Det næste punkt på dagsordenen er:

35) 2. behandling af lovforslag nr. L 151:

Forslag til lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer. (Godkendelse af motorkøretøjer, tekniske tjenester m.v.).

Af transportministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 26.03.2020. 1. behandling 30.04.2020. Betænkning 18.06.2020).

Der er stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-6, tiltrådt af et flertal (S, V, RV, SF, LA og Susanne Zimmer (UFG)).

De er vedtaget.

Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Men så har ministeren bedt om ordet. Værsgo.

Vi andenbehandler i dag lovforslag nr. L 151 på baggrund af et langt lovforberedende arbejde og et forløb under Transportudvalgets behandling, som har været lidt usædvanligt. Transport- og Boligministeriet sendte i slutningen af 2019 et første lovudkast til lovforslaget i offentlig høring, og på baggrund af de mange høringssvar besluttede jeg, at lovforslaget på en række punkter skulle justeres og derefter sendes i en kort supplerende offentlig høring. Den supplerende høring fandt sted i februar måned i år, 2020. I marts måned fremsatte jeg så lovforslaget for Folketinget, og vi førstebehandlede det i slutningen af april. Herefter har ministeriet besvaret en lang række spørgsmål fra Transportudvalget, hvoraf en ganske betragtelig del er stillet langt efter fristen og med meget kort svarfrist. Jeg har alligevel bedt ministeriet og Færdselsstyrelsen om at besvare alle spørgsmål grundigt, fordi jeg er helt med på, at det foreliggende lovforslag er teknisk tungt og kompliceret.

Jeg vil dog alligevel i dag benytte lejligheden til fremhæves særligt to forløb fra udvalgets behandling af sagen. Først bliver ministeriet bekendt med, at organisationen Landbrug & Fødevarer er bekymret for, om påhængskøretøjer fremstillet i små serier er omfattet af forordning nr. 167 fra 2013 eller ej. Herudover er Landbrug & Fødevarer bekymret for indholdet af den nationale godkendelsesramme, som efter det oprindelige forslag skal træde i kraft fra den 1. januar 2022. Det går ministeriet i dialog med Landbrug & Fødevarer om, og herunder fortæller man, at de nye EU-godkendelsesordninger ikke er en godkendelsespligt, men godkendelsesmuligheder. Jeg deltog selv i et møde med Landbrug & Fødevarer om disse emner. Spørgsmålet om rækkevidden af forordningen ser vi grundlæggende bare forskelligt på.

I forhold til den nationale godkendelsesramme har jeg som bekendt besluttet at fremsætte et ændringsforslag, som netop er vedtaget, hvor hele den nationale godkendelsesramme tages ud af det foreliggende lovforslag L 151. Herefter vender vi det lovforberedende arbejde om og lader Færdselsstyrelsen på baggrund af dialog med branchen udarbejde udkast til nye bekendtgørelser, og når jeg efter planen fremsætter et nyt lovforslag med den nationale bemyndigelsesramme i åbningsugen 2021, så er det regelgrundlag, som skal udmøntes efter loven, kendt stof for branchen. På den baggrund har vi modtaget en skriftlig henvendelse fra Landbrug & Fødevarer, hvor organisationen tilkendegiver, at lovforslaget, som det foreligger nu, inklusive med det seneste ændringsforslag, ikke bør ændres mere.

Dernæst starter en ny proces, denne gang i regi af organisationen Dansk Bilbrancheråd. Rådet er bekymret for den del af forordning nr. 858 fra 2018, som handler om godkendelse af individuelt nyopbyggede lastbiler, og også denne del af lovforslaget skal efter planen udmøntes ved bekendtgørelse pr. 1. januar 2022. Dansk Bilbrancheråd rejste en række spørgsmål til lovforslaget, herunder særligt et forslag om en alternativ godkendelsesmodel. Ministeriet og Færdselsstyrelsen har derfor den seneste uges tid besvaret disse spørgsmål og kan nu konstatere, at Dansk Bilbrancheråd i deres henvendelse til Transportudvalget af den 18. juni 2020 tilkendegiver, at rådet ikke har indsigelser mod lovforslaget, som det foreligger nu.

