Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 151:

Forslag til lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer. (Godkendelse af motorkøretøjer, tekniske tjenester m.v.).

Af transportministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 26.03.2020).

Forhandlingen er åbnet. Det er igen hr. Orla Hav. Værsgo

Ja, og det er igen for Thomas Jensen, som er sygemeldt. Formålet med lovforslaget er at opdatere de retlige rammer for godkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder. Lovforslaget omfatter derfor til forskel fra periodesynsreglerne, der omhandler de krav, som køretøjet løbende skal overholde for at køre lovligt i Danmark, regler om godkendelser af køretøjer, inden de tages i brug i Danmark, og krav til køretøjer, hvor der efter ibrugtagning er foretaget konstruktive ændringer i Danmark.

Lovforslaget opdaterer den retlige ramme på dette område, dels fordi typegodkendelsesreglerne i vidt omfang hviler på tre EU-typegodkendelsesforordninger, som finder anvendelse i alle medlemsstater, herunder også Danmark, dels fordi vi også i Danmark har en interesse i at sikre, at de køretøjer, som kører på vejnettet her i landet og i det øvrige Europa, lever op til alle relevante tekniske krav med henblik på at understøtte trafiksikkerheden og miljøet.

Med lovforslagets indhold og de tre typegodkendelser fastlægges specifikt, hvorledes køretøjer eller komponenter hertil skal godkendes af relevante instanser i EU. Denne godkendelsesproces indeholder tre primære aktører: en fabrikant, der fremstiller køretøjet eller komponenter hertil, en teknisk tjeneste, der foretager uvildige prøvninger af fabrikanternes produkter, og en myndighed, som på baggrund af den tekniske tjenestes prøvninger endeligt godkender køretøjet. Det er den retlige ramme for godkendelse af køretøjer, som vi behandler i dag.

Godkendelsesprocessen er fælles for alle tre forordninger og gælder derfor for nye køretøjer, der er fremstillet i ubegrænsede serier eller i små serier – nærmere bestemt motorkøretøjer, to- eller trehjulede køretøjer, quadricykler, landbrugs- og skovbrugskøretøjer samt påhængskøretøjer og udskiftelig trukket udstyr hertil. Herudover er godkendelse af individuelle nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer også omfattet af forordningen om motorkøretøjer.

De gældende danske godkendelsesprocesser på dette område opleves som tunge og komplicerede og trænger derfor generelt til en opdatering, som både sikrer en ensartet godkendelsesproces til gavn for branchen og de instanser, som skal afprøve og godkende køretøjerne, og at godkendelsesprocessen i Danmark lever op til forordningerne. Forordningerne om motorkøretøjer finder anvendelse fra og med september 2022, hvilket er baggrunden for, at denne tidsramme benyttes som en oplagt lejlighed til en generel opdatering af de danske regler og godkendelsesprocesser.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at den tredelte godkendelsesproces indarbejdes udtrykkeligt i lov om godkendelse og syn af køretøjer, også kendt som synsloven. Det betyder, at der i Danmark skal udpeges tekniske tjenester til at afprøve fabrikanternes køretøjer, ligesom det foreslås, at Færdselsstyrelsen skal varetage opgaven med at udstede endelige myndighedsgodkendelser af de køretøjer m.v., som en teknisk tjeneste har afprøvet.

I forhold til godkendelse af køretøjer, som ikke er omfattet af de tre typegodkendelsesforordninger, vil det være op til de enkelte medlemsstater at fastsætte nationale godkendelsesordninger. De nationale godkendelsesordninger vil derfor omfatte individuelle godkendelser af nye to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler og individuelle godkendelser af nye landbrugs- og skovbrugskøretøjer, hvor der er foretaget konstruktive ændringer. Her foreslås det med lovforslaget, at der indrettes en godkendelsesproces, som flugter med den godkendelsesproces, der følger af forordningen, dvs. samme tredelte proces, som jeg omtalte før.

