig næsten udelukkende mod snævre kredse

af professionelle, der anvender forskrifterne erhvervsmæssigt. De retter sig kun i meget begrænset omfang mod

privatpersoner og andre uden for de anførte professionelle kredse.

Det foreslås som noget nyt i

§ 12 c, stk. 2,

at transportministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om

indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan opnås.

Oplysning om indholdet af forskrifterne gives af Færdselsstyrelsen, f.eks. via Færdselsstyrelsens hjemmeside. Er

der tale om anerkendte standarder, kan de købes ved Dansk Standard eller gennemses hos Færdselsstyrelsen. Er

der tale om FN-regulativer kan de findes på hjemmesiden for FN's Økonomiske Kommission for Europa,

www.unece.org.

Det foreslås som noget nyt i

§ 12 c, stk. 3,

at transportministeren kan fastsætte regler om, at tekniske

specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på

dansk.

I henhold hertil bemyndiges transportministeren til at fastsætte regler om, at de tekniske specifikationer, der

henvises til i forskrifterne, og som ikke indføres i Lovtidende, efter en konkret vurdering, kan undtages fra den

almindeligt gældende forudsætning om, at forskrifter skal udfærdiges på dansk. Bestemmelse vil særligt være

relevant, hvor der henvises til anerkendte standarder eller FN-regulativer, der udelukkende foreligger på engelsk.

Inden for visse brancher er der tale om engelsksproget faggrupper, for hvem det er en forudsætning at anvende

standarder og regulativer, som er udarbejdet på engelsk.

ECE regulativer findes normalt altid på engelsk, fransk og russisk.

Det foreslås som noget nyt i

§ 12 d,

at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om offentliggørelse

af informationer om tekniske tjenester, der er udpeget i henhold til forskrifter fastsat i medfør af § 1 f, stk. 2.

Det forventes, at Færdselsstyrelsen vil offentliggøre og løbende ajourføre en liste på sin hjemmeside over de

virksomheder, der er udpeget som teknisk tjeneste. Det forventes endvidere, at listen vil indeholde nærmere

oplysninger om de tekniske tjenesters arbejdsområde og akkrediteringsforhold.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Denne bestemmelse anses som overflødig, idet der allerede eksisterer regler for offentliggørelse heraf.

Det fremgår af synslovens § 5, stk. 2, nr. 1, at Trafikstyrelsen fastsætter regler om betingelser for at få tilladelse

til at foretage syn eller omsyn, herunder at virksomheden skal have en teknisk ansvarlig person og råde over

elektroniske kommunikationsudstyr til brug for indberetning af syns- eller omsynsoplysninger.

Hjemlen har været anvendt til, i bekendtgørelse nr. 724 af 24. juni 2011 om synsvirksomheder, at fastsætte

bestemmelse om, at synsvirksomheder skal indberette synsgrundlaget for synsvirksomhedernes godkendelse af

køretøjer elektronisk til Færdselsstyrelsens dokumentportal

Færdselsstyrelsen har pr. 1/1 2017 idriftsat en dokumentportal, hvor synsvirksomheder og godkendte

prøvningsinstanser har adgang til at uploade synsgrundlag, attester m.v., som indgår i et syn. Dermed er der

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

Side 43 af 47

PE 21-01-2020 19:37:00

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

etableret en fælles database, hvor synsvirksomheder, Færdselsstyrelsen og andre myndigheder har adgang til at

læse de uploadede dokumenter.

Det er i dag frivilligt for synsvirksomhederne, hvordan de opbevarer de

registrerede data fra syn i mindst to år.

Det foreslås i

§ 12 e,

transportministeren kan fastsætte regler om, at synsvirksomhederne elektronisk skal

indberette dokumenter som indgår i et syn til Færdselsstyrelsens fælles database, herunder regler om

behandlingen af oplysningerne i dokumenterne.

Det er forsat hensigten, at dokumentportalen skal være en fælles database, hvor synsvirksomheder har adgang til

at uploade synsgrundlag, attester m.v., som indgår i et syn. Synsvirksomhederne skal således i stedet for at

opbevare de pågældende dokumenter i 2 år efter det relevante syn uploade dokumenterne i dokumentportalen.

Samtidig har Færdselsstyrelsen adgang til de relevante dokumenter til brug for tilsyn med synsvirksomhedernes

arbejde.

Den foreslåede bestemmelse medfører en præcisering af gældende ret.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse, der fastsætter regler om indberetning og

adgang til dokumenter.

Opbevaring af oplysninger i Færdselsstyrelsens dokumentportal vil ske under hensyntagen til de særlige regler i

databeskyttelseslovgivningen.

Der anvendes normalt ikke supplerende dokumenter ved periodesyn eller omsyn.

Bestemmelsen anses som et levn fra tiden med registreringssyn og bør fjernes.

Efter artikel 28, stk. 3, i Europa- Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) skal en databehandlers behandling af personoplysninger

være reguleret af en kontrakt eller andet retligt bindende dokument i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes

nationale ret, som fastsætter genstand for og varigheden af behandlingen, behandlingens karakter og formål,

typen af personoplysninger og kategorierne af de registrerede samt den dataansvarliges forpligtelser og

rettigheder. Den databehandling, som synsvirksomhederne foretager på vegne af Færdselsstyrelsen i forhold til

de indberettede personoplysninger i dokumentportalen kræver derfor som udgangspunkt en databehandleraftale.

Med databeskyttelsesforordningen indføres imidlertid skærpede krav til form og indhold til det retlige dokument,

der regulerer databehandlerens behandling af personoplysninger i relationen mellem den dataansvarlige og

databehandleren, ligesom forordningen stiller nye krav til databeskyttelse gennem design og databeskyttelse

gennem standardindstillinger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 25 og 28 og justitsministeriets betænkning

nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen, side 410-423 og side 429-441.

Som ovenfor anført er der med databeskyttelsesforordningen indført nye skærpede krav til form og indhold af det

retlige dokument, der regulerer databehandlerens behandling af personoplysninger i relationen mellem den

dataansvarlige og databehandleren, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 28.

Bemyndigelsen forventes udmøntet i en bekendtgørelse inden for rammerne af de krav til databehandleraftaler,

der fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 28. Den foreslåede ordning vil herved kunne videreføre den

administrative lettelse, at databeskyttelseslovgivningens krav til en retlig regulering af databehandlerens

behandling fortsat vil være løftet ved lovgivningen, så Færdselsstyrelsen også fremadrettet undgår selv at skulle

indgå individuelle (enslydende) databehandleraftaler med synsvirksomheder som databehandler. At reguleringen

sker i bekendtgørelsesform, giver bl.a. mulighed for at ajourføre den retlige regulering af parternes relation i

tilfælde af ændret praksis eller ændret fortolkning af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,

uden at dette medfører et krav om nye databehandleraftaler for samtlige synsvirksomheder.

Til nr. 15

Det foreslås som noget nyt i

§ 13, stk. 3, nr. 1,

at transportministeren kan fastsætte regler om straf af bøde for

overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og

markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate

tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om

ophævelse af direktiv 2007/46/EF.

Det er hensigten med bemyndigelsen, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes bestemmelser om bødestraf for

erhvervsdrivende og tekniske tjenesters overtrædelse af bestemmelserne i forordningen. Det indebærer, at der

f.eks. kan straffes med bøde, hvis fabrikanten ikke har fastlagt procedurer for at sikre, at en serieproduktion af

køretøjer er i overensstemmelse med den godkendte type, jf. forordningens artikel 13. Det kan eksempelvis også

være, hvis den tekniske tjeneste ikke overholder kravene til sin udpegelse, jf. forordningens artikel 84.

Det er den godkendende myndigheds opgave, forud for udstedelse af en godkendelse, at fabrikanten har fastlagt

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

Side 44 af 47

PE 21-01-2020 19:37:00

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

procedurer for at sikre, at en serieproduktion af køretøjer er i overensstemmelse med den godkendte type.

Det er således ikke relevant at straffe en fabrikant i den beskrevne situation.

Efter forordningen skal bødens størrelse være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have

afskrækkende virkning. I den forbindelse kan der eksempelvis lægges vægt på den med overtrædelsen forbundne

fare, herunder risikoen for at frembyde fare for personer, husdyr eller ejendom. Ved en vurdering af

overtrædelsens grovhed vil det have betydning, om andre har været udsat for fare og ikke alene, om der kan

konstateres en skade. Andre hensyn kan eksempelvis være gentagen overtrædelse af forordningens bestemmelser,

omfanget af overtrædelsen, antallet af forekomne skader samt den tilsigtede indtjening ved overtrædelsen.

Det foreslås som noget nyt i

nr. 2,

at transportministeren kan fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og

markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler.

Det er hensigten med bemyndigelsen, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes bestemmelser om bødestraf for

erhvervsdrivende og tekniske tjenesters overtrædelse af bestemmelserne i forordningen. Det indebærer, at der

eksempelvis kan straffes med bøde, hvis der anvendes manipulationsanordninger, jf. forordningens artikel 19.

Efter forordningen skal bødens størrelse være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have

afskrækkende virkning. I den forbindelse kan der eksempelvis lægges vægt på den med overtrædelsen forbundne

fare, herunder risikoen for at frembyde fare for personer, husdyr eller ejendom. Ved en vurdering af

overtrædelsens grovhed vil det have betydning, om andre har været udsat for fare og ikke alene, om der kan

konstateres en skade. Andre hensyn kan eksempelvis være gentagen overtrædelse af forordningens bestemmelser,

omfanget af overtrædelsen, antallet af forekomne skader samt den tilsigtede indtjening ved overtrædelsen.

Det foreslås som noget nyt i

nr. 3,

at transportministeren kan fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og

markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer.

Det er hensigten med bemyndigelsen, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes bestemmelser om bødestraf for

erhvervsdrivende og tekniske tjenesters overtrædelse af bestemmelserne i forordningen. Det indebærer, at der

kan straffes med bøde, hvis fabrikanten ikke sikrer, at køretøjer fremstilles og samles på en sådan måde, at

risikoen for, at personer i eller opholdende sig omkring køretøjet kan komme til skabe, er mindst mulig, jf.

forordningens artikel 17.

Efter forordningen skal bødens størrelse være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have

afskrækkende virkning. I den forbindelse kan der eksempelvis lægges vægt på den med overtrædelsen forbundne

fare, herunder risikoen for at frembyde fare for personer, husdyr eller ejendom. Ved en vurdering af

overtrædelsens grovhed vil det have betydning, om andre har været udsat for fare og ikke alene, om der kan

konstateres en skade. Andre hensyn kan eksempelvis være gentagen overtrædelse af forordningens bestemmelser,

omfanget af overtrædelsen, antallet af forekomne skader samt den tilsigtede indtjening ved overtrædelsen.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

Til nr. 16

Det foreslås i

§ 13, stk. 3,

der bliver stk. 4, at indsætte

»om godkendelse og syn«

efter

»i regler«.

Med forslaget

præciseres det i bestemmelsen, at der også kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler om godkendelse

køretøjer m.v., der udstedes i henhold til de foreslåede §§ 1 a-1 f.

Til nr. 17

Det foreslås som noget nyt i

§ 15 a,

at transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer i

forbindelse med godkendelse af motorkøretøjer, påhængskøretøjer, to- og trehjulede køretøjer, quadricykler samt

påhængskøretøjer hertil, landbrugs- og skovbrugstraktorer, påhængskøretøjer eller udskifteligt trukket udstyr,

systemer, komponenter og separate tekniske enheder hertil, herunder regler om betaling for rykkerskrivelser.

Forordning om motorkøretøjer indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne kan fastsætte gebyrer i

forbindelse med EU-typegodkendelsesaktiviteter, markedsovervågning og udpegelse af tekniske tjenester.

Fastsættelse af gebyrer i forbindelse med nationale typegodkendelser eller individuelle godkendelser berøres ikke

i forordningen. I forordning om to- og trehjulede køretøjer og forordning om landbrugs- og skovbrugstraktorer er

muligheden for fastsættelse af gebyrer ikke omtalt. Forordningerne er imidlertid ikke til hinder for, at

medlemsstaterne nationalt kan fastsætte gebyrer for f.eks. behandling af ansøgning om godkendelse af køretøjer

eller udpegelse af tekniske tjenester.

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

Side 45 af 47

PE 21-01-2020 19:37:00

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

De gebyrer, der opkræves, vil dække Færdselsstyrelsens omkostninger i forbindelse med godkendelse af

køretøjer. Det kan f.eks. være behandling af ansøgning, vedligehold og opdatering af det juridiske grundlag og

vejledning.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes i bekendtgørelser, hvori der fastsættes regler om betaling af

gebyr for behandling af ansøgninger i henhold til typegodkendelsesforordningerne som eksempelvis EU-

typegodkendelse af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder eller tilladelse til

tilgængeliggørelse af restkøretøjer. Desuden er det hensigten, at bemyndigelsen anvendes til at fastsætte gebyr

for behandling af ansøgninger om godkendelse af køretøjer, som ikke er omfattet af

typegodkendelsesforordningerne. Det kan f.eks. være national individuel godkendelse af en opbygget traktor.

Gebyrets størrelse vil afhænge af ansøgningens omfang og kompleksitet. Det foreslås derfor, at gebyret for den

enkelte ansøgning fastsættes efter regning med udgangspunkt i en timepris på omkring 700-1.000 kr.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.4. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås som noget nyt i

§ 15 b,

at transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer i

forbindelse med udpegelse af tekniske tjenester, herunder regler om betaling for rykkerskrivelser.

Forordning om motorkøretøjer indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne kan fastsætte gebyrer i

forbindelse med EU-typegodkendelsesaktiviteter, markedsovervågning og udpegelse af tekniske tjenester.

Fastsættelse af gebyrer i forbindelse med nationale typegodkendelser eller individuelle godkendelser berøres ikke

i forordningen. I forordning om to- og trehjulede køretøjer og forordning om landbrugs- og skovbrugstraktorer er

muligheden for fastsættelse af gebyrer ikke omtalt. Forordningerne er imidlertid ikke til hinder for, at

medlemsstaterne nationalt kan fastsætte gebyrer for f.eks. behandling af ansøgning om godkendelse af køretøjer

eller udpegelse af tekniske tjenester.

De gebyrer, der opkræves, vil dække Færdselsstyrelsens omkostninger i forbindelse med udpegelse af tekniske

tjenester. Det kan f.eks. være behandling af ansøgning, vedligehold og opdatering af det juridiske grundlag og

vejledning.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes i bekendtgørelser, hvori der fastsættes regler om betaling af

gebyr for behandling af ansøgninger i henhold til typegodkendelsesforordningerne om udpegelse som teknisk

tjeneste inden for forordningernes anvendelsesområde. Desuden er det hensigten, at bemyndigelsen anvendes til

at fastsætte gebyr for behandling af ansøgninger om udpegelse af tekniske tjenester til afprøvning af køretøjer,

som ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne. Det kan f.eks. være afprøvning af et ibrugtaget

motorkøretøj med konstruktive ændringer med henblik på en national individuel godkendelse.

Gebyrets størrelse vil afhænge af ansøgningens omfang og kompleksitet. Det foreslås derfor, at gebyret for den

enkelte ansøgning fastsættes efter regning med udgangspunkt i en timepris på omkring 700-1.000 kr.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.4 i de almindelige bemærkninger.