Jeg kan godt forstå, at branchen er meget bekymret over og opmærksom på de nye godkendelsesregler – det er en ganske omfattende regelgennemgang, som Færdselsstyrelsen har sat i gang – men jeg appellerer bare til, at man har fokus på de muligheder og fordele, som de nye godkendelsesregler indeholder. Det bliver f.eks. som noget nyt muligt at få godkendt køretøjer fremstillet i små serier med én godkendelse, i stedet for som i dag, hvor hvert enkelt køretøj skal godkendes individuelt. Herunder vil reglerne så vidt muligt blive indrettet sådan, at fabrikanterne på en række områder selv kan dokumentere overensstemmelser med relevante tekniske krav. I det tilfælde kan fabrikanten nøjes med at sende ansøgning og dokumentation til Færdselsstyrelsen med henblik på at få en godkendelse i stedet for som i dag, hvor køretøjet typisk skal køres ned i en synshal for at gennemgå et registreringssyn.

Der er med andre ord med de nye regler også udsigt til smidigere godkendelser og ikke mindst – det vil nogle i erhvervet sikkert være interesserede i – besparelser for branchen på visse områder. På trods af det skal vi alligevel have et samråd om lovforslaget senere på dagen, hvor bl.a. partiet Venstre ønsker forsikringer om, at Transport- og Boligministeriet nu også har til hensigt at inddrage branchen i drøftelser om de regler, som skal udstedes den 1. januar 2022, og som der jo altså først skal lovgives om på et senere tidspunkt. Hvis ikke forløbet om dette lovforslag tydeligt demonstrerer, at Transport- og Boligministeriet og Færdselsstyrelsen reelt inddrager og lytter til offentligheden og branchen, så ved jeg faktisk ikke, hvad der skal til. Lovforslaget er som nævnt sendt i to offentlige høringer, fordi vi på baggrund af høringssvar fra branchen ændrede indholdet efter første høring. Jeg har fremsat et ændringsforslag, som udskyder hele den nationale godkendelsesramme til folketingssamlingen 2021-22 med henblik på at betrygge branchen i, at der bliver tid til at drøfte reglerne, og at branchen fortsat vil få indflydelse på reglerne.

Uanset at lovforslaget nu har fået et indhold, som branchen kan bakke op om, tager jeg selvfølgelig naturligvis gerne et samråd, selv om jeg må sige, at jeg synes, at sagen står beskrevet temmelig klart. Selvfølgelig inddrager vi branchen, selvfølgelig tager vi hensyn til så vidt muligt ikke at bebyrde branchen mere end nødvendigt, selvfølgelig sætter vi det arbejde i gang så hurtigt som muligt, fordi vi er helt med på, at et så omfattende regelsæt, som der skal udarbejdes, tager tid, og selvfølgelig stiller jeg ministeriets og ikke mindst Færdselsstyrelsens faglige viden til rådighed for Folketingets partier, hvis det ønskes.

Jeg har derfor til hensigt at komme med følgende udtalelse til Transportudvalgets tillægsbetænkning, som jeg her vil læse op:

»Udtalelse fra transportministeren

Reglerne om godkendelse af køretøjer m.v. trænger til en ganske omfattende opdatering i dansk ret. Dette efterslæb, herunder særligt med hensyn til inkorporering af de to typegodkendelsesforordninger fra 2013, stiller særlige krav til den hjemlige branches omstillingsparathed samt mulighed for at få indblik i og overblik over den nærmere udmøntning ved bekendtgørelser. Derfor tilrettelægges den resterende del af det lovforberedende arbejde sådan, at Færdselsstyrelsen i dialog med branchen begynder med at drøfte og udarbejde bekendtgørelser om nationale, individuelle motorkøretøjer, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 5, i L 151 som fremsat, samt bekendtgørelser for nationale godkendelsesordninger uden for de tre typegodkendelsesforordningers anvendelsesområde. Herefter fremsættes efter planen i åbningsugen 2021 et nyt lovforslag om den nationale godkendelsesramme inklusive de bemyndigelsesbestemmelser, som bekendtgørelserne skal udstedes efter. Arbejdet med disse bekendtgørelser frem mod 1. januar 2022 afvikles under følgende retningslinjer og forudsætninger:

– Uanset at godkendelsesprocedurerne vil være inspireret af den godkendelsesprocedure, der følger af de tre typegodkendelsesforordninger, vil der blive taget udstrakt hensyn til at tilpasse bekendtgørelserne til nationale forhold og til så vidt muligt ikke at bebyrde branchen unødigt.