I forhold til de nationale godkendelsesordninger etablerer vi i dansk regi, i dansk ret, muligheden for et uvildigt tredjepartsorgan, som skal udføre afprøvning af køretøjer m.v., der er tilpasset danske forhold. Det vil sige, at vi i Danmark fastsætter en retlig ramme for tredjepartsorganets virke, som er mere lempelig end de skrappere krav, som gælder for en teknisk tjeneste efter forordningerne.

Jeg skal med de her ord sige, at vi fra socialdemokratisk side støtter forslaget og konstruktivt tager del i det efterfølgende arbejde med at få det udmøntet.

Tak for det. Hr. Hans Christian Schmidt, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Med lovforslaget, som vi skal behandle i dag, foreslås det, at den retlige ramme for reglerne om godkendelse af køretøjer m.v. bliver opdateret. Det foreslås bl.a., fordi der den 1. september træder en ny typegodkendelsesforordning fra EU i kraft. Det nuværende regelgrundlag er kendt for at være kompliceret, samtidig med at det ikke i tilstrækkelig grad er opdateret i national lovgivning. Desuden er godkendelsesgrundlaget kun i meget begrænset omfang til stede i dansk ret.

Det er vigtigt, at vores lovgivning følger med udviklingen og sikrer de bedst mulige kår for både erhvervsdrivende og privatejere af motorkøretøjer, og her tænkes der både på sikkerhed, sundhed og miljø. Ved at stemme for lovforslaget får vi en mere enkel og sammenhængende ramme, som følger med tiden. Når det så er sagt, at det værd at notere, at der ud over ovenstående også gives beføjelse til, at transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer. Det er af lovforslaget svært at få fuldt ud afdækket godkendelsesprocessen og de dertil hørende omkostninger. Det er noget, som flere brancheforeninger og virksomheder m.v. har givet udtryk for. Derfor må jeg også bekendtgøre en bekymring for de eventuelle økonomiske konsekvenser, som lovforslaget kan have for konkurrenceevnen, og for, hvad indflydelse det kan have på anskaffelsespriser, udvalget og merudgifter i forbindelse med dokumenter, test og gebyrer, idet man påtænker, at alle køretøjer skal igennem en godkendelsesproces.

Vi har selvfølgelig tillid til, at transportministeren vil være fornuftig ved fastsættelsen af retningslinjer for godkendelsesprocessen og rammen for gebyrstørrelsen, men vi vil selvfølgelig også gerne have en drøftelse, som vi plejer, i udvalget, når først lovforslaget skal behandles. Og med det støtter Venstre forslaget.

Tak for det. Hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak. I forhold til det fremsatte lovforslag er Dansk Folkeparti jo også umiddelbart positive over for det, som transportministeren i dag har fremsat. Der er dog den tvivl, som også hr. Hans Christian Schmidt lidt var inde på. Hvis man kigger på nogle af de høringssvar, som vi har fået fra brancheaktører, kan vi se, at bl.a. Landbrug & Fødevarer og AutoConsult jo siger, at loven bærer præg af at være lavet for hurtigt, og man mener sådan set, at der er stor risiko for, at vi laver en form for lovsjusk, i og med at det er forceret, altså hurtigere, end det egentlig måske er nødvendigt. I den forbindelse vil Dansk Folkeparti i hvert fald gerne have svar. Jeg ved godt, at ministeren har foranlediget, at der selvfølgelig kommer ministerbesvarelser på høringssvarene. Den er kommenteret. Men jeg vil gerne have, at ministeren alligevel i hvert fald svarer skriftligt på den bekymring, der er i forhold til gennemførelsen af selve lovforslaget, og den her bekymring, der er omkring for hurtig implementering og hastværk.

Det andet er så spørgsmål fra bilsynsbranchen, hvor man jo siger, at det efter deres vurdering i forhold til de administrative dele af lovforslaget absolut er til skade for den danske konkurrenceevne. Det spørgsmål synes jeg også er vigtigt at få ministeren til at belyse skriftligt i forbindelse med lovbehandlingen af det her lovforslag.

