Erhvervsudvalget 2019-20
L 149 Bilag 4
Offentligt
2187614_0001.png
FIN AN S &
LEASING
Finans & Leasing
Torveporten 2, 2500 Valby
Email: [email protected]
www.finansogleasing.dk
Valby 7. maj 2020
Til
Folketingets erhvervsudvalg
Spørgsmål fra Finans og Leasing til L 149
Finans og Leasing retter her med henvendelse til Folketingets Erhvervsudvalg med en række
spørgsmål og bemærkninger til lovforslag L 149. Vi beder venligst om, at udvalget beder om
erhvervsministerens svar på de forskellige spørgsmål vi har.
Omkostningerne ved gennemførsel af loven
Erhvervsministeriet er ansvarlig for at der udarbejdes retvisende og fyldestgørende beskrivelse af
de erhvervsøkonomiske konsekvenser af L149, jf. Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet afsnit
28.6. Der stilles blandt andet krav om kvantificering af konsekvenserne, hvis de samlede
administrative konsekvenser overstiger DKK 4 mio. Der ses ikke at være datamæssige eller
administrative hensyn, der kan begrunde en fravigelse af kravet.
Det fremgår af Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger stk. 3.7 at “Hvis
høringssvar mv. i forbindelse med den offentlige høring giver anledning til væsentlige ændringer af
den erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering, skal vurderingen opdateres, inden lovforslaget
fremsættes i Folketinget”.
Af de offentliggjorte høringssvar fremgår det at Dansk Kredit Råd, Finans & Leasing,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finans Danmark og Dansk Annoncørforening hver især giver
udtryk for at de samlede administrative omkostninger til gennemførsel af Li 49 langt overstiger
bagatelgrænsen på 4 mio. DKK.
F&L’s spørgsmål er derfor: I betragtning af at bl.a. brancheforeningerne for samtlige berørte banker
og finansieringsselskaber entydigt peger på at omkostningsniveauet er fejlagtigt bedømt, har
Ministeren iværksat eller tænkt sig at iværksætte en reel undersøgelse af omkostningerne jævnfør
vejledningens pkt. 3.7?
Ikrafttræden bør udskydes
Vi er nu i en situation, hvor lovforslaget bliver vedtaget meget tæt op mod den foreslåede
ikrafttræden 1. juli. Det giver vores medlemmer ekstremt kort til at implementere ganske store IT
mæssige ændringer. Det, mener vi ikke, er rimeligt. Ændringerne som følge af lovforslaget er
særligt vanskelige og vigtige, da der er tale om præceptiv forbrugerbeskyttelsesregler, som er
underlagt skrappe civilretlige og offentligretlige sanktioner. Dertil kommer, at det er et meget
indviklet regelsæt, der foreslås med såvel en civilretlige grænse for
ÅOP
på 35% som en grænse på
25% AOP for markedsføring med forskellige modifikationer. Samt et omkostningsloft på 100%.
 L 149 - 2019-20 - Bilag 4: Henvendelse af 7/5-20 fra Finans & Leasing om spørgsmål og bemærkninger til lovforslaget
2187614_0002.png
“Der bør kun fastsættes undtagelser til omkostningsloftet, når det ikke er muligt at beregne
omkostningsloftet. Det gør sig kun gældende for kassekreditter, der ikke skal indfries inden for en
på forhånd fastsat dato.”
Det udsagn er ikke korrekt, som det fremgår nedenfor. Lovforslaget hviler altså på forkerte faktuelle
oplysninger.
F&L har svært ved at tror, at de politikere, som stod bag forliget om lovforslaget har haft til hensigt
at alene kassekreditter og ikke kontokort og kreditkort skulle være undtaget fra omkostningsloftet.
Det fremgik der i hvert fald ikke noget om i forligsteksten.
Problemet er, at kassekreditter knytter sig til “en løbende konto” og ikke omfatter andre
revolverende krediffaciliteter som kontokort og kreditkort (se nærmere i vores høringssvar side 2-3,
hvor vi indgående har gennemgået den seneste tekniske ændring af kreditaftaleloven i 2012).