– Færdselsstyrelsen vil straks efter sommerferien 2020 tage initiativ til at inddrage branchen med henblik på drøftelser om indholdet af bekendtgørelserne.«

Jeg sørger for, at denne udtalelse oversendes til Folketinget i dag. Tak for ordet.

Tak for det. Så har hr. Hans Christian Schmidt bedt om ordet.

Tak for det, og også tak til ministeren for de bemærkninger, der faldt nu. Vi noterer os selvfølgelig, at der er stillet seks ændringsforslag, som tager en række af de problemer, vi har nævnt, ud af lovforslaget. Det har vi kvitteret for, og vi har stemt for dem, og så er det såmænd, som det skal være. Jeg vil også godt kvittere for, at ministeren her kommer med en tilkendegivelse, som gør, sådan som jeg hørte det, at man vil inddrage de implicerede parter. Det synes jeg kun er godt, og det regner jeg også med er noget, der sker.

Men jeg er så også nødt til at sige noget, som ministeren måske ikke nåede at sige i sit indlæg, nemlig at vi i dag har modtaget et skriv fra Dansk Bilbrancheråd, og de har jo skrevet, at på baggrund af det svar, der blev givet i går, på spørgsmål 25, har de en række ting, de gerne vil nævne, som de ikke er enige i. Jeg vil ikke stå her og læse hele deres tekst op, men det er jo bl.a. derfor, at det er godt, at vi har et samråd med hinanden, for der kan vi så lige nå at få de her ting præciseret. Vi ønsker ikke at trække noget i langdrag, men vi ønsker, at der sker en behandling, sådan at vi så vidt muligt sikrer os, at der ikke er bekymring hos de mennesker, som efterfølgende skal leve med det.

Deres bekymring er jo gået på, at vi ikke anvender de modeller, vi kunne bruge i dag, og at vi ikke anvender muligheden i § 45 for nationale godkendelser. Faktisk skriver de:

»Færdselsstyrelsen oplyser til transportministeren, at Køretøjsopbyggernes vision formodes at være i strid med forordningens artikel 73 på visse punkter, at den er uhensigtsmæssig og sidst, men ikke mindst, vurderer Færdselsstyrelsen, at den model, forordningen (og dermed Færdselsstyrelsen) lægger op til, ikke på det overordnede plan adskiller sig fra Køretøjsopbyggernes vision.

Heri er Køretøjsopbyggerne helt uenige ...«

Så er det jo godt nok, at nogle siger, at alle er så glade. Det er de nok også, de er så bare uenige, men ellers er de jo glade. Derfor er vi nødt til at bruge lidt mere tid på det, og det gør vi så ved at holde et samråd. Vi har stillet os velvilligt til rådighed, for jeg forstår, at ministeren har problemer med en bagkant i eftermiddag, og nu er sankthansaften jo ikke, hvad den har været før i tiden, så derfor har jeg ingen problemer med, at vi har samråd i aften. Og det gør vi så bare sådan.

Men jeg synes, der er nogle ting heri, som vi er nødt til at tage op, og som vi er nødt til at vurdere. Til sidst skriver de faktisk også i det, der er oversendt til Transportudvalget:

»Til eksempel forventes den af Færdselsstyrelsen – og politisk motiverede – løsning for de individuelle opbygninger at medføre en mer-udgift for KL på op mod 25 mio. kr. om året til kontrol af de handicapkøretøjer, der opbygges i Danmark; og hvor ALLE køretøjer er individuelle til den enkelte borger ...«