Men det er sådan set også de to ting, som jeg synes jeg har behov for at lufte her ved førstebehandlingen, og så vil jeg selvfølgelig gerne afvente de svar, som vi får fra ministeren frem til næste behandling. Tak.

Tak for det. Så er det hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Tak for det. I lighed med de øvrige ordførere støtter Radikale Venstre forslaget. Der er jo tale om, at vi foregriber, at der kommer en forordning, der træder i kraft 1. september 2020, og nu prøver vi så her at følge med i dansk lovgivning. Vi er jo generelt fra Radikale Venstres side tilhængere af, at vi har EU-regulering, og det gælder søreme også, når det kommer til syn af køretøjer.

Vi har ikke nogen bemærkninger. Vi støtter lovforslaget.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det. Da Enhedslistens transportordfører, hr. Henning Hyllested, ikke kan være her i dag, vil jeg nøjes med at sige nogle få ord om lovforslaget. Vi mener sådan set grundlæggende, at det er fint, at den samlede godkendelsesprocedure nu samles i Trafikstyrelsen. Det er lige før, man kan kalde det for en form for indlicitering, og det går vi jo principielt ind for. Lovforslagets mange tekniske aspekter viser også med al tydelighed, at det her er en jungle, hvor det hidtil har været spredt ud på mange forskellige aktører. Derfor er det en god idé at få det samlet under en uvildig statslig enhed.

Hvis der skulle fremføres en enkelt kritisk bemærkning, handler det om, at implementeringen åbenbart er udskudt for at give branchen ekstra lang tid til at indrette sig efter det nye system, sådan at det først træder i kraft den 1. januar 2022. Det er altså meget lang tid i forhold til så meget andet lovgivning, og derfor må vi da også spørge: Hvad er forklaringen herpå? Er det alene for at tækkes en lidt ophidset branche, eller er der reelle argumenter bag? Hvis der er særlige områder, hvor det er nødvendigt med lang tid, så behøver det jo ikke at hindre, at det meste kunne implementeres fra den 1. januar 2021. Det er et aspekt, som jeg er helt overbevist om at vores transportordfører, hr. Henning Hyllested, vil forfølge i udvalgsarbejdet, og jeg tænker også, at transportministeren måske kan få lov til at knytte et par bemærkninger til det her efterfølgende.

Men ellers støtter vi umiddelbart lovforslaget, og jeg har lovet at hilse fra SF og sige, at de også bakker op om lovforslaget.

Tak. Så er det hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. I Det Konservative Folkeparti ser vi med glæde på en harmonisering for grundlag og processer vedrørende godkendelse af køretøjer. Det skaber en bedre egnethed på tværs af EU's medlemslande. Det vil f.eks. gøre det lettere at importere og eksportere køretøjer grundet gennemsigtighed og anerkendelse af køretøjsdokumenter medlemslandene imellem. Det er til stor gavn for transportbranchen og ligeledes for logistikbranchen.

Vi har naturligvis en lille frygt for, at de danske producenter inden for ombygninger af køretøjer vil blive dårligere stillet, da der kan forekomme længere ventetid hos de danske producenter inden for ombygninger af køretøjer og trailere. Vi vil naturligvis arbejde hårdt for, at der ikke sker en forringelse af vores erhverv inden for dette område.

Så vil jeg sige, at man naturligvis skal passe på ikke at overimplementere forordningerne og dermed skabe merudgifter for producenterne, men her er jeg ret sikker på, at transportministeren er et fornuftigt nok menneske, til at dette ikke vil ske. Så med det in mente støtter vi naturligvis forslaget.

Tak for det. Fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak, formand. Det her lovforslag omfatter jo sådan set en række forskellige ting, der kommer af en forordning. Der er blevet sagt rigtig meget af det, jeg egentlig også vil sige, af mine kolleger her rundtomkring i salen.