Det påpeges fra aktører i branchen, at der skulle være for få prøvningsinstanser på markedet.

Det anses ikke som befordrende for et konkurrencepræget marked, at der indføres gebyrer, når der kun er få

aktører i markedet.

Til § 2

Til nr. 1

I den gældende færdselslovs § 68 d er transportministeren bemyndiget til at fastsætte bestemmelser om

prøvningsinstanser inden for det køretøjstekniske område, herunder om brug af prøvningsinstanserne.

Ved en prøvningsinstans forstås en virksomhed, der af Færdselsstyrelsen er godkendt som prøvningsinstans med

adgang til at udføre prøvninger eller kalibreringer, eller udarbejde anvisninger, beregninger, vurderinger,

rapporter og lignende, som dokumentation for opfyldelse af visse krav i regler om køretøjer på færdselslovens

område.

Det foreslås, at

§ 68 d

i færdselsloven ophæves. Forslaget er en konsekvens af, at der i henhold til lovforslagets §

1, nr. 5, foreslås indsat bestemmelser, hvorefter transportministeren kan fastsætte regler om tekniske tjenester.

Det forventes, at den nye ordning med tekniske tjenester vil erstatte den gældende ordning med

prøvningsinstanser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3. i de almindelige bemærkninger.

Prøvningsinstanser bør bevares. Se bemærkning til §2.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at lovforslaget skal træde i kraft den 1. september 2020.

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 46 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

I betragtning af det omfattende arbejde, som skal gennemføres før alle parter er klar til at godkendelser kan

udstedes, må denne dato anses som urealistisk.

Det foreslås i

stk. 2,

at regler udstedt i medfør af lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse

nr. 959 af 24. september 2012 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler

udstedt i medfør af denne lov.

De bekendtgørelser, der indeholder regler, der ikke vil være i overensstemmelse med lovforslaget, vil blive

ændret samtidigt med lovens ikrafttræden.

Det foreslås i

stk. 3,

at regler udstedt i medfør af § 68 d i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21.

november 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af denne lov.

De bekendtgørelser, der indeholder regler, der ikke vil være i overensstemmelse med lovforslaget, vil blive

ændret samtidigt med lovens ikrafttræden.

Det foreslås i

stk. 4,

transportministeren kan fastsætte overgangsregler.

Det vurderes at der kan være et behov for overgangsregler i forbindelse med overgang til den nye lovgivning,

således at erhvervslivet får mulighed for at tilpasse sig de nye regler og muligheder på det køretøjstekniske

område. Det vurderes endvidere, at der kan være behov for at fastsætte en overgangsordning i forhold til de

tilladelser, som Færdselsstyrelsen har udstedt i medfør § 5, stk. 1, som ved lovens ikrafttræden ikke længere vil

omfatte godkendelse af køretøjer.

Det nærmere behov for overgangsregler kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt, men vil blive analyseret i

forbindelse med udarbejdelse af de udmøntende bekendtgørelser.

Kommenteret version

–

Udkast til ændring af synsloven

PE 21-01-2020 19:37:00

Side 47 af 47

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

22. januar 2020

NIBR

DI-2020-01060

Transport- og Boligministeriet

[email protected]

Journalnummer: 2019-4815.

Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om godkendelse og

syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces)

Bilbranchen takker for muligheden for at kommentere på udkast til forslag til lov om æn-

dring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces)

Bilbranchen er positive over, at der med forslaget sørges for, at processen for godkendelse

af køretøjer med videre vil blive den samme, uanset hvilken godkendelse der er tale om.

Bilbranchen finder det dog bekymrende, at der endnu ikke er klarhed over, hvordan pro-

cessen for godkendelse vil blive, da der endnu ikke er udarbejdet detailregulering. Det

skaber en masse usikkerhed i markedet. Bl.a. fordi der er tradition for mange flere speci-

altilretninger i Danmark i forhold til de fleste andre europæiske lande.

Når medlemmer af Bilbranchen opbygger lastbiler, varebiler og andre køretøjer, er det

ofte en proces, der strækker sig over mindst 6-12 måneder fra der bliver bestilt et køretøj

fra fabrikken, til køretøjet er færdigbygget og leveret til kunden. Lige nu oplever vores

medlemmer derfor en stor usikkerhed om, hvordan godkendelsesprocessen vil forløbe,

herunder den tidsmæssige udstrækning af processen, når de nye regler træder i kraft den

1. september 2020. Det medfører bekymring om, hvorvidt medlemmer vil kunne over-

holde indgåede aftaler.

Bilbranchen opfordrer derfor til, at Transport- og Boligministeriet så hurtigt som muligt

kommer med klare udmeldinger om, hvordan branchen skal forholde sig til de nye regler,

så der sker mindst mulig forstyrrelse af markedet.

Bilbranchen bemærker, at det forventes, at de nye tekniske tjenester og Færdselsstyrelsen

skal vurdere og godkende 15.000-20.000 køretøjer pr. år. Bilbranchen er bekymret for,

om myndighederne den 1. september 2020 vil være klar til denne opgave. Dels om der er

udpeget tilstrækkelige tekniske tjenester, og dels om Færdselsstyrelsen vil kunne håndtere

så mange sager inden for rimelig tid.

Bilbranchen vil derfor også opfordre Transport- og Boligministeriet til at overveje en gli-

dende overgang til de nye regler. F.eks. ved at lade synsvirksomheder i en periode efter

*SAG*

*SAGDI-2020-01060*

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

den 1. september 2020 fortsat at fungere som både teknisk tjeneste og godkendende myn-

dighed. På den måde kan de nye tekniske tjenester og Færdselsstyrelsen bliver aflastet, så

de nye godkendelsesprocesser kan komme godt fra start.

Med venlig hilsen

Niels Bruun

Chefkonsulent

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Transport- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Sendt pr. e-mail til

[email protected]

Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af

lov om godkendelse og syn af køretøjer

BilsynsBranchen

takker for det fremsendte høringsmateriale og har

følgende bemærkninger.

Dette høringssvar sendes på vegne af

BilsynsBranchen.dk, med undtagelse af Applus Bilsyn,

DEKRA Bilsyn og FDM Bilsyn.

De to førstnævnte indsender egne høringssvar, og

sidstnævnte afstår herfra, idet moderselskabet FDM i

stedet som bilistorganisation varetager dette.

Selvom disse tre synsvirksomheder derfor også afstår

fra, at kommentere den i øvrigt af BilsynsBranchen.dk

fuldt ud støttede vision fra Dansk Bilbrancheråd,

tilkender DEKRA enighed i, at synsloven bør være mere

rummelig, end de bemyndigelser det nuværende

lovudkast giver ministeren.

Det gør Applus og FDM også, idet de konkret peger på

den finske model, der til nationalt gyldige godkendelser

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

anerkender finske tekniske tjenester på væsentligt

lempeligere vilkår, end lovudkastets minimumskrav for

danske tekniske tjenester, idet disse uden undtagelser

kræves akkrediteret af DANAK.

De i lovudkastet tilsigtede administrative skærpelser

anses i væsentligt omfang at skade dansk

konkurrenceevne unødigt, og dermed både

beskæftigelsen og nationaløkonomien, uden alt i alt at

forbedre sikkerhed og beskyttelse af sundhed og miljø.

Den som følge af det aktuelle lovudkast uundgåelige

svækkelse af synsmedarbejdernes faglighed til at kunne

afsløre ulovlige køretøjsændringer, der forsøges skjult

for myndighederne, bør ikke undervurderes.

Sidstnævnte vil hverken Sikkerhedsstyrelsen eller

DANAK kunne varetage effektivt for især ibrugtagne

køretøjer.

Sammenfattende er hovedbudskabet i dette

høringssvar, at de overordnede rammer, som synsloven

nu fastsætter, bør gøres så brede, at ministeren

fremover administrativt har mulighed for at tilgodese

de danske konkurrenceudfordringer, som især

opbyggerbranchen og agroindustrien, men også

køretøjsimportørerne, har i forhold til at undgå unødigt

langsom ufleksibel, byrdefuld og omkostningstung

sagsbehandling.

Formålet er bl. a. at sikre danske arbejdspladser og

hindre udflagning ved, at den danske opbyggerbranche

får mulighed for at bevare konkurrenceevnen, der i høj

grad bygger på fleksibilitet til individuelle

kundeløsninger.

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Dermed vil man også sikre at danske last-og

busvognmænd fortsat vil kunne købe andet end

udenlandske e-godkendte standardopbygninger.

Mht. de to øvrige forordninger vil især danske

fabrikanter af landbrugskøretøjer også blive meget

hårdt ramt af det udsendte høringsudkast, og dermed

tillige dansk landbrug, da høringsudkastets nye

godkendelseskrav også gælder de køretøjer, der ikke er

registreringspligtige.

Ingen andre EU-lande ses at gennemføre en EU-

overimplementering med så unødigt byrdefulde

godkendelsesprocesser. De tilgodeser alle deres

hjemlige fabrikanters overlevelse ved at fastholde

nationale individuelle godkendelsesmuligheder for at

bevare solide hjemmemarkeder. De højt besungne "lige

vilkår" er en illusion.

Lovudkastets løsningsmuligheder og uundgåelige

konsekvenser er, pga. den alt for sene inddragelse af

køretøjsbranchen inden lovudkastet med den korte

høringsfrist over jul og nytår, slet ikke tilstrækkeligt

belyste til at gøre det forsvarligt, at begrænse

ministerens muligheder for at udstede bekendtgørelser

med nationale smidigere regler.

Generelle bemærkninger til lovudkastet

Generelt foreslås køretøjsbetegnelserne genovervejet

for at tydeliggøre de formodede hensigter i forhold til

både Forordningerne og Færdselsloven.

Der henvises i øvrigt til nedenstående indsatte

bemærkninger:

(indsat med rødt)

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Bemærkninger til ændringslovforslaget Almindelige

bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

2.1.

Ny proces for godkendelse af køretøjer m.v.

2.1.1. Lovændringer som følge af ny forordning om godkendelse af

motorkøretøjer m.v.

2.1.1.1.

Gældende ret

2.1.1.2.

Transport- og Boligministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.1.2. Færdselsstyrelsen som godkendende myndighed

2.1.2.1.

Gældende ret

2.1.2.2.

Transport- og Boligministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.1.3. Tekniske tjenester

2.1.3.1.

Gældende ret

2.1.3.2.

Transport- og Boligministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.1.4. Gebyrfinansiering

2.1.4.1.

Gældende ret

2.1.4.2.

Transport- og Boligministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.1.5. Digital kommunikation

2.1.5.1.

Gældende ret

2.1.5.2.

Transport- og Boligministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

3.1.

De økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.2.

Implementeringskonsekvenser

3.3.

Digitaliseringsklar lovgivning

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

4.1.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

4.2.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

4.3.

Agil regulering

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

1. Indledning

Lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse

nr. 959 af 24.

september 2012

med senere ændringer (herefter benævnt synsloven), indeholder

overordnet set dels regler om de godkendelser, som et køretøj skal have for at

kunne køre lovligt i Danmark, dels regler om syn, herunder hovedsageligt

periodisk syn, som vedrører de krav, som et godkendt køretøj løbende skal

overholde for fortsat at kunne køre i Danmark.

Formålet med denne lov om ændring af synsloven er at opdatere den retlige

ramme for reglerne om godkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og

separate tekniske enheder med henblik på at sikre en høj grad af sikkerhed og

beskyttelse af sundhed og miljø.Ændringen skyldes først og fremmest, at der pr. 1.

september 2020 træder en ny typegodkendelsesforordning i kraft i Danmark, jf.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om

godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil

samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer,

om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om

ophævelse af direktiv 2007/46/EF for motorkøretøjer (herefter benævnt forordning

om motorkøretøjer), som - sammen med de to allerede gældende

typegodkendelsesforordninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 168/2013 af

15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede

køretøjer samt quadricykler (herefter benævnt forordning om to- og trehjulede

køretøjer) samt Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5.

februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og

skovbrugstraktorer, (herefter benævnt forordning om traktorer), vil udgøre det

primære retlige grundlag for godkendelse af nye køretøjer m.v. i dansk ret.

Typegodkendelsesforordningerne

omhandler

nye

køretøjer,

systemer,

komponenter og separate tekniske enheder fremstillet i ubegrænsede serier og

køretøjer fremstillet i små serier. Derudover er national individuel godkendelse af

enkelte køretøjer også omfattet af forordningen om motorkøretøjer. National

individuel godkendelse af enkelte køretøjer er imidlertid ikke omfattet af de to

andre allerede gældende typegodkendelsesforordninger fra 2013.

(Er omfattet som ureguleret, og dermed op til de enkelte lande)

Der vil derfor være godkendelsessituationer, hvor der vil være behov for at

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

supplere typegodkendelsesforordningerne med nationale godkendelsesregler. Det

drejer sig om national individuel godkendelse af et nyt to- eller trehjulet køretøj

eller en ny landbrugs- eller skovbrugstraktor. Da typegodkendelsesforordningerne

alene gælder for nye køretøjer, vil der ligeledes være behov for at fastsætte

nationale godkendelsesregler for brugte køretøjer, f.eks. et ibrugtaget køretøj,

hvorpå der er foretaget konstruktive ændringer, idet køretøjets oprindelige

godkendelse bortfalder, hvis køretøjet ændres i en sådan grad, at køretøjet ikke

længere er i overensstemmelse med sin godkendelse.

De fleste køretøjer i Danmark i dag er fremstillet i ubegrænsede serier og EU-

typegodkendte i henhold til typegodkendelsesforordningerne, hvilket også vil være

tilfældet fremadrettet. En mindre andel af det samlede antal køretøjer består af

køretøjer, som er individuelt opbygget, eller som er konstruktivt ændret, efter at

køretøjet er taget i brug. Disse køretøjer godkendes i dag af en synsvirksomhed ved

et registreringssyn på baggrund af dokumentation for køretøjets overensstemmelse

med de tekniske krav. Dokumentationen varierer efter, hvilket type køretøj der er

tale om og kan f.eks. være en prøvningsrapport udarbejdet af en prøvningsinstans,

en godkendelseserklæring udstedt af Færdselsstyrelsen eller en dataerklæring

udarbejdet af fabrikanten.

Det bemærkes hertil, at nogle syndokumentationers pålidelighed lider

under, at Færdselsstyrelsens tilsyn hermed fortsat er utilstrækkelig,

trods den opnåede umiddelbare tilgængelighed hertil i

Færdselsstyrelsens dokumentportal.

For Data-erklæringer oplever synsvirksomhederne især upålidelige

udstedelser fra visse EU-akkrediterede tekniske tjenester og fra visse

mindre repræsentanter for køretøjsfabrikanter, der aktuelt ikke

afkræves nogen form for konkrete anerkendelser fra

Færdselsstyrelsen. Dette ville kunne sagtens kunne forbedres

væsentligt ud fra den nugældende synslov.