Vi mener ikke det er korrekt efter ændringen af reglerne i 2012 at nævne, at definitionen på
kassekreditter også omfatter “visse kontokort”, således som det fremgår af L 149 på side 24,
venstre spalte nederst. Disse lovbemærkninger stammer fra 2009-loven og blev netop erstattet af
2012-loven.
Det helt afgørende er, at kontokort og kreditkort typisk også er ubegrænsede i tid, hvorfor det
ligesom ved kassekreditter ikke er muligt at beregne omkostningsloftet, hvilket jo er det afgørende
argument for at undtage kassekreditterne.
Som vi har peget på i høringssvaret, er beskyttelseshensynet præcist det samme om kunden har en
kassekredit eller en anden revolverende krediffacilitet i form af kontokort eller kreditkort.
Produkterne er i direkte konkurrence med hinanden og bør derfor omfattes af éns regler.
Et andet argument her for er, at lovgiver ellers ikke har løst opgaven, da man jo netop ikke vil være i
stand til på kontokort og kreditkort med ubegrænset løbetid at beregne omkostningsloftet. Det erjo
netop begrundelsen for, at man undtager kassekreditter for omkostningsloftet.
Der ses i øvrigt ikke at være nogen former for omgåelsesmuligheder ved at lade alle revolverende
produkter blive omfattet af samme regler.
Hvis lovforslaget fastholdes uændret bedes det oplyst, hvorledes man kan betegne
omkostningsloftet for et kontokort eller en kreditkort, og hvordan dette skulle adskille sig fra en
kassekredit.
Nyt omkostningsloft ved aftale om henstand som konstitueret en ny kreditaftale?
Hvis der indgås en henstandsaftale mod betaling, som dermed udgør en ny kteditaftale jf.
kreditaftalelovens 3, stk. 1, nr.3 modsætningsvis, forstår vi lovforslaget således, at den nye
kreditaftale skal overholde ÅOP-loftet på 35%. Det ønskes bekræftet, at det så også betyder, at der
løber en ny beregning af omkostninger i forhold til omkostningsloftet på 100%.
Uklarhed i lovbemærkningerne om, hvilke kreditgivere der er pligtet til at foretage
kreditværdighedsvurderi ng
I lovforslagets pkt. 2.1.3, fremgår følgende: “Denne strengere civilretlige sanktion for overtrædelser
af loftet over de årlige omkostninger i procent på 35 procent for fysiske og juridiske personer, der
ikke er en forbrugslånsvirksomhed, skyldes, at disse som udgangspunkt ikke er underlagt en pligt til
at foretage en kreditværdighedsvurdering ved aftalens indgåelse. Dette bør modsvare en strengere
civilretlig sanktion, hvis omkostningsloftet overtrædes.”
 L 149 - 2019-20 - Bilag 4: Henvendelse af 7/5-20 fra Finans & Leasing om spørgsmål og bemærkninger til lovforslaget
2187614_0003.png
Det er en meget omfattende øvelse at sikre sig overholdelse af disse regler i alle ender og kanter af
forretningen det være sig on-line, i butikker, hos samarbejdspartnere/formidlere, annoncører m.v.
Det er både dyrt og tidskrævende at foretage den slags ændringer og i en tid, hvor virksomhederne
i forvejen er fuldt fokuserede på at overleve og at hjælpe deres kunder bedst muligt gennem krisen,
vil det være en stor belastning og i øvrigt praktisk taget umuligt at skulle til at foretage så store IT
mæssige ændringer på så kort tid. Det gør det selvsagt ikke lettere, at vi agerer underlagt
præmisserne af Covid-19.
Vi noterede os, at erhvervsministeren under 1. behandlingen om dette emne nævnte, at man har
kendt til de politiske forlig som lovforslaget implementerer allerede før jul 2019. Det er dog vores
opfattelse, at det ikke er rimeligt at pålægge private virksomheder pligt til at påbegynde
implementering af påtænkte lovforslag, før det er vedtaget af Folketinget. Omvendt ville vores
medlemmer jo heller ikke kunne sende regningen for IT-udvikling m.v. for påtænkte lovforslag, som
af forskellige grunde ikke gennemføres eller gennemføres i ændret form.
Man må efter vores opfattelse have respekt for, at ny lov krævet 3 behandlinger i Folketinget. Det er
en demokratisk uskik, at der ikke indlægges en rimelig tid herefter til implementering med mindre at
der er helt tvingende grunde til andet. Hvilket ikke gør sig gældende i dette tilfælde.