I Nye Borgerlige har vi nogle bekymringer og nogle spørgsmål, der skal stilles og besvares, før vi sådan set kan tilkendegive, om vi støtter eller ej. Vi har nogle reelle bekymringer baseret på nogle af de høringssvar, som er kommet ind. Bl.a. er der Landbrug & Fødevarer, som min kollega fra Dansk Folkeparti nævnte før, som klart skriver, at der altså er nogle uafklarede spørgsmål, som gør det ret umuligt at gennemskue konsekvenserne af det her lovforslag. Så er der AutoConsult, som mener, at lovforslaget faktisk er forhastet og ikke bør fremsættes i sin nuværende form, og så er der BilsynsBranchen.dk, som simpelt hen mener, at det her forslag i væsentligt omfang vil skade dansk konkurrenceevne unødigt.

Det er jo ikke sådan nogle høringssvar, man kan sidde overhørig. Derfor er vi nødt til at få svar på nogle af de konkrete spørgsmål, også med hensyn til overimplementering af EU-forordninger, som der også er blevet stillet før i salen. Det er nogle af de ting, vi er nødt til at få svar på, før vi kan sige, om vi støtter lovforslaget eller ej. Tak.

Tak for det. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak for det. Også her har vi at gøre med en forordning fra EU, som skal implementeres i dansk lovgivning. Det her lovforslag er mere speget, synes jeg. Nogle af forslagets elementer ser rigtig fornuftige ud. Der er tale om harmoniseringer, som vil lette handelen på tværs af grænser. Andre dele af lovforslaget kan se ud til at ville besværliggøre det for bestemte erhverv. Vi har også bidt mærke i, at særlig landbruget beklager sig over det her lovforslag og endda også mener at vide, at der er tale om en overimplementering af EU-forordningen, altså at Danmark går længere, end EU kræver. Hvis det både er dårligt og Danmark går længere, end EU kræver, så kan det være svært for os at se, at vi skal gå den vej.

Derfor ser vi med en vis skepsis på det her lovforslag. Jeg håber, at ministeren i løbet af behandlingerne måske kan ændre på det, så vi er sikre på, at der ikke er nogen overimplementering, og at det i substansen bliver bedre for landbrugets køretøjer. Og så må vi se ved tredjebehandlingen, om det er blevet bedre til den tid. Ellers ville vi nok stemme imod det.

Tak for det. Så er det transportministeren. Værsgo.

Først og fremmest tak for en god og konstruktiv debat om dette lovforslag, som er meget teknisk kompliceret – det erkender jeg – om godkendelse af køretøjer m.v. Som nævnt er lovforslagets primære formål at opdatere den samlede retlige ramme, som der er for godkendelse af køretøjer, for systemer, for komponenter og for separate tekniske enheder. Det gør vi af to hovedgrunde.

For det første finder regeringen helt grundlæggende, at det er væsentligt, at køretøjer, der skal køre på det danske vejnet, er blevet afprøvet og godkendt af uvildige instanser. På den måde sikrer vi, at køretøjerne opfylder alle relevante tekniske krav og på den måde understøtter en bedre trafiksikkerhed og et bedre miljø i Danmark.

For det andet er godkendelsesreglerne i vidt omfang baseret på de tre EU-typegodkendelsesforordninger, som er nærmere beskrevet i lovforslaget. Det betyder, at nogle køretøjer vil være omfattet af EU's godkendelsesordninger og andre køretøjer vil være omfattet af nationalt fastsatte godkendelsesordninger. Konsekvensen er, at reglerne på området hurtigt bliver tunge og komplicerede, hvis de ikke så vidt som overhovedet muligt er ensartede og overskuelige for såvel branchen som myndighederne.