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Regelgrundlaget for godkendelse af nye køretøjer m.v., herunder de tekniske

krav til køretøjer, har udviklet sig gradvist med udviklingen af EU’s

rammebestemmelser om godkendelse af køretøjer m.v. Regelgrundlaget er derfor

ikke i tilstrækkelig grad opdateret og opleves som tungt og kompliceret. Med

lovforslaget foreslås således en ny proces for godkendelse af køretøjer m.v., som

fastsætter en mere enkel og sammenhængende ramme, der tager udgangspunkt i

den godkendelsesproces, der følger af typegodkendelsesforordningerne. Processen

for godkendelse af køretøjer m.v. vil således med lovforslaget være den samme,

uanset hvilken godkendelse der er tale om. I alle tilfælde vil godkendelser såvel

efter typegodkendelsesforordningerne som efter nationale godkendelsesregler følge

den samme proces. Godkendelsesprocessen indeholder tre primære aktører: 1) En

fabrikant fremstiller et eller flere køretøjer. 2) En teknisk tjeneste, der foretager

afprøvning af køretøjet m.v. for at verificere overensstemmelse med relevante

tekniske krav til køretøjet m.v.. 3) En myndighed (Færdselsstyrelsen) godkender

køretøjet m.v.. Denne godkendelsesproces foreslås med lovforslaget således også at

gælde for supplerende nationale godkendelsesprocesser, således at borgere og

virksomheder skal gennemgå samme godkendelsesproces og efterleve samme eller

tilsvarende tekniske krav, uanset om køretøjet m.v. er omfattet af

typegodkendelsesforordningerne

eller

supplerende

nationale

godkendelsesregler. Herved sikres samme trafiksikkerheds-, sundheds- og

miljømæssige niveau, ligesom det sikrer et betydeligt mere enkelt regelgrundlag,

som er mere gennemskueligt for borgere og virksomheder og nemmere at få et

overblik over.

Et betydeligt mere enkelt regelgrundlag vurderes at ville forudsætte

afskaffelse af en stor mængde nationale udstyrskrav, der i stort

omfang er dikteret af danske hensyn til især afgiftslovgivning.

Med den foreslåede ændring af godkendelsesreglerne i synsloven vil samtlige

godkendelsestyper fremover fremgå af synsloven. I tilknytning hertil foreslås det at

bemyndige transportministeren til ved bekendtgørelser at udmønte nødvendige

gennemførelsesforanstaltninger til typegodkendelsesforordningerne, ligesom

ministeren bemyndiges til at udmønte de supplerende nationale godkendelsesregler

nærmere ved bekendtgørelser. Efter gældende regler i synsloven er det i vidt

omfang synsvirksomhederne, som godkender køretøjer. Denne opgave foreslås at

overgå til Færdselsstyrelsen. Der foretages således også med lovforslaget

nødvendige

konsekvensændringer

synsregler,

der

vedrører

synsvirksomhedernes opgaver, som følge af denne omorganisering af

godkendelsesproceduren.

Såfremt alle godkendelser overgår til Færdselsstyrelsen alene ud fra

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

konstruktionsrelevant dokumentation fra DANAK-akkrediterede

tekniske tjenester, vil det tilsyneladende også omfatte fx tivolitog,

invalidekøretøjer og replicabiler, samt køretøjer til fx særlig

anvendelse, øvelseskørsel, eksamenskørsel, farligt gods og Tempo

40/100, der som mange andre ikke nævnte nationalt regulerede

særområder må formodes at medføre meget betydelige

akkrediteringsomkostninger.

Endeligt foreslås det, at den nye godkendelsesprocedure, herunder udpegning af

nye tekniske tjenester, gebyrfinansieres, ligesom der med forslaget tilvejebringes

hjemmel til, at kommunikation på godkendelses- og synsområdet, herunder mellem

Færdselsstyrelsen og synsvirksomhederne, kan foregå digitalt.

Hovedpunkterne i lovforslaget

2.1.

Ny proces for godkendelse af køretøjer m.v.

2.1.1.

Lovændringer som følge af ny forordning om godkendelse af motorkøretøjer

m.v.

2.1.1.1.

Gældende ret

Godkendelse af nye køretøjer m.v., herunder de køretøjstekniske krav, er i dag

reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september

2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og

påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske

enheder til sådanne køretøjer, forordning om to- og trehjulede køretøjer og

forordning om landbrugs- og skovbrugstraktorer.

EU-direktiv 2007/46/EF ophæves med virkning fra den 1. september 2020 og

erstattes med forordning om motorkøretøjer.

Typegodkendelsesforordningerne

indebærer

harmoniseret

godkendelsesgrundlag for køretøjer m.v., der er med til at sikre en høj grad af

sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse. Forordningerne indeholder endvidere

regler for den administrative proces for godkendelse, afslag og tilbagekaldelse af

køretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate

tekniske

enheder,

tekniske

krav,

erhvervsdrivendes

forpligtelser,

beskyttelsesklausuler, grundlaget for udpegelse af tekniske tjenester samt

Kommissionens beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der uddyber

forordningens rammebestemmelser.

Typegodkendelsesforordningerne finder dog kun anvendelse for godkendelse og

prøvninger af nye køretøjer m.v. Det har den konsekvens, at visse køretøjer,

herunder ibrugtagne, konstruktivt ændrede og importerede køretøjer, skal

godkendes på baggrund af nationale regler.

Ovennævnte direktiv og forordninger er delvist implementeret og gennemført ved

bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af køretøjer, der er

udstedt med hjemmel i synsloven, samt bekendtgørelse nr. 1595 af 15. december

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

2016 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr, der er udstedt med

hjemmel i færdselslovens § 68, stk. 1. Bekendtgørelsen om godkendelse og syn af

køretøjer indeholder bestemmelser om godkendelse af køretøjer, mens

detailforskrifterne indeholder de køretøjstekniske krav til køretøjerne.

2.1.1.2.

Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Synsloven

omfatter

alene

motorkøretøjer

påhængsvogne.

Typegodkendelsesforordningerne omfatter også godkendelse af komponenter,

systemer og separate tekniske enheder. Der er derfor behov for præcisering af

synslovens anvendelsesområde for at sikre grundlaget for godkendelse af de

forskellige køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder.

Med lovforslaget fastsættes endvidere det nødvendige grundlag for at gennemføre

Danmarks EU- retlige forpligtelser, idet lovforslaget indeholder bestemmelser, der

dels oplister godkendelsesprocessen for de enkelte køretøjstyper, dels bemyndiger

transportministeren til at fastsætte nærmere regler mhp. at gennemføre forordning

om motorkøretøjer m.v., forordning om to- og trehjulede køretøjer samt forordning

om landbrugs- og skovbrugskøretøjer ved bekendtgørelser. For forordningernes

anvendelse

det

alene

nødvendigt

foretage

enkelte

gennemførelsesforanstaltninger. Forordningerne indeholder herudover de

nødvendige bestemmelser, der finder direkte anvendelse, herunder i form af

forpligtelser for de erhvervsdrivende, godkendelsesprocedurer, regler for tekniske

tjenester, markedsovervågningsbestemmelser og tekniske krav. Det er hensigten

med bemyndigelserne i lovforslaget, at der foretages de nødvendige

gennemførelsesforanstaltninger ved, at der i nye bekendtgørelser fastsættes

bestemmelser om udpegelse af tekniske tjenester, gebyrer, sprogkrav samt

sanktioner for overtrædelse af forordningerne.

Den nye godkendelsesordning lægger op til, at der på tværs af køretøjer m.v.

fastsættes samme godkendelsesproces og samme relevante tekniske krav.

Lovforslaget indeholder derfor bestemmelser, der bemyndiger transportministeren

til at fastsætte regler for godkendelse af køretøjer, der ikke er omfattet af

typegodkendelsesforordningerne. Hjemlen til at fastsætte nationale tekniske krav,

fremgår af færdselslovens § 68, og det vil derfor være denne bestemmelse, der

danner hjemmelsgrundlag for de køretøjstekniske krav.

Lovforslaget fastsætter således de overordnede rammebestemmelser og

indeholder en enkel regelstruktur med bemyndigelsesbestemmelser, der anvendes

til at udarbejde områdespecifikke bekendtgørelser. I stedet for de omfattende

bekendtgørelser om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr vil

bemyndigelsesbestemmelser blive anvendt til udmøntning af en række nye

bekendtgørelser.

Disse må nødvendigvis blive mere omfattende end Detailforskrifter

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

for Køretøjer, hvis de skal omfatte de nationale udstyrskrav, der bl.a.

af afgiftshensyn ikke kan erstattes af internationale regler, samt

regler for køretøjsændringer og ældre køretøjer.

2.1.2.

Færdselsstyrelsen som godkendende myndighed

2.1.2.1.

Gældende ret

Størstedelen af køretøjer, der findes i Danmark, produceres og EU-typegodkendes

i en anden medlemsstat. Sådanne køretøjer skal ikke godkendes yderligere i

Danmark, medmindre køretøjet efterfølgende konstruktivt ændres.

Køretøjer, der godkendes i Danmark, håndteres i dag på flere forskellige måder.

Ved trinvis opbyggede varebiler kontrollerer og godkender synsvirksomhederne

det enkelte køretøj. Det betyder, at synsvirksomhederne i sådanne tilfælde fungerer

som både teknisk tjeneste og godkendende myndighed. Ved trinvis opbyggede

lastbiler og busser udsteder Færdselsstyrelsen en godkendelseserklæring, som er en

samling af de afprøvninger og godkendelser, der findes for køretøjet.

Synsvirksomhederne kontrollerer køretøjet og godkender den endelige opbygning.

Synsvirksomhederne fungerer ligeledes i disse tilfælde som både teknisk tjeneste

og godkendende myndighed.

Et EU-typegodkendt køretøj mister sin godkendelse, når der foretages

konstruktive ændringer på køretøjet. Et sådant køretøj skal i dag godkendes på ny

ved en synsvirksomhed på baggrund af relevant dokumentation, som er en

prøvningsrapport udarbejdet af en prøvningsinstans.

Der udarbejdes i dag andre gyldige dokumentationer, der også har

vist sig meget pålidelige, især køretøjfabrikanters erklæringer eller

oplysninger.

2.1.2.2.

Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Et grundlæggende princip i typegodkendelsesforordningerne er uafhængigheden

mellem parterne i godkendelsesprocessen. Det indebærer et behov for en klar

afgrænsning af rollerne og ansvarsområder for fabrikanten, den tekniske tjeneste og

den godkendende myndighed.

Med henblik på at opnå overensstemmelse med typegodkendelsesforordningernes

godkendelsesproces vil det i dansk ret fremover blive sådan, at afprøvning af et

køretøj skal gennemføres ved en teknisk tjeneste, og at køretøjer skal godkendes af

Færdselsstyrelsen. Uanset, hvilken godkendelse der ansøges om, vil proceduren for

godkendelse af køretøjer m.v. være den samme, dvs. den godkendelsesproces, som

følger af typegodkendelsesforordningerne.

En del af de køretøjer, som synsvirksomhederne godkender ved registreringssyn,

vil fremadrettet blive godkendt af Færdselsstyrelsen som godkendende myndighed

efter afprøvning ved en teknisk

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

tjeneste. Der vil være tale om opbyggede køretøjer (oftest lastbiler, busser og

varebiler), der er EU- typegodkendt og ændret inden ibrugtagning. Derudover vil

der være tale om import af biler uden en EU-typegodkendelse samt konstruktivt

ændrede køretøjer, som på grund af ombygningen mister sin godkendelse og

derved skal godkendes på ny.

Det er vanskeligt at kvantificere antallet, idet registreringssyn i dag også

anvendes i forbindelse med andre kontroller som eksempelvis nysyn eller toldsyn.

Kvantificeringen vanskeliggøres yderligere af, at opbyggede køretøjer i dag

godkendes enkeltvist ved registreringssyn, selvom der kan være tale om 10

identiske lastbiler (det vil sige 10 registreringssyn). Med den nye godkendesproces

vil det være muligt for opbyggeren at ansøge om en samlet godkendelse, som

omfatter alle lastbilerne.

Det vurderes, at der vil være tale om maksimalt 169.000 kontroller og

godkendelser ud af i alt ca.

1.420.000 kontroller, som synsvirksomhederne ikke længere skal foretage. Disse

kontroller og godkendelser vil med lovforslaget enten overgå til de tekniske

tjenester eller til Færdselsstyrelsen. Endvidere vil en mængde af de 169.000

kontrollere ikke længere være nødvendige at foretage, f. eks. syn ved montering af

et anhængertræk, som er godkendt af køretøjsfabrikanten, idet fabrikanten står inde

for, at der på køretøjet kan monteres det pågældende anhængertræk. Det er

vurderingen, at ca. 15.000-20.000 køretøjer pr. år fremadrettet skal vurderes ved en

teknisk tjeneste og godkendes af Færdselsstyrelsen.

Dette tal vurderes at blive mange gange højere, medmindre

Færdselsstyrelsen til skade for sikkerhed sundhed og miljø i de

efterfølgende bekendtgørelser fritager en lang række hidtidigt

synsgodkendelsespligtige køretøjsændringer fra overhovedet at

skulle godkendes.

For nogle synsvirksomheder kan der være grundlag for at søge om udpegelse som

teknisk tjeneste og derved fortsat varetage opgaver i forbindelse med kontrol af

køretøjer forud for godkendelse. Det vil i givet fald være en opgave, som

synsvirksomheden løfter ved siden af sine aktiviteter som synsvirksomhed.

2.1.3.

Tekniske tjenester

2.1.3.1.

Gældende ret

Synsloven indeholder ikke hjemmel til at fastsætte regler for og udpegning af

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

tekniske tjenester til at udføre de opgaver, der er nødvendige med henblik på

typegodkendelse eller national individuel godkendelse i henhold til gældende EU-

retsakter på typegodkendelsesområdet eller nationale individuelle godkendelser af

visse køretøjer på det nationale område.

I dag anvendes en national ordning med såkaldte prøvningsinstanser til kontrol af

visse køretøjer. Prøvningsinstanserne udfører typisk prøvninger af personbiler,

varebiler og to-hjulede motorcykler, hvorpå der er foretaget konstruktive

ændringer. Som godkendt prøvningsinstans kan virksomheden udføre prøvninger,

udarbejde anvisninger, beregninger, vurderinger, rapporter og lignende som

dokumentation, der beskriver et køretøjs evne til at leve op til de køretøjstekniske

krav, der skal være opfyldt for, at køretøjet kan godkendes af en synsvirksomhed

ved et registreringssyn. De nationale prøvningsinstanser kan ikke sidestilles med

tekniske tjenester i henhold til typegodkendelsesforordningerne, idet kravene til

tekniske tjenester er mere omfattende.

Det gælder efter vores opfattelse ikke de i forordningen nævnte

tekniske tjenester, der ikke skal kunne dokumentere

godkendelsesgrundlag for udstedelse af egentlige EU-

typegodkendelser, men kun for nationale godkendelser, og sådanne

tekniske tjenester kunne sagtens udgøres af de i dag muliggjorte

prøvningsinstanser uden at indføre omfattende yderligere krav til disse.

Reglerne om prøvningsinstanser fremgår af bekendtgørelse nr. 594 af 26. maj

2016 om godkendelse af prøvningsinstanser og kontrolinstanser på det

køretøjstekniske område, som er fastsat med hjemmel i § 68 d i færdselsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018 med senere ændringer.

2.1.3.2.

Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af de tre typegodkendelsesforordninger, at et køretøjs tekniske

egenskaber skal verificeres m.v. i en teknisk tjeneste forud for godkendelse af

køretøjet.

Dette krav om verifikation i en teknisk tjeneste omfatter efter vores

opfattelse ikke nationale individuelle godkendelser.

Det bemærkes i øvrigt, at artikel 45 er fejloversat til dansk, sådan at

”den nationale individuelle godkendelsesattest” fejlagtigt er blevet

til ”den nationale individuelle typegodkendelsesattest”, og sådan at

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

begrebet ”godkendelser”

typegodkendelser”.

fejlagtigt

blevet

til

”EU-

En teknisk tjeneste er en virksomhed, der er udpeget til at fungere som

prøvningslaboratorium, der skal udføre prøvninger af køretøjer m.v., eller som

overensstemmelsesvurderingsorgan, der skal udføre den indledende vurdering og

andre prøvninger eller inspektioner på køretøjsområdet.

Begrebet teknisk tjeneste anvendes på nuværende tidspunkt kun på EU-området i

forbindelse med de prøvninger og inspektioner m.v., der udføres med henblik på de

godkendelser, der er omfattet af EU-retsakterne på typegodkendelsesområdet. En

køretøjsgodkendelse er en forudsætning for, at et køretøj kan ibrugtages og

indregistreres.

Det er Transport- og Boligministeriets opfattelse, at der, foruden et behov for at

fastsætte supplerende bestemmelser om tekniske tjenester i forbindelse med

gennemførelsen af typegodkendelsesforordningerne i dansk ret, er et generelt

behov for at modernisere, forenkle og ensrette det nationale område for prøvninger

og godkendelser af køretøjer.

Transport- og Boligministeriet finder særligt, at der af hensyn til at sikre et højt

sikkerheds-, sundheds- og miljøbeskyttelsesniveau er behov for at sikre

overensstemmelse mellem typegodkendelsesforordningerne og de nationale regler

for prøvning af køretøjer.

Det lyder besnærende for udenforstående, men det er på ingen

måde med konkrete fakta sandsynliggjort, at der alt i alt er noget at

vinde mht. til at sikre et højt sikkerheds-, sundheds- og

miljøbeskyttelsesniveau.

Det foreslås derfor, at de gældende regler om prøvningsinstanser samt gældende

procedurer for prøvninger i synsvirksomhederne eller i Færdselsstyrelsen i forhold

til nationale godkendelsesregler ophæves og erstattes med de tekniske tjenester,

som under alle omstændigheder skal benyttes i forhold til godkendelser omfattet af

typegodkendelsesforordningerne.

Der henvises til indsigelsen i forrige bemærkning.

Transport- og Boligministeriet bemærker, at overensstemmelsen vil sikre, at

reglerne er ens, uanset om et konkret køretøj skal prøves i henhold til

typegodkendelsesforordningerne eller nationale regler i de tilfælde, hvor køretøjet

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

ikke er omfattet af forordningerne – eksempelvis hvis køretøjet er ibrugtaget og

konstruktivt ændret.

Transport- og Boligministeriet skal særligt bemærke i forhold til de gældende

nationale regler for køretøjsgodkendelse, at der kun i et begrænset omfang i dag og

kun for visse typer af køretøjer, foretages egentlige prøvninger, hvilket alt andet

lige kan påvirke den overordnede trafiksikkerhed og miljøet.

Det lyder også besnærende for udenforstående, men der savnes

eksempler på, hvad der berettiger til den argumentation.

Hvis der tænkes på ophævelse af den af hensyn til varernes frie

bevægelighed i EU forenklede praksis om fritagelse for

udstyrsdokumentation for visse uændrede køretøjer, der tidligere

har været registreret mindst 3 måneder i EU, kunne disse jo

ophæves uden behov for ændring af synsloven.

Hvis det også handler om at indføre skærpelser i forhold til

gældende miljøkrav på Data-erklæringer, kunne disse jo blot

skærpes administrativt som ønsket.

Argumentationen berettiges næppe af det marginale antal

køretøjer, der godkendes efter motorsports- og replicareglerne.

Dette kan som nævnt imødegås ved at skabe en national godkendelsesordning,

der stemmer overens med den procedure, der er fastsat i

typegodkendelsesforordningerne, og som bl.a. forudsætter afprøvning hos en

kompetent teknisk tjeneste.

Transport- og Boligministeriet finder endvidere, at et ensrettet regelsæt vil være

mere håndterbart og gennemskueligt for de virksomheder, der udfører prøvninger

af køretøjer, og for de fabrikanter og køretøjsejere, der ønsker en

køretøjsgodkendelse.

Igen en besnærende idyllisering for udenforstående, men

konsekvensen er efter vores opfattelse overvejende, at

forudsigeligheden består i, at det bliver mere langsomt, ufleksibelt,

byrdefuldt og omkostningstungt for alt, der ikke er EU-godkendt end i

dag.

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Det foreslås derfor, at der gives transportministeren bemyndigelse til at fastsætte

de bestemmelser om tekniske tjenester, der er nødvendige for at kunne fastsætte de

supplerende

bestemmelser

forbindelse

med

gennemførelsen

typegodkendelsesforordningerne i Danmark og for at kunne fastsætte en

tilsvarende ordning på det nationale område, der tager udgangspunkt i

typegodkendelsesforordningernes procedurer og krav til tekniske tjenester.

Det forventes, at der, foruden etableringen af en tilsvarende ordning for tekniske

tjenester på det nationale område, vil blive indført et krav om, at alle tekniske

tjenester, der udpeges af Færdselsstyrelsen, skal være akkrediterede for deres

arbejdsområde af et nationalt akkrediteringsorgan, der samtidig skal stå for den

løbende overvågning af de udpegede tekniske tjenester. For så vidt angår de

nærmere krav til de tekniske tjenester på det nationale område og de supplerende

krav, der fastsættes for de tekniske tjenester, der udpeges i henhold til

typegodkendelsesforordningerne, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1

2.1.4.

Gebyrfinansiering

2.1.4.1.

Gældende ret

Opbyggede køretøjer og køretøjer med konstruktive ændringer godkendes i dag

ved et registreringssyn, som foretages af synsvirksomhederne. Et registreringssyn

for lette køretøjer ligger på et prisniveau på omkring 300-500 kr., mens et

registreringssyn for tunge køretøjer ligger på et prisniveau på omkring 500-1.000

kr. Synsvirksomhederne betaler et gebyr til Færdselsstyrelsen pr. udført syn, jf.

synslovens § 15.

En forudsætning for registreringssyn af ovenfornævnte køretøjer er, at der kan

fremvises dokumentation for køretøjets overensstemmelse med de tekniske krav.

Denne dokumentation kan foreligge i form af f.eks. en dataerklæring, en

godkendelseserklæring eller en prøvningsrapport, alt afhængigt af hvilken type

køretøj og ændring, der er tale om.

2.1.4.2.

Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forordning om motorkøretøjer indeholder til forskel fra det gældende EU-direktiv

2007/46/EF om godkendelse af motorkøretøjer m.v., mulighed for, at

medlemsstaten

kan

fastsætte

gebyrer

forbindelse

med

EU-

typegodkendelsesaktiviteter, markedsovervågning og udpegelse af tekniske

tjenester.

Fastsættelse af gebyrer i forbindelse med nationale typegodkendelser eller

individuelle godkendelser berøres ikke i forordningen. I forordning om to- og

trehjulede køretøjer og forordning om landbrugs- og skovbrugstraktorer er

muligheden for fastsættelse af gebyrer heller ikke omtalt. Forordningerne er

imidlertid ikke til hinder for, at medlemsstaterne nationalt kan fastsætte gebyrer for

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

f.eks. behandling af ansøgning om godkendelse af køretøjer eller udpegelse af

tekniske tjenester. Med henblik på at ensrette reglerne for godkendelsesprocessen

for køretøjer m.v. og for at undgå skævvridning foreslås det at indføre

gebyrfinansiering på hele det køretøjstekniske område. Det indebærer, at der skal

betales et gebyr ved samtlige ansøgninger om godkendelser af køretøjer,

systemer, komponenter og separate tekniske enheder og ved udpegelse som

tekniske tjeneste på hele det køretøjstekniske område.

Der henvises til lovforslagets §§ 15 a og 15 b.

2.1.5.

Digital kommunikation

2.1.5.1.

Gældende ret

Efter § 32 a i forvaltningsloven kan vedkommende minister fastsætte regler om

ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelse til den offentlige

forvaltning og om nærmere vilkår herfor, herunder fravige formkrav i

lovgivningen, der hindrer anvendelse af digital kommunikation. Herudover findes

der ingen tværgående lovbestemmelser, der regulerer formen for borgernes og

virksomhedernes henvendelse til den offentlige forvaltning. Som udgangspunkt

kan borgere og virksomheder derfor rette henvendelse til forvaltningen i den form,

som de selv ønsker, forudsat at forvaltningen teknisk er i stand til at modtage

henvendelser i denne form.

På en række områder indeholder lovgivningen særbestemmelser om, at

henvendelser til forvaltningen skal opfylde bestemte formkrav, herunder krav om

obligatorisk digital kommunikation. Lov om godkendelse og syn af køretøjer

indeholder ikke hjemmel til at fastsætte regler om digital kommunikation.

Som led i udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015

vedtog Folketinget i juni 2012 lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf.

lovbekendtgørelse nr. 801 af

13. juni 2016. Loven indebærer, at det som hovedregel er obligatorisk for borgere

og virksomheder at have en digital postkasse til brug for modtagelse af digital post

fra det offentlige. Loven giver myndighederne ret til at sende meddelelser,

dokumenter m.v. digitalt til borgere og virksomheder. Loven fastslår, at digitale

meddelelser fremsendt gennem løsningen har samme retsvirkning som

meddelelser, dokumenter m.v., der sendes som almindelig papirpost.

2.1.5.2.

Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte

regler om, at skriftlig kommunikation til og fra henholdsvis Færdselsstyrelsen og

synsvirksomhederne - om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt

i medfør heraf -, skal foregå digitalt.

Det er Transport- og Boligministeriets

vurdering, at indførelse af obligatorisk digital kommunikation vil skabe bedst

mulige grundlag for mere effektiv kommunikation med virksomheder og borgere

og størst mulige ressourceudnyttelse. Ved at fjerne manuelle rutiner og

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

papirhåndtering frigives tid og ressourcer hos virksomhederne og

Færdselsstyrelsen, og der kan ske en optimering af arbejdsgangene hos begge

parter.

Transport- og Boligministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, at

bestemmelserne om digital kommunikation formuleres bredt, så de kan rumme

forhold, hvor der senere kan opstå behov for at digitalisere.

Det vil fremgå af de enkelte bekendtgørelser, der udstedes på området, på hvilken

måde kommunikationen mellem Færdselsstyrelsen og de pågældende

virksomheder eller fysiske personer fremover skal foregå.

Med lovforslaget foreslås endvidere, at transportministeren kan fastsætte nærmere

regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer,

særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Det er hensigten at der ved bekendtgørelse stilles krav om, at virksomheder og

fysiske personer skal anvende bestemte it-systemer for at sikre, at

Færdselsstyrelsen kan behandle ansøgninger om f.eks. godkendelse af et køretøj

eller udpegelse som teknisk tjeneste. Sammen med selve ansøgningen skal en

virksomhed eller fysisk person indsende dokumentation. Dokumentationen er så

omfattende, at Virk for nærværende ikke håndtere de store datamængder. Det vil

være en uhensigtsmæssig og administrativ tungere løsning, hvis der i de

udmøntende bekendtgørelser stilles krav om anvendelse af Virk ved indsendelse af

en ansøgning, som vil medføre, at ansøger efterfølgende skal indsende en mail eller

flere mails med den påkrævede dokumentation.

I stedet for arbejdes der på at udvikle et IT-system, som kan håndtere de store

datamængder, der er forbundet med ansøgning om godkendelse af køretøjer m.v.

eller udpegelse som teknisk tjeneste, og som samtidigt vil kunne understøtte

Færdselsstyrelsens sagsbehandling og gøre det nemt og enkelt for virksomheder og

fysiske personer at anvende. IT-systemet forventes at kunne tilgås via

Færdselsstyrelsens hjemmeside

og vil være udformet, så det er i overensstemmelse

med databeskyttelsesforordningens regler herom.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Såfremt lovforslaget vedtages, er det forventningen, at det vil danne grundlag

for gebyrfinansiering i forhold til godkendelse af køretøjer og udpegelse af

tekniske tjenester, hvorefter Færdselsstyrelsen får dækket omkostninger på det

køretøjstekniske område. Derudover kan den øgede mængde sager om godkendelse

af køretøjer m.v. medføre et behov for flere ressourcer.

3.2.

Implementeringskonsekvenser

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Transport-

og Boligministeriet

vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse

med de 7 principper, der følger af politisk aftale af 16. januar 2018 mellem

Folketingets partier for digitaliseringsklar lovgivning, og at lovforslaget således er

udformet, så det opfylder de generelle krav om at understøtte en hel eller delvis

digital administration samt anvendelse af ny teknologi, som kan understøtte en

bedre og mere effektiv offentlig opgaveløsning.

Transport-

og Boligministeriet

vurderer, at lovforslagets bestemmelser er

formuleret så enkelt og klart, som emnets kompleksitet gør det muligt.

Lovforslaget foreslår som noget nyt at indføre hjemmel til at fastsætte regler om

obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og myndighederne i

forbindelse med lovens administration. På den baggrund er der mulighed for, at

transportministeren på lovens område administrativt kan fastsætte bestemmelser

om obligatorisk digital kommunikation.

Med lovforslaget er det ikke muligt at skabe grundlag for, at afgørelser kan

træffes automatisk. Færdselsstyrelsens afgørelser om godkendelse af køretøjer m.v.

eller udpegelse af tekniske tjenester forudsætter en konkret faglig vurdering på

baggrund af et omfattende dokumentationsgrundlag. Færdselsstyrelsens skøn vil

derfor blive foretaget manuelt, men vil blive understøttet af digitale løsninger, der

kan lette sagsbehandlingen og kommunikationen med Færdselsstyrelsen.

Til understøttelse af Færdselsstyrelsens sagsbehandling forventes det, at der

udvikles et nyt IT- system, som på nuværende tidspunkt forventes at have en

omkostning på omkring 300.000 kr. Efter idriftsættelse af IT-systemet ventes det,

at digitalisering af arbejdsgange vil bidrage til en mere overskuelig og effektiv

sagsbehandling.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det vurderes at lovforslaget samlet set skaber grundlag for både

erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

De nærmere konsekvenser vil primært kunne beregnes i forbindelse med

udarbejdelsen af de nye bekendtgørelser, der vil blive udstedt med hjemmel i

lovforslaget. Færdselsstyrelsen vil foretage en vurdering af konsekvenserne for

erhvervslivet i forbindelse med høring af de bekendtgørelser, der vil følge af

lovforslaget.

Se tidligere bemærkninger herom.

4.1.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Med lovforslaget samles godkendelse af køretøjer m.v. ved Færdselsstyrelsen.