Det er jo den individuelle godkendelse, vi har problemer med. Vi kommer og stiller de her spørgsmål, og så håber vi, at vi får nogle gode svar. Et enkelt spørgsmål, ministeren enten kan svare på nu her eller tage med senere i aften, er: Jeg vil godt være helt sikker på, at ministeren også har en model for, hvordan vi politisk bliver inddraget. Jeg forstår godt, at man tager det hensyn – og det er det rigtige at gøre – at tage implicerede parter med, men er der en mulighed for, at vi også, hvis vi ender med at stemme for det, og det redegør vi for ved tredjebehandlingen på torsdag, bliver orienteret undervejs? Det vil jeg bare bede ministeren enten om at svare på nu eller under samrådet, hvor vi ellers stiller spørgsmålet.

Tak for det. Det ser ud, som om transportministeren gerne vil have ordet. Værsgo.

På den baggrund føler jeg mig kaldet til at anmode om ordet; det blev jeg jo nærmest opfordret til. Jeg kan forstå, at Dansk Bilbrancheråd har henvendt sig til udvalget i forlængelse af den besvarelse, som jeg har afgivet på spørgsmål 25 til lovforslaget. Jeg forstår også, at rådet i henvendelsen tilkendegiver – og jeg citerer:

»Køretøjsopbyggerne er helt indstillet på, at lade Færdselsstyrelsen være den godkendende myndighed ...«

Det har rådet, så vidt jeg har forstået det, ikke tidligere givet udtryk for. Men jeg synes kun, det er glædeligt, for det gør sådan set bare, at forskellene på det, som rådet ønsker, og det, som foreslås med lovforslaget som fremsat, synes endnu mindre.

Det er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke med besvarelsen af spørgsmål nr. 25 konkluderer, at det juridisk er umuligt at tilrette alternative godkendelsesmodeller. Vi konstaterer bare for det første, at rækkevidden af mulighederne for at undtage efter artikel 45 er uklar, for det andet, at der uanset artikel 45 er visse juridiske udfordringer ved at tilrette andre godkendelsesordninger end den, som følger af forordningerne, og for det tredje, at det under alle omstændigheder vil være uhensigtsmæssigt ikke at benytte sig af den godkendelsesordning, som vi ikke kommer uden om at etablere grundlaget for i dansk ret.

Tilbage står derfor alene spørgsmålet om, hvem der skal udføre prøvningen og kontrollerne af køretøjsopbyggernes produkt, inden det sendes til godkendelse i Færdselsstyrelsen. Dansk Bilbrancheråd mener, at det skal være synsvirksomhederne. Vi lægger dermed op til, at det bliver de tekniske tjenester, som vi under alle omstændigheder er forpligtet til at skabe det retlige grundlag for i dansk ret.

Lad mig i den forbindelse bare nævne, at der i det kommende regelarbejde vil blive taget hensyn til at bebyrde branchen så lidt som muligt. Det betyder bl.a., at fabrikanter, herunder køretøjsopbyggerne, på en række områder vil få mulighed for selv at dokumentere overensstemmelser med relevante tekniske tjenester, dvs. i en proces uden behov for uvildig tredjepartskontrol som f.eks. ved en teknisk tjeneste. Hertil kommer, at Færdselsstyrelsen allerede har fået tilkendegivelser fra synsbranchen om, at der er interesse i, at der i branchen også er virke som teknisk tjeneste, altså at der vil være synsvirksomheder, som også har en interesse i at virke som teknisk tjeneste.

Jeg konkluderer derfor, at vi nok ikke står så langt fra hinanden, når det kommer til stykket. Jeg vil derfor også bede Færdselsstyrelsen om at tage initiativ til at invitere Dansk Bilbrancheråd til drøftelser om den alternative godkendelsesmodel, som de foreslår.

Endelig vil jeg bare slå fast, at denne sag ikke drives af en politisk dagsorden om at gøre livet besværligt for branchen på bekostning af omsætning og tab af arbejdspladser, som Dansk Bilbrancheråd har anført i deres henvendelser. Tværtimod kan det her gå hen og blive noget, de kommer til at spare penge på. Tak for ordet.

Tak til ministeren.

Som sagt er der stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.