Hertil kommer, at de danske godkendelsesregler aktuelt ikke lever op til Danmarks EU-retlige forpligtelser. Helt konkret finder de to typegodkendelsesforordninger om to- eller trehjulede køretøjer samt skovbrugs- og landbrugskøretøjer fra 2013, som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger, allerede anvendelse i dansk ret. Den godkendelsesproces, som følger af de to forordninger, burde således allerede fra den 1. januar 2016 have været inkorporeret i Danmark i forhold til netop disse køretøjer. Der er derfor behov for en gennemgribende oprydning på godkendelsesområdet, som desværre på regelfronten har været forsømt i de senere år. Det er nu igangsat i regi af Færdselsstyrelsen, som allerede er i dialog med branchen om det.

Det vil betyde, at vi i Danmark fra og med den 1. september 2020 vil opfylde alle vores forpligtelser efter de to typegodkendelsesforordninger tilbage fra 2013. Endvidere vil vi opfylde vores forpligtelser efter motorkøretøjsforordningen fra 2018, for så vidt angår godkendelse af motorkøretøjer m.v., så der kan meddeles EU-typegodkendelse af køretøjer fremstillet i ubegrænsede serier, EU-typegodkendelse og national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier samt individuelle EU-godkendelser.

Den del af motorkøretøjsforordningen, som vedrører nationale individuelle godkendelser, udskydes imidlertid, som hr. Peder Hvelplund også rigtigt bemærkede i sin ordførertale, og det sker af hensyn til at sikre den danske branche fornøden tid til at omstille sig til de nye regler. Det betyder, at forordningen forventeligt først er fuldt ud inkorporeret i dansk ret den 1. januar 2022. Hr. Peder Hvelplund stiller det spørgsmål, om man kunne forestille sig, at det kunne ske på et tidligere tidspunkt. Man kan jo forestille sig alt. Man kunne også forestille sig, at man overholdt den bagkant, som hedder den 1. september 2020. Men nu har jeg i hvert fald valgt at være imødekommende over for den branche, som mener, at den har brug for god tid, og hvor flere andre ordførere i deres ordførertaler har fremhævet, at der er særlige bekymringer, i forhold til at det her måtte ske for hurtigt. Derfor mener jeg, at tiden frem til den 1. januar 2022 er god tid. Det vil sige, at man altså har halvandet år til at nå hen til at kunne implementere det her er fuldt og helt. Dermed synes jeg også, at vi imødekommer branchen på dette punkt.

Jeg kan også i forhold til dette oplyse, at regeringen har orienteret Kommissionen om denne status for inkorporering af de tre typegodkendelsesforordninger i Danmark. I forhold til godkendelse af køretøjer, som ikke er omfattet af de tre typegodkendelsesforordninger, finder regeringen, at vi også her med fordel kan benytte den godkendelsesproces, som følger af forordningerne. Den er velegnet til at sikre, at køretøjer lever op til alle relevante tekniske krav, inden de tages i brug på det danske vejnet.

Med adskillelsen af fabrikanterne, de tekniske afprøvningsorganer samt den endelige myndighedsgodkendelse sikres den nødvendige uvildige behandling af køretøjsgodkendelserne, som er den bedste garant for trafiksikkerheden. Derfor lægger vi også op til, at den samme godkendelsesproces så vidt muligt skal gælde for de nationalt fastsatte godkendelsesordninger.

Men det er selvfølgelig også i regeringens interesse, at vi tilrettelægger de danske godkendelsesordninger på en måde, som kun bebyrder branchen i Danmark i det omfang, det er nødvendigt for at opnå formålet med reglerne. Derfor har vi lyttet opmærksomt til de høringssvar, som vi modtog i forbindelse med de offentlige høringer af lovudkastet. Her har branchen givet udtryk for alvorlig bekymring ved udsigten til at skulle indordne sig under de nye nationale godkendelsesregler allerede fra den 1. september 2020. Det kan jeg godt forstå at branchen er bekymret ved, og det er en stor mundfuld oven i efterslæbet fra typegodkendelsesforordningerne også at skulle håndtere sådanne helt nye nationale godkendelsesordninger.