Det betyder, at de synsvirksomheder, der i dag bl.a. kontrollerer og godkender

opbyggede køretøjer og køretøjer med konstruktive ændringer ved registreringssyn,

kan opleve en nedgang i omsætningen. Kontrollerne og godkendelserne vil enten

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

ikke længere være nødvendige at udføre, eller vil overgå til enten tekniske tjenester

eller Færdselsstyrelsen.

Et registreringssyn for lette køretøjer ligger på et prisniveau på omkring 300-500

kr., mens et registreringssyn for tunge køretøjer ligger på et prisniveau på omkring

500-1.000 kr.

Med lovforslaget kan godkendelser af nye køretøjer m.v., på baggrund af

typegodkendelsesforordningerne, meddeles på tre niveauer: 1) EU-

typegodkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder,

2) godkendelse af køretøjer fremstillet i små serier og 3) individuel godkendelse.

Derudover kan der meddeles individuel godkendelse af køretøjer, som ikke er

omfattet af typegodkendelsesforordningerne. F.eks. godkendelse af et ibrugtaget

køretøj med konstruktive ændringer. Det foreslås, at der indføres gebyrfinansiering

for alle godkendelser af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske

enheder og udpegelse af tekniske tjenester, dvs. for alle godkendelser efter de tre

forordninger samt for supplerende nationale godkendelsesordninger.

Muligheden for en godkendelse af køretøjer fremstillet i små serier vil betyde, at

samme type af køretøj, som i dag godkendes enkeltvis, fremadrettet kan samles i én

godkendelse. Det vil medføre en besparelse i godkendelsesomkostningerne, idet

fabrikanten ikke skal betale for hver enkelt godkendelse men for én godkendelse af

køretøjer fremstillet i små serier.

Gennemførelse

typegodkendelsesforordningerne

åbner

nye

forretningsmuligheder, idet der skabes grundlag for, at relevante virksomheder kan

ansøge om udpegelse som teknisk tjeneste på både EU- og det nationale område.

Samtidigt ophører den nationale ordning om prøvningsinstanser, der anvendes til

afprøvning og kontrol af personbiler, varebiler og tohjulede motorcykler med

konstruktive ændringer. På nuværende tidspunkt er der to virksomheder, som er

godkendte prøvningsinstanser.

4.2.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det er en forudsætning for f.eks. at få et køretøj godkendt, at ansøger kan

dokumentere, at køretøjet lever op til en række tekniske krav. Dette gælder i dag,

og vil også gælde for fremtidige godkendelser.

I dag kan dokumentationen variere alt efter hvilket type køretøj, der er tale om og

kan f.eks. være en prøvningsrapport udarbejdet af en prøvningsinstans, en

godkendelseserklæring udstedt af Færdselsstyrelsen eller en dataerklæring

udarbejdet af en fabrikant.

Med indførelsen af tekniske tjenester på hele det køretøjstekniske område, skal

ansøger sammen med ansøgning om godkendelse af henholdsvis køretøjer,

systemer, komponenter og separate tekniske enheder, vedlægge dokumentation i

form af en prøvningsrapport, som udarbejdes af en teknisk tjeneste.

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Se tidligere bemærkninger herom.

4.3.

Agil regulering

Transport-

og Boligministeriet

vurderer, at

principperne 1-4 ikke er relevante i

forhold til de konkrete tilføjelser og ændringer, som foreslås i dette lovforslag.

Anvendelse af typegodkendelsesforordningerne medfører, at køretøjer skal

efterleve de omfattende tekniske krav, som fremgår af forordningerne, hvilket

tilsvarende vil være gældende på det nationale køretøjstekniske område. Der er

derfor ikke grundlag for at indføre funktionsbaseret regulering.

I forhold til princip 5 om brugervenlig digitalisering er det hensigten, at der

udvikles en digital ansøgningsplatform via Færdselsstyrelsens hjemmeside,

der

både vil gøre det lettere for borgere og virksomheder at indsende en ansøgning med

omfattende dokumentation, ligesom Færdselsstyrelsens sagsbehandling gøres mere

enkel og smidig.

De administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget retter sig primært mod erhvervsdrivende, men der vil være tilfælde,

hvor borgere vil skulle ansøge Færdselsstyrelsen om godkendelse af et køretøj,

eksempelvis en personbil eller en motorcykel med konstruktive ændringer.

Ansøgere vil skulle dokumentere, at det pågældende køretøj er i

overensstemmelse med de tekniske krav, hvilket også er praksis i dag.

De miljømæssige konsekvenser

Det vurderes, at lovforslaget ikke i sig selv har miljømæssige konsekvenser, men

der kan forventes en forbedring af miljøforholdene, idet der for alle køretøjer stilles

EU-krav med hensyn til emissions- og støjudledning.

Se tidligere bemærkninger herom.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget bemyndiger transportministeren til at fastsætte bestemmelser, der er

nødvendige for at gennemføre Danmarks EU-retlige forpligtelser i henhold til

følgende forordninger:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj

2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og

påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate

tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr.

715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15.

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede

køretøjer samt quadricykler

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5.

februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og

skovbrugstraktorer

Anvendelsesområdet for forordning om to- og trehjulede køretøjer og forordning

om landbrugs- og skovbrugstraktorer dækker ikke individuelle godkendelser. Det

fremgår dog af forordningerne, at Kommissionen i senest 2022 skal fremlægge

mulighederne for at inkludere individuelle godkendelser i forordning om to- og

trehjulede køretøjer og forordning om landbrugs- og skovbrugstraktorer på

grundlag af harmoniserede krav. Derudover regulerer forordningerne alene

godkendelse af nye køretøjer, hvorfor godkendelse af ibrugtagne køretøjer, hvorpå

der foretages konstruktive ændringer, ikke er omfattet.

Med lovforslaget foreslås det, at der på tværs af det køretøjstekniske område

fastsættes samme godkendelsesproces og samme tekniske krav til køretøjer. De

tekniske krav til køretøjer i typegodkendelsesforordninger er fastsat primært i en

række FN-regulativer, der er internationalt besluttet i The United Nations

Economic Commission for Europe (UNECE). Det er vurderingen, at lovbestemte

krav, der svarer til forordningernes, er den trafiksikkerhedsmæssige bedste løsning,

således at der gælder samme høje grad af sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse

for tilsvarende køretøjer.

Forordning om motorkøretøjer indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne

kan fastsætte gebyrer i forbindelse med EU-typegodkendelsesaktiviteter,

markedsovervågning og udpegelse af tekniske tjenester. Fastsættelse af gebyrer i

forbindelse med nationale typegodkendelser eller individuelle godkendelser

berøres ikke i forordningen. I forordning om to- og trehjulede køretøjer og

forordning om landbrugs- og skovbrugstraktorer er muligheden for fastsættelse af

gebyrer ikke omtalt. Forordningerne er imidlertid ikke til hinder for, at

medlemsstaterne nationalt kan fastsætte gebyrer for f.eks. behandling af ansøgning

om godkendelse af køretøjer eller udpegelse af tekniske tjenester. Det er Transport-

og Boligministeriets opfattelse, at gebyrfinansiering ikke har karakter af

overimplementering, idet ingen af EU-retsakterne stiller krav til eller opstiller

begrænsninger for evt. gebyrfinansiering.

For så vidt angår det forhold, at der er valgt en model, hvorefter de supplerende

nationale godkendelsesordninger vil blive administreret efter den

godkendelsesproces, der følger af typegodkendelsesforordningerne, er det

tilsvarende ministeriets opfattelse, at der ikke er tale om overimplementering. Der

vil under alle omstændigheder skulle fastsættes regler for supplerende nationale

godkendelsesordninger. Ministeriet finder ikke, at det kan anses for

overimplementering at indrette EU-godkendelsesprocesserne og de supplerende

nationale godkendelsesprocesser ensartet, idet det er markant mere enkel

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

regulering, som giver borgere, virksomheder m.v. et betydeligt bedre overblik over

regelsættet.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den XX december 2019 til XX januar

2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

XXX

Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen væsentlige

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen væsentlige

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Der må både forudses

højere

anskaffelsespriser,

mindre konkurrence

og langt mindre

udvalg af tilpassede

køretøjer og udstyr.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Digitalisering af arbejdsgange

vil bidrage til en mere

overskuelig og effektiv

sagsbehandling

Nye

forretningsmuligheder

som teknisk tjeneste

Udvikling af IT-system til

understøttelse

sagsbehandlingen

Nedgang

visse

synsvirksomheders

omsætning og ophør af

prøvningsinstanser

Administrative konsekvenser for Dokumentation

forud

for Dokumentation

for

erhvervslivet

registreringssyn

ved afprøvning ved teknisk

synsvirksomhed ophører

tjeneste

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget bemyndiger transportministeren til at fastsætte

tekniske krav svarende til de tekniske krav i

typegodkendelsesforordninger

for

ikke-harmoniserede

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Går videre end minimumskrav i

EU-regulering (sæt X)

køretøjer, så der gælder samme krav til køretøjer, uanset om

det er omfattet af EU-regulering.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Det fremgår af synsloven, at Trafikstyrelsen administrerer størstedelen af loven.

Trafikstyrelsen har siden lovens vedtagelse i 2011 skiftet navn til Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen. Endvidere blev Færdselsstyrelsen i forbindelse med, at

færdselsområdet overgik fra Justitsministeriets ressort til Transport- og

Boligministeriets, en del af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det har i praksis

været Færdselsstyrelsen, der har varetaget administrationen af synsloven.

Færdselsstyrelsen bliver fra og med den 1. januar 2020 en selvstændig styrelse

under Transport- og Boligministeriet.

Det foreslås derfor med ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 1, at benævnelsen

Trafikstyrelsen og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ændres til Færdselsstyrelsen.

Til nr. 2

Synsloven indeholder ikke systematisk overskrifter til lovens bestemmelser, men

indeholder alene visse overskrifter til f.eks. tilbagekaldelsesreglerne, tilsyn m.v.

Med lovforslaget foreslås det at tilføje overskrifter, således at lovens bestemmelser

inddeles efter de emner, som reguleres. På den baggrund indsættes en overskrift

benævnt ”Anvendelsesområde” over en ny bestemmelse herom, jf. lovforslaget til

§ 1, nr. 3.

Til nr. 3

I synsloven er lovens anvendelsesområde ikke angivet, men det følger af lovens

titel, at loven omhandler godkendelse og syn af køretøjer.

Området for godkendelse af køretøjer er ikke nærmere beskrevet, og det er uklart,

hvilke typer af godkendelser og køretøjer der er omfattet og, hvordan processen er

for at få et køretøj godkendt. Da hensigten med lovslaget er at indsætte nye

bestemmelser, der udfolder godkendelsesområdet og samtidigt sikrer et

tilstrækkeligt grundlag for gennemførelse af typegodkendelsesforordningerne,

foreslås det som noget nyt i

§ 1

at indføre en bestemmelse om lovens

anvendelsesområde, derfastsætter den overordnede ramme for godkendelse af

køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, og som samtidigt

adskiller godkendelsesområdet fra synsområdet.

Det foreslås i

nr. 1,

at loven gælder for godkendelse af nye motorkøretøjer, to- og

trehjulede køretøjer, quadricykler, landbrugs- og skovbrugstraktorer, udskifteligt

trukket, påhængskøretøjer, udstyr, systemer, komponenter og separate tekniske

enheder hertil.

Bestemmelsen omfatter nye køretøjer som defineret og omfattet af de tre

typegodkendelsesforordninger. Forordningerne definerer ikke, hvad der forstås ved

”nye køretøjer”, men det ligger i forordningens anvendelse, at der er tale om

fabriksnye køretøjer, som fremstilles til omsætning og ibrugtagning på det indre

marked. F.eks. fabrikantens produktion af personbiler som via en importør og

distributør sælges til danske forbrugere.

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Det foreslås i

nr. 2,

at loven gælder for godkendelse af visse ibrugtagne

motorkøretøjer, to- og trehjulede køretøjer, quadricykler, landbrugs- og

skovbrugstraktorer, udskifteligt trukket udstyr og påhængskøretøjer.

Typegodkendelsesforordningerne omfatter ikke ibrugtagne køretøjer, hvorfor der er

behov for at regulere disse nationalt. Bestemmelsen omfatter både ibrugtagne

køretøjer, hvorpå der foretages konstruktive ændringer og import af et ibrugtaget

køretøj fra et tredjeland.

Det foreslås i

nr. 3,

at loven gælder for synsvirksomhedernes opgaver, herunder

periodisk syn og omsyn. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende

retstilstand.

Det foreslås i

nr. 4,

at loven gælder for syn ved vejsiden af

erhvervskøretøjer. Bestemmelsen er en videreførelse af

gældende retstilstand.

Til nr. 4

Synsloven indeholder ikke systematisk overskrifter til lovens bestemmelser men

indeholder alene visse overskrifter til f.eks. tilbagekaldelsesreglerne, tilsyn m.v.

Med lovforslaget foreslås det at tilføje overskrifter, således at lovens bestemmelser

inddeles efter de emner, som reguleres. På den baggrund indsættes en overskrift før

det foreslåede § 1 a benævnt ”Godkendelse af nye motorkøretøjer m.v.” Med den

nye overskrift vil det klart fremgå af synsloven, at den

overordnet set dels

indeholder regler om de godkendelser, som f.eks. et køretøj skal have for at kunne

køre lovligt i Danmark, dels regler om syn, herunder hovedsageligt periodisk syn,

som vedrører de krav, som et godkendt køretøj løbende skal overholde for fortsat at

kunne køre i Danmark. Det foreslås således også at gruppere sidstnævnte

synsregler under en ny overskrift, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 5

Det fremgår af synslovens § 1, stk. 1, at biler, motorcykler og knallerter skal være

typegodkendt eller godkendt ved syn, inden køretøjet tages i brug på

færdselslovens område. Det samme gælder påhængs- og sættevogne til biler og

motorcykler samt campingvogne.

Det fremgår endvidere af synslovens § 4, stk. 1, nr. 3, at Trafikstyrelsen kan

fastsætte regler om godkendelse, syn og omsyn af køretøjer, herunder regler om

anvendelse af den Europæiske Unions

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

forordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og beslutninger samt

anvendelse af Unionens aftaler med andre lande om forhold, der er omfattet af

denne lov.

Hjemlen har været anvendt til, i bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om

godkendelse og syn af køretøjer, at fastsætte bestemmelser om at Færdselsstyrelsen

udsteder typegodkendelse for køretøjer, som er omfattet af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for

godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer,

komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer.

Med henblik på at adskille godkendelsesområdet fra synsområdet og samtidigt

tydeliggøre hvilke godkendelsesmuligheder, der er for køretøjer m.v., foreslås det

at indsætte nye bestemmelser i §§ 1 a-1 f.

Det foreslås i

§ 1 a,

at før omsætning eller ibrugtagning på færdselslovens område

af motorkøretøjer, påhængskøretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske

enheder, som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af

motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og

separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr.

715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF, skal

køretøjet m.v. være meddelt en af følgende godkendelser:

EU-typegodkendelse af motorkøretøjer, påhængskøretøjer, systemer,

komponenter og separate tekniske enheder udstedt af Færdselsstyrelsen

eller en anden godkendende myndighed.

EU-typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer fremstillet i

små serier udstedt af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende

myndighed.

National typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer

fremstillet i små serier udstedt af Færdselsstyrelsen.

Individuel EU-godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer udstedt

af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende myndighed.

National individuel godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer

udstedt af Færdselsstyrelsen.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, hvilke godkendelser af køretøjer

m.v., der er omfattet af forordning om motorkøretøjer. En godkendelse kan enten

være meddelt af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende myndighed i EU i

henhold til forordning om motorkøretøjer.

Det foreslås i

stk. 2,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige

for anvendelse her i landet af forordningen som nævnt i stk. 1.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse om

godkendelse af nye motorkøretøjer m.v. Bekendtgørelsen vil indeholde

administrative bestemmelser samt supplerende bestemmelser om sprog, gebyrer og

straf.

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Forud for godkendelse af motorkøretøjer m.v. skal en teknisk tjeneste verificere

overensstemmelse mellem motorkøretøjerne og de tekniske krav. Bemyndigelsen

vil derfor blive anvendt til udmøntning af en bekendtgørelse om udpegelse af

tekniske tjenester. Bekendtgørelsen vil indeholde administrative bestemmelser

samt supplerende bestemmelser om sprog, gebyrer og straf samt krav om

akkreditering.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af synslovens § 1, at

biler, motorcykler og knallerter skal være

typegodkendt eller godkendt ved syn, inden køretøjet tages i brug på

færdselslovens område. Det samme gælder påhængs- og sættevogne til biler og

motorcykler samt campingvogne. Endvidere fremgår det af

§ 4, stk. 1, nr. 3, at

Trafikstyrelsen kan fastsætte regler om godkendelse, syn og omsyn af køretøjer,

herunder regler om anvendelse af den Europæiske Unions forordninger,

gennemførelse af Unionens direktiver og beslutninger samt anvendelse af

Unionens aftaler med andre lande om forhold, der er omfattet af denne lov.

Hjemlen har været anvendt til, i bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om

godkendelse og syn af køretøjer, at fastsætte bestemmelser om, at

Færdselsstyrelsen udsteder typegodkendelse for køretøjer, som er omfattet af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF af 18. marts 2002 om

standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer og om

ophævelse af Rådets direktiv 92/61/EØF.

Det foreslås i

§ 1 b,

at før omsætning eller ibrugtagning på færdselslovens område

af to- og trehjulede køretøjer, quadricykler, systemer, komponenter og separate

tekniske enheder, som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og

trehjulede køretøjer samt quadricykler, skal køretøjet

m.v.

være meddelt en af følgende godkendelser:

EU-typegodkendelse af to- og trehjulede køretøjer, quadricykler, systemer,

komponenter og separate tekniske enheder udstedt af Færdselsstyrelsen

eller en anden godkendende myndighed.

National typegodkendelse af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler

fremstillet i små serier udstedt af Færdselsstyrelsen.

Det fremgår af bestemmelsen hvilke godkendelser af køretøjer m.v., der er

omfattet af forordning om to- og trehjulede køretøjer m.v. En typegodkendelse kan

enten være meddelt af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende myndighed i

EU i henhold til forordning om to- og trehjulede køretøjer.

Det foreslås i

stk. 2,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige

for anvendelse her i landet af forordningen som nævnt i stk. 1.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse om

godkendelse af nye to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler m.v.

Bekendtgørelsen vil indeholde administrative bestemmelser samt supplerende

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

bestemmelser om sprog, gebyrer og straf. Der henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 1 e.

Forud for godkendelse af to- og trehjulede køretøjer m.v. skal en teknisk tjeneste

verificere overensstemmelse mellem køretøjerne og de tekniske krav.

Bemyndigelsen derfor blive anvendt til udmøntning af en bekendtgørelse om

udpegelse af tekniske tjenester. Bekendtgørelsen vil indeholde administrative

bestemmelser samt supplerende bestemmelser om sprog, gebyrer og straf samt krav

om akkreditering. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3.2. i de almindelige

bemærkninger.

Det fremgår af § 1, stk. 2, i synsloven, at

Trafikstyrelsen fastsætter regler om

godkendelses- og synspligt inden ibrugtagning for traktorer, motorredskaber og

påhængskøretøjer til disse samt andre påhængsredskaber og blokvogne. Endvidere

fremgår det af

§ 4, stk. 1, nr. 3, at Trafikstyrelsen kan fastsætte regler om

godkendelse, syn og omsyn af køretøjer, herunder regler om anvendelse af den

Europæiske Unions forordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og

beslutninger samt anvendelse af Unionens aftaler med andre lande om forhold, der

er omfattet af denne lov.

Hjemlen har været anvendt til, i bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om

godkendelse og syn af køretøjer, at fastsætte bestemmelser om, at

Færdselsstyrelsen udsteder typegodkendelse for køretøjer, som er omfattet af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF af 26. maj 2003 om

typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer og af deres

påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter

og tekniske enheder til disse køretøjer og om ophævelse af direktiv 74/150/EØF.

Det foreslås i

§ 1 c,

at før omsætning eller ibrugtagning af landbrugs- og

skovbrugstraktorer, påhængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr, systemer,

komponenter og separate tekniske enheder, som omfattet af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og

markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer, skal køretøjet m.v. være

meddelt en af følgende godkendelser:

EU-typegodkendelse

landbrugs-

skovbrugstraktorer,

påhængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr, systemer, komponenter og

separate tekniske enheder udstedt af Færdselsstyrelsen eller en anden

godkendende myndighed.

National typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugstraktorer,

påhængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr fremstillet i små serier udstedt

af Færdselsstyrelsen.

Det fremgår af bestemmelsen hvilke godkendelser af køretøjer m.v., der er

omfattet af forordning om landbrugs- og skovbrugstraktorer m.v. En godkendelse

kan enten være meddelt af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende

myndighed i EU i henhold til forordning om landbrugs- og skovbrugstraktorer.

Det foreslås i

stk. 2,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

for anvendelse her i landet af forordningen som nævnt i stk. 1.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse om

godkendelse af nye landbrugs- og skovbrugstraktorer m.v. Bekendtgørelsen vil

indeholde administrative bestemmelser samt supplerende bestemmelser om sprog,

gebyrer og straf. Derudover vil bekendtgørelsen indeholde krav til national

individuel godkendelse af en landbrugs- eller skovbrugstraktor, som ikke er

omfattet af forordning om landbrugs- og skovbrugstraktorer. Der henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 1 e.

Forud for godkendelse af motorkøretøjer m.v. skal en teknisk tjeneste verificere

overensstemmelse mellem landbrugs- og skovbrugstraktorer og de tekniske krav.

Bemyndigelsen vil derfor blive anvendt til udmøntning af en bekendtgørelse om

udpegelse af tekniske tjenester. Bekendtgørelsen vil indeholde administrative

bestemmelser samt supplerende bestemmelser om sprog, gebyrer og straf samt

krav om akkreditering. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3.2. i de almindelige

bemærkninger.

Det fremgår af synslovens § 4, stk. 1, at Trafikstyrelsen fastsætter regler om

godkendelse, syn og omsyn af køretøjer, herunder regler om tekniske krav for

udførelsen af typegodkendelser, syn og omsyn, periodisk syn, og anvendelse af

Den Europæiske Unions forordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og

beslutninger samt anvendelse af Unionens aftaler med andre lande om forhold, der

er omfattet af denne lov.

Det foreslås i

§ 1 d,

at transportministeren kan fastsætte regler om anvendelse af

Den Europæiske Unions forordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og

beslutninger samt anvendelse af Unionens aftaler med andre lande om godkendelse

af køretøjer m.v., herunder køretøjstekniske krav.

Bestemmelsen er med en revideret ordlyd en videreførelse af synslovens § 4, stk.

1, nr. 3, og foreslås begrænset til det køretøjstekniske område.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i synsloven, at biler,

motorcykler og knallerter skal

være typegodkendt eller godkendt ved syn, inden køretøjet tages i brug på

færdselslovens område. Det samme gælder påhængs- og sættevogne til biler og

motorcykler samt campingvogne. Endvidere fremgår det af § 1, stk. 2, i synsloven,

at Trafikstyrelsen fastsætter regler om godkendelses- og synspligt inden

ibrugtagning for traktorer, motorredskaber og påhængskøretøjer til disse samt

andre påhængsredskaber og blokvogne.

Det foreslås i

§ 1 e, stk. 1,

at før omsætning eller ibrugtagning af køretøjer på

færdselslovens område, som ikke er omfattet af §§ 1 a - 1 c, skal køretøjet være

meddelt en af følgende godkendelser som udstedt af Færdselsstyrelsen:

National individuel godkendelse af et nyt to- eller trehjulet køretøj eller

quadricykel samt påhængskøretøjer hertil.

National individuel godkendelse af en ny landbrugs- eller skovbrugstraktor,

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

påhængskøretøj eller udskifteligt trukket udstyr hertil.

National individuel godkendelse af et ibrugtaget og konstruktivt ændret

motorkøretøj eller påhængskøretøj hertil.

National individuel godkendelse af et ibrugtaget og konstruktivt ændret to-

eller trehjulet køretøj eller quadricykel samt påhængskøretøj hertil.

National individuel godkendelse af en ibrugtaget og konstruktivt ændret

landbrugs- eller skovbrugstraktor, påhængskøretøj eller udskifteligt trukket

udstyr hertil.

National individuel godkendelse af et ibrugtaget motorkøretøj, to- eller

trehjulet køretøj, quadricykel, landbrugs- eller skovbrugstraktor,

påhængskøretøj eller udskifteligt trukket udstyr der importeres fra et

tredjeland.

National individuel godkendelse af et nyt to- eller trehjulet køretøj eller en

quadricykel er ikke omfattet af forordning om to- og trehjulede køretøjer, ligesom

national individuel godkendelse af en ny landbrugs- og skovbrugstraktor ikke er

omfattet af forordning om landbrugs- og skovbrugstraktorer. Derudover er

godkendelse af et ibrugtaget køretøj, hvorpå der er foretaget konstruktive

ændringer, eller importeret et køretøj fra et tredjeland, ikke omfattet af

typegodkendelsesforordningerne. Der er derfor behov for at regulere disse

nationalt.

Ved konstruktivt ændrede køretøjer forstås, at et konkret køretøj er blevet ændret

i en sådan grad, at køretøjet ikke længere er i overensstemmelse med sin

typegodkendelse eller nationale individuelle godkendelse.

Et ibrugtaget køretøj kan som udgangspunkt anvendes på færdselslovens område,

forudsat at køretøjet var typegodkendt som nyt i henhold til EU-retsakter om

typegodkendelse eller nationalt individuelt godkendt i henhold til administrative

forskrifter.

Et ibrugtaget køretøj, der er blevet konstruktivt ændret, hvorefter køretøjet ikke

længere er i overensstemmelse med sin typegodkendelse eller nationale

individuelle godkendelse, skal dog godkendes på ny forud for anvendelse på

færdselslovens område.

Det foreslås i

stk. 2,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om godkendelse af

køretøjer som nævnt i stk. 1, herunder regler om krav til indholdet af ansøgning

samt regler om erhvervsdrivendes ansvar og forpligtelser.

Hensigten med bemyndigelsen er at præcisere omfanget af transportministerens

bemyndigelse til at fastsætte regler om national individuel godkendelse af et nyt

motorkøretøj, påhængskøretøj, to- eller trehjulet køretøj, quadricykel, landbrugs-

eller skovbrugstraktor eller udskifteligt trukket udstyr, som ikke er omfattet af

typegodkendelsesforordningerne.

Lovforslaget lægger op til en fælles ensartet retning på det køretøjstekniske

område. Med henblik på at ensrette godkendelser af køretøjer, der ikke er omfattet

af typegodkendelsesforordningerne med godkendelse af køretøjer, som er omfattet

af typegodkendelsesforordningerne, er hensigten med bemyndigelsen at fastsætte

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

tilsvarende administrative og tekniske krav, herunder fabrikantens forpligtelser og

ansvar. Eksempelvis vil en fabrikant af landbrugstraktor, som ansøger om en

national individuel godkendelse, pålægges tilsvarende forpligtelser som fabrikanten

af landbrugstraktorer, som fremstillet i ubegrænset serier med henblik på EU-

typegodkendelsen. Det vil sige, at fabrikanten af en national individuel godkendt

landbrugstraktor eksempelvis er ansvarlig for at sikre, at traktoren er i

overensstemmelse med de tekniske krav, og at traktoren mærkes med fabrikantens

oplysninger.

Derudover er det hensigten med bemyndigelsen, at der kan fastsættes regler om

bl.a. prøvningsrapporter og anden teknisk dokumentation, der kan bruges til at

verificere, at et køretøj som omfattet af stk. 1, er i overensstemmelse med de

relevante køretøjstekniske krav.

Hvor bemyndigelsen i stk. 2 anvendes til at fastsætte administrative

bestemmelser, vil de tekniske krav blive fastsat i medfør af færdselslovens § 68.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås som noget nyt i

§ 1 f,

at forud for en godkendelse, som meddeles i

henhold til § 1 e, stk. 1, skal en teknisk tjeneste verificere, at motorkøretøjet, det to-

eller trehjulede køretøj, quadricyklen, landbrugs- og skovbrugstraktoren,

påhængskøretøjet eller det udskifteligt trukket udstyr er i overensstemmelse med de

relevante tekniske krav.

Forud

for

godkendelse

køretøjer

m.v.,

som

omfattet

typegodkendelsesforordningerne,

skal

teknisk

tjeneste

verificere

overensstemmelse mellem køretøjerne og de relevante tekniske krav. På

tilsvarende måde foreslås det, at en teknisk tjeneste verificerer overensstemmelse

mellem køretøjerne, som ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne, og

de relevante fastsatte krav. Ved en teknisk tjeneste forstås en organisation eller et

organ, der af Færdselsstyrelsen er udpeget til at fungere som

prøvningslaboratorium, der

skal

udføre

prøvninger,

eller

som

overensstemmelsesvurderingsorgan, der skal udføre den indledende vurdering og

andre prøvninger eller inspektioner.

Det foreslås i

stk. 2,

at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om

udpegelse af tekniske tjenester, herunder krav til tekniske tjenesters opgaver,

kompetencer, akkreditering, etablering, uafhængighed og tavshedspligt m.v.

Hensigten med bestemmelsen er fastsætte regler om udpegelse af tekniske

tjenester til afprøvning af køretøjer, som ikke er omfattet af

typegodkendelsesforordningerne. Det forventes, at bemyndigelsen udmøntes i en

bekendtgørelse, hvori der fastsættes en tilsvarende ordning for tekniske tjenester på

det nationale område, som tager udgangspunkt i typegodkendelsesforordningernes

procedurer og krav til tekniske tjenester.

Det forventes, at der i forhold til akkreditering vil blive stillet krav om, at

tekniske tjenester skal være akkrediterede for deres arbejdsområde af et nationalt

akkrediteringsorgan, der også skal stå for den løbende overvågning af tjenesterne.

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Overvågningen, og dens frekvens, afhænger af indholdet i den enkelte

akkreditering.

Bemyndigelsen indebærer desuden, at der kan fastsættes regler om bl.a. tekniske

tjenesters forsikringsforhold og deres overholdelse af relevante internationalt

anerkendte standarder. Det forventes, at der i de administrative forskrifter vil blive

fastsat krav om, at tekniske tjenester skal overholde de internationalt anerkendte

standarder, der er fastsat i typegodkendelsesforordningerne.