Finans og Leasing vil på denne baggrund på det kraftigste opfordre til, at lovforslagets ikrafttræden
udskydes til 1. jan. 2021 eller i det mindste 1. okt. 2020.
Markedsføring/garni ing
*Vedhæftet findes en skærmudskrift af en google-søgning på BT den 3. april i år.
Reklamen for Danske Bank er fra BT’s eget annoncenetværk, mens de to andre fra Santander
Consumer Bank og spiludbyderen Mr. Green er fra Googles netværk.
Det kan være, at Google kan styre de sidste to, så de ikke bliver vist samtidig, men det er ikke
muligt for annoncørerne altså Santander Consumer Bank at kontrollere, om det sker. Samtidig er
der ikke nogen dataudveksling mellem BT’s eget netværk og Googles, så disse kan under alle
omstændigheder ikke styres.
Hvordan har regeringen tænkt sig at sikre, at Google (og andre netværksudbydere så som fx
Facebook) indretter deres system, så det sikres, at reklamer for forbrugslån herunder branding af
banker ikke optræder samtidig med reklamer for spil, således at lovforslagets forbud herimod kan
overholdes?
Hvis ikke det sker, må kteditgivere omfattet af lovforslaget helt undgå at annoncere for deres
produkter på on-line tjenester til stor skade for konkurrencen.
Det havde alt andet lige være lettere og mere rimeligt, hvis man havde pålagt spiludbyderne
markedsføringsrestriktioner. Vi opfodter derfor endnu en gang til at man overvejer denne del af
lovforslaget, hvis konsekvenser på ingen måde er tænkt ordentligt igennem.
F&L kalder på en ensartet behandling af kassekredifter og andre revolverende produkter
F&L vil gentage vores opfordring fra vores høringssvar om en ensartet behandling af kassekreditter
og andre revolverende produkter så som kontokortordninger og kreditkort i forhold til undtagelsen
for omkostningsloftet.
Det fremgår af høringsnotatet til lovforslaget på side 12 nederst, som begrundelse for, at det alene
er kassekredifter og ikke andre revolverende, tidsubegrænsede lån, der undtages for
omkostningsloftet, følgende:
 L 149 - 2019-20 - Bilag 4: Henvendelse af 7/5-20 fra Finans & Leasing om spørgsmål og bemærkninger til lovforslaget
2187614_0004.png
Hvis der er tale om en erhvervsdrivende, som indgår en kreditaftale med en forbruger, og aftalen
ikke er omfattet af nogen af kreditaftalelovens undtagelser fx at lånet er helt gratis, så gælder alle
krav i kreditaftaleloven herunder også kravet om en kreditværdighedsvurdering
jf §
7 c efter F&L’s
opfattelse. Teksten er således ikke en korrekt udlægning af kreditaftaleloven. Der kan henvises til
§
4, stk. 1, nr. 2 om definitionen på en kreditgiver, “en fysisk eller juridisk person, der yder eller giver
tilsagn om at yde kredit som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed”. Det er F&L
bekendt ikke et krav, at der er tale om en finansiel virksomhed eller at virksomheden hovedsageligt
består
i
at yde kredit for at være omfattet af kreditaftaleloven. Dette ønskes bkræftet og korrigeret i
lovbemærkningerne.
Mulig fejiskrift på side 47
I lovforslaget side 47, venstre spalte,
1.
afsnit fremgår følgende:
“En rente- og omkostningsfri kredit,
der ved misligholdelse omdannes til en kredit, hvor der skal betales løbende rente og eventuelt
oprettelsesgebyr er kun omfattet af forslaget til
§
11 a om et [ordet “loft” mangler] over de årlige
omkostninger i procent, hvis den oprindelige kreditaftale er indgået før lovens ikrafttræden.”
Det
giver da ikke mening. Der burde vel stå “efter”
i
stedet for “før” i sidste linje.
Med venlig hilsen
Christian Brandt
Direktør
Finans og Leasing
Mobil 40382987
[email protected]
NOTE fra ERU sekretariatet
7/5-20:
*Skæprint kan rekvireres af udvalgets
medlemmer ved kontakt til Sekretariatet
A