Det er altså baggrunden for min beslutning om at udskyde udstedelsen af nye nationale godkendelsesordninger, sådan at branchen får den fornødne tid til at gå i ordentlig dialog med Færdselsstyrelsen om de nye regler og derved får tid til at omstille sig. Det er dog fortsat regeringens mål og ambition så vidt som overhovedet muligt at gennemføre en oprydning på området, som ensarter godkendelsesprocesserne for køretøjer i Danmark, hvad enten køretøjerne er omfattet af EU-regler eller nationale regler, pr. 1. januar 2022.

Jeg håber, at branchen med denne tidsplan og den lange tid, der dermed gives, kan se en vej frem og vil gå i konstruktiv dialog med Færdselsstyrelsen om det meget store regelsæt, som skal gennemarbejdes og udstedes i den kommende tid. Og så ser jeg selvfølgelig frem til den dag, hvor vi har et fuldstændig opdateret og ensartet godkendelsesregelsæt for alle køretøjer, som sikrer en høj standard for trafiksikkerheden og for miljøet i Danmark.

I forhold til de forskellige bemærkninger, der i øvrigt har været fra ordførerne, vil jeg sige til hr. Hans Christian Schmidt, at vi naturligvis altid tid gerne drøfter dette spørgsmål i udvalget.

I forhold til hr. Hans Kristian Skibby – og jeg skal lige finde frem til mine noter – vil jeg sige, at netop hele spørgsmålet om at sikre en længere implementering overvejende er for at kunne sikre, at man kan nå at imødekomme de bekymringer, der har været.

Hr. Peder Hvelplund har jeg svaret.

I forhold til hr. Niels Flemming Hansens bemærkning – to sekunder, jeg skal lige finde min note frem her på dette punkt – om bl.a. at gøre det lettere at importere og eksportere køretøjer vil jeg sige, at det er jeg fuldstændig enig i også er en del af formålet, altså at få en så ensartet proces som muligt. Det kan godt være, at vi så først er helt i mål om et par år på det punkt, men det vil alt andet lige gøre det lettere med et køretøj, en enhed, som typisk er specialudstyr produceret til det danske marked, og som nogle så kommer efterspørger og siger: Hør, kunne jeg ikke få lov til at købe det til brug i Tyskland eller Østrig eller et andet EU-land? Det vil selvsagt være markant lettere til den tid at foretage en eksport af noget, som er rettet mod den nationale marked. Det er klart en barriere i dag i forhold til nogle af de her helt særlige specialkøretøjer, og derfor håber jeg selvfølgelig også, at det vil blive nemmere.

Her vil jeg også bare fremhæve, at det som noget nyt er sådan, at der bliver mulighed for at lave en national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier. Og i mange tilfælde vil samme type af køretøj, som i dag godkendes enkeltvis, herefter kunne samles i én godkendelse, sådan at fabrikanten altså i sådanne tilfælde ikke skal betale for godkendelse af hvert enkelt køretøj, men for én godkendelse af en køretøjstype og dermed også i praksis opnå en besparelse. Det må man sige kan gå hen og blive en fordel for nogle af de mindre producenter. Jeg håber i hvert fald, det vil blive oplevet som sådan.

De bekymringer, der i øvrigt har været nævnt, vil vi selvfølgelig adressere i udvalgsarbejdet – også de bemærkninger, der er kommet fra hr. Ole Birk Olesen og fra fru Mette Thiesen. Jeg håber også, at vi kan tage noget af det i den skriftlige procedure i udvalgsarbejdet, sådan at vi kan få fuldt og helt belyst de bekymringer, som ordførerne måtte have, for vi håber jo selvfølgelig også på dette punkt som på så mange andre punkter i Folketingets arbejde, at vi kan nå frem til så bred en enighed som overhovedet muligt af hensyn til ikke mindst erhvervet. Jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.