Det forventes endvidere, at der med bemyndigelsen vil blive fastsat regler om

tekniske tjenesters dattervirksomheder og underentreprenører, herunder hvordan og

hvornår en teknisk tjeneste må uddelegere sine prøvningsopgaver til en

dattervirksomhed eller en underentreprenør. I relation hertil forventes regler om

bl.a. ansøgningsprocessen, krav til dattervirksomheder og underentreprenører og

regler om tekniske tjenesters ansvar for dattervirksomheders og

underentreprenørers aktiviteter.

I forhold til ansøgning om udpegelse som teknisk tjeneste forventes der fastsat

regler om bl.a. ansøgningens form, indhold og den dokumentation, der som

minimum skal vedlægges ansøgningen. Det forventes endvidere, at der vil blive

fastsat regler om, at Færdselsstyrelsen kan kræve den dokumentation, der findes

nødvendig med henblik på at vurdere, om en ansøgende teknisk tjeneste opfylder

de relevante krav i forskrifter fastsat i medfør af den foreslåede § 1 e, stk. 2.

I forhold til tilsynet med tekniske tjenester forventes der fastsat regler om bl.a.

ordinær dokumentkontrol, og at tekniske tjenester efter anmodning skal lade

Færdselsstyrelsen overvære en prøvning.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i de

almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Synsloven indeholder ikke systematisk overskrifter til lovens bestemmelser men

indeholder alene visse overskrifter til f.eks. tilbagekaldelsesreglerne, tilsyn m.v.

Med lovforslaget foreslås det at tilføje overskrifter, således at lovens bestemmelser

inddeles efter de emner, som reguleres. På den baggrund indsættes en overskrift før

det foreslåede § 1 a benævnt ”Periodisk syn m.v.” Med den ny overskrift vil det

klart fremgå af synsloven, at den

overordnet set dels indeholder regler om de

godkendelser, som et køretøj skal have for at kunne køre lovligt i Danmark, dels

regler om syn, herunder hovedsageligt periodisk syn, som vedrører de krav, som et

godkendt køretøj løbende skal overholde for fortsat at kunne køre i Danmark. Det

foreslås således også at gruppere godkendelsesreglerne under en ny overskrift, jf.

lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 7

Det fremgår af synslovens § 2, stk. 1, at Trafikstyrelsen kan indkalde følgende

køretøjer til periodisk syn: vare- og lastkøretøjer, personbiler, udrykningskøretøjer,

og biler og motorcykler, der benyttes erhvervsmæssigt til befordring af personer,

udlejes uden fører eller benyttes til øvelseskørsel.

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Det foreslås i

§ 2, stk. 1,

at transportministeren bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler om, hvilke køretøjer der skal indkaldes til periodisk syn.

Køretøjstyperne er under løbende udvikling, og de definitioner, der fremgår af

synsloven i dag, er ikke i overensstemmelse med de definitioner, der anvendes i

EU. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at ændre bestemmelsen til en

bemyndigelsesbestemmelse, således at transportministeren har mulighed for

løbende at kunne tilpasse periodesynsreglerne til relevante køretøjstyper.

Til nr. 8

Det fremgår af synslovens § 3, stk. 1, at et registreret eller godkendt køretøj skal

fremstilles og godkendes ved syn efter indkaldelse. Bestemmelsen anvendes til at

forpligte den registrerede ejer eller bruger af et køretøj til at fremstille og få

godkendt et registreret eller godkendt køretøj ved syn. Det fremgår af synslovens §

3, stk. 2, at politiet kan inddrage et køretøjs nummerplader, hvis køretøjet efter

indkaldelsen ikke fremstilles eller godkendes ved syn eller omsyn. Bestemmelsen

anvendes til, at politiet kan inddrage et køretøjs nummerplader, såfremt køretøjet

ikke har været

fremstillet eller godkendt ved syn eller omsyn inden den i indkaldelsen fastsatte

frist.

Der foreslås en ændring af ordlyden af synslovens

§ 3, stk. 1

som alene er

en præcisering, idet begrebet ”godkendes ved syn” ændres til ”synsgodkendes”.

Synsloven indeholder overordnet

set dels regler om de godkendelser, som et

køretøj skal have for at kunne køre lovligt i Danmark, jf. de foreslåede §§ 1 a–1 f,

dels regler om syn, herunder hovedsageligt periodisk syn, som vedrører de krav,

som et godkendt køretøj løbende skal overholde for fortsat at kunne køre i

Danmark.

Der er alene tale om en sproglig justering af bestemmelsen med det formål

terminologisk klart at adskille synslovens regler om godkendelse fra reglerne om

syn. Det findes således uhensigtsmæssigt, at synsreglerne også benytter termen

”godkendes”, når lovens første del også omhandler godkendelse af køretøjer, idet

der er tale om godkendelse af forskellige forhold. På den baggrund introduceres

begrebet ”synsgodkendes”, hvormed det klart fremgår, at godkendelsen

vedrører de syn, som foretages i synshallerne, og ikke de godkendelser af køretøjer

i Færdselsstyrelsen, som følger af de foreslåede §§ 1 a–1 f. Der er herudover tale

om en videreførelse af gældende retstilstand.

Til nr. 9

Det fremgår af synslovens § 3, stk. 3, at hvis et køretøj ikke er godkendt senest 10

uger efter den frist, der er angivet i indkaldelsen til syn, kan Trafikstyrelsen (nu

Færdselsstyrelsen) udstede påbud om, at køretøjets nummerplader omgående skal

afleveres til SKAT.

Der foreslås en ændring af ordlyden af synslovens

§ 3, stk. 3,

som alene er en

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

præcisering, idet begrebet ”godkendt ved syn” ændres til ”synsgodkendt”.

Synsloven indeholder overordnet

set dels regler om de godkendelser, som et

køretøj skal have for at kunne køre lovligt i Danmark, jf. de foreslåede §§ 1 a–1 f,

dels regler om syn, herunder hovedsageligt periodisk syn, som vedrører de krav,

som et godkendt køretøj løbende skal overholde for fortsat at kunne køre i

Danmark.

Der er alene tale om en sproglig justering af bestemmelsen med det formål

terminologisk klart at adskille synslovens regler om godkendelse fra reglerne om

syn. Det findes således uhensigtsmæssigt, at synsreglerne også benytter termen

”godkendes”, når lovens første del også omhandler godkendelse af køretøjer, idet

der er tale om godkendelse af forskellige forhold. På den baggrund introduceres

begrebet ”synsgodkendes”, hvormed det klart fremgår, at godkendelsen vedrører de

syn, som foretages i synshallerne, og ikke de godkendelser af køretøjer i

Færdselsstyrelsen, som følger af de foreslåede §§ 1 a–1 f. Der er herudover tale om

en videreførelse af den gældende retstilstand.

Til nr. 10

Det fremgår af synslovens § 4, at Trafikstyrelsen fastsætter regler om

godkendelse, syn og omsyn af køretøjer, herunder regler om tekniske krav for

udførelsen af typegodkendelser, syn og omsyn, periodisk syn, og anvendelse af

Den Europæiske Unions forordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og

beslutninger samt anvendelse af Unionens aftaler med andre lande om forhold, der

er omfattet af denne lov. Endvidere fremgår det af stk. 2, at forsvarsministeren

fastsætter regler om kontrol af forsvarets køretøjer. Den gældende bemyndigelse

dækker således både godkendelsesområdet og synsområdet.

Det foreslås med

§ 4, stk. 1,

at Færdselsstyrelsen fastsætter regler om syn og

omsyn af køretøjer, herunder tekniske krav for udførelsen heraf. Bestemmelsen

samler de gældende bestemmelser i synslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, dog således at

bemyndigelsen ikke længere dækker godkendelsesområdet.

Synsloven indeholder

som nævnt overordnet

set dels regler om de godkendelser, som et køretøj m.v. skal

have for at kunne køre lovligt i Danmark, jf. de foreslåede

§§ 1 a–1 f, dels regler om syn, herunder hovedsageligt periodisk syn, som vedrører

de krav, som et godkendt køretøj løbende skal overholde for fortsat at kunne køre i

Danmark.

Der er herudover tale om en videreførelse af den gældende retstilstand.

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Det foreslås med

§ 4, stk. 2,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at

synsvirksomhederne kan udføre andre opgaver end synsopgaver omfattet af § 4,

stk. 1, til dette lovforslag.

Formålet med bemyndigelsen er at videreføre og præcisere hjemmelsgrundlaget

for, hvilke opgaver synsvirksomhederne kan varetage udover periodisk syn.

Hensigten er, at bemyndigelsen udmøntes i en bekendtgørelse om

synsvirksomhedernes øvrige opgaver.

Det

foreslås som noget nyt i

§ 4, stk. 3,

at vedkommende minister efter

forhandling med transportministeren kan fastsætte regler om synsvirksomhedernes

udførelse af anden teknisk kontrol med køretøjer.

Formålet med bestemmelsen er at sikre rammerne for udførelse af opgaven,

herunder at den relevante minister og transportministeren aftaler nærmere om

synsvirksomhedernes varetagelse af opgaven, herunder efter

hvilke regler

kontrollen skal ske, herunder om der er behov for at stille eventuelle yderligere

krav til uddannelse, tilsynsforpligtelse og finansiering.

Det er hensigten, at bestemmelsen skal anvendes i de tilfælde, hvor andre

ministerier ønsker at anvende synsvirksomhederne til udførelse af opgaver, f.eks.

teknisk kontrol af køretøjer efter pågældende ministeriernes egen lovgivning.

Det foreslås med

§ 4, stk. 4,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om

anvendelse af Den Europæiske Unions forordninger, gennemførelse af Unionens

direktiver og beslutninger samt anvendelse af Unionens aftaler med andre lande om

forhold, der vedrører synsområdet i denne lov. Bestemmelsen er en videreførelse af

den gældende synslovs § 4, stk. 1, nr. 3, dog således at bemyndigelsen alene gælder

for synsområdet og ikke længere godkendelsesområdet, der er omfattet af den

foreslåede § 1 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Al implementering, som typisk vil blive gennemført ved bekendtgørelser på

grundlag af den foreslåede bestemmelse, vil blive gennemført inden for rammerne

af gældende lovgivning, herunder synsloven. Det betyder, at transportministeren

ikke administrativt vil kunne gennemføre implementering af EU-retsakter, hvis en

sådan implementering vil stride mod gældende lovgivning. I den situation vil der

forud for implementeringens gennemførelse blive foretaget nødvendige

tilpasninger af gældende ret, som sikrer konformitet med EU-retten. Der vil med

andre ord blive fremsat nødvendige lovforslag herom for Folketinget.

Det foreslås med

§ 4, stk. 5,

at forsvarsministeren fastsætter regler om kontrol af

forsvarets køretøjer.

Bestemmelsen er i det hele en videreførelse af den

gældende § 4, stk. 2. Til nr. 11

Det fremgår af synslovens § 5, stk. 1, at det kræver tilladelse fra Trafikstyrelsen

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

at foretage syn og omsyn af køretøjer.

For at foretage syn eller omsyn, skal indehaveren af synsvirksomheden indhente

tilladelse fra Færdselsstyrelsen.

Der er i dag fire typer tilladelser. Der kan gives tilladelse til, at synsvirksomhed

kan foretage periodisk syn af lette køretøjer eller både lette og tunge køretøjer.

Ligeledes kan der gives tilladelse til at foretage alle syn af lette køretøjer eller både

lette og tunge køretøjer.

En tilladelse til periodisk syn omfatter også omsyn. En tilladelse til alle syn

omfatter både periodisk syn, omsyn og registreringssyn, herunder for så vidt angår

sidstnævnte også visse opgaver vedrørende godkendelse af køretekniske forhold på

køretøjer. Tilladelser til synsvirksomheder er nærmere udmøntet i bekendtgørelse

nr. 724 af 26. juni 2011 om synsvirksomheder med senere ændringer, der er udstedt

efter synslovens § 5, stk. 2.

Der kan ligeledes gives tilladelse til udelukkende at foretage omsyn, jf.

bekendtgørelse nr. 460 af

23. april 2013 om omsynsvirksomheder med senere ændringer.

Det foreslås i

§ 5, stk. 1,

at en synsvirksomhed skal have tilladelse fra

Færdselsstyrelsen til at foretage syn eller omsyn.

Bestemmelsen indebærer, at synsvirksomhederne med en tilladelse efter

synsloven kan udføre samme opgaver som hidtil, dog ikke de opgaver, som

relaterer sig til godkendelse af køretøjer, og som synsvirksomhederne hidtil har

varetaget. Dette skyldes, at godkendelse af køretøjer med de foreslåede §§ 1 a–1 f

fremover skal godkendes i Færdselsstyrelsen efter afprøvning ved en teknisk

tjeneste.

Til nr. 12

Det fremgår af synslovens § 10, stk. 1, at Trafikstyrelsen fører tilsyn med syns-

og omsynsvirksomhederne, herunder om tilladelsesindehavere overholder

vilkårene i tilladelserne.

Med den nuværende ordning fører Færdselsstyrelsen tilsyn med

synsvirksomhedernes opgaver, som omfatter alle typer syn, herunder periodisk syn,

omsyn, registreringssyn og toldsyn.

Det følger blandt andet af bemærkningerne til § 10, stk. 1, at Færdselsstyrelsen

fører kontrol med, at der ved registreringssyn bliver indrapporteret korrekte data til

Centralregistret for Motorkøretøjer, samt at Centralregistrets data er ajour med

køretøjernes synsstatus, jf.

Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 6971.

Vilkårene for tilladelserne fremgår af synslovens §§ 5- 8.

Det fremgår af § 5, stk. 2, at Færdselsstyrelsen fastsætter nærmere betingelser og

vilkår for tilladelser til at foretage syn eller omsyn. Disse betingelser er nærmere

udmøntet i bekendtgørelse nr. 724 af 26. juni 2011 om synsvirksomheder med

senere ændringer og bekendtgørelse nr. 460 af

23. april 2013 om omsynsvirksomheder med senere ændringer. Ligeledes fremgår

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

det af § 5, stk. 3, at tilladelsen kun kan meddeles, hvis ansøgeren gør det antageligt,

at syn og omsyn kan udføres på en forsvarlig måde, ligesom det fremgår af § 5, stk.

4, at en tilladelse ikke kan gives, hvis ansøgeren eller den teknisk ansvarlige er

dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærlæggende fare for misbrug af

tilladelsen til at foretage syn eller omsyn.

Det fremgår af § 6, at indehaveren af tilladelse til at foretage syn ikke

erhvervsmæssigt må reparere køretøjer.

Det fremgår af § 7, at tilladelsen bortfalder, hvis tilladelsesindehaveren kommer

under konkursbehandling eller likvidation, eller hvis den teknisk ansvarlige persons

tilknytning til virksomheden ophører.

Det fremgår af § 8, at Færdselsstyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse, hvis

indehaveren groft eller gentagne gange overtræder vilkårene i tilladelsen eller der

konstateres gæld til det offentlige på

100.000 kr. eller derover hos en nærmere defineret personkreds involveret i

virksomheden.

Det foreslås med ændringen i

§ 10, stk. 1,

at Færdselsstyrelsen fører tilsyn med

syns- og omsynsvirksomhederne, herunder om tilladelsesindehavere overholder

vilkårene i tilladelserne, jf.

§§ 5-8.

Den foreslåede ordning medfører, at Færdselsstyrelsen ikke længere fører tilsyn

med synsvirksomhedernes registreringssyn, for så vidt angår de opgaver, som

relaterer sig til godkendelse af køretøjer. Disse opgaver, som synsvirksomhederne

hidtil har varetaget, overgår med de foreslåede §§ 1 a–1 f til Færdselsstyrelsen og

de nye tekniske tjenester. Bortset herfra vil Færdselsstyrelsen fortsat føre tilsyn

med synsvirksomhedernes øvrige opgaver, herunder periodiske syn og omsyn,

toldsyn m.v.

Endvidere præciseres det, at tilsynet er bundet op på de vilkår og betingelser, som

fremgår af lovens

§§ 5-8. Færdselsstyrelsens tilsyn er allerede indrettet herefter i dag, hvorfor der

ikke tale om ændring af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 13

Synsloven indeholder ikke systematisk overskrifter til lovens bestemmelser men

indeholder alene visse overskrifter til f.eks. tilbagekaldelsesreglerne, tilsyn m.v.

Med lovforslaget foreslås det at tilføje overskrifter, således at lovens bestemmelser

inddeles efter de temaer, som reguleres. På den baggrund indsættes en overskrift

før det foreslåede § 12 a benævnt ” Digital kommunikation m.v.”

Til nr. 14

Det foreslås som noget nyt i

§ 12 b, stk. 1,

at transportministeren kan fastsætte

regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Færdselsstyrelsen og

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

synsvirksomheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i

medfør heraf, skal foregå digitalt.

Med kommunikation menes alle former for henvendelser fra virksomheder eller

fysiske personer, f.eks. forespørgsler, ansøgninger og indberetninger, og alle

former for meddelelser fra Færdselsstyrelsen til virksomheder eller fysiske

personer, som f.eks. anmodninger om oplysninger, afgørelser samt opkrævning af

gebyrer.

Bemyndigelsen tænkes blandt andet anvendt til at fastsætte nærmere

regler om digital kommunikation med Færdselsstyrelsen og synsvirksomhederne.

Det kan f.eks. være, at skriftlige henvendelser m.v. til Færdselsstyrelsen om

forhold, som er omfattet af loven eller regler, som er udstedt i medfør af loven,

ikke anses for behørigt modtaget af Færdselsstyrelsen, hvis de indsendes på anden

vis end den foreskrevne digitale måde. Indsendes oplysninger m.v. til

Færdselsstyrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis

pr. brev, må Færdselsstyrelsen vejlede om reglerne på området, herunder om

pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde i henhold til offentlige

myndigheders almindelige vejledningspligt.

Det vil fremgå af de enkelte bekendtgørelser, der udstedes på området, på hvilken

måde kommunikationen mellem Færdselsstyrelsen og de pågældende

virksomheder eller personer fremover skal foregå. Det forhold, at en virksomhed

eller en fysisk person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, at

den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende

hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke fritage fra

pligten til digital kommunikation. I sådanne tilfælde må den pågældende anvende

en computer på et folkebibliotek eller anmode en partsrepræsentant om at varetage

kommunikationen på den pågældendes vegne.

Det foreslås som noget nyt i

stk. 2,

at transportministeren kan fastsætte nærmere

regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer,

særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Baggrunden for, at det ikke skal være frivilligt, men obligatorisk at kommunikere

digitalt, er blandt andet et ønske om at sikre smidigere kommunikation og en hurtig

og effektiv sagsbehandling. Ved at fjerne manuelle rutiner og papirhåndtering

frigives tid og ressourcer hos virksomhederne og Færdselsstyrelsen, og der kan ske

en optimering af arbejdsgangene hos begge parter.

Det er hensigten med stk. 2, at der ved bekendtgørelse kan stilles krav om, at

virksomheder og fysiske personer skal anvende bestemte it-systemer for at sikre, at

Færdselsstyrelsen kan behandle ansøgninger om eksempelvis godkendelse af et

køretøj eller udpegelse som teknisk tjeneste. Sammen med selve ansøgningen skal

en virksomhed eller fysisk person indsende dokumentation. Dokumentationen er så

omfattende, at Virk for nærværende ikke håndtere de store datamængder. Det vil

være en uhensigtsmæssig og administrativ tungere løsning, hvis der i de

udmøntende bekendtgørelser stilles krav om anvendelse af Virk ved indsendelse af

en ansøgning, som vil medføre, at ansøgerefterfølgende skal indsende en mail eller

flere mails med den påkrævede dokumentation.

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

I stedet for arbejdes der på at udvikle et IT-system, som kan håndtere de store

datamængder, der er forbundet med ansøgning om godkendelse af køretøjer m.v.

eller udpegelse som teknisk tjeneste, og som samtidigt vil kunne understøtte

Færdselsstyrelsens sagsbehandling og gøre det nemt og enkelt for virksomheder og

fysiske personer at anvende. Det forventes, at IT-systemet vil kunne tilgås via

Færdselsstyrelsens hjemmeside.

IT-systemet vil være udformet, så det er i

overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens regler herom.

Med bekendtgørelsen er det endvidere hensigten at fastsætte regler om, at en

digital meddelelse efter denne lov anses for at være kommet frem, når den er

tilgængelig for modtageren.

Meddelelsen anses for at være tilgængelig for

adressaten fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt

med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår

adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme

retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den

pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Færdselsstyrelsen på det

tidspunkt, hvor styrelsen kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt

blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En

meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget

den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital

meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre

lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det

tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige

oplysninger om afsendelsestidspunktet.

IT-problemer hos Færdselsstyrelsen (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang

m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til Færdselsstyrelsen.

Opstår der problemer tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan

problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke kan overholdes,

anses meddelelsen for at være kommet frem inden for fristen, hvis den gøres

tilgængelig for styrelsen inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.

Kravet vil gælde både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på

meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.

Det foreslås som noget nyt i

§ 12 c, stk. 1,

at transportministeren kan fastsætte

regler om, at administrative forskrifter udstedt i medfør af denne lov, som

indeholder krav til køretøjer m.v. eller tekniske tjenester, og tekniske

specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.

Baggrunden for undtagelse fra kravet om indførelse i Lovtidende af visse

forskrifter og tekniske specifikationer, der henvises til i forskrifterne, er

forskrifternes ophavsretlige beskyttelse og deres struktur og form. Forskrifterne er

primært tekniske forskrifter, der indeholder mange detaljerede tekniske krav,

tegninger og anvisninger.

De pågældende tekniske forskrifter og tekniske specifikationer retter sig næsten

udelukkende mod snævre kredse af professionelle, der anvender forskrifterne

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

erhvervsmæssigt. De retter sig kun i meget begrænset omfang mod privatpersoner

og andre uden for de anførte professionelle kredse.

Det foreslås som noget nyt i

§ 12 c, stk. 2,

at transportministeren fastsætter regler

om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer,

der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan opnås.

Oplysning om indholdet af forskrifterne gives af Færdselsstyrelsen, f.eks. via

Færdselsstyrelsens hjemmeside. Er der tale om anerkendte standarder, kan de

købes ved Dansk Standard eller gennemses hos Færdselsstyrelsen. Er der tale om

FN-regulativer kan de findes på hjemmesiden for FN's Økonomiske Kommission

for Europa,

www.unece.org.

Det foreslås som noget nyt i

§ 12 c, stk. 3,

at transportministeren kan fastsætte

regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1,

skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.

I henhold hertil bemyndiges transportministeren til at fastsætte regler om, at de

tekniske specifikationer, der henvises til i forskrifterne, og som ikke indføres i

Lovtidende, efter en konkret vurdering, kan undtages fra den almindeligt gældende

forudsætning om, at forskrifter skal udfærdiges på dansk.

Bestemmelse vil særligt være relevant, hvor der henvises til anerkendte

standarder eller FN- regulativer, der udelukkende foreligger på engelsk. Inden for

visse brancher er der tale om engelsksproget faggrupper, for hvem det er en

forudsætning at anvende standarder og regulativer, som er udarbejdet på engelsk.

Det foreslås som noget nyt i

§ 12 d,

at transportministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om offentliggørelse af informationer om tekniske tjenester, der er

udpeget i henhold til forskrifter fastsat i medfør af § 1 f, stk. 2.

Det forventes, at Færdselsstyrelsen vil offentliggøre og løbende ajourføre en liste

på sin hjemmeside over de virksomheder, der er udpeget som teknisk tjeneste. Det

forventes endvidere, at listen vil indeholde nærmere oplysninger om de tekniske

tjenesters arbejdsområde og akkrediteringsforhold.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af synslovens § 5, stk. 2, nr. 1, at Trafikstyrelsen fastsætter regler om

betingelser for at få tilladelse til at foretage syn eller omsyn, herunder at

virksomheden skal have en teknisk ansvarlig person og råde over elektroniske

kommunikationsudstyr til brug for indberetning af syns- eller omsynsoplysninger.

Hjemlen har været anvendt til, i bekendtgørelse nr. 724 af 24. juni 2011 om

synsvirksomheder, at fastsætte bestemmelse

om, at

synsvirksomheder

skal indberette

synsgrundlaget

for

synsvirksomhedernes godkendelse af køretøjer elektronisk til Færdselsstyrelsens

dokumentportal Færdselsstyrelsen har pr. 1/1 2017 idriftsat en dokumentportal,

hvor synsvirksomheder og godkendte prøvningsinstanser har adgang til at uploade

synsgrundlag, attester m.v., som indgår i et syn. Dermed er der etableret en fælles

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

database, hvor synsvirksomheder, Færdselsstyrelsen og andre myndigheder har

adgang til at læse de uploadede dokumenter.

Det er i dag frivilligt for

synsvirksomhederne, hvordan de opbevarer de registrerede data fra syn i mindst to

år.

Det foreslås i

§ 12 e,

transportministeren kan fastsætte regler om, at

synsvirksomhederne elektronisk skal indberette dokumenter som indgår i et syn til

Færdselsstyrelsens fælles database, herunder regler om behandlingen af

oplysningerne i dokumenterne.

Det er forsat hensigten, at dokumentportalen skal være en fælles database, hvor

synsvirksomheder har adgang til at uploade synsgrundlag, attester m.v., som indgår

i et syn. Synsvirksomhederne skal således i stedet for at opbevare de pågældende

dokumenter i 2 år efter det relevante syn uploade dokumenterne i

dokumentportalen. Samtidig har Færdselsstyrelsen adgang til de relevante

dokumenter til brug for tilsyn med synsvirksomhedernes arbejde.

Den foreslåede bestemmelse medfører en præcisering af gældende ret.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse, der

fastsætter regler om indberetning og adgang til dokumenter.

Opbevaring af oplysninger i Færdselsstyrelsens dokumentportal vil ske under

hensyntagen til de særlige regler i databeskyttelseslovgivningen.

Efter artikel 28, stk. 3, i Europa- Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679

af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling

af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

(databeskyttelsesforordningen) skal en databehandlers behandling af

personoplysninger være reguleret af en kontrakt eller andet retligt bindende

dokument i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som

fastsætter genstand for og varigheden af behandlingen, behandlingens karakter og

formål, typen af personoplysninger og kategorierne af de registrerede samt den

dataansvarliges forpligtelser og rettigheder. Den databehandling, som

synsvirksomhederne foretager på vegne af Færdselsstyrelsen i forhold til de

indberettede personoplysninger i dokumentportalen kræver derfor som

udgangspunkt en databehandleraftale.

Med databeskyttelsesforordningen indføres imidlertid skærpede krav til form og

indhold til det retlige dokument, der regulerer databehandlerens behandling af

personoplysninger i relationen mellem den dataansvarlige og databehandleren,

ligesom forordningen stiller nye krav til databeskyttelse gennem design og

databeskyttelse gennem standardindstillinger, jf. databeskyttelsesforordningens

artikel 25 og 28 og justitsministeriets betænkning nr. 1565 om

databeskyttelsesforordningen, side 410-423 og side 429-441.

Som ovenfor anført er der med databeskyttelsesforordningen indført nye

skærpede krav til form og indhold af det retlige dokument, der regulerer

databehandlerens behandling af personoplysninger i relationen mellem den

dataansvarlige og databehandleren, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 28.

Bemyndigelsen forventes udmøntet i en bekendtgørelse inden for rammerne af de

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

krav til databehandleraftaler, der fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel

28. Den foreslåede ordning vil herved kunne videreføre den administrative lettelse,

at databeskyttelseslovgivningens krav til en retlig regulering af databehandlerens

behandling fortsat vil være løftet ved lovgivningen, så Færdselsstyrelsen også

fremadrettet undgår selv at skulle indgå individuelle (enslydende)

databehandleraftaler med synsvirksomheder som databehandler. At reguleringen

sker i bekendtgørelsesform, giver bl.a. mulighed for at ajourføre den retlige

regulering af parternes relation i tilfælde af ændret praksis eller ændret fortolkning

af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, uden at dette medfører et

krav om nye databehandleraftaler for samtlige synsvirksomheder.

Til nr. 15

Det foreslås som noget nyt i

§ 13, stk. 3, nr. 1,

at transportministeren kan

fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og

markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af

systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om

ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af

direktiv 2007/46/EF.

Det er hensigten med bemyndigelsen, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes

bestemmelser om bødestraf for erhvervsdrivende og tekniske tjenesters

overtrædelse af bestemmelserne i forordningen. Det indebærer, at der f.eks. kan

straffes med bøde, hvis fabrikanten ikke har fastlagt procedurer for at sikre, at en

serieproduktion af køretøjer er i overensstemmelse med den godkendte type, jf.

forordningens artikel 13. Det kan eksempelvis også være, hvis den tekniske

tjeneste ikke overholder kravene til sin udpegelse, jf. forordningens artikel 84.

Efter forordningen skal bødens størrelse være effektiv, stå i rimeligt forhold til

overtrædelsen og have afskrækkende virkning. I den forbindelse kan der

eksempelvis lægges vægt på den med overtrædelsen forbundne fare, herunder

risikoen for at frembyde fare for personer, husdyr eller ejendom. Ved en vurdering

af overtrædelsens grovhed vil det have betydning, om andre har været udsat for

fare og ikke alene, om der kan konstateres en skade. Andre hensyn kan

eksempelvis være gentagen overtrædelse af forordningens bestemmelser, omfanget

af overtrædelsen, antallet af forekomne skader samt den tilsigtede indtjening ved

overtrædelsen.

Det foreslås som noget nyt i

nr. 2,

at transportministeren kan fastsætte regler om

straf af bøde for overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og

trehjulede køretøjer samt quadricykler.

Det er hensigten med bemyndigelsen, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes

bestemmelser om bødestraf for erhvervsdrivende og tekniske tjenesters

overtrædelse af bestemmelserne i forordningen. Det indebærer, at der eksempelvis

Side

L 151 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

kan straffes med bøde, hvis der anvendes manipulationsanordninger, jf.

forordningens artikel